Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3502 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1685654_0001.png
2. november 2016
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016
Kultur og sport
7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede
markedsforhold
– side 2
KOM (2016) 287
- Fremskridtsrapport
8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år for
kulturarven (2018)
–
side 14
KOM (2016) 543
- Generel indstilling
9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af afgørelse nr.
445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-
2033
– side 18
KOM (2016) 400
- Generel indstilling
10. En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser –
side 21
JOIN (2016) 29
- Politisk drøftelse
11. Rådskonklusioner om sportsdiplomati –
side 27
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
12. Sportens indflydelse på personlig udvikling –
side 30
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Dok nr. 16/02311-12
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0002.png
Side 2
Ad 7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative
bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i
betragtning af de ændrede markedsforhold
KOM (2016) 287
- Fremskridtsrapport
Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Det slovakiske formandskab forventes på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og
sport) den 21.-22. november 2016 at præsentere en fremskridtsrapport om Rådets
behandling af Kommissionens forslag fra den 25. maj 2016 til direktiv om ændring af
direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i
medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester i betragtning af de ændrede
markedsforhold.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve
selvstændig erhvervsvirksomhed sammenholdt med art. 62 om fri udveksling af
tjenesteydelser inden for Unionen og er oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk
sprogversion.
Forslaget har til formål at modernisere direktivet om audiovisuelle medietjenester
(AVMS-direktivet) i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og
ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel og fremtidssikret
reguleringsramme uden at ændre ved AVMS-direktivets grundlæggende formål om at
sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere
samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
Regeringen støtter forslagets formål om at modernisere AVMS-direktivet til gavn for
mediesektoren og forbrugerne. Regeringen vurderer samtidig, at der er elementer i
forslaget, som vil skulle analyseres og konkretiseres nærmere.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet der dog må
påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række af de
foreslåede regler. Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet ved
det foreliggende forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.
Forslaget har i september og oktober 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe vedr.
audiovisuelle spørgsmål, hvor der bl.a. har været fokus på, hvordan flere af de foreslåede
bestemmelser tænkes gennemført i praksis.
Alle lande forventes på rådsmødet at tage fremskridtsrapporten til efterretning.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 3
2. Baggrund
Kommissionen har den 25. maj 2016 ved KOM(2016) 287 offentliggjort et forslag til
direktiv om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og
administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle
medietjenester i betragtning af de ændrede markedsforhold. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF art. 53(1) om samordning af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed
sammenholdt med art. 62 om fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen og er
oversendt til Rådet den 30. maj 2016 i dansk sprogversion. Forslaget skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse
med kvalificeret flertal.
Direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), der har til formål at
sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere
samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed, indeholder en
minimumsregulering af traditionelt tv og on demand-tjenester. Direktivet hviler på
følgende hovedelementer:
Hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle tjenester
(oprindelseslandsprincippet)
Frihed til at modtage og retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre
medlemsstater
Minimumsharmonisering af regler om blandt andet kommerciel kommunikation
(reklamer, sponsorering, produktplacering mv.), fremme af europæiske
audiovisuelle produktioner og beskyttelse af mindreårige
Administrativt samarbejde mellem medlemsstater og deres
reguleringsmyndigheder med henblik på at sikre direktivets anvendelse i praksis.
Baggrund for forslaget er, at det i Kommissionens strategi for et digitalt indre marked
af 6. maj 2015 (KOM(2015) 192) bl.a. indgår, at Kommissionen i foråret 2016 vil
fremsætte forslag til revision af AVMS-direktivet i lyset af de markedsmæssige,
forbrugsmæssige og teknologiske ændringer på det audiovisuelle område. I strategien
anføres, at fokusområder er direktivets anvendelsesområde samt karakteren af
regelsættet gældende for både traditionelle tv-udbydere og udbydere af on demand-
tjenester (særligt om fremme af europæiske værker), beskyttelse af mindreårige og
reklamereglerne.
Kommissionen gennemførte over sommeren 2015 – som led i en ”REFIT”-evaluering om
funktionaliteten af AVMS-direktivet og arbejdet med at fremlægge forslag til revision af
direktivet – en bred offentlig høring om direktivet med titlen ”En ramme for
mediesektoren i det 21. århundrede” med frist for svar den 30. september 2015
(”REFIT” er Kommissionens program for bedre og mere effektiv regulering). Regeringen
afgav den 30. september 2015 høringssvar til Kommissionen. Den overordnede
konklusion i REFIT-evalueringen er, at AVMS-direktivets formål stadigvæk er
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0004.png
Side 4
relevante. Desuden konkluderes, at direktivets oprindelseslandsprincip fungerer efter
hensigten. Samtidig konkluderes, at der er forenklingspotentiale ift. bl.a. de procedurer,
der understøtter anvendelsen af oprindelseslandsprincippet, samt nogle af reglerne om
kommerciel kommunikation. Det konkluderes endvidere, at nogle af direktivets andre
regler ikke længere er egnet til at indfri direktivets formål.
3. Formål og indhold
Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål at modernisere AVMS-direktivet i
lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og ændringer i
medieforbruget. Der henvises i forslaget til den stigende konvergens mellem tv og
tjenester distribueret over internettet samt et stigende on-demand forbrug af
audiovisuelt indhold. Der henvises desuden til, at særligt yngre forbrugere tilgår
videoer, herunder brugerskabt indhold, på internettet, og til at traditionelle tv-
udbydere udvider deres aktiviteter online, og at nye udbydere af audiovisuelt indhold
via nettet som eksempelvis video on-demand tjenester (eksempelvis Netflix) og
videodelingsplatforme (eksempelvis YouTube) bliver stærkere og konkurrerer om
samme publikum. Samtidig henvises til, at der i dag gælder forskellige regler og
varierende forbrugerbeskyttelsesniveau for traditionelt tv, video on-demand tjenester
og brugerskabt indhold. Hensigten med forslaget er ifølge Kommissionen at skabe en
moderniseret, fleksibel og fremtidssikret reguleringsramme uden at ændre ved AVMS-
direktivets grundlæggende formål om at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle
medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mangfoldighed og
mediefrihed.
Kommissionen oplyser, at forslaget supplerer eksisterende EU-regulering, herunder
særligt direktiv 2000/31/EU om e-handel, direktiv 2003/33/EU om reklame for
tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, direktiv 2005/29/EU om virksomheders
urimelige handelspraksis og direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug
og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Desuden oplyser Kommissionen, at
forslaget ikke adresserer tilgængelighed for handicappede henset til, at Kommissionen i
december 2015 fremsatte forslag til horisontalt direktiv om tilgængelighedskrav til en
række produkter og tjenesteydelser, herunder audiovisuelle medietjenester (KOM(2015)
615).
Hovedelementer i direktivforslaget er følgende:
Oprindelseslandsprincippet mv. (artikel 2, 3 og 4)
Oprindelseslandsprincippet for udbydere af audiovisuelle medietjenester opretholdes
samtidig med, at der sker en forenkling af reglerne om hvilket land, der har
jurisdiktion, samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra
oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed.
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde (artikel 28a og 28b)
Direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte tjenester med
videodelingsplatforme såsom YouTube, som organiserer indhold, men ikke har et
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0005.png
Side 5
redaktionelt ansvar for indholdet. Der foreslås en forpligtelse for medlemsstater til at
sikre, at udbydere af videodelingsplatforme, fortrinsvis gennem samregulering, indfører
passende foranstaltninger, der skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold og
beskytte alle borgere mod tilskyndelse til had. Foranstaltninger omfatter
brugerværktøjer til at anmelde og mærke skadeligt indhold samt systemer til alders- og
forældrekontrol. Kommissionen oplyser, at forslaget er med respekt for bestemmelserne
i e-handelsdirektivets art. 14 og 15. Der lægges op til en maksimumharmonisering på
området, idet der dog vil være adgang til at indføre strengere foranstaltninger ift.
ulovligt indhold i overensstemmelse med e-handelsdirektivet og direktivet om
bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.
Desuden lægges op til, at e-handelsdirektivets oprindelseslandssystem udvides til at
omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der ikke er etableret i en medlemsstat, men
har et moderselskab, et datterselskab eller anden virksomhed med en sådan etablering.
Øget brug af selv- og samregulering
Der foreslås øget brug af selv- og samregulering samt evt. iværksættelse af EU-
adfærdskodeks/samregulering på en række områder.
Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle (art. 30 og 30a)
Et revideret direktiv vil fortsat være baseret på minimumsharmonisering (med
undtagelse af reguleringen af videodelingsplatforme som omtalt ovenfor). Der foreslås
indført regler om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det audiovisuelle
område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter mv., samt
indføjelse i direktivet af den i 2014 nedsatte gruppe af europæiske tilsynsmyndigheder
”ERGA” mhp. rådgivning mv. af Kommissionen. ERGA foreslås som nye opgaver at
afgive udtalelser efter anmodning fra Kommissionen om jurisdiktionsspørgsmål og
adfærdskodekser mv.
Tilgængelighedstjenester til handicappede
Direktivets nuværende regler om, at medlemsstater skal tilskynde
medietjenesteudbydere til at sikre, at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige for
syns- og hørehæmmede, foreslås ophævet under henvisning til Kommissionens
fremsatte forslag til horisontalt tilgængelighedsdirektiv, hvor der foreslås strengere
fælles tilgængelighedskrav for bl.a. audiovisuelle medietjenester.
Beskyttelse af mindreårige (art. 6a og art. 12)
Der foreslås ens regler for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold for
traditionelt tv og on demand- tjenester. Ved forslaget øges beskyttelsesniveauet for
mindreårige ift. on demand-tjenester. Det mest skadelige indhold såsom umotiveret
vold og pornografi skal være underlagt de strengest mulige foranstaltninger såsom
kryptering og effektiv forældrekontrol. Samtidig opfordres til samregulering og evt. EU-
adfærdskodekser vedr. indholdsbeskrivelse af skadeligt indhold.
Fremme af europæisk indhold (art. 13)
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0006.png
Side 6
Der foreslås en skærpelse af direktivets nuværende regler om, at on demand-tjenester
ved passende midler skal fremme produktion af og adgang til europæiske programmer
til, at tjenesterne skal sikre, at mindst 20 % af deres programkataloger udgøres af
europæisk indhold, og at dette indhold får en fremtrædende plads. Desuden foreslås, at
medlemsstaterne vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester i deres land
om at bidrage finansielt til europæiske produktioner samt under nærmere angivne
betingelser også leverandører etableret i en anden medlemsstat, der målretter deres
virksomhed til den pågældende medlemsstat. Der er mulighed for undtagelse af
kravene for on demand-tjenester med lav omsætning eller lille målgruppe og for små
virksomheder.
Kommerciel kommunikation (art. 9(2) og (4), 11, 20 og 23)
Det foreslås at give både tv-udbydere og on demand-tjenester mere fleksibilitet vedr.
produktplacering og sponsorering samt for tv mere fleksibilitet med hensyn til, hvornår
der kan vises reklamer. I forhold til sidstnævnte foreslås, at det samlede loft på 20 % af
sendetiden opretholdes mellem kl. 7-23, men i stedet for den nuværende regel om 12
minutter pr. time foreslås en regel, der tillader tv-stationerne frit at vælge, hvornår
reklamerne vises i løbet af dagen. Desuden foreslås adgang til hyppigere afbrydelser af
film og nyheder. På den anden side foreslås, at medlemsstater og Kommissionen skal
tilskynde til udvikling af selv- og samreguleringsadfærdskodeks vedr. underlødig
audiovisuel kommerciel kommunikation i børneprogrammer om usunde fødevarer samt
vedr. alkoholiske drikkevarer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets Kulturudvalg forventes at afgive en betænkning om forslaget i
december 2016 med henblik på vedtagelse på et plenarmøde i januar 2017.
I udkastet til Kulturudvalgets betænkning af 5. september 2016 fra rapportørerne
Sabine Verheyen og Petra Kammervert hilses Kommissionens forslag velkomment i
lyset af mediekonvergensen og ændringer i forbrugsmønstret. Der bør ifølge
betænkningsudkastet sikres samme minimumsreguleringsramme ikke alene for
tradtionelt tv og on demand-tjenester, men også for videodelingsplatforme og
brugerskabte videoer, herunder vedrørende beskyttelse af mindreårige og kommerciel
kommunikation. Der bør desuden bl.a. fortsat sikres et højt beskyttelsesniveau for
mindreårige, idet tekniske værktøjer dog ikke må føre til begrænsning til retten til
kommunikation, og e-handelsdirektivets art. 14 og 15, der bl.a. omhandler princippet
om, at en tjenesteyder fjerner ulovligt indhold, når tjenesteyderen får kendskab til
sådant indhold, skal derfor ifølge betænkningsudkastet finde anvendelse. Der kan
endvidere ifølge udkastet ikke støttes op om forslaget om totalharmonisering i form af
sam- og selvregulering møntet på videodelingsplatforme, idet formålet med direktivet er
at etablere en minimumsharmonisering, som gør det muligt for medlemsstaterne at
indføre strengere regler. Der gives videre i udkastet støtte til større fleksibilitet mht.
reklameregler, idet bl.a. de foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at
vælge, hvornår reklamer vises i løbet af dagen, dog bør skærpes. Der gives derudover i
udkastet støtte til forslaget om, at on demand-tjenester skal fremme europæiske
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0007.png
Side 7
audiovisuelle værker i form af bl.a. at kvoter for europæisk indhold i deres
programkataloger, idet der dog ønskes en højere kvote på 30 %. Forslaget om at styrke
ERGA’s (European Regulatory Group for Audiovisual Media Services) rolle får ikke
støtte. For så vidt angår tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester, lægges
der i udkastet op til, at regler herom forbliver i AVMS-direktivet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen henviser til,
at EU-dimensionen i forhold til det audiovisuelle marked løbende bliver større særligt i
lyset af online-stigningen og det forhold, at tv-kanaler bliver mere internationale.
Kommissionen finder, at forslaget både overholder nærheds- og
proportionalitetsprincippet ved generelt at opretholde en tilgang med
minimumsharmonisering samt forbedring af procedurer i tilfælde af undtagelser fra
oprindelseslandsprincippet og for princippet om modtagefrihed. Kommissionen finder,
at medlemsstater herved vil kunne tage hensyn til nationale forhold. Under hensyn til,
at AMVS-direktivet indeholder en minimumsharmonisering, finder Kommissionen, at
de eksisterende regler alene kan forenkles på EU-niveau. Med hensyn til den foreslåede
udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at omfatte videodelingsplatforme
vurderer Kommissionen, at EU-handling sikrer sammenhæng med de tjenester, der
allerede er omfattet af direktivet. Desuden henviser Kommissionen til, at
maksimumharmonisering på området forhindrer evt. fremtidig fragmentering som følge
af nationale indgreb.
Regeringen finder, at den grænseoverskridende karakter af de audiovisuelle
medietjenester og videodelingsplatforme gør en EU-regulering nødvendig for at kunne
sikre de værdier, der understøtter reguleringen af de audiovisuelle medietjenester og
videodelingsplatforme, herunder mediepluralisme og mediefrihed, fremme af kulturel
mangfoldighed og beskyttelse af forbrugere, herunder mindreårige. Regeringen kan
derfor på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring
nærhedsprincippet
6. Gældende dansk ret
AVMS-direktivet
er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden
fastlægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af
elektronisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, under hvilke
betingelser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed
for informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester.
Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, fastlægger regler
om ansvar for mediernes indhold og handlemåde.
E-handelsloven indeholder desuden regler om tjenesteyderes ansvar for
videreformidling mv. ift. brugerleveret indhold på kommunikationsnet.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0008.png
Side 8
Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF)
er gennemført i dansk ret ved
markedsføringsloven, lov nr. 1547 af 20. december 2006. Direktivet, der er et
totalharmoniseringsdirektiv, fastsætter fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne
mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder, herunder
vildledende og aggressiv handelspraksis.
Direktivet gælder kun for virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne. Direktivet har endvidere kun til formål at harmonisere medlemsstaternes
bestemmelser om urimelig handelspraksis, der skader forbrugernes økonomiske
interesser. Dette betyder, at medlemsstaterne fortsat kan opretholde regler, der
varetager andre formål, herunder smag, anstændighed og andre almene
samfundsinteresser.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt
kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed. For så vidt angår e-handelsloven følger det af forslaget, at
bestemmelserne om internetmellemmænds (online platforme) ansvar i det
bagvedliggende e-handelsdirektiv ikke påtænkes ændret.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes ikke, at en vedtagelse af forslaget vil have væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med bl.a.
administrationen af de foreslåede regler om videodelingsplatforme, øgede krav til
indberetning og etablering af kodeks, som i givet fald vil skulle afholdes inden for
Kulturministeriets ramme.
Forslaget forventes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske og
erhvervsøkonomiske konsekvenser. De administrative konsekvenser for erhvervslivet
ved det foreliggende forslag er således vurderet til at være under 4 mio. kr. årligt.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål
med frist den 14. juni 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget har endvidere været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning til
bemærkninger.
Forslaget har derudover været udsendt i almindelig høring til berørte interessenter med
høringsfrist den 15. august 2016.
Forslaget har således været sendt i høring hos A2012, Advokatrådet, Aller Media A/S,
Alkohol og Samfund, Altibox Danmark A/S, ANR, Basepoint Media A/S, Bauer Media,
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0009.png
Side 9
Berlingske Media, BFE, Bonnier Publications A/S, Borch Teknik, BOSAM, Boxer TV,
Brancheforum Digitale Medier c/o BFE, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Canal Digital
Danmark A/S, CopenhagenFM, Copenhagen Bombay, Copydan, Dagbladet Børsen,
Dansk Annoncørforening (DAF), Dansk Bibliotekscenter A/S, Dansk Blindesamfund,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Internet Forum (DIFO), Dansk
IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Student Tv Forening, Danske Advokater, Danske
Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handicaporganisationer,
Danske Medier, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Dantoto Racing Live,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomité, Det
Centrale Handicapråd, Det ny Kanal 1, DI Digital, DIGI-TV A/S, DILEM (Danske
Idebaserede Lokale Elektroniske Medier), Dk4, DK Hostmaster,
Dommerfuldmægtigforeningen, DR, Egmont International Holding A/S,
Erhvervsstyrelsen - letbyrder, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede
Danske Antenneanlæg, Foreningen for Dansk Internethandel (FDHI), Foreningen
Radio Hirtshals - Skaga FM, FTVS - Fællesrådet for tvsendesamvirker i Danmark,
Globus Guld, Gold FM ApS, GRAMEX, Herning Folkeblad, HI3G, Højderyggens
Lokalradio/Højderyggens Weekendradio, Højesteret, Høreforeningen, IT-Branchen,
ITEK - Dansk Industri, JP/Politikens Hus, Jysk Fynske Medier P/S, Jyske Bank, Kanal
Hovedstaden, Kanal 23, Kanal Plus Nordsjælland, KODA, Kommunernes
Landsforening (KL), Kreativitet & Kommunikation, Kræftens Bekæmpelse,
Landsforeningen for beskikkede advokater, Limfjord Plus, Medierådet for Børn og
Unge, MetroXpress A/S, MTG TV A/S, Nordiskfilm, Nationalt Cybercrime Center
(NCR), Nordisk Film A/S, Ophavsretligt Forum, Penton, Philip Morris A/S, Pop FM,
Producentforeningen, Radio 100FM (Kolding m.fl.), Radio 24Syv, Skala FM, Radio ABC,
Radio Alfa, Radio Als, Radio AURA, Radio Ballerup, Radio Charlie, Radio Diablo/Radio
ALFA Sydfyn, Radio Favorit FM (tidl. Guld FM), Radio Favrskov, Radio Globus,Radio
go!FM, Radio Holstebro, Radio Horsens, Radio Horsens Classic, Radio Ink, Radio
Klitholm, Radio Køge, Radio Limfjord, Radio Luna, Radio M, Radio Mojn/Radio 100FM,
Radio Nord, Radio- og tv-nævnet, Radio Silkeborg, Radio SLR, Radio Soft, Radio
Solskin, Radio SydhavsØerne, Radio Viborg, Radio VLR Fredericia, RadioMedia,
Retspolitisk forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,
Ringkøbing Guld FM, Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seer organisationer,
Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, Samrådet for Ophavsret, SBS TV
A/S, SBS-Net, Sendesamvirket i København, Skagen Nærradio, Skala FM, Solo FM,
Stofa A/S, Sø- og Handelsretten, TDC / YouSee, Teleklagenævnet, Telenor, Telia
Danmark, Teracom (Broadcast Service Danmark A/S), Tobaksindustrien,
Tobaksproducenterne, 3, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/FYN, TV 2/Lorry,
TV 2/Nord, TV 2/ØST, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV MIDTVEST, TV SYD, UBOD,
Vestkyst FM, Viasat, Viborg Favorit FM, VLR (Kolding) og WAOO.
Hovedsynspunkter i de modtagne høringssvar vedrørende direktivforslagets
hovedelementer kan opsummeres som følger:
Oprindelseslandsprincippet
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0010.png
Side 10
Medierådet for Børn og Unge er positivt stemt over for en forenkling af
oprindelseslandsprincippet. DFI ønsker at bibeholde oprindelseslandsprincippet,
såfremt det håndteres på en fleksibel måde, der tillader lige vilkår for aktørerne og
fortsat produktion af national, europæisk indhold i medlemslandene. Samrådet for
Ophavsret finder, at oprindelseslandsprincippet er uhensigtsmæssigt og skadeligt for
forbrugere og rettighedshavere, fordi det bl.a. ikke tager hensyn til forholdene i
modtagerlandet. TV 2 DANMARK A/S finder, at direktivets jurisdiktions-bestemmelser
skal udformes, så de forholder sig til indholdet af tjenesterne.
Udvidelse af direktivets anvendelsesområde
DR og Boxer TV A/S støtter en revision af direktivet i lyset af bl.a. fremkomsten af nye
internationale audiovisuelle tjenester på nettet. DFI, Boxer, TDC og Samrådet for
Ophavsret bifalder udvidelsen af direktivets anvendelsesområde til også at omfatte
videodelingstjenester som YouTube ift. beskyttelse af mindreårige og beskyttelse mod
opfordringer til had. DFI, TDC og Radio- og tv-nævnet understreger, at der i den
forbindelse bør kunne tages hensyn til særlige danske forhold, herunder kulturelle
forhold. Boxer og Samrådet for Ophavsret anser det for positivt, at e-handelsdirektivets
oprindelseslandssystem udvides til at omfatte udbydere af videodelingsplatforme, der
ikke er etableret i en medlemsstat, men har et moderselskab, et datterselskab eller
anden virksomhed med en sådan etablering. Radio- og tv-nævnet ser mulige
vanskeligheder ved en konkret anvendelse og fortolkning af den foreslåede definition af
videodelingsplatforme og jurisdiktionsbestemmelserne herom.
Øget brug af selv- og samregulering
TDC bifalder fremme af selvregulering for at sikre fleksibilitet også i forhold til et
givent nationalt marked, eksempelvis ift. beskyttelse af mindreårige. Medierådet for
Børn og Unge støtter op omkring udvikling af kodeks for børnebeskyttelse.
Styrkelse af tilsynsmyndigheders uafhængighed og ERGA’s rolle mm.
Radio- og tv-nævnet finder, at nogle af de foreslåede opgaver for medlemsstaternes
tilsynsmyndigheder skal begrænses til et hensigtsmæssigt og håndterbart niveau,
herunder de udvidede krav til indberetning om tjenester under medlemslandenes
jurisdiktion, de udvidede opgaver for ERGA og krav til fremme af samregulering og
detaljeringsgraden af reglerne herom. Tilsvarende finder nævnet, at de foreslåede
detaljerede regler om tilsynsmyndigheders uafhængighed er for vidtgående. Danske
Medier stiller sig uforstående over for forslaget om medlemsstaternes indberetning om
medietjenesteudbydere under deres jurisdiktion og tager afstand fra evt. krav om
registrering eller lignende af udbydere af on-demand audiovisuelle medietjenester.
Tilgængelighedstjenester til handicappede
TDC, DR og Danske Handicaporganisationer finder, at audiovisuelle medietjenesters
tilgængelighedstjenester skal behandles i regi af AVMS-direktivets sektorspecifikke
reguleringsramme frem for i Kommissionens fremsatte forslag til horisontalt
tilgængelighedsdirektiv. DR henviser bl.a. til, at et sektorspecifikt redskab øger
forudsætningerne for at skabe bedre og fokuserede løsninger til brugere med et
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0011.png
Side 11
handicap, og TDC henviser bl.a. til diversiteten af udbuddet af audiovisuelle
medietjenester. Danske Handicaporganisationer finder, at en ophævelse af AVMS-
direktivets art. 7 vil være et stort tilbageskridt på tilgængelighedsområdet.
Beskyttelse af mindreårige
Medierådet og Boxer støtter, at der for traditionelt tv og on demand-tjenester foreslås
samme reguleringsramme for beskyttelse af mindreårige i forhold til skadeligt indhold.
Medierådet, DFI, DR og Radio- og tv-nævnet finder, at medlemslandene fortsat skal
have mulighed for at indføre egne nationale regler ift. den konkrete udformning af
beskyttelsen af mindreårige henset til kulturelle forhold i de enkelte lande – herunder
ift. genstanden for beskyttelsen samt de tekniske beskyttelses-mekanismer, der skal
anvendes. Medierådet er ift. forslagets art. 6a skeptisk over for anvendelsen af
deskriptorer på netbaserede tjenester – både i henseende til udbredelsespotentialet
blandt tjenesterne og i forhold til gennemslagskraften hos forbrugerne. Medierådet er
tilhænger af udvikling af kodeks for børnebeskyttelse. I forhold til forslagets art. 12 bør
der ifølge Medierådet også peges på andre muligheder end tekniske metoder for
afskærmning af børn og unge fra potentielt skadeligt indhold, herunder evt. modeller
for vejledende aldersangivelse for udvalgte indholdsformater (f.eks. film og tv-serier).
Danske Medier finder det bekymrende, at forslaget ikke indeholder en kvalificering af
begrebet ”skadeligt indhold” og lægger vægt på, at valg af tekniske
beskyttelsesforanstaltninger er proportionale og ikke indebærer urimeligt byrdefulde
krav til de erhvervsdrivende.
Fremme af europæisk indhold
Boxer støtter ethvert initiativ, som sikrer, at dansk og europæisk indhold får styrket
konkurrencevilkårene i forhold til de amerikanske udbydere og tjenester. DFI og
Samrådet for Ophavsret støtter forslaget om, at on demand-tjenester skal sikre, at
mindst 20% af deres programkataloger udgøres af europæisk indhold – om end
Samrådet for Ophavsret finder, at andelen bør være højere henset til andelen for flow-tv
–, og støtter forslaget om, at dette indhold får en fremtrædende plads. DFI finder, at
sammensætningen af de 20% og den konkrete betydning af ”fremtrædende placering”
bør specificeres. Danske Medier og Retspolitisk forening stiller sig imod forslaget, som
man finder strider mod udgivernes frie redigeringsret som beskyttet af retten til
ytrings- og informationsfrihed. TDC finder som udgangspunkt, at man skal undgå
indholdskvoter, som man finder er markedsforstyrrende og en uhensigtsmæssig
indblanding i de enkelte udbyderes ret til at tilrettelægge udbud. Et 20%-krav vil ifølge
TDC i praksis ikke være vanskeligt at overholde for danske udbydere. DR kan støtte et
20%-krav, idet et sådant dog bør være generelt og ikke være placeret på kanalniveau
henset til den redaktionelle frihed. DR finder det vigtigt, at europæisk indhold
fremhæves, men at dette ikke bør være undergivet EU-regulering henset til mediernes
redaktionelle frihed til selv at bestemme placering af indhold. DFI støtter forslaget om,
at medlemsstater vil kunne anmode leverandører af on-demand tjenester i deres land
om at bidrage finansielt til europæiske produktioner, mens Danske Medier og TDC er
imod forslaget. DFI støtter desuden forslaget om, at medlemsstater vil kunne anmode
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0012.png
Side 12
om finansielt bidrag fra leverandører etableret i en anden medlemsstat, der målretter
deres virksomhed til den pågældende medlemsstat, mens TDC stiller sig imod forslaget.
Kommerciel kommunikation
Radio- og tv-nævnet ser mulige vanskeligheder ved en konkret anvendelse og
fortolkning af de foreslåede nye begreber og afgrænsninger vedr. reklame, sponsorering
og produktplacering. Boxer finder, at adgang for tv-udbydere til øget fleksibilitet
vedrørende produktplacering og sponsorering og udvidet adgang for tv for visning af
reklamer vil bidrage til at mindske forskellen på konkurrencevilkårene. DR og TV 2
DANMARK A/S støtter forslaget om i art. 10, stk. 1, litra b) at ophæve formuleringen
om særlig reklameomtale af sponsorerede varer eller tjenesteydelser. TV 2 DANMARK
A/S tilslutter sig desuden de foreslåede ændringer i art. 23 om den daglige
reklamesendetid, som TV 2 anser som en nødvendig liberalisering i lyset af de
konkurrencemæssige udfordringer tv-selskaberne står overfor på det audiovisuelle
mediemarked. Danske Medier støtter, at forslagene om øget fleksibilitet vedr. pro-
duktplacering og sponsorering gælder for alle audiovisuelle medietjenester. Danske
Medier finder det problematisk, at der indgår forslag om forbud mod produkt-placering
i ”programmer, som ses af mange børn” i stedet for i ”børneprogrammer”.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har i september og oktober 2016 været behandlet i Rådets arbejdsgruppe
vedr. audiovisuelle spørgsmål. Drøftelserne har været præget af talrige afklarende
spørgsmål fra medlemsstaterne med fokus på, hvordan flere af de foreslåede
bestemmelser tænkes gennemført i praksis. Kommissionen har ikke i alle tilfælde
kunnet give klare svar, men har henvist til, at implementering af forslaget hører under
medlemsstaternes ansvar.
Grundlæggende har drøftelserne centreret sig om på den ene side at fremme
konkurrenceevnen og indtjeningsevnen for udbydere af audiovisuelle medietjenester og
på den anden side at beskytte forbrugerne, herunder mindreårige, samt fremme den
kulturelle mangfoldighed i Europa.
I de nuværende indledende forhandlinger tegner der sig en gruppe af lande, der ønsker
mere liberalisering på området, en anden gruppe, der ikke ønsker store ændringer i
forhold til det nugældende direktiv, og en tredje gruppe af lande, som kun støtter dele
af Kommissionens forslag. Det kan enten være om f.eks. fremme af europæisk indhold,
og/eller udvidelse af anvendelsesområdet og/eller beskyttelse af mindreårige. Forslaget
om at lade tilgængelighedstjenester udgå fra AVMS-direktivet til fordel for en
horisontal regulering af tilgængelighed og forslaget om at regulere ERGA’s (European
Regulators Group for Audiovisual Media Services) rolle yderligere har ikke opbakning
fra medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked
til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0013.png
Side 13
marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed overfor digital innovation og
konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige
i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.
Regeringen støtter i den forbindelse forslagets formål om at modernisere AVMS-
direktivet i lyset af den teknologiske udvikling, ændringer i medielandskabet og
ændringer i medieforbruget mhp. at skabe en fleksibel, forenklet og fremtidssikret
reguleringsramme under hensyntagen til mediesektorens konkurrenceevne. Det gælder
bl.a. i forhold til de foreslåede regler om større frihed for tv-stationerne til at vælge,
hvornår reklamer vises i løbet af dagen. Samtidig støtter regeringen, at en
reguleringsramme baseres på AVMS-direktivets grundlæggende formål om at sikre den
frie bevægelighed af audiovisuelle medietjenester i EU, beskytte forbrugere, herunder
mindreårige, samt fremme kulturel mangfoldighed og mediefrihed.
Samtidig vurderer regeringen, at der er elementer i forslaget, som fortsat vil skulle
analyseres og konkretiseres nærmere, da de stadig giver anledning til betænkeligheder.
Regeringen finder det fortsat uklart beskrevet i forslaget, hvordan udvidelsen af
direktivets anvendelsesområde til også at omfatte udbydere af videodelingsplatforme vil
skulle fungere i praksis. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventuelle nye
krav til udbydernes håndtering af skadeligt indhold og tilskyndelser til had skal være
fleksible, afbalancerede og proportionale for at undgå, at kravene opstiller unødige
barrierer for innovation og vækst i den digitale økonomi. Regeringen kan her støtte, at
mulighederne for frivillige aftaler afsøges. Dermed kan man være med til at sikre, at
reguleringen ikke baseres på forældede forretningsmodeller, men derimod tager højde
for udviklingen af nye forretningsmodeller i et dynamisk marked.
Særligt for så vidt angår forslaget om indførelse af krav om, at mindst 20 % af on
demand-udbyderes programkataloger skal udgøres af europæisk indhold finder
regeringen, at der bør søges andre løsninger, som kan fremme den europæiske film og
tv-produktion – eksempelvis via samarbejde og co-produktioner på tværs af de
europæiske grænser og med hjælp fra moderne sprogteknik, som kan sikre, at værker
på forskellige sprog kan nå ud i hele Europa. Regeringen stiller sig desuden, ikke
mindst i en dansk sammenhæng, skeptisk over for forslaget om, at medlemsstaterne vil
kunne anmode leverandører af on-demand tjenester om at bidrage finansielt til
europæiske produktioner mv., idet forslaget vil pålægge leverandører en urimelig byrde
og skabe ulige konkurrenceforhold.
Regeringen finder, at der ved fastlæggelse af en reguleringsramme for beskyttelse af
mindreårige skal lægges vægt på den positive vekselvirkning mellem læring og
kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side og beskyttelse,
opmærksomhedsskabende tiltag, vejledning og dialog med indholdsudbydere og
operatører på den anden side.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0014.png
Side 14
I forhold til forslaget om styrkelse af de myndigheder, der fører tilsyn med det
audiovisuelle område ift. disse myndigheders uafhængighed af regeringer, interessenter
mv., finder regeringen, at forslagets detaljeringsgrad ikke står mål med det tilstræbte
formål.
Herudover finder regeringen, at spørgsmålet om handicappedes tilgængelighed til
audiovisuelle medietjenester bør behandles som led i revisionen af AVMS-direktivet
fremfor Kommissionens tilgængelighedsdirektivforslag (forslag om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår
tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser, KOM (2015) 0615). Behandlingen
af spørgsmålet i AVMS-direktivet vil gøre det muligt at tage udgangspunkt i de
sektorspecifikke problemstillinger og hensyn, der gælder for det audiovisuelle område.
Det vurderes, at de audiovisuelle medietjenesters store samfundsmæssige,
demokratiske, uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør en specifik regulering
af disse tjenester berettiget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2016 om forslaget har været fremsendt til
Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2016.
Revideret grund- og nærhedsnotat af 13. september 2016 om forslaget har været
fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 13. september 2016.
Derudover har grund- og nærhedsnotat om Kommissionens grønbog ”Forberedelse på
en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier” fra april
2013 været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2013. Revideret
grund- og nærhedsnotat om grønbogen samt den daværende regerings høringssvar til
Kommissionen har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni 2013.
Regeringens høringssvar til Kommissionen i forbindelse med Kommissionens ”høring
om direktiv 2010/13/EU om audiovisuelle medietjenester – en ramme for mediesektoren
i det 21. århundrede” har været fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 2. oktober
2015.
Ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk år
for kulturarven (2018)
KOM (2016) 543
- Generel indstilling
Revideret notat. Ændringer markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Det slovakiske formandskab har sat Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og
Rådets afgørelse om et europæisk år for kulturarv fra den 31. august 2016 på
dagsordenen med henblik på en generel indstilling.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0015.png
Side 15
Ifølge forslaget lægges der op til at udpege 2018 til ”et europæisk år for kulturarv”.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 167 om kultur og er oversendt til Rådet
den 5. september 2016 i dansk sprogversion.
Det foreslås, at formålet med kulturarvsåret er at synliggøre og sætte fokus på
kulturarven som en fælles ressource for alle europæere.
Ifølge forslaget lægges der op til, at der under kulturarvsåret i 2018 iværksættes en række
aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, herunder konferencer,
arrangementer og debatskabede initiativer, som gør opmærksom på betydningen og
værdien af kulturarven, oplysnings- og uddannelseskampagner og udveksling af
erfaringer og god praksis inden for forvaltning og formidling af kulturarven.
Det foreslås endvidere, at hver medlemsstat udpeger en national koordinator, som skal
være ansvarlig for at koordinere medlemsstatens deltagelse i det europæiske år.
Regeringen bakker op om forslagets formål om at sætte fokus på den fælles europæiske
kulturarv og vil arbejde for, at den nationale gennemførelse af kulturarvsåret kan
tilrettelægges under hensyntagen til nationale prioriteringer.
Forslagets foreslås at have et budget på 4 mio. € (svarende til ca. 30 mio. kr.) til den
europæiske gennemførelse af projektet, som foreslås at komme fra programmet Et
Kreativt Europa. Hertil kommer udgifter til nationale initiativer i forbindelse med året.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det forventes, der kan opnås en generel indstilling om forslaget på rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016.
2. Baggrund
Forslaget skal bl.a. ses med baggrund i Rådets konklusioner om deltagerorienteret
forvaltning af kulturarven, der blev vedtaget den 25. november 2014, hvor
Kommissionen blev opfordret til at foreslå et ”europæisk år for kulturarv”. Endvidere
har Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. september 2015 –
På vej mod en
integreret tilgang til kulturarv i Europa
– fremsat en opfordring til Kommissionen om
”helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for kulturarven”.
3. Formål og indhold
Forslagets formål er at synliggøre og sætte fokus på kulturarven som en fælles
ressource for alle europæere. Formålet er endvidere at bidrage til sikring, god
forvaltning og formidling af den fælles europæiske kulturarv.
Forslaget retter sig navnlig mod tre overordnede målsætninger:
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 16
-
-
-
at fremme den europæisk kulturarvs rolle som et afgørende element i fremme af
kulturel mangfoldighed og interkulturel dialog. Målet skal bl.a. nås gennem
foranstaltninger til publikumsudvikling og uddannelse i kulturarv,
at forbedre den europæiske kulturarvs bidrag til økonomien og samfundet,
herunder via bæredygtig turisme og kulturelle og kreative industrier,
at bidrage til at fremme kulturarv som et vigtigt element i samarbejde med
lande uden for EU.
Forslaget har derudover en lang række specifikke mål, herunder bl.a.:
at fremme innovative modeller for styring og forvaltning af kulturarven,
at fremme debat-, forsknings- og innovationsaktiviteter og udveksling af god
praksis i forbindelse med bevaring og beskyttelse af kulturarven,
at fremme løsninger for adgang til kulturarven for personer med handicap,
at tilskynde til lokale udviklingsstrategier med fokus på kulturarvens potentiale,
at øge opmærksomheden på den europæiske kulturarvs betydning gennem
uddannelse og livslang læring og
at tilskynde til styrkelse af initiativer til forebyggelse af ulovlig handel med
kulturgoder.
Der er således en stor bredde i forlagets målsætninger, hvilket efterlader mulighed for,
at de enkelte medlemslande i deres bidrag til året lægger vægten på det eller de
områder, der har størst relevans for og er i fokus i det pågældende medlemsland.
Det konkrete indhold af året er beskrevet som konferencer, arrangementer og
debatskabede initiativer, som gør opmærksom på betydningen og værdien af kulturarv,
oplysnings- og uddannelseskampagner og udveksling af erfaringer og god praksis inden
for forvaltning og formidling af kulturarven.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fremlagte forslag til
kulturarvsår.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslagets mål om at fremme den fælles europæiske
kulturarv, via eksempelvis udveksling af erfaring og god praksis, ikke vil kunne
opfyldes i tilstrækkelig grad af medlemsstaterne alene. Regeringen er enig i, at
målsætningerne med et kulturarvsår, som skal sætte fokus på den fælles europæiske
kulturarv, og sikre erfaringsudveksling og synlighed omkring kulturarven både indadtil
og udadtil overfor lande uden for Europa, ikke kan indfries af medlemslandene alene.
De ønskede målsætninger kan således bedst opnås gennem samarbejde mellem de
individuelle medlemsstater og på europæisk plan.
6. Gældende dansk ret
Forslaget om et europæisk kulturarvsår berører ikke gældende dansk ret.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0017.png
Side 17
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget lægger op til et budget på i alt 4 mio. € (svarende til ca. 30 mio. kr.), som
ifølge Kommissionen vil komme fra budgetlinjer under programmet Et Kreativt Europa
og gå til den europæiske gennemførelse af året. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s
udgifter svarende til en statslig udgift på ca. 600.000. kr,
Herudover forventes medlemslandene selv at afholde udgifter til nationale
foranstaltninger i forbindelse med kulturarvsåret. Fra dansk side vil man benytte året
til at fremhæve de danske kulturarvsinstitutioners forvaltning, forskning og formidling
og andre aktiviteter med fokus på kulturarven som et fælles europæisk anliggende.
Dette bliver afholdt inden for Kulturministeriets økonomiske rammer.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med
frist den 27. september 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget har atter været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning til
bemærkninger.
Endvidere har forslaget været sendt i høring i en bredere kreds af relevante
institutioner, organisationer og kulturarvsaktører med frist den 14. oktober 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Organisationen Danske Museer, Det Kongelige
Bibliotek, Danske Veterantogs Fællesrepræsentation, Motorhistorisk Samråd,
Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse S/S Skelskør og Dansk Veteranskibsklub S/S
Bjørn.
Høringssvarene bakker uden undtagelse op om forslaget fra Kommissionen og forholder
sig positivt i forhold til at medvirke til året på forskellige vis, ligesom organisationerne i
bemærkningerne tilbyder dialog om realiseringen af året.
Organisationen Danske Museer bakker op om de bagvedliggende grunde til at arbejde
for året og stiller sig samtidig til rådighed for samarbejde ved evt. danske satsninger i
sammenhæng med året.
Det Kongelige Bibliotek og det kommende Nationalbibliotek giver udtryk for generel
støtte til tiltag, som synliggør og sætter fokus på kulturarven. Institutionen vil følge
forslaget fremefter, og såfremt forslaget bliver vedtaget, giver Nationalbiblioteket
udtryk for et ønske om at bidrage, f.eks. ved at tænke kulturarvsåret ind i
Nationalbibliotekets formidling.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0018.png
Side 18
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation gør opmærksom på opfindelsen af
dampmaskinen og den følgende industrielle revolution som et europæisk særkende.
Motorhistorisk Samråd fremhæver motorkøretøjernes betydning for kulturarven og
giver endvidere udtryk for vilje til at afsætte fysiske ressourcer til året.
Foreningen til Gamle Skibes Bevarelse S/S Skelskør og Dansk Veteranskibsklub S/S
Bjørn fremhæver vigtigheden af at udbrede kendskab til dampmaskinen i skibsfarten
og i at fastholde og formidle den maritime kulturarv.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet i Rådets kulturarbejdsgruppe i september og oktober
2016. Medlemsstaterne har generelt modtaget forslaget positivt, idet forslaget dog har
givet anledning til en række spørgsmål om bl.a. EU-finansiering af året. Kommissionen
har peget på muligheden for at søge om EU-finansiering af tværnationale projekter
inden for programmet ”Et Kreativt Europa” samt andre programmer, hvis et projekt
opfylder kriterier for støtte.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker overordnet op om forslagets formål om at synliggøre den fælles
europæiske kulturarv i 2018. Regeringen vil arbejde for, at gennemførelsen af
kulturarvsåret indeholder fornødent rum til, at året kan tilrettelægges under
hensyntagen til nationale prioriteringer. Endvidere bør gennemførelsen af året ske på
en så ubureaukratisk og ressourcebevidst måde som muligt, således at udgifterne til det
danske bidrag kan holdes på et minimum.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt. Grund- og nærhedsnotat blev fremsendt til
Folketingets Europaudvalg den 3. oktober 2016.
Ad 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring af
afgørelse nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende ”Den Europæiske
Kulturhovedstad” 2020-20133
KOM (2016) 400
- Generel indstilling
Nyt notat.
1. Resumé
Det slovakiske formandskab har sat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om ændring af afgørelse nr. 445/2014/EU om en EU-aktion vedrørende ”Den
Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033 fra 17. juni 2016 på dagsordenen for
rådsmødet med henblik på en generel indstilling.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 19
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 167 (5) om vedtagelse af
tilskyndelsesforanstaltninger på kulturområdet og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget lægger op til, at EFTA/EØS-lande, som deltager i EU-programmet Et Kreativt
Europa, omfattes af EU-aktionen vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-
2033.
Regeringen støtter forslaget, som – hvis det vedtages – vil betyde, at bl.a. byer i de
nordiske lande Island og Norge vil kunne ansøge om kulturhovedstadstitlen på linje med
kandidatlande og potentielle kandidatlande, som allerede indgår i
kulturhovedstadsaktionen.
Forslaget vil ikke føre til et større antal udpegede kulturhovedstæder, men til, at flere
lande – dvs. såvel kandidatlande og potentielle kandidatlande som EFTA/EØS-lande – i
udvalgte år kan indgå i konkurrencen om at blive europæisk kulturhovedstad.
EU-finansiering af forslaget vil ske af det eksisterende budget til de europæiske
kulturhovedstæder under EU-programmet Et Kreativt Europa, og forslaget vurderes
således ikke at have økonomiske konsekvenser, herunder direkte konsekvenser for EU’s
budget.
Det forventes, at der kan opnås en generel indstilling om forslaget på rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 21.-22. november 2016.
2. Baggrund
Forslaget har baggrund i et ønske om at styrke de kulturelle forbindelser mellem EU og
EFTA/EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein). I modsætning til kandidatlande
og potentielle kandidatlande, som deltager i EU’s kulturstøtteprogram Et Kreativt
Europa, har EFTA/EØS-landene i det nuværende kulturhovedstadsprogram ikke
adgang til at ansøge om kulturhovedstadstitlen.
Blandt EFTA/EØS-landene deltager Norge og Island i Et Kreativt Europa, som
finansierer EU’s udgifter til en bedømmelsesjury, der udvælger og overvåger
kulturhovedstæderne, og til den såkaldte ”Mélina Mercouri Pris” på ca. 11,3 mio. kr.
(1,5 mio. €), der tildeles kulturhovedstæder med et tilfredsstillende kulturprogram.
Ifølge kulturhovedstadsaktionen udpeger Rådet hvert år – efter rotationsprincip
mellem landene – de to byer i medlemsstaterne, som efter ansøgning er blevet indstillet
til at blive kulturhovedstad. En ansøgning indgives seks år før kulturhovedstadsåret,
mens udpegning af kulturhovedstaden sker fire år før arrangementet finder sted.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0020.png
Side 20
Hvert tredje år (i 2021, 2024, 2027, 2030 og 2033) kan kandidatlande og potentielle
kandidatlande, der deltager i Et Kreativt Europa, ansøge om kulturhovedstadstitlen. I
disse år vil der således være mulighed for at have tre europæiske kulturhovedstæder.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at gøre det muligt for EFTA/EØS-lande (Norge, Island og
Liechtenstein) at ansøge om kulturhovedstadstitlen på linje med kandidatlande og
potentielle kandidatlande.
Da interesserede byer i EFTA/EØS-landene skal have tid nok til at forberede deres
kandidaturer til kulturhovedstadstitlen, lægger forslaget op til, at EFTA/EØS-landene
først kan søge fra 2024.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at den afgørelse, der foreslås ændret, er en EU-retsakt og derfor
kun kan ændres ved en tilsvarende retsakt. Regeringen er enig i, at en ændring af den
nugældende kulturhovedstadsaktion bør ske ved EU-retsakt, hvorfor
nærhedsprincippet vurderes overholdt.
6. Gældende dansk ret
Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Eventuelle udgifter i forbindelse med udvidelsen af lande, der kan ansøge om
kulturhovedstadstitlen, vil blive afholdt af det eksisterende EU-budget til de
europæiske kulturhovedstæder i kulturstøtteprogrammet Et Kreativt Europa. Der vil i
givet fald være tale om udgifter til arbejdet i bedømmelsesjuryen under Den
Europæiske Kulturhovedstad og til den såkaldte Mélina Mercouri Pris på ca. 11,3 mio.
kr. (1,5 mio. €), der ydes til kulturhovedstæder, der har fået godkendt deres program for
kulturhovedstadsarrangementerne.
Konsekvenser for beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 21
Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål
med frist den 8. juli 2016. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger.
Forslaget har atter været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske
spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning til
bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været drøftet i Rådets kulturarbejdsgruppe i juli, september og oktober,
hvor der har været generel opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for formålet om at styrke de kulturelle
forbindelser og samarbejdet mellem EU-lande og øvrige europæiske lande.
Regeringen kan derfor støtte forslaget, som dels kan føre til, at den kulturelle
mangfoldighed i Europa, herunder også i Norden, synliggøres yderligere, og dels kan
være et bidrag til øget synergi og samarbejde på det kulturelle område blandt
europæiske lande i og uden for EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen her ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, men sager
vedrørende aktionen ”Den Europæiske Kulturhovedstad” har flere gange været forelagt
for Folketingets Europaudvalg; senest på møde den 12. maj 2015 forud for rådsmødet
(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 18.-19. maj 2015.
Ad10. En EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser
JOIN (2016) 29
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Det slovakiske formandskab har foreslået en politisk drøftelse på baggrund af en
præsentation på rådsmødet af den fælles meddelelse fra juni 2016 om en EU-strategi for
internationale kulturelle forbindelser fra Kommissionen og Den Højtstående
Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik.
Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt et diskussionsoplæg, hvor ministre
opfordres til at udveksle synspunkter om, hvordan medlemsstater kan samarbejde –
under fuld hensyntagen til de respektive ansvarsområder – for at fremme en mere
strategisk tilgang til kultur i eksterne forbindelser.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 22
Da det i den forbindelse er vigtigt at have et tæt samarbejde mellem kulturministerier og
udenrigsministerier opfordres ministre at orientere om vellykkede nationale erfaringer
med et tæt samarbejde mellem de to ministerier, der har ført til konkrete resultater.
Ministre kan også vælge at pege på mulige samarbejdsområder listet i meddelelsen, hvor
et fælles fodslag vurderes at give størst merværdi. Ministre kan tage udgangspunkt i
nationale erfaringer, som kan bidrage til at udvikle en strategisk tilgang til kultur i
eksterne forbindelser på europæisk plan.
Regeringen ser positivt på muligheden for at udveksle erfaringer om en strategisk tilgang
til kultur i eksterne relationer. Regeringen vil under drøftelsen tage udgangspunkt i
arbejdet med at fremme en strategisk tilgang til Danmarks internationale
kulturudveksling i regi af Det Internationale Kulturpanel, som inddrager
Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet samt øvrige
centrale kulturudvekslingsaktører. På baggrund af en fælles strategisk handlingsplan
har der i en årrække været samarbejdet om øget synergi og sammenhæng i Danmarks
kulturudveksling med udlandet med henblik på at skabe mere fokuserede indsatser og
større gennemslagskraft. I forhold til de mulige samarbejdsområder, som skitseres i den
fælles meddelelse, finder regeringen, at der på områder som kulturpolitik og
udenrigspolitik, som er nationale kompetenceområder, kun bør overvejes at samarbejde
om konkrete indsatser, hvor det giver mening. Endvidere bør et EU-samarbejde om en
strategisk tilgang til kultur i eksterne forbindelser ske på en så ubureaukratisk og
ressourcebevidst måde som muligt, jf. at spørgsmål om finansiering af nye indsatser ikke
er afklaret i meddelelsen.
2. Baggrund
Fremme af kultur i EU’s eksterne forbindelser har længe været blandt
hovedprioriteterne i Den Europæiske Kulturdagsorden, som blev fremlagt af
Kommissionen 2007. Emnet har herefter været prioriteret i Rådets skiftende
arbejdsplaner for kultur.
Som opfølgning på den nuværende kulturarbejdsplan for 2015-2018 har Rådet med
rådskonklusioner fra 2015 opfordret Kommissionen til i samarbejde med Den Høje
Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik at udvikle og fremlægge en
mere strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer.
Kommissionen offentliggjorde i juni 2016 en meddelelse om en EU-strategi for
internationale kulturelle forbindelser.
Meddelelsen tager udgangspunkt i, at EU’s kulturelle samarbejde med
partnerskabslande (bl.a. som led i EU’s naboskabspolitik) skal styrkes i forhold til tre
aspekter:
1. social og økonomisk udvikling;
2. interkulturel dialog og fredsskabelse;
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0023.png
Side 23
3. samarbejde om kulturarv, hvor Kommissionen bl.a. ventes at fremsætte ny
lovgivning for at modvirke salg af kulturvarer som led i terrorfinansiering.
Kommissionen understreger i meddelelsen, at der ligger et stort potentiale i at skabe
øget koordinering og samarbejde om kulturdiplomati ved i højere grad at inddrage EU’s
delegationer rundt om i verden; ved at etablere ”EU-kulturhuse” (i form af enten
”virtuelle kulturhuse” på Internettet eller ved, at EU’s delegationer udlåner lokaler til
konkrete projekter), og ved at øge samarbejdet med nationale kulturinstitutter og give
støtte til fælles EU-kulturevents. Endelig fokuseres på, at der bør gøres mere ud af
udvekslingsprogrammer for at skabe øget mobilitet blandt forskere og studerende.
Der lægges op til, at fremme af en strategisk tilgang kan bane vejen for en strategi, og
at arbejdet for en strategi skal udmøntes inden for allerede eksisterende rammer og
platforme, f.eks. ved at skabe øget opmærksomhed om støtteprogrammet ”Et Kreativt
Europa” for EU’s nabolande.
3. Formål og indhold
Punktet har til formål at skabe mulighed for, at ministrene deler tanker om, hvordan
EU og medlemslandene – under hensyntagen til de respektive kompetenceområder –
kan samarbejde om en mere strategisk tilgang til kultur i eksterne relationer.
Ministrene kan forholde sig til:
1: Succesfulde samarbejder mellem kulturministerier og udenrigsministerier
2: Fremhæve områder, hvor potentialet er størst for en fælles indsats mellem EU og
medlemsstaterne
Der er lagt op til en åben debat med korte indlæg på højst to minutter og ministrene er
velkomne til at komme med synspunkter på enten det ene af de to spørgsmål eller begge
dele.
Hvad angår spørgsmålet om finansiering af mulige samarbejdsprojekter, peger
Kommissionen på en række instrumenter som f.eks. Partnerskabsinstrumentet (PI),
Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder, Et Kreativt Europa
mv., men adresserer ikke mulig finansiering yderligere.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på
rådsmødet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0024.png
Side 24
I Danmark er samarbejdet om den internationale kulturudveksling placeret i Det
Internationale Kulturpanel, som er et overordnet forpligtende samarbejdsforum
bestående af Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og
Erhvervsministeriet samt de centrale aktører indenfor Danmarks kulturudveksling
med udlandet, herunder Statens Kunstfond
Statens Kunstfond, som er et armslængdeorgan, fordeler en stor del af midlerne til
international kulturudveksling, men der fordeles også midler til international
kulturudveksling under Udenrigsministeriets og Kulturministeriets samarbejdsaftale
om Danmarks internationale kulturudveksling.
7. Konsekvenser
Kommissionens og Den Høje Repræsentants præsentation af meddelelsen og den
efterfølgende politiske drøftelse og udveksling af erfaringer medfører ikke i sig selv
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Præsentationen af meddelelsen og den efterfølgende drøftelse og udveksling af
erfaringer medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser og vurderes
heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s budget,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
Der vil blive taget stilling til eventuelle økonomiske konsekvenser i forbindelse med en
mulig opfølgning på meddelelsen, som i givet fald vil ske inden for de relevante
ministeriers egen ramme.
8. Høring
Punktet vedrørende den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-
specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen
gav ikke anledning til bemærkninger.
Den fælles meddelelse har tidligere været sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 31. august 2016. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
Derudover har meddelelsen været sendt i høring til berørte interessenter den 22.
september 2016 med frist den 28. oktober 2016.
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier og Institut for Menneskerettigheder har oplyst
ikke at have bemærkninger til meddelelsen.
Der er ved fristens udløb modtaget høringssvar fra Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Danske Studerendes Fællesråd, Danske
Universiteter, Den Danske UNESCO-nationalkommission, Det Danske Filminstitut,
Freemuse, Institut for Menneskerettigheder, ISCA (International Sport and Culture
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0025.png
Side 25
Association), Kulturelle Samråd i Danmark og Samrådet for Udvekslingsorganisationer
(ASF Interkultur, CISV, Dansk ICYE, IMCC og YFU).
Danske Erhvervsskoler og Gymnasier og Institut for Menneskerettigheder har oplyst
ikke at have bemærkninger til meddelelsen.
Danske Universiteter og Dansk Folkeoplysning Samråd støtter op om meddelelsen.
Dansk Folkeoplysnings Samråd peger på , at intentionerne med meddelelsen ligger i
god tråd med det værdigrundlag, som folkeoplysningen i Danmark også står på.
Danske Studerendes Fællesråd ser ligeledes overordnet positivt på meddelelsen. Der
ses meget positivt på anerkendelsen af vigtigheden af civilsamfundsorganisationernes
rolle og af international mobilitet, som dog gerne sås udbredt til en bredere gruppe
studerende. Der peges samtidig på konkrete uheldige erfaringer med inddragelse af
civilsamfundsorganisationer, som har skabt usikkerhed om repræsentativiteten af de
anbefalinger, der kom ud af de pågældende arrangementer. Endvidere gøres
opmærksom på økonomiske og andre barrierer for international mobilitet.
Kulturelle samråd i Danmark er enig i, at der ligger et stort potentiale i øget
koordinering og samarbejde inden for kulturdiplomati og de foreslåede indsatser, idet
de nationale kulturinstitutter også bør inddrages. Der bakkes op om at skabe øget
mobilitet blandt forskere og studerende, som dog også bør gælde for de ansatte i de
kulturelle civilsamfunds organisationer. Der peges på, at det er vigtigt at fremme
aktive civilsamfund i både EU-landene og i partnerskabslandene ved at styrke
forbindelserne mellem aktører på området.
Samrådet for Udvekslingsorganisationer er overordnet enig i forslagene i meddelelsen,
idet udvekslingsophold resulterer i vigtige kompetencer og er et effektivt middel til at
styrke internationaliseringen. Samtidig ses forslagene i meddelelsen ikke udfoldet og
kvalitetsmæssigt underbygget. Der peges bl.a. på, at et kulturmøde ikke bør stå
isoleret, men tilgås med inddragelse af læring, selvrefleksion og fordomsfrihed med
henblik på at underbygge kulturel forståelse og gensidig respekt.
Den danske UNESCO-nationalkommission hilser ligeledes meddelelsen velkommen og
ser dokumentet som et vigtigt skridt mod inklusiv og bæredygtig udvikling. Der bakkes
op om måsæltningen om at styrke EU’s rolle som global kulturaktør. Den direkte
henvisning i meddelelsen til UNESCO’s 2005-konvention om kulturel mangfoldighed
ses at ligge i god forlængelse af UNESCO-arbejdet i Danmark, der bl.a. centrerer sig om
fokus på kunstnerisk frihed og sammenhængen mellem kulturel mangfoldighed og
menneskerettigheder.
Freemuse sætter fokus på målsætningerne i meddelelsen om 1) fremme og beskyttelse
af kunstnerisk ytringsfrihed og 2) mobilitet for kunstnere og kulturel udveksling og
bakker bl.a. op om det vejledende princip om, at EU ønsker at fremme kulturel
mangfoldighed, som kun kan ske under forudsætning af, at menneskerettigheder og
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0026.png
Side 26
grundlæggende rettigheder overholdes. Samtidig peges der på, at der er langt mellem
intentionerne i meddelelsen og andre udspil fra Kommissionen, ligesom det nævnes, at
kultur i meddelelsen ses som et instrument og ikke en værdi i sig selv. Der fremlægges
anbefalinger, der bl.a. går på, at EU-delegationer i verden bl.a. skal have fokus på brud
på kunstnerisk frihed, og at kunstnerisk frihed bør indskrives i EU’s udvidelsespolitik,
naboskabspolitik mv., ligesom civilsamfundsorganisationer bør støttes og inddrages som
led i fremme af kunstnerisk frihed. I forhold til fremme af mobilitet anbefales det bl.a.,
at indsatser til fordel for mobilitet bør respektere intentionerne i UNESCO’s 2005-
konvention om mobilitet og fortrinsbehandling af kunstnere fra udviklingslande, og at
en ”one-stop”-mekanisme for kunstnervisa etableres for Schengen-området.
Det Danske Filminstitut peger på, at film er et særligt medie med muligheder og
potentialer, som kan bidrage at indfri målsætningerne i meddelelsen. I forhold til
meddelelsens forslag om at organisere filmfestivaler på en mere strategisk og
sammenhængende måde bør dette ifølge Filminstituttet ske med allerede etablerede
aktører, der gør det muligt at udnytte eksisterende know-how. Der peges i den
forbindelse på, at EU-filmfestivaler organiseres efter opfordring fra EU uden at tage
udgangspunkt i aktørers ønsker og behov. Dette har betydet, at producere, distributører
og salgsagenter udebliver. Det anbefales derfor at tage udgangspunkt i aktører og
målgrupper, når der gennemføres EU-filmfestivaler.
ISCA finder, at meddelelsen underprioriterer muligheden for at bruge sport, herunder
grædsrodsidræt, i internationale relationer og understreger, at grædsrodsidræt, som er
den største civilsamfundssektor i Europa, allerede er efterspurgt som et særligt
europæisk styrkepunkt. Der peges på, at grædsrodsidræt på bedste vis illustrerer
europæiske kerneværdier såsom demokrati, deltagelse, menneskerettigheder,
frivillighed og lighed. Det foreslås, at anbefalingerne om bl.a. at tage hensyn til og
indskrive sport i aftaler med tredjelande og i EU-støtteprogrammer fra Kommissionens
High-level Group on Sports Diplomacy fra den 29. juni 2016 integreres i meddelelsen.
Det Danske Kulturinstitut støtter op om meddelelsen og hensigten om, at kultur bør
tænkes ind som en væsentlig del af EU’s forhold til omverdenen. Kulturinstituttet
fremhæver kulturinstitutternes rolle, herunder fremtidige perspektiver for EUNIC (The
European Union National Institutes for Culture). Kulturinstituttet bemærker
derudover, at meddelelsen samtænker allerede eksisterende mekanismer med henblik
på en mere fokuseret indsats uden at love flere midler.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen har i juli og september 2016 været præsenteret og behandlet i Rådets
kulturarbejdsgruppe, hvor medlemslandene generelt bakket har op om intentionerne
bag meddelelsen. Meddelelsen har samtidig har givet anledning til spørgsmål fra
medlemslandene. En række lande har bl.a. peget på, at der i meddelelsen ikke
præsenteres en egentlig strategi, hvortil Kommissionen har præciseret, at der med
meddelelsen alene lægges op til at fremme en
strategisk tilgang.
En stor del af landene
har spurgt til, hvad der menes med ”EU-kulturhuse”, og hvordan de skal finansieres,
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 27
hvortil Kommissionen har uddybet, at der med husene tænkes på virtuelle mødesteder
på Internettet eller på, at EU-delegationerne kan udlåne lokaler til fælles
kulturindsatser. Der har ligeledes været rejst spørgsmål om finansiering af eventuelle
fælles EU-kulturindsatser i verden, hvortil Kommissionen har forklaret, at man har
peget på mulige støtteprogrammer, som ville kunne bringes i anvendelse.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ser positivt på muligheden for at udveksle erfaringer om en strategisk
tilgang til kultur i eksterne relationer.
Regeringen har gode erfaringer med samarbejde mellem Udenrigsministeriet og
Kulturministeriet på nationalt niveau og finder det positivt at kunne videndele om
dette område. I den forbindelse har regeringen arbejdet med at fremme en strategisk
tilgang til Danmarks internationale kulturudveksling i regi af Det Internationale
Kulturpanel, som inddrager Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervs- og
Vækstministeriet samt øvrige centrale kulturudvekslingsaktører. På baggrund af en
fælles strategisk handlingsplan med fælles principper har der i en årrække været
samarbejdet om øget synergi og sammenhæng i Danmarks kulturudveksling med
udlandet med henblik på at skabe mere fokuserede indsatser og større
gennemslagskraft. Blandt de væsentligste principper for Danmarks kulturudveksling er
gensidighed, ligeværdighed, fokus på efterspørgsel og aktør-til-aktør samarbejde.
Kultur- og udenrigsanliggender er medlemsstatskompetence, men på de områder, hvor
det giver mening, finder regeringen, at det kan overvejes at se på muligheder for et
samarbejde på europæisk plan om en strategisk tilgang til kultur i eksterne
forbindelser.
Såfremt eksterne aktører – eksempelvis kulturinstitutter – inddrages i arbejdet eller
opgaver delegeres til eksterne aktører, finder regeringen, at det skal sikres, at der sker
tilstrækkelig koordination i forhold til medlemsstaterne.
Regeringen noterer sig, at det ikke på baggrund af meddelelsen er afklaret, om der skal
iværksættes eventuelle nye tiltag, ligesom finansiering heraf ikke er afklaret.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Punktet om en drøftelse af meddelelsen om En EU-strategi for internationale kulturelle
forbindelser har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 11. Rådskonklusioner om sportsdiplomati
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 28
Nyt notat.
1. Resumé
Det slovakiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner, der omhandler
sportsdiplomati. Udkastet tager udgangspunkt i, at sportsdiplomati kan anvendes som
middel til at understøtte interkulturelt, økonomisk og politisk samarbejde og forståelse
mellem nationer og kulturer. Derudover belyser udkastet, at det sportsdiplomatiske
potentiale kan udnyttes til at udvide og styrke relationer mellem EU og tredjelande.
Rådskonklusionsudkastet peger bl.a. på, at sportsfolk og sportsbegivenheder kan bidrage
væsentligt til udviklingen af sportsdiplomati.
Rådskonklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne og Kommissionen til at øge
bevidstheden i både medlemsstaterne og EU om sportens potentiale til at bidrage til
offentlighedsdiplomati.
Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner, idet udkastet tager højde for at
respektere nærhedsprincippet og hensynet til idrættens autonomi.
Rådskonklusionerne forventes at blive vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,
kultur og sport) den 21.-22. november 2016.
2. Baggrund
Det slovakiske formandskab har som overordnet emne for dets formandskab vedrørende
området for sport valgt sportsdiplomati, og har i sportsarbejdsgruppen præsenteret et
udkast til rådskonklusioner herom. Udkastet har været drøftet på
sportsarbejdsgruppens møder under det slovakiske formandskab.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionsudkastet definerer sportsdiplomati som brugen af sport som et middel
til at påvirke diplomatiske, interkulturelle, sociale, økonomiske og politiske
forbindelser. Udkastet tager sit udgangspunkt i, at sportsdiplomati kan anvendes som
middel til at understøtte interkulturelt, økonomisk og politisk samarbejde og forståelse
mellem nationer og kulturer. Derudover belyser udkastet, at det sportsdiplomatiske
potentiale kan udnyttes til at udvide og styrke relationer mellem EU og tredjelande.
Videre fremhæver udkastet, at sportsfolk og sportsbegivenheder kan bidrage væsentligt
til udviklingen af sportsdiplomati.
Rådskonklusionsudkastet anerkender værdier, som sport kan fremme, f.eks. fairplay,
ligestilling, respekt for mangfoldighed, integritet, disciplin, venskab, tolerance og
gensidig forståelse, som kan bringe mennesker og lande sammen.
Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til
nærhedsprincippet, er der i udkastet til rådskonklusioner en række anbefalinger til
medlemsstaterne og Kommissionen.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0029.png
Side 29
Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. medlemsstaterne og Kommissionen til:
at øge bevidstheden i både medlemsstaterne og EU om sportens potentiale til at
bidrage til offentlighedsdiplomati.
at opfordre til samarbejde mellem offentlige myndigheder og sportsbevægelsen
med henblik på at udnytte potentialet af sport i offentlighedsdiplomatiet.
at undersøge muligheden for at anvende et netværk af ambassadører fra den
europæiske sportsuge til at fremme positive sportslige værdier og EU’s værdier
med det mål at højne EU’s attraktivitet og anerkendelse i 3. lande.
Konklusionsudkastet opfordrer bl.a. Kommissionen til:
at samle og udbrede empirisk viden om effektiviteten af sport som middel til at
fremme værdier, interkulturel dialog, udvikling og fred.
at undersøge muligheden for at finansiere idrætsrelaterede aktiviteter over
finansieringsprogrammer for EU’s eksterne programmer og overveje at udvikle
projekter vedrørende sportsdiplomati med tredjelandspartnere inden for Erasmus+
programmet.
at overveje at inddrage tredjelande i den europæiske sportsuge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådkonklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser
og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for EU’s
budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Udkastet til konklusioner har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
kulturpolitiske spørgsmål med frist den 1. november 2016. Høringen gav ikke anledning
til bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 30
Der er generel opbakning blandt landene til udkastet til konklusioner. Overordnet har
der i sportsarbejdsgruppen været en principiel drøftelse af definitionen sportsdiplomati.
Danmark har noteret sig formandskabets emne om sportsdiplomati, og har som
væsentligste synspunkter til udkastet fremhævet, at udkastet skal afspejle respekt for
nærhedsprincippet og idrættens autonomi. I den forbindelse har man fra dansk side
tilkendegivet en tilbageholdenhed med at instrumentalisere, hvad idrætten skal bruges
til, og forsøgt at præge udkastet i en retning, hvor der kan skabes merværdi på
europæisk plan. Fra dansk side har man eksempelvis bakket op om, at udkastet
opfordrer til erfaringsudveksling om sportsdiplomati i eksisterende strukturerede
europæiske netværk.
Samlet set synes der overordnet at være taget højde for Danmarks forslag og
synspunkter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen henviser til, at fremme af sportsdiplomati og erfaringsudveksling om sport
som mulighed for at styrke relationer mellem lande, er en relevant prioritet og kan
bakkes op fra et dansk idrætspolitisk synspunkt. Regeringen støtter derfor op om
udkastet til konklusionerne.
Regeringen finder, at konklusionsudkastet kan skabe merværdi på europæisk plan med
hensyn til erfaringsudveksling i brugen af sportsdiplomati, og at konklusionerne
indeholder et passende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne og
Kommissionen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Ad 12. Sportens indflydelse på personlig udvikling
KOM-dokument foreligger ikke
- Politisk drøftelse
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet har foreslået en politisk drøftelse på rådsmødet under
sportsdagsordenen om sportens indflydelse på personlig udvikling.
Til brug for drøftelsen har formandskabet fremlagt et diskussionsoplæg, hvor ministrene
opfordres til at udveksle synspunkter om, hvordan sportens mange fordele og effekter
influerer på personlig udvikling.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 31
Regeringen ventes at deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale erfaringer på
området, og der er derfor indhentet høringsbidrag fra idrættens hovedorganisationer
samt Team Danmark.
2. Baggrund
Sportens indflydelse har før været behandlet på dagsordener i EU, blandt andet under
det lettiske og irske formandskab, hvor der blev udarbejdet rådskonklusioner om
henholdsvis at maksimere breddeidrættens rolle i at udvikle tværgående færdigheder,
særligt blandt unge og rådskonklusioner om dobbelte karrierer for atleter. Udvikling af
menneskelige ressourcer har en høj prioritet i den politiske dagsorden i EU på
idrætsområdet, herunder i den nuværende arbejdsplan for sport, hvor en ekspertgruppe
behandler emner om sport og uddannelse og erhvervsuddannelse. Formandsskabets
diskussionsoplæg skal ses som et sammendrag af den forskning, der er på området og
de diskussioner, der har været under det slovakiske formandskab, samt opfølgning på
tidligere drøftelser om bedre udnyttelse af idrættens potentiale i det moderne samfund.
3. Formål og indhold
Formålet med den politiske drøftelse er at dele god praksis for sportens indflydelse på
personlig udvikling.
Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser
følgende to spørgsmål til ministrene:
1.
2.
Giv eksempler på de bedste nationale erfaringer med uddannelsesprogrammer
vedrørende personlig og faglig udvikling af sportsfolk (herunder idrætsudøvere,
trænere og ledere)?
Hvordan kan sport bruges til bedre at udvikle sociale færdigheder, som er
relevante for deltagelse i det demokratiske samfund?
Det bemærkes, at diskussionspapiret er blevet præsenteret i sportsarbejdsgruppen den
24. oktober 2016, og at flere medlemsstater udtrykte et ønske om at få omformuleret de
stillede spørgsmål, idet spørgsmålene mere henvender sig til ministre for uddannelse
end for sport, hvilket delvist er imødekommet i opdateret udkast til diskussionspapir.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelse med den politiske drøftelse på
rådsmødet.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
1685654_0032.png
Side 32
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører ikke økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Punktet om en politisk drøftelse om sportens betydning for personlig udvikling er blevet
sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål. Høringen gav ikke
anledning til bemærkninger.
Derudover er punktet blevet sendt i høring hos idrættens hovedorganisationer
Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI),
Dansk Firma-Idræts-Forbund (DFIF) samt Team Danmark.
DIF og DGI anfører i deres høringssvar, at det vurderes væsentligt at fremhæve den
store mængde af ikke-formel uddannelse, som leveres hver dag i civilsamfundet og
specifikt og i stor skala i idrættens frivillige organisationer, og at Danmark med fordel
også kan fremhæve det store arbejde, som idrætshøjskolerne udøver, mens DIF også
henviser til relevante opdaterede undersøgelser, som bl.a. Dansk Ungdoms Fællesråd
(DUF) har offentliggjort. Yderligere fremhæver DGI, at den stærkeste dannelse til
demokratisk medleven sker i civilsamfundet og i dets frivilligt baserede organisationer,
og dette hverken kan eller bør styres af det offentlige, som i stedet bør sikre gode
rammer for civilsamfundsorganisationer, herunder også idrætsorganisationerne. DIF
henviser til eksisterende forskning, der angiveligt viser, at tilknytning til
folkeoplysende foreninger og voksenundervisning for nogle er forbundet med et stort
engagement og tidsforbrug, mens betegnelsen ”passive medlemmer” passer godt på
andre. Yderligere fremhæves, at dem der engagerer sig mest, ser ud til at opnå det
største udbytte – et udbytte som hovedsageligt knytter sig til fritidslivet (herunder
idrætsområdet), mens anvendelse i arbejdslivet er mindre udtalt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabets udkast til skriftligt diskussionsoplæg har været behandlet på møde i
Rådets sportsarbejdsgruppe den 24. oktober 2016, hvor en række medlemsstater
stillede afklarende spørgsmål og opfordrede formandskabet til at revidere oplægget.
Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har noteret sig formandskabets ønske om at drøfte idrættens betydning for
personlig udvikling og vil deltage i drøftelsen med udgangspunkt i nationale erfaringer
på området.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 Rådsmøde nr. 3502 (uddannelse, ungdom, kultur og sport - kultur og sportsdelen) den 21.-22. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse mv. 21-22/11-16 - pkt. 7-12
Side 33
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.