Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3512 - miljø Bilag 1
Offentligt
1698848_0001.png
EU og internationalt
Den 29. november 2016
MFVM 195
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (miljø) den 19. december 2016
____________________________________________________________________
1.
1.
2.
Beskyttelse af menneskers sundhed og miljø ved forsvarlig håndtering af
kemikalier
– Vedtagelse af rådskonklusioner
Intet KOM-nr.
Side 2
1
Rådsmøde nr. 3512 (miljø) den 19. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/12-16 - miljødelen
1698848_0002.png
1. Beskyttelse af menneskers sundhed og miljø ved forsvarlig håndtering af kemikalier
Rådskonklusioner
Nyt notat.
Resumé
Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på at sikre et højt politisk ambitionsniveau for den fortsatte
udvikling af EU's kemikalielovgivning, herunder især i Kommissionens udarbejdelse af strategien for et
ugiftigt miljø, som skal foreligge i 2018, og som er det centrale mål på kemikalieområdet under det 7.
Miljøhandlingsprogram, samt at sikre sammenhæng med de globale initiativer på kemikalieområdet, der
også omfatter perioden efter 2020.
Forslaget vurderes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes ikke at
have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslag forventes sat på dagsordenen til vedtagelse til miljørådsmødet 19. december 2016.
Regeringen agter at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne, idet de udgør et stærkt politisk signal om, at
der på kemikalieområdet skal sikres et fortsat højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø.
Baggrund
Formandskabet har ved dokument 13788/16-INIT den 31. oktober 2016 fremsendt udkast til
rådskonklusioner:
”Protection of human health and the environment through the sound management of
chemicals”.
Formandsskabets udkast er blevet drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe.
Forslaget forefindes ikke i en dansk sprogudgave.
Forslaget forventes endeligt vedtaget på rådsmødet 19. december 2016.
Formål og indhold
Udkastet til rådskonklusioner anerkender og støtter initiativer, igangværende projekter og de resultater på
kemikalieområdet, der allerede er opnået i EU og globalt, og understreger samtidig den dynamiske
opbygning af EU's kemikalielovgivningsramme og betydningen af horisontale tiltag for at nå målsætningerne
i det 7. Miljøhandlingsprogram (7.MHP). Samtidig identificeres synergien til prioriteter inden for andre
igangværende initiativer, eksempelvis inden for Cirkulær Økonomi-pakken, og der identificeres områder, der
kræver særlig opmærksomhed i evalueringen af den nuværende lovgivningsmæssige ramme,
Med vedtagelsen af det 7. Miljøhandlingsprogram forpligtede Kommissionen sig på kemikalieområdet til,
senest i 2018, at udarbejde en strategi for et ugiftigt miljø, som befordrer innovation og udvikling af
bæredygtige erstatninger, herunder ikke-kemiske løsninger, og som bygger på horisontale foranstaltninger,
der inkluderer 4 områder: 1) sikkerheden ved fremstillede nanomaterialer, 2) minimering af udsættelsen for
hormonforstyrrende stoffer, 3) hensigtsmæssige lovgivningsmæssige muligheder for at tackle
kombinationseffekter af kemikalier (cocktaileffekter) og 4) minimering af udsættelsen for kemikalier i
produkter, herunder blandt andet i importerede produkter, med det formål at fremme ikke-giftige
materialekredsløb og mindske indendørs eksponering for skadelige stoffer. Prioriteterne i det 7. MHP. er
reflekteret i formandsskabets udkast til rådskonklusioner.
Sideløbende med udarbejdelsen af strategien for et ugiftigt miljø, foretager EU-Kommissionen en række
evalueringer af den eksisterende lovmæssige ramme på kemikalieområdet, både af EU's kemikalielovgivning,
REACH, og af de produktspecifikke reguleringer på området som led i sit REFIT-program med det formål at
optimere hele lovgivningsrammen. Der er samtidig medlemsstatsdrevne initiativer som fx det dansk
initierede REACH-UP, der bidrager til arbejdet med at påpege relevante indsatsområder i den eksisterende
lovgivningsmæssige ramme samt leverer indspil til, hvordan rammen bedst optimeres mhp. at imødekomme
fremtidige udfordringer. Blandt andet ved at inkludere de 4 områder nævnt i 7 MHP. Samtidig er der et
globalt arbejde i gang med at evaluere den hidtidige indsats for at sikre sundhed og miljø gennem sikker
2
Rådsmøde nr. 3512 (miljø) den 19. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/12-16 - miljødelen
1698848_0003.png
kemikaliehåndtering, samt vurdering af behovet for en fremtidig indsats efter 2020 hvor den nuværende
globale kemikaliestrategi, SAICM, udløber.
Da resultaterne af alle de igangværende initiativer i EU vil være gældende også efter 2020 understreges
vigtigheden af at spille en aktiv rolle i udviklingen af den globale proces vedr. sikker kemikaliehåndtering
efter 2020.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner.
Nærhedsprincippet
En vedtagelse af rådskonklusioner er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Udkastet til rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget. Såfremt konklusionerne efterfølgende måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen, vil forslagets
økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
Forslaget skønnes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke i sig selv at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget skønnes ikke i sig selv at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU Miljøspecialudvalget den 29.11.16. Der kom følgende bemærkning:
Dansk Industri (DI) understregede vigtigheden af, at kemi i produkter blev håndteret, herunder særligt
produkter der importeres til EU fra andre lande. Det blev i den forbindelse understreget, at det er deres
absolut vigtigste prioritet for DI - både af hensyn til deres medlemsvirksomheder og for at fremme
sundheden i befolkningen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes det, at medlemslandende vil bakke op om rådskonklusionerne.
Regeringens generelle holdning
Regeringen ser den fulde implementering af EU kemikalielovgivningen, inklusiv REACH, CLP og
sektorlovgivning, som et vigtigt redskab for at opfylde 2020-målsætningen om sikker kemikaliehåndtering.
Regeringen anerkender samtidig, at yderligere tiltag er nødvendige for at opnå et ugiftigt miljø, således at EU
kan yde et substantielt bidrag til opfyldelsen af den globale 2030-agenda om bæredygtig udvikling.
Regeringen er derfor positiv over for formandsskabets udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter den
ambitiøse linje i rådskonklusionerne og støtter, at det fremhæves, at de 4 horisontale områder (1)
nanomaterialer, 2) hormonforstyrrende stoffer, 3) kombinationseffekter og 4) minimering af udsættelsen for
kemikalier i produkter) skal indgå i strategien for et ugiftigt miljø under 7MHP, for at sikre et højt
beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Regeringen mener også, at strategien skal inddrage andre
nødvendige tiltag for udvikling og gennemførsel af den cirkulære økonomi, således at udvikling af ikke-giftige
materialekredsløb fremmes.
Danmark arbejder for, at initiativer vedrørende eksempelvis en EU strategi for hormonforstyrrende stoffer
samt arbejde med kombinationseffekter af kemikalier inkluderes i konklusionsteksten. Danmark arbejder
3
Rådsmøde nr. 3512 (miljø) den 19. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 19/12-16 - miljødelen
1698848_0004.png
endvidere for vigtigheden af at sikre, at substitution og teknisk innovation kan inkluderes i lovgivningen, og
at forbrugere sikres bedre mulighed for at træffe oplyste valg. Endelig arbejder Danmark for, at det
fremhæves, at en fuld implementering af REACH er nødvendig for at have et solidt fundament at
videreudvikle og implementere nye tiltag på samt på en konsistent tilgang på tværs kemikalielovgivningen.
Regeringen er desuden af den opfattelse, at timingen af udkastet er velvalgt, idet hele EU's lovgivningsramme
på kemikalieområdet er under evaluering, og cirkulær økonomi-pakken diskuteres. Samtidig kan resultatet af
arbejdet med strategien for et ugiftigt miljø bidrage til de globale diskussioner om en mulig ny ramme for
arbejdet med sikker kemikaliehåndtering globalt efter 2020.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.
4