Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3522 - miljø Bilag 2
Offentligt

Dato

14. februar 2017

Samlenotat

J nr. 2017-179

Rådsmøde (miljø) den 28. februar 2017

Dagsorden

Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (”kvotehandelsdirektivet”)

Side



Generel indstilling

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/19

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

1. Forslag til ændring af direktiv om en ordning for handel med kvoter for

drivhusgasemissioner (”kvotehandelsdirektivet”)

KOM(2015) 337

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen fremlagde den 15. juli 2015 forslag til revision af kvotehandelsdirek-

tivet for perioden efter 2020.

Forslaget medfører en ændring af loftet over den samlede kvotemængde for at

tilpasse direktivet til målsætningerne vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober

2014 om interne drivhusgasreduktioner i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til

1990. For at opfylde målet på 40 pct. omkostningseffektivitet besluttede Det Euro-

pæiske Råd, at sektorerne, der er omfattet af kvotehandelsdirektivet, skal reducere

udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005. Forslaget medfører desuden

ændringer i fordelingen af den samlede kvotemængde med oprettelsen af en mo-

derniseringsfond (2 pct. af den samlede kvotemængde) og fortsættelse af innovati-

onsfonden med 400 mio. kvoter. EU’s regler for tildeling af gratiskvoter til beskyttel-

se af industrien mod udflytning af produktion fra EU (såkaldt CO2-lækage) ændres

væsentligt. Der indføres nye kriterier for beregning af, hvilke sektorer der vurderes

som værende i risiko for CO2-lækage. Vedtagelse af forslaget vil medføre behov

for ændring af nuværende dansk ret, der implementerer kvotehandelsdirektivet.

Forslaget vil desuden potentielt medføre økonomiske konsekvenser, særligt på

grund af ændringer i reglerne for gratistildeling af hensyn til risiko for CO2-lækage.

Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet

som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og

teknologineutral drivhusgasreduktion i EU. Regeringen er positiv overfor den over-

ordnede balance i Kommissionens forslag, der vurderes at være i overensstem-

melse med DER-konklusionerne fra 2014. Regeringen arbejder for, at kvotehan-

delssystemet fortsat giver incitament til anvendelsen af energieffektiv teknologi

samt sikrer tilstrækkelig ligebehandling på tværs af EU samt beskyttelse af virk-

somheder, der er i risiko for CO

-lækage. Regeringen arbejder desuden for struktu-

relle reformer af EU’s kvotehandelssystem, der søger at skabe balance mellem

reduktionsomkostningerne inden og uden for kvotehandelssystemet samt rette op

på systemiske fejl ved systemet.

Det maltesiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen til miljø-

rådsmødet den 28. februar 2017 til evt. generel indstilling eller politisk drøftelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd vedtog i oktober 2014 en ramme for klima- og energipolitikken

frem mod 2030. 2030-rammen indeholder som et centralt element et bindende mål

om intern reduktion af drivhusgasudledninger i EU på mindst 40 pct. i 2030 i forhold

til 1990. For at opnå dette mål omkostningseffektivt vedtog Det Europæiske Råd i

Side 2/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

oktober 2014, at sektorerne omfattet af EU’s kvotehandelssystem skal reducere

udledningerne med 43 pct. i 2030 i forhold til 2005, mens sektorerne uden for EU’s

kvotehandelssystem skal reducere udledningerne med 30 pct. i 2030 i forhold til

2005. Det Europæiske Råd angav desuden en række overordnede principper for

reduktionsindsatsen i sektorerne omfattet af kvotehandelssystemet. Forslaget om

ændring af kvotehandelsdirektivet skal implementere de målsætninger og princip-

per for reduktionsindsatsen i de kvoteomfattede sektorer, som Det Europæiske Råd

vedtog i oktober 2014.

Kommissionen har den 15. juli 2015 fremsat forslag om ændring af direktiv

2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og investerin-

ger i kulstoffattige teknologier, KOM(2015) 337. Forslaget er fremsat med hjemmel i

TEUF artikel 192 (1) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslagets centrale dele ændrer kvotehandelsdirektivet på følgende måde:

Den samlede kvotemængde i Fællesskabet

For at opnå den fastsatte interne drivhusgasreduktion i EU på mindst 40 pct. i 2030

ændres den årlige lineære reduktionsfaktor af det samlede kvoteloft fra 1,74 pct. til

2,2 pct. fra 2021 og fremover, jf. tabel 1.

Auktionering af kvoter

Som udmøntning af Det Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014, om at an-

delen af auktioneringskvoter ikke må falde, fastsætter forslaget, at andelen af auk-

tioneringskvoter er 57 pct. fra 2021 og fremover.

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af

en fond (Moderniseringsfonden) til forbedring af energieffektivitet og modernisering

af energisystemerne i medlemsstater med et BNP pr. indbygger på under 60 pct. af

EU-gennemsnittet.

Forslaget ændrer fordelingen af den samlede resterende kvotemængde, der skal

auktioneres (altså 55 pct. af den samlede kvotemængde) blandt medlemsstaterne,

således at 90 pct. heraf fordeles på baggrund af andele af de verificerede emissio-

ner i 2005 eller gennemsnittet i perioden 2005-2007 (højeste tal) i stedet for 88 pct.

som under det eksisterende direktiv. Basisåret for de verificerede emissioner til

beregning af andelene er uændret. De resterende 10 pct. af de 55 pct. af den sam-

lede kvotemængde fordeles blandt bestemte medlemsstater (Bulgarien, Tjekkiet,

Estland, Grækenland, Spanien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,

Portugal) af hensyn til solidaritet og vækst som under det nuværende direktiv med

den ændring, at Belgien, Sverige, Luxembourg og Italien ikke længere er blandt de

tilgodesete medlemsstater. Danmark får hverken før eller efter ændringen andel i

de 10 pct.

Side 3/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Tabel 1: Fordeling af den samlede kvotemængde 2021-30

Antal kvoter

Auktionering:

Heraf:

Til fordeling blandt alle

medlemsstater

Til fordeling blandt lav-

BNP lande

Moderniseringsfond

8,8 mia.

7,6 mia.

0,8 mia.

0,3 mia.

0,4 mia.

6,3 mia.

15,5 mia.

mængde

49,5

5,5

2,6

40,4

100

kvote-

Innovationsfond

Gratistildeling

Total

Med forslaget overføres 250 mio. af de kvoter, som medlemsstaterne afsætter i den

markedsstabiliserende kvotereserve til en fællesskabsreserve til brug for gratiskvo-

tetildeling til nytilkomne anlæg og væsentlig produktionsforøgelse. Denne fælles-

skabsreserve tilføres herudover yderligere et ikke nærmere angivet antal kvoter,

som ifølge de gældende regler skulle have været overført til den markedsstabilise-

rende kvotereserve. Dette tilfører kvotebelagte anlæg ekstra gratiskvoter, mens

medlemsstaternes auktionskvotepulje reduceres.

Medlemsstaternes anvendelse af auktioneringsprovenu

Forslaget tilføjer tre punkter til den nuværende liste over områder, som medlems-

staterne bør anvende mindst 50 pct. af auktioneringsprovenuet på. Disse nye om-

råder er: 1) økonomiske foranstaltninger i overensstemmelse med statsstøttereg-

lerne til gavn for sektorer eller undersektorer, der er i risiko for CO2-lækage på

grund af indirekte omkostninger som følge af omkostninger i forbindelse med driv-

husgasudledninger, som overvæltes i elpriserne, 2) finansiering af klimatiltag inklu-

sive klimatilpasning i sårbare tredjelande, og 3) opkvalificering og re-allokering af

arbejdskraft som led i overgangen til en lavemissionsøkonomi.

Midlertidige regler for harmoniseret gratistildeling af kvoter

Produktionsbenchmarks

Forslaget ændrer bestemmelserne for fastsættelse af de produktionsbenchmarks,

der afgør, hvor mange gratiskvoter de enkelte anlæg får pr. produceret ton. De

nuværende benchmarks for hver sektor er fastsat på baggrund af gennemsnittet af

de 10 pct. mest effektive anlæg i den pågældende sektor i 2007-2008. For at af-

spejle den teknologiske udvikling siden 2007-2008 foreslås de nuværende bench-

marks justeret på baggrund af tre kategorier: Standard, høj eller lav. Som ud-

gangspunkt justeres alle produktionsbenchmarks med en standard 1 pct. årlig re-

duktion fra 2008 til midten af den pågældende femårige periode for gratistildeling

(2023 for perioden 2021-2025 eller 2028 for perioden 2026-2030). For sektorer,

som kun opnår en reduktion af drivhusgasintensiteten på under 0,5 pct. årligt, sæt-

tes reduktionsfaktoren ned til 0,5 pct. For sektorer, som opnår en reduktion af driv-

husgasintensiteten på over 1,5 pct. årligt forbedringsgrad, øges reduktionsfaktoren

til 1,5 pct. Kommissionen foretager vurderingen af sektorernes forbedringsgrader i

Side 4/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

lyset af data, som medlemsstaterne skal fremsende til Kommissionen senest den

30. september 2018.

For at sikre bedre overensstemmelse mellem tildelte kvoter og den faktiske produk-

tion, skal kvotetildeling i perioden 2021-30 ske i to femårige perioder fremfor otte år

i perioden 2013-2020.

Maksimalt niveau af gratiskvoter (reduktionsfaktor)

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktionerede

kvoter ikke må falde, er der sat et loft for den maksimale mængde gratiskvoter.

Hvis dette loft ikke nås i et år, skal den overskydende mængde gratiskvoter anven-

des til at forhindre reduktioner i gratistildelingen i senere år. I tilfælde af at den

maksimale mængde gratiskvoter nås, skal gratistildelingen justeres på en ensartet

måde på tværs af sektorerne.

Fællesskabsreserve

Ligesom i perioden 2013-20 afsættes der i perioden 2021-30 kvoter i en fælles-

skabsreserve til nytilkomne anlæg.

I perioden 2021-30 skal reserven til nytilkomne anlæg ifølge forslaget tilføres uallo-

kerede kvoter fra årene frem til 2020, ligesom der afsættes 250 mio. kvoter fra EU’s

markedsstabiliserende kvotereserve.

Kvoter fra fællesskabsreserven til nytilkomne kan også tildeles ved væsentlig pro-

duktionsforøgelse. Dette er en ændring ift. de gældende regler, hvor der kun kan

tildeles ekstra kvoter ved en kapacitetsforøgelse.

Videreførelse af gratiskvoter

Forslaget fjerner den nuværende formulering om udfasning af visse gratiskvoter i

2027. Alle anlæg, som ikke kommer på listen over sektorer, der vurderes som væ-

rende i risiko for CO2-lækage, jf. beskrivelse nedenfor, tildeles 30 pct. kvoter ift.

benchmarks indtil 2030.

Foranstaltninger til støtte i tilfælde af CO2-lækage

De nuværende kriterier for tildeling af gratiskvoter i tilfælde af CO2-lækage fjernes

med forslaget. I forslaget vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for

CO2-lækage, hvis produktet af sektorens udenrigshandelsintensitet og udlednings-

intensiteten overstiger 0,2. Udenrigshandelsintensitet defineres som forholdet mel-

lem sektorens værdi af eksport plus import til og fra tredjelande og den samlede

omsætning plus import i det Europæiske Økonomiske Område. Udledningsintensi-

tet defineres som udledninger i kg CO2 divideret med bruttoværditilvækst (i Euro).

Vurderes en sektor eller undersektor at være i risiko for CO2-lækage, tildeles der

gratiskvoter svarende til 100 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Sektorer eller undersektorer, hvor resultatet af ovenstående beregning er over

0,18, kan vurderes som værende i risiko for CO2-lækage på baggrund af en kvali-

Side 5/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

tativ vurdering baseret på reduktionspotentialer, markedskarakteristik og profitmar-

gener.

Øvrige sektorer vurderes ikke at være i risiko for CO2-lækage og tildeles gratiskvo-

ter svarende til 30 pct. af de fastsatte produktionsbenchmarks.

Sektorerne defineres på baggrund af NACE-4 koder (branchekode, der først og

fremmest er udarbejdet til statistisk brug). Kommissionen skal inden 31. december

2019 udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som værende i risiko for CO2-

lækage baseret på data fra de tre seneste kalenderår.

Ændringen af kriterierne for tildelingen af gratiskvoter sker bl.a. af hensyn til Det

Europæiske Råds beslutning om, at andelen af auktioneringskvoter ikke må falde.

Dette medfører, at der er et loft over den samlede mængde gratiskvoter, hvilket

nødvendiggør en mere fokuseret tilgang, hvor færre sektorer modtager den høje

andel af gratiskvoter. Kommissionen vurderer, at ca. 6,3 mia. gratiskvoter vil blive

tildelt i perioden 2021-2030.

Ovenstående kriterier er en ændring i forhold til de nuværende, hvor en sektor vur-

deres at være i risiko for CO2-lækage, enten hvis omkostninger forbundet med

kvotehandelsdirektivet udgør mindst 5 pct. af bruttoværditilvæksten og udenrigs-

handelsintensiteten overstiger 10 pct., eller hvis omkostningerne alene udgør

mindst 30 pct., eller udenrigshandelsintensiteten alene overstiger 30 pct.

Midlertidige gratistildelinger til modernisering af elsektoren

Muligheden for gratistildeling til elsektoren med henblik på modernisering fortsætter

efter 2020. Forslaget fastsætter, at det udelukkende er medlemsstater med et BNP

pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet (i 2013), der har mulighed for det-

te. Forslaget fastsætter desuden en række nye kriterier, der skal sikre øget gen-

nemsigtighed i tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsektoren, herunder

indførelse af budrunder og offentliggørelse af udvælgelseskriterier. Tildeling af gra-

tiskvoter til modernisering af elsektoren fratrækkes medlemsstatens egen pulje af

auktioneringskvoter og dermed deres eget auktioneringsprovenu. Tildelingen må

maksimalt udgøre 40 pct. af medlemsstatens pulje af auktioneringskvoter.

Innovationsfond

I perioden 2013-20 var der afsat en pulje på 300 mio. kvoter til fremme af demon-

strationsprojekter og innovation i kulstoffattige teknologier (NER 300). Med forsla-

get tilføres denne pulje yderligere 50 mio. kvoter fra EU’s markedsstabiliserende

kvotereserve som supplement til eksisterende midler før 2021.

Innovationsfonden foreslås desuden videretilført i perioden 2021-30 ved at tilføre

400 mio. kvoter (Innovationsfonden/NER400).

Moderniseringsfond

2 pct. af den samlede kvotemængde skal auktioneres med henblik på oprettelse af

en fond til forbedring af energieffektivitet og modernisering af energisystemerne i

Side 6/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

medlemsstater med et BNP pr. indbygger under 60 pct. af EU-gennemsnittet. Mid-

lerne i fonden fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle baseret 50 pct. på med-

lemsstaternes andel af de verificerede udledninger og 50 pct. på andel af BNP pr.

indbygger. Fonden forvaltes af en bestyrelse, der fastsætter de overordnede ret-

ningslinjer, og en komité bestående af repræsentanter fra de begunstigede med-

lemsstater, Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og tre valgte repræ-

sentanter fra de øvrige medlemsstater, der varetager den daglige drift.

Øvrige bestemmelser

Internationale kreditter

Som følge af Det Europæiske Råds beslutning om et internt reduktionsmål for EU i

2030 kan der ikke længere anvendes internationale klimakreditter i rammerne af

kvotehandelsdirektivet.

Kvoters gyldighed

Med forslaget ændres perioden for udstedte kvoters gyldighed således, at kvoter

udstedt fra 1. januar 2013 har tidsubegrænset gyldighed i stedet for otte års gyldig-

hed fra 2013. Kvoter udstedt fra 1. januar 2021 skal være mærket med, hvilken ti-

års periode startende fra 2021 de er udstedt i. De vil være gyldige fra første år i den

periode og er herefter tidsubegrænset.

Rapportering

Medlemsstaterne skal hvert femte år bl.a. fremsende lister med data om kvotebe-

lagte virksomheders produktionsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion

og emissioner på delinstallationsniveau. Første indrapportering skal ske senest 30.

september 2018.

Beføjelser

Forslaget tilpasser kvotehandelsdirektivet til Lissabon-traktaten, hvormed Kommis-

sionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter. Dette indebærer, at Kommissionen tildeles beføjelser på f.eks. følgende

områder: Auktioners tidsmæssige og administrative forløb, fællesskabsregler for

harmoniseret gratistildeling, udarbejdelse af produktionsbenchmarks, kriterier for

tildeling af midler under Innovationsfonden, udarbejdelse af liste over sektorer i

risiko for CO2-lækage, implementering af moderniseringsfonden, regler for over-

vågning og rapportering af udledninger, verifikation og akkreditering, sanktioner,

fælleskabets kvoteregister samt ændringer af bilagene i direktivet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver.

Kommissionens forslag behandles i både Europa-Parlamentets udvalg for Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og udvalget for Industri, Forskning og

Energi (ITRE). ENVI har enekompetence på hele forslaget med undtagelse af en

række artikler i forlaget, hvor ITRE er associeret udvalg, og hvor der således er

fælles kompetence mellem ENVI og ITRE. Det angår bl.a. auktionering af kvoter til

Side 7/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Moderniseringsfonden, midlertidig tildeling af gratiskvoter til modernisering af elsek-

toren, og visse bestemmelser relateret til gratistildeling, herunder kompensation for

indirekte omkostninger.

Europa-Parlamentet ventes at stemme om dets samlede holdning til forslaget på

plenarforsamlingen medio februar 2017. På nuværende tidspunkt forelægger såle-

des alene udtalelser fra de ansvarlige fagudvalg, der dog ikke repræsenterer Par-

lamentets konsoliderede holdning.

ITRE-udvalget har afgivet en udtalelse. ITRE-udvalget lægger op at øge andelen af

gratiskvoter fra 40 pct. til op til 45 pct. I stedet for at tage kvoter fra den markeds-

stabiliserende kvotereserve til gratistildeling foreslås det at annullere 300 millioner

kvoter fra reserven. Endvidere foreslås en juridisk forpligtelse til at anvende 80 pct.

af auktionsprovenuet til diverse klimatiltag samt oprettelse af to nye fonde, som

skal støtte henholdsvis elintensitive virksomheder samt lav-BNP lande, og en for-

øgelse af Innovationsfonden med 50 pct. ift. Kommissionens forslag. ITRE efter-

spørger desuden en fuld opdatering af gældende benchmarks samt en 10 pct. tær-

skelværdi for ændring af gratiskvotetildelingen set ift. stigninger og fald i produkti-

onsomfang set ift. de af Kommissionen foreslåede basisperioder.

ENVI-udvalget har også afgivet en udtalelse. Blandt de væsentlige elementer kan

bl.a. fremhæves, at ENVI-udvalget lægger op til en betinget reduktion af auktione-

ringsandelen på 5 pct. fra 57 til 52 pct., såfremt der bliver brug for ekstra gratiskvo-

ter i perioden, og at evt. overskydende kvoter kan annulleres (dog maksimalt 200

mio. kvoter). Dernæst foreslås det, at undersektorer skal have mulighed for en

CO2-lækage vurdering. Hvad angår strukturelle reformer lægger ENVI-udvalget op

til at fordoble det årlige optag i den markedsstabiliserende kvotereserve fra 12 til 24

pct. fra 2019-2023. Det foreslås derudover at annullere 800 mio. kvoter fra reser-

ven ved starten af perioden. Endvidere foreslås det, at øge den lineære reduktions-

faktor for perioden til 2,4. Dernæst foreslås oprettelsen af en ny social fond til regi-

oner i lav-BNP-lande med mange arbejdspladser i CO2-intensive brancher samt en

forøgelse af Innovationsfonden med 50 pct. ift. Kommissionens forslag. ENVI efter-

spørger desuden en centraliseret kompensationsordning for indirekte omkostnin-

ger.

5. Nærhedsprincippet

For overholdelse af nærhedsprincippet henviser Kommissionen til, at det eksiste-

rende kvotehandelsdirektiv er gældende EU-lovgivning, der fortsætter efter 2020.

En ændring af det eksisterende direktiv i overensstemmelse med målsætningerne i

forslaget kan kun ske via et ændringsforslag fra Kommissionen på EU-niveau.

Kommissionen henviser yderligere til, at klimaforandringer er et grænseoverskri-

dende problem, hvorfor en koordineret indsats på EU niveau eller globalt niveau,

hvor muligt, er nødvendig.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt, idet klimaforandringer er

et grænseoverskridende problem, hvor regulering på EU-niveau har klare fordele

frem for selvstændig regulering i de enkelte medlemsstater. Regeringen finder des-

Side 8/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

uden, at ændring af det eksisterende kvotehandelsdirektiv, der også er gældende

efter 2020, kun kan ske på initiativ af Kommissionen gennem et ændringsforslag.

6. Gældende dansk ret

Kvotehandelsdirektivet er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov

nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).

Lov om CO2-kvoter har følgende tilknyttede bekendtgørelser:



BEK nr. 95 af 29/01/2015 - Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det

Danske Kyoto-register.

BEK nr. 1571 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser vedrørende forhold omfattet af lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1570 af 23/12/2014 - Bekendtgørelse om CO2-kvoter

BEK nr. 1238 af 30/10/2013 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser, der vedrører aktiviteter omfattet af lov om CO2-

kvoter

BEK nr. 14 af 14/01/2013 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse

om konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register og bekendtgø-

relse om betaling af gebyr for konti i EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske

Kyoto-register

BEK nr. 1357 af 17/12/2012 - Bekendtgørelse om henlæggelse af visse befø-

jelser i lov om CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen

BEK nr. 1201 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om gennemførelse af visse af

Kommissionens afgørelser samt berigtigelse, der vedrører aktiviteter omfattet

af lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1182 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af bio-

brændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af

lov om CO2-kvoter

BEK nr. 1180 af 12/12/2012 - Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørel-

se om verifikation og rapportering af CO2-udledning og tonkilometerdata m.v.

BEK nr. 436 af 11/05/2012 - Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser

BEK nr. 1627 af 12/12/2015 - Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om

CO2-kvoter

BEK nr. 118 af 27/02/2008 - Bekendtgørelse om kvoteregisteret samt CDM- og

JI-projekter og -kreditter

BEK nr. 664 af 19/06/2006 - Bekendtgørelse om forretningsorden for Energi-

klagenævnet (Energiklagenævnets forretningsorden)



7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ændring af lov om CO2-kvoter. Ved-

tagelse kan desuden medføre behov for ændring af de tilknyttede bekendtgørelser

til lov om CO2-kvoter.

Side 9/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af forslaget vil potentielt have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Den øgede årlige reduktion af kvotemængden kan medføre en højere kvotepris.

Det vil alt andet lige øge virksomhedernes omkostninger til kvotekøb. En øget kvo-

tepris vil desuden medføre en forøget pris på elektricitet, mens støttebehovet til

udbygning med vedvarende energi vil blive reduceret. Samtidig kan efterspørgslen

efter klimateknologier i EU tænkes at stige, bl.a. til gavn for de erhverv, som produ-

cerer sådanne teknologier. Desuden vil en højere kvotepris gavne danske virksom-

heder, der ifølge en analyse fra 2013 generelt er mindre CO2-intensive end deres

europæiske konkurrenter på de største danske eksportmarkeder.

En højere kvotepris kan samtidig forringe europæiske virksomheders konkurrence-

evne ift. konkurrenter i tredjelande udenfor EU, som ikke er underlagt tilsvarende

klimaregulering, hvorfor Kommissionen foreslår fremover at fokusere kompensatio-

nen i form af tildeling af gratiskvoter til de sektorer, der vurderes at være i størst

risiko for CO2-lækage. En række analyser har peget på, at der indtil videre ikke er

tegn på CO2-lækage fra EU som følge af EU’s kvotehandelssystem. Dette kan

formentlig forklares med, at kvoteprisen er meget lav pga. et stort kvoteoverskud,

og at de fleste sektorer i EU hidtil har fået tildelt flere kvoter end deres drivhusgas-

udledning.

En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger bl.a. af reglerne

for gratistildeling af kvoter. En vurdering af ændringerne i reglerne for gratiskvotetil-

deling vil først kunne foretages endeligt, når Kommissionen ifølge forslaget senest

31. december 2019 skal udarbejde en liste over sektorer, der vurderes som væren-

de i risiko for CO2-lækage baseret på data for udledningsniveauer og udenrigshan-

del på sektorniveau i EU i årene 2016, 2017 og 2018.

En central regelændring i forslaget er, at sektorer skal vurderes på baggrund af

produktet af to kriterier (udenrigshandel og udledningsintensitet), og at der derfor

ikke er mulighed for at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage på bag-

grund af kun ét kriterium (enten omkostninger forbundet med kvotehandelsdirekti-

vet eller udenrigshandel) som under de nuværende bestemmelser.

Kommissionen vurderer, at der med ovennævnte regelændring på EU-niveau vil

være ca. 50 sektorer, der ser ud til fortsat at kunne klassificeres som værende i

risiko for CO2-lækage, og som ifølge forslaget vil kunne modtage 100 pct. gratis

kvoter i forhold til fastsatte benchmarks, i modsætning til de nuværende ca. 163

sektorer. Kommissionen har dog ikke fremlagt en liste over konkrete berørte sekto-

rer. Hertil kommer, at flere sektorer vil kunne tilføjes listen efter en kvalitativ vurde-

ring. Trods den betydelige reduktion i antal af sektorer, der vurderes i risiko for

CO2-lækage, vurderer Kommissionen, at ca. 94 pct. af industriens udledninger på

EU-plan (i modsætning til 97 pct. i dag) med Kommissionens forslag fortsat vil være

Side 10/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

omfattet af 100 pct. gratiskvotetildeling ift. benchmark. De resterede ca. 6 pct. af de

samlede industriudledninger vil modtage 30 pct. af benchmark.

Gratiskvotetildelingen til de enkelte anlæg og sektorer vil i øvrigt afhænge af, dels

anlæggenes fremtidige produktionsniveau, dels aftrapningstakten for benchmark-

værdierne frem mod 2030 og evt. ensartet justering. Kvotetildelingen kan desuden

afhænge af, hvorvidt der på de enkelte anlæg sker en væsentlig produktionsfor-

øgelse.

Vurderingen af, hvor mange sektorer der kan blive omfattet, er baseret på, at sekto-

rerne fortsat i 2016, 2017 og 2018 vil have samme udledningsintensitet (målt som

udledning relativt set i forhold til bruttoværditilvækst) og udenrigshandel på EU-

sektorniveau, som det har været tilfældet historisk, hvorfor fremtidige ændringer i

disse parametre, eller evt. i sektorernes opdeling i statistiske branchekoder, kan

medføre enten en reduktion eller en forøgelse af antallet af potentielt omfattede

sektorer.



Vurdering af gratiskvotetildeling til danske anlæg

Der var i 2015 i alt 318 kvoteomfattede anlæg i Danmark. Af disse var 236

anlæg

til produktion af el og/eller varme. De resterende 82 anlæg ligger i kategorien indu-

stri. Ift. emissionerne i 2014 udleder de 82 industrianlæg lidt under en tredjedel af

de kvoteomfattede anlægs emissioner. En relativt stor andel af den danske indu-

stris emissioner er koncentreret på 10 anlæg.

Lidt under halvdelen af de ca. 61 kvotebelagte danske anlæg, der i 2020 er omfat-

tet af CO2-lækagereglerne vurderes fortsat at kunne komme i betragtning til at

modtage 100 pct. gratiskvoter (set i forhold til benchmarks) efter 2020 med Kom-

missionens forslag til nye lækagevurderingskriterier, hvis de EU-sektorer, de pt. er

kategoriseret i, fortsat har samme udenrigshandels- og udledningsintensitet frem-

over. Disse ca. 30 anlæg forventes i 2020 at modtage i størrelsesordenen 89 pct. af

gratiskvotetildelingen til CO2-lækageudsatte anlæg i Danmark. Øvrige industrian-

læg samt fjernvarmeproducenterne kan forventes at modtage 30 pct. gratis kvoter

set i forhold til benchmarks.

Det er vanskeligt at vurdere det potentielle omfang af gratiskvotetildeling til danske

kvotebelagte anlæg i perioden 2021-30 ved Kommissionens forslag, da gratiskvote-

tildelingen blandt andet vil afhænge af fremtidige konjunkturer og produktionsni-

veauer samt aftrapningstakten for EU-benchmarks mm. Groft skønnet vurderes

det, at de 318 danske kvotebelagte anlæg samlet set under en række usikre be-

regningsforudsætninger vil kunne modtage op til ca. 47

mio. kvoter i tiårsperioden.

I dette antal er medregnet syv gartnerier, to produktionsenheder, som er oprettet af industrivirksomhe-

der til at levere varme samt et gasbehandlingsanlæg.

Skønnet er baseret på følgende usikre beregningsforudsætninger:

- 30 anlæg antages at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtage 100 pct. af

benchmark

- øvrige anlæg antages ikke at blive vurderet som værende i risiko for CO2-lækage og modtager 30 pct.

af benchmark.

- Der er tvivl om hvorvidt gasudvinding vil forblive omfattet af lækagereglerne. Bliver gasudvinding ikke

omfattet, kan gratiskvotetildelingen blive reduceret, men hvor meget vides ikke.

Side 11/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

I 2030 vurderes gratiskvotetildelingen til danske kvotebelagte anlæg som følge af

bl.a. den overordnede reduktion af kvotemængden for EU samlet set at kunne blive

reduceret til ca. 4,4 mio. eller derunder mod forventeligt ca. 7 mio. i 2020.

Estimatet for gratiskvotetildelingen til danske anlæg er bl.a. baseret på fastholdelse

af produktionsomfanget på 2013-15 niveauet samt aftrapning af gældende bench-

marks med 1 pct. årligt.

Såfremt produktionen stiger eller falder, vil omfanget af gratiskvoter tillige stige eller

falde, dog afhængigt af hvordan de nærmere regler herfor fastsættes.

Såfremt det måtte blive vedtaget at opdatere gældende benchmarks ift. teknologi-

udviklingen ved brug af data fra de seneste år, vil gratiskvotetildelingen til mange

sektorer falde eller stige set ift. Kommissionens forslag. Det er dog vanskeligt at

kvantificere den mulige effekt heraf, bl.a. fordi benchmarks vil blive fastsat ift. CO2-

intensiteten fra de 10 pct. mest effektive anlæg i EU indenfor hver enkelt sektor.

Det kan ikke udelukkes, at opdatering af fall-back benchmarks for sektorer, hvor

der ikke er fastsat produktbenchmarks, også kan blive ændret væsentligt. Hvis det

vedtages at opdatere benchmarkværdierne for gratiskvotetildeling vil dette skulle

ske efterfølgende i komiteprocedure på baggrund af en dataindsamling i EU. Æn-

dring af fall-back benchmarks vil potentielt kunne få stor betydning for danske kvo-

tebelagte anlæg, idet størstedelen af gratiskvotetildelingen tildeles på baggrund af

fall-back benchmarks i Danmark. Herudover kan ændringer af de af Kommissionen

foreslåede reduktionssatser for gratiskvotetildelingen (set ift. benchmarks) få be-

tydning for mængden af gratiskvoter.

Tildelingen af gratiskvoter finder sted på grundlag af vilkår, der for hele EU er ens

for anlæg inden for de samme sektorer. Der er dermed som udgangspunkt tale om

en ensrettet reduktion uden konkurrenceforvridende effekter i de enkelte sektorer

på tværs af EU.



Øvrige byrder

Direktivet medfører mindre administrative byrder for dansk erhvervsliv. De nye ad-

ministrative byrder består bl.a. i, at de 360 produktionsenheder omfattet af CO2-

kvoteordningen skal indberette informationer om produktionsenhedernes produkti-

onsniveau, transmission af varme og gas, elproduktion og emissioner på del-

installationsniveau. Medlemsstaterne skal indsende disse data til Kommissionen

hvert 5. år.

Det vurderes, at direktivet kan medføre administrative omkostninger for de admini-

strerende myndigheder, hvis reglerne om regulering af tildeling som følge af sti-

- For alle anlæg antages produktionsomfanget at forblive på 2013-15 niveauet frem til 2030. Ændres

produktionsomfanget, kan gratiskvotetildelingen blive øget eller reduceret, alt efter hvilke tærskelværdier

der anvendes. Hvis produktionsniveauet stiger meget på EU-niveau, kan det blive nødvendigt at justere

alle EU-anlægs kvotetildeling ligeligt nedad, hvilket vil reducere tildelingen yderligere.

- Benchmarks antages som et regneeksempel aftrappet med 1 pct. årligt for alle anlæg. For kraftvarme-

anlæg antages kvotetildelingen desuden reduceret med en lineær reduktionsfaktor, men det er uklart,

hvorvidt ændringsforslaget også vil videreføre en reduktionsfaktor for al fjern- og kraftvarmeproduktion,

hvorfor gratiskvotetildelingen kan blive mindre end antaget i det nævnte grove beregningseksempel).

Side 12/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

gende aktivitetsniveau skal medføre ændret tildeling. I den sammenhæng er det

dog uklart, i hvilket omfang tildelingsreglerne ændres. De administrative omkost-

ninger dækkes via gebyrfinansiering af de omfattede virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser

Med Kommissionens forslag bevarer Danmark samme andel af kvoteauktione-

ringsprovenuet som under det nuværende direktiv. Dermed forventes den danske

stat at få tildelt provenuet fra salg af forventeligt ca. 107 mio. kvoter, svarende til

ca. 6-18 mia. kr. over perioden, afhængig af kvoteprisudviklingen. Provenuet fra

salg af formentlig minimum 7 mio. af disse danske auktionskvoter kan dog forven-

tes udskudt til efter 2030, fordi kvoterne forventes overført til EU’s markedsstabili-

serende kvotereserve i starten af perioden 2021-30.

Kommissionens forslag til fordeling af provenuet fra kvoteauktioneringen mellem

medlemsstaterne vurderes at være gunstigt for Danmark. For det første baseres

fordelingen af størstedelen af provenuet fortsat på medlemsstaternes andel af driv-

husgasudledningen i basisårsperioden 2005-07. Denne periode tager højde for

Danmarks særligt høje udledninger i 2006 samt Danmarks reduktionsindsats siden

2005. For det andet forventes Danmark at reducere ETS-udledningen mere end

EU-gennemsnittet fremadrettet.

Kommissionen foreslår overførsel af 50 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende

kvotereserve til NER300-innovationspuljen inden 2021. Kommissionen foreslår

desuden, at i alt ca. 400 mio. kvoter fra den markedsstabiliserende kvotereserve

overføres til en pulje til brug for gratistildeling i perioden 2021-30 til nye anlæg eller

udvidelse af produktionsomfang på eksisterende anlæg. Isoleret set kan dette be-

tyde, at ca. 6 mio. kvoter, den danske stat forventes at overføre til den markedssta-

biliserende kvotereserve, videreføres til den europæiske industri, hvilket på længe-

re sigt vil medføre tabt auktioneringsprovenu til den danske stat.

Forslaget kan medføre et mindre provenu fra energiafgifterne som følge af, at der

anvendes mindre energi, når der kommer færre kvoter og kvoteprisen stiger.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget

medvirker til implementering af Det Europæiske Råds beslutning om et internt driv-

husgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i EU i 2030.

8. Høring

Kommissionens forslag har været behandlet samt sendt i høring i specialudvalget

for energi-, forsynings-, og klimapolitik. Der er i forbindelse hermed indkommet

bemærkninger fra 11 høringsparter:

Energi- og Olieforum (EOF) støtter ETS som det mest omkostningseffektive mar-

kedsbaserede redskab til CO

-reduktioner i kraftværks- og industrisektoren. EOF

støtter Kommissionens fokus på carbon leakage beskyttelse, men mener ikke, at

Kommissionens forslag indeholder tilstrækkelige strukturelle forbedringer af de

Side 13/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

nuværende bestemmelser på området særligt i forhold til at sikre, at de mest effek-

tive anlæg i de udsatte sektorer ikke pålægges unødige omkostninger. Dette gæl-

der særligt i forhold til den europæiske raffinaderisektor. EOF mener, at de bedst

præsterende i de udsatte sektorer skal modtage gratistildeling på 100 pct. af

benchmarkniveauerne uden anvendelse af korrektionsfaktor. Herudover bør gratis-

tildelingen baseres på aktivitet/præstation, der omfatter de seneste årlige aktivitets-

niveauer. EOF mener, at benchmarks skal beregnes før starten af fjerde handels-

periode og forblive gyldige i hele perioden. For sektorer med en ”stejl” benchmark

kurve bør benchmark beregnes på baggrund af de 25 pct. bedste fremfor 10 pct.

Yderligere mener Energi- og olieforum, at forslaget skal tage højde for kvotehan-

delssystemets negative virkninger på elpriser gennem en harmoniseret tilgang og

at raffinering bør tilføjes til listen over sektorer, der er berettiget til kompensation på

baggrund af elektricitets-intensitet. EOF mener, at alle tekniske detaljer, der er af-

gørende for beregning af gratistildeling af kvoter fastsættes nu fremfor senere i

form af delegerede- eller gennemførelsesretsakter. EOF støtter desuden, at de

administrative byrder ikke bør øges, og at dette bør være fokus for revisionen af

kvotehandelsdirektivet.

Dansk Fjernvarme savner regler for, hvordan kvoter allokeres til kraftvarmeanlæg

for at undgå mulig indirekte statsstøtte i de enkelte medlemslande. I forbindelse

med reglerne for benchmark anbefaler Dansk Fjernvarme, at værdierne justeres

ved en afvigelse på 3-5 pct. fremfor 0,5 pct. Dansk Fjernvarme mener desuden, at

reglerne for justering af kvotetildeling ved ændring i produktion bør forenkles.

VedvarendeEnergi mener, at Danmark skal lægge vægt på, at ETS ikke er det

centrale element i EU’s regulering af drivhusgasudledninger grundet den lave kvo-

tepris, og at øvrig regulering som VE-direktivet, ECO-design direktivet og nationale

reduktionsmål i ikke-kvotesektoren er vigtigere. Vedvarende Energi mener, at

Kommissionens forslag er utilstrækkeligt og foreslår et øget ambitionsniveau. Kon-

kret mener Vedvarende Energi, at den årlige reduktion af kvoteloftet bør være om-

kring 5 pct. fremfor 2,2 pct., at kvoter skal devalueres med en faktor 2-3 efter hver

handelsperiode, og at forslaget om, at udstedte kvoter skal være gyldige uendeligt,

skal fjernes. Vedvarende Energi mener, at andelen af gratiskvoter er for stor og

foreslår, at der gennemføres en ny vurdering af, hvilke brancher og virksomheder

der i praksis er udsat for væsentlig, urimelig konkurrence fra ikke-EU lande på

grund af kvotehandelssystemet. Vedvarende Energi bemærker, at da danske virk-

somheder generelt er mere energieffektive end deres konkurrenter, og da den dan-

ske elforsyning i stadigt mindre omfang kommer fra fossil energi, påvirkes de min-

dre af stigende kvotepriser end deres konkurrenter og får dermed en konkurrence-

fordel. Vedvarende Energi foreslår, at de foreslåede fælles puljer reduceres mest

muligt, og at der indføres fælles retningslinjer for anvendelse af auktioneringspro-

venu med henblik på finansiering vedvarende energi, energibesparelser samt glo-

bal klimafinansiering. Vedvarende Energi er imod uddeling af gratiskvoter til elpro-

duktion efter 2020. Herudover mener Vedvarende Energi, at der skal sikres åben-

hed i administrationen af kvotehandelssystemet ved overgang til regler baseret på

Lissabontraktaten.

Side 14/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Det Økologiske Råd og Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig høringssva-

ret fra Vedvarende Energi.

Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden påpeger desuden behovet for

videre analyse af forslagets økonomiske effekter med henblik på at fastsætte en

dansk holdning til forslaget.

WWF Verdensnaturfonden mener ikke, at Kommissionens forslag er vidtgående

nok til at skabe en varig løsning og opfordrer regeringen til at arbejde for en per-

manent annullering af de overskydende kvoter. WWF Verdensnaturfonden mener

desuden ikke, at den årlige reduktionsfaktor på 2,2 pct. er ambitiøs nok. Med hen-

syn til tildeling af gratiskvoter mener WWF Verdensnaturfonden, at reglerne for

CO2-lækage bør styrkes betydeligt, så det kun er virksomheder og brancher, der

reelt udsættes for urimelig konkurrence på grund af kvotehandelssystemet, der

inkluderes på listen. Herudover opfordrer WWF Verdensnaturfonden til, at en høje-

re andel af auktioneringsprovenuet øremærkes til investeringer i vedvarende energi

og energieffektiviseringer.

Dansk Energi mener, at Danmark bør arbejde for en ambitiøs reform af kvotehan-

delssystemet med fokus på en stabil og højere kvotepris til at drive investeringer i

omstilling og effektivisering af energisystemet. Dansk Energi finder det afgørende,

at kompensationen til europæisk industri ikke undergraver kvotehandelssystemet

og skaber behov for nationale subsidieordninger. Dansk Energi mener, at det er en

udfordring, at elsektorerne i central- og østeuropæiske medlemslande fortsat tilde-

les gratiskvoter efter 2020, da det vil forvride markedet og mindske incitamentet til

grøn omstilling i de pågældende lande. Dansk Energi mener, at det er væsentligt,

at moderniseringsfonden støtter reel modernisering af energisektoren i form af bå-

de hardware og software til integration af den øgede mængde vedvarende energi i

elsystemet. Vedrørende kompensation af el-intensive industri i Europa mener

Dansk Energi, at det vil være gavnligt med en mere harmoniseret tilgang frem for

nationale ordninger. Herudover mener Dansk Energi, at en udvidelse af kvotehan-

delssystemet udover EU’s grænser fortsat bør være en prioritet.

Landbrug og Fødevarer finder de foreslåede ændringer vedrørende kvotetildeling

ved produktionsændringer relevante og positive og støtter tiltaget med hyppigere

tilpasning mellem gratiskvoter og produktionsdata. Landbrug og Fødevarer opfor-

drer regeringen til at arbejde for, at danske erhvervsvirksomheder i mindst mulig

grad oplever nye omkostninger som følge af ændrede regler for gratistildeling.

Landbrug og Fødevarer efterspørger højere grad af fleksibilitet og sammenhæng

mellem EU’s indsats i sektorerne inden for og uden for kvotehandelssystemet og

opfordrer regeringen til at forfølge dette i byrdefordelingen af reduktionsindsatsen i

ikke-kvotesektorerne. Adgangen for brug af kvoter fra kvotehandelssystemet i de

ikke-kvotebelagte sektorer kan fokuseres mod anvendelse i land- og arealanven-

delsessektorerne. Endvidere bemærker Landbrug og Fødevarer, at en højere kvo-

tepris som følge af strukturelle reformer kan være fordyrende ift. anvendelsen af

Danmarks ETS-fleksibilitet til at indfri målet for de ikke-kvotebelagte sektorer. Yder-

ligere fleksibilitet kunne også opnås gennem anvendelse af overskydende kvoter

Side 15/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

via Markedsstabiliseringsreserven i en ny landsektorsøjle. Landbrug og Fødevarer

foreslår, at auktioneringsprovenu kan anvendes til omstilling til lavemissionsøko-

nomi inden for de ikke-kvotebelagte sektorer, eksempelvis landbruget, samt at mid-

lerne under NER400-puljen i så høj grad som muligt gøres tilgængelige for danske

projekter. Landbrug og Fødevarer opfordrer til, at EU’s regler for CO2-lækage sup-

pleres med en regionaliseret tilgang for at tage højde for sektorer med væsentligt

forskellige eksportmønstre på tværs af EU. Endelig opfordrer Landbrug og Fødeva-

rer til, at undersektorer (på henholdsvis CPA- og Prodcom-niveau) i potentiel risiko

for CO2-lækage også bør have mulighed for at blive inkluderet under CO2-

lækagereglerne.

Dansk Industri støtter kvotehandelssystemet som det centrale element i EU’s kli-

maindsats og ser Kommissionens forslag som et vigtigt første skridt i den udvikling.

Dansk Industri lægger vægt på, at de mest effektive installationer ikke oplever unø-

dige omkostninger som følge af kvotehandelssystemet og ser i den forbindelse

ændringer i reglerne for benchmark og korrektionsfaktoren som usikkerheder. I

stedet bør anvendelse af markedsstabiliseringsreserven sikre, at de bedst præste-

rende installationer modtager 100 pct. af deres kvotebehov uden anvendelse af en

korrektionsfaktor. Dansk Industri opfordrer desuden regeringen til at undersøge

grundlaget for fastsættelsen af andelen af auktioneringskvoter til 57 pct. Dansk

Industri ser forslaget som en umiddelbar svækkelse af reglerne for konkurrencebe-

skyttelse og ønsker, at konsekvenserne heraf for danske virksomheder afdækkes

hurtigst muligt. Dansk Industri mener i den sammenhæng, at det er problematisk, at

Kommissionens konsekvensanalyse af forslaget ikke indeholder analyse af den

valgte model for gratistildeling. Med hensyn forslagets konkurrencemæssige effekt

på danske virksomheder mener Dansk Industri, at det skal vurderes ud fra en sam-

let betragtning på baggrund af danske virksomhederes samlede energiomkostnin-

ger. Dansk Industri ser positivt på en mere dynamisk tilgang til kvotetildeling med

større fleksibilitet i forhold til ændringer i produktionsomfang og konjekturmæssige

udsving. Dansk Industri mener, at nationale støtteordninger vedrørende indirekte

omkostninger potentielt kan skabe forvridning mellem medlemslandene og opfor-

drer regeringen til at analysere dette element nærmere. Herudover mener Dansk

Industri, at det er positivt med nye fonde, der inkluderer projekter i industrien og i

energisektoren. Dansk Industri fremhæver behovet for videre analyse af forslagets

tekniske elementer og økonomiske implikationer.

Bryggeriforeningen fremhæver behovet for, at det samlede regelsæt, herunder

særligt de administrative krav, forenkles og reduceres betydeligt. Bryggeriforenin-

gen kan ikke støtte forslaget om fast reduktion af benchmarks med hhv. 0,5 pct., 1

pct. og 1,5 pct. men mener, at reglerne for fastsættelse af benchmarks skal tilgode-

se de virksomheder, der har investeret mest i at reducere sine udledninger og ikke

belønne de sektorer, der ikke har ydet samme reduktionsindsats. Bryggeriforenin-

gen mener, at auktioneringsprovenuet i højere grad skal tilbageføres til de kvote-

omfattede virksomheder med henblik på bedre rammevilkår for fremtidige CO2-

reduktioner.

Side 16/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Olie Gas Danmark opfordrer til, at den nuværende anvendelse af NACE koder til

registrering af sektorer til brug for gratistildeling fastholdes for at mindske de admi-

nistrative omkostninger. Olie Gas Danmark oplyser, at man ønsker mere fleksibilitet

i forhold til rapportering, da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at rapportere

på det disaggregerede niveau (NACE4-koder), som fremgår i Kommissionens for-

slag. Olie Gas Danmark opfordrer endvidere til, at de økonomiske konsekvenser

belyses mest muligt før vedtagelse af forslaget. Olie Gas Danmark finder det be-

kymrende, at udledning af CO2 fra egenproduktion af el offshore ikke medtages i

grundlaget for tildeling af gratiskvoter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår flere forskellige emner, hvoraf særligt

følgende kan fremhæves:

Et mindre antal medlemsstater har foreslået, at der afsættes en lavere andel af den

samlede kvotemængde til auktionering blandt medlemsstaterne, eventuelt i en be-

tinget form, for dermed at kunne afsætte en større andel som kompensation i form

af gratiskvoter til industrien, hvilket dog umiddelbart strider mod DER-

konklusionerne fra 2014. Enkelte medlemsstater har desuden foreslået, at en andel

af medlemsstaternes samlede provenu fra auktionskvoterne i EU øremærkes til

EU-harmoniseret støtte til visse elintensive kvotebelagte anlæg/sektorer på tværs

af EU for at kompensere for en højere elpris som følge af overvæltning af kvotepri-

sen i elprisen.

En række medlemsstater har foreslået en alternativ tilgang til vurdering af, hvilke

sektorer der vurderes at være i risiko for CO2-lækage med tildelingskriterier, der

differentierer graden af gratiskvotetildeling mellem forskellige sektorer yderligere,

end foreslået af Kommissionen, og herunder udfasning af gratiskvotetildelingen til

sektorer, der ikke lever op til kriterierne for udsathed for CO2-lækage.

En stor gruppe medlemsstater argumenterer for forskellige muligheder for at ændre

og/eller supplere kriterierne for, om sektorer vurderes at være i risiko for CO2-

lækage, bl.a. ved i højere grad at tillade kvalitative analyser for sektorers eller un-

dersektorers potentielle risiko for CO2-lækage.

En stor gruppe medlemsstater synes ligeledes at foretrække opdatering af de gæl-

dende benchmarks for gratiskvotetildelingen, så de reflekterer den faktiske tekno-

logiske udvikling, samt at ændre de af Kommissionen foreslåede reduktionssatser

for gratiskvotetildelingen set ift. benchmarks. Nogle medlemsstater har også fore-

slået at fastlægge benchmarks for flere typer af produkter.

Mange medlemsstater ønsker at fastsætte en tærskelværdi i direktivet for ændrin-

ger i produktionsniveau. Hvis produktionsniveauet i fremtidige år øges eller reduce-

res mere end tærskelværdien skal kvotetildelingen øges eller reduceres tilsvaren-

de.

Side 17/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

En række medlemsstater, der er begunstigede af den foreslåede Moderniserings-

fond, har fremsat ønske om større grad af kontrol med anvendelsen af midlerne

uden indblanding fra de øvrige medlemsstater og Kommissionen.

Nogle medlemsstater ønsker at undlade at overføre kvoter fra den markedsstabili-

serende kvotereserve til den reserve, der fra 2021 foreslås oprettet til brug for gra-

tiskvotetildeling til nye anlæg og stigende produktionsomfang.

Et flertal af medlemsstater ønsker i varierende grad tiltag med karakter af struktu-

relle reformer, bl.a. at styrke prissignalet fra EU’s kvotehandelssystem ved eksem-

pelvis at styrke funktionaliteten af EU’s markedsstabiliserende kvotereserve, be-

grænse gyldigheden af kvoter i reserven eller lignende. En mindre gruppe med-

lemslande er dog fortsat ikke umiddelbart tilhængere heraf.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder overordnet for at fastholde og forbedre kvotehandelssystemet

som det centrale instrument til at drive en markedsbaseret, omkostningseffektiv og

teknologineutral drivhusgasreduktion i EU.

Regeringen er positiv overfor den overordnede balance i Kommissionens forslag,

der vurderes at være i overensstemmelse med DER-konklusionerne fra 2014.

Regeringen arbejder for, at kvotehandelssystemet fortsat giver incitament til an-

vendelsen af energieffektiv teknologi samt sikrer ligebehandling på tværs af EU

samt tilstrækkelig beskyttelse af virksomheder, der er i risiko for CO

-lækage.

Regeringen foretrækker Kommissionens forslag om tildelingskriterier for gratiskvo-

ter ved tildeling af enten 100 pct. eller 30 pct. gratiskvoter ift. reducerede bench-

markværdier fremfor kvotetildelingskriterier, som differentierer tildelingen yderligere

mellem forskellige sektorer. Regeringen vil desuden arbejde for, at sektorer og

undersektorer i potentiel risiko for CO2-lækage ikke undtages fra CO2-

lækagereglerne pga. manglende statistiske data, eller på baggrund af, at potentielt

lækageudsatte undersektorer statistisk set er kategoriseret sammen med andre

ikke-lækageudsatte sektorer.

Regeringen arbejder for, at der ved fastlæggelsen af produktionsbenchmarks samt

regler for ændring af kvotetildelingen ved øget eller reduceret produktionsomfang

tages hensyn til behovet for en retvisende kvotetildeling ift. sektorernes faktiske

teknologiske udvikling og ændrede produktionsomfang, men samtidig under hen-

syn til proportionalitet i de administrative byrder for myndigheder og kvotebelagte

anlæg, samt forudsigelighed for sidstnævnte.

Regeringen arbejder for, at finansieringsmekanismerne til modernisering og innova-

tion samt midlertidig gratistildeling til modernisering af elsektoren bidrager til opfyl-

delse af EU’s klimamålsætninger, samt at der sikres tilstrækkelig transparens i

deres udmøntning.

Side 18/19

Rådsmøde nr. 3522 (miljø) den 28. februar 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 28/2-17 - klimadelen

Regeringen arbejder for at sikre integriteten af den markedsstabiliserende kvotere-

serve, hvortil der forventes overført et stort antal af medlemsstaternes auktionskvo-

ter fra 2019 og fremover.

Regeringen arbejder desuden for strukturelle reformer af EU’s kvotehandelssy-

stem, idet det rummer systemiske fejl. Særligt har inklusionen af internationale

klimakreditter fra 2008-2012 medvirket til, at der er opstået et stort overudbud af

kvoter, hvilket kan betegnes som en systemisk fejl. En strukturel reform af kvote-

handelssystemet bør sigte på, at kvotehandelssystemet kan virke fuldt ud efter

hensigten. Regeringen finder, at der ideelt set – ved et givent reduktionsmål – bør

være balance mellem reduktionsomkostningerne inden for og uden for kvotehan-

delssystemet, og at den samlede mængde kvoter skal korrespondere med EU’s

reduktionsmål. Konkret vurderes det derfor hensigtsmæssigt, at arbejde for refor-

mer, der indskrænker overudbuddet af kvoter - fx gennem annullering af kvoter

eller forøgelse af den årlige aftrapningstakt af kvotemængden fra 2021 - eller ved at

udvide kvotehandelssystemet til at dække flere sektorer, så det relative kvoteover-

skud bliver mindre (fx ved inklusion af transportsektoren i kvotehandelssystemet).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på

mødet den 16. december 2016. Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2016.

Side 19/19