Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3505 - transport, tele og energi Bilag 4
Offentligt
1689318_0001.png
SAMLENOTAT
1. november 2016
16/07995-1
tda-dep
Passagerskibssikkerhedspakken
1.
Resume
Passagerskibssikkerhedspakken skal forenkle reglerne og lette de
administrative byrder for de danske og europæiske færgerederier, som er en
integreret del af infrastrukturen i Danmark og EU.
Den efterfølgende implementering i Danmark vil betyde regelændringer for
de ca. 65 danske færgeruter, der årligt transporterer ca. 30 mio. passagerer
rundt i Danmark.
Formålet med forslagene i passagerskibssikkerhedspakken er at opdatere
og ajourføre regler for konstruktion af passagerskibe, regler for inspektion
af visse passagerskibe og reglerne for registrering af de ombordværende på
passagerskibe, således af disse bliver lettere at gennemføre, overvåge og
håndhæve, hvorved det samlede sikkerhedsniveau for passagerskibe øges.
Passagerskibsdirektivet betyder, at passagerskibe under 24 meter,
traditionelle skibe og skibe, der transporterer vindmøllearbejdere, overgår
til national regulering, og det præciseres, at direktivet kun omfatter skibe
bygget i ikke-brændbare materialer.
Inspektionsdirektivet vil opretholde det eksisterende sikkerhedsniveau
samtidig med, at overlap mellem de forskellige former for tilsyn reduceres.
Herudover fjernes det forældede koncept vedrørende værtsstat, og det
tydeliggøres, at de to årlige inspektioner skal finde sted med regelmæssige,
halvårlige mellemrum.
Passagerregistreringsdirektivet har til formål at harmonisere EU's retlige
ramme for registrering af de ombordværende på passagerskibe. Herudover
søger direktivet at digitalisere rapporteringsprocessen.
Der forventes behov for tilpasning af de danske regler på området, som er
gennemført i dansk ret.
Pakken skønnes samlet set ikke at have væsentlige økonomiske
konsekvenser. Forslaget vurderes primært at have positive administrative
og erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0002.png
2/14
Der forventes mindre statsfinansielle konsekvenser forbundet med at
tilpasse den danske rapporteringsplatform i forbindelse med registrering af
passagerer, ligesom rederierne skal tilpasse eller etablere tilsvarende IT-
systemer. Pakken vurderes desuden at medføre en højere grad af
gennemsigtighed i reglerne for passagersejlads.
Regeringen stiller sig positiv over for passagerskibssikkerhedspakken og
støtter tiltag, som vil fastholde et højt sikkerhedsniveau, forenkle gældende
EU-regler og styrke et indre marked for passagersejlads.
2.
Baggrund
Kommissionen
har
den
6.
juni
fremsendt
forslag
til
passagerskibssikkerhedspakken. Pakken består af:
- Forslag om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om
sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe 2009/45/EF.
- Forslag om et nyt direktiv til afløsning af det eksisterende direktiv
1999/35/EF, samt overførsel af en række bestemmelser fra det
eksisterende direktiv til havnestatskontrol 2009/16/EF.
- Forslag om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering
af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne
i Fællesskabets medlemsstater og om ændring af Europa-
Parlamentets
og
Rådets
direktiv
2010/65/EU
om
meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne
i medlemsstaterne.
Udover
direktiverne
tilsigtes
der
konsekvensrettelser
Meldepligtsdirektivet og Havnestatskontroldirektivet.
i
Passagerskibssikkerhedspakken er oversendt til Rådet den 6. juni 2016 i
dansk sprogversion. Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori der
fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer
afgørelse med kvalificeret flertal.
Passagerskibssikkerhedspakken er en opfølgning på kvalitetskontrollen
(REFIT) af EU's lovgivning om sikkerhed for passagerskibe, som blev
gennemført i perioden 2014 – 2015, og som har afdækket et potentiale for
opdatering og forenkling af reguleringen på området for sikkerhed for
passagerskibe.
Passagerskibsdirektivet har til formål at revidere direktiv 2009/45/EF af 6.
maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0003.png
3/14
Inspektionsdirektivet har til formål at udarbejde et nyt direktiv om en
inspektionsordning med henblik på sikker drift af bil- og jernbanefærger og
højhastighedspassagerfartøjer til afløsning af det eksisterende direktiv
1999/35/EF.
Passagerregistreringsdirektivet har til formål at revidere direktiv 98/41/EF
om registrering af de ombordværende på passagerskibe.
Kommissionen ønsker overordnet at levere en tydelig, enkel og ajourført
retlig ramme, der giver bedre adgang til oplysningerne, og som er lettere at
overvåge og håndhæve, hvorved det samlede sikkerhedsniveau øges.
3.
Formål og indhold
Formålet med passagerskibssikkerhedspakken er at forenkle og strømline
EU's retlige ramme for passagerskibssikkerhed med henblik på at;
a.
b.
c.
fastholde EU-reglerne, hvor det er hensigtsmæssigt og proportionelt,
sikre, at reglerne gennemføres korrekt og
fjerne potentielt overlappende forpligtelser og uoverensstemmelser
mellem indbyrdes beslægtede retsakter.
Der er tale om den væsentligste ændring af reglerne for passagerskibe siden
1998. Ændringerne har som hovedformål at lette de administrative byrder
for de danske og europæiske færgerederier, som er en integreret del af
infrastrukturen i Danmark og EU.
Den efterfølgende implementering i Danmark vil betyde regelændringer for
de ca. 65 danske færgeruter, der årligt transporterer ca. 30 mio. passagerer
rundt i Danmark. Der er således tale om væsentlige ændringer for de danske
færgerederier og reglerne for en integreret del af Danmarks infrastruktur. De
danske færgeselskaber er p.t. Danske Færger, Mols-Linien, Scandlines, HH
Ferries, Færgeselskabet Læsø K/S, Småøernes Færgeselskab. Derudover
sejler bl.a. DFDS færger i andre europæiske lande.
Desuden vil der efterfølgende skulle tages stilling til, hvordan mindre
passagerskibe under 24 meter skal reguleres i Danmark, da
passagerskibssikkerhedspakken overlader det til medlemslandene selv at
fastsætte reglerne herfor fremadrettet.
Passagerskibsdirektivet
Direktivet har sin oprindelse i 1998 og blev gennemført for at opnå et højt
sikkerhedsniveau og for at styrke det indre marked for handel med
passagerskibe og passagersejlads ved at fastsætte harmoniserede
sikkerhedsstandarder på et hensigtsmæssigt niveau for passagerskibe og -
fartøjer i indenrigsfart.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
4/14
Ved dette direktiv blev bestemmelserne i den internationale konvention for
sikkerhed til søs (SOLAS-konventionen), som fastlægger de detaljerede
tekniske krav for bygning af fartøjer, stabilitet, brandsikring og
redningsudstyr, indarbejdet til at gælde for indenrigsfart i EU.
Reglerne finder anvendelse på skibe bygget af stål og tilsvarende materialer
og på højhastighedsfartøjer. Det indeholder desuden specifikke krav
vedrørende adgang for og offentlig information til bevægelseshæmmede
personer.
Kommissionens review af direktivet viste, at det har ført til et fælles, højt
sikkerhedsniveau i hele EU. Kommissionen finder imidlertid, at
gennemførelsen af det foregående direktiv fra 1998 har givet anledning til
en række spørgsmål vedrørende tydeligheden og hensigtsmæssigheden af
visse af dets definitioner, anvendelsesområde og procedurer.
Derudover er vigtige sikkerhedsaspekter for små skibe med en længde på
under 24 meter ikke blevet harmoniseret i det oprindelige direktiv fra 1998.
Begrundelsen er, at disse skibe er mere følsomme over for lokale
driftsforhold, og derfor har det været et ønske om at regulere dem nationalt.
Reviewet viste også, at en række medlemsstater certificerer
aluminiumsskibe i henhold til dette direktiv, mens nogle få andre ikke gør
det. Dette skaber ifølge Kommissionen en uensartet situation, der
underminerer målet om at opnå et fælles, højt sikkerhedsniveau for
passagerer, der sejler indenrigs i EU-medlemsstater.
Ved forslaget ændres og præciseres anvendelsen af direktiv 2009/45/EF.
Passagerskibe med en længde på under 24 meter, offshore-servicefartøjer,
sejlskibe, samt traditionelle skibe, som f.eks. vikingeskibe og
bevaringsværdige skibe, udelukkes fra anvendelsesområdet for direktivet.
Herefter vil disse udelukkende være underlagt national regulering. Desuden
præciseres det, at aluminium er et materiale, der svarer til stål, når det er
korrekt brandisoleret.
Endvidere præciseres og forenkles definitionen af havområder i direktivet.
Endelig indebærer forslaget, at direktivet kan tilpasses til de ændringer, der
følger af Lissabontraktaten, for så vidt angår de beføjelser, der tillægges
Kommissionen
til
at
vedtage
delegerede
retsakter
og
gennemførelsesretsakter. Herunder indgår forslag om, at internationalt
vedtagne ændringer til den skibstekniske del af direktivet (bilag til
direktivet) kan implementeres ved brug af delegerede retsakter.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
5/14
Inspektionsdirektivet
Direktivet fastsætter en række typer af inspektioner vedrørende særlige
sikkerhedsmæssige egenskaber for ro-ro-færger (bil- og jernbanefærger)
og højhastighedsfartøjer (HSC).
Kommissionen finder, at selv om den særlige inspektionsordning for disse
fartøjer fortsat er nødvendig, er kravene i dette direktiv ikke længere
tidssvarende.
Derudover er havnestatskontrollen blevet styrket, især efter
ikrafttrædelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
havnestatskontrol, der indførte en risikobaseret tilsynsordning og
fastsætter, at medlemsstaterne skal foretage et minimum antal
inspektioner af skibe i højrisikogruppen.
Den retlige ramme giver mulighed for, at en havnestatskontrolinspektion
erstattes af et syn i medfør af det eksisterende direktiv. I dag er der ifølge
Kommissionen et stort flertal af medlemsstater, som kombinerer eller
erstatter nogle af de inspektioner, der kræves i henhold til det eksisterende
direktiv med enten flagstatssyn og havnestatskontrolinspektioner.
Denne praksis gør gennemførelsen og håndhævelsen af direktivet
problematisk blandt andet på grund af, at der er forskelligt omfang af
disse inspektioner og forskriftsmæssige overlap. Kommissionen foreslår
derfor at opdatere, tydeliggøre og forenkle de nuværende krav til syn for
ro-ro færger og HSC, samtidig med at der opretholdes samme grad af
sikkerhed og centrale gennemførelsesmekanismer.
Dette er i tråd med indsatsen for smartere regulering i EU og sigter mod
yderligere at rationalisere de nationale myndigheders kontrolindsats og
mod at maksimere den tid, som skibet kan udnyttes kommercielt.
Direktivets vigtigste indhold er at fastsætte, at skibe, der er omfattet af
direktivets anvendelsesområde, inspiceres to gange om året med et vist
tidsinterval mellem inspektioner, og at en af disse inspektioner skal være
en inspektion under drift på en fast rute. Det bliver desuden fastsat, at
medlemsstaterne, hvis de ønsker det, kan kombinere inspektionen med et
flagstatssyn, der vil skulle udføres for et fartøj hvert år.
Herudover bringes bestemmelserne om inspektionsrapporter, forbud mod
sejlads, klageadgang, omkostninger, inspektionsdatabasen og sanktioner i
overensstemmelse med dem, der er fastsat i direktivet om
havnestatskontrol. I den forbindelse fjerner man det forældede koncept
vedrørende værtsstat.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
6/14
Endelig gennemføres der supplerende ændringer af direktivet om
havnestatskontrol for at sikre, at det nuværende indhold og
inspektionshyppigheden for ro-ro-færger og højhastighedspassagerfartøjer
bibeholdes.
Passagerregistreringsdirektivet
Direktivet er fra 1998 og indeholder bestemmelser om optælling og
registrering af passagerer og besætning om bord på passagerskibe, som
sejler til og fra havne i EU.
Det har til formål at sikre, at passagernes sikkerhed ikke bringes i fare
som følge af, at det højst antal tilladte personer om bord overskrides, og at
der kan sættes effektivt ind med eftersøgnings- og redningsaktioner i
tilfælde af en ulykke.
Siden 1998 er der imidlertid andre EU-retsakter og internationale
konventioner, som omhandler lignende spørgsmål, der er trådt i kraft, og
der er også udviklet nye teknologier og løsninger.
Det har medført stadigt mere komplekse og overlappende
lovbestemmelser vedrørende optælling og registrering af de
ombordværende samt meddelelse af oplysningerne herom.
Selv om en effektiv eftersøgnings- og redningsaktion forudsætter, at der
straks er adgang til præcise oplysninger om de ombordværende, har det
ifølge Kommissionen i praksis ikke altid været tilfældet.
Ifølge de gældende krav skal oplysningerne opbevares i rederiets system
og skal – til enhver tid – straks kunne videregives til den kompetente
myndighed med ansvar for eftersøgnings- og redningsaktionen.
I Danmark er samtlige færgeruter omfattet af de nuværende regler om
passagerregistrering. Flertallet af skibene er omfattet af de forenklede
regler, hvor der alene skal ske registrering af antallet af ombordværende
passagerer. 3-4 rederier og 6-7 færgeruter er omfattet af reglerne om
udvidede oplysninger.
Reglerne har ikke taget højde for udviklingen af fælles maritime
meldesystemer som SafeSeaNet og Single National Window, og den
forsinkelse der kan ligge i, at den nationale kompetente myndighed skal
kontakte rederiet i tilfælde af en nødsituation.
Endvidere indeholder de registrerede data ikke altid oplysning om
nationalitet (dvs. udover oplysninger om navn, alder og køn), hvilket kan
gøre det vanskeligere at yde bistand til ofrene og deres pårørende.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
7/14
Operatører, som allerede videregiver sådanne oplysninger til National
Single Window, kan herudover blive udsat for dobbelte meldesystemer.
Dette er blevet påpeget af flere medlemsstater. Endvidere viser erfaringer
fra gennemførelsen, at der er en række tvetydige definitioner og
temmeligt indviklede krav, hvilket gør det vanskeligt at overvåge og
håndhæve nogle af bestemmelserne.
Direktivet foreslås derfor ajourført, præciseret og harmoniseret fsva.
optælling og registrering af passagerer og besætning om bord på
passagerskibe, samtidig med at det sikkerhedsniveau, som kravene
tilstræber, fastholdes.
Forslaget ændrer de tilhørende definitioner og krav. Det drejer sig konkret
om følgende:
at fjerne krav om dobbeltmeddelelse af krævede passageroplysninger og
justere meldekravene for alle operatører,
at undgå overlapninger og – for sejladser over 20 sømil – kræve, at
passagerernes nationalitet registreres og videregives til den kompetente
myndighed, idet der bruges samme midler og kriterier som dem, der
gælder for registrering og videregivelse af allerede krævede oplysninger
om navn, alder osv.,
at præcisere definitionerne af kravene om registrering af passagerer,
såsom sejladsens længde,
at fjerne kravet om godkendelse af passagerregistreringssystemer, samt
at strømline mekanismen til meddelelse af fritagelser/tilsvarende krav.
De skærpede krav, som er indeholdt i direktivforslaget, kan medføre, at
yderligere et antal indenrigs-færgeruter vil blive omfattet af de udvidede
registreringskrav.
Forslaget vil medføre en konsekvensrettelse i Meldepligtsdirektivet og
dermed ændringer til den danske implementering af National Single
Window-systemet, som varetages af Forsvarsministeriet.
For længere ruter tilføjes oplysningerne om de ombordværendes
nationalitet.
Direktivet skal føres ajour i overensstemmelse med den juridiske udvikling
inden for beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordningen om
databeskyttelse, da det er de nugældende regler ikke fremgår, hvor længe
rederierne skal opbevare de personfølsomme oplysninger.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0008.png
8/14
Kommissionens erfaringer fra gennemførelsen har vist, at den periode,
oplysningerne opbevares i, er meget forskellig fra medlemsstat til
medlemsstat – fra timer til uger til måneder efter rejsen er (vel) tilendebragt.
Det foreslås derfor at fastlægge opbevaringsperioden i dette direktiv.
Selv om det fastsættes i direktivet, at rederiernes registreringssystemer skal
beskyttes mod tilfældig eller ulovlig tilintetgørelse eller bortkomst og mod
ubeføjet ændring, udlevering eller adgang, henvises der ikke til EU-
lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, og der gives ingen garanti
for, at personoplysningerne er tilgængelige. Forslaget vil derfor være en
forbedring i beskyttelsen af personoplysninger.
Derudover erstatter forslaget kravet om, at rederier skal opbevare
oplysningerne med et krav om, at de skal videregive sådanne oplysninger til
National Single Window.
På anmodning kan eftersøgnings- og redningsmyndighederne i tilfælde af en
nødsituation eller efter en ulykke få øjeblikkelig adgang til oplysningerne.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2,
hvori der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Transportudvalget i Europa-Parlamentet er udpeget, men de har endnu ikke
udtalt sig om forslaget. Passagerskibsdirektivet og inspektionsdirektivet
ventes sat på transportudvalgets dagsorden i februar 2017.
5.
Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, da et fælles
sikkerhedsniveau ikke kan nås udelukkende med en indsats på
medlemsstatsniveau.
Passagerskibssikkerhedspakken
er
primært
udarbejdet på grundlag af internationale krav og motiveret af et antal
ulykker med passagerskibe, hvor menneskeliv er gået tabt. Passagerer, der
rejser inden for EU, har ret til at forvente det samme sikkerhedsniveau,
uanset
hvilken
type
skib
eller
tjeneste
de
anvender.
Passagerskibssikkerhedspakken vil desuden være med til at sikre, at der
fortsat er lige konkurrencevilkår i EU-farvande for alle operatører uanset
deres nationalitet, uanset skibets og fartøjets flag, og uden at der skelnes
mellem internationale ruter og indenrigsruter.
6.
Gældende dansk ret
Passagerskibsdirektivet
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0009.png
9/14
Området er i dag reguleret under lov om sikkerhed til søs
(lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014).
Det nugældende direktiv er gennemført i dansk ret i en række
bekendtgørelser under fællestitlen ”Bekendtgørelse om Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.,
passagerskibe i national fart”, hvor den centrale er bekendtgørelse nr. 556 af
26. maj 2011.
Inspektionsdirektivet
Området er i dag reguleret under lov om sikkerhed til søs og det nugældende
direktiv er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 9734 af 27.
oktober 2003 om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker
drift af ro-ro færger og højhastighedspassagerfartøjer.
Passagerregistreringsdirektivet
Området er i dag reguleret under lov om sikkerhed til søs og det nugældende
direktiv er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 9747 om optælling
og registrering af de ombordværende i passagerskibe af 15/12/1998.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Passagerskibsdirektivet
En vedtagelse af forslaget vil kræve at Søfartsstyrelsen tilpasser
Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om meddelelser D særligt med hensyn til
sikkerhedsstandarder for passagerskibe under 24 meter i længde.
Inspektionsdirektivet
En vedtagelse af forslaget ventes at give behov for at udarbejde en ny
bekendtgørelse til afløsning af bekendtgørelse nr. 9734 af 27. oktober 2003
om en ordning med obligatoriske syn med henblik på sikker drift af ro-ro
færger og højhastighedspassagerfartøjer, samt behov for at foretage
konsekvensrettelser i bekendtgørelse nr. 1195 af 12. november 2014 om
havnestatskontrol af skibe.
Passagerregistreringsdirektivet
En vedtagelse af forslaget ventes at give behov for at foretage en revision af
bekendtgørelse nr. 9747 af 15. december 1998 om optælling og registrering
af de ombordværende i passagerskibe. Herudover forventes en mindre
konsekvensrettelse i bekendtgørelse nr. 1195 af 12. december 2014 om
havnestatskontrol af skibe.
Økonomiske konsekvenser
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0010.png
10/14
Passagerskibssikkerhedspakken skønnes umiddelbart ikke at have
væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for
det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
For passagerregistreringsdirektivet forventes mindre statsfinansielle
konsekvenser for at implementere de nødvendige ændringer i National
Single Window. Forsvarsministeriet, som driver og finansierer dette IT-
system, har på det foreliggende grundlag skønnet omkostningerne til
omtrent 0,5 mio. kr.
Passagerskibssikkerhedspakken skønnes
samfundsøkonomiske konsekvenser.
ikke
at
have
væsentlige
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de enkelte lovforslag hver for sig
medfører administrative konsekvenser under 4. mio. kr. årligt. De bliver
derfor ikke kvantificeret yderligere.
Pakken vurderes samlet at indeholde positive konsekvenser for
erhvervslivet. Inspektionsdirektivet fordi tilsynet med de berørte skibe
forventes at kunne afvikles mere effektivt ved den forudsete reduktion af
overlap mellem individuelle inspektioner.
For registreringsdirektivet er det på det foreliggende grundlag ikke muligt
at vurdere de samlede konsekvenser for erhvervslivet nærmere. Forslaget
forudses at medføre omstillingsomkostninger for erhvervet på IT-
området.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Passagerskibssikkerhedspakken indeholder en række forenklinger, såsom
retlig klarhed, retssikkerhed og enkelhed, bl.a. som resultat af præciseringen
af de enkelte direktivers anvendelsesområde og den enklere definition af
havområder, som vurderes at være til fordel for erhvervet, idet det vil
medføre større gennemsigtighed i reglerne på området for sikkerhed på
passagerskibe. Derudover vurderes passagerregistreringsdirektivet at
medføre en forbedring af beskyttelsen af personoplysninger.
Passagerskibssikkerhedspakken skønnes at have positiv indvirkning for
beskyttelsesniveauet i Danmark og i Europa.
8.
Høring
Passagerskibssikkerhedspakken er sendt i høring i EU Skibsfartspolitisk
Specialudvalg den 8. juni 2016 med frist den 22. juni 2016.
Passagerskibsdirektivet
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0011.png
11/14
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, som ikke har nogen
kommentarer, samt fra Skibsmæglerforeningen som ser nogle gråzoner til
afklaring om de såkaldte workboats, der benyttes til at bringe personer til og
fra havvindmøller eller bringer passagerer og personale til og fra
krydstogtskibe på reden.
Endelig finder Rederiforeningerne det positivt, at EU har iværksat processen
med at se på passagerskibsdirektiverne for at vurdere behovet for evt.
opdateringer. Med hensyn til erhvervsøkonomiske konsekvenser har det
ikke på nuværende tidspunkt været muligt for Rederiforeningerne at
kvantificere det. De i direktivet foreslåede ændringer giver ikke umiddelbart
anledning til bemærkninger, ud over at Rederiforeningerne finder det
positivt, at det præciseres, at offshore-servicefartøjer for vindmølleparker
falder uden for direktivets anvendelsesområde, samt at der sker en
forenkling af havområderne.
Inspektionsdirektivet
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Skibsmæglerforeningen,
som ikke har nogen kommentarer.
Endelig finder Rederiforeningerne det positivt, at EU har iværksat processen
med at se på passagerskibsdirektiverne for at vurdere behovet for evt.
opdateringer.
Med hensyn til erhvervsøkonomiske konsekvenser har det ikke på
nuværende tidspunkt været muligt for Rederiforeningerne at kvantificere
det. De i dette direktiv foreslåede ændringer giver ikke umiddelbart
anledning til bemærkninger, og Rederiforeningerne finder, at ændringerne
synes at være en naturlig konsekvens af den udvikling, der har været siden
implementeringen af det oprindelige direktiv, og de vil være med til at gøre
regelsættet mere overskueligt.
Passagerregistreringsdirektivet
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv som ikke har nogen
kommentarer, samt fra Skibsmæglerforeningen som ønsker at gøre
opmærksom på de udfordringer, systemet vil få, hvis der med korte varsler
skal indrapporteres passagerer ombord, da der er tale om mange passagerer
på årsbasis.
Rederiforeningerne finder det positivt, at EU har iværksat processen med at
se på passagerskibsdirektiverne for at vurdere behovet for evt. opdateringer.
Med hensyn til erhvervsøkonomiske konsekvenser har det ikke på
nuværende tidspunkt været muligt for Rederiforeningerne at kvantificere
det.
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0012.png
12/14
Specielt med hensyn til dette passagerregistreringsdirektivet savner
Rederiforeningerne dokumentation for, at den øgede sikkerhed forslaget vil
skabe for passagerne i tilfælde af en ulykke, tilsvarer de omkostninger og
administrative byrder forslaget vil påføre rederierne. Endvidere mener
Rederiforeningerne, at forslaget vil besværliggøre rejsen for passagerne,
særligt for de ruter, som er lige over 20 sømils-grænsen.
Rederiforeningerne har også svært ved at se værdien i, at passagerantallet
skal indrapporteres til National Single Window/SafeSeaNet, det såkaldte
digitaliseringspotentiale. Rederierne har allerede investeret i systemer til
registrering af passagerne. Endelig er det også værd at nævne, at rederierne
ikke umiddelbart har de bedste erfaringer med National Single Window, så
det kan være svært at se dette som en administrativ lettelse for rederierne.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har i forhandlingerne generelt været opbakning til
passagerskibssikkerhedspakken, og der har været enighed om de generelle
principper.
Det drøftes, hvorvidt aluminium kan siges at være ækvivalent med stål
eller ej. Størstedelen af medlemslandene ønsker materialet omfattet af
direktivet, således at reglerne for skibssikkerhed gælder for alle
passagerskibe, uagtet hvilket materiale det er fremstillet af.
Desuden ønsker et overvejende flertallet af medlemslandene, at sejlskibe
og offshore-servicefartøjer undtages fra direktivet.
I forhold til forslaget om passagerregistrering drøftes det, hvorvidt
forslaget giver tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, og om
behovet for at inddrage specielt mindre passagerskibe, som ikke tidligere
har været pålagt elektronisk indberetning til myndighederne. Endvidere er
der rejst tvivl om de foreslåede rapporteringsplatforme er egnede til
formålet, herunder er tilstrækkeligt robuste.
De centrale punkter i forhandlingerne er:
at fastlægge omfanget af skibe, som skal inddrages i
passagerregistreringen,
at fastlægge en nem og robust registreringsordning,
at balancere den administrative byrde, så den er håndterbar også
for mindre passagerskibe,
at fastholde skibets adgang til oplysningerne, så længe der er
behov herfor,
at beslutte om eventuelle fritagelser sker ud fra en
sikkerhedsmæssig afvejning alene, eller om der også skal tage
hensyn til konkurrencesituationen,
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0013.png
13/14
at finde en afpasset tilgang til håndhævelsen af det reviderede
direktiv, og
at finde en hensigtsmæssig implementeringsperiode, så erhvervet
får en reel mulighed for at tilpasse sig ændringerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt tiltag vedrørende reglerne for passagersejlads,
som bidrager til fastholdelsen af et højt sikkerhedsniveau, til forenkling af
gældende EU regulering, og herunder lette administrative byrder, samt til
gennemførelsen af et velfungerende indre marked. Herudover støttes
generelt en global regulering af sikkerheden til søs.
For passagerskibsdirektivet vil regeringen arbejde for, at der er samme
sikkerhedsniveau ved passagersejlads, uanset hvilket materiale et
passagerskib er lavet af samt for, at det nuværende sikkerhedsniveau for
eksisterende passagerskibe kan opretholdes.
Regeringen stiller sig derfor positiv over for direktivudkastet og vil kunne
støtte en tiltrædelse, såfremt sikkerhedsniveauet ved passagersejlads
fastholdes. Rederingen mener principielt, at alle passagerskibe burde
omfattes. Praksis har dog vist, at passagerskibe under 24 meter
hovedsageligt reguleres under nationale regler, da små passagerskibe er
mere følsomme over for de lokale driftsforhold, som de sejler under.
Med hensyn til sejlskibe så vil disse, ligesom i dag, falde under national
regulering og dermed også under den nationale vurdering af, hvad der er
et ægte sejlskib, og hvad der er et passagerskib udstyret med sejl.
Regeringen kan derfor acceptere, at sejlskibe, samt passagerskibe under
24 meter ikke bliver omfattet af direktivet, da denne justering i praksis
bevarer status quo, og endvidere holdes offshore-servicefartøjer ude af
direktivet, da passagerskibsreglerne ikke tilvejebringer optimal sikkerhed
for det operationsmønster sådanne skibe har, hvor de bl.a. anløber
vindmøller på åbent hav.
For inspektionsdirektivet finder regeringen det positivt at undgå overlap
af inspektioner, hvilket kan reducere de administrative byrder for de
berørte virksomheder og lægger samtidig vægt på, at det nuværende
sikkerhedsniveau opretholdes.
Regeringen stiller sig derfor positiv over for direktivudkastet og vil kunne
støtte en tiltrædelse, såfremt de udestående tekniske knaster bliver løst
tilfredsstillende.
For passagerregistreringsdirektivet stiller regeringen sig positiv over for
direktivudkastet og vil arbejde for at afklare konsekvenserne af den øgede
 Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi 1-2/12-16, transportdelen pkt. 3
1689318_0014.png
14/14
anvendelse af National Single Window for derved at kunne sikre
erhvervet imod unødvendige administrative konsekvenser for rederierne.
Der vil i forlængelse heraf blive arbejdet for at finde hensigtsmæssige
løsninger for mindre passagerskibe, som alene opererer på korte ruter i
beskyttede farvande.
Regeringen arbejder i øvrigt for at opretholde det samme
sikkerhedsniveau ved passagersejlads overalt i Europa, samtidig med at
inspektionsindsatsen optimeres med henblik på at lette de administrative
byrder for erhvervslivet. Regeringen vil arbejde for et robust
rapporteringssystem,
som
indeholder
en
hensigtsmæssig
rapporteringsplatform også for mindre passagerskibe, og som ikke
medfører væsentligt øgede administrative byrder for de involverede.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.