Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3528 - RIA Bilag 2
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. marts 2017

EU-retskontoret

Louise Degn Brammer

2017-3051/01-0046

2253119

Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministe-

riets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 27.-28. marts

2017

Side:

2-8

Punkt 5:

Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af afgørelser om

indefrysning og konfiskation



- Statusrapport

KOM(2016) 819 endelig

9-12

Punkt 6:

Hjemvendende fremmedkrigere:

Strafferetlige tiltag

- Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Slotsholmsgade 10

1216 København K.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at direk-

tivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og

konfiskation



Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 819 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med

henblik på en orientering om status for forhandlingerne. Forslaget er en

del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på bag-

grund af Kommissionens handlingsplan fra 2016 om bekæmpelse af ter-

rorfinansiering (KOM(2016) 50). Forslaget har overordnet til formål at

styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfi-

skation af udbytte fra strafbare forhold. Det er regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk

side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Der vil fra

dansk side blive lagt vægt på, hvilken betydning forordningsforslaget vil

have for Danmarks fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater,

herunder særligt muligheden for at opretholde et effektivt samarbejde.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 819 endelig af 21. december 2016

fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 82, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed omfattet af det dan-

ske retsforbehold. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev

fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om

bekæmpelse af terrorfinansiering (KOM(2016) 50).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 er for-

slaget på dagsordenen med henblik på en orientering om status for for-

handlingerne.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forordningsforslaget har overordnet til formål at styrke den gensidige an-

erkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra

strafbare forhold.

Forslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende medlemsstat) ved

fremsendelse af en særlig attest og relevante kendelser kan anmode en

anden medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at indefryse eller

konfiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den fuldbyrden-

de medlemsstat er herefter forpligtet til – medmindre der foreligger en af

de i forslaget nævnte afslagsgrunde – at anerkende og fuldbyrde indefrys-

nings- eller konfiskationskendelsen, på samme måde som hvis den fuld-

byrdende medlemsstat selv havde udstedt kendelsen.

Kommissionen har med forordningsforslaget lagt op til at udvide området

for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation i

forhold til den eksisterende regulering på området. Forslaget omfatter så-

ledes gensidig anerkendelse af alle typer af afgørelser om indefrysning og

konfiskation, der er truffet i forbindelse med en straffesag, herunder også

afgørelser om konfiskation, som træffes i forbindelse med en straffesag,

hvor der ikke er sket domfældelse.

Endvidere lægges der med forslaget op til en række ændringer, der skal

forbedre de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forslaget indfø-

rer blandt andet klare tidsfrister samt en standardattest og en standardfor-

mular til udfyldelse af udstedelsesstaten. Der tages med forslaget også

større hensyn til ofrenes rettigheder med indførsel af en særlig adgang til

godtgørelse og tilbagegivelse af aktiver.

3.2. Genstand, definitioner og anvendelsesområde

Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgivningen, men derimod

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

ikke afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet inden for

rammerne af civile eller administrative sager.

Forslaget indeholder en definition af begrebet ”afgørelse om konfiskati-

on”, der defineres som en endelig sanktion eller foranstaltning, der er på-

lagt af en domstol efter en retssag vedrørende en strafbar handling, og som

medfører en fysisk eller juridisk persons endelige berøvelse af formuego-

der.

En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truf-

fet eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på midlertidigt at

forhindre, at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller af-

hændes. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en af-

gørelse om konfiskation, for at sikre tilstedeværelsen af akti-

vet/pengebeløbet med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.

Forslaget indeholder endvidere en positivliste over strafbare handlinger,

for hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørelser om

konfiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbarhed.

3.3. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfi-

skation

Det følger af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og fuldbyrde

en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og træffe de

nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde,

som hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der var truffet af

fuldbyrdelsesstaten selv. Kun hvis der foreligger en af de afslagsgrunde,

der er udtømmende oplistet i forslaget, kan fuldbyrdelsesstaten afvise at

anerkende og fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.

3.4. Fremsendelse, anerkendelse og fyldbyrdelse af afgørelser om inde-

frysning

Forslagets regler om fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-

relser om indefrysning svarer i nogen grad svarer til reglerne om konfiska-

tion.

Forslaget fastsætter betingelser for udstedelse og fremsendelse af en afgø-

relse om indefrysning, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er nød-

vendig og forholdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre de-

struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder,

som kan tjene til efterfølgende konfiskation.

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Det gælder endvidere særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsa-

ges af en anmodning om konfiskation eller indeholde en instruks om, at

formuegodet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en

anmodning om konfiskation.

3.5. Almindelige bestemmelser

Forslaget indeholder almindelige bestemmelser om, hvilken medlemsstats

lovgivning der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen, om

kommunikation mellem myndighederne i medlemsstaterne, om forvaltning

og disponering over indefrosne og konfiskerede formuegoder og om den

særlig privilegerede adgang til godtgørelse og tilbagegivelse, som forslaget

sikre ofrene.

3.6. Afsluttende bestemmelser

I forslaget er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. indsamling af

statistik, Kommissionens delegerede beføjelser og ikrafttræden.

3.7. Forholdet til rammeafgørelserne

Forslaget skal erstatte to eksisterende rammeafgørelser på området, hen-

holdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuld-

byrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af for-

muegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af

6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.

Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser, der derfor fortsat

vil finde anvendelse i Danmark.

Da de øvrige medlemsstater fremover vil samarbejde efter den nye forord-

ning, vil de eksisterende rammeafgørelser generelt miste deres praktiske

betydning for Danmark.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende efterforskning af

kriminelle aktiviteter og aktiver kan foregå i flere lande. Derimod finder

retsforfølgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, nor-

malt kun sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hoved-

sagen er nationale. Kommissionen vurderer dog, at den grænseoverskri-

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

dende dimension er tydelig, når der skal ske fuldbyrdelse af f.eks. en kon-

fiskationsafgørelse i en anden medlemsstat. Kommissionen anfører derfor,

at konfiskation af aktiver kræver et effektivt grænseoverskridende samar-

bejde blandt medlemsstaterne, hvilket kan sikres ved gensidig anerkendel-

se af nationale afgørelser om konfiskation.

Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af medlemssta-

ternes afgørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det

ikke kan opnås af medlemsstaterne hver for sig.

Det er – af de af Kommissionen anført grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i

Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller

bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober

2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennem-

ført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af

visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 213 af 22. februar 2013 som ændret ved lov nr. 377 af 27. april

2016.

Efter reglerne i denne lov, kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-

gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre

medlemsstater, fuldbyrdes i Danmark. Idet loven gennemfører de oven-

nævnte rammeafgørelser, er den baseret på et princip om gensidig aner-

kendelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 1, og er således

omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke i sig selv

lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget vil medføre, at den nationale im-

plementering af henholdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22.

juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om inde-

frysning af formuegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser

om konfiskation vil skulle ændres. Dette vil skulle afklares nærmere, når

forslaget eventuelt vedtages.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af det danske retsforbehold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det kan ikke udelukkes, at en vedtagelse af forordningsforslaget vil med-

føre en svækkelse af Danmarks samarbejde med de øvrige medlemsstater

om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning og konfi-

skation, idet de eksisterende rammeafgørelser på området fremover vil

miste deres praktiske betydning.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 17. marts 2017.

Forslaget en endvidere sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Høringsfristen er fastsat til den 30. marts 2017.

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet overfor forslaget. Re-

geringen vil have fokus på, hvordan Danmark efter vedtagelsen af forord-

ningen kan opretholde et effektivt samarbejde på området med de øvrige

medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 3. marts 2017.

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Dagsordenspunkt 6: Hjemvendende fremmedkrigere: Strafferetlige

tiltag

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med hen-

blik på en overordnet politisk drøftelse af, hvordan EU kan støtte med-

lemsstaterne i forhold til at håndtere truslen fra hjemvendende fremmed-

krigere, herunder med fokus på strafferetlige tiltag. Der er på nuværende

tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelsen nærmere kommer til at handle

om. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er

man overordnet positiv over for at drøfte håndteringen af truslen fra hjem-

vendende fremmedkrigere, ligesom man er positiv over for tiltag, som kan

understøtte medlemsstaternes indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det

forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelsen til efterretning.

Baggrund

Håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere har gennem en

længere periode været på dagsordenen i EU og har i den forbindelse været

drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anliggender).

Den 1. marts 2016 afholdt det nederlandske formandskab en konference

om hjemvendende fremmedkrigere. Som opfølgning på konferencen blev

hjemvendende fremmedkrigere ligeledes drøftet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 10.-11. marts 2016.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 blev

det igen drøftet, hvordan EU kan støtte medlemsstaterne i forhold til at

håndtere truslen fra hjemvendende fremmedkrigere.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 forven-

tes en overordnet politisk drøftelse af, hvordan EU kan støtte medlemssta-

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

terne i forhold til at håndtere truslen fra hjemvendende fremmedkrigere,

herunder med fokus på strafferetlige tiltag.

Formål og indhold

Håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere varetages i ud-

gangspunktet alene af medlemsstaterne.

I Danmark har man for så vidt angår strafferetlige tiltag bl.a. indført et

forbud mod indrejse i konfliktzoner. Endvidere har man ændret pasloven,

så politiet kan inddrage pas fra fremmedkrigere, ligesom der er gennemført

lovgivning om landsforræderi, så individer, som tilslutter sig en fjendtlig

væbnet gruppe som f.eks. ISIL kan idømmes fængsel på livstid.

For så vidt angår truslen mod Danmark i relation til hjemvendte og tilrej-

sende fra Syrien/Irak vurderer PET’s Center for Terroranalyse (CTA) i den

seneste årlige vurdering af truslen mod Danmark af 7. februar 2017 bl.a.,

at der siden sommeren 2012 er udrejst mindst 145 personer fra Danmark til

Syrien/Irak. Tallet kan være højere. Det vurderes, at lidt under halvdelen af

dem, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark. Knap en fjerdedel

af de udrejste er stadig i konfliktzonen, og en tilsvarende andel formodes

dræbt.

CTA vurderer endvidere, at meget få personer er udrejst i det seneste år og

at langt hovedparten af disse er yngre kvinder. Kvinder udgør nu ca. en

tredjedel af de personer fra Danmark, der befinder sig i konfliktzonen, og

knap hver ottende af det samlede antal danske udrejste. De øvrige udrejste

er fortrinsvis yngre mænd.

Det fremgår ligeledes af vurderingen, at antallet af personer, der vender

tilbage til Danmark fra Syrien/Irak, siden medio 2014 har været faldende.

Langt størstedelen af de udrejste mænd, der befinder sig i konfliktzonen,

har været der i over et år. CTA vurderer, at det militære pres på IS medfø-

rer en øget risiko for, at udrejste til konflikten bliver dræbt, såret eller taget

som krigsfanger. Udviklingen kan medføre, at flere vil forlade konfliktzo-

nen, enten for at vende tilbage til Danmark eller søge mod andre lande.

PET følger løbende udviklingen i trusselsbilledet.

Medlemsstaternes håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere

suppleres af samarbejdet i EU, hvor medlemsstaterne kan understøttes af

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

bl.a. Europol, der bl.a. har til opgave at støtte og styrke medlemsstaternes

nationale indsats mod og gensidige samarbejde om forebyggelse og be-

kæmpelse af terrorisme.

PET har på retshåndhævelsesområdet (law enforcement) et godt og pro-

duktivt forhold til Europol, der på dette område anses for at være en nød-

vendig og central partner.

Sideløbende med det politimæssige samarbejde på terrorbekæmpelsesom-

rådet varetager PET den efterretningsmæssige indsats på området (intelli-

gence). Denne indsats foregår som altovervejende hovedregel i et tæt sam-

arbejde med andre landes efterretningstjenester, og Europol indgår ikke i

samarbejdet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Eventu-

elle tiltag på baggrund af drøftelsen kan imidlertid ved en senere udmønt-

ning muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på

nuværende tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. En senere ud-

møntning kan imidlertid indebære sådanne konsekvenser. Eventuelle tiltag

på baggrund af drøftelsen kan imidlertid ved en senere udmøntning mulig-

vis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende

tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.

Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 17. marts 2017 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man overordnet positiv over for at drøfte håndteringen af

truslen fra hjemvendende fremmedkrigere, herunder strafferetlige tiltag.

Fra dansk side er man endvidere positiv over for EU-retlige tiltag, som kan

understøtte medlemsstaternes indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det

forventes, at man fra dansk side kan tage drøftelsen til efterretning

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmødedrøftelser omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er imidlertid

løbende blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg, herunder senest til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

december 2016.