Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3498 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22525

Den 27. oktober 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 14. november 2016

SAMLENOTAT

1. Østlige partnerskaber .................................................................................................................................. 2

2. EU’s sydlige naboer med fokus på Syrien, Irak, Iran, Libyen og Libanon .................................................... 4

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

1. Østlige partnerskaber

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet vil have en drøftelse af EU’s østlige partnerskab. Drøftelsen ventes at omhandle udviklingen i landene

(Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Hviderusland) og i landenes relationer til EU. Drøf-

telsen ventes også at pege fremad mod det næste Østpartnerskabs-topmøde i 2. halvår 2017. Der ventes rådskon-

klusioner.

2. Baggrund

Drøftelsen finder sted et år før næste Østpartnerskabs-topmøde under estisk EU-formandskab i

2. halvår 2017. Partnerlandenes reformprocesser, multilateralt samarbejde og partnerskabets sik-

kerhedsdimension ventes at komme i centrum for forberedelserne til det kommende topmøde.

Drøftelsen ventes at berøre status for reformer og for gennemførelsen af associeringsaftalerne og

de omfattende frihandelsaftaler (AA/DCFTA) med Ukraine, Georgien og Moldova.

AA/DCFTA-aftalen for Ukraine trådte midlertidigt i kraft den 1. januar 2016. Nederlandene

afholdt den 6. april 2016 en vejledende folkeafstemning, hvor et flertal stemte imod ratifikation

af AA/DCFTA-aftalen med Ukraine. Det står endnu ikke klart, hvordan spørgsmålet bliver taget

videre. Kommissionen fremlagde i marts måned udkast til rådsafgørelse for visumfrihed for Ge-

orgien, og i april måned fremlagdes tilsvarende rådsafgørelse for Ukraine. Den 5. oktober beslut-

tede Rådet at give mandat til forhandlinger med Europaparlamentet om visumfrihed for Georgi-

en.

EU og Armenien har i december 2015 indledt forhandlinger om en ny rammeaftale. Der forbe-

redes indledt forhandlinger med Aserbajdsjan om en ny samarbejdsaftale. Der er en positiv be-

vægelse i forholdet mellem Hviderusland og EU. Udviklingen i partnerskabslandene ventes drøf-

tet bl.a. på baggrund nyligt afholdte valg i Hviderusland (parlamentsvalg 11.9.2016), i Georgien

(parlamentsvalg, første runde 8.10.2016 og anden runde 30.10.2016) og i Moldova (præsidentvalg

30.10.2016).

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af udviklingen i de østlige partnerlande og i landenes relationer til EU,

herunder med henblik på Østpartnerskabs-topmødet i 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning i Rådet til udviklingen af det østlige partnerskab og støtte

til partnerskabslandene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen bakker stærkt op om EU’s østlige partnerskab, og vil op til det kommende Østpart-

nerskabstopmøde arbejde for, at partnerskabet fortsat udvikles og vedbliver at være en attraktiv

samarbejdsramme for partnerlandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

2. EU’s sydlige naboer med fokus på Syrien, Irak, Iran, Libyen og Libanon

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af EU’s sydlige naboskab med fokus på Syrien, Irak, Iran og Libyen. Det er

forventningen, at drøftelsen vil centrere sig om situationen i Irak og Syrien. Der forventes udelukkende vedtaget

rådskonklusioner på Iran.

2. Baggrund

Våbenhvilen i

Syrien,

som blev indgået medio september mellem Rusland og USA, er brudt

sammen. På trods af Ruslands beslutning om at indføre en midlertidig våbenhvile i midten af

oktober har FN konstateret, at det ikke har ført til nogen bedring i den katastrofale humanitære

situation i området, som fortsat forværres. I Aleppo har den østlige bydel, som huser op imod

275.000 mennesker, været afskåret fra nødhjælp siden d. 7. juli, og der er fortsat massive bom-

bardementer af civile områder. Muligheden for at behandle syge og sårede bliver stadigt vanskeli-

gere.

Rusland og det syriske regime fastholder deres fokus på det militære spor, hvorfor udsigterne til

en genoptagelse af våbenhvilen ikke ser lovende ud. Uden en våbenhvile er der heller ikke udsigt

til fremdrift i det politiske spor, der har været stillestående siden april. Der er ikke enighed i EU

om en sanktionsudvidelse mod Rusland, idet et antal lande på nuværende tidspunkt er skeptiske

overfor, om nye sanktioner mod Rusland vil have den ønskede effekt. Dette blev også bekræftet

på det Europæiske Råd den 20-21. oktober, som samtidig bekræftede, at EU vil være parat til at

overveje alle tilgængelige optioner, hvis de nuværende angreb forsætter.

Ved det sidste EU rådsmøde for udenrigsanliggender den 17. oktober vedtog man rådskonklusi-

oner, hvori EU bl.a. opfordrede til ophør af alle militære flyvninger over byen Aleppo, en øje-

blikkelig indstilling af fjendtligheder, ophævelse af belejringer samt fuld og uhindret humanitær

adgang til hele landet. Derudover udtrykte EU sin fortsatte støtte til den syriske opposition og

dens høje forhandlingskomité (HNC) som oppositionens delegation i fredsforhandlingerne i FN-

regi.

Irak

går den irakiske regering og dens allieredes offensiv mod Mosul ind i sin anden uge. Ud-

over de irakiske regeringsstyrker tager de kurdiske peshmerga-styrker og både shiitiske og sunni-

tiske stammemilitser del i kampene. Operationen støttes med luftoperationer af den globale koa-

lition. Den militære kampagne forløber efter amerikanske og irakiske udmeldinger planmæssigt.

Store områder i Mosuls omegn er blevet befriet. Der knytter sig nogen usikkerhed til ISILs hen-

sigter, men der forventes større modstand, end tilfældet har været hidtil, når befrielsesstyrkerne

nærmer sig Mosul by. Der rapporteres om flygtningestrømme ud af Mosuls forstæder. Det er

stadig usikkert hvor mange civile, der opholder sig i Mosul og i hvilken udstrækning, de vil få

mulighed for at flygte. FN har advaret mod en ”katastrofal succes”, hvor den militære generob-

ring lykkes, men med meget store menneskelige omkostninger. Der planlægges med en flygtnin-

gestrøm på op til 500.000 personer.

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

Der knytter sig en del bekymring til de shiitiske militsers aktive engagement i Mosul-operationen.

I forbindelse med befrielsen af Fallujah tidligere på året, blev der rapporteret om alvorlige over-

greb på civile fordrevne begået af shiitiske, Iran-støttede militser. Ifølge den irakiske regering

foreligger der en aftale, der skulle sikre, at de shiitiske militser alene varetager støttefunktioner og

ikke deltager i aktive kamphandlinger i selve Mosul. Bekymringen går især på, om den irakiske

regering og sikkerhedsstyrker i modsætning til i Fallujah vil være i stand til at håndhæve en aftale

i en kritisk situation.

Der er ligeledes knyttet en del usikkerhed til den tyrkiske militære tilstedeværelse i området nord

for Mosul. I følge den irakiske regering opholder de tyrkiske styrker sig illegalt i landet. De er

hverken inviteret af Irak eller den internationale koalition. Den irakiske regering har på det

grundlag opfordret FN´s Sikkerhedsråd til at behandle sagen. Fra tyrkisk side hævdes det, at tyr-

kiske landstyrker og luftvåben har deltaget i kampene omkring Mosul, hvilket dog afvises af både

USA og den irakiske regering.

Ophævelsen af de atomrelaterede sanktioner mod

Iran

har skabt grundlaget for at indlede en

bredspektret EU-Iran-dialog. På den baggrund har EU gennemført en række højniveaubesøg

inden for det sidste halve år.

Der er et gensidigt ønske om styrkede økonomiske relationer og forbedret dialog inden for en

lang række områder. I den forbindelse forventes EU at føre en bredere politisk dialog med Iran,

som også vil omhandle migrationsspørgsmål og menneskerettigheder. En styrkelse af de økono-

miske relationer afhænger blandt andet af en hurtig genetablering af bankforbindelserne. Det er

dog for indeværende bremset af tilbageholdenhed blandt de store internationale aktører som føl-

ge af fortsatte amerikanske sanktioner.

Senest har EU kommissær for det indre marked, industri og iværksætteri og SMV’er, Elzbieta

Bienkowskas besøgt Iran i oktober. EU sendte et budskab om langsigtet engagement og en posi-

tiv tilgang til at fjerne handelshindringer. Det forventes, at en industridialog vil blive påbegyndt i

2017. Tidligere på året i april aflagde EU’s Høje Repræsentant også besøg i Iran.

Politisk i regionen spiller Iran en vigtig rolle for at fremme politiske løsninger på konflikterne i

Syrien og Irak. Iran skal derfor engageres konstruktivt i at løse konflikterne. Iran har åbenlyse

interesser i regionen, som ikke forventes at ændre sig på mellemlang sigt. Især i Syrien spiller Iran

en negativ rolle, hvor den udgør en af Assad-styrets mest markante støtter.

Den politiske situation i

Libyen

er fortsat meget skrøbelig. Parlamentet i Tobruk (House of Re-

presentatives) afviste i august 2016 den libyske samlingsregering (Government of National Ac-

cord) i Tripoli. FN og EU har efterfølgende gentagne gange opfordret Præsidentrådet under le-

delse af premierminister Serraj om hurtigt at præsentere en ny og repræsentativ samlingsregering,

ligesom man har opfordret parlamentet i Tobruk til at stemme om denne på fair og ordentlig vis.

Den 14. oktober forsøgte rivaliserende politiske parter i Tripoli med støtte fra væbnede grupper

at indtage hovedkvarteret for det såkaldte High State Council – en af de politiske institutioner

udsprunget af den FN-medierede politiske aftale fra december 2015. Dette skridt er blevet mødt

med stærk kritik af det internationale samfund, herunder FN og EU. På sikkerhedssiden har liby-

ske styrker loyale over for samlingsregeringen (primært militser fra byen Misrata) med luftstøtte

fra USA fordrevet ISIL fra kystbyen Sirte – ISIL’s højborg i Libyen. Det er vurderingen, at ISIL

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

trods tabet af Sirte på kort sigt vil forblive en trussel og destabiliserende faktor i Libyen og regio-

nen.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i

Syrien

med fokus på Aleppo og de fortsatte angreb mod

byen samt status på den politiske proces i forlængelse af sidste rådsdrøftelse, hvor der blev ved-

taget rådskonklusioner. Rådet forventes bl.a. at diskutere, hvilken rolle den Høje Repræsentant

kan spille i forhold til det regionale diplomatiske spor.

I forhold til

Irak

forventes Rådet bl.a. at drøfte status på kampagnen mod Mosul, og hvordan

EU bedst kan bidrage til at håndtere de humanitære konsekvenser afledt deraf.

I forhold til

Iran

forventes det, at man vil drøfte det overordnede forhold til Iran og den fælles

dagsorden om at styrke handelsrelationer til landet i takt med at atomaftalen fortsat overholdes.

Det er forventningen, at medlemslandene vil betone behovet for et langsigtet engagement og

bakke op om at fjerne handelshindringer. Samtidig må det også forventes, at der vil blive udtrykt

bekymring for den rolle Iran spiller i regionen. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.

Hvad angår

Libyen

ventes drøftelsen at fokusere på den seneste sikkerhedsmæssige og politiske

udvikling, herunder behovet for en ny og repræsentativ samlingsregering, der vil kunne opnå

godkendelse fra parlamentet i Tobruk.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af dagsordenspunktet forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, sam-

fundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Syrien:

Der forventes at være bred enighed om at fordømme det syriske regime og Ruslands

militære angreb mod Aleppo, herunder de mange angreb mod civile mål. Derudover vil der være

bred opbakning til at fremme diplomatiske forsøg på at genoprette våbenhvilen og få sikret hu-

manitære hjælp især til indbyggerne i det belejrede øst-Aleppo.

Irak:

Der forventes at være bred opbakning til den irakiske regerings offensiv mod ISIL i Mosul.

Der vil også være generel enighed blandt medlemslandene om at sikre sig, at EU spiller en mar-

Rådsmøde nr. 3498 (udenrigsanliggender) den 14.-15. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 14-15/11-16

kant rolle i at afhjælpe de humanitære udfordringer, som den militære operation forventer at ska-

be.

Iran:

Der forventes at være fortsat enighed blandt medlemslandene om behovet for at styrke

EU-Iran-dialogen. Særligt på det kommercielle område, men også i forhold til menneskerettighe-

der, migration og i regionale spørgsmål, herunder særligt i forhold til håndteringen af Syrien-

konflikten.

Libyen:

Der forventes at være bred enighed om fortsat støtte til FN’s bestræbelser.

10. Regeringens generelle holdning

Syrien:

Regeringen fordømmer regimets eskalering af konflikten samt de hensynsløse angreb

mod civile i Aleppo og vil arbejde på at sikre vedvarende og uhindret humanitær adgang til alle

områder i Syrien. Regeringen støtter op om forsøg på at lægge pres på regimet og Rusland for at

få genoptaget våbenhvilen, som en forudsætning for at skabe fremskridt i det politiske spor, hvor

det fortsat vil være vigtigt at fastholde støtten til den syriske politiske opposition.

Irak:

Der er meget på spil i og omkring Mosul. Regeringen følger både den militære og humani-

tære udvikling tæt. Det er afgørende at forhindre, at konflikten eskalerer regionalt som resultat af

tyrkisk tilstedeværelse. Der skal også arbejdes for, at der ikke fra EU – eller anden side – formid-

les det indtryk, at kampen mod ISIL er slut, når Mosul er indtaget.

Iran:

Regeringen støtter op om den styrkede EU-Iran-dialog. Udenrigsministeren besøgte i be-

gyndelsen af året Teheran med en større erhvervsdelegation. Der var stor interesse fra både

dansk og iransk side ift. at styrke samarbejdet på en række områder, herunder særligt det kom-

mercielle område. Fra dansk side støttes der op om, at menneskerettigheder og Irans regionale

rolle også inkluderes i dialogen.

Libyen:

Danmark og EU har fra starten støttet aktivt op om FN’s bestræbelser på at opnå en

politisk løsning på konflikten og sikre implementering af den politiske aftale fra december 2015.

Regeringen bakker op om den libyske samlingsregering og Præsidentrådet og støtter desuden et

stærkt EU-engagement i landet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.