Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3495 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. oktober 2016

Samlenotat vedr. dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8.

november 2016

1) Rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Statusdrøftelse

KOM(2013) 71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Revisionsrettens årsberetning for 2015

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

7) En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor Portugal og Spanien

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

9) Forslag om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske iværksætterfon-

de (EuSEF)

Tidlig forelæggelse

KOM(2016) 0021

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

10) Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18

Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 1:

Rådskonklusioner om rapporten om sundheds- og

langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

1. Resume

På det kommende ECOFIN 8. november 2016 lægges op til at vedtage rådskonklusioner om

den rapport om sundheds- og langtidsplejesystemer og finanspolitisk holdbarhed, som blev præsen-

teret på ECOFIN 11. oktober 2016. Konklusionerne ventes vedtaget uden debat.

Konklusionerne omhandler vigtigheden af velfungerende sundheds- og plejesystemer og sætter sam-

tidig fokus på udfordringerne med et stigende udgiftspres indenfor området som følge af bl.a. den

demografiske udvikling. Konklusionerne peger på, at der i mange lande er potentiale for at for-

bedre sundhedssystemet uden at øge udgifterne, hvilket er særligt relevant i lyset af, at mange

EU-lande har svage offentlige finanser. Der fremhæves tre hovedindsatsområder: 1) forbedret

styring; 2) fremme af holdbar finansiering og udgifter; og 3) styrkelse af strukturel effektivitet,

konkurrence og gennemsigtighed. Kommissionen og landene opfordres i konklusionerne til at have

fokus på disse udfordringer.

EU-landene ventes generelt at kunne støtte konklusionerne om rapporten.

Regeringen kan generelt støtte konklusionerne. Det er i lyset af behovet for konsolidering af de

offentlige finanser nødvendigt med et løbende fokus på en effektiv ressourceanvendelse og styring

på sundhedsområdet.

2. Baggrund

På ECOFIN 11. oktober 2016 præsenterede Kommissionen en rapport om sund-

heds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed i EU-landene. Rapporten er

udarbejdet af Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Kommissionen. Den

søger at identificere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds- og lang-

tidspleje samt forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent demografiske

faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristika for syste-

merne i EU-landene.

Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre

omkostningseffektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således

at der kan leveres en bedre ydelse for de samme ressourcer. Rapporten indeholder

således en række generelle anbefalinger for alle EU-landene, samt mere konkrete

anbefalinger til hvert enkelt land.

Der henvises til samlenotat om ECOFIN 11. oktober 2016

for en uddybning af

rapportens anbefalinger og nærmere indhold.

På det kommende ECOFIN 8. november 2016 lægges der op til, at Rådet vedta-

ger rådskonklusioner om rapporten.

Oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

3. Formål og indhold

I det foreliggende udkast til rådskonklusioner om rapporten om sundheds- og

langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed, bifalder Rådet rapporten og fremhæ-

ver, at:



Landene kan frit indrette deres sundhedssystemer ud fra nationale præfe-

rencer.

Sundhedsudgifter bidrager til øget livskvalitet og økonomisk vækst, gennem

øget arbejdsmarkedsdeltagelse og produktivitet, hvilket er afgørende i lyset

af aldringsudfordringerne. EU-landene står overfor et stærkt og tiltagende

udgiftspres fra sundhedssystemerne. I mange lande er der potentiale for at

forbedre sundhedssystemet uden at øge udgifterne, hvilket er særligt rele-

vant i lyset af, at mange EU-lande har svage offentlige finanser.

Udover de finanspolitiske udfordringer, er sundheds- og langtidsplejesyste-

merne også udfordret af ineffektiv fordeling og brug af ressourcer, hvilket

kræver landespecifikke løsninger.

Rådet genbekræfter, at der er behov for universelle sundhedssystemer og

langtidspleje af god kvalitet for at imødegå den tiltagende efterspørgsel, der

bl.a. følger af aldring, mens det samtidig sikres, at de generelt høje offentlige

gældsniveauer reduceres.



Konklusionerne peger på følgende hovedudfordringer på sundheds- og langtids-

plejeområdet:



Forbedret styring.

Herunder 1) forbedret samarbejde mellem budgetansvarlige

myndigheder og sundhedsmyndigheder; 2) strategier for brug af IT og data-

håndtering; 3) systematiske evidensbaserede evalueringer af reformer; 4)

klart definerede roller for de enkelte myndigheders på langtidsplejeområdet,

der skal styrke samarbejde og effektivitet.

Fremme af holdbar finansiering og udgifter.

Herunder 1) styrket forebyggelsesind-

sats, 2) at offentlige tilskud til behandlinger mm. er rettet mod omkost-

ningseffektivitet, og at omkostningsdeling-systemer er indrettet så de under-

støtter inddæmning af de offentlige udgifter, uden at det går udover adgang;

3) aflønnings- og indkøbssystemer der understøtter effektivitet; 4) forbed-

ring af finansieringen af langtidsplejesystemerne, der styrker den finanspoli-

tiske holdbarhed og er fremadskuende ift. kommende udfordringer; 5) re-

duktion af driftsomkostningerne på sygehuse.

Styrkelse af strukturel effektivitet, konkurrence og gennemsigtighed.

Herunder 1) vægt

på det primære sundhedssystems (praktiserende læger mm.) rolle som ind-

gang og henviser til mere specialiseret behandling; 2) forbedret sammenlig-



Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

ning af sygehuses resultater; 3) reduktion af medicin-omkostningerne bl.a.

gennem bedre offentlige indkøb og brug af generisk medicin; 4) sikring af

kvalificeret plejepersonale til fremtidens behov; 5) understøttelse af lang-

tidspleje i hjemmet fremfor på institutioner, hvor passende.

Rådet opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse resultater fra rapporten i

deres fremtidige analyser og anbefalinger under det europæiske semester. Rådet

opfordrer ligeledes landene til at indarbejde disse resultater i nationale politikker.

Rådet opfordrer desuden den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) til at opdatere

sin analyse af politikudfordringerne på sundheds- og langtidsplejeområdet, og at

tage behørig højde for finanspolitiske risici relateret til både demografiske- og

ikke-demografiske faktorer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten og

rådskonklusionerne bidrager til større omkostningseffektivitet i sundheds- og ple-

jesektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne bidrager til større omkostningseffektivitet i sund-

heds- og plejesektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne om rapporten.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte konklusionerne om rapporten. Det er i lyset af

behovet for konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med løbende fokus

på en effektiv ressourceanvendelse og styring på sundhedsområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 11.

oktober 2016.

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. septem-

ber 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 2:

Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt

selskabsskattesystem i EU

1. Resume

På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen på skatteom-

rådet fremsat 25. oktober 2016. Det gælder to nye direktivforslag, der lægger op til en trinvis

udvikling af en fælles konsolideret selskabsskattebase. Det gælder også et direktivforslag om

ændring af det nyligt vedtagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der skal etableres værnsregler mod

hybride mismatches i forhold til tredjelande. Endelig gælder det et direktivforslag om voldgift til

løsning af dobbeltbeskatningstvister.

En nærmere vurdering af direktivforslagene udestår. Efter præsentationen vil forslagene skulle

forhandles på teknisk niveau før forhandlinger og evt. vedtagelse i Rådet.

2. Baggrund

På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen

af 25. oktober 2016.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles konsoli-

deret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB).

Forslaget medfører, at koncerner (eller grupper af selskaber), der har aktivitet i

flere EU-lande, kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt

fælles EU-regler. Indkomsten skal herefter fordeles til beskatning mellem de be-

rørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af indkom-

sten, som henføres til det pågældende land, med sine egne selskabsskattesatser.

Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, skatteba-

sen,

der er fælles, ikke skattesatsen.

I juni 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for en mere fair og effek-

tiv selskabsbeskatning. Handlingsplanen indeholder mulige tiltag for det videre

arbejde i EU med bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning. Heri bebudedes en ny tilgang i forhold til forslaget om en fælles konsolideret

selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret manglende fremdrift i

forhandlingerne om CCCTB-forslaget fra 2011

. Kommissionens direktivforslag

af 25. oktober 2016 lægger op til, at direktivforslaget fra 2011 trækkes tilbage, og

erstattes med en trinvis tilgang til udviklingen af en fælles selskabsskattebase. Det

indebærer konkret, at forslaget nu deles op i to separate direktiver,

jf. afsnit 3.

De to nye direktivforslag om selskabsskat er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

115, der kræver enstemmighed. Det var også tilfældet med CCCTB-forslaget i

2011.

Der er redegjort for den nye tilgang vedr. CCCTB i samlenotatet vedr. ECOFIN 8. december 2015.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Ændring af skatteundgåelsesdirektivet (ATAD2)

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (ATAD – Anti Tax Avoi-

dance Directive), som indeholder værnsregler på fem punkter: Fradragsbegræns-

ning for virksomheders rentebetalinger, exitbeskatning, generel anti-

misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch. Der

henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016.

ECOFIN har i en erklæring i forbindelse med vedtagelsen af skatteundgåelsesdi-

rektivet anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til værnsregler mod hy-

bride mismatches i forhold til lande

uden for EU.

Såkaldte hybride mismatches er

situationer, hvor to landes skattemyndigheder vurderer selskabsenheder eller fi-

nansielle instrumenter forskelligt – med risiko for at selskabet opnår dobbelt fra-

drag for en udgift eller på anden vis opnår dobbelt-ikke-beskatning. ATAD inde-

holder kun værnsregler mod hybride mismatches

mellem to EU-lande.

Forslaget vil

kræve en ændring af ATAD.

ATAD blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115, der kræver enstemmighed.

Ændringsforslaget har også hjemmel heri.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

De regler og procedurer, som to EU-landes skattemyndigheder anvender, når de

skal løse dobbeltbeskatningssager, er generelt fastlagt i bilaterale dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster, som de fleste EU-lande har indgået med hinanden. Disse

dobbeltbeskatningsoverenskomster bygger generelt på en modeloverenskomst,

der er udformet i OECD.

Danmark deltager desuden i den voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbe-

skatning i forbindelse med regulering af koncerners overskud, som EU-landene

har indgået med hinanden. Voldgiftskonventionen indeholder regler og procedu-

rer for håndtering af uenigheder i dobbeltbeskatningssager på ”transfer pricing”

området.

Transfer pricing omhandler prisfastsættelsen af transaktioner af varer,

ydelser og rettigheder mellem koncernforbundne selskaber. Transaktionerne skal

foregå til markedspriser og på markedsvilkår for at undgå at prissætningen for

interne transaktioner bruges til at flytte rundt på overskud (og dermed skattepligt)

mellem koncernens forskellige dele. Uenigheder i dobbeltbeskatningssager på

andre områder end transfer pricing er ikke dækket af konventionen.

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et direktivforslag, som indeholder

regler om obligatorisk voldgift, hvor skattemyndighederne i de involverede EU-

I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale

(ved såkaldte MAP-forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at parterne skal opnå et

resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skattemyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om

at blive det. Der foregår dog aktuelt et OECD-arbejde vedr. styrket voldgift i dobbeltbeskatningsager. Siden 2008 har

OECD’s modeloverenskomst således indeholdt en paragraf om bindende voldgift, som dog ikke er obligatorisk. OECD-

landene har dermed et bud på en voldgiftsbestemmelse, som de kan medtage i deres bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler,

hvis de ønsker det. Desuden drøftes ifm. BEPS-projektet bl.a., at de OECD-lande, der ikke støtter obligatorisk voldgift,

udtrykkeligt skal tilkendegive dette via en reservation i modeloverenskomsten. Der er nedsat en undergruppe, der ser på

udformningen af en ny og mere udførlig voldgiftsbestemmelse. Arbejdet skal være færdigt med udgangen af 2016 og må i

givet fald forventes at kunne få indflydelse på arbejdet med Kommissionens direktivforslag.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

lande ikke kan enes om løsningen af en sag om dobbeltbeskatning vedr. virksom-

heder. Det betyder, at sagen vil skulle behandles af et dertil udpeget voldgiftspa-

nel, som træffer afgørelse i sagen.

Direktivforslaget omfatter alle typer dobbeltbeskatningssager for virksomheder,

også dobbeltbeskatningssager på transfer pricing området, og vil dermed på dette

punkt komme til at afløse den eksisterende voldgiftskonvention.

Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 115 TEUF der kræver enstemmighed.

3. Formål og indhold

De fire direktiver har alle til overordnet formål at bidrage til et mere fair, konkur-

rencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem for virksomheder, der opererer på

tværs af grænserne i EU.

Fælles konsolideret selskabsskattebase

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et nyt forslag til en fælles selskabs-

skattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB) og et nyt forslag til en fælles

konsolideret

selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base,

CCCTB).

De nye forslag bygger på og erstatter forslaget fra 2011, idet der dog er introduce-

ret enkelte nye elementer. Som noget nyt bliver anvendelsen af reglerne obligato-

risk for store multinationale koncerner med en samlet årlig omsætning på over

750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), modsat det tidligere direktivforslag, hvor det var

frivilligt for alle koncerner. For øvrige koncerner er reglerne frivillige.

Der er fremsat to separate forslag, idet hensigten er, at den fælles konsoliderede

selskabsskattebase skal vedtages i to trin.

I første omgang skal der således alene opnås enighed om det ene direktivforslag,

som indebærer en

fælles

selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base,

CCTB). Hermed menes, at de omfattede virksomheder skal opgøre deres skatte-

pligtige indkomst på samme måde, herunder med samme fradrag mv., uanset i

hvilke EU-lande, koncernens aktiviteter foregår. Selskaberne vil således fortsat

skulle opgøre deres skattepligtige indkomster separat i hvert enkelt land, som det

har aktiviteter i, men altså efter samme metode.

Forslaget til harmonisering af selskabsskattebasen indebærer desuden, at der gives

fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Forslaget in-

debærer et såkaldt ”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag for

mere

end

Det gælder både datterselskaber og filialer i andre lande, idet udenlandske filialer generelt bliver separat beskattet i værts-

landet.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

100 % af deres udgifter til forskning og udvikling

. Det skal tilskynde virksomhe-

derne til at investere i forskning og udvikling.

Forslaget indebærer endvidere et fradrag for egenkapitalfinansiering af investerin-

ger. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansie-

ret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og

gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af skattefradrag i

form af rentefradrag).

Det er Kommissionens hensigt, at der efterfølgende skal opnås enighed om det

andet direktivforslag (CCCTB), der indeholder konsolidering af selskabsskatten

for de omfattede virksomheder. Konsolidering betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én samlet indkomst for

hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere for alle de forskelle filialer

eller datterselskaber i forskellige lande. Formålet er en væsentlig administrativ

lettelse for de omfattede virksomheder.

CCCTB vil også indebære en fordelingsnøgle til fordeling af den samlede (”konso-

liderede”) skattepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har

aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af koncernens fordeling af

hhv. aktiver, ansatte og omsætning på de EU-lande, hvor koncernens har aktivite-

ter og selskaber. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter sin selskabs-

skattesats for den andel af den skattepligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen

skal beskattes i det pågældende land.

Indtil der er opnået fuld konsolidering, vil koncerner kunne benytte sig af en mu-

lighed for i deres skattebetalinger i moderlandet midlertidigt at modregne tab i

koncernforbundne selskaber og filialer i andre EU-lande. Dvs. at moderselskabet,

når det beregner sin skattepligtige indkomst i moderlandet, kan fratrække under-

skud i andre dele af koncernen. Sådanne modregninger skal dog tilbageføres igen,

når der kommer overskud i de pågældende selskaber og filialer igen, eller senest

fem år efter, hvis ikke der i mellemtiden er opnået tilsvarende overskud i de på-

gældende selskaber og filialer.

Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)

Kommissionen har 25. oktober fremsat et forslag om ændring af det nyligt ved-

tagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der nu skal etableres værnsregler mod hybri-

de mismatches i forhold til tredjelande.

Værnsreglen mod hybride mismatch vedtaget i ATAD i juni 2016 er rettet mod

situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”)

selskabsenheder eller finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskel-

lige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af landene opkræver

150 % af udgifterne for de første 20 mio. euro og 125 % for udgifter derudover. Opstartsvirksomheder vil dog kunne

fradrage 200 % af alle deres udgifter til forskning og udvikling.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme

udgift, fx renteudgift, i to EU-lande (dobbelt fradrag).

De eksisterende regler i ATAD medfører, at hvis de skattemæssige vurderinger i

to EU-lande er forskellige, så skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag

forhindres. I det overstående eksempel skal uoverensstemmelsen fjernes ved at

det EU-land, hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet) nægter fradrag for

betalingen.

Reglerne i ATAD finder ikke anvendelse i forhold til tredjelande, men kun mellem

EU-lande indbyrdes, hvorfor risikoen for dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt

fradrag består ift. transaktioner mellem EU-lande og tredjelande. ECOFIN har

derfor i forbindelse med vedtagelsen af ATAD anmodet Kommissionen om at

fremsætte forslag til værnsregler mod hybride mismatches i forhold til lande uden

for EU, som skal være i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler

på området, der anbefales i OECD-regi.

Kommissionen foreslår derfor, at hvis der opstår dobbelt ikke-beskatning, fordi et

EU-land og et tredjeland har forskellige skattemæssige vurderinger af et finansielt

instrument, så skal uoverensstemmelsen fjernes. Det gøres ved at angive i hvilke

situationer EU-landet skal gøre hvad, herunder fx afstå fra at give fradrag.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat direktivforslag om obligatorisk

voldgift i dobbeltbeskatningssager. Det betyder, at hvis to landes skattemyndighe-

der ikke kan enes om en løsning på en dobbeltbeskatningssag, så vil sagen skulle

behandles af et dertil nedsat voldgiftspanel, som træffer afgørelse i sagen. Vold-

giftspanelet skal udpeges til formålet ved uenigheder vedr. konkrete dobbeltbe-

skatningsaftaler og skal bestå af repræsentanter for de involverede skattemyndig-

heder og uafhængige sagkyndige. De uafhængige sagkyndige vælges fra en fælles

EU-liste bestående af kvalificerede personer, der opfylder kriterierne, udpeget af

de enkelte EU-lande.

De fleste bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder i dag bestem-

melser, generelt baseret på OECD’s modeloverenskomst, for hvordan eventuelle

uenigheder mellem de to landes skattemyndigheder i dobbeltbeskatningsspørgs-

mål skal løses. I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den

opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale (ved såkaldte MAP-

forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at

parterne skal opnå et resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skat-

temyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om at blive det.

Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt instrument mellem et moder- og et

datterselskab, hvor ét land karakteriserer betalingen som ”udbytte”, men som et andet land opfatter den som en ”rente”.

Den situation kan forekomme, hvis et moderselskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen anses i moderselska-

bets hjemland for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det

finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales skat af. Hvorimod datterselskabets

hjemland anser kapitalindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som

renteudgifter, der er fradragsberettiget.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Kommissionens forslag indfører et sådant bindende krav, så dette problem und-

gås inden for EU.

På transfer pricing området, som allerede i dag er omfattet af EU-landenes vold-

giftskonvention, jf. ovenfor, indgår der allerede bindende voldgift i løsningen af

dobbeltbeskatningssager inden for EU. Konventionen medfører, at der, hvis de

pågældende lande ikke er i stand til at løse dobbeltbeskatningen i MAP-

forhandlingerne, udpeges et voldgiftspanel, som herefter træffer afgørelse om

transfer pricing spørgsmålet i den pågældende sag. Voldgiftskonventionen vil blive

afløst af det nye direktiv, således at der ikke længere kun vil gælde bindende vold-

giftskrav for transfer pricing-forhold.

Sammenlignet med voldgiftskonventionen og de typiske dobbeltbeskatningsaftaler

indeholder Kommissionens direktivforslag derudover bestemmelser, som vil for-

bedre voldgiftsprocedurerne, ved bl.a. at gøre dem mere transparente. Det gøres

fx ved, at den beslutning, som voldgiftspanelet træffer skal offentliggøres (helt

eller delvist – skatteyderen kan bede om at der udelukkende offentliggøres en for-

kortet anonymiseret udgave).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om de fire direktiver i overensstemmelse med

proceduren i TEUF artikel 115.

5. Nærhedsprincippet

Den nærmere vurdering af nærhedsprincippet for de fire forslag udestår.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den nærmere vurdering heraf udestår.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Den nærmere vurdering heraf udestår.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Den nærmere vurdering heraf udestår.

9. Høringer

Ikke relevant pt.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-

forslag fra 2011. De elementer, der kunne opnås enighed om på kort sigt, og som

i øvrigt også var omhandlet af de efterfølgende BEPS-anbefalinger, blev sat sam-

men til et nyt direktiv, nemlig ATAD. Det må forventes fortsat at være vanskeligt

at opnå enighed om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret base

(CCCTB).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Det forventes, at EU-landene overordnet set vil være positivt indstillede over for

ændringen af skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch situationer

i forhold til tredjelande.

EU-landenes holdninger til forslaget om voldgift til løsning af uenighed i dobbelt-

beskatningssager kendes ikke, men baseret på drøftelserne om voldgift i OECD,

ventes en relativt stor gruppe af lande overordnet at være positive.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-

skatning henhører imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på

EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til,

hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag

som ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatte-

undgåelse og –unddragelse.

Fælles selskabsskattebase

Regeringens holdning for så vidt angår den fælles selskabsskattebase (CCTB) vil

bero på en nærmere vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurde-

ring pågår aktuelt.

Der er en risiko for, at forslaget ligesom det eksisterende CCCTB-forslag vil kun-

ne have negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis den fælles

skattebase (selskabernes skattepligtige indkomst) bliver smallere end den danske

selskabsskattebase, der er relativt bred sammenlignet med andre EU-lande. En

fuld harmonisering af skattebasen vil endvidere indebære en risiko for, at Dan-

mark ikke vil kunne opretholde de nuværende værnsregler mod aggressiv skatte-

planlægning, der netop er baseret på, at EU-tiltagene på området (fx i ATAD) har

været minimumsharmonisering.

Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)

Regeringen lægger vægt på, at der er tale om et minimumsdirektiv, hvorved de

enkelte lande selv kan have højere standarder for sine værnsregler. Regeringen kan

umiddelbart støtte en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om

hybride mismatches til også at omfatte hybride mismatch i forhold til tredjelande.

En nærmere vurdering af Kommissionens forslag pågår aktuelt.

Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager

Regeringens holdning for så vidt angår voldgiftsdirektivet vil bero på en nærmere

vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurdering pågår aktuelt.

Danmark har hidtil været afventende i forhold til spørgsmålet om indførelse af

voldgift. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at afvente resultatet af arbejdet i

OECD og EU, før der tages stilling til dansk holdning på området.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Regeringens holdning til direktivforslaget vil bl.a. afhænge af en nærmere vurde-

ring af udformningen af voldgiftsbestemmelserne, herunder om der i udnævnelsen

af voldgiftspanelet i tilstrækkelig grad sikres uafhængighed og høj faglig kvalitet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Det eksisterende direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase blev

senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8.

december 2015.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev senest forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhand-

lingsoplæg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 3:

KOM(2013) 71

1. Resume

Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket

samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-

bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest

drøftet status i juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således ikke

på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken

form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-

ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt

Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-

ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne

heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte

til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift

blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.

Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-

gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland

har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende

lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en

FTT.

ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-

stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit

forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.

Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog

flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn

(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.

Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og

en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages

højde for ikke-deltagende landes interesser.

UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-

des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det

indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.

ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det

forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde

nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til

FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld

og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med

FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men

det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og

at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.

3. Indhold

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles

på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,

deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der

foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden

sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde

blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.

Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt

anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og

andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-

ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.

Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,

hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der

ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-

bejde om FTT’en.

Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-

tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som

etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag

fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som

bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,

som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:



Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal

betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-

le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger

til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-

stærkede samarbejde.

Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-

land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende

land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette

princip er nyt ift. EU-forslaget.



Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget

vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –

uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk

bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.

Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med

andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et

deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-

sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en

transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –

for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-

sesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatningen

af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.

Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,

at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-

mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle

transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.

af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-

stitutioner mv.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed

blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015

Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10 deltagende

lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen læg-

ger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet

der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offent-

lig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analy-

sere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at nega-

tive konsekvenser skal mindskes.

Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-

råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-

vater (hvor beskatning sker på grundlag af udstedelsesprincippet og det brede

etableringsprincip). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,

om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter

aktier udstedt i

deltagerlandene

(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).

De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-

landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen

udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,

medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-

ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til

den næste, udestår fortsat.

Erklæringen supplerer en tidligere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende

lande erklærede at ville arbejde for en afgift omfattende så mange aktiver (med så

Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie

med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-

princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-

princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og

opnå et provenu.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

bred en skattebase) som muligt og en lav skattesats.

De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt

frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-

ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere

dengang givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender

ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.

På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat

uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig

enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal

anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende

skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu

fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.

Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på

både politisk og teknisk niveau.

Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat

uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og

økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.

Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)

Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-

nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset

som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner

mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der

handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.

EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-

leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i

overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-

merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.

RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-

deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne

føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer

desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-

traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende

princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke

kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens

juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.

RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder

udstedelsesprincippet.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet

udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde

om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere

satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af

Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en

styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.

5. Nærhedsprincippet

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet

her ikke er direkte relevant for Danmark.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke

skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En

vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-

dringer af gældende dansk lovgivning.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget

ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-

tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal

være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-

ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne

om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist

have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en

påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive

markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder

i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som

indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske

finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med

finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler

med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).

Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når

Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af

finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere

sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.

Størrelsen heraf er usikker.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og

beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at

være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.

9. Høringer

Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,

som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i

april 2013.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT

de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en

FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via

afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af

det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne

opnås endelig enighed om.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker

ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.

En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko

for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-

gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-

omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande

indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade

for realøkonomien.

Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-

resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.

Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne

for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-

les blandt alle lande i Rådet.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016. Der henvises i øvrigt til grund-

og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt

til Folketingets Europaudvalg i april 2013.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 4:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik.

Rådskonklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. implementering af målsætninger for

det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmøder i perioden 2011-

2015, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige stati-

stikker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt

et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne

prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det fore-

liggende rådskonklusionsudkasts prioriteringer for det videre arbejde vedrører

hovedsageligt områder som kvalitetssikring af de europæiske statistikker, informa-

tionsbehov i ØMU’en og investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;

(2) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;

(3) Statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(4) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre

strukturelle statistikker;

(5) Personstatistik

(6) Globalisering

(7) Investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur

(8) Implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.

Ad (1) – Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen

Rådet noterer sig Kommissionens rapport om implementeringen af Adfærdsko-

dekset for europæiske statistikker (Code of Practice) og koordinationen med Det

Europæiske Statistiske System (ESS). Rådet er enig i hovedkonklusionerne og

opfordrer landene og Kommissionen til at implementere forbedringstiltagene.

Rådet bifalder Kommissionens fortsatte initiativer til kvalitetsvurdering af makro-

økonomisk statistik, bl.a. på områderne nationalregnskab og betalingsbalance.

Rådet understreger, at rettidigt bortfald af landenes undtagelser fra implemente-

ring af visse dele af ESA 2010 (de fælles europæiske retningslinjer for national-

regnskaber mm.) er en forudsætning for at sikre at alle relevante data er tilgængeli-

ge for den makroøkonomiske og monetære analyse på nationalt niveau og i EU.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Ad (2) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig udviklingerne beskrevet i EFC’s statusrapport om informations-

behov i ØMU’en. Rådet bifalder øget tilgængelighed og kvalitet af de Europæiske

Økonomiske Hovedindikatorer (PEEI) og rettidig offentliggørelse af flashestima-

ter (”øjebliksestimater”) for forbrugerprisinflationen (HICP) i euroområdet. Des-

uden værdsætter Rådet den hurtigere offentliggørelse af flashestimater for BNP.

Derudover bifalder Rådet det styrkede statistiske samarbejde på G-20 niveau.

Ad (3) Statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådet anerkender, at det kræver tid og ressourcer at gennemføre de retningslinjer

og afgørelser om statistik, som Eurostat udstikker, men at det samtidig vigtigt med

rettidig indberetning af statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP). Derfor opfordres Kommissionen til, at give nationale statistikbu-

reauer tilstrækkelige og veldefinerede frister for gennemførelsen. Rådet opfordrer

til fortsættelse af arbejdet med harmoniserede revisionspolitikker.

Rådet opfordrer Kommissionen til at forbedre styringen af processerne og regler-

ne for landenes indberetning af statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud (EDP). Rådet giver mandat til EFC til at arbejde med dette.

Rådet bifalder Kommissionens seneste initiativer, som relaterer sig til investe-

ringsplanen for Europa, og særligt afklaringen af de statistiske regler for investe-

ringer og de statistiske regler for offentligt-private partnerskaber (PPP’er). Rådet

understreger nødvendigheden af at forbedre forståelsen af disse regler blandt dem,

der udarbejder kontrakter for og deltager i PPP’er, og Rådet sætter pris på den

nyligt publicerede guide om statistiske opgørelser af PPP’er.

Ad (4) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre strukturelle

statistikker;

Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP) skal ba-

seres på sunde og harmoniserede statistikker. Desuden har Rådet siden 2011 på-

peget vigtigheden af tæt samarbejde mellem ESS og Det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) i forbindelse med vurderingen af kvaliteten mm. af stati-

stikkerne, der ligger bag MIP. Rådet bifalder de fremskridt, der er sket vedr. dette.

Ad (5) Personstatistik

Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at integrere personstatistik under en

fælles rammeforordning. Rådet understreger vigtigheden af mere rettidige, bedre

og integrerede data om ulighed og fattigdom herunder indkomstfordeling, forbrug

og formue såvel som større centrale sociale udgifter.

Rådet anerkender planen for udvikling af nye befolkningsfremskrivninger. Dette

bør koordineres af Eurostat i tæt samarbejde med nationale statistik institutioner

(NSI’er). Endvidere opfordrer Rådet EU-landene til aktivt at foreslå modeller,

antagelser og værktøjer til beregning af befolkningsfremskrivninger.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Rådet understreger udfordringerne vedr. migration og integration og opfordrer

Kommissionen og EU-landene til videreudvikle statistik- og datagrundlaget. Rådet

opfordrer Kommissionen til at engagere sig i processen med at overvåge frem-

skridtene henimod målene i FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling på

regionalt plan

Ad (6) Globalisering

Rådet forstår de statistiske udfordringer forbundet med globalisering og støtter

yderligere arbejde på dette område bl.a. gennem samarbejde mellem landene.

Ad (7) Investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur

Rådet erkender, at Det Europæiske Statistiksystem står over for et antal nye ud-

fordringer og muligheder, bl.a. øget efterspørgsel efter data, den digitale datarevo-

lution (muligheder og udfordringer, der følger af øget digitalisering), nye informa-

tionsbehov og begrænset tilgængelighed af ressourcer til produktion af statistik.

Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at forlænge det europæiske statistik-

program med perioden 2018-2020 for at afstemme det med EU’s flerårige finan-

sielle ramme. Rådet anerkender behovet for at adressere de mest presserende da-

tamangler i relation til Kommissionens politiske prioriteringer, forbedret rettidig-

hed og at bygge kapacitet til at svare hurtigere på nye informationsbehov.

Rådet sætter pris på det fremskridt, der er sket mht. modernisering af europæisk

erhvervsstatistik og landbrugsstatistik.

Rådet gentager, at ESS bør forsynes med tilstrækkelige finansielle ressourcer også

til investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur. Rådet understreger, at

der skal foretages en prioritering af eksisterende og nye databehov.

Slutteligt opfordrer Rådet Eurostat til - i samarbejde med ECB - at tilvejebringe

en statistisk pakke til Rådet i efteråret 2017.

Ad (8) Implementering

af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.

Rådet bifalder rapporten fra

Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan (ESGAB)

vedr. implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistik-

ker

. Rådet noterer sig ESGAB’s forslag om at revidere adfærdskodekset for at

tage højde for private dataleverandører og flere datakilder.

Rådet støtter ESGAB’s anbefaling vedr. vigtigheden af koordination mellem leve-

randører af europæisk statistik i de nationale systemer og ESGAB’s anmodning

om fremskridt angående nationale statistikinstitutioners (NSI’ers) adgang til admi-

nistrative data.

Dagsordenen (også kaldet verdensmålene for bæredygtig udvikling) består af 17 globale mål for bæredygtig udvikling.

European Statistics Code of Practice (Adfærdskodeks for europæiske statistikker) er tiltrådt af ECOFIN i 2005 og angi-

ver de overordnede kvalitetsstandarder for europæisk statistik.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne. Rådskonklusionerne har et strate-

gisk sigte, og regeringen vil således først kunne tage endelig stilling til initiativerne

og deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt

støtter initiativer, der bidrager hertil. Det er desuden vigtigt, at initiativer vedr.

europæisk statistik på en gang er anvendelige på både nationalt og europæisk ni-

veau.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 8. december 2015. Den henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 26. november 2015.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 5:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennem-

førelsen i 2015

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. november 2016 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2015. Præsentationen forventes taget til efterretning

af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet

på ECOFIN i begyndelsen af 2017.

Revisionserklæringen for 2015 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne samt udgiftsområdet administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden

væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ

erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne

for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressourcer”

samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2 pct.

og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne baserer sig på en stikprøve fra en

række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i hvert medlemsland.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 4,4 pct. i

2014 til 3,8 pct. i 2015. Mens fejlraterne er faldet inden for udgiftsområderne ”konkurrenceev-

ne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressour-

cer”, er der sket en marginal stigning inden for udgiftsområderne ”et globalt Europa” og admini-

stration. Revisionsretten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgif-

ter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er næsten lige fejlbehæf-

tede. Der påpeges derimod igen en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet

der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forsknings-

programmer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Revisionsretten konstaterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde

benyttet alle tilgængelige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig

lavere.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgiver en

negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2014 til 2015.

Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Svig er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring

med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre

en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige

instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelfor-

enkling.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. november 2016 at præsentere sin

årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2015. Rådet for-

ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-

sionen for budgetgennemførelsen i 2015. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN i starten af 2017.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-

nes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den

mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for niende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:

Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalinger

og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den estimere-

de fejlrate er under 2 pct.

Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige fire

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse; 1b økonomisk, social og territorial

samhørighed, 2 naturressourcer samt 4 et globalt Europa.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,8 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2014 lå den anslåede fejlforekomst på 4,4 pct.,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed

(2006-2015)

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker

og følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2015 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,8 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater indenfor udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (5,2 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,4 pct.),

jf. figur 2.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014 og 2015 (pct.)

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Der er sket et fald inden for udgiftsområde 1a konkurrenceevne for vækst og be-

skæftigelse, udgiftsområde 2 naturressourcer samt udgiftskategori 1b økonomisk,

social og territorial samhørighed. Den anslåede fejlrate er faldet med henholdsvis

1,2, 0,7 og 0,5 procentpoint. Det bemærkes, at disse tre udgiftsområder tilsammen

står for næsten 90 pct. af EU-budgettet.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter

udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og forklarer sammenlagt 82 pct. af

den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2015)

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,3 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (51 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,9 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (31

pct.). Denne fordeling stemmer overens med revisionsresultaterne fra 2014.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten og deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014 og 2015)

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 42 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (18 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(16 pct.). Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (11 pct.) udgør en be-

tydeligt mindre andel end i 2014.

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (5,2 pct.) som for

rettighedsordninger (1,9 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskategorierne, at

transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forskningsprogram-

merne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvaltning. Det er

altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige risikomøn-

stre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning fort fejlforekomsten

på de forskellige udgiftsområder.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 62 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne havde anmeldt,

som tilsammen forklarer 76 pct. af fejlraten på i alt 4,4 pct. For så vidt angår per-

sonaleomkostninger beregnede støttemodtagerne ofte timesatserne for de ansatte,

der var tilknyttet projektet, forkert, eller de var ikke i stand til at fremlægge fyl-

destgørende dokumentation for den tid, der reelt var brugt på projekterne. For så

vidt angår indirekte omkostninger (rejser, udstyr mv.) vedrørte fejlene anvendelse

af ukorrekte satser for generalomkostninger eller medtagelse af omkostninger

uden relation til projektet.

Der blev også fundet tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb, men gene-

relt konstaterer Revisionsretten, at overholdelsen af reglerne på dette område var

forbedret.

Næsten alle fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at alle involverede myn-

digheder gør brug af alle disponible oplysninger for at forhindre eller korrigere

fejl, før der udbetales godtgørelse, og at Kommissionen udsteder retningslinjer til

støttemodtagerne om konkrete forskelle mellem de forskellige forskningspro-

grammer.

1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 80 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 20 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 46 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger udvælgelse af ikke-støtteberettigede projekter, akti-

viteter eller modtagere (28 pct. af fejlene). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse

med offentlige indkøb fortsat en væsentlig kilde til fejl under dette udgiftsområde

(14 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 2,4 pro-

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

centpoint lavere på samhørighedsområdet. Alene fejl begået hos nationale myn-

digheder bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de enkelige modtagere var 57 pct. ved udgangen af 2015, hvilket er

en forbedring ift. 2014.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og

rapportere om en målrettet analyse af de nationale støtteberettigelsesregler for

perioden 2014-2020 og på dette grundlag vejlede medlemsstaterne i regelforenk-

ling.

2 Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 78 pct. af udgifterne i kategorien, mens

20 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2015 anslået til at være

2,9 pct. Dette udgør et fald fra 2014, hvor den lå på 3,6 pct. Dette skal dog ses i

lyset af, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, hvor-

for Revisionsrettens test af transaktioner fra og med 2015 ikke længere omfatter

såkaldte krydsoverensstemmelsesfejl. Denne type fejl bidrog i 2014 med 0,6 pro-

centpoint til den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde 2. Såfremt denne

samme opgørelsesmetode var anvendt i 2014, ville fejlraten i 2014 således have

været 3,0 pct. frem for 3,6 pct., hvormed faldet kun er marginalt.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

5,3 pct.

, mens den for Garantifonden er 2,2 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

tifonden, så forklarer Garantifonden 58 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 42 pct. af fejlraten på området.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den altovervejende fejltype (97 pct.). Revisionsretten bemærker, at de nationale

myndigheder havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage eller korri-

gere fejl i et omfang der ville have betydet en 0,3 procentpoint lavere fejlrate.

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest (50 pct.), mens manglende overholdelse af reg-

lerne for offentlige indkøb også er en vigtig årsag til fejl (28 pct.). Desuden blev

der konstateret fejl vedrørende manglende opfyldelse af kravene vedrørende mil-

jøvenligt landbrug (8 pct.) og overanmeldelse af støtteberettigede arealer (6 pct.).

Revisionsretten bemærker, at såfremt alle oplysninger var blevet brugt til at korri-

gere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

For Garantifonden opfordres Kommissionen til at fortsætte med at følge op på

tilfælde, hvor national lovgivning ikke stemmer overens med EU’s lovgivning, og

kontrollerer, at alle medlemsstater med negative kvalitetsvurderinger træffer de

nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

Fsva. udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten Kommissionen til at

sikre, at medlemsstaternes handlingsplaner omfatter konkrete aktiver til at reduce-

rer fejlene vedrørende offentlige indkøb.

For både garantifonden og udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten

til, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at forbedre godkendelsesorganer-

nes arbejde i medlemsstaterne og til at sikre, at de data, som medlemsstaterne le-

verer, og som bruges til at beregne finansielle korrektioner, efterprøves korrekt.

4 Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik og forvaltes direk-

te af Kommissionen. Udgiftsområdet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede

fejlrate, men er steget marginalt fra 2,7 pct. i 2014 til 2,8 pct. i 2015.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor Kommissio-

nen godkendte (og i nogle tilfælde afregnede) udgifter, der ikke var påløbet på det

tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte dem (33 pct.). Herudover vedrører

fejlforekomsten ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af de endelige støttemod-

tagere (32 pct.). Det kan fx være udgifter til aktiviteter, der ikke er dækket af en

kontrakt eller udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen styrker sin efterprøvelse af kvali-

teten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, og for-

bedrer de eksterne revisorers mandat.

5 Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg tegner sig for samlet set 60 pct. af udgifterne. Udgifter til

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,6 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af regler og procedurerne for godkendelse og be-

taling af udgifter samt af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2015, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for niende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne på administrationsområdet.

Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne som helhed, idet den samlede fejlrate ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på udgiftsområderne 1a konkurrence for

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

vækst og beskæftigelse, 1b økonomisk, social og territorial samhørighed, 2 natur-

ressourcer samt 4 et globalt Europa.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2015 er forbedret

sammenlignet med de seneste år.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 6:

1. Resume

Implementering af bankunionen

Der ventes på ECOFIN 8. november 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af

allerede aftalte elementer vedr. bankunionen.

2. og 3. Baggrund og indhold

Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte

elementer af relevans for bankunionen. Status herfor er uddybet i bilag 1.

Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af

nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),

som gælder for alle EU-lande. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finan-

sieres ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-

in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015.

Bankunionen bygger derudover på direktivet om nationale indskydergarantiord-

ninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), som ligeledes gælder for alle EU-

lande. Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for na-

tional implementering var juli 2015.

Alle EU-lande med undtagelse af Belgien har nu fuldt implementeret BRRD og

DGS-direktivet. Belgien mangler endnu at implementere dele af BRRD og DGS-

direktivet. Belgien har oplyst, at man forventer at have gennemført BRRD fuldt i

oktober 2016.

Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –

SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –

IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-

spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.

Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes

kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til

2024. Som følge af EU-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at op-

kræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-

fonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en overføre de mod-

tagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016.

Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort.

Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015

desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-

sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-

havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-

les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.

Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert

af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-

ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for

etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. De fleste deltagerlande har nu etab-

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

leret deres brofinansiering.

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køreplan (”road-map”)

for arbejdet med færdiggørelsen af bankunionen. Ifølge køreplanen vil EU-

landene påbegynde arbejdet med udformningen af den permanente bagstopper

for SRF, når alle EU-lande har gennemført BRRD. Det må på den baggrund for-

ventes, at arbejdet med bagstopperen indledes snart, evt. i år. Bagstopperen skal

kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og

kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til

at håndtere et nødlidende institut. Den skal senest være etableret i 2024.

Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1.

juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke

ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-

nen i forbindelse med ECOFIN 11. oktober 2016.

Der henvises derudover til samlenotat om køreplanen for bankunionen forelagt

Europaudvalget forud for ECOFIN 17. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen

Tabel 3

Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 27. september 2016

Overførsel af BRRD-

Land

IGA

Brofinansiering

bidrag til SRF, jf. IGA

Østrig

Belgien

Cypern

Estland

Finland

Frankrig

Tyskland

Græken-

land

Irland

Italien

Letland

Litauen

Luxem-

bourg

Malta

Nederlan-

dene

Portugal

Slovakiet

Slovenien

Spanien

Bulgarien

Kroatien

Tjekkiet

Danmark

Ungarn

Polen

Rumænien

Sverige

Frist

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ikke underskriver af IGA

og skal ikke ratificere

Ultimo november 2015

Ratificeret

Overført

Delvist overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Ikke overført – på

linje med IGA

Overført

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes etableret

efter 1. lånepro-

gramgennemgang

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Pågående – ventes

etableret snart

Underskrevet

Ventes efter dannel-

se af ny regering

BRRD

Gennemført

31. januar 2016

1. januar 2016

1. januar 2015

DGS

Gennemført

Primo juli 2015

Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge

IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af

landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.

Grækenland (delvist), Italien og Portugal har

ikke overført de midler til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi

midlerne er brugt til krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at

den manglende overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Pågående – ventes overført snart:

Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af brofinansieringen ventes snart.

BRRD og DGS er delvist

gennemført og ventes snart fuldt gennemført.

Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 7:

En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner

1. Resume

Rådet har i rådskonklusioner af 25. maj 2016 vedtaget at udarbejde en fælles EU-liste (”sortli-

ste”) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU (”skattely”), og at undersøge

mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely. Formålet med en

fælles EU-liste over skattely er overordnet set at lægge pres på de tilbageværende ikke-

samarbejdsvillige tredjelande.

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om den videre proces for udarbejdelsen af en fælles

EU-liste over skattely. Derudover indeholder rådskonklusionerne forslag til hvilke tredjelande,

der skal screenes samt kriterierne for hvilke tredjelande, der af EU kan klassificeres som skatte-

ly. Yderligere opfordres der til videre arbejde i EU’s adfærdskodeksgruppe med at undersøge

mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.

Der er generel opbakning fra EU-landene til arbejdet med en fælles EU-liste over skattely og der

ventes enighed om den videre proces. Der lægges op til, at en fælles EU-liste over skattely kan

offentliggøres inden udgangen af 2017.

Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld enighed mellem EU-landene om kriterierne for scree-

ning af tredjelandene. Der findes ikke en global anerkendt definition af skattely og EU-landene

har ikke i dag en fælles liste over skattely.

2. Baggrund

Der findes ikke en global anerkendt definition af ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-

oner (”skattely”). Betegnelsen anvendes generelt om lande, der ikke vil udveksle

skatteoplysninger og har skatteregler, som gør det muligt for personer og virk-

somheder at skjule indkomster og formuer for skattemyndighederne i deres hjem-

lande, hvor de pågældende indkomster og formuer burde blive beskattet.

EU-landene har ikke i dag en fælles liste over skattely. Kommissionen refererer på

dens hjemmeside rent faktuelt, hvilke EU-lande, der har lister over skattely og

hvilke tredjelande, der står på listerne. Danmark har ikke en liste over skattely.

Rådet har 25. maj 2016 anmodet arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning (”Adfærdskodeksgruppen”) om at udarbejde en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. Listen vil skulle godkendes af Rådet

inden udgangen af 2017. Yderligere skal Adfærdskodeksgruppen undersøge mu-

lighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.

Kommissionen har foretaget en indledende screening af alle tredjelande, som skal

undersøges nærmere (en bruttoliste),

jf. bilag.

Tredjelandene er udvalgt på bag-

grund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene, 2) niveauet

for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i

landet vurderet ud fra en række indikatorer som fx graden af korruption og kvali-

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

teten af lovreguleringen (idet disse indikatorer af Kommissionen er vurderet rele-

vante for, hvorvidt personer/selskaber, der ønsker at omgå skattelovgivningen må

forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted). Der er tale om en

bruttoliste over tredjelande, og Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af,

om landene er skattely eller ej.

Adfærdskodeksgruppen skal inden udgangen af 2016 have prioriteret hvilke lande

på Kommissionens bruttoliste, som skal undersøges for, om de er skattely i EU’s

optik. Det er ikke afklaret, om adfærdskodeksgruppen skal kunne undersøge an-

dre lande end dem, der fremgår af Kommissionens bruttoliste. Det er adfærdsko-

deksgruppen, som skal udarbejde kriterierne for hvilke lande, der af EU kan be-

tegnes som et skattely.

Det findes en række OECD-minimumsstandarder og anbefalinger for samarbejde

på selskabsskatteområdet, som tredjelande bl.a. forventes at efterleve,

jf. nedenfor.

Disse ventes at indgå i de EU-kriterier, som adfærdskodeksgruppen skal udarbej-

de. Øvrige kriterier kan være relevante.

Internationale standarder for udveksling af oplysninger

OECD og G20 arbejder i regi af ”Global Forum on Transparency and Exchange

of Information for Tax Purposes”

med internationale standarder for udveksling

af skatteoplysninger. OECD og G20 har indledt en bedømmelse af, om relevante

lande opfylder de aftalte internationale standarder for udveksling af oplysninger

(skattegennemsigtighed).

OECD og G20 har tre kriterier for skattegennemsigtighed. Disse er implemente-

ring af standarden for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti,

implementering af standarden for udveksling på anmodning af oplysninger vedr.

konkrete selskabsskattesager, samt deltagelse i OECD’s multilaterale konvention

om administrativt samarbejde i skattesager.

I OECD’s og G20’s bedømmelse er det tilstrækkeligt, at en jurisdiktion opfylder 2

ud af de 3 elementer for skattegennemsigtighed. Det ventes, at OECD’s og G20’s

arbejde afsluttes i juli 2017.

Det forventes, at OECD’s og G20’s bedømmelse vil blive et relevant kriterium

for evt. udvælgelse af jurisdiktioner til den fælles EU liste over skattely,

jf. nedenfor.

BEPS-minimumsstandarderne

I regi af OECD har der inden for de seneste år været stor fokus på bekæmpelse af

skatteunddragelse og imødegåelse af aggressiv skatteplanlægning vedrørende sel-

skabsskat. I regi af bl.a. OECD’s BEPS-projekt (såkaldt ”Base Erosion and Profit

Shifting”) er der global opbakning til en række minimumsstandarder og anbefalin-

”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes” er en international organisation med

137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er

medlem af organisationen.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

ger til samarbejde på selskabsskatteområdet. Eksempelvis er der en minimums-

standard for multinationale koncerners ”land-for-land-rapporteringer” om skatte-

oplysninger mv.

til skattemyndigheder,

som medfører, at koncerner pålægges at ind-

berette oplysninger om alle koncernens datterselskaber og faste driftssteder. Disse

”land-for-land-rapporteringer” skal ifølge OECD-standarden udveksles automa-

tisk mellem skattemyndighederne. Det forventes, at manglende tilslutning til

BEPS-minimumsstandarderne, herunder efterlevelse af kravet om automatisk

udveksling af ”land-for-land-rapporteringer”, vil blive et relevant kriterium for

udvælgelse til den fælles EU liste over skattely,

jf. nedenfor.

3. Formål og indhold

Formålet med en fælles EU-liste over skattely er at lægge pres på de ikke-

samarbejdsvillige tredjelande.

Formandsskabets udkast til rådskonklusioner indebærer et forslag til den videre

proces for udarbejdelsen af den fælles EU-liste over skattely. Det foreslås, at ad-

færdskodeksgruppen på baggrund af Kommissionens bruttoliste over tredjelande

indleder en detaljeret screening af landene på bruttolisten i starten af 2017. Kom-

missionen indleder herefter en dialog med de jurisdiktioner, der er udvalgt på bag-

grund af screeningen. På baggrund af resultaterne af dialogen udarbejder adfærds-

kodeksgruppen i samarbejde med højniveauarbejdsgruppen for skattespørgsmål

en endelig liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Listen vil skulle

forelægges Rådet til godkendelse. Der er lagt op til, at der offentliggøres en fælles

EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner inden udgangen af 2017.

Sideløbende med udarbejdelse af listen vil der være en drøftelse af mulige defensi-

ve foranstaltninger over for de lande, som kommer til at stå på listen. Mulige tiltag

vil både kunne være skattemæssige og inden for andre områder. Det vil fx kunne

være at stille krav om good governance på skatteområdet i forbindelse med for-

handling og implementering af konkrete tredjelande-aftaler fx associeringsaftaler.

Formandsskabets forslag til rådskonklusioner indeholder tre kriterier, som alle tre

skal overholdes af tredjelandene for ikke at blive karakteriseret som et skattely:

1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning

3) Implementering af BEPS-

minimumsstandarderne.

1) Skattegennemsigtighed

Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer tre elementer:

A. Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk

udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering

af standarden i dens nationale lovgivning. Standarden er blevet til efter

drøftelser mellem OECD-landene, og til dato har mere end 100 jurisdikti-

oner tilsluttet sig. Standarden blev gjort til en del af EU-retten gennem en

ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC2) på beskat-

ningsområdet, der blev vedtaget af ECOFIN i 2014. Derudover skal juris-

diktionen i fremtiden kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

af ”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax

Purposes

”

B. Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete

skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktio-

nen kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum

on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.

C. Jurisdiktionen skal have aftaler om udveksling af oplysninger,

jf. punkt A og

med alle EU-lande indenfor en rimelig tidsperiode fx ved at tiltræde

OECD’s multilaterale konvention om administrativt samarbejde i skatte-

sager.

Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om alle tre delelementer eller kun nogle

af delelementerne af skattegennemsigtighedskriteriet evt. med en overgangsperio-

de skal kræves opfyldt.

En mulighed er således, at alle tre delelementer skal kræves opfyldt på én og

samme tid. En anden mulighed er, at der kun kræves to ud af tre elementer op-

fyldt. En tredje mulighed er, at det i en overgangsperiode indtil udgangen af 2017

er tilstrækkeligt, hvis jurisdiktionen opfylder to ud af de tre kriterier, men herefter

skal opfylde alle tre.

Formandskabets forslag til rådskonklusioner lægger op til, at delelement B skal

være opfyldt, ligesom

enten

eller

C skal være opfyldt, mens der først fra 2018 skal

stilles krav om, at alle tre delelementer skal være opfyldt, for at tredjelandet ikke

skal karakteriseres som et skattely. Det er uafklaret hvilken løsning, der kan opnås

enighed mellem EU-landene om.

Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber m.v. i

tredjelandet vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.

Derudover vil der stilles krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementerin-

gen af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført

tilfredsstillende i tredjelandet. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder at im-

plementeringen har været utilfredsstillende, så vil landet komme på EU’s liste over

skattely.

Kommissionen har den 5. juli 2016 fremsat et direktivforslag (DAC5), der vedrører skattemyndighedernes adgang til

oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, herunder oplysninger om reelle ejere af selskaber mv.

Der indgår tre elementer i OECD’s og G20’s bedømmelse (jf.

ovenfor),

som i store træk svarer til dem, som fremgår af

formandskabets forslag til kriteriet om skattegennemsigtighed. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skatte-

gennemsigtighed skal være opfyldt. Hvis der fra EU’s side kræves, at alle tre delelementer af skattegennemsigtighedskriteriet

skal være opfyldt, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være strengere end OECD’s. Hvis der bliver enighed mellem

EU-landene om at indføre en overgangsperiode, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være mindre fleksible end

OECD’s (der blot kræver opfyldelse af to ud af tre delelementer, men ikke stiller specifikt krav til hvilke delelementer, der

skal være opfyldt).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

2) Fair beskatning

Kriteriet om fair beskatning indebærer, at en jurisdiktion ikke må have skadelige

skatteregimer, som ville være i strid med adfærdskodeksgruppens kriterier

. Der

er ikke på nuværende tidspunkt enighed om, hvorvidt kriteriet om fair beskatning

også skal indeholde et krav til en minimumsbeskatning. Derudover overvejes det,

at tilføje et krav mere, som indebærer, at jurisdiktionen skal påvise, at den ikke

giver mulighed for aggressive skattearrangementer.

Implementering af BEPS-minimumsstandarderne

Kriteriet om implementering af BEPS-minimumsstandarderne indebærer, at juris-

diktionen skal opfylde de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er

enighed om i OECD. Det indebærer eksempelvis, at landet skal have en generel

omgåelsesklausul og implementere minimumsstandarden for ”land-for-land rap-

portering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf mellem skat-

temyndighederne.

I EU-retten er OECD’s BEPS-minimumsstandarder implementeret med direkti-

vet for administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC4) og med anti-

skatteundgåelsesdirektivet (ATAD). Anti-skatteundgåelsesdirektivet implemente-

rer desuden OECD’s BEPS-anbefalinger om bl.a. beskatning af kontrollerede uden-

landske selskaber (CFC), begrænsning af selskabers rentefradrag og regler for så-

kaldte hybride mismatches

. Der er ikke lagt op til, at implementeringen af sådan-

ne BEPS-anbefalinger gøres til kriterier for udvælgelse til EU’s sortliste.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at

en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til

den normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Hybride mismatches opstår hvor to lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller

finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af

landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to lande

(dobbelt fradrag).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser, men så-

fremt at en fælles EU-liste bidrager til at begrænse skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning, kan der være positive statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke

muligt på forhånd at kvantificere sådanne effekter.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning fra EU-landene til det videre arbejde med en fælles EU-

liste over skattely. Der er to udestående vedr. kriterierne for hvilke tredjelande, der

af EU kan karakteriseres som ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Nogle lande mener, at EU bør være ambitiøse og stille krav om, at tredjelande –

ligesom det kræves af de enkelte EU-lande

– opfylder alle tre elementer af skat-

tegennemsigtighedskriteriet for ikke at blive klassificeret som skattely. Andre lande

mener, at tredjelande blot skal opfylde to ud af tre elementer. Enkelte lande me-

ner, at der skal indføres en overgangsperiode, hvor der er krav til, at to ud af tre

elementer af skattegennemsigtighedskriteriet skal være opfyldt, men der senere

skal kræves tre ud af tre elementer opfyldt. Det er uafklaret, om der kan opnås

enighed om et krav om opfyldelse af alle tre elementer, eller om et krav om opfyl-

delse af to ud af tre elementer, evt. i en overgangsperiode.

Der er endvidere ikke enighed på nuværende tidspunkt om, hvorvidt der skal stil-

les krav til størrelsen af selskabsbeskatningen i tredjelandet. En række EU-lande

mener, at størrelsen af selskabsbeskatningen er tredjelandenes suveræne beslut-

ning, og ikke bør være afgørende for hvorvidt, at landet af EU skal betragtes som

et skattely. Andre EU-lande mener, at der bør stilles krav om selskabsskattens

størrelse, da en nominel selskabsskattesats på nul (eller meget lavt niveau) eller

fraværet af et selskabsskattesystem må anses for skadelig skattekonkurrence på

linje med at have særlige skadelige skatteregimer, der er i strid med adfærdsko-

dekskriterierne.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt det internationale samarbejde om bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der er tale om internationale pro-

blemstillinger, som først og fremmest kræver internationale løsninger. Danmark

støtter derfor udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skatte-

jurisdiktioner, som kan lægge et pres på de tilbageværende skattely.

Kravene mellem EU-lande følger af de successive ændringer i EU-direktivet om administrativt samarbejde på skatteom-

rådet (DAC). Det oprindelige DAC indeholder regler om udveksling af oplysninger på anmodning. Med DAC2 er der

indført krav om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og renteindtægter, og med DAC3 er der indført

krav om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Fra dansk side arbejdes der for, at kriterierne for ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-

oner stiller strenge krav til tredjelandene på linje med de krav, der stilles EU-

landene imellem samt at kriterierne er objektive og operationelle.

Fra dansk side lægges der særligt vægt på kriteriet for skattegennemsigtighed, da

udveksling af skatteoplysningerne med tredjelande er en væsentlig forudsætning

for bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Danmark

støtter derfor, at alle tre elementer i skattegennemsigtighedskriteriet skal være op-

fyldte, og at der ikke indføres en overgangsordning.

Danmark finder det mere konsekvent, at kriteriet om fair beskatning ikke går vi-

dere end de krav, som EU-landene stiller til hinanden på dette område, og dermed

alene kræver overholdelse af adfærdskodekskriterierne og ikke stiller krav til stør-

relsen af selskabsbeskatningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner indgik i

Kommissionens pakke med tiltag mod skatteundgåelse fra maj 2016, som blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-rådsmødet 25. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Bilag

Tabel 1

Kommissionens bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Albanien

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien

Aruba

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Canada

Caymanøerne

Chile

Colombia

Cook øerne

Costa Rica

Curaçua

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Georgien

Grenada

Guam

Guemsey

Grønland

Hong Kong

Indien

Indonesien

Island

Isle of Man

Israel

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Kap Verde

Kina

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Mauritius

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Namibia

Norge

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Samoa

Saudi Arabien

Serbien

Seychellerne

Singapore

Sydafrika

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Trinidad og Tobago

Tunesien

Turk- og Caicosøerne

Tyrkiet

USA

Uruguay

Vietnam

Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,

2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.

Kilde: Kommissionen

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 8:

Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor

Portugal og Spanien

1. Resume

ECOFIN vedtog 12. juli 2016, at Portugal og Spanien ikke havde gjort nok for at leve op til

deres daværende henstillinger om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP. Som

opfølgning på denne beslutning skal Kommissionen nu fremsætte forslag til suspendering af for-

trinsvis en del af EU’s struktur- og investeringsfondes (ESIF) forpligtelser overfor Portugal og

Spanien (dette kommer i forlængelse af Kommissionens tidligere forslag vedr. bøder og optrapning

med pålæg).

Ifølge reglerne kan der højst suspenderes 50 pct. af forpligtelserne i det kommende år, og de su-

spenderede forpligtelser må ikke overstige 0,5 pct. af BNP. Når Kommissionen fastsætter stør-

relsen af suspenderingen, skal der herudover bl.a. tages højde for socioøkonomiske faktorer såsom

ledighed og risici for fattigdom. Det maksimale suspensionsniveau sænkes således, hvis nærmere

fastsatte tærskler for bl.a. ledighedsraten er overskredet.

Suspenderingen træder kun i kraft, hvis Kommissionens vurdering af Portugals og Spaniens

gennemførte og planlagte finanspolitiske tiltag (som ventes medio november) peger på utilstrække-

lig efterlevelse af deres pålæg. Hvis de to lande vurderes at være på sporet ift. deres pålæg, vil

suspenderingen således ikke træde i kraft.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit konkrete forslag til suspendering. Forslagene skal

fremsættes senest 1. december 2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017. Både euro- og

ikke-eurolande vil kunne stemme om forslagene. Portugal og Spanien har også stemmeret i deres

egne sager.

EU-landenes holdninger vil afhænge af det konkrete forslag. Regeringens generelle holdning er, at

reglerne skal håndhæves konsistent og neutralt. Forslaget om suspendering bør fremme Portugals

og Spaniens efterlevelse af pålæggene. Regeringens nærmere holdning afhænger af de konkrete

forslag.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 12. juli 2016, at Portugal og Spanien ikke havde gjort nok for at

leve op til deres daværende henstillinger

om at bringe deres offentlige underskud

under 3 pct. af BNP. Kommissionen fremlagde, som krævet i reglerne, i forlæn-

gelse heraf forslag vedr.

bøder

(hvor der dog konkret blev lagt op til ikke at uddele

bøder) og optrapning af de to landes underskudsprocedurer med

pålæg

(skærpede

henstillinger)

. Disse forslag blev vedtaget (skriftligt) i ECOFIN 8. august.

Ifølge reglerne skal Kommissionen også fremsætte forslag til suspendering af en

del af EU’s struktur- og investeringsfondes (ESIF) forpligtelser overfor Portugal

og Spanien. Der er (modsat forslagene om pålæg og bøder) ingen konkret frist for

fremsættelsen af forslaget om suspendering af ESIF-forpligtelser.

Se også samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 30. juni 2016.

Jf. skriftlig orientering oversendt til Folketingets Europaudvalg 2. august 2016.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Kommissionen har endnu ikke fremsat sine konkrete forslag til suspendering af

ESIF-forpligtelser overfor Portugal og Spanien. Kommissionen har 3. oktober

2016 påbegyndt en såkaldt ”struktureret dialog” med Europa-Parlamentet, som

går forud for, at Kommissionen kan fremsætte forslagene. Den strukturerede dia-

log er endnu ikke afsluttet. Der er foreløbigt planlagt et møde i Europa-

Parlamentet i slutningen af oktober, hvor Portugals og Spaniens finansministre

deltager, og Europa-Parlamentet ventes derefter at afholde et nyt møde med

Kommissionen primo november. Forslagene skal fremsættes senest 1. december

2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017(vedtagelsen tager en måned, da

de konkrete afstemningsregler, jf. nedenfor, betyder at forslagene anses for vedta-

get, hvis de ikke nedstemmes af Rådet indenfor én måned).

Ifølge reglerne kan der højst suspenderes 50 pct. af forpligtelserne i det kommen-

de år, og de suspenderede forpligtelser må ikke overstige 0,5 pct. af BNP

. Når

Kommissionen fastsætter størrelsen af suspenderingen, skal der herudover bl.a.

tages højde for socioøkonomiske faktorer såsom ledighed og risici for fattigdom.

Det maksimale suspenderingsniveau sænkes således, hvis nærmere fastsatte tærsk-

ler for bl.a. ledighedsraten er overskredet.

Suspenderingen vil forventes at vedrøre

forpligtelser

(ikke

betalinger

til igangværende

projekter) og vil først kunne træde i kraft i 2017.

Suspenderingen ophæves, hvis Kommissionen vurderer, at Portugal og Spanien

har planlagt og gennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af deres pålæg. Den-

ne vurdering foretages pba. rapporter fra de to lande om deres gennemførte og

planlagte finanspolitiske tiltag mhp. at efterleve pålæggene, som blev indsendt 14.

oktober 2016. Hvis Portugal og Spanien

vurderes at være på sporet ift. deres pålæg,

vil

suspenderingen således ikke træde i kraft.

Forslagene vil have hjemmel i artikel 23, stk. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Eu-

ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond. Både euro- og ikke-eurolande (også det berørte land) vil

have stemmeret. Der træffes afgørelse med omvendt kvalificeret flertal (således at

Kommissionens forslag anses for vedtaget én måned efter fremsættelsen, med-

mindre der er et kvalificeret flertal

imod i Rådet).

3. Formål og indhold

Kommissionen har endnu ikke fremsat sit konkrete forventede forslag til suspen-

dering af ESIF-forpligtelser overfor Portugal og Spanien. Forslagene skal fremsæt-

tes senest 1. december 2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017.

Baseret på gennemsnitlige tal for ESIF’s årlige forpligtelser overfor Portugal og Spanien indenfor EU’s nuværende

flerårige finansielle ramme (som strækker sig fra 2014 til 2020) betyder dette, at Spanien højst vil kunne få suspenderet ca.

2�½ mia. euro, mens Portugal højst vil kunne få suspenderet ca. 900 mio. euro. Disse lofter over suspenderingen vil blive

nedsat yderligere, hvis nærmere fastsatte tærskler for bl.a. ledighedsraten overskrides.

Et kvalificeret flertal udgøres af mindst

pct. af Rådets medlemmer, der repræsenterer mindst

pct. af befolkningen i

EU.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionen påbegyndte 3. oktober 2016 en såkaldt ”struktureret dialog” med

Europa-Parlamentet, som ifølge reglerne skal gå forud for, at Kommissionen kan

fremsætte forslaget.

Den strukturerede dialog er endnu ikke afsluttet, og Europa-Parlamentet har end-

nu ikke formelt udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på

den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder gen-

nem tilliden til de offentlige finanser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdninger til det kommende forslag kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-

politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i

de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser.

Regeringens generelle holdning er, at reglerne skal håndhæves konsistent og neu-

tralt. Forslaget om suspendering bør fremme Portugals og Spaniens efterlevelse af

pålæggene. Regeringens nærmere holdning afhænger af de konkrete forslag.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Det er beklageligt, at forslagene ikke er kommet tidligere, da de nu ikke når at

have en optimal incitamentseffekt på Portugal og Spanien, som allerede har afle-

veret rapporter om deres tiltag, om end forslagene fortsat kan have effekt på de to

landes gennemførelse af deres rapporterede tiltag. Timingen er særligt uhensigts-

mæssig og giver en kommunikationsudfordring, hvis Rådet først vil kunne vedtage

forslagene samtidig med eller endda efter Kommissionens vurdering af Portugals

og Spaniens tiltag, hvor det allerede kan være afgjort, at Portugal og Spanien er på

sporet ift. deres pålæg, så forslagene ikke træder i kraft.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om rådsbeslutningen om Portugals og Spaniens manglende efterlevelse af

deres henstillinger og den videre proces, blev skriftligt forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering 7. juli 2016. Der henvises til samlenotat om sagen over-

sendt til Folketingets Europaudvalg 30. juni 2016.

Folketingets Europaudvalg blev desuden skriftligt orienteret om Kommissionens

konkrete forslag om tildeling af pålæg og bøder til Portugal og Spanien 2. august

2016 (den konkrete beslutning om ikke at udstede bøder).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 9:

Forslag om europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA) og europæiske sociale iværksætter-

fonde (EuSEF)

KOM (2016)0221

Resume

Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-

forordningerne, som regulerer hhv. venturekapitalfonde (EuVECA) og sociale investeringsfonde

(EuSEF). Forslaget er fremsat som et led i arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsunion i

EU, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig og investere på tværs af EU,

samt udvide anvendelsen af finansieringskilder uden for det traditionelle banksystem.

De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mellemstore virksom-

heder samt i sociale virksomheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give større

fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registre-

ringskrav og udvide gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal

forslaget øge udbuddet af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder

gennem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem banker.

ECOFIN ventes 8. november 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forslaget. Herefter

vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.

Regeringen støtter overordnet forslaget om revision af EuVECA- og EuSEF-forordningerne.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 14. september 2016 om Kommissionens for-

slag oversendt til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om euro-

pæiske venturekapitalfonde (European Venture Capital funds, herefter "EuVE-

CA-forordningen") og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (European

Social Entrepreneurship Funds, herefter "EuSEF-forordningen"). Formålet med

disse forordninger var at skabe et fælles europæisk regelsæt for disse typer af fon-

de, og derved bidrage til at skabe et reelt indre marked for disse typer af finansie-

ring.

Revisionen af EuVECA- og EuSEF-forordningerne er et prioriteret tiltag for

Kommissionen i forbindelse med arbejdet med etablering af kapitalmarkedsunio-

nen, og indgår i kraft af de indeholdte administrative lettelser også i Kommissio-

nens program for målrettet og effektiv regulering (det såkaldte REFIT

-initiativ).

Kommissionen 2016 Regulatory Fitness and Performance programme initiative (COM (2014) 368 final).

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Revisionen bygger blandt andet på input fra en offentlig høring om revision af

EuVECA- og EuSEF-forordningerne gennemført mellem 30. september 2015 og

6. januar 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

3. Formål og indhold

De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mel-

lemstore virksomheder samt i såkaldt sociale virksomheder gennem EuVECA- og

EuSEF-fonde ved at give større fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVE-

CA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav og udvide gruppen af de

aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal forslaget øge udbud-

det af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder gen-

nem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem

banker.

Boks 1

Hvad er venture kapitalfonde og sociale iværksætterfonde?

Venturekapitalfonde.

Venturekapitalfonde er fonde som investerer i nye virksomheder med højt vækstpotentiale.

Investeringen sker typisk med kapitalindskud fremfor lån. Investeringsfonde generelt, herunder venturekapitalfonde,

administreres typisk af en forvalter, der forvalter flere fonde på samme tid. Fondene er typisk finansieret ved at

investorer køber andele i fonden (egenkapitalfinansiering). Gældsfinansiering er dog også tilladt i et begrænset

omfang.

Betegnelsen ”EuVECA” er reserveret til særlige venturekapitalfonde, som (under de hidtidige regler) kun må være

selvforvaltende

eller forvaltes af registrerede eksterne forvaltere, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overskrider

de tærskelværdier for ”små” forvaltere, som er fastsat i det såkaldte FAIF-direktiv

. Disse tærskelværdier er på 100

mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde med gearing

og på 500 mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde uden

gearing. Forvaltere under disse grænser er omfattet af mindre byrdefulde reguleringskrav.

En EuVECA skal desuden opfylde særlige krav til dens porteføljesammensætning, dvs. de aktiver den må investere

i, og til de investorer, der kan investere i en EuVECA. En EuVECA skal således fx investere mindst 70 pct. af sin

kapital i små og mellemstore virksomheder. Fondene må som udgangspunkt kun markedsføres til professionelle

investorer. Detailinvestorer kan gives tilladdelse til at investere i disse fonde, på betingelse af at de investerer

mindst 100.000 euro.

Der er for indeværende registreret 4 EuVECA-fonde i Danmark (ca. 70 på EU-plan).

Sociale iværksætterfonde.

Tilsvarende er betegnelsen ”EuSEF” reserveret til særlige fonde, der investerer i

sociale virksomheder, og som bortset fra kravene til porteføljesammensætningen opfylder de samme krav som

EuVECA fonde. En social virksomhed er defineret i EuSEF-forordningen, og er en virksomhed som har som sin

primære målsætning at levere varer og tjenester til udsatte personer, og som også anvender størstedelen af sit evt.

overskud til dette og/eller beskæftiger udsatte personer. Der er for indeværende registreret 4 EuSEF i EU (ingen i

Danmark).

Formål

EuVECA

EuSEF

Investere i nye virksomheder med højt

vækstpotentiale

Investere i virksomheder der hoved-

sageligt har et socialt formål

Dvs. hvor fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter.

FAIF – Forvaltere af alternative investeringsfonde – det såkaldte kapital- og hedgefondsdirektiv.

Dvs. hvor fondene selv er gældsfinansierede.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Tiltænkt

Udbredelse

Professionelle investorer

70 i EU og 4 i Danmark

Professionelle investorer

4 i EU og ingen i Danmark

Væsentlige elementer i ændringsforslaget.

De væsentlige elementer i forslaget, som uddy-

bes nedenfor, og som er opsummeret i bilag 1, er:



Større forvaltere skal fremover også kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-

fonde



Gruppen af virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i, udvi-

des



Dobbelte registreringskrav fjernes og omkostningerne for EuVECA- og

EuSEF-fonde mindskes generelt

Større forvaltere skal kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde

Efter de gældende EuVECA- og EuSEF-forordninger er det kun registrerede

forvaltere af alternative investeringsfonde, som holder sig

under

visse tærskelværdi-

er i FAIF-direktivet (jf. i boks 1), som må oprette og forvalte EuVECA’er og Eu-

SEF’er.

Hvis en EuVECA/EuSEF-forvalters samlede forvaltede aktiver forøges, således

at forvalteren nu overskrider tærskelværdierne, skal forvalteren registreres efter de

tungere procedurer for store forvaltere i FAIF-direktivet og må ikke længere op-

rette nye EuVECA’er eller EuSEF’er. Forvalteren kan dog fortsat forvalte de

EuVECA’er, og EuSEF’er, som forvalteren forvaltede, før forvalteren overskred

tærskelværdierne.

Det foreslås med ændringsforslagene, at også de store forvaltere med godkendelse

skal kunne oprette og forvalte nye EuVECA’er og EuSEF’er. Det forventes, at de

store forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, hvilket vil kunne mindske de

gebyrer, investorerne skal betale forvalteren for forvaltningsydelsen.

En anden praktisk fordel herved er at de større forvaltere således vil kunne mar-

kedsføre EuVECA- og EuSEF-fonde over for de professionelle og institutionelle

investorer, som de i forvejen har kontakt til, og dermed opmuntre disse til at inve-

stere i EuVECA- og EuSEF-fonde. Således vil EuVECA/EuSEF-fonde blive

markedsført til en større kundekreds, og derved kan der blive mere risikovillig

kapital til rådighed for investeringer i små og mellemstore virksomheder samt i

sociale virksomheder.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Tabel 2

Registreringskrav og grænseoverskridende markedsføring af investeringsfonde.

Forvalters samlede

aktiver:

Under 500 mio. euro

(ikke gearet)

Lettere registre- -

ringskrav i FAIF

Kan ikke mar-

kedsføre investe- -

ringsfonde gene-

relt på tværs af

Tungere registre- -

ringskrav i FAIF

Kan markedsføre -

investeringsfon-

de generelt på

tværs af EU

Registreringskrav

på -

linje med de lettere krav

for små forvaltere i FAIF

Kan

markedsføre -

EuVECA/EuSEF-fonde

specifikt på tværs af EU

Registreringskrav på linje

med de lettere krav for

små forvaltere i FAIF

Kan markedsføre EuVE-

CA/EuSEF-fonde specifikt

på tværs af EU

FAIF-direktivet

Med de gældende

Med de foreslående

EuVECA/EuSEF-forordninger EuVECA/EuSEF-forordninger

Tungere registrerings- -

krav i FAIF

Kan markedsføre inve- -

steringsfonde generelt

på tværs af EU. Må dog

ikke forvalte og mar-

kedsføre de specifikke

EuVECA/EuSEF-fonde.

Tungere registreringskrav

i FAIF

Kan forvalte og markeds-

føre

investeringsfonde

generelt på tværs af EU,

inklusiv EuVECA/EuSEF-

fonde.

Over 500 mio. euro

(ikke gearet)

Anm.: For forvaltere af fonde med gearing er grænseværdien på 100 mio. euro.

Udvidelse af gruppen af kvalificerede virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i

EuVECA-fonde skal efter de gældende forordninger investere mindst 70 pct. af

deres aktiver i såkaldte porteføljevirksomheder, som ikke må være børsnoteret, og

skal være kategoriseret som små og mellemstore virksomheder (dvs. højst må ha-

ve 250 ansatte og som enten har en årlig omsætning på under 50 mio. EUR eller

aktiver på under 43 mio. EUR eller begge dele).

De øvrige 30 pct. af fondenes aktiver må investeres relativt frit. Grunden til at de

70 pct. ikke er sat højere er for at sikre at fondene kan foretage et minimum af

diversificering. Grunden til at grænsen ikke er sat lavere er så fondene stadig beva-

rer en klar profil hos investorer.

Det foreslås, at udvide definitionen af porteføljevirksomheder for EuVECA’er til

virksomheder, der enten er ikke-børsnoteret med højst 499 ansatte,

eller

virksom-

heder, der er børsnoterede på et SMV-vækstmarked

og har en markedsværdi på

under 200 mio. EUR. Det foreslås endvidere at tillade opfølgende investeringer i

virksomheder, der ikke længere opfylder betingelserne for at være kvalificeret por-

teføljevirksomhed, men som gjorde det på tidspunktet for den første investering.

Udvidelsen vil tillade EuVECA-fondene at investere på og dermed fremme udvik-

lingen af SMV-vækstmarkeder. Ligeledes gives investorerne adgang til porteføljer

med større diversificering og potentielt lavere risiko.

Et SMV vækstmarked er en markedsplads særligt for små og mellemstore virksomheder, der introduceres med MIFID

II-direktivet. Der er ikke aktuelt nogen SMV vækstmarkeder i Danmark.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Byrde- og omkostningslettelser for EuVECA- og EuSEF-fonde

I dag kræves, at forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde både registreres som en

forvalter af alternative investeringsonde (FAIF) efter FAIF-direktivet (dog med

lettere registreringsprocedurer for forvaltere under tærskelværdierne) og derud-

over opfylder yderligere registreringsprocedurer i medfør af EuVECA/EuSEF-

forordningerne.

Det foreslås, at en forvalter, der registrerer sig som EuVECA/EuSEF-forvalter

herved også automatisk bliver registreret som en FAIF-forvalter, hvis forvalterens

samlede forvaltede fonde ligger under tærskelværdierne i FAIF-direktivet (de 100

mio. euro og 500 mio. euro for forvaltere af hhv. gearede og ikke-gearede fonde).

Dvs. at en sådan forvalter nu ikke længere behøver at registrere sig efter de regi-

streringskrav, der er for mindre forvaltere i medfør af FAIF-direktivet.

Forvaltere med samlede aktiver over tærskelværdierne vil stadig skulle registrere

sig som både FAIF-forvalter og EuVECA/EuSEF-forvalter.

Ændringsforslaget indeholder også yderligere regler for proceduren for registre-

ring af en EuVECA eller en EuSEF i hjemlandet med henblik på at ensrette regi-

streringsprocessen i alle EU-medlemsstaterne. Det betyder bl.a. tilsynsmyndighe-

derne i EU-landene skal give svar på en ansøgning om at oprette en EuVE-

CA/EuSEF-fond senest to måneder efter ansøgningen blev sendt.

Samtidig foreslås to forbud: 1) et værtsland må ikke stille forudgående krav til en

EuVECA eller EuSEF, som ønsker at påbegynde markedsføring af sine andele i

det pågældende land og 2) eksplicit forbud mod, at værtslandet må stille krav om

gebyrer eller andre afgifter i forbindelse med markedsføringen. Det skal lette mu-

lighederne for at EuVECA og EuSEF kan markedsføre sig på tværs af hele EU.

Fondenes kapitalkrav

Kapitalkravene til forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde er i de gældende forord-

ninger relativt vage. Det kræves udelukkende at forvalteren skal have et ”tilstræk-

keligt kapitalgrundlag”

. Det er derefter op til de enkelte landes kompetente myn-

digheder (i Danmark Finanstilsynet) at fastlægge hvad der konkret forstås ved

dette. Kapitalkravet varierer derfor på mellem 6.500 euro og 125.000 euro i EU-

landene (ca. 48.000 kr. – 930.000 kr.) I Danmark er kapitalkravet på 80.000 kr.

Kommissionen foreslår at lade Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder

for metoder til beregning af, hvad der udgør et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, såle-

des at størrelsen og forståelsen af, hvad der er et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”

for en forvalter eller en selvforvaltende fond ensrettes i alle medlemsstaterne.

Formålet med kapitalkrav til forvaltere er, at forvalterne skal kunne opretholde forvaltningen af fondene for investorerne

i en passende periode, selv hvis forvalteren kommer under afvikling e.l.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Formandskabet har i stedet foreslået at definere direkte, hvad der skal forstås med

et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”. Her er beløbet 20.000 euro eller ca. 150.000 kr.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,

at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det indre marked for venturekapitalfonde og for fonde

for sociale iværksættere er fragmenteret, og at der er behov for en yderligere ind-

sats for at styrke den europæiske ramme for tilvejebringelse af midler fra sådanne

fonde på tværs af grænserne. Forordningsforslaget forventes at føre til yderligere

konvergens og et styrket indre marked for venturekapitalfonde og for fonde for

sociale iværksættere. Disse mål kan kun nås gennem en indsats på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det vurderes at være væsentligt at styrke det indre marked for ventu-

rekapitalfonde og sociale iværksætterfonde. Det formål kan bedst opfyldes ved

EU-regulering.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den eksisterende lovgivning findes i EuVECA- og EuSEF-forordningerne, der er

direkte anvendelige i dansk ret uden at være omsat i dansk lovgivning. Der er ikke

yderligere dansk lovgivning om EuVECA- og EuSEF-fonde.

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget medfører ikke signifikante nye opgaver for Finanstilsynet. Det forven-

tes, at der vil blive behov for en mindre videreudvikling af Finanstilsynets IT-

systemer som følge af forslaget, dog er det præcise omfang uvist på nuværende

tidspunkt. Det vedrører umiddelbart videreudvikling af eksisterende rapporte-

ringssystemer til Finanstilsynet og til ESMA. Forslaget ventes samlet set ikke at

medføre væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offent-

lige.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Reglerne i forslaget forventes at bidrage til bedre muligheder og mere lige vilkår

for at rejse kapital for små og mellemstore samt sociale virksomheder i EU gen-

nem EuVECA- og EuSEF-fonde.

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at mindske byrderne og omkostnin-

gerne i forbindelse med grænseoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde

og derved bidrage til at øge den mængde risikovillig kapital, der er til rådighed for

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

små og mellemstore virksomheder samt sociale virksomheder på kapitalmarke-

derne.

Der forventes på den baggrund positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Reglerne i forslaget forventes at mindske omkostningerne i forbindelse med græn-

seoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde. Det forventes også, at store

forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, når de får adgang til at forvalte

EuVECA- og EuSEF-fonde.

Det vurderes desuden, at forslaget vil kunne gøre det nemmere for små og mel-

lemstore virksomheder med højt vækstpotentiale samt for sociale virksomheder at

finansiere sig.

8. Høring

Kommissionens forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-forordningen har

været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor med frist for

bemærkninger den 29. juli 2016.

Dansk Venturekapital og Private Equity Forening (DVCA) stillede sig overordnet

positiv over for forslaget som et hele, men vurderer, at tiltagene næppe vil medfø-

re væsentligt øget antal EuVECA-/EuSEF-registreringer i Danmark. Dette henset

til, at særligt EuVECA allerede nyder stor opbakning i Danmark blandt forvaltere.

Endvidere opfatter DVCA forslaget om forbud mod gebyrer som særligt positivt,

idet det har været nævnt som et stort problem for branchen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flertallet af medlemsstaterne ventes at støtte forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet forslaget, da det er i dansk interesse, at det indre

marked for venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde styrkes.

Regeringen støtter, at større forvaltere under FAIF-direktivet kan forvalte EuVE-

CA- og EuSEF-fonde. Det vil bl.a. have den fordel, at disse forvaltere vil kunne

markedsføre fondene til deres (større) kundekreds. Det er et positivt tiltag, ikke

alene henset til øget brug af EuVECA’er og EuSEF’er, men også fordi større for-

valtere under FAIF-regimet allerede har de nødvendige kompetencer.

Regeringen støtter, at porteføljekravene gøres mere fleksible for EuVECA-fonde

ved blandt andet at øge det tilladte antal af ansatte i de virksomheder fondene må

investere i. Regeringen støtter også, at der gives adgang til at investere i visse min-

dre børsnoterede virksomheder samt at der kan foretages opfølgende investerin-

ger i virksomheder, som er vokset og derfor overstiger tærskelværdierne for hvilke

virksomheder man må investere i for første gang. Idet kravene gøres mere fleksib-

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

le, vil EuVECA-fonde blive mere attraktive for forvaltere, hvilket vil øge incita-

mentet til at benytte disse.

Regeringen støtter, at det defineres præcist i forordningerne, hvilke kapitalkrav der

gælder for forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde. I den forbindelse vil regeringen

arbejde for et kapitalkrav på niveau med det nuværende danske kapitalkrav.

Regeringen støtter forslaget om yderligere harmonisering af definitioner og begre-

ber på tværs af lovgivning og ensretning af registreringsprocesser, da dette reduce-

rer byrder og gør det lettere for virksomheder at benytte EuVECA og EuSEF

regimet.

Regeringen støtter i udgangspunktet forslaget om at forbyde værtslandet at pålæg-

ge gebyrer alene på basis af grænseoverskridende markedsføring af hensyn til at

sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De foreslåede ændringer af forordningerne har ikke tidligere været forelagt Folke-

tingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotatet er tidligere sendt til Folketingets

Europaudvalg 14. september 2016. De oprindelige forordninger blev forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg 10. februar 2012, forud for KKE den 20. februar 2012

(samlenotat oversendt 1. februar 2012).

Forslaget indgår som led i gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, der fore-

lægges Folketingets Europaudvalg i forbindelse med dette ECOFIN (8. november

2016), jf. særskilt dagsordenspunkt.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 10:

1. Resume

Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18

Det ventes, at EU-Kommissionen efter anmodning fra Moldova vil fremsætte et forslag om ma-

krofinansiel assistance til Moldova på maksimalt 120 mio. EUR. Det ventes, at assistancen

ydes som et lån på op til 80 mio. EUR og gavebistand på op til 40 mio. EUR. Det ventes, at

udgifterne forbundet med assistancen kan afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

Sagen er ikke på ECOFIN’s dagsorden, men ventes godkendt senere i 2016.

2. Baggrund

Moldova er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragt-

ning til makrofinansiel assistance (MFA). MFA er bistand til at lette kortvarige

betalingsbalancevanskeligheder i tredjelande

som supplement til lån fra den in-

ternationale valutafond (IMF).

Moldova har siden 1993 modtaget støtte gennem en række forskellige aftaler med

IMF. Det seneste program udløb i 2013, hvor den sidste udbetaling dog ikke fandt

sted pga. manglende overholdelse af programbetingelserne. Tilsvarende suspende-

rede EU (via budgettet) og Verdensbanken i 2015 deres budgetmæssige støtte til

Moldova bl.a. i lyset af den politiske og finansielle usikkerhed efter en betydelig

svindelsag i landets tre største banker i perioden 2012-14. Kommissionen vurde-

rer, at den økonomiske og politiske situation i Moldova fortsat er usikker, men

mere stabil.

Nedenstående tabel viser udvalgte økonomiske nøgletal og fremskrivninger for

Moldova i perioden 2013 til 2018.

Tabel 3

Moldova, udvalgte makroøkonomiske indikatorer 2013-2018

2013

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio. pers.)

Arbejdsløshed

(procent af arbejdsstyrken)

Offentlige indtægter og

udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede offentlige indtægter inkl.

bistand (pct. af BNP)

Samlede offentlige udgifter (pct.

af BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

29,6

36,7

38,6

-1,9

36,0

37,9

39,8

-1,9

45,0

35,7

38,1

-2,4

45,9

36,6

39,8

-3,2

46,9

35,3

38,7

-3,4

47,9

35,3

38,7

-3,4

2.222

9,4

3,6

5,1

2014

2.286

4,8

3,5

3,9

2015

1.857

-0,5

3,5

4,9

2016

1.914

2,0

3,5

4,7

2017

2.000

3,0

3,5

4,5

2018

2.114

3,6

3,5

4,4

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.

MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA

kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre

merværdi ift. IMF-programmer. MFA sigter efter at understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalings-

balanceudvikling.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Offentlig saldo ekskl. bistand

(pct. af BNP)

-3,8

-5,4

-4,0

-4,9

-5,1

-4,6

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende

poster inkl. bistand (pct. af BNP)

Betalingsbalancens løbende

poster ekskl. bistand (pct. af

BNP)

Internationale reserver (USD

mia.)

Internationale reserver

(i måneders import)

Direkte udenlandske indgående

investeringer (pct. af BNP)

-5,8

-7,7

2,8

5,4

2,7

-6,5

-10,0

2,2

5,4

2,0

-5,7

-7,3

1,8

4,7

3,3

-3,8

-5,5

2,1

5,1

2,7

-5,2

-6,7

2,5

5,5

2,6

-5,6

-6,8

2,7

5,6

2,5

Anm. Der er tale om fremskrivninger af de økonomiske nøgletal for 2016 og frem.

Kilde: Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.

Det ventede forslag har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages efter den almin-

delige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Moldova har 20. august 2015 og igen 25. marts 2016 anmodet EU om makrofi-

nansiel assistance (MFA). Kommissionen har endnu ikke fremsat et egentligt for-

slag til Europa-Parlamentet og Rådet. Det ventes dog, at Kommissionen vil frem-

sætte forslag om makrofinansiel assistance til Moldova på maksimalt 120 mio.

EUR, herunder op til 80 mio. EUR i form af lån og op til 40 mio. EUR i form af

gavebistand. Såfremt forslaget vedtages, ventes det, at udbetalingen af assistancen

til Moldova vil ske af tre lige store omgange over 2017 og første halvdel af 2018.

IMF skønner, at Moldova samlet set har et finansieringsbehov på 502 mio. USD

over perioden 2016 til 2018,

jf. tabel 2.

Finansieringsbehovet skyldes primært tre

faktorer: et stort underskud på betalingsbalancen, behov for at opbygge udenland-

ske reserver over perioden 2016-2018 og forpligtelser til store gældsnedbringelser

på eksisterende lån.

Når der tages højde for nettoudbetalinger (forskellen mellem udbetalinger fra IMF

og tilbagebetalinger til IMF) på eksisterende IMF-programmer og forventningerne

til det kommende IMF-program samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Moldo-

va have et umiddelbart residualt (tilbageværende) finansieringsbehov på 505 mio.

USD (svarende til 459 mio. EUR) over perioden 2016-2018. Udbetalingerne fra

Verdensbanken og tilbagebetalingerne på eksisterende lån til IMF opvejer stort set

hinanden.

Det skønnes, at MFA på op til 120 mio. EUR vil dække ca. 29 pct. af dette for-

ventede residuale finansieringsbehov. Det forventes, at Moldova vil modtage bi-

stand på omkring 165 mio. USD (ca. 150 mio. EUR) i perioden 2016-18 fra EU’s

budget, herunder gennem EU’s Naboskabsprogram (ENI), til bl.a. at understøtte

reformer af retssystemet, uddannelse og energisektoren. Derudover ventes det, at

Moldova vil modtage i alt 165 mio. USD (ca. 150 mio. EUR) fra Rumænien i

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

samme periode,

jf. tabel 2.

Samlet set vil den forventede støtte efterlade et residualt

forventet finansieringsbehov, der er opgjort til ca. 43 mio. USD over perioden

2016-2018. Der er ikke klarhed over hvordan, at det tilbageværende finansierings-

behov skal dækkes.

Tabel 4

Foreløbige skøn for Moldovas eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov

Mio. USD

Samlet finansieringsbehov

Nettoudbetalinger fra IMF

Udbetalinger fra Verdensbanken

Umiddelbart residualt

finansieringsbehov

Forventninger til

finansieringskilder (mio. USD)

Forslag til MFA

EU bistand (gennem budgettet)

Rumænsk lån

I alt

Skøn for residualt forventet

finansieringsbehov

2016

-184

-42

-181

2016

121

176

-5

2017

-208

-45

-223

2017

(80 mio.

EUR)

198

-25

2018

-110

-21

-101

2018

(40 mio.

EUR)

-13

Total 2016-

2018

-502

-108

105

-505

Total 2016-

2018

132

(120 mio.

EUR)

165

462

-43

Andel (pct.)

100

Anm. I forbindelse med Kommissionens fremsættelse af forslaget om MFA til Moldova kan der forekomme

justeringer af skønnene.

Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) estimater fra juli 2016 samt beregninger fra EU-Kommissionen og

egne beregninger.

Forslaget om MFA vurderes af Kommissionen overordnet set at kunne understøt-

te en fortsat demokratisk udvikling og økonomisk fremgang i Moldova. MFA-

lånet vil kunne understøtte de reformer i Moldova, som er aftalt med IMF og

Verdensbanken, samt de reformer, der aftales med EU som betingelse for assi-

stancen,

jf. nedenfor.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

Det kommende MFA-lån til Moldova vil være betinget af eksistensen af og den

løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Moldova og IMF har indledt forhand-

linger om et nyt lån til Moldova på 129 mio. SDR (ca. 161 mio. EUR). IMF-

låneprogrammet ventes endeligt godkendt af IMF’s bestyrelse i oktober 2016.

Godkendelen i IMF afhænger af, at der i Moldova implementeres en række re-

former, som bl.a. omhandler finansiel regulering, bestemmelser vedr. det offentli-

ge budget og strukturreformer af energisektoren. Det nye IMF-program kommer

formentlig til at strække sig over tre år (2016-2018) og indbefatter betingelser om

nye økonomiske justeringer og reformer.

MFA-lånet vil kunne blive stillet til rådighed for Moldova i en toårig periode

(2017-2018). MFA og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af

efterlevelsen af de nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftale-

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

memorandum (”Memorandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem

Moldova og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Moldovas gennemførelse af

strukturelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse samt komplemen-

tere betingelserne i det parallelle IMF-program. Programbetingelserne vil forment-

lig fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, reformer af den finansielle

sektor og reformer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investeringer.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for

MFA til Moldova er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at et kommende

forslag om MFA til Moldova er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-

kriterier

. Assistancen vil således efter Kommissionens opfattelse være af ekstra-

ordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF, være betinget af opfyldel-

sen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser og eksistensen af særlige

politiske forudsætninger, herunder respekt for demokratiske værdier, menneske-

rettigheder og retsstatsprincipper. Kommissionen vil i hele perioden, hvor MFA

stilles til rådighed, løbende vil kontrollere og evaluere overholdelsen af disse be-

tingelser.

Kommissionen begrunder det kommende forslag til makrofinansiel assistance på

op til 120 mio. EUR som et mix mellem lån og gavebistand med tre forhold. For

det første har Moldova en relativt lav indkomst pr. indbygger (målt ved BNI pr.

indbygger i 2015). For det andet har IMF vurderet, at udviklingen i Moldovas

offentlige gæld er holdbar. For det tredje er Moldova vurderet egnet til at modtage

dele af støtten fra IMF og Verdensbankens på særlige lempelige vilkår. Kommis-

sionen anfører, at Moldova dermed opfylder kriterierne for at modtage MFA i

form af gavebistand. Kommissionen vurderer samlet set, at assistancen til Moldo-

va bør ydes som et mix mellem lån og gavebistand. Dette vil være parallelt til

hvordan, at støtten til Moldova ydes af IMF og Verdensbanken. Kommissionen

samlede vurdering tager desuden EU’s budgetmæssige rammer og den generelle

ustabile finansielle goverance i Moldova i betragtning.

Risici forbundet med yderligere MFA til Moldova

Kommissionen vurderer, at der er en særlig risiko forbundet med den politiske

situation i Moldova, som kan svække myndighedernes evne til at implementere de

nødvendige økonomiske reformer og skabe grobund for ustabilitet i landet. Det

kan få betydning for opfyldelsen af IMF-programbetingelserne og dermed også

for om kravene for at yde MFA er opfyldt. Moldova har siden parlamentsvalgene i

november 2014 og begyndelsen af 2016 været præget af stor politisk ustabilitet.

Kommissionen anfører, at Moldova - på trods af diskussioner om brud på men-

neskerettigheder og retssikkerhed mv. - i vid udstrækning betragtes som et land

med et politisk og institutionelt system, der respekterer retsstatsprincipper og

Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede

kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

menneskerettigheder. Med den nye regering fra januar 2016, den nye guvernør for

centralbanken samt en aftale mellem EU og Moldova om implementering af et

program for reformer, så viser Moldova fornyet engagement til at adressere lan-

dets udfordringer.

Kommissionen vurderer, at der er yderligere en risiko forbundet med den ustabile

situation i regionen, herunder i særdeleshed mht. konflikten i Ukraine og Moldo-

vas forhold til Rusland, og risici forbundet med generelle forværringer af verdens-

økonomien og stigninger i energipriser, som vil have en afsmittende virkning på

Moldova, som kan have negativ betydning for de offentlige budgetter og handels-

balancen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til

Moldova kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved godkendelse af MFA til Moldova, som indebærer et lån, vil Kommissionen få

tildelt beføjelser til at optage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU og deref-

ter videreformidle låneprovenuet til Moldova på vilkår svarende til Kommissio-

nens lånevilkår. Det betyder, at Moldova vil få gunstigere lånevilkår i form af lan-

ge løbetider, afdragsfri perioder (på op til 15 år) og en lav rente. Tilbagebetalingen

af de af Kommissionen optagede lån garanteres af EU-budgettet. Der vil kun være

en reel udgift for EU-budgettet, hvis Moldova i givet fald ikke lever op til sine

forpligtigelser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af MFA. En sådan situation

vil betyde, at garantien fra EU-budgettet må aktiveres.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Moldova tilføres garantifonden på

EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om opret-

telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til

garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

I dette tilfælde med et lån på 80 mio. EUR vil i alt 7,2 mio. EUR således skulle

tilføres garantifonden (hhv. 4,8 mio. EUR i 2019 og 2,4 mio. EUR i 2020).

Moldovas eventuelle manglende tilbagebetaling af det nye MFA-lån vil i givet fald

have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-

budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et

MFA-lån på 80 mio. EUR garanterer Danmark således for samlet set ca. 1,6 mio.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

EUR (svarende til ca. 12 mio. kr.) via EU’s budget, heraf ca. 0,14 mio. EUR (sva-

rende til ca. 1,1 mio. kr.), der vil være overført til garantifonden.

Kommissionen lægger op til, at de 7,2 mio. EUR, der skal overføres garantifonden

samt gavebistanden på op til 40 mio. EUR finansieres inden for de eksisterende

budgetmæssige rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det kommende forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser for Moldova, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Moldovas

makroøkonomiske, finansielle og politiske stabilitet, herunder sikre en holdbar

betalingsbalanceudvikling. Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interes-

ser at støtte den fortsat demokratiske udvikling og økonomiske fremgang i Mol-

dova. I det omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem

Moldova og EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser i EU-landene, som dog vurderes at være små i lyset af størrelsen af

Moldovas økonomi. I 2015 foregik 53 pct. af den samlede moldoviske udenrigs-

handel med EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens kommende forslag om

MFA til Moldova, men de nærmere holdninger er ikke kendt på nuværende tids-

punkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at understøtte en stabil politisk og økonomisk udvikling i Mol-

dova.

Regeringen vil kunne tilslutte sig en eventuel enighed på grundlag af Kommissio-

nens ventede forslag om MFA til Moldova på op til 120 mio. EUR i form af et

mix mellem lån og gavebistand.

Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Moldova som en

forudsætning for MFA og på, at Moldova lever op til de med EU aftalte reform-

betingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en varig positiv

virkning.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Moldova afholdes

inden for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

Dagsordenspunkt 11:

Status vedr. forordning om sammensatte og for-

sikringsbaserede investeringsprodukter til detail-

investorer (PRIIP’er)

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN at orientere om status for forordningen om dokumenter med

central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve-

storer (PRIIP'er) og overvejelser om at udskyde anvendelsesdatoen for PRIIPS-forordningen fra

1. januar 2017 til 1. januar 2018 grundet forsinkelse af de nærmere regler for dokumentet med

central investorinformation (KID).

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

EU (Rådet og Europa-Parlamentet) vedtog den 26. november 2014 forordning nr.

1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsik-

ringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er

PRIIP’er er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på

et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer, og som er udformet

med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperio-

de. Eksempler er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investerings-

produkter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. investe-

ringsprodukter sammensat af andre aktivtyper, fx aktier og obligationer) og struk-

turerede indlån (dvs. indlån, hvis forrentning afhænger af et andet underliggende

finansielt produkt).

Forordningen var en del af en lovgivningspakke, som udover PRIIP-forordningen

også bestod af en revision af direktivet om kollektiv investering i værdipapirer

(UCITS – Undertaking for Collective Investment in Transferrable Securities) og

en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD – Insurance Mediation Direc-

tive).

Forordningen indebærer nye regler for information om investeringsprodukter,

som på tværs af forskellige sektorer fastsætter krav til produktoplysninger om

såkaldt sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (jf. nedenfor),

som sælges til detailinvestorer. Forordningen indeholder bl.a. krav om udarbejdel-

se af et dokument med central information (KID – Key Information Document)

for de omfattede produkter. De nærmere regler herfor fastsættes ved delegeret

retsakt, baseret på et samlet udkast fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder

KID skal generelt indeholde de væsentligste oplysninger om produktets karakteri-

stika, risici og omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden

vedkommende træffer sin investeringsbeslutning.

KID finder efter PRIIPs-

“Packaged Retail and Insurance-based Investment Products”.

UCITS-direktivet er vedtaget i juli 2014. Forsikringsmæglerdirektivet er vedtaget i januar 2016.

ESMA, EIOPA og EBA.

Der er ikke i dag EU-regler om udarbejdelsen af et sådant standardiseret dokument for sammensatte og forsikringsbase-

rede investeringsprodukter, bortset fra investeringsforeningsbeviser (UCITS). Det er produktformidleren, dvs. den fonds-

mægler, forsikringsmægler eller bank, der rådgiver om og/eller sælger et investeringsprodukt, som skal udlevere KID til

investoren.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

forordningen anvendelse pr. 1. januar 2017. Kommissionen vedtog i juni 2016

udkast til delegeret retsakt, der nærmere specificerer udformning mv. af KID.

Rådet kan gøre indsigelse imod en delegeret retsakt, hvis det støttes af et såkaldt

kvalificeret flertal af lande. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis det støt-

tes af et absolut flertal.

Der er opstået et tidsmæssigt problem i forhold til anvendelsesdatoen, da Europa-

Parlamentets gjorde indsigelse over for Kommissionens udkast til den delegerede

retsakt, hvilket gør det usandsynligt at få reglerne på plads mhp. ikrafttræden 1.

januar 2017, som foreskrevet af forordningen. 19 EU-lande, inkl. Danmark, gjor-

de i september 2016 indsigelse mod Kommissionens delgerede retsakt. Disse lan-

de udgjorde dog ikke tilsammen et ”stærkt” kvalificeret flertal. Rådet gjorde derfor

ikke indsigelse mod den delegerede retsakt, men tilsluttede sig omvendt ikke ud-

kastet, da Rådet blot konstaterede, at der ikke var behov for at tilkendegive Rådets

position på dette tidspunkt, givet at EP allerede havde forkastet udkastet.

Den generelle bekymring ved udformningen af KID’en har i Europa-Parlamentet

og den pågældende gruppe af EU-lande været, at de finansielle aktører med en

anvendelsesdato 1. januar 2017 ville have for kort tid til at indrette sig på reglerne

vedr. KID. En bekymring har også været, at informations- og beregningskravene

ift. KID’en var for komplicerede og overlappende samt at KID’en ville have

uhensigtsmæssige konsekvenser ift. præsentation af afkast, omkostninger mv. En

del af udfordringerne kan henregnes til, at man i KID’en søger at ensrette oplys-

ninger for et meget bredt anvendelsesområde med mange forskelligartede, men til

en vis grad substituerbare, investeringsprodukter.

Kommissionen forventes derfor senere på året at fremsætte forslag om at udskyde

anvendelsesdatoen for PRIIPs-forordningen og KID’en, og at informere herom

på ECOFIN 8. november 2016. Det er forventningen, at Kommissionen vil fore-

slå en udskydelse af anvendelsesdatoen på 12 måneder, så PRIIPs og KID’en træ-

der i kraft samtidig med MIFID II, den 1. januar 2018.

Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat, parallelt

spor, i de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) og ventes ikke at indgå i et

kommende forslag fra Kommissionen, hvilket således ikke skal forhandles i Rådet

og Europa-Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet skal alene igen tage stilling

til, om de vil gøre indsigelse mod en ny kommende delegeret retsakt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har været medlovgiver på forordningen. Europa-Parlamentet

gjorde indsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt med baggrund i bekym-

ringer vedr. indholdet og anvendelsesdatoen for KID/PRIIPs (se ovenfor). Euro-

pa-Parlamentet må ventes at støtte en udskydelse af implementeringsdatoen for

PRIPPs. Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat,

parallelt spor, jf. ovenfor.

Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant, idet PRIIP-forordningen er umiddelbart gældende uden behov for

implementering i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. KID vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det understøtter en bedre inve-

storinformation og bedre investeringsbeslutninger. Det må forventes at have posi-

tive erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt anvendelsesdatoen for KID ud-

skydes, da de finansielle aktører så får mere tid til at indrette sig på de nye regler.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.

EU-landene ventes generelt at støtte et kommende forslag fra Kommissionen om

at udskyde anvendelsesdatoen for KID. Spørgsmålet om indholdet af den delege-

rede retsakt kører i et separat, parallelt spor, jf. ovenfor.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at ville udskyde anvendelsesda-

toen KID fra 1. januar 2017, herunder for at kunne give de finansielle aktører

mere tid til at indrette sig på og efterleve de nye regler vedr. KID’en. Regeringen

forbeholder nærmere stillingtagen til det reviderede forslag til delegeret retsakt på

KID fra Kommissionen, når det foreligger.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om udskydelse af anvendelsesdatoen for KID har ikke tidligere været fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat om PRIIP-forordningen er forelagt Europaudvalget ifm. ECOFIN 22.

januar 2013.