Europaudvalget 2016-17
KOM (2016) 0470
Offentligt
1704115_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål fra Europaudvalget
til udenrigsministeren af 22.
november 2016. Spørgsmål nr.
32 ad KOM (2016) 0470.
Spørgsmål 32:
Kan ministeren bekræfte, at der i økonomi- og handelsaftalen CETA indgår en
’overlevelsesklausul’, og i bekræftende fald kan ministeren forklare, hvad CETA’s
’overlevelsesklausul’ omfatter, og hvor i aftalen denne ’overlevelsesklausul’ kan findes?
Svar:
Bestemmelserne vedr. CETA-aftalens ophør er indeholdt i aftalens artikel 30.9. Det fremgår
heraf, at parterne til aftalen kan opsige aftalen ved at give skriftlig meddelelse om ophør til
Rådets Generalsekretariat og det canadiske udenrigsministerium. Det fremgår endvidere, at
aftalen ophører med at have virkning 180 dage efter, at en af parterne har indgivet skriftlig
meddelelse om opsigelse af aftalen. Endelig indeholder aftalen en klausul om, at i det tilfælde, at
aftalen bringes til ophør, skal aftalens kapitel 8 (om investeringer) fortsat være gældende i en
periode på 20 år for så vidt angår beskyttelsen af de investeringer, der er foretaget før
meddelelsen om ophør af aftalen. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, før aftalen er
endeligt trådt i kraft.
1