Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 150
Offentligt
1761780_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 8264
Doknr.
Dato
24-05-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (ad L 150) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 65:
Ministeren bedes redegøre detaljeret for, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra den
foreslåede øvre ugentlige arbejdstid på 48 timer for nærtstående i ordninger med kon-
tant tilskud til ansættelse af hjælpere. Der henvises bl.a. til henvendelsen af 19. maj
2017 fra Suzanne Duxbury, jf. L 150 - bilag 18.
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at hovedreglen med den foreslåede ændring i servicelo-
vens § 95, stk. 3, vil være, at den eller de nærtstående, der samtidig er arbejdsgiver
og arbejdsleder i ordningen, højst kan varetage pasningsopgaven af borgeren i 48
timer om ugen. Af selve lovteksten fremgår det i forlængelse heraf, at kommunen dog
i særlige tilfælde kan beslutte, at en eller flere nærtstående kan varetage pasningsop-
gaven i mere end 48 timer om ugen.
Der er således tale om en undtagelse til hovedreglen, og i lovforslagets specielle be-
mærkninger til den foreslåede undtagelse fremgår det, at det f.eks. kan dreje sig om
tilfælde, hvor der er sygdom blandt de af borgerens hjælpere, der ikke er nærtstående,
eller i forbindelse med ferier. Eksemplerne er ikke udtømmende, så der vil kunne tæn-
kes andre situationer, hvor undtagelsen også kan finde anvendelse.
Ved vurderingen af, om undtagelsen skal anvendes, må man dog holde sig hovedfor-
målet med den foreslåede øvre ugentlige arbejdstid for nærtstående på 48 timer for
øje. Dette hovedformål er at medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i over-
ensstemmelse med kommunens bevilling.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en eller flere nærtstående kan
varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Kommunens afgørelse kan
påklages til Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
L 150 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra den foreslåede øvre ugentlig arbejdstid på 48 timer for nærtstående i ordninger med kontanttilskud til ansættelse af hjælpere, til børne- og socialministeren
2