Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3554 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
1769453_0001.png
Dato
13. juni 2017
Samlenotat
Rådsmøde (energi) den 26. juni 2017
Dagsorden
1.
Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet
Generel indstilling
15
Side
2
2.
Revision af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
Generel indstilling
3.
Vinterpakken
a. Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
b. Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet
c. Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elforsyningssikker-
hedsforslaget)
d. Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde
mellem energireguleringsmyndigheder (ACER)
e. Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energikil-
der
f. Forvaltningssystem for Energiunionen
Fremskridtsrapport
29
29
38
48
53
58
70
4.
Europæisk interkonnektivitet
Politisk drøftelse
81
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/83
www.efkm.dk
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0002.png
1. Forslag til revision af energieffektivitetsdirektivet
KOM(2016) 761
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort forslag til ændring af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv, 27/2012/EU om energieffektivitet (energief-
fektivitetsdirektivet), som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke. Der er
tale om en begrænset revision af energieffektivitetsdirektivet, hvor kun enkelte af
artiklerne er omfattet. Et væsentligt element i revisionen er forslaget om et nyt mål
om 30 pct. forbedring af energieffektivitet i 2030, der skal være bindende på EU-
niveau. Forslaget indeholder ikke en byrdefordeling mellem medlemslandene. Et
andet centralt element i revisionen er en forlængelse af energispareforpligtelsen til
efter 2020. Forslaget vurderes umiddelbart at ville have konsekvenser for dansk ret
samt erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser Kommissionens revision af energieffektivitetsdirektivet velkom-
men og er overordnet set positiv overfor en revision af direktivet, der kan bidrage til,
at EU når sine klima- og energipolitiske mål for 2030. Regeringen kan støtte op om
Kommissionens forslag om et 30 pct. bindende mål for 2030 for EU som helhed
samt en forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2020.
Det maltesiske formandskab forventes at sætte forslag til revideret energieffektivi-
tetsdirektiv på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til generel ind-
stilling.
2. Baggrund
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 27/2012/EU om energieffektivitet (KOM(2016)
761), som er en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er
”Clean energy for all Europeans”.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rå-
det den 30. november 2016 i dansk sprogversion.
Baggrunden for revisionen er, at Kommissionen, jf. artikel 24 i direktivet, er forplig-
tet til at evaluere og justere en række artikler, ligesom der er behov for, at energief-
fektivitetsdirektivet opdateres i overensstemmelse med 2030-rammen
for EU’s
klima- og energipolitik. Da medlemslandene først havde frist for implementering af
direktivet i juni 2014, har Kommissionen vurderet, at det endnu er for tidligt at åbne
op for mere end en begrænset revision.
EU’s
2030-ramme blev vedtaget i oktober 2014 af Det Europæiske Råd, som lige-
ledes endosserede strategien for Energiunionen i marts 2015. Som en del af 2030-
rammen vedtog de europæiske stats- og regeringsledere, at EU skulle forbedre
Side 2/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0003.png
energieffektiviteten i 2030 med mindst 27 pct. Her var der imidlertid også enighed
om, at målet skulle tages op til revision senest i 2020 med udgangspunkt i et EU-
mål på 30 pct. (jf. DER-konklusioner, oktober 2014). Energiunionen udstikker lige-
ledes retningen for fremtidens europæiske energi- og klimapolitik, som skal sikre, at
EU når sin langsigtede målsætning om en fossiluafhængig økonomi i 2050. Energi-
effektivitet er én af energiunionens i alt 5 dimensioner. Tilsammen skal 2030-
rammen og Energiunionens målsætninger ifølge Kommissionen føre til forøget
forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed for Europa.
I 2007 forpligtede EU sig første gang til et mål for energieffektivitet, hvor man ved-
tog et mål på 20 pct. forbedret energieffektivitet i 2020.
EU’s 2020-mål
og 2030-mål
er defineret i primærenergiforbrug, der udgør det samlede energiforbrug inkl. tab fra
produktion, konvertering og distribution, men 2020-målet i energieffektivitetsdirekti-
vet er også reflekteret ud fra endeligt energiforbrug, der er det forbrug, der leveres
til slutbrugerne. I sin konsekvensanalyse anfører Kommissionen, at EU allerede i
2014 nåede en reduktion af energiforbruget svarende til 18,7 pct. i det primære
energiforbrug og 21,8 pct. i det endelige energiforbrug. Kommissionen regner såle-
des med, at EU når sit mål for 2020, hvis det nuværende niveau for energieffektivi-
tet holdes.
Kommissionen konkluderer derimod
på baggrund af de seneste beregninger af
EU’s fremskridt på energieffektivitet –
at EU, med nuværende tiltag og politikker
alene, vil opnå en reduktion af energiforbruget svarende til 23,9 pct. i 2030, hvilket
betyder, at EU ikke ser ud til at nå sit nuværende mål på 27 pct. Der er således
bl.a. behov for nye tiltag med henblik på at sikre, at energieffektiviseringsindsatsen
er tilstrækkelig for perioden frem til 2030. Kommissionen anfører i sin konsekvens-
analyse, at der er et problem med, at mange omkostningseffektive investeringer i
energieffektivitet ikke foretages på grund af markeds- og reguleringsfejl, som ikke
er løst i den eksisterende lovgivning. Det er blandt andet disse problemstillinger,
der ligger bag den foreslåede revision af energieffektivitetsdirektivet, men også de
øvrige energieffektivitetselementer i Vinterpakken hhv. revisionen af direktivet for
bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet), samt Kommissionens
initiativ om smart finansiering af smarte bygninger.
3. Formål og indhold
Direktivforslagets overordnede formål er at bidrage til øget energieffektivitet i EU
med henblik på at nå EU’s 2030-målsætning
for energieffektivitet, som vedtaget i
2014 af Det Europæiske Råd.
Det nuværende direktiv fastlægger alene
EU’s mål for energieffektivitet
frem til
2020, og Kommissionen foreslår derfor
at tilføje EU’s 2030-mål,
samt at forhøje
dette fra det nuværende vejledende mål om 27 pct. forbedring af energieffektivite-
ten til et
bindende
30 pct. mål på EU-niveau. Der er således ikke lagt op til en byr-
defordeling, men et overordnet EU-mål. Kommissionen lægger også op til, at udvi-
de medlemslandenes nuværende rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020
til også at inkludere energiforbrug i 2030.
Side 3/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0004.png
Det andet centrale element i forslaget er, at energispareforpligtelsen, hvor med-
lemslandene årligt skal opnå nye energibesparelser på 1,5 pct. af det endelige
energiforbrug, som i det gældende direktiv udløber ved udgangen af 2020, forlæn-
ges til at gælde for perioden efter 2020. De eksisterende muligheder for at medtæl-
le op til 25 pct. af energibesparelser, der ikke er opnået i slutforbruget, fastholdes,
og der tilføjes en mulighed for at medregne lokale vedvarende energianlæg på
bygninger, som en del af denne reduktion. Kravet om nye årlige energibesparelser
på 1,5 pct. kan fortsat opfyldes via en ordning for energispareforpligtelser for distri-
butions- eller handelsselskaber, alternative foranstaltninger eller en kombination
deraf. Der ændres således ikke på medlemslandedes fleksibilitetsmuligheder i for-
hold til, hvordan energibesparelserne opnås. Kommissionen foreslår desuden, at
medlemsstaterne skal medtage krav om socialt sigte i energispareforpligtelser,
herunder ved at kræve at en del af foranstaltningerne gennemføres i husholdnin-
ger, der er berørt af energifattigdom og i socialt boligbyggeri.
Endeligt foreslår Kommissionen at ændre de nuværende bestemmelser om målere
og fakturering af energiforbrug hos slutkunder. Ændringerne omhandler fjernvarme,
fjernkøling og varmt vand, mens el- og gasdelen skal inkorporeres i anden lovgiv-
ning. For så vidt angår målere skal medlemslandene sikre, at kunder til fjernvarme,
fjernkøling og varmt vand udstyres med målere, som viser forbrugernes aktuelle
energiforbrug. Kommissionen foreslår, at ny-installerede målere skal være fjernaf-
læste fra 1. januar 2020, mens alle målere skal være fjernaflæste fra 1. januar
2027, undtaget hvor medlemslandene dokumenterer, at dette ikke er omkostnings-
effektivt. For så vidt angår faktureringsoplysninger til slutkunder af deres faktiske
forbrug lægger Kommissionen op til, at det ikke længere skal være muligt at fravige
denne forpligtelse i tilfælde, hvor det ikke anses som teknisk muligt eller økonomisk
begrundet. Det foreslås desuden, at der, hvor fjernaflæste målere er blevet installe-
rede, skal være faktureringsoplysninger til rådighed for slutkunden 12 gange årligt i
2022.
Kommissionen foreslår, at artikel 23 vedrørende delegerede retsakter tilpasses den
seneste Interinstitutionelle Aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissi-
onen af 13. april 2016 om brugen af delegerede retsakter. Den involverer bl.a. at
eksperter udpeget af medlemsstaterne skal konsulteres inden en delegeret retsakt
vedtages. Beføjelserne til at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver
tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
Side 4/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0005.png
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Dette begrun-
des med, at målene for energieffektivitet ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af med-
lemsstaterne alene, og at der derfor er behov for en indsats på EU-plan, der kan
lette og støtte udbredelsen af aktiviteter på nationalt plan.
Derudover vurderer Kommissionen, at nærhedsprincippet overholdes, idet med-
lemslandene bevarer deres mulighed for selv at vælge deres policy-mix og tilgang,
når det kommer til at opnå de nødvendige energibesparelser frem mod 2030.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder også, at nærhedsprincippet
er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om
varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling og forskelige andre love, nr. 345
af 8. april 2014
Lov om elforsyning, nr. 418 af 25. april 2014
Lov om varmeforsyning, nr. 1307 af 24. november 2014
Lov om naturgasforsyning, nr. 1331 af 25. november 2013
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-
telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. no-
vember 2016
Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563
af 2. juni 2014
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt forslaget vedtages i sin oprindelige udformning, vil det have lovgivnings-
mæssige konsekvenser i form af en tilpasning af bekendtgørelse om energivirk-
somheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energi-
forbrug og fakturering, nr. 1395 af 25. november 2016, vedrørende hyppige fakture-
ringsoplysninger til slutkunder. Forslaget kræver blandt andet en hyppigere fakture-
ring fra 2022, hvilket vil skulle afspejles i bekendtgørelsen.
Ligeledes kan forslaget få konsekvenser i forhold til bekendtgørelse om individuel
måling af el, gas, vand, varme og køling, nr. 563 af 2. juni 2014, dog kun hvad an-
går vand, varme og køling. Med Kommissionens forslag om en række nye tidsfri-
ster for fjernaflæste målere, vil disse skulle indsættes i bekendtgørelsen om måle-
re.
Ydermere kan forslaget om udformning og forlængelse af energispareforpligtelsen
få konsekvenser i dansk ret, da man endnu ikke har vedtaget en ordning i Dan-
mark, som gælder efter 2020. Særligt forventes et evt. krav om at inkludere sociale
formål i energispareforpligtelsen at få lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis det
vedtages i den form, som er foreslået af Kommissionen. Den resterende del af
Side 5/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0006.png
forslaget om at forlænge energispareforpligtelsen til efter 2020 læner sig i høj grad
op af den nuværende forpligtelse, og forventes derfor ikke at kræve større lovgiv-
ningsmæssige ændringer.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser, om end
energibesparelser forventes at føre til et provenutab, der følger af færre indtægter
fra energiafgifter. For så vidt angår yderligere energieffektivitetstiltag vil det afhæn-
ge af de konkrete virkemidler i implementering, hvorvidt sådanne tiltag er forbundet
med statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
På EU-niveau vurderer Kommissionen, at forslaget om at øge energieffektivise-
ringsmålet i 2030 fra 27 pct. til 30 pct. vil føre til et forøget BNP i EU på 70 mia.
Euro og skabe 400.000 jobs i 2030, herunder særligt i byggesektoren.
Forslaget om et 30 pct. bindende mål for energieffektivitet i 2030 byrdefordeles ikke
mellem medlemsstaterne, men nås via bindende virkemidler på EU-niveau og nati-
onale indsatser. Ved at gøre målet bindende styrkes Kommissionens eksisterende
kompetence i forhold til at planlægge nye politiske forslag, såfremt der er udsigt til,
at målet for 2030 ikke nås. Underopfyldelse af det samlede EU-mål kan derfor indi-
rekte medføre konsekvenser i form af nye tiltag på området med potentielle øko-
nomiske omkostninger. Nye forslag vil skulle vedtages af Rådet og Europa-
Parlamentet.
En teoretisk beregning baseret på at Danmark skal tage sin forholdsmæssige andel
af det fælles mål, svarende til at Danmark skal nå en 30 pct. reduktion af energifor-
bruget i 2030, viser (i et frozen policy scenarium), at der vil være en hypotetisk
manko på 146 PJ i 2030. Indregnes energibesparelser som følge af en fortsættelse
af energispareforpligtelsen, reduceres mankoen til ca. 76 PJ. Der vil således stadig
være en manko for Danmark, men foreløbige vurderinger indikerer, at en opfyldelse
at regeringens mål om mindst 50 pct. VE i 2030 kan betyde en reduktion i brutto-
energiforbruget i 2030, som vil føre til en kraftig reduktion eller eliminering af man-
koen.
Forslaget om installering af fjernaflæste målere vurderes ikke at få samfundsøko-
nomiske konsekvenser, da medlemslandene kan undtages kravet, hvis dette ikke
viser sig omkostningseffektivt og teknisk muligt. Forslaget vurderes ikke at have
væsentlig betydning i Danmark.
Ift. forslaget om hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger vurderes de sam-
fundsøkonomiske gevinster til at være 5 millioner kr. fsva. fjernvarme i parcelhuse
og 92 millioner kroner fsva. fjernvarme i etageejendomme.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Side 6/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0007.png
Bestemmelsen om målere (artikel 9) vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da omkostningerne, der følger af bestemmelsen, påhviler forbruger-
ne.
Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet med for-
pligtelsen ang. hyppige fakturerings- og forbrugsoplysninger, da kravet i dette til-
fælde vil ramme fjernvarmeselskaber, som ikke er konkurrenceudsatte.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes at have positiv virkning for Danmark ift. miljø og
sundhed, da det må forventes, at en forøget energieffektivitet vil føre til et fald i
udledning af drivhusgasser. Kommissionen vurderer, at omkostningerne ved foru-
reningsbekæmpelse og omkostningerne ved forringet sundhed vil blive reduceret
med mellem 4,5 til 8,3 milliarder Euro for hele EU. Derudover vil forsyningssikker-
heden i EU blive betydelig forbedret ved en ifølge Kommissionen forventet redukti-
on i gasimporten på 12 pct. i 2030. Ydermere må det forventes, at øget energieffek-
tivitet vil føre til en forbedret forsyningssikkerhed og begrænse energiafhængighe-
den af eksterne leverandører.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi, Forsyning og Kli-
mapolitik.
Der er modtaget høringssvar fra Rockwool, Dansk Byggeri, Dansk Fjernvarme, Det
Økologiske Råd, IDA, Vindmølleindustrien, Dansk Industri, Energisparerådet,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, WWF, VELTEK, Landbrug &
Fødevarer, VedvarendeEnergi, Energi & Olieforum, Foreningen af Rådgivende
Ingeniører, CO-Industri, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Almene Boliger.
Rockwool er generelt set tilfredse med Kommissionens forslag og bifalder forslaget
om et bindende mål for 2030, men mener, at ambitionsniveauet bør hæves til 40
pct. Rockwool støtter Kommissionens forslag til forlængelse af energispareforplig-
telsen samt ambitionsniveauet, men efterlyser et mandat til Kommissionen med
henblik på at kunne justere forpligtelsen afhængigt af medlemslandenes fremskridt.
Rockwool finder det afgørende, at forpligtelsen i videst muligt omfang realiseres
hos slutbrugerne og ser således helst, at muligheden for at medregne besparelser
uden for slutforbruget fjernes. Rockwool er positiv over for at inkludere et socialt
mål i energispareforpligtelsen. Rockwool peger ligeledes på, at der er behov for
justering af artikel 8 om energisyn, som ikke er en del af Kommissionens forslag,
og efterlyser krav om implementering af anbefalingerne fra energisynene.
Dansk Byggeri er som udgangspunkt positive over for direktivforslaget og mener, at
der generelt er behov for, at energieffektivisering og energibesparelser får en langt
mere fremtrædende rolle i energipolitikken. Dansk Byggeri støtter op om et binden-
de EU-mål og ser gerne et mere ambitiøst mål på 40 pct. energieffektivitet i 2030,
da dette vil bidrage til en mere omkostningseffektiv grøn omstilling samt gavne
vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk Byggeri ser ligeledes gerne, at de natio-
Side 7/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0008.png
nale energieffektivitetsmål gøres bindende, herunder at man fjerner muligheden for
at knytte andelen af vedvarende energi til fastsættelsen af målet. Dansk Byggeri
støtter desuden op om, at medlemslandene inkluderer deres energieffektivitetsmål i
de integrerede nationale klima- og energiplaner. Dansk Byggeri støtter en forlæn-
gelse af energispareforpligtelsen, da det er afgørende med langsigtede rammebe-
tingelser og finder det positivt, at Kommissionen vil fremme de mere langsigtede
energibesparelser med lange levetider. Derimod mener Dansk Byggeri ikke, at
reduktionerne fra etableringen af VE på bygninger bør kunne indregnes i energi-
sparemålet og ser generelt gerne, at grænsen for at opnå besparelser uden for
slutforbruget sættes markant ned. Derudover ser Dansk Byggeri gerne, at regerin-
gen undersøger nærmere, hvad bestemmelsen om energifattigdom vil have af be-
tydning for den danske energispareindsats, da det er uklart, i hvor høj grad det er
en problemstilling af relevans for Danmark. Dansk Byggeri ser desuden gerne, at
regeringen arbejder for, at artikel 8 om energisyn medtages i revisionen af direkti-
vet, herunder at man arbejder for at ændre bestemmelsen, så kravet kun vedrører
virksomheder med et stort energiforbrug.
Dansk Fjernvarme har med henvisning til den korte høringsfrist givet en række
overordnede kommentarerer og forbeholder sig ret til supplerende kommentarer på
et senere tidspunkt. Dansk Fjernvarme støtter op om den generelle ambition om at
effektivisere energiforbruget og anser fjernvarme- og køling som effektivisering i sig
selv. Det er vigtigt, at man forfølger de samfundsøkonomiske billigste virkemidler
snarere end at have et ensidigt fokus på slutforbruget. Derudover mener Dansk
Fjernvarme ikke, at energifattigdom skal løses i energisektoren. Dansk Fjernvarme
finder yderligere, at energispareforpligtelsen bør give mulighed for at indregne
energibesparelser ved brændselsfri VE, da det har vist sig som et samfundsøko-
nomisk billigt instrument. Hvad angår målere, finder Dansk Fjernvarme det vigtigt at
sikre, at der ikke pålægges fjernvarmeforsyninger yderligere omkostninger i form af
bygningsintern distribution, måling eller afregning af varme.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter et bindende 2030-mål for energieffektivitet på
EU-niveau, men ønsker et forhøjet mål på 40 pct. DØR finder ligeledes, at der bør
fastlægges bindende nationale energisparemål som supplement til direktivets bin-
dende virkemidler. DØR peger på, at Danmark bør arbejde for at få fjernet kravet
om at medregne udviklingen i VE, når medlemslandene skal fastsætte deres natio-
nale, vejledende mål for energieffektivitet. Derudover opfordres regeringen til at
arbejde for, at Kommissionen skal kunne indlede forhandlinger med medlemslan-
dene, hvis den samlede indsats fra landene ikke ser ud til at kunne opfylde EU’s
mål for energieffektivitet. DØR så gerne et fokus på energirenovering af kommuna-
le og regionale bygninger. DØR støtter op om en forlængelse af energispareforplig-
telsen, med Kommissionens mulighed for review i 2027 og ønsker, at det klargøres,
at dette review kan justere i energisparekravet på 1,5 pct., hvis man finder det pas-
sende. DØR støtter desuden, at energiforbrugere skal have gratis adgang til data
om deres energiforbrug, og at de primære energifaktorer fortsat skal tillade med-
lemslande at tage hensyn til nationale omstændigheder. Slutteligt efterlyser DØR
en fastsættelse af en fælles europæisk definition af de virksomheder, som er omfat-
tet af energisynsforpligtelsen i artikel 8, som bør fastsættes ud fra nationale kriteri-
Side 8/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0009.png
er, og at energisynsforpligtelsen bør tilpasses på baggrund af erfaringerne med
ordningen.
IDA er positive over for Kommissionens fremhævning af
”energieffektivitet først”, og
mener, at energieffektivitet bør have en langt mere fremtrædende rolle i energipoli-
tikken, da dette vil åbne op for europæiske markeder, hvor danske virksomheder
har styrkepositioner. IDA støtter desuden op om et bindende 2030-mål og ønsker
det forhøjet til 40 pct.
Vindmølleindustrien støtter op om et forhøjet 2030-mål på 30 pct. energieffektivitet
på EU-niveau og bemærker, at der bør gives forrang til intelligent energieffektivitet i
form af besparelser på den mest CO2-intensive form. Vindmølleindustrien påpeger
desuden, at den primære energifaktor bør være endnu lavere end den foreslåede,
for, at en udnyttelse af den grønne strøm prioriteres i en EE-sammenhæng. Vind-
mølleindustrien mener derudover, at en klar prioritering for EE-målsætningen frem-
for et årligt mål på 1,5 pct. vil være at foretrække.
Dansk Industri (DI) har med henvisning til den omfattende Vinterpakke og korte
høringsfrist givet en række foreløbige bemærkninger. DI er overordnet set positiv
over for Kommissionens
syn på EU’s klima-
og energipolitik og bakker op om
Kommissionens forslag om at hæve EU’s 2030-mål
til et bindende 30 pct. mål.
Desuden finder DI det hensigtsmæssigt at ændre EU’s nuværende energisparemål
til et såkaldt energiintensitetsmål, for at kunne måle afkoblingen mellem energifor-
brug og økonomisk output. DI bakker op om en automatisk forlængelse af energi-
spareforpligtelsen til 2050, så længe der løbende vurderes, om der fortsat er behov
for kravet, og så længe forpligtelsen fortsat har fokus på omkostningseffektive og
additionelle energieffektivitetstiltag i slutforbruget. DI er ligeledes åbne over for
muligheden for at medregne besparelser genereret fra VE på og i bygninger, så
længe det understøtter en omkostningseffektiv udrulning af VE i energisystemet. DI
kan ikke støtte op om et krav om målrettede energibesparelser i energifattige hus-
tande, da dette bør være op til det enkelte medlemsland. Hvad angår målere og
fakturering finder DI det centralt, at udrulningen af fjernaflæste målere fortsat vur-
deres i forhold til deres omkostningseffektivitet. Derudover anbefaler DI, at artikel 8
om energisyn medtages i revisionen, da der er forskelligartet implementering blandt
medlemslandene. Slutteligt fremhæver DI artikel 14 om fremme af energieffektivitet
under opvarmning og kølig, som DI ønsker en styrket indsats på.
Energisparerådet har afgivet høringssvar, med undtagelse af Dansk Energi, KL,
Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ og Gasselskaberne, som ikke har ønsket at delta-
ge i det fælles høringssvar. De resterende medlemmer støtter et bindende 2030-
mål for energieffektivitet på EU-niveau, herunder støtter en række af medlemmerne
et mål på 30 pct. (DI, Dansk Erhverv, EOF og Dansk Fjernvarme), mens andre
ønsker et forhøjet mål på 40. pct. (Det Økologiske Råd, Energiforum Danmark og
Dansk Byggeri). Et flertal af Energisparerådet bakker op om, at medlemslandene
fortsat skal udarbejde indikative nationale målsætninger for energieffektivitet, mens
et mindretal ønsker nationalt bindende mål (Det Økologiske Råd og Dansk Bygge-
ri). Energisparerådet opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen sam-
Side 9/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0010.png
mentæller de nationale indikative mål med mulighed for at initiere skærpede krav
eller fornyede forhandlinger med medlemslandene, hvis disse mål ikke forventes at
opfylde EU’s mål for energieffektivitet. Energisparerådet støtter en forlængelse af
energispareforpligtelsen frem til 2050, med Kommissionens mulighed for i 2027 og
2037 at evaluere forpligtelsen, hvorunder der ønskes klarhed over, hvorvidt evalue-
ringen kan åbne op for en justering af energisparekravet. Direktivet bør have fokus
på de omkostningseffektive energieffektiviseringer, hvad enten disse findes hos
energifattige eller socialt boligbyggeri. Energisparerådet bakker ligeledes op om, at
varme- og køleforbrug skal ske efter individuel måling, og at energiforbrugerne skal
have gratis adgang til forbrugsoplysninger. Hvad angår den primære energifaktor,
støtter Energisparerådet, at denne fortsat skal tage hensyn til nationale situationer
og energisystemer. Slutteligt anbefales det, at der fastsættes en europæisk definiti-
on af de virksomheder, som er omfattet af det obligatoriske energisyn i artikel 8, og
at der arbejdes for fælles europæiske guidelines for minimumskrav til et energisyn.
Ligeledes bør energisynsordningen evalueres og tilpasses på baggrund af de op-
nåede erfaringer.
Dansk Energi hilser Kommissionens forslag på 30 pct. energieffektivitet i 2030 vel-
kommen og støtter generelt set op om en ambitiøs og langsigtet plan for energief-
fektivisering, hvorunder det er vigtigt, at energieffektiviseringsindsatsen er tilrette-
lagt således, at den supplerer de øvrige tiltag på området. Dansk Energi finder det
således vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem energieffektivisering, målet for
VE og målet for CO2, således at indsatsen kan gå hånd i hånd med kvotesystemet.
Dansk Energi finder det nødvendigt, at målet for energispareforpligtelsen justeres
oftere, end Kommissionens forslag om revision i 2027 og 2037 og påpeger, at re-
guleringen af VE-udbygningen bør finde sted i VE-direktivet, hvorfor man ikke støt-
ter op om forslaget om medregning af besparelser fra VE i energispareforpligtelsen.
Dansk Energi opfordrer ligeledes til at den primære energifaktor for el bedre afspej-
ler VE-andelen i produktionsmikset, således at faktoren nærmer sig 1. Dansk Ener-
gi støtter overordnet kravet om måling og fakturering og finder det vigtigt, at der
tillades størst mulig fleksibilitet for energileverandørerne, således at markedet bliver
drivkraften for informationsservices.
Dansk Erhverv støtter, at der på europæisk plan fastlægges et bindende mål for
energieffektivisering, og at målet fastlægges ud fra Kommissionens foreslåede
niveau på 30 pct. i 2030. Dansk Erhverv efterlyser en revision af bestemmelserne
om det obligatoriske energisyn i artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet med henblik
på at fastsætte en fælles europæisk definition af de omfattede virksomheder base-
ret på nationale kriterier. Samtidigt lægges der vægt på, at forpligtelsen evalueres
og tilpasses på baggrund af erfaringerne med ordningen.
Bygherreforeningen ser EU-direktiverne som vigtige instrumenter i at nå de nød-
vendige resultater for CO2-reduktion og energieffektivisering i både national og
europæisk sammenhæng. Grundlæggende finder Bygherreforeningen det vigtigt, at
VE-produceret energi i energisparemålene ikke medfører en forringelse af byg-
ningsmassen og hilser en ambitiøs og øget målsætning for reduktion af energifor-
bruget velkomment.
Side 10/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0011.png
WWF finder det positivt, at Kommissionen lægger op til en forhøjelse af 2030-målet
på energieffektivitet og anbefaler, at målet hæves yderligere fra de foreslåede 30
pct. til 40 pct. Regeringen opfordres til at arbejde for, at det fælles EU-mål udmøn-
tes i bindende nationale mål. WWF finder det fornuftigt, at Kommissionen senest i
december 2023 skal vurdere fremdriften i at nå de fastsatte mål for 2030 og finder
det positivt, at artikel 7 vedr. energispareforpligtelsen forlænges efter 2020, for at
EU når sine langsigtede klimamål. WWF finder det vigtigt at 1,5 pct. målet ikke
udvandes og ser gerne, at undtagelsesmulighederne i energispareforpligtelsen
reduceres eller helt fjernes.
VELTEK er overordnet set positiv over for Kommissionens bestræbelser for at
fremme ”energieffektivitet først”-princippet
og støtter op om et bindende 2030-mål
for energieffektivitet på EU-niveau, hvor man gerne ser, at reduktionsmålet øges til
40 pct. VELTEK støtter op om forslaget om at kunne indregne VE-produktion i de
opgjorte energibesparelser og støtter op om en forlængelse af energispareforplig-
telsen til efter 2030, da langsigtede rammebetingelser er afgørende for investorer.
Det anbefales desuden, at Kommissionens evaluering af forpligtelsen i 2027 også
bør indeholde mulighed for at justere energisparekravet på 1,5 pct. Slutteligt støtter
VELTEK op om forslaget om individuel måling samt forbrugeres ret til adgang til
egne forbrugsoplysninger.
Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt set op om indsatsen for øget energi-
effektivitet, herunder et bindende 2030-mål på EU-niveau og peger på vigtigheden
i, at det specifikke målniveau vurderes samfundsøkonomisk omkostningseffektivt
for EU. L&F støtter ikke bindende nationale mål og finder det afgørende, at danske
virksomheder har lige konkurrencevilkår med de resterende EU-medlemslande.
L&F mener, at den nationale energispareindsats bør indrettes så omkostningseffek-
tivt, fleksibelt og gennemsigtigt som muligt. L&F finder det vigtigt, at man opnår en
fælles EU-tilgang til det obligatoriske energisyn for store virksomheder, som bør
tilpasses de allerede opnåede erfaringer med ordningen, herunder at energisyns-
reglerne indrettes fleksibelt og tilpasses de enkelte virksomheders behov.
VedvarendeEnergi støtter et bindende mål for energieffektivitet på mindst 30 pct. i
2030 og ønsker, at målet hæves til 40 pct. VedvarendeEnergi mener derudover, at
der så vidt muligt bør fastlægges bindende nationale mål, som supplement til de
bindende krav i direktiverne. Der foreslås ligeledes, at kravet om 3 pct. årlig reno-
vering af statslige bygninger udvides til at omfatte andre offentlige bygninger. Slut-
teligt anbefaler VedvarendeEnergi, at der fastsættes en fælleseuropæisk definition
af, hvilke virksomheder der er omfattede af det obligatoriske energisyn i artikel 8,
samt europæiske guidelines for minimumskravet til indholdet af et energisyn.
Energi- og Olieforum (EOF) støtter op om Kommissionens forslag til energieffektivi-
tetsmålet samt de fortsatte krav i energispareforpligtelsen. EOF finder det desuden
vigtigt med en justering af definitionen af hvilke virksomheder, der er omfattede af
ordningen for energisyn, jf. artikel 8 i energieffektivitetsdirektivet.
Side 11/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0012.png
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) finder det positivt, at Kommissionen
fremhæver energieffektivitet som en ressource i sig selv og støtter op om bindende
2030-mål på EU-niveau, med et ambitionsniveau der er samfundsøkonomisk an-
svarligt, og som løbende kan opjusteres i forhold til den teknologiske udvikling. FRI
opfordrer ligeledes regeringen til at arbejde for, at EU-kommissionen sammenlæg-
ger de nationale, vejledende mål på energieffektivitet med henblik på at kunne stille
indskærpede krav eller initiere forhandlinger med medlemslandene, hvis indsatser-
ne ikke ser ud til at opfylde EU-målet. FRI støtter derudover op om en forlængelse
af energispareforpligtelsen til efter 2030 og finder det positivt, at Kommissionen
evaluerer indsatsen i 2027 og 2037. Mht. evalueringen anbefales det at åbne op for
justering af energisparekravet på 1,5 pct. FRI støtter op om, at varme- og kølefor-
brug skal ske efter individuel måling, og at fastsættelsen af primære energifaktorer
fortsat skal tage hensyn til medlemslandenes nationale situationer og energisyste-
mer. FRI ser ligeledes gerne, at der arbejdes for inkludering af artikel 8 om energi-
synet i revisionen af direktivet, således at der fastsættes en fælles europæisk defi-
nition af de omfattede virksomheder samt guidelines for minimumskrav til energisy-
net.
CO-industri finder det positivt, at Kommissionen har fokus på en langsigtet og hold-
bar klima- og energiregulering og bakker op om et 30 pct. mål for energieffektivitet i
2030 på EU-niveau.
Forbrugerrådet Tænk (Tænk) er overordnet positiv over, at Kommissionen i sine
forslag ønsker, at sætte forbrugeren i centrum. Det er imidlertid en forudsætning
for, at energipakken kan blive en succes, at forbrugerne reelt bliver aktive og invol-
verede medspillere, der også får mærkbare fordele af pakken. Tænk mener desu-
den, at 2030-målet bør forhøjes til 40 pct. energieffektivitet i 2030. Tænk henviser
til Det Økologiske Råds høringssvar.
Danmarks Almene Boliger (BL) finder det vigtigt, at revisionen af energieffektivi-
tetsdirektivet ikke ændrer den måde, hvorpå Danmark har implementeret direktivet,
hvad angår målere og fakturering, nemlig med en skelnen mellem 1. led, som ved-
rører energiselskaber, og 2. led, som vedrører alle boligselskaber og det forhold de
har til deres lejere. Det er afgørende for BL, at der generelt set tages udgangspunkt
i en totaløkonomisk rentabel tilgang. BL finder det positivt, at direktivets ordlyd giver
mulighed for at benytte sig af varmefordelingsmålere i de situationer, hvor individu-
elle målere ikke kan installeres. BL ønsker i den forbindelse at få afklaret, om kra-
vet om at redegøre for den tekniske mulighed/økonomiske rentabilitet kun vedrører
de situationer, hvor varmefordelingsmålere ikke kan installeres, eller om det ligele-
des gælder situationer, hvor individuelle målere ikke kan installeres, og varmefor-
delingsmålere derfor installeres i stedet. BL finder det vigtigt, at der fra dansk side
arbejdes for at få individuelle målere og varmefordelingsmålere sidestillet.
LO finder det positivt, at Kommissionen har fokus på at sikre en balanceret klima-
og energipolitik, der både tager højde for konkurrenceevnen, energiintensive ar-
bejdspladser, omkostningseffektiviseringer og udviklingen af ny grøn teknologi. LO
bakker ligeledes op om Kommissionens forslag til at øge målet for energieffektivitet
Side 12/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0013.png
i 2030 til et 30 pct. mål på EU-niveau. Det er derudover oplagt at lægge op til langt
flere omkostningseffektive renoveringer i bygningsmassen, samt at arbejde for at
virksomheder og forbrugere sparer energi i slutforbruget, på en markedsdrevet
måde, samtidig med at medlemslandene gives fleksibilitet ift. nationale forhold.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for energi siden januar
2017. Her har en gruppe medlemslande ytret ønske om at ændre Kommissionens
forslag om et 30 pct. bindende 2030-mål for energieffektivitet til et 27 pct. vejleden-
de mål, mens en anden gruppe har udvist støtte til Kommissionens forslag. For-
mandskabets seneste udkast lægger op til et vejledende 2030-mål på 30 pct. på
EU-niveau.
Hvad angår forlængelse af energispareforpligtelsen, er der ligeledes to grupperin-
ger af medlemslande, hvor den ene har været kritisk over for Kommissionens for-
slag om en forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2020, herunder ambitions-
niveauet samt muligheden for, at forpligtelsen kan fortsætte i 10-årsperioder efter
2030, mens den anden gruppe af medlemslande generelt set har støttet op om
Kommissionens forslag, Den senest fremsatte tekst lægger op til at fjerne mulighe-
den for at forlænge forpligtelsen efter 2030 samt at reducere energisparemålet fra
1,5 til 1,4 pct. Det er dog ikke givet, at dette forslag vil kunne samle opbakning i
Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en revision af energieffektivitetsdirek-
tivet velkommen og finder det vigtigt, at EU samlet set når sine energi- og klimapoli-
tiske målsætninger for 2030. Regeringen støtter derfor op om et bindende EU-mål
om 30 pct. forbedring af energieffektivitet i 2030, men lægger vægt på, at målet
ikke byrdefordeles, således at det fortsat vil være op til medlemslandene selv at
fastsætte de nationale bidrag.
Regeringen støtter ligeledes op om forslaget om en forlængelse af energisparefor-
pligtelsen med fortsatte nye, årlige besparelser på 1,5 pct. i slutforbruget frem til
2030, der sikrer, at alle medlemsstater bidrager til det fælles 2030-mål, men at
energispareforpligtelsen indeholder størst mulig fleksibilitet i forhold til medregning
af energibesparelser og virkemidler for medlemsstaterne. Regeringen finder, at en
evt. forlængelse af energispareforpligtelsen efter 2030 ikke bør vurderes af Kom-
missionen alene, men sker med inddragelse af medlemsstaterne.
Regeringen finder, at energieffektivitetsdirektivet fortsat skal give fleksibilitet og
råderum for medlemslandene, således at energibesparelser fortsat kan opnås på
den mest omkostningseffektive måde, og være forbundet med færrest mulige ad-
ministrative byrder. Regeringen lægger vægt på et slankt og effektivt EU, der ikke
regulerer unødigt, og lægger derfor vægt på, at medlemsstaterne fortsat skal have
fleksibilitet til at vælge, om der skal fastsættes krav om fjernaflæste målere, og at
man kan undlade dette, hvis det ikke vurderes at være omkostningseffektivt og
teknisk muligt.
Side 13/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0014.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 24.
februar til orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 21. december
2016.
Side 14/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0015.png
2. Revision af direktiv om bygningers energimæssige ydeevne
(bygningsdirektivet)
KOM(2016) 765
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 offentliggjort et forslag til revision af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssi-
ge ydeevne (bygningsdirektivet), der har til formål at sikre, at der foretages om-
kostningseffektive energieffektiviseringer i bygninger. Forslaget er en del af Kom-
missionens såkaldte Vinterpakke.
Bygninger udgør ca. 40 procent af EU´s samlede energiforbrug, og Kommissionen
anslår, at ca. 75 procent af bygningerne ikke er energieffektive. Forslaget adresse-
rer særligt energieffektiviseringer i den eksisterende bygningsmasse gennem mo-
dernisering og opdatering af direktivet med hovedvægten på integration af langsig-
tede renoveringsstrategier, der med nye mekanismer skal understøtte mobilisering
af finansiering og skabe en vision for en dekarboniseret bygningsmasse i 2050.
Forslaget har også fokus på at tilpasse direktivet til den teknologiske udvikling,
herunder ansporing til udnyttelse af intelligent teknologi i bygninger.
Forslaget forventes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser samt admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget forventes endvidere at kunne få
visse lovgivningsmæssige konsekvenser.
Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget til et revideret bygningsdi-
rektiv om at bidrage til EU’s energieffektivitetsmålsætning
i 2030. Forslaget inde-
holder mange positive elementer, men der er samtidig dele af forslaget, som ikke er
fuldt forenelige med regeringens principielle tilgang om, at fremme af VE og EE i
transport- og bygningssektoren skal ske på en markedsbaseret og teknologineutral
måde. De særlige opmærksomhedspunkter drejer sig om 1) udrulning af infrastruk-
tur til el-biler, 2) forslag om en obligatorisk eftersynsordning for varme- og klimaan-
læg samt 3) beregning af energiramme for nye bygninger.
Det maltesiske formandskab forventes at sætte forslaget til revideret bygningsdirek-
tiv på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til generel indstilling.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 765 af 30. november 2016 fremlagt forslag til
en revision af bygningsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejd-
ning)). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. december
2016.
Side 15/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0016.png
Forslaget til en revision
af bygningsdirektivet er fremsat som en del af EU’s Vinter-
pakke, der er en central del af implementeringen af EU’s Energiunion.
Kommissionen er endvidere forpligtet til at revidere bygningsdirektivet som følge af
artikel 19 i det gældende direktiv.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab forventes at sætte forslag til revideret bygningsdirektiv
på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til generel indstilling.
3. Formål og indhold
Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at ”energieffektivitet først” er
et centralt princip i forbindelse med Energiunionen, og at forslaget omsætter dette i
praksis.
Det gældende direktiv gennemgik en revision i 2010, hvor fokus var på regulering
af nye bygningers energiforbrug, herunder fastsættelse af næsten-nul-energikrav til
nye bygninger fra 2019/2020 og en fælles beregningsmetode for fastlæggelse af
omkostningsoptimale energikrav.
Kommissionens overordnede formål med det aktuelle forslag er at fremskynde
omkostningseffektive energirenoveringer af eksisterende bygninger som bidrag til
øget energieffektivitet i EU med henblik på at nå sin målsætning indenfor energief-
fektivitet i 2030.
Forslaget ajourfører i overensstemmelse med ovennævnte formål bygningsdirekti-
vet ved at:
Integrere langsigtede strategier for renovering af bygninger, der overføres fra
energieffektivitetsdirektivets artikel 4 (direktiv 27/2012/EU), samt understøtte
mobiliseringen af finansiering og skabe en klar vision for de-karbonisering af
bygningsmassen frem til 2050.
Opmuntre til anvendelse af IKT og intelligente teknologier for at sikre, at byg-
ninger energimæssigt fungerer effektivt.
Justere bestemmelser i direktivet, hvis de ikke har givet de forventede resulta-
ter.
Kommissionens forslag til revideret bygningsdirektiv introducerer en række nye
tiltag. De væsentligste nye tiltag, der foreslås, er følgende:
Renovering af eksisterende bygninger
Overflytning af medlemsstaternes forpligtelse til udarbejdelse af energirenove-
ringsstrategier fra energieffektivitetsdirektivet (direktiv 27/2012/EU) til byg-
ningsdirektivet. Reglerne udvides med krav om, at de nationale strategier skal
Side 16/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0017.png
beskrive udviklingen af bygningsmassen i retning af lavemission frem mod
2050 med klare milepæle for 2030.
Energifattigdom skal adresseres i strategierne.
Kommissionen foreslår som understøttende foranstaltning, at medlemsstaterne
skal sikre mekanismer til vejledning af investeringsbeslutninger for renove-
ringsprojekter
1
.
Installationer og intelligente bygninger
Begrebet tekniske installationer udvides til også at omfatte bygningsautomati-
sering- og kontrol (IKT-anlæg) og bygningsbaseret kraftvarmeproduktion, elek-
tricitetsproduktion på stedet (on-site), infrastruktur til el-biler eller en kombinati-
on af sådanne systemer, inklusive dem, der anvender energi fra vedvarende
energikilder fra en bygning eller bygningsenhed.
Introduktion af en smartness indikator, som skal beskrive bygningernes og de
tekniske systemers funktionalitet i forhold til indeklima og varmestyring, auto-
matisk overvågning- og styring af bygningens drift og bygningens evne til at le-
vere fleksibilitet til el-systemet.
Medlemsstaterne skal sikre, at der finder en vurdering og dokumentation sted
med hensyn til installationers energimæssige ydeevne ved installering, udskift-
ning eller opgradering af tekniske installationer med henblik på verifikation og
input til energimærkningsdatabasen.
Infrastruktur for elbiler
Etablering af infrastruktur til el-biler i nye erhvervsbygninger samt ved gennem-
renovering, og for eksisterende erhvervsbygninger fra 2025. Nye bygninger til
beboelse og bygninger til beboelse, der undergår en større renovering skal
klargøres med kabler til el-biler.
SMV’er og offentlige bygninger kan undtages,
såfremt de er omfattet af direktivet om alternative brændsler
2
.
Eftersynsordning for varme- og klimaanlæg
Bestemmelsens anvendelsesområde begrænses til at omfatte store erhvervs-
bygninger og større beboelsesejendomme med et større energiforbrug.
Informationsindsats som alternativ foranstaltning til eftersyn fjernes.
Som nyt alternativ til en eftersynsordning kan medlemsstaterne stille krav om
bygningsautomatisering- og kontrolsystemer (IKT) i erhvervsbygninger med et
primærenergiforbrug større end 250 MWh per år med henblik på overvågning,
styring og fleksibilitet i bygningens energiforbrug. Det samme alternativ vil gæl-
de for så vidt angår bygninger, der anvendes til beboelse med et større energi-
forbrug (på mere end 100 kW).
Præcisering af beregningsramme
Direktivets bilag I opdateres med henblik på at opnå øget gennemsigtighed og
konsistens med hensyn til fastsættelse af en beregningsramme for bygningers
I tillæg til forslaget har Kommissionen offentliggjort en meddelelse, som følger hele Vinterpakken, der
har et bilag vedrørende initiativet ”Smart Financing for Smart Buildings”. Dette initiativ skal bidrage til at
mobilisere og frigive private investeringer på en større skala til energirenoveringer af bygninger: KOM
(2016)860 “Clean Energy For All Europeans”.
2
Direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.
1
Side 17/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0018.png
energimæssige ydeevne. Derudover indeholder forslaget nye bestemmelser
vedrørende beregningen af bygningernes energimæssige ydeevne, som har til
formål at fremme anvendelsen af vedvarende energi i bygninger.
Delegerede retsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til at
supplere direktivet med en definition af ”intelligensindikator” for bygninger
og de
betingelser, hvorunder ”intelligensindikatoren” vil kunne angives som en sup-
plerende oplysning til eventuelle lejere eller købere. Kommissionen bemyndi-
ges ligeledes til at udstede delegeret retsakter vedrørende definitionen af en
smartness indikator og dens anvendelse i forhold til potentielle nye ejere eller
lejere.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter blandt andet, at eksperter udpeget af medlemssta-
terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at
vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Euro-
pa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget vil medføre en øget værdiskabelse gennem
skabelsen af et indre marked, der understøtter EU´s konkurrencedygtighed, og som
drager fordel af synergier med klimapolitik og modernisering af national regulering i
bygningssektoren på tværs af Europa. Disse mål kan ikke indfris alene gennem
handling på nationalt niveau.
Kommissionen anfører ligeledes, at EU-tiltag fører til en modernisering af national
regulering i byggesektoren ved at åbne større markeder for innovative produkter og
mulighed for at reducere omkostninger. Kommissionen nævner dog samtidig, at
medlemsstaterne vil bevare den samme fleksibilitet som i dag til at tage højde for
nationale omstændigheder og lokale betingelser såsom bygningstyper, klima, om-
kostninger og adgang til sammenlignelige teknologier vedrørende vedvarende
energi, optimal kombination med udbud-efterspørgsel, bygningstæthed mv.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder af den grund, at nær-
hedsprincippet er overholdt.
Side 18/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0019.png
6. Gældende dansk ret
Bygningsdirektivet er gennemført i byggeloven (lovbekendtgørelse nr. 1178 af
23/09/2016), herunder bygningsreglementet (bekendtgørelse nr. 1028 af
30/06/2016) med hensyn til energikrav til bygninger mv. Bestemmelser vedrørende
energimærkningsordningen er gennemført i lov om fremme af energibesparelser i
bygninger (lovbekendtgørelse nr. 636 af 19/06/2012), herunder bekendtgørelse om
energimærkning af bygninger (bekendtgørelse nr. 1392 af 22/11/2016).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det vurderes umiddelbart, at forslaget i sin nuværende form betyder, at der vil være
behov for at tilpasse bygningsreglementet fsva. de mere byggetekniske foranstalt-
ninger, samt at tilpasse lov om fremme af energibesparelser i bygninger i forhold til
eftersyn eller eventuelt krav om IKT-anlæg i eksisterende bygninger. Der vil desu-
den være behov for at indføre en hjemmel i byggeloven fsva. forslaget om infra-
struktur for elbiler, idet der ikke findes en sådan i den gældende byggelov.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser, fx
i forhold til krav om ladestandere samt eftersyn eller installering af IKT-anlæg i
statslige bygninger.
For så vidt angår eftersynsordning vurderes de statsfinansielle omkostninger til
forberedelse af ordningen at være en éngangsudgift på 4,0 mio. kr. samt løbende
omkostninger på 3,5-6,5 mio. kr. om året. Endvidere vurderes udgifter for kommu-
ner og regioner på 1,5-2 mio. kr. pr. år, og for husholdninger på 8,5-11,5 mio. kr. pr.
år.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil have en svagt positiv indvirkning på væk-
sten, drevet af de ekstra investeringer i energieffektivitet, reduktion af energiimport,
et boost til bygge- og anlægssektoren, og positive virkninger for isolerings- og
planglassektoren samt investeringer i bygningsrenovering til gavn navnlig for SMV.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser fsva. en efter-
synsordning for varme- og ventilationsanlæg og forslaget om infrastruktur for
ladestandere. En eftersynsordning skønnes at koste 6,5-9,0 mio. kr. om året for
virksomhederne for betaling af eftersyn. Endvidere skønnes en eftersynsordning
at medføre en årlig omkostning på 10.000 kr. pr. virksomhed, der udfører eftersyn
til etablering og drift af en godkendelsesordning. Denne del vurderes samlet set til
en årlig erhvervsøkonomisk udgift på 1 mio. kr.
Forslaget om infrastruktur for el-biler vurderes at medføre erhvervsøkonomiske
omkostninger på hhv. 5,4-8,2 mio. kr. årligt for etablering af ladestandere ved
opførelse af nye erhvervsbygninger, hhv. 420-630 mio. kr. for etablering af lade-
Side 19/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0020.png
standere ved eksisterende erhvervsbygninger. Endvidere vurderes forslaget at
medføre omkostninger for erhverv på 7,4 mio. kr. til forberedelse af kabelrør til
ladestandere.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af forordningen har været i høring i Specialud-
valget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet høringssvar fra:
Bygherreforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Det Økologiske Råd, Ejendomsforeningen Danmark, Energisparerådet, Forbruger-
rådet TÆNK, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Intelligent Energi - Branche-
fællesskabet for Intelligent Energi, Landbrug & Fødevarer, NOAH, Rockwool, Ved-
varende Energi, TEKNIQ og VELTEK samt VELUX.
Bygherreforeningen (BF) er overordnet enige i direktivets overordnede målsætning
om at accelerere omkostningseffektiv renovering af den eksisterende bygnings-
masse og det foreslåede ambitionsniveau. BF støtter op om IKT, bygningsintelli-
gens og adgang til data, som de finder væsentlige i forhold til hhv. styring af energi-
forbrug, udnyttelse af den fluktuerende energi fra vedvarende energikilder og opti-
mering af renoveringsinvesteringer. BF hilser også forslagets tiltag mht. at gøre
investeringer og finansiering af energirenoveringer mere attraktive velkommen.
Endelig hilser BF sidestillingen af energifaktorer mellem vedvarende energi fra lokal
og central produktion velkommen i direktivets bilag I. BF udtrykker dog tvivl om,
hvorvidt ændringerne i opgørelsen af energifaktorer har afledte effekter på incita-
menterne til at investere i energibesparelser på bygninger, kontra udbygning af den
centrale VE-produktion, hvilket BF mener, kan modarbejde direktivets overordnede
målsætning om at øge omfanget af energirenoveringer i den eksisterende byg-
ningsmasse.
BL
Danmarks Almene Boliger (BL) BL nævner, at de generelt går ind for fremme
af bygningers energimæssige ydeevne, men fremhæver totaløkonomisk rentabilitet
som det afgørende element. BL mener ikke, at energimærkningsordningen giver
økonomisk eller miljømæssig mening, fordi den savner omkostningseffektivitet for
de almene boliger. BL forklarer, at energieffektiviseringer sker løbende i almene
boliger, enten i form af små tiltag såsom effektivisering af belysning, eller som gen-
nemgribende renoveringer, der dog er afhængige af tilskudsmuligheder fra Lands-
byggefonden. BL nævner, at udbyttet af energimærkningen ikke kan måle sig med
omkostningerne og anfører i den forbindelse, at den almene sektor er non-profit,
der har en forpligtelse til at holde lejen så lav som muligt, og at energimærket opfat-
tes som en ekstra skat for borgere, som har færrest økonomiske midler. BL mener,
at revisionen af bygningsdirektivet bør tage hensyn til dette og ønsker derfor en
undtagelse indsat i direktivet, der sikrer, at almene boliger kan opfylde energimær-
ket ved at oplyse det faktuelle energiforbrug. BL anfører til støtte for dette ønske, at
energimærkningsordningen ikke i sin nuværende form giver de rette incitamenter til
at energiforbedre de almene boliger.
Side 20/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0021.png
Dansk Byggeri (DB) anfører helt overordnet, at der med fordel kunne have været
mere fokus på energirenovering i direktivet, eksempelvis frivillige lavenergiklasser,
eller klarere mål for et reduktionsbehov af energiforbruget i den eksisterende byg-
ningsmasse. Med hensyn til de specifikke bestemmelser støtter DB i udgangspunk-
tet tiltag mht. langsigtede renoveringsstrategier. DB mener, at alle omkostningsef-
fektive energibesparelser har en værdi, også hvis de ikke indeholder CO2-
fortrængning, og sætter derfor spørgsmålstegn ved forslagets ordlyd ”de-
karbonisering” af bygningsmassen. DB opfordrer stærkt til, at princippet om ”ener-
gieffektivisering først” tages i brug. DB kommer med konkrete forslag til, hvordan
ordlyden kan ændres for at afspejle dette og tydeliggøre, at energieffektiviseringer
ikke helt kan afløses af vedvarende energi. DB ser gerne ”energifattigdom” nærme-
re præciseret i direktivet. DB mener ikke, at infrastruktur for ladestandere umiddel-
bart ligger indenfor direktivets formål, som er at forbedre bygningers energimæssi-
ge ydeevne. DB stiller spørgsmålstegn ved, om el-biler skal fremmes gennem di-
rektivet og er usikre på omkostningerne forbundet hermed, ligesom DB peger på, at
det vil fordyre byggeriet. DB støtter, at offentlig finansiering af energirenovering
kan
linkes til graden af opnået energieffektivitet, men er ikke enig i, at den
skal
linkes
hertil. DB mener, det er for ufleksibelt at koble støtten til energimærket, som DB
mener, kan være med til at fordyre energirenoveringsprojektet. DB støtter en tidli-
gere revisionsdato end 1. januar 2028 med henblik på at vurdere fremdrift i forhold
til et 2030-mål. DB finder forslaget om at skulle modregne VE i primærenergifakto-
rerne bekymrende, idet DB mener, det vil udhule behovet for at energieffektivisere
bygningsmassen. DB opfordrer Danmark til at arbejde imod denne ændring. DB
finder det positivt, at direktivet stadig støtter op om muligheden for at kompensere
energirammen med lokal VE-produktion, da det bidrager til fleksible designløsnin-
ger.
Dansk Energi (DE) anser overordnet energieffektivitet, elektrificering og udbygning
af vedvarende energi som ligestillede midler til at sikre EU’s langsigtede mål om
de-karbonisering. Med hensyn til de konkrete forslag støtter DE op om langsigtede
renoveringsplaner og anser energieffektivitet og elektrificering som to lige vigtige
foranstaltninger til at nå de-karbonisering. De peger på, at elektrificering styrker
energieffektiviteten i bygninger, og at det derfor er vigtigt at øge elektrificering af
opvarmning og køling. DE mener, at energifattigdom er et krav af socioøkonomisk
karakter, som ikke bør håndteres i bygningsdirektivet. DE støtter op om øget fokus
på elektromobilitet. De mener dog, at kravet om ladestandere skal forankres i for-
hold til parkeringspladser og ikke i forhold til selve bygningen og går i øvrigt ind for
teknologifleksibilitet. DE mener, at vedvarende energiproduktion bør placeres, hvor
det er samfundsøkonomisk bedst, frem for efter krav i bygningsreglementet. DE ser
derfor gerne, at kravet om lokal el produktion blev taget ud af direktivet, alternativt
indført fleksibilitet for de enkelte medlemsstater til at bestemme i hvilket omfang
lokalt produceret el-produktion skal indgå i energirammen. DE hilser det øgede
fokus på intelligente bygninger med mulighed for kommunikation med energisyste-
met og introduktion af en smartness indikator velkommen. DE mener, at en smart-
ness indikator bør inkorporeres i energimærket.
Side 21/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0022.png
Dansk Erhverv (DE) mener, at energi- og klimapolitikken skal reguleres på interna-
tionalt og europæisk plan. DE lægger vægt på omkostningsoptimalitet, lige konkur-
rencevilkår og samfundsøkonomisk optimale løsninger. Med hensyn til bygningsau-
tomatisering lægger DE vægt på teknologineutralitet, og at omkostningerne til op-
fyldelse af krav vurderes i forhold til andre løsninger.
Dansk Industri (DI) bemærker, at de overordnet set er positive overfor forslaget. DI
kunne dog godt have ønsket sig, at Kommissionen med forslaget havde taget stil-
ling til, hvordan en styrket og balanceret implementering af direktivet på tværs af
medlemslandene kunne fremmes.
DI støtter herunder forslag til roadmaps med milepæle for langsigtede renoverings-
strategier. DI fremhæver som centralt, at der lægges fokus på omkostningseffektive
energieffektiviseringer i bygninger under hensyntagen til det samlede energisy-
stem. DI har generelt den opfattelse, at energifattigdom ikke skal være til hinder for
omkostningseffektivitet, og at energifattigdom kan inddrages, når det er relevant. DI
mener overordnet, at reguleringen af byggeriet skal baseres på samfundsøkono-
misk effektivitet og et teknologineutralt grundlag, som sikrer fleksibilitet. Selvom DI
generelt er enig i behovet for at fremme klimavenlig mobilitet, kan DI derfor ikke
støtte forslaget om infrastruktur for el-biler, som vurderes at indeholde for upræcise
krav og uklarhed mht. omkostninger.
DI anbefaler, at Danmark afviser kravet, indtil der foreligger en analyse af de sam-
fundsmæssige konsekvenser ved at kæde bygninger og infrastruktur for elektro-
mobilitet sammen, ligesom DI anbefaler, at emnet behandles sammen med direktiv
2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.
DI er tilhænger af en smartness indikator for bygninger, som de gerne ser kombine-
ret med energimærket, men mener, at der er behov for uddybning af indholdet, før
Kommissionen gives mandat til at udstede en delegeret retsakt. DI støtter, at effek-
ten af offentlig støtte til renovering skal dokumenteres ved hjælp af energimærket
før og efter renoveringen. DI finder det positivt, at Kommissionen sætter fokus på
”commissioning of energy management” i bygninger. Endelig mener DI, at direktivet
skal understøtte en omkostningseffektiv udbygning af VE. Derfor ønsker DI en
præcisering af, at medlemslande med en stor andel af VE i deres energiforsyning
har frihed til at vælge placeringen af VE ud fra samfundsøkonomisk effektivitet.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter forslaget om roadmap og milepæle for renove-
ringsstrategier og mener, at der skal fokuseres på omkostningseffektive energire-
noveringer, også hvor det ikke fører til de-karbonisering. DØR mener, at energifat-
tigdom skal adresseres, hvor det er relevant. Med hensyn til opladningsmuligheder
for el-biler er DØR tilhænger af teknologineutralitet og mener, at forslaget er for
upræcist, ligesom de efterlyser vurdering af omkostninger.
DØR anbefaler derfor, at Danmark arbejder for en mere overordnet og smidig
sammenkædning af transportsektoren og bygningssektoren. Samme smidighed og
teknologineutralitet efterlyses fsva. forslaget om bygningsautomatisering.
Side 22/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0023.png
DØR mener, at direktivet skal indeholde fleksibilitet mht. udbygning af vedvarende
energi og foreslår, at lande, der har mere end 50 % VE i elsektoren, frit skal kunne
vælge, hvor de indplacerer VE-udbygning ud fra kriterier om omkostningseffektivi-
tet, samfundsøkonomi og funktionen af det samlede energisystem. DØR finder, at
det skal være muligt nationalt at fastlægge kravene til bygningens energimæssige
funktion uden at være tvunget til at medregne vedvarende el-produktion placeret på
bygningen.
DØR er positive overfor forlaget om en smartness indikator, men mener, at direktiv-
teksten er for uklar til at give Kommissionen mandat til en delegeret retsakt. Endelig
mener DØR, at direktivet bør adressere en hensigt om fremtidigt at regulere an-
vendelse af materialer, ressourceforbrug og genanvendelse, og at indlejret energi
på sigt medtages i EPBD. F.eks. kunne det foreslås, at der udvikle en simplificeret
LCA-analyse enten på EU-niveau eller nationalt.
Ejendomsforeningen Danmark (ED) er generelt positiv overfor initiativer, der kan
sikre energieffektiviseringer og dermed klimaforbedringer. ED mener dog, at det
konkrete forslag går for langt i forhold til at pålægge bygningsejerne byrder, som de
ikke mener, har relation til bygningernes energiforbrug. Det gælder f.eks. forslaget
om ladestandere, hvor ED mener, at etableringen skal styres af et markedsbaseret
behov, særligt fordi de standere, der sættes op i tilknytning til en bygning, ikke nød-
vendigvis vil komme alle bygningens beboere til gode. ED foreslår, at forslaget
ændres, så det kun pålægger nybyggede ejendomme, samt ejendomme, der gen-
nemgår omfattende renovering, der tillige omfatter p-anlægget, at etablere førings-
kanaler til elinstallationerne i ladestanderne, men at selve standerne kun skal etab-
leres, når der opstår behov.
ED fremhæver endvidere erfaringer med automatiske energistyrings- og kontrolsy-
stemer, der viser, at disse systemer kan bidrage til store energibesparelser i meget
store bygninger, mens anlæggene ofte er en meromkostning i små bygninger. ED
anbefaler på den baggrund, at krav om IKT kun stilles ved meget store bygninger
på 1000 MWh per år.
Endvidere peger ED på, at automatisk klimakontrol virker bedst i ejendomme, hvor
brugerne ikke kan påvirke indeklimaet. Derfor bør der ikke stilles ultimative krav om
indførelse af automatisk klimakontrol i bolig- og udlejningsejendomme. Som mini-
mum bør skæringspunktet ændres fra bygninger med en samlet effekt på 100 til
500 kW. ED oplyser, at European Property Federation støtter ED’s forslag.
Energisparerådet (ESR) har afgivet høringssvar, dog ønsker Dansk Energi, Land-
brug & Fødevarer, TEKNIQ og gasselskaberne ikke at deltage i det fælles hørings-
svar fra ESR. ESR støtter forslag om roadmaps med klare milepæle og finder, at
der skal lægges fokus på omkostningseffektive energieffektiviseringer i bygninger
under hensyntagen til det samlede energisystem. DB og DØR støtter også dette,
hvor det ikke direkte fører til de-karbonisering.
Side 23/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0024.png
ESR støtter forslaget om, at strategierne skal have fokus på energifattigdom, hvor
dette er relevant og støtter forslaget om mekanismer til bundling af projekter.
ESR, bortset fra Dansk Fjernvarme (DF), mener, at infrastrukturkravene vedr. el-
biler er for upræcise, og det derfor ikke kan vurderes, hvad omkostningerne bliver,
ligesom de støtter teknologineutralitet i forhold til begrebet ”opladningsmulighed”.
Derfor anbefaler DI, Energiforum Danmark, DF og EOF at afvise kravet, indtil der
foreligger analyser, mens DØR mener, at Danmark bør arbejde for, at sammen-
kædningen af transportsektoren og bygningssektoren gøres mere overordnet og
smidig. ESR mener, at forslagene om bygningsautomatisering bør udformes mere
overordnet og fleksibelt, da teknologien er under hurtig forandring.
ESR mener, at revisionen af EPBD skal skabe større fleksibilitet for placeringen af
VE-el produktion for medlemslande, som allerede har 50 procent VE i 2020 i el-
sektoren.
ESR er positive overfor en smartness indikator, men finder direktivteksten for uklar
til at give Kommissionen en delegeret retsakt.
Forbrugerrådet TÆNK er positive over, at energipakken bringer forbrugeren mere i
centrum for overgangen til et renere og mere bæredygtigt energimarked. De er
positive overfor styrkelse af energimærket og nemmere tilgængelighed af data.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) opfordrer indledningsvist til, at den
danske regering arbejder for bindende mål for energieffektivisering. FRI støtter
direktivets forslag til udarbejdelse af roadmaps. FRIs grundholdning er, at bygnin-
ger er en del af det samlede energisystem. De anbefaler, at regeringen arbejder for
et større helhedssyn i direktivet, så bygningsrenoveringer vurderes i forhold til det
energisystem, det er en del af, for at opnå en så omkostningseffektiv omstilling som
muligt. De mener herunder, at det er nødvendigt at udarbejde en metode, som kan
finde det samfundsøkonomiske optimum for, hvornår det kan betale sig at investere
i at udbygge VE-kapacitet mod at investere i energibesparelser i bygninger.
FRI mener, at direktivet skal indeholde fleksibilitet mht. udbygning af vedvarende
energi og foreslår, at lande, der har mere end 50 % VE i elsektoren, frit skal kunne
vælge, hvor de indplacerer vedvarende energiudbygning ud fra kriterier om om-
kostningseffektivitet, samfundsøkonomi og funktionen af det samlede energisy-
stem. FRI støtter en sammenkædning af transportsektoren og byggesektoren, men
mener direktivet bør udvise teknologineutralitet.
FRI er positive overfor forlaget om en smartness indikator, men mener direktivtek-
sten er for uklar til at give Kommissionen mandat til en delegeret retsakt. FRI støt-
ter, at energibesparelser understøttet af offentlige midler skal dokumenteres, men
støtter ikke metoden (energimærkning før og efter). FRI mener, at energidata skal
stilles til rådighed gratis eller til dokumenterede omkostninger. FRI er positive over-
for øget viden om bygningers energiforbrug og har et tekstnært forslag til at inkor-
porere lagring i forslagets artikel 14 og 15.
Side 24/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0025.png
Intelligent Energi - Branchefællesskabet for Intelligent Energi (IE) fremhæver byg-
ningernes centrale rolle i forbindelse med omstillingen af energisystemet til vedva-
rende energi. De peger på væsentligheden af, at energieffektivisering, energibe-
sparelser og energifleksibilitet går hånd i hånd og understøtter hinanden. IE under-
streger også vigtigheden af, at der i direktivet er fokus på anvendelse af IKT, fordi
det kobler viden om bygningers energiforbrug og forbrugsprofil og dermed giver
indsigt i besparelsespotentialer, ligesom det giver viden om indeklimaet i bygnin-
gerne.
IE anbefaler, at Kommissionen arbejder for at fremme fælles løsninger og standar-
der for IKT. IE støtter bestræbelserne på at fremme den grønne omstilling af trans-
porten. IE opfordrer dog
med henvisning til den hurtige teknologiudvikling
til, at
der ikke på forhånd bør sættes krav til ladning eller antal ladepunkter, da det er
uvist, hvor udviklingen er nået til i 2023. Derimod fremhæver IE væsentligheden af
at fremme standardisering og fremme en smidig ordning. IE mener, at der skal
skabes en markedsbaseret sammenhæng mellem antallet af ladepunkter og antal-
let af el-biler.
IE er tilhængere af, at der skal udarbejdes dokumentation for tekniske anlæg ved
installation og opgradering, og at disse data indgår i energimærket. IE mener, at en
smartness indikator skal være simpel, og at den skal inkorporeres i energimærket.
IE mener, det er en god idé at koble offentlig finansiering af renoveringer til et for-
bedret energimærke, så længe det kan administreres enkelt. Med hensyn til efter-
syn af varmeanlæg mener IE, at dette giver mening, så længe der er sammenhæng
mellem omkostninger og gevinst ved eftersynene. IE fremhæver væsentligheden
af, at bygninger kan kommunikere 2-vejs med energisystemet, så der kan kommu-
nikeres på tværs af forskellige kommunikationsstandarder.
Landbrug & Fødevarer (L&F) vil gerne sikre, at landbrugets driftsbygninger ikke er
omfattet af forslaget. Med hensyn til forslagets proportionalitet efterlyser L&F ”det
økonomiske element” og mener, at BAT (’Best Available Technologies’) burde væ-
re tilstrækkeligt i landbruget og ikke skærpes yderligere. L&F lægger endvidere
vægt på lige konkurrencevilkår. Mht. forslaget om infrastruktur for ladestandere
bemærker L&F, at der må tænkes på deciderede parkeringspladser indrettet til
formålet.
NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-
holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.
hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).
Rockwool finder ikke, at forslaget går tilstrækkeligt langt i forhold til energirenove-
ringer og havde gerne set krav om obligatorisk opgradering af bygningers energi-
mæssige ydeevne. Rockwool mener, at det er en svaghed i direktivet, at der ikke
differentieres yderligere mellem forskellige bygningstyper og ejer former, f.eks.
mellem privatejede boliger og bygninger, der bruges kommercielt.
Side 25/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0026.png
Rockwool opfordrer til, at der i renoveringsstrategierne stilles præcise krav om, at
landene i deres renoveringsstrategier identificerer og implementerer regule-
ring/initiativer, der sikrer en øget renoveringsindsats for de forskellige bygningsty-
per og ejer former.
Rockwool nævner, at der er mange gevinster ved renovering i form af forbedret
BNP, jobskabelse, reduktion af luftforurening, samt helbredsforbedringer hos be-
folkningen, så samfundet har en generel interesse i at skabe positive rammer.
Rockwool mener, at næste evaluering af direktivet skal ske inden 2028. Rockwool
bifalder forslaget vedrørende langsigtede renoveringsstrategier og mener, at der er
behov for en klar linje til medlemslandene
og ”alignment” mellem ny artikel 2A og
artikel 9 om Nearly Zero Energy Buildings (NZEB), så det bliver klart, at målet for
en de-karbonisering af bygningsmassen bygger på en transformation af den eksi-
sterende bygningsmasse til NZEB niveau i 2050. Rockwool mener, dette er vigtigt
af hensyn til investorernes sikkerhed samt for at sætte klare mål for byggebran-
chens udviklingsaktiviteter.
Rockwool støtter forslaget om, at energifattigdom skal adresseres i strategierne,
men mener at der er behov for at få præciseret, at energifattigdom skal adresseres
ved en målrettet renoveringsstrategi for socialt boligbyggeri samt for boliger med
lavindkomstfamilier. Rockwool støtter forslaget om at linke finansiel støtte til opnå-
ede besparelser, som skal være veldokumenterede. Rockwool anbefaler, at energi-
rammen suppleres med et minimumskrav til klimaskærmens energimæssige yde-
evne, som Danmark f.eks. har det i bygningsreglementet (med et krav om maks.
transmissionstab gennem klimaskærmen). Dette er for at sikre, at klimaskærmens
energimæssige kvalitet er uafhængig af forsyningsformen.
Rockwool nævner endelig vigtigheden af, at man på europæisk plan ikke tillader, at
en øget anvendelse af vedvarende energi i forsyningen udhuler behovet for at for-
bedre selve bygningen energimæssigt. Rockwool fremhæver i den forbindelse et
lavere energibehov som en vigtig forudsætning for en omkostningseffektiv omstil-
ling til lavemissionssamfundet.
Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at der indføres bestemmelser om
jævnlig rapportering vedrørende implementering af reglerne om nær-nul-energi
bygninger. VE støtter roadmaps med milepæle. VE støtter en sammenkædning af
transportsektoren og byggesektoren, men mener direktivet bør udvise teknologi-
neutralitet, ligesom de ikke mener, at der bør stilles krav til P-pladser i bydele med
god kollektiv trafikbetjening. VE mener i øvrigt, at direktivets artikel 23 om lande-
komitéer bør suppleres med en interessentkomité.
TEKNIQ og VELTEK (TV), det vil sige begge interessenter, støtter bredt forslagene
i revisionen. Med hensyn til renoveringskøreplaner anbefaler TV milepæle allerede
fra 2025 for at sikre en løbende fremdrift i energieffektiviseringen af bygninger. TV
bifalder såvel forslaget om ladestandere som prækabling og anfører opmærksom-
hedspunkter i en evt. implementeringsfase. Med hensyn til bygningsovervågnings-
systemer bemærker TV, at de vil sikre betydelige og flere energibesparelser end
Side 26/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0027.png
inspektioner og minimere nedbrud i de tekniske installationer i betydeligt omfang.
TV anbefaler, at grænsen for omfattede kedler sænkes fra 100 til 20 kW, og at om-
fattede ventilations/airconditionsystemer sænkes fra 250 til 12 kW. Endelig finder
TV det uhensigtsmæssigt, at forslaget både henviser til installeret effekt kW (for
beboelse) og til installationers primære energiforbrug MWh (erhverv).
VELUX
støtter princippet om ”energy efficiency first” og bifalder, at energirenove-
ringsstrategierne er flyttet til EPBD. Endvidere er VELUX tilfredse med henvisnin-
ger til ’health’ og ’indoor comfort’ i
direktivforslagets bilag 1, men mener stadig, at
der er behov for at adressere problemstillingen i artiklerne i direktivet. VELUX be-
klager, at energibalance ikke er reflekteret i det reviderede EPBD, og at man der-
med fortsat ikke tager hensyn til regionale forskelle og behov for opvarm-
ning/køling. VELUX støtter generelt vedvarende energi til at de-karbonisere energi-
systemet, men er bekymrede for en manglende teknologineutralitet i direktivet,
samt om man vælger den mest cost-optimale metode ved at pege på én teknologi
frem for en anden. Samtidig mener VELUX, at vedvarende energi skal holdes ude
af bygningsdirektivet og udelukkende reflekteres i det såkaldte VE-direktiv. Endelig
fremhæver VELUX, at set i lyset af en tid, hvor innovationen inden for energitekno-
logi og smartness går meget hurtigt, bør næste revision ske inden for en tidligere
tidsramme end foreslået af kommissionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppemøder i foråret 2017 under malte-
sisk formandskab. Der forventes på den baggrund bred opbakning til forslagets
overordnede formål om at forbedre det gældende direktiv og øge energieffektivise-
ring i bygninger. Landene forventes at have en udelt positiv holdning til overflytning
af energirenoveringsstrategierne til direktivet.
Med hensyn til den del af forslaget, der omhandler infrastruktur for el-biler, forven-
tes hovedparten af de andre lande at bakke op om forberedelse af kabelføring i nye
bygninger, mens holdningerne forventes at være mere delte, når det kommer til
etablering af ladestandere. Herunder er et flertal af landene skeptiske overfor krav
om etablering af ladestandere for eksisterende byggeri, der vurderes særligt om-
kostningstungt. Der tegner sig dog opbakning til et krav om etablering af mindst én
ladestander ved nyt erhvervsbyggeri med mere end 10 parkeringspladser.
Der tegner sig foreløbigt et billede af generelt positive holdninger til at definere en
smartness indikator i direktivet, men et flertal af lande er skeptiske overfor, at dette
skal ske ved en delegeret retsakt, ligesom der har været bredt ønske om en frivillig
ordning. Der tegner sig i øjeblikket et flertal for at nedsætte en komité under direkti-
vet med henblik på udarbejdelse af en definition mv. af smartness indikator med
ophæng i en frivillig ordning.
Der forventes overordnet opbakning til en revideret eftersynsordning vedrørende
tekniske installationer, hvor der dog forventes delte holdninger alt efter nationale
præferencer for inspektioner, henholdsvis bygningsautomatik eller åbning for flere
alternativer. Forhandlingerne tyder på, at der kan opnås en eftersynsordning med
Side 27/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0028.png
mulighed for alternativ opfyldelse gennem enten etablering af bygningsautomatik
eller informations- og vejledningsordning.
Der forventes bred opbakning fra landene til en præcisering af bilag I i direktivet til
fortsat at give landene fleksibilitet mht. fremme af vedvarende energi via de natio-
nale bygningsreglementer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget til revideret bygningsdirek-
tiv velkommen og er positiv overfor forslagets overordnede formål om at bidrage til
EU’s energieffektivitetsmålsætning i 2030.
Hvad angår forslaget om infrastruktur for elbiler, lægger regeringen vægt på, at
denne fremmes primært via en markedsdreven og omkostningseffektiv udvikling ud
fra princippet om teknologineutralitet. I overensstemmelse med regeringens hold-
ning om fremme af lavenergimobilitet i EU er regeringen åben over for at støtte
kravet om, at der forberedes for ladestandere med kabelrør i terræn for nybyggeri
for en del af parkeringspladserne, hvor der er en væsentlig økonomisk fordel ved
forberedelse.
Regeringen lægger betydelig vægt på, at krav til infrastruktur alene omfatter forbe-
redelse af kabelrør frem for ladestandere, og at eventuelle krav uanset udformning
er proportionelle i forhold til forventet udvikling af elbilsparken. Ydermere lægger
regeringen meget betydelig vægt på, at obligatoriske kvantitative krav om etable-
ring af ladestandere ved eksisterende bygninger udgår af direktivet.
Hvad angår eftersynsordninger for varme- og klimaanlæg vurderes den foreslåede
eftersynsordning at have højere administrative og erhvervsøkonomiske omkostnin-
ger end den eksisterende informationsindsats, som anvendes i Danmark i dag.
Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at medlemsstaterne skal have fuld
fleksibilitet med hensyn til at finde passende virkemidler til fremme af energieffekti-
vitet ved driften af varme- og klimaanlæg.
For så vidt angår forslaget om præcisering af beregningsrammen for fastlæggelsen
af energikravet til nye bygninger i Bygningsreglementet lægger regeringen betyde-
lig vægt på princippet om, at bygningernes isoleringstilstand ikke skal afhænge af
forsyningsformen og forsyning af vedvarende energi til bygningerne, samt at reg-
lerne heller ikke skal favorisere særlige forsyningsformer eller teknologivalg til
energiforsyningen. Derfor vil regeringen lægge vægt på, at medlemslandene bibe-
holder fleksibilitet til at sikre dette, og herunder også fastsætte et maksimumsni-
veau for, hvor meget energi en bygning kan bruge uanset forsyningsformen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet den 24.
februar til orientering. Grund- og nærhedsnotat er oversendt den 20. december
2016.
Side 28/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0029.png
3. Vinterpakken
3.a.
Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
KOM(2016) 861
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om en forordning om
det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpak-
ke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.
Formålet med forslaget er at fastsætte grundlæggende principper for et velfunge-
rende indre el-marked, herunder med henblik på at muliggøre en effektiv integrati-
on af vedvarende energi i det europæiske el-system, fastsætte regler for handel
med el på tværs af landegrænser samt fremme udviklingen af et transparent elmar-
ked med et højt forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet.
I forslaget fokuserer Kommissionen særligt på at øge konkurrencen, fremme fleksi-
bel produktion og fleksibelt forbrug, bedre udnyttelse af det europæiske transmissi-
onsnet, rammebetingelser for sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet på tværs
af Europa og et styrket regionalt samarbejde om systemdrift.
Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af den europæiske regulering til
den eksisterende markedsregulering i Norden. Forslaget vurderes på nuværende
tidspunkt ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, mens der
er tale om begrænsede ændringer i forhold til dansk ret. Regeringen vil analysere
forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige økonomiske konsekvenser af forslaget.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi. Regeringen vil fast-
lægge en konkret holdning til forslaget efter en nærmere undersøgelse af forslagets
bestemmelser.
Det maltesiske formandskab har sat forordningsforslaget om det indre marked for
elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridts-
rapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 861 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 714/2009 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling. Forsla-
get er endnu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.
Side 29/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0030.png
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-
tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre elmarked. Ande-
len af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt forøget og vil udgøre en stadigt
større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion fra vedvarende energi som vind
og sol er mere fluktuerende end konventionelle produktionsteknologier. Samtidig
vurderer Kommissionen, at ukoordinerede nationale indgreb ift. at sikre el-
forsyningssikkerheden har haft negative konsekvenser for investeringer i elmarke-
det og grænseoverskridende handel.
En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter
derfor en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de rette signaler til mar-
kedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendige fleksibilitet til el-
systemet. Markedsreglerne i forordningen - i kombination med el-infrastrukturen -
skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efterspørgslen på tværs af græn-
ser er størst. Investorerne skal i den forbindelse have de rette kort- og langsigtede
prissignaler til at investere i ny transmissions- og produktionskapacitet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat
forordningsforslaget om det indre marked for
elektricitet
på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridts-
rapport.
3. Formål og indhold
Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre, at
EU’s medlemsstater indfø-
rer markedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre elmarked.
Det væsentligste indhold i forordningsforslaget er:
i.
Udvidede markedsregler, der skal sikre fleksibilitet, bedre konkurrence og
klare prissignaler for markedsaktører. Dette sikres bl.a. ved at fjerne pris-
regulering på engrosmarkedet, samt ved at overføre et større økonomisk
ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, som de påfører elsystemet, her-
under øgede omkostninger til at balancere produktion og forbrug.
Rammebetingelser, der skal fremme en bedre udnyttelse af det europæi-
ske transmissionsnet. Dette sikres bl.a. ved en effektiv priszoneinddeling i
elmarkedet, tilpasning af regler for grænseoverskridende handel, håndte-
ring af fysiske begrænsninger (flaskehalse) i elnettet, ensretning af nettil-
slutningstariffer i transmissions- og distributionsnettet, herunder krav om
omkostningsægte tariffer.
Regulering af tiltag til sikring af et tilstrækkeligt niveau af produktionskapa-
citet på tværs af Europa, uden at nationale kapacitetsmekanismer tilgode-
ii.
iii.
Side 30/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0031.png
ser national produktionskapacitet på bekostning af markedsaktører i andre
medlemsstater.
iv.
Et styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissions-
net ved oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).
Oprettelse af en sammenslutning af europæiske distributionsselskaber.
v.
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) æn-
dringer, der vedrører regionerne for transmissionssystemoperatørernes samarbej-
de, 2) fastsættelse af beløb for betalinger mellem transmissionssystemoperatører-
nes for omkostninger til håndtering af grænseoverskridende elektricitetsstrømme,
3) at udarbejde og foretage ændringer af netværksregler, der danner de overord-
nede tekniske rammebetingelser for en sikker og ensartet drift af de forskellige
elsystemer i Europa og 4) at udarbejde retningslinjer for midlertidige undtagelser fra
bestemmelserne fsva. nye samkøringsforbindelser.
Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter blandt andet, at eksperter udpeget af medlemsstater-
ne skal konsulteres inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage
delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-
Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et
vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-
kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling
af energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at et integreret elmarked i EU ikke effektivt kan opnås på
nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-
ser i gennemførelsen af det indre elmarked. Kommissionens evaluering viser, at
nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-
enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.
Side 31/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0032.png
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af elmarkeder i
Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-
ske indgreb i elsektoren har direkte indvirkning på nabolandene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)
VE-loven (LBK nr 1288 af 27/10/2016 )
Bekendtgørelse om økonomisk regulering af Energinet.dk (BEK nr. 816 af
27/06/2016)
Bekendtgørelse om foranstaltninger til opretholdelsen af elforsyningssik-
kerheden (BEK nr. 1296 af 10/12/2014)
Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølle-
produceret elektricitet m.v. (BEK nr 1115 af 18/09/2015)
I øvrigt omhandler forslaget Energinet.dk’s markedsforskrifter, der er vedtaget med
hjemmel i lov om elforsyning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der kan være brug for supplerende nationale regler for at sikre forordningens an-
vendelse i Danmark. Der vil være behov for en nøjere vurdering af behovet for æn-
dringerne, om end det forventes, at der vil være tale om relativt begrænsede æn-
dringer i forhold til gældende ret.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser, da forslaget hovedsageligt indebærer en tilnærmelse af den europæiske
regulering til den eksisterende markedsregulering i det nordiske elmarked. Rege-
ringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige statsfinansielle kon-
sekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at fjerne handelsbarrierer i det euro-
pæiske elsystem. Dette kan potentielt føre til gevinster for danske el-forbrugere
grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i form af forbedrede vilkår
for handel med el på tværs af grænser. Regeringen vil analysere forslaget nærme-
re mhp. at vurdere mulige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 32/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0033.png
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere
mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.
Branchefællesskab for Intelligent Energi hilser forslagets regler om forbrugerfleksi-
bilitet velkommen. Der er behov for at sikre den fulde deltagelse af efterspørgsels-
fleksibilitet i el-markedet.
CO-industri støtter forordningens bestræbelse på at reducere ukoordineret mar-
kedsregulering, der medfører forstyrrelser i engrosprisen, samt hensigtsmæssige
vilkår for investeringer og handel på tværs af medlemslandene. Samtidig støtter
CO-industri forslaget om en mere markedsbaseret elpris.
Dansk Energi (DE) er enig med Kommissionen i, at produkter, der handles i kapaci-
tetsmarkeder, bør være til rådighed frem for energi. DE mener, at det er fornuftigt at
sikre en mere harmoniseret tilgang til vurdering af el-forsyningssikkerhed, hvor DE
dog bemærker, at dette stiller meget høje krav til metoden ift. at tage højde for loka-
le forhold, mens der også er en risiko for, at medlemsstaterne afgiver en stor grad
af selvbestemmelse. DE er enig med Kommissionen i, at balanceenergi og balan-
cekapacitet skal købes hver for sig, og at marginalprissætning bør være gældende
på markederne. DE mener, at alle aktører i el-systemet bør have finansielt ansvar
for den ubalance, som de forårsager. DE er enig i, at prioriteret adgang til el-nettet
skal afskaffes. DE mener ikke, at reservationer til udveksling af systemydelser skal
reducere handelskapaciteterne i de kommercielle markeder uforholdsmæssigt me-
get. DE mener, at Kommissionens forslag om højere prislofter er fornuftigt, og at
loftet bør afspejle forbrugernes Value of Lost Load. DE er enig i, at strategiske re-
server kun må aktiveres efter day-ahead- og intra-daymarkederne, og at aktive-
ringsprisen bør være på niveau med Value of Lost Load. DE er enig i, at der er
behov for et styrket samarbejde
mellem DSO’er og TSO’er og finder det positivt, at
Kommissionen vil oprette en ny, fælles europæisk DSO-enhed.
Dansk Fjernvarme er generelt tilfreds med forslaget. Dog finder Dansk Fjernvar-
me, at forslaget gør for lidt ud af forbrugsaspektet omkring de produkter, der be-
skrives. I flere tilfælde tages særlige hensyn til små anlæg, hvor Dansk Fjernvar-
me anfører, at det ikke er størrelsen af anlægget, der er afgørende for, om de kan
deltage i de enkelte markeder, men snarere hvorledes de er tilsluttet, kan regule-
res og er sammenstykket rent teknisk. Det kan derfor forekomme uhensigtsmæs-
sigt med faste grænser. Dansk Fjernvarme anfører, at forslaget fastlægger prin-
cipper for tariffer som langt hen af vejen synes fornuftige og indlysende, uanset at
Side 33/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0034.png
der er mange og til tider modstridende hensyn, som skal balanceres. Dansk
Fjernvarme finder, at principperne har en tendens til ikke i tilstrækkelig grad at
inddrage forbrugsaspektet. Kravet om ens indfødningstariffer er tilsyneladende
fornuftig, men bryder med princippet om, at systemet skal være omkostningsæg-
te. Dansk Fjernvarme angiver, at der i forslaget indgår et princip om, at flaske-
halsindtægter skal anvendes til at sikre og udbygge kapaciteten. Da Danmark er
et udpræget transitland medfører udbygninger af udlandsforbindelser langt hen
ad vejen behov for udbygning og forstærkning af interne forbindelser, således at
elektriciteten kan flyde gennem landet. Dansk Fjernvarme mener, at disse udbyg-
ninger og forstærkninger bør være en del af grundlaget for investeringerne i ud-
landsforbindelserne, og at flaskehalsindtægter herefter skal kunne anvendes til
finansiering af samme udbygninger og forstærkninger af transmissionssystemet.
Dansk Fjernvarme bemærker, at EU har lagt sig fast på, at det eksisterende tarif-
system, hvor omkostninger for det overordnede elnet sendes ned i systemet mod
forbrugerne, skal være gældende, uanset at der kan være meget produktion og
forbrug, som ikke relaterer sig til en tilsvarende transportmængde i det overord-
nede elnet (transit og eksport). Der mangler en analyse af, om det ikke er mere
hensigtsmæssigt, at det overordnede elnet anskues som et transmissions - og
transitsystem, hvor aktører som indføder fra underliggende net, aktører som
trækker elektricitet ud samt flaskehalsindtægter tilsammen skal dække omkost-
ningerne. En sådan løsning giver større transparens samt et mere omkostnings-
ægte system, idet de reelle udgifter og indtægter for det overordnede elnet syn-
liggøres. Dansk Fjernvarme har det synspunkt, at et integreret energisystem med
konkurrence mellem energiarterne kræver et fuldt ud omkostningsægte tarifsy-
stem, idet forvridninger og omfordelinger vil få karakter af at være ”skat” eller
”statsstøtte”. Dermed bliver tariferingen en politisk
sag, hvilket kan blive meget
vanskeligt på EU-niveau.
DI er enig i, at ukoordineret markedsregulering har hørt til forstyrrelser i engrospri-
sen på tværs af medlemslandene, hvilket har negative konsekvenser for investerin-
ger og handel på tværs af grænserne. DI støtter, at elprisen bør sættes ud fra ud-
bud og efterspørgsel og så vidt muligt bestemmes af markedet. Det er derfor vigtigt
at sikre, at administrative og implicitte prisforstyrrelser fjernes. DI mener, at det er
positivt, at alle markedsdeltagerne fremover skal have balanceansvar eller skal
kompensere økonomisk for de ubalancer i systemet, som de forårsager. DI mener
imidlertid ikke, at generatorer på under 500 kV bør undtages fra at betale for de
ubalancer, som de skaber. DI støtter forslag om, at markedet skal være åbent for
bud tættere på driftsøjeblikket, i kortere tidsintervaller, og at minimumsgrænsen for
budene bør sættes ned. DI anser forslag om prisrestriktioner som problematisk, da
det rent teoretisk er nødvendigt med et prisloft, og fordi forslaget er konstrueret
således, at medlemslandene ikke behøver at have samme prisloft, da prislofter
bestemmes af de enkelte medlemslandes Value of Lost Load
3
.DI roser forslaget
om at udfase priority dispatch. DI er omvendt ikke enig i, at generatorer under 500
kW fortsat skal have forgangsret, da dette ikke er i overensstemmelse med princip-
perne om lige vilkår for alle og et mere markedsdrevet marked. Dog mener DI, at
3
Betegnelse for forbrugernes betalingsvillighed for at
forsyningen på et givet tidspunkt.
undgå at blive afkoblet fra
el-
Side 34/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0035.png
det er fornuftigt at bibeholde priority dispatch for gamle generatorer, der allerede i
dag har forgangsret, for at undgå at ændre markedsvilkår for investeringer, der
allerede er foretaget. DI bemærker, at der generelt er el-overkapacitet i EU, og at
det er af yderste vigtighed, at medlemslandene viser, at der rent faktisk er brug for
kapacitetsmekanismer ud fra et forsyningssikkerhedsperspektiv. Det er samtidig
positivt at grænseoverskridende kapacitet fremadrettet skal kunne deltage i kapaci-
tetsmekanismer for at fremme samhandlen og binde markederne bedre sammen.
På sigt ønsker DI, at man skal arbejde frem mod et tæt samarbejde og et overve-
jende ”energy-only” elmarked. Der lægges vægt på, at kapacitetsmekanismer ikke
må skabe unødige markedsforstyrrelser eller begrænse handel på tværs af græn-
serne. DI stiller spørgsmålstegn ved, om kravet om, at ny kapacitet ikke må udlede
mere end 550 g CO2/kWh, hvis det skal kunne byde ind som kapacitetsmekanis-
me, vil give en fordel for f.eks. gamle kulfyrede værker, da disse ikke vil være un-
derlagt samme regulering. Samtidig bemærkes det også, at disse typer anlæg alle-
rede vil være underlagt EU’s kvotesystem. DI er positive over for, at eksisterende
kapacitetsmekanismer skal opfylde de samme krav, som der lægges op til, at nye
kapacitetsmekanismer skal.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt, at der opstilles klare fælles regler med
respekt for nationale forskelligheder i energisystemer for EU’s el-marked.
DØR
støtter de foreslåede bestemmelser om, at alle markedsaktører skal medvirke til og
være økonomisk ansvarlige for de ubalancer, de påfører det samlede energisy-
stem, samt at alle markedsaktører skal have adgang til balancemarkedet. DØR
støtter, at små producenter (mindre end 500 kW) og demonstrationsprojekter kan
undtages for balanceansvar. DØR mener, at der skal ses på, om el fra effektiv
kraftvarme baseret på afbrænding af fossile brændsler fortsat skal kunne opnå
fortrinsret. DØR finder det ikke tilstrækkeligt velbegrundet helt at fjerne muligheden
for maksimums- og minimumspriser, og at eventuelle flaskehalsindtægter i trans-
missionsnettet bør kunne bruges til at nedsætte transmissionstariffer og til betaling
for vedligehold af infrastruktur, samt til at reducere forekomsten af flaskehalse.
DØR mener, at betalingen for anvendelse af både transmissions- og distributions-
systemer skal fastlægges efter, hvilke krav der driver omkostningen ved disse el-
net, såsom netbelastning og effektbehov. DØR mener, at behovet for et kapaci-
tetsmarked skal begrænses mest muligt gennem tiltag, som styrker el-transmission
mellem forskellige produktionsformer for el, samt gennem nationale fleksibilitets- og
lagringstiltag. DØR mener, at anvendelsen af kapacitetsmarkeder skal udformes,
så de fremmer indfasning af kapacitetsskabende produktion baseret på vedvarende
energi eller på så lavt CO2-udledende produktionsformer som overhovedet muligt.
DØR finder, at den foreslåede grænse på 550 gram CO2 pr. kWh er alt for høj. Et
forslag til krav kunne være 400 gram CO
2
pr. kWh i 2023. DØR støtter under visse
betingelser, at der etableres et stærkere regionalt samarbejde mellem nationale
TSO’er, og, at der skal ske en bred konsultationsproces, når ENTSO-E
eller de
regionale driftscentre for TSO’er fastlægger initiativer efter forordningen.
Landbrug & Fødevarer støtter forordningens indsats for øget integration af det eu-
ropæiske elmarked og støtter ambitionen om velfungerende el-markeder med lige
konkurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i
Side 35/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0036.png
Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-
forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at
understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.
Vedvarende Energi (VE) støtter forordningens formål om det indre marked for el,
som understøtter en hurtigere omstilling til vedvarende energi. VE er uenig med
forordningens forslag om ændringer af krav for balanceansvar. VE mener, at min-
dre producenter af vedvarende energi (under 500 kW) altid bør undtages fra balan-
ceansvar. VE er kritisk over for afskaffelse af prislofter, da dette ifølge VE kan føre
til udnyttelse af markedsmagt i markeder med utilstrækkelig konkurrence. VE me-
ner, at der fortsat bør være prioritet i lastfordelingen (priority dispatch) til vedvaren-
de energianlæg op til samme grænse som lokale energifællesskaber (18 MW i
stedet for 500 kW). VE mener, at flaskehalsindtægter fortsat skal kunne bruges til
reduktion af transmissionstariffer og vedligeholdelse af eksisterende net. VE fore-
slår en lavere grænse for CO
2
-emissioner for elproduktionsanlæg ved deltagelse i
kapacitetsmekanismer fra 550 g/kWh til fx 400 g/kWh. Endelig bemærker VE, at
national forsyningssikkerhed i højere grad skal tages højde for i de regionale drifts-
centre for eltransmissionsnettet.
Vindmølleindustrien mener, at en modernisering af el-markedets funktion til at af-
spejle en mere decentraliseret produktion, som i højere grad er baseret på fluktue-
rende vedvarende energi, er central for, at den grønne omstilling kan ske på den
mest omkostningseffektive måde. Elmarkedet skal gøres mere fleksibelt, og der
skal etableres et ”level playing field” for derved at sikre, at VE kan indgå på lige
vilkår på markedet. VE’s forpligtelse til at medvirke til balancering af markedet på
lige fod med øvrige producenter er derfor også en naturlig del af et nyt markedsde-
sign. Vindmølleindustrien kan støtte begrænsning af rettigheden til prioriteret ad-
gang for VE i en kontekst med velfungerende elmarkeder. Denne forrang bør alene
opretholdes i særlige tilfælde for ny kapacitet, når der er tale om mangel på velfun-
gerende kort tids-markeder, og i disse tilfælde for en tidsbegrænset periode med
fokus på udbedring af de markedsfejl, der har nødvendiggjort en midlertidig forrang
for VE. Vindmølleindustrien bemærker i forbindelse med begrænsningen af priorite-
ret adgang, at det er afgørende med øget transparens om TSO’ers kontrakter med
konventionelle kraftværker, der skal være i drift for at opretholde systemsikkerhe-
den. Disse bør begrænses til det teknisk nødvendige absolutte minimum, og Kom-
missionen skal sikre, at konventionelle kraftværker ikke disproportionalt får adgang
til nettet på basis heraf, mens VE begrænses. I forlængelse heraf støtter Vindmøl-
leindustrien afskaffelse af støtte til kraftværkerne i form af markedsforvridende ka-
pacitetsmekanismer. Tilgangen til kapacitetsmekanismer i forslaget støttes, idet det
indebærer, at etablering af kapacitetsmekanismer skal være den absolutte undta-
gelse efter en afsøgning af alle alternativer ud fra et regionalt sigte. I de tilfælde
kapacitetsmekanismer ikke kan undgås, støtter Vindmølleindustrien, at mekanis-
merne etableres på regionalt plan og på den mindst markedsforvridende måde for
en tidsbegrænset periode. Vindmølleindustrien støtter ligeledes, at forslaget lægger
op til en begrænsning af afkortning af VE-produktion, herunder særligt for VE, og at
der sættes klare regler for kompensation i de tilfælde TSO’en ikke kan undgå dette.
Side 36/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0037.png
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Fjernvar-
me, Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden:
Dansk Fjernvarme har henvist til, at der bør være ens indfødningstarif for produkti-
ion, uanset hvilket spændingsniveau der er indkoblet på, dvs. at princippet også
bør omfatte ens tarif for forbrug i lagre og spidslastanlæg (elpatroner) uanset
spændingsniveau.
Det Økologiske Råd (DØR) henviser generelt til deres tidligere høringssvar. DØR
fremhæver desuden, at de kan bakke op om, at kapacitetsmekanismer skal be-
grænses mest muligt, at den metodologi, der skal udvikles for at analysere med-
lemsstaternes ressourcebehov fuldt ud inkluderer alle niveauer af energisystem-
elementer såsom energieffektivitet, lagring og forbrugerreaktioner, og at kapaci-
tetsmekanismer, hvis de vurderes nødvendige, skal være midlertidige, åbne for
aktører i andre lande og designes, så alle aktører kan deltage. I den sammenhæng
finder DØR, at der skal sættes en CO2-grænse for, hvilken produktion der skal
have adgang til ekstra betaling
uden om markedet. Fsva. ROC’s hæfter DØR sig
ved, at det virker noget løst og usikkert, hvor meget transparens der vil være om-
kring beslutningstagen, og hvorvidt og ift. hvilke elementer interessenter vil blive
inddraget.
VedvarendeEnergi har henvist til deres tidligere høringssvar samt tilkendegivet, at
de kan tilslutte sig Dansk Fjernvarmes bemærkninger om, at transmissionstariffer
skal afspejle transmissionsnettenes anvendelse til transmission (svarende til road-
pricing for biler), så el betaler efter brug af transmissionsnettene, og at el, der ikke
passerer transmisionsnettene ikke betaler transmissionstarif.
WWF Naturfonden
støtter op om DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er gradvist indledt under det maltesiske formandskab og ventes at
tage fart under det indkomne estiske formandskab i 2. halvår 2017. De fleste med-
lemsstater støtter bredt op om Kommissionens forslag til en revideret el-forordning.
Der er dog forskelle i medlemsstaternes tilgang til forslaget. Eksempelvis er en
gruppe af medlemsstater fortalere for, at prissignaler alene skal drive investeringer i
energimarkedet, og at anvendelse af kapacitetsmekanismer skal være begrænset
og midlertidig. Andre medlemsstater støtter kapacitetsmekanismer som en integre-
ret del af elmarkedet. Forslaget om regionale driftscentre (ROCs) er blevet mødt
med en del skepsis af de fleste medlemsstater. Der er en stigende forståelse for, at
der kan være fordele med et styrket regionalt samarbejde
mellem TSO’er, men det
er især Kommissionens forslag om governancestrukturen for ROC’s samt fordeling
af ansvar for forsyningssikkerhed mellem de nationale TSO’er og ROCs,
der har
mødt modstand fra et flertal af medlemsstater.
Side 37/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0038.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det
sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at
muliggøre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og sikring af
energiforsyningssikkerhed i Danmark og i Europa.
Den danske regering støtter initiativer, som kan sikre de rette prissignaler, og som
samtidig kan fremme yderligere sammenkobling af markederne. I denne sammen-
hæng anser regeringen udvikling og implementering af fælles regulering som afgø-
rende for at øge den grænseoverskridende handel, fremme konkurrencen i energi-
sektoren og færdiggøre de regionale markedskoblingsprocesser.
Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked,
som muliggør omfattende handel på tværs af grænser. Kommissionens forslag er
tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-markedet, og regeringen vil i for-
handlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk aftryk.
Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter en nærmere under-
søgelse af forslagets bestemmelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 38/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0039.png
3.b.
Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for
elektricitet
KOM (2016) 864
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag om et direktiv om fælles
regler for det indre marked for elektricitet som en del af Kommissionens såkaldte
Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for All Europeans”.
Formålet med forslaget er at fastsætte fælles regler for produktion, transmission,
distribution, lagring og handel med el med det formål at etablere et integreret, for-
brugerorienteret og fleksibelt elmarked i EU.
Mange af ændringsforslagene er en tilnærmelse af europæisk regulering til den
eksisterende markedsregulering i Norden og eksisterende regulering af detailmar-
kedet i Danmark. Forslaget vurderes på nuværende tidspunkt at have væsentlige
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser, som dog forventes at bestå i mindre tilpasninger af dansk ret.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige økonomiske
og lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.
Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter en nærmere under-
søgelse af forslagets bestemmelser.
Det maltesiske formandskab har sat direktivforslaget om fælles regler for det indre
marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til
fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 864 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det indre marked for
elektricitet. Forslaget er en omarbejdning af direktiv 2009/72/EF. Forslaget er end-
nu ikke oversendt til Rådet i en dansk sprogversion.
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at nye teknologiske og poli-
tiske udviklinger har ført til grundlæggende ændringer i det indre elmarked.
Kommissionen henviser til, at andelen af vedvarende energi i elsystemet er kraftigt
forøget og vil udgøre en stadigt større del af elforsyningen i fremtiden. Elproduktion
Side 39/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0040.png
fra vedvarende energi som vind og sol er bl.a. karakteriseret ved at være mere
fluktuerende og decentralt placeret i forhold til konventionelle produktionsteknologi-
er. I den forbindelse er der i dag et mindre skarpt skel mellem producentrollen og
forbrugerrollen end tidligere. Den teknologiske udvikling inden for bl.a. fjernaflæste
timemålere har åbnet nye muligheder for forbrugernes aktive deltagelse i elmarke-
det, herunder at såkaldte aggregatorer
4
kan pulje el-forbrugernes forbrug med hen-
blik på at tilbyde fleksibilitet til el-markedet.
En omkostningseffektiv integration af vedvarende energi i elsystemet forudsætter
derfor ifølge Kommissionen en tilpasning af markedsreglerne, så markedet giver de
rette signaler til markedsaktørerne, herunder forbrugerne, til at sikre den nødvendi-
ge fleksibilitet til el-systemet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat direktivforslaget om fælles regler for det indre
marked for elektricitet på dagsordenen for energirådsmødetden 26. juni 2017 til
fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU’s medlemsstater indfører mar-
kedsregler, der fremmer et velfungerende, fleksibelt indre elmarked, hvor forbru-
gerne spiller en større rolle, og hvor forbrugerne samtidig sikres en række rettighe-
der.
Det væsentligste indhold i forslaget er:
i.
Indførelse af regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder
ved at udfase regulerede priser for el-forbrugere. Medlemsstater kan fastholde
eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte husstande i
en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.
Krav om, at forbrugere er berettiget til at have og skifte elhandelsselskab. Dertil
kommer mindstekrav for kontraktforhold mellem forbrugere og elhandelssel-
skaber. Der skal etableres værktøjer, der muliggør sammenligning af elhan-
delsselskabernes produkter, og der fastsættes minimumskrav for el-regningers
udformning og indhold. Forbrugere sikres ret til dynamiske prisprodukter, der
relateres til elprisen på engrosmarkedet (fx via afregning på timebasis) og ad-
gang til at indgå aftale med en aggregator. Forslaget sikrer etablering af så-
kaldte energifællesskaber
og deres adgang til at kunne købe og sælge strøm
også til det offentlige net.
ii.
4
En aggregator er en kommerciel aktør, der samler en tilstrækkelig volumen ved at mobilise-
re og aktivere elforbrug og -produktion fra mindre kunder ved, at kunder mod betaling æn-
drer forbrugs- og produktionsadfærd for at imødekomme et behov fra elsystemet.
Side 40/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0041.png
iii.
Krav til medlemsstater om at sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle
forbrugere (pba. en cost-benefit-analyse) samt krav til målernes funktionalitet.
Der opstilles endvidere minimumskrav til håndtering af data samt krav om at
udarbejde en fælles europæisk datastandard.
Krav til medlemsstaterne om at definere energifattigdom samt rapportere til
Kommissionen herom.
Krav til medlemsstaterne om at udarbejde regulering, der tilskynder distributi-
onsselskaber (DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet. DSO’er skal udar-
bejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de
kommende fem til ti år. Netudviklingsplanen skal bl.a. inkludere planlagte inve-
steringer i opladestationer til eldrevne køretøjer. Forslaget fastslår også, at di-
stributionsselskaber kun under særlige omstændigheder må eje lagringsfacilite-
ter som fx batterier og udrulle ladestationer til elbiler.
Krav om, at transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe systemydelser
5
fra
markedsaktører, og at TSO’er som udgangspunkt
ikke må eje lagringsfaciliteter
eller anlæg, der leverer systemydelser. Kravene om unbundling, dvs. sikring af
uafhængighed af transmission fra produktion og handel, er uændrede.
Regulatorerne forpligtes til at samarbejde på tværs af grænser, bl.a. ved at
koordinere og overvåge de nationale, regionale og europæiske effekttilstrække-
lighedsanalyser, som forslås indført, jf. forslaget til forordning for det indre mar-
ked for elektricitet (KOM (2016) 861). Ydermere beskriver forslaget regulato-
rernes forpligtelse i forhold til oprettelse af regionale driftscentre (ROCs).
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til: 1) at
udarbejde retningslinjer for samarbejde mellem nationale regulatorer, og 2) at ud-
arbejde retningslinjer for procedurerne forbundet med at sikre, at nationale regula-
torers beslutninger er i overensstemmelse med netværksregler og retningslinjer.
Det foreslås i henhold til den Inter-institutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
iv.
v.
vi.
vii.
Systemydelser er et samlebegreb for de produktions- og forbrugsreduktionsressourcer,
som står til rådighed i driftstimen, og som aktiveres automatisk eller på anmodning fra den
systemansvarlige aktør.
5
Side 41/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0042.png
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et vist
niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarke-
dets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af
energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at et integreret elmarked i EU ikke effektivt kan opnås på
nationalt niveau, og at isolerede nationale strategier vil føre til yderligere forsinkel-
ser i gennemførelsen af det indre elmarked. Kommissionens evaluering viser, at
nationale tilgange og statslige indgreb i markedet har resulteret i ineffektiv og ufor-
enelig regulering og forsinkelser i at korrigere markedsforvridninger.
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af elmarkeder i
Europa kræver tættere koordinering mellem nationale aktører, idet nationale politi-
ske indgreb i elsektoren har en direkte indvirkning på nabolandene.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning (LBK nr. 418 af 25/04/2016)
VE-loven (LBK nr. 1288 af 27/10/2016)
Samt en række relevante bekendtgørelser, herunder:
Bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforplig-
telser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v. (BEK nr 1395 af
25/11/2016))
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes indberetning af standardpriser,
tariffer, rabatter og vilkår på prisportalen elpris.dk (BEK nr 1279 af 25/10/2016)
Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (BEK nr
999 af 29/06/2016)
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomheders fakturering af omkostninger over
for elforbrugere (BEK nr 1400 af 03/12/2015)
Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i for-
bindelse med levering af elektricitet til elkunder (BEK nr 1233 af 06/11/2015)
Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget
(BEK nr 1358 af 03/12/2013)
Bekendtgørelse om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el og
naturgas m.v. (BEK nr 1002 af 20/10/2011)
Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmis-
sionsnettet m.v. (BEK nr 891 af 17/08/2011)
Side 42/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0043.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at ville medføre en række ændringer på lov- og bekendtgørel-
sesniveau. Det forventes dog, at der i stort omfang vil være tale om mindre tilpas-
ninger af gældende ret. Regeringen vil imidlertid analysere nærmere, hvilke æn-
dringer der vil være behov for.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en analyse af de statsfinansielle kon-
sekvenser ved forslaget. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vur-
dere mulige statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er på nuværende tidspunkt ikke foretaget en gennemgående analyse af de
samfundsøkonomiske konsekvenser ved forslaget. Regeringen vil derfor analysere
forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Samlet set vurderes forslaget at kunne medføre økonomiske konsekvenser for
erhvervet fx i form af øget krav om databehandling. Regeringen vil analysere
forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar:
Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi) understreger særligt betydningen
af, at der lægges op til, at medlemsstaterne i love og regler definerer rammerne for
aggregatorer og fleksibelt forbrug i markedsforskrifter mhp. at sikre den fulde delta-
gelse af efterspørgselsfleksibilitet i el-markedet. iEnergi påpeger et behov for at
ændre en række artikler, som skaber alvorlige markedsfejl. iEnergi ser i den forbin-
delse en risiko for, at der skabes incitament til spekulation mod markedet, som
underminerer prisdannelsen. På den baggrund foreslår iEnergi, at artikel 17.3.a.,
17.3.d og 17.4. udgår af direktivteksten og overlades til medlemsstaternes nationa-
le regulering.
Dansk Energi (DE) støtter forslaget om, at TSO’erne skal købe systemydelser fra
markedsdeltagerne og tilslutter sig Kommissions forslag om, at
TSO’er ikke må eje
anlæg til produktion af systemydelser aht. at sikre en ligeværdig konkurrence ift.
kommercielle markedsaktører. DE støtter forslaget om energifællesskaber i tilfæl-
de, hvor det lokale netselskab ikke kan levere den nødvendige ydelse. DE mener,
at det er afgørende, at kompetencen til at tildele net-bevillinger ikke fratages med-
lemsstaterne. DE er positiv over for Kommissionens forslag om at styrke netsel-
Side 43/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0044.png
skabernes incitamenter til at udnytte fleksibelt forbrug gennem aggregatorer. DE
anbefaler, at der laves en passende implementeringsperiode, såfremt der indføres
nye tekniske krav til fjernaflæste elmålere og tilhørende systemer. DE støtter ikke
kravet om minimumsinformation vedr. regning og regningsoplysninger, da det ifølge
DE kan være en hæmsko ift. udvikling af nye former for kundekommunikation og
produkter på markedet. Endvidere er DE kritisk over for en introduktion af et fælles
EU dataformat med henvisning til, at den danske elbranche de seneste 3-4 år har
brugt ressourcer på at implementere engrosmodellen. DE støtter forslaget om af-
skaffelse af regulerede slutkundepriser. Endvidere støtter DE den foreslåede ud-
fasning af regulerede priser over for sårbare elkunder. DE støtter kravet om garan-
teret leverandørskifte inden for 3 uger. DE mener, at aggregatorer skal behandles
på lige fod med øvrige aktører.
Dansk Fjernvarme hæfter sig ved, at EU garanterer forbrugeres ret til at producere
elektricitet til eget forbrug og sælge overskud til nettet. Dansk Fjernvarme hæfter
sig ved, at distributionsselskaber skal have tilladelse til at løse problemer med fluk-
tuerende elektricitet lokalt, hvor EU tager fat på en barriere for mere integrerede
energimarkeder i Danmark, og som kun kan løses via en gentænkning af tarifsy-
stemet. Dansk Fjernvarme nævner, at det er vigtigt, at den lagring, der kan ske i et
fjernvarmesystem ved en kombination af elforbrug og -produktion ligestilles med fx
lagring i vandmagasiner. Opnås denne ligestilling ikke, forpasser Danmark mulig-
heden for at kunne få værdi ud af denne lagringsmulighed, som allerede er etable-
ret, og som vore nabolande mod syd og evt. vest kunne have behov for. Dansk
Fjernvarme savner et tidsperspektiv i forbindelse med lagring.
Det Økologiske Råd (DØR) fremhæver, at det fortsat skal være muligt for medlems-
landene at fremme etablering af nationale forbrugerreaktionsmuligheder, energilag-
re, elektrisk baseret transport m.m. DØR savner bestemmelser om, at medlemssta-
terne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at sikre, at de berørte
forbrugeres energibehov reduceres. DØR mener, at det er vigtigt at give forbruger-
ne muligheden for både at vælge el-produkter efter f.eks. klimakvalitet samt mulig-
hed for at reagere på prissignaler, og at det bør skrives ind i direktivet, at adgang
for tredjepartsaktører ikke forhindrer, at tariffer for transmission og distribution fx.
fastlægges efter belastning af elnettet, og at fastsættelsen af netbetaling sker efter
el-effekt-behov. DØR savner fortrinsret for VE-baseret produktion i kapacitetsme-
kanismer, og at det forud for afgivelse af tilladelse til ny produktion skal overvejes,
om det er muligt at reducere elforbruget eller, fx etablere lokale lagringsinitiativer.
DØR anfører, at der bør være mulighed for at afvise yderligere elproduktion enten
produceret via private husholdninger eller i energifællesskaber, såfremt det forven-
tes at udgøre et problem for det lokale, regionale eller nationale el-nets funktion,
eller det vil udgøre en betydelig samfundsøkonomisk omkostning. DØR anfører, at
El-distributionsselskaber ikke bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler. DØR fore-
slår, at der efter vedtagelse af et fornyet el-markedsdirektiv nedsættes nationale
implementeringsråd med bred repræsentation af interessenter.
Dansk Industri
(DI)
er positive over for, at Kommissionen ønsker at fremme fleksi-
belt forbrug, men ser problemer i, at aggregatorer fritages for almindeligt markeds-
Side 44/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0045.png
ansvar, hvis en aggregator, der skaber ekstraomkostninger for andre, ikke kan
pålægges at skulle dække disse omkostninger. DI finder det positivt, at regler, der
omhandler smartmåleres funktionalitet, er flyttet til elmarkedsdirektivet. DI mener
ikke, at forbrugerne skal friholdes fra de faktiske omkostninger til udrulning af smar-
te målere, som der lægges op til i direktivet, da det i sidste ende vil være forbruger-
ne, der får en økonomisk gevinst. DI er i tvivl om, hvorvidt den danske datahub,
som på grund af datasikkerhed har begrænsninger på adgangen til data, stemmer
overens med direktivforslaget. DI mener dog, at persondatasikkerheden bør gå
forud for adgangen til data.
Forbrugerrådet Tænk er positiv over for ønsket om at sætte forbrugeren i centrum.
Forslaget indeholder gode takter omkring øget forbrugerbeskyttelse, men kan på
visse punkter forbedres. Fx bør krav til forbrugeres skiftetid på kort eller mellem-
langt sigt være 24 timer. Forbrugerrådet Tænk anfører, at hvis fjernelse af prisregu-
lering skal fungere uden at skade udsatte forbrugere, forudsætter det først og
fremmest, at markederne kommer til at fungere effektivt. Derudover skal der være
prisovervågning, og myndigheder skal kunne gribe ind, hvis grupper af forbrugere
stilles urimeligt. Forbrugerrådet Tænk mener, at den foreslåede styrkelse af ind-
samling af data og overvågning af situationen for udsatte forbrugere bør indeholde
hyppigere indberetning af data om forsyningsafbrydelser. Forbrugerrådet Tænk
støtter forslagets fokus på energifattigdom, men savner konkrete bestemmelser
om, at medlemsstaterne først og fremmest skal afhjælpe energifattigdom ved at
sikre, at de berørte forbrugeres energibehov reduceres. Forbrugerrådet Tænk me-
ner, at en understøttelse og præcisering af forbrugernes muligheder for at agere i
fællesskab på markedet er en forbedring af regelsættet.
Landbrug & Fødevarer støtter direktivets indsats for øget integration af det europæ-
iske elmarked og støtter ambitionen om velfungerende elmarkeder med lige kon-
kurrencevilkår på tværs af grænserne for at sikre grundlaget for en lav elpris i
Danmark. Landbrug & Fødevarer mener, at der på sigt skal stilles data om energi-
forbrug til opvarmning, varmt brugsvand og køling til rådighed for forbrugerne for at
understøtte udviklingen af markedet og teknologier for smart energi.
NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-
holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.
hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).
Vedvarende Energi (VE) mener, at det er vigtigt, at det indre elmarked sikrer en
hurtigere omstilling til VE både ved at sikre rettigheder og muligheder for VE-
producenter og ved at sikre, at markedsudviklingen ikke bidrager til at øge energi-
fattigdom. Med henblik på at opnå støtte til omstillingen mener VE, at det er vigtigt,
at mindre forbrugere og lokale energifællesskaber får de bedst mulige betingelser
for at producere VE og deltage i markedet. VE mener, at kravet om, at elpriser ikke
skal reguleres, bør begrænses til velfungerende markeder med effektiv konkurren-
ce. VE mener, at lokal el-produktion fra ikke-VE kilder skal belastes med de samme
miljøkrav og afgifter som anden ikke-VE elproduktion. VE mener ikke, at distributi-
onsselskaber bør hindres i at opstille el-ladere til elbiler af konkurrencehensyn. VE
Side 45/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0046.png
foreslår endvidere, at det kræves, at offentlige elladestandere kan benyttes uden
abonnement, som det i dag er praksis i Danmark. VE anfører, at forslaget om at
eldistributionsselskaber ikke må eje energilagre ikke også bør gælde energifælles-
skaber. VE foreslår, at der etableres et interessentforum, som skal høres om
spørgsmål, der er relevant for implementering af direktivet. VE foreslår, at tariffer
for eldistribution fastlægges dynamisk (tidsvarierende) efter belastning af elnettet
lokalt, samt at transmissionsbetaling så vidt muligt sker dynamisk efter andelen af
VE, så elforbrug fremmes, når der er størst produktion af varierende VE.
Verdensnaturfonden (WWF) mener, at distributionsselskaber under alle omstæn-
digheder skal have muligheden for at opstille ladestationer til elbiler. Der bør der-
udover være et krav om, at alle typer af elbiler kan lade fra laderne. WWF bemær-
ker, at prioriteret adgang for VE bør fortsættes, og at de nuværende grænseværdi-
er for værker, der fortsæt kan beholde prioriteret adgang er for restriktive. WWF
støtter den restriktive tilgang til kapacitetsmekanismer men bemærker, at de fort-
satte muligheder for kapacitetsmekanismer burde begrænses hurtigere.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske
Råd, Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden.
Det Økologiske Råd (DØR) finder, at der burde være et bedre link mellem energi-
fattigdom i dette forslag og de to energieffektivitetsforslag, da energifattigdomen
kun kan udryddes effektivt i EU ved at mindske energibehovet i udsatte forbrugeres
boliger. DØR finder, at det er positivt, at flere lande ser værdien af en større aktive-
ring af fleksibelt forbrug, og finder, at forbrugerne bør gøres til en del af den grønne
omstilling ved at give transparens og information ift. klimakvaliteten af deres ener-
giprodukter.
VedvarendeEnergi henviser til deres tidligere høringssvar.
WWF Verdensnaturfonden
støtter DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er gradvist indledt under det maltesiske formandskab og ventes at
tage fart under det indkomne estiske formandskab i 2. halvår 2017. Der er bred
opbakning til Kommissionens overordnede målsætninger med forslaget om et revi-
deret elmarkedsdirektiv. Flere medlemsstater har på teknisk niveau givet udtryk for,
at de ikke støtter Kommissionens forslag til udfasning af regulerede priser i forbru-
gerledet ved henvisning til behovet for at beskytte sårbare forbrugere. En klar over-
vægt af medlemsstater har udtrykt generel støtte til tiltag rettet mod aktivering af
fleksibelt forbrug. Der er fortsat uklarhed om Kommissionens foreslåede tiltag om
lokale energifællesskaber samt aggregatorernes rolle. En del medlemsstater har
bedt om større klarhed og en uddybning af disse tiltag.
Side 46/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0047.png
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen. Regeringen
støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det sigte at redu-
cere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at sikre en om-
kostningseffektiv integration af vedvarende energi og sikring af energiforsynings-
sikkerhed i Danmark og i Europa.
Regeringen støtter initiativer, som kan sikre de rette prissignaler, og kan fremme
yderligere sammenkobling af markederne. I den sammenhæng anser regeringen
udvikling og implementering af fælles regler som afgørende for at øge den græn-
seoverskridende handel, fremme konkurrencen i energisektoren og færdiggøre de
regionale markedskoblingsprocesser.
Regeringen støtter en styrkelse af forbrugerne gennem implementering af et gen-
nemsigtigt og velfungerende detailmarked med aktiv deltagelse fra elforbrugere,
som fører til større konkurrence mellem leverandører og mulige gevinster for for-
brugerne.
Danmark og Norden er langt fremme ift. udviklingen af et velfungerende el-marked.
Kommissionens forslag er tydeligt inspireret af den nordiske indretning af el-
markedet, og regeringen vil i forhandlingerne arbejde for et fortsat stærkt nordisk
aftryk.
Regeringens konkrete holdning afventer en nærmere analyse af forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 47/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0048.png
3.c.
Forordningsforslag om beredskab i elsektoren (elfor-
syningssikkerhedsdirektivet)
KOM(2016) 862
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til forordning om bered-
skab i elsektoren som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle
navn er ”Clean energy for all Europeans”.
Forslaget har til formål at styrke det regionale samarbejde om el-
beredskabsplanlægning. Forslaget stiller krav til format og indhold af el-
beredskabsplaner, herunder om inddragelse af regionale og nationale forhold, risici
og sårbarheder. Dertil kommer regionale planer for nedbringelse af elforbruget i
krisesituationer. Forslaget indeholder regler, som medfører, at el-
forsyningssikkerheden så vidt muligt opretholdes via el-markedet (forhindrer sus-
pendering pba. nationale hensyn) med henblik på at sikre en omkostningseffektiv
el-forsyningssikkerhed.
Forslaget vurderes på dette tidspunkt ikke at medføre væsentlige erhvervsøkono-
miske eller juridiske konsekvenser. Regeringen vil analysere forslaget nærmere
mhp. at vurdere mulige økonomiske og juridiske konsekvenser.
Regeringen støtter det overordnede formål om at sikre, at el-markedet fungerer
under kriser med mangel på elektricitet, således at medlemsstaterne undgår unø-
dig aktivering af beredskabsfunktioner. Regeringen vil fastlægge en konkret hold-
ning til forslaget efter en nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.
Det maltesiske formandskab har sat forordningsforslaget om beredskab i elsekto-
renpå dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 862 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beredskab i el-sektoren som en
del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean energy
for all Europeans”. Forslaget erstatter det nuværende elforsyningssikkerhedsdirek-
tiv 2005/89/EF. Forslaget er oversendt den 9. januar 2017 til Rådet i en dansk
sprogversion.
Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer, idet
krisesituationer ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser grundet de inte-
grerede el-systemer. Forslaget om at erstatte det nuværende direktiv med en ny
forordning har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det nuværende direktiv
har været ineffektivt i forhold til at opnå dets målsætning om at bidrage til øget for-
syningssikkerhed i Europa. Ifølge Kommissionen vil bedre beredskab, gennemsig-
Side 48/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0049.png
tighed og regler om krisehåndtering sikre den nødvendige tillid til det indre marked
fsva. sikring af ressourcetilstrækkelighed. Kommissionen påpeger endvidere, at
krav om samarbejde om el-beredskab vil gøre medlemsstaterne mindre tilbøjelige
til at overbeskytte sig selv mod mulige krisesituationer, hvorved forsyningssikker-
heden i Europa kan sikres med lavere omkostninger.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal således behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat
forordningsforslaget om beredskab i elsekto-
ren
på dagsordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
Forslaget er en del af en række forslag, som skal sikre et velfungerende indre el-
marked. Forslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemsstater etablerer
passende foranstaltninger til at forebygge, forberede og håndtere krisesituationer i
el-sektoren. Forordningsforslaget fastsætter rammer for samarbejde og koordine-
ring mellem medlemsstater vedrørende beredskabsplanlægning og skal i den for-
bindelse sikre en sammenhængende og gennemsigtig tilgang til risiko- og sårbar-
hedsanalyser på tværs af Europa. Forslaget skal samtidig sikre, at det fælles el-
marked kan bidrage til at håndtere kriser, hvorfor markedet skal fungere så længe
som muligt. Forslaget rummer både definitioner på effektmangelsituationer og be-
redskabsrelaterede scenarier.
Det væsentligste indhold af forslaget er:
i.
Krav til medlemsstaterne om regional koordinering, fælles regler samt
standardisering af den nationale beredskabsplanlægning.
Krav til medlemsstaterne om udarbejdelse af regionale risiko- og sårbar-
hedsanalyser som grundlag for medlemsstaternes beredskabsplanlægning.
Landenes beredskabsplaner skal tage udgangspunkt i et standardiseret
skema og skal indeholde både en national del og en regional del.
Krav om, at medlemsstaterne udpeger én kompetent myndighed til at vare-
tage de beskrevne opgaver, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner.
Krav om regionale planer for nedbringelse af energiforbruget i situationer
med effektmangel. Disse planer kræver forudgående enighed på tværs af
regionen om, hvilke forbrugere som først skal udsættes for forbrugsafkob-
ling. Dertil kommer krav til videndeling og varsling af nabolande og Kom-
missionen i forbindelse med kriser.
Styrkelse af Electricity Coordination Group (ECG) , som bl.a. skal evaluere
medlemsstaternes beredskabsplaner, afgive anbefalinger og udvikle ”best
ii.
iii.
iv.
v.
Side 49/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0050.png
practice”. ECG skal endvidere monitorere forsyningssikkerheden i Europa,
herunder hvordan kriser håndteres.
vi.
At Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER) skal involveres i situationer, hvor der ikke kan opnås enighed på
regionalt niveau.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til ændrin-
ger i skabelon for beredskabsplanlægning.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et
vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimar-
kedets funktion, forsyningssikkerheden i Energiunionen, og fremme sammenkob-
ling af energiinfrastruktur.
Kommissionen anfører, at den grænseoverskridende effekt, som en krise i elsekto-
ren kan have grundet øget integration af elmarkedet i EU, kræver regional koordi-
nation af landenes beredskabsforanstaltninger. Kommissionen anfører endvidere,
at nationale tilgange til håndtering af krisesituationer ikke alene medfører mindre
optimale foranstaltninger til sikring af el-forsyningssikkerheden, men også kan med-
føre, at konsekvenserne af en krise bliver mere akutte, end hvis disse er koordine-
ret regionalt.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan øge forsy-
ningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gennemsigtighed og styrket koordi-
nering på EU-niveau for så vidt angår grænseoverskridende problemstillinger som
effektmangelsituationer. Regeringen vurderer på den baggrund, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Elforsyningssikkerhed er i dansk ret reguleret af følgende love:
Side 50/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0051.png
Beredskabsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 bered-
skabsloven
Lov om elforsyning jf. lovbekendtgørelse nr. 428 af 25. april 2016
Samt bekendtgørelse nr. 1024 om beredskab for elsektoren af 21. august 2007
udstedt i medfør af denne lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag kan have konsekvenser for gældende lovgivning med rele-
vans for el-beredskabet. Der vil være behov for en nøjere vurdering af konsekven-
serne. I den forbindelse kan det foreløbigt bemærkes, at der umiddelbart ikke vur-
deres at være komplikationer ift. regional koordination og beredskabsplanlægning i
relation til beredskabsloven § 24, som vedrører opretholdelse og videreførelse af
samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
De nationale energimyndigheder bliver pålagt at koordinere beredskabsplanlæg-
ningen i en regional kontekst. Samtidig pålægges TSO’en at koordinere i ”Regional
Operational Centres” (”ROC), hvorved de også pålægges en ny opgave. Disse op-
gaver må forventes at medføre væsentlige øgede administrative udgifter. Det vur-
deres umiddelbart, at udgifterne kan afholdes inden for ressortministeriets egne
rammer. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige stats-
finansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har vurderet, at forslaget vil have en positiv effekt på forbrugere,
fordi bedre regional koordination vil føre til færre strømforstyrrelser og derved færre
negative konsekvenser heraf for virksomheder og husholdninger. Dertil kommer, at
omkostningerne til sikring af el-forsyningssikkerheden alt andet lige kan forventes
at falde som følge af øget koordinering på tværs af grænser. Regeringen vil analy-
sere forslaget nærmere mhp. at vurdere mulige samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere
mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Det er modtaget nedenstående høringssvar.
Side 51/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0052.png
Dansk Energi finder det positivt med en regional tilgang til forsyningssikkerhed
samt klare rammer og planer for regional håndtering af kritiske situationer i elnettet.
Dansk Energi er positive over for at etablere et operationelt ansvar hos de foreslå-
ede ”Regional Operational Centres”.
VedvarendeEnergi finder det vigtigt, at den foreslåede forordning om forsyningssik-
kerhed ikke giver urimelige byrder til mindre elproducenter eller bremser omstillin-
gen til vedvarende energi. VedvarendeEnergi ytrer ønske om, at man vedholder
dialogen omkring forordningen, således at bl.a. mindre producenter af vedvarende
energi tages med på råd ved omstillingen omkring forordningen, samt at hidtidige
erfaringer inddrages i arbejdet med at sikre elforsyningssikkerheden.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Høringen har ikke givet anledning til flere bemærk-
ninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har alene været behandlet på ét arbejdsgruppemøde. Den indledende
drøftelse viste, at et flertal af medlemslandene generelt er positive over for Kom-
missionens forslag og finder regionalt samarbejde vigtigt, herunder særligt informa-
tionsudveksling.
10. Regeringens generelle holdning
Kommissionens forslag til forordningen om beredskab i elsektoren har overordnet
til formål at sikre øget regional koordinering af el-beredskab, og at markedet kan
fungere så længe som muligt. Regeringen støtter overordnet set dette formål.
Regeringen lægger vægt på, at den konkrete regulering giver de enkelte virksom-
heder fleksibilitet til at inddrage lokale forhold i deres beredskabsplanlægning.
Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter en nærmere under-
søgelse af forslagets bestemmelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 52/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0053.png
3.d.
Forordningsforslag om oprettelse af et EU-agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
KOM(2016) 863
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til en omarbejdning af
forordningen om oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energiregule-
ringsmyndigheder. Forslaget er fremsat som en del af Kommissionens såkaldte
Vinterpakke, hvis officielle
navn er ”Clean energy for all Europeans”.
Formålet med forslaget er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-markedet med
henblik på at fremme et velfungerende indre marked for elektricitet. Ændringsfor-
slagene vil ifølge Kommissionen forenkle og centralisere regionale og europæiske
beslutningsprocedurer blandt de nationale energiregulerende myndigheder (Energi-
tilsynet i Danmark), og herunder styrke Agenturet for Samarbejde mellem Energi-
reguleringsmyndigheders (ACER) beføjelser. Derudover tildeles ACER delvis til-
synskompetence med regionale driftscentre (ROCs), som foreslås etableret med
det supplerende forordningsforslag om det indre marked for elektricitet. Forslaget
vurderes på nuværende tidspunkt ikke at ville have væsentlige erhvervsøkonomi-
ske eller juridiske konsekvenser.
Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfungerende indre marked
for elektricitet er af afgørende betydning for den europæiske økonomi og for at
sikre en omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi. I den forbindelse er
regeringen enig i, at der er behov for klare regler for grænseoverskridende handel,
samt at reglerne håndhæves. Regeringens konkrete holdning afventer en nærmere
analyse af forslaget.
Det maltesiske formandskab har sat forordningsforslaget om oprettelse af et EU-
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder på dagsordenen for
energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 863 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et agentur for sam-
arbejde mellem energireguleringsmyndigheder (ACER). Forslaget er fremsat som
en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean ener-
gy
for all Europeans”. Forslaget er en omarbejdning af forordning (EF) nr. 713/2009
om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogversion den 16. januar 2017.
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev
oprettet i 2011 med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift.
håndtering af grænseoverskridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i
Side 53/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0054.png
dag primært mulighed for at håndtere grænseoverskridende problemstillinger via
juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og har i dag kun begrænsede be-
slutningsbeføjelser.
Forslaget har baggrund i Kommissionens vurdering af, at det indre marked for elek-
tricitet bør forstærkes ved
at øge ACER’s beføjelser og uafhængighed, hvorved
ACER i højere grad får mulighed for at udføre sin tilsynsfunktion på europæisk
niveau og overvåge udviklingen af det indre marked. Et stærkere agentur skal så-
ledes bidrage til at overvåge samt løse grænseoverskridende problemstillinger,
hvilket vurderes nødvendigt for at skabe et vedfungerende indre marked for handel
med el.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 194 om EU’s energipolitik i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat forordningsforslaget om oprettelse af et EU-
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder på dagsordenen for
energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at tilpasse den regulatoriske ramme for el-
markedet med henblik på at sikre et velfungerende grænseoverskridende marked.
Forslaget giver i den forbindelse ACER øgede kompetencer til at sikre den nød-
vendige koordination mellem nationale energiregulerende myndigheder.
Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er:
i.
ACER får direkte kompetence til at godkende vilkår, betingelser og meto-
der, der er udarbejdet i medfør af netværksregler og guidelines
6
. I dag skal
disse vilkår, betingelser og metoder godkendes af alle nationale energire-
gulerende myndigheder i Unionen eller i en bestemt region.
Afstemningsproceduren for de nationale energiregulerende myndigheder i
ACER’s Board of Regulators
7
(BoR) ændres. Afgørelser skal kunne træffes
med absolut flertal i stedet for kvalificeret flertal, som der kræves i dag.
ACER får kompetence til at udarbejde henstillinger og udtalelser på eget
initiativ. ACER kan i dag kun udarbejde henstillinger og anbefalinger, der
på forhånd er vedtaget i ACERs arbejdsprogram eller på baggrund af op-
fordringer fra Kommissionen.
ii.
iii.
6
Netværksregler og guidelines er bindende markeds- og tekniske regler, som har til formål
at sikre operationalitet på tværs af landegrænser.
7
BoR består af repræsentanter fra de enkelte nationale energiregulerende myndigheder.
Side 54/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0055.png
iv.
ACER får valgfrihed ift. at udføre bestemte opgaver, såsom ikke-bindende
udtalelser om ENTSO-E
8
s årlige arbejdsprogram og ENTSO-Es tiårs net-
udviklingsplan, således at ACER i højere grad kan prioritere ressourcer.
ACER får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal
koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser, jf. forslag til
forordning om det indre marked for elektricitet (KOM(2016) 861).
ACER får tilsynskompetence over elektricitetsmarkedsoperatører
9
, som
blev udpeget som følge af forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om
fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapaci-
tetsbegrænsninger.
v.
vi.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) skal behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt. Forordningen
har hjemmel i artikel 194 i TEUF, som fastslår nødvendigheden af et vist niveau af
koordinering, gennemsigtighed og samarbejde for at sikre energimarkedets funkti-
on, forsyningssikkerheden i Energiunionen og fremme sammenkobling af energiin-
frastruktur.
Det er Kommissionens vurdering, at den stigende sammenkobling af el-markeder i
Europa forudsætter tættere koordinering mellem nationale aktører samt regio-
nalt/overnationalt regulatorisk tilsyn. Kommissionen anfører, at de foreslåede æn-
dringer er nødvendige for at opnå et integreret el-marked i EU, hvilket ikke kan
opnås effektivt på nationalt niveau.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vurderes ikke at berøre dansk lovgivning
Den europæiske sammenslutning af transmissionsselskaber ”European Network of Trans-
mission System Operators for Electricity
9
Electricitetsmarkedsoperatører er en aktør (typisk en elbørs), der af den kompetente myn-
dighed er blevet udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day ahead- og
intradaykobling. I Danmark har Energitilsynet udpeget el-børsen Nord Pool som electrici-
tetsmarkedsoperatører.
8
Side 55/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0056.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes ikke, at forslaget har væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Der
kan dog forventes en stigning i bidrag til det europæiske sammenslutning af regula-
torer, der foreslås tilført 18 årsværk på baggrund af nye krav til vurdering af effekt-
tilstrækkelighed på EU-niveau. I alt lægger Kommissionen op til, at der tilføres
280.000 euro i 2019 og 1.04 mio. euro i 2020 til årsværk til ACER til EU’s budget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Ifølge Kommissionen har forslaget har til formål gennem et stærkere ACER at fjer-
ne handelsbarrierer i det europæiske el-system og føre til en hurtigere harmonise-
ring og åbning af de nationale og regionale el-markeder. Dette kan føre til gevinster
for danske el-forbrugere grundet øget konkurrence og for danske el-producenter i
form af forbedrede vilkår for handel med el på tværs af grænser. Regeringen vil
analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de samfundsøkonomiske konse-
kvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapoli-
tik. Der er modtaget nedenstående høringssvar.
Dansk Energi er enig i Kommissionens forslag om, at ACER i højere grad selv skal
kunne tage initiativ
til anbefalinger, og at ACER’s
tilsyn med de foreslåede regiona-
le driftscentre (ROCs) er et skridt i den rigtige retning. Dansk Energi finder, at en
markant regulatorisk stemme på tværs af grænser mellem medlemsstaterne er en
forudsætning for et velfungerede indre marked.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske
Råd og WWF Verdensnaturfonden.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter generelt flere kompetencer og ressourcer til
ACER. DØR finder, at ACER bør styrkes i kompetence til at arbejde med en grad-
vis fjernelse af de hindringer for et frit fælles europæisk energimarked, som skyldes
manglende udbygning af nødvendige transmissionsforbindelser internt i især EU’s
større medlemslande.
Side 56/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0057.png
WWF Verdensnaturfonden
støtter DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er gradvist indledt under det maltesiske formandskab og ventes at
tage fart under det indkomne estiske formandskab i 2. halvår 2017. En større grup-
pe lande støtter en tilpasning af den eksisterende institutionelle ramme for ACER
og har udtrykt støtte til flere kompetencer til ACER. Andre lande har udtrykt sig
mere kritisk over for at give flere beføjelser til ACER. Dette skyldes, at sidstnævnte
finder, at politiske beslutninger om f.eks. markedsmæssige tiltag bliver rykket ud af
politisk indflydelse, og at de pågældende lande i dag har relativ større indflydelse i
f.eks. europæiske godkendelsesprocesser, end de vil have i ACER. Der er endvi-
dere blevet udtrykt kritik fra flere lande overfor ændringen af stemmereglerne for
beslutningstagning fra 2/3 til simpelt flertal, da nogle medlemsstater frygter, at en
simplificering af stemmereglerne vil reducere medlemsstaternes indflydelse på de
beslutninger som træffes af ACER.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag om en omarbejdning af forordning om
oprettelse af et EU-agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder
velkommen og er positiv over for formålet om at forbedre den regulatoriske ramme
for et mere grænseoverskridende marked for handel med el.
Regeringen støtter et velfungerende liberaliseret indre marked for energi med det
sigte at reducere energiomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne og at
sikre en omkostningseffektiv integration af vedvarende energi og energiforsynings-
sikkerhed i Danmark og i Europa. En forbedret regulatorisk ramme forventes at
bidrage til udviklingen af det indre marked for el-handel. Regeringen er i udgangs-
punktet positiv over for øgede kompetencer til ACER, men har behov for at tage
mere konkret stilling hertil ifm. den forestående analyse af forslaget.
Fsva. de budgetmæssige implikationer af forslaget lægger regeringen vægt på, at
yderligere ressourcer til europæiske agenturer finansieres via omprioriteringer in-
den for EU's budget.
Regeringens konkrete holdning afventer en nærmere analyse af forslaget.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 57/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0058.png
3.e.
Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende
energikilder (revision af VE-direktivet)
KOM(2016) 767
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2016 fremsat forslag til revision af VE-
direktivet som en del af Kommissionens såkaldte Vinterpakke, hvis officielle navn
er ”Clean Energy for all Europeans”.
Formålet med forslaget er at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s med-
lemsstater frem mod 2030. Herunder fastsætter revisionen et bindende mål for VE-
andelen for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030, mens de gældende natio-
nale mål for VE-andelen i 2020 fastholdes som nationale minimumsandele efter
2020.
Forslaget indeholder bl.a. principper for støtte til elektricitet fra vedvarende energi-
kilder samt et krav om åbning af støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder for
anlæg i andre medlemsstater. Dertil kommer krav vedrørende forbrugeres ret til
egetforbrug og salg af elektricitet, herunder igennem såkaldte energifællesskaber.
Forslaget medfører, at de nationale krav om 10 pct. VE i transportsektoren erstat-
tes af et iblandingskrav til brændstofleverandører. Derudover indeholder forslaget
bæredygtighedskriterier for bioenergi.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom det forven-
tes at kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, særligt i kraft af forslaget om
leverandørkrav på transportområdet og ændringer af rammerne for at støtte og
etablere VE-anlæg. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere
de lovgivningsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revideret VE-direktiv
velkommen. Regeringen vil fastlægge en konkret holdning til forslaget efter en
nærmere undersøgelse af forslagets bestemmelser.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget til et revideret VE-direktiv på dags-
ordenen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 767 af 30. november 2016 fremlagt forslag til
en revision af Europa-Parlamentets og rådets direktiv om fremme af anvendelsen
af vedvarende energikilder (revision af VE-direktivet).
Det gældende VE-direktiv indeholder et bindende mål om, at andelen af vedvaren-
de energi i energiforbruget i EU i 2020 skal være minimum 20 pct. Det gældende
Side 58/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0059.png
VE-direktiv fastsætter endvidere nationale mål for 2020 og fastlægger rammerne
for at opfylde disse mål.
Det reviderede VE-direktiv skal på samme måde fastlægge rammerne for opfyldel-
se af EU’s bindende mål for andelen af vedvarende
energi for EU som helhed på
minimum 27 pct. i 2030, men uden at fastsætte bindende nationale mål. EU’s bin-
dende mål for andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27
pct. i 2030 blev vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget til et revideret VE-direktiv på dagsor-
denen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
Direktivets primære formål er at understøtte opfyldelse af EU’s bindende mål for
andelen af vedvarende energi for EU som helhed på minimum 27 pct. i 2030.
For så vidt angår målopfyldelsen henviser Kommissionen i forslaget til en meka-
nisme i forslaget til forordning om et forvaltningssystem for Energiunionen, der skal
sikre en accelereret VE-udbygning, såfremt medlemsstaternes samlede bidrag i
2023 ikke vurderes at være tilstrækkelige til at opfylde målet om minimum 27 pct. i
2030. Ved fastlæggelsen af mekanismerne, som skal tilvejebringe den nødvendige
additionelle VE-udbygning, anfører Kommissionen, at der vil blive taget højde for
medlemsstaternes individuelle bidrag til 2030-målet.
El-sektoren
Forslaget indeholder principper for tildeling af støtte til vedvarende energi, herunder
at støtte skal tildeles pba. konkurrence, og at støttetypen skal sikre, at VE-
producenter reagerer på el-markedspriserne. Dertil kommer et krav om åbning af
støtte til elektricitet fra vedvarende energi for anlæg i andre medlemsstater. Dette
gælder for 10 pct. af medlemsstaternes tildelte støtte i perioden 2021-2025 og 15
pct. i perioden 2026-2030. Forslaget indeholder også et forbud mod at ændre på
vilkår for støtte, der allerede er tildelt til vedvarende energianlæg, såfremt disse
ændringer påvirker projektet negativt.
Med forslaget sikres forbrugere ret til selv at forbruge egenproduceret elektricitet
og/eller sælge den til en rimelig pris, hvilket allerede er tilfældet i Danmark. Forsla-
get giver desuden ret til kollektivt egetforbrug for forbrugere i bygninger med flere
lejligheder, ligesom såkaldte energifællesskaber får ret til at producere, forbruge,
lagre og sælge vedvarende energi.
Varme- og kølesektoren
Kommissionen foreslår, at hver medlemsstat skal tilstræbe at øge andelen af ved-
varende energi i varme og køling med 1 pct.point årligt frem til 2030. Der er i den
Side 59/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0060.png
forbindelse ikke tale om et krav til medlemsstaterne eller varme- og køleleverandø-
rerne.
Fjernvarme og fjernkøling, der ikke lever op til nærmere angivne effektivitetskrav,
ønskes begrænset med forslaget. Derfor gives ejere af bygninger, som har en for-
syning, der ikke lever op til de angivne krav, ret at skifte til energieffektiv produktion
af varme og køling. Den ny forsyning kan være anden kollektiv forsyning, over-
skudsvarme eller individuelle VE-anlæg. For at understøtte forbrugernes valg ind-
går det i forslaget, at leverandører af fjernvarme og -køling skal informere forbru-
gerne om deres energieffektivitet og andel af vedvarende energi.
Oprindelsesgarantier
Kommissionen foreslår at udvide reglerne for oprindelsesgarantier
10
til at omfatte
alle vedvarende energikilder. Efter det gældende direktiv skal medlemsstaterne
have systemer for oprindelsesgarantier for elektricitet og højeffektiv kraftvarme,
mens landene kan vælge at etablere oprindelsesgarantier for varme og køling. Med
forslaget bliver det obligatorisk for medlemsstaterne også at udstede oprindelses-
garantier for varme, køling og biogas.
Oprindelsesgarantier skal efter forslaget ikke længere kunne udstedes til producen-
ten, hvis energiproduktion samtidig modtager støtte. I disse tilfælde foreslår Kom-
missionen i stedet et krav om, at staten auktionerer oprindelsesgarantierne og an-
vender provenuet til at dække en del af omkostningerne til støtten.
Proces for tilladelser til VE-produktion
Forslaget indeholder et krav om, at der etableres én koordinerende myndighed,
som skal vejlede ansøgeren igennem tilladelsesprocedurer hos alle andre myndig-
heder ved ansøgninger om etablering af VE-anlæg. I Danmark er en tilsvarende
ordning indført på havmølleområdet. Med forslaget begrænses ansøgningsproce-
durerne for VE-anlæg som udgangspunkt til ikke at tage mere end tre år.
Transport
På transportområdet skal hver medlemsstat ifølge det gældende VE-direktiv sikre,
at der anvendes mindst 10 pct. VE i transport i 2020. Med forslaget videreføres
dette overordnede mål ikke efter 2020. Derimod sættes der nye 2030-mål for be-
stemte typer biobrændstoffer samt nye minimumsgrænser for drivhusgasfortræng-
ning. De væsentligste transportrelaterede elementer i forslaget er:
Der indføres et krav til brændstofleverandører om, at de i 2021 iblander en
andel på mindst 1,5 pct. VE-brændstoffer. Andelen skal stige til mindst 6,8 pct. i
2030 efter en fastlagt gradvis stigning. Fødevarebaserede biobrændstoffer (ofte
10
Oprindelsesgarantier udstedes for produktion af vedvarende energi og kan anvendes af
forbrugere til at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende energi. Producenter,
der får udstedt oprindelsesgarantier for produktionen, kan således sælge oprindelsesgaran-
tier til forbrugere, der ønsker at dokumentere, at deres forbrug dækkes af vedvarende ener-
gi. Handel med oprindelsesgarantier har ikke betydning for opgørelsen af landenes nationale
andel af vedvarende energi.
Side 60/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0061.png
benævnt 1. generation biobrændstoffer) kan ikke bidrage til denne målopfyldel-
se.
Det fremgår forslaget, at bidraget fra VE anvendt i luftfart og skibsfart skal tælle
1,2 gange energiindholdet, når det opgøres, om de krævede andele af VE i
transport er opnået.
Andelen af biobrændstoffer baseret på visse former for affald (bl.a. animalsk
fedtaffald og brugt friturefedt) kan maksimalt udgøre 1,7 pct.-points af de 6,8
pct. VE-brændstoffer.
Avancerede biobrændstoffer og biogas baseret på visse, nærmere angivne
råvarer skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8
pct. VE-brændstoffer i 2030 efter en fastlagt gradvis stigning.
Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan
bidraget fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer,
som er produceret af fødevareafgrøder eller foderafgrøder (1.generation bio-
brændstoffer), maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbane-
transport i medlemsstaten. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030 ef-
ter en fastlagt gradvis reducering.
Alle medlemsstater skal oprette et system, som muliggør, at en brændstofleve-
randør kan overføre sin forpligtelse til en anden/andre brændstofleverandører.
Drivhusgasfortrængningen for biobrændstoffer og biogas, der kan anvendes til
opfyldelse af den krævede andel af VE-brændstoffer, skal være mindst 70 pct.
fra 1. januar 2021. For øvrige biobrændstoffer, som bidrager til medlemsstatens
VE-andel, skal drivhusgasfortrængningen være mindst 50 pct. for biobrænd-
stoffer produceret på anlæg, som var i drift 5. oktober 2015, 60 pct. for bio-
brændstoffer produceret på anlæg, som er taget i drift efter 5. oktober 2015, og
70 pct. for biobrændstoffer, som er taget i anvendelse efter 1. januar 2021.
Bæredygtighedskriterier
Kommissionens forslag til nyt VE-direktiv indeholder bæredygtighedskriterier, som
skal gælde alle typer bioenergi, dvs. både fast biomasse, flydende biobrændstoffer
og biogas. Bæredygtighedskriterierne tager udgangspunkt i samme tilgang, som
anvendes for flydende biobrændstoffer i de eksisterende VE-direktiv, og som også
ligger til grund for den frivillige danske brancheaftale, der omfatter træpiller og træ-
flis. Overordnet består forslaget til bæredygtighedskriterier i tre komponenter:
For det første er der foreslået kriterier for bæredygtig udnyttelse hhv. af land-
brugsland, græsområder og skove. Formålet med disse kriterier er bl.a. at be-
skytte biodiversitet og undgå reduktion af naturlige kullagre, bl.a. i skove og
vådområder. Desuden skal kriterierne sikre, at biomassen er lovligt høstet, at
der sker genplantning og at skovenes produktivitet fastholdes over tid. Der er
herudover krav om opgørelse af biomassehøst i LULUCF-sektoren, samt at det
producerende land har ratificeret Parisaftalen.
For det andet er der fastsat krav for reduktion af drivhusgasser fra bioenergiens
forsyningskæde. Der lægges op til en gradvis skærpelse af reduktionskravene,
som afhænger af tidspunktet for idriftsættelse af produktionsenheden.
For det tredje stilles der krav om, at produktion af elektricitet på kraftværker
over 20 MW (indfyret effekt), som brænder biomasse, opfylder kravene for hø-
Side 61/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0062.png
jeffektiv kraftvarme som defineret i artikel 2(34) i Energieffektivitetsdirektivet
(2012/27/EU).
I forslaget lægges endvidere op til, at medlemsstaterne kan fastsætte yderligere
nationale bæredygtighedskrav.
Kommissionens bemyndigelse til vedtagelse af delegerede retsakter og gennemfø-
relsesretsakter
Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesretsakter i relation til, 1)
at fastsætte tekniske specifikationer for nationale databaser til sporing af transport-
brændsler, 2) at fastsætte kriterier for hvilke naturarealer med græs, der indenfor
reglerne om bæredygtighed kan høstes og anvendes biomasse fra og retningslinjer
for, hvordan opfyldelse af kravene til bæredygtighed kan dokumenteres, 3) at fast-
sætte standarder for pålidelighed, transparens og uafhængig kontrol, som skal
sikre at overholdelse af kravene til bæredygtighed og drivhusgasreduktioner bliver
verificeret på en effektiv og harmoniseret måde, 4) at anerkende rapporter fra med-
lemslande eller territorier uden for unionen om typiske udledninger af drivhusgasser
fra produktion af landbrugsbiomasse, 5) at vedtage detaljerede tekniske specifikati-
oner for beregning af drivhusgasemissioner.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til, 1) at
foretage ændringer i del A og B af bilag 9 for at tilføje råmaterialer til listen i dette
bilag og justere energiindholdet i transportbrændsler, som angivet i bilag 3, til vi-
denskabelige og tekniske fremskridt, 2) at håndhæve aftaler og etablere regler med
tredjelande om gensidig anerkendelse og overvågning af oprindelsesgarantier, 3)
at specificere metoden til at fastsætte andelen af biobrændstof fra en proces, hvor
biomasse behandles sammen med fossile brændsler i en fælles proces, specificere
metoden til at fastsætte drivhusgasbesparelsen fra en række angivne vedvarende
transportbrændstoffer samt fastlægge minimum drivhusgasbesparelser som kræ-
ves for, at disse typer af brændstoffer kan tælles med i opfyldelse af leverandørkra-
vet for transportsektoren, 4) at foretage ændringer af bilag 5 og 6 vedrørende for-
trængningsværdier for produktionsveje for fremstilling af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændstoffer og ændringer af metodologien fastsat i
bilag 5, del C og bilag 6, del B.
Det foreslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016 om
brug af delegerede retsakter bl.a., at eksperter udpeget af medlemsstaterne skal
konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til at vedtage dele-
gerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af Europaparlamentet og
Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Side 62/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0063.png
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) vil behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Direktivet har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af udvik-
ling af nye og vedvarende energikilder.
Kommissionen anfører i forslaget, at der er behov for handling på EU-niveau for at
sikre, at medlemslandene bidrager til det bindende mål om minimum 27 pct. vedva-
rende energi, og at målet opnås kollektivt og omkostningseffektivt.
Det er Kommissionens vurdering, at handling på EU-niveau vil levere investorsik-
kerhed, en konsistent og omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi på
tværs af EU og en effektiv drift af det indre energimarked, mens forslaget respekte-
rer landenes forskellige potentialer for vedvarende energi og retten til at vælge
energimix.
Kommissionen vurderer endvidere, at medlemsstaterne med forslaget bevarer flek-
sibilitet til at fremme vedvarende energi i de sektorer og på den måde, som bedst
passer til deres nationale forhold.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder således, at nærhedsprin-
cippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget vil hovedsageligt berøre følgende dansk lovgivning:
Lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016
Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016
Lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1307 af 24. november 2014
Lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion
af drivhusgasser fra transport
Forslaget vil desuden berøre de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af den
ovenfor nævnte lovgivning. Der er bl.a. tale om følgende bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2010 om oprindelsesgaranti for VE-
elektricitet og bekendtgørelse nr. 447 af 20. maj 2016 om oprindelsesgaranti for
elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion (oprindelsesgarantier).
Bekendtgørelse om godkendelse af kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 825 af
24. juni 2016 (anvendelse af brændsler i kollektiv varmeforsyning).
Bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) nr.
1028 af 30. juni 2016 (individuel varmeforsyning med bl.a. oliefyr og naturgas-
fyr).
Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 904
af 24. juni 2016 (tilslutning til fjernvarme).
Side 63/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0064.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens forslag til revideret VE-direktiv vil betyde, at den danske lovgivning
på energiområdet med tilhørende bekendtgørelser, jf. ovenfor, skal revideres. Re-
geringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at kortlægge de lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser, herunder kortlægge forholdet til lovgivning indenfor landbrugs-
og skovsektoren.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser fx i
relation til afgiftsgrundlaget som følge af udvidelsen af retten til egetforbrug.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfinansielle og
administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet. Elementer i forslaget kan være forbundet med øgede omkostninger for er-
hvervet. Forslaget skal analyseres nærmere, med henblik på at kvantificere de
samlede administrative konsekvenser og omkostninger for erhvervet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er ikke foretaget en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser for
Danmark isoleret set. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere
de samfundsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af direktivet har været i høring i Specialudvalget
for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkommet nedenstående hørings-
svar.
Biorefining Alliance finder det meget positivt, at der foreslås et separat mål for
avancerede biobrændstoffer. Det samlede niveau for VE i transport i 2030 ligger
dog stort set på linje med målet i 2020, hvilket er meget uambitiøst i betragtning af
non-ETS målene i 2030 og de langsigtede mål for 2050. Biorefining Alliance er i
tvivl om, hvorvidt iblandingskravet er nok til at initiere produktion af avancerede
biobrændstoffer og foreslår, at de første anlæg får en særlig first-mover støtte, fx.
via udbud, prisstøtte eller lånegarantier.
CO-industri støtter forslaget om at harmonisere VE-støttesystemer i EU med hen-
blik på mindsket markedsforvridning og øget omkostningseffektivitet. CO-industri
finder det positivt med øget samarbejde mellem medlemslandene, så integration af
Side 64/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0065.png
VE i energisystemet styrkes og implementeres effektivt. CO-industri mener ikke, at
der er behov for skærpede krav, der modvirker et effektivt marked for bæredygtig
biomasse.
Dansk Byggeri finder, at fraværet af nationale mål er en svækkelse af det gælden-
de direktiv og ønsker at målet øges til 30 pct. Dansk Byggeri støtter, at direktivet
styrker mulighederne for VE på bygninger, at egen-forbrugere sikres mulighed for
at producere og sælge VE-elektricitet og at energiforbrugere kan vælge at koble sig
af fjernvarmenettet.
Dansk Energi mener, direktivet bør være mere ambitiøst, at bestemmelser om
statsstøtte bør skitseres mere klart, og at vedvarende energikapacitet bør opføres
der, hvor naturressourcerne er bedst. Dansk Energi støtter desuden krav om bæ-
redygtighed for biomasse, der dog skal være ens for alle EU-lande. Dansk Energi
støtter desuden ambitionen om at øge andelen af vedvarende energi i varme-, kø-
ling- og transportsektoren, hvor direktivet dog mangler fokus på elektrificering.
Dansk Fjernvarme støtter forslaget om mere VE, men ønsker at incitamenter og
regler for anvendelse af overskudsvarme skal ligestilles med VE. Oprindelsescerti-
fikater anses for en administrativ byrde, og direktivet bør levne mest mulig plads for
national implementering af disse regler, ikke mindst i lyset af at VE-andelen i dansk
fjernvarme i forvejen er høj, og sektoren ihærdigt arbejder på at forøge den. Der
ønskes også national implementering af muligheden for at afkoble fjernvarme- og
fjernkøleforbrugere efter grundige analyser. Dansk Fjernvarme mener i den sam-
menhæng, at konsekvenserne for fjernvarmen i de øvrige medlemslande og særligt
Østeuropa bør analyseres nøje for at undgå uhensigtsmæssig svækkelse af fjern-
varmen i disse lande. Endelig pointeres vigtigheden af harmoniserede kriterier for
bioenergis bæredygtighed.
Dansk Industri støtter de initiativer, der understøtter mere marked og omkostnings-
effektivitet, herunder åbne VE-udbud på tværs af landegrænser. Dansk Industri
finder desuden, at krav om VE i bygninger bør være fleksibelt for lande med en høj
andel af VE i energisystemet, mens Kommissionen bør gøre mere for at fremme
paritet mellem overskudsvarme og ny vedvarende energi i fjernvarme og -køling.
Dansk Industri er tilfreds med forslaget vedrørende transportsektoren, og at krave-
ne til bæredygtighed lægger sig op ad frivillige aftaler som den danske.
Dansk Skovforening finder det meget relevant, at fælles EU-bæredygtigheds-
kriterier anvender en risikobaseret tilgang. Der kan dog være krav i Kommissionens
forslag, som er vanskelige at dokumentere i praksis. Det bør anerkendes, at skov-
forvaltningen i EU generelt er velfungerende, og samtidigt varierer mellem landene.
Ny EU-lovgivning bør ikke diktere medlemslandenes skovpolitik.
Det Økologiske Råd ønsker et højere EU-mål for VE i 2030 på minimum 30 pct.
Åbning af støttesystemer introduceres for tidligt, da transmissions- og handelssy-
stemer ikke er etableret fuldt ud. DØR finder, at VE-produktion på bygninger bør
regnes med i VE-målopfyldelsen, men at medlemsstater med mindst 50 pct. VE i
Side 65/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0066.png
elsystemet, når de opstiller totalenergikrav til bygninger, skal kunne undlade at
medregne VE produceret på bygning eller matrikel, som om det var energieffektivi-
sering. Denne type VE bør ikke kunne tælle både som opfyldelse af VE-målet og
EE-målet. Der skal tages stilling til, hvilken rolle oprindelsesgarantier skal spille, da
det foreslåede design ikke er hensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til kraftvarmeområdet.
DØR støtter krav i varmesektoren, dog ikke med øget biomasseforbrug. DØR me-
ner, at fødevarebaserede biobrændstoffer skal udfases hurtigere, og at avancerede
biobrændstoffer skal fremmes, samt at Kommissionen skal have et større fokus på
elektrificering af transportsektoren. Støtter desuden bæredygtighedskriterier for
bioenergi med inkludering af ILUC, og hvor grænsen for dokumentation sættes ved
anlæg på 5 MW, men biogas fra naturplejegræs bør dog altid tillades.
Energi- og Olieforum (EOF) ærgrer sig over, at den samlede andel af biobrændstof-
fer stort set ikke ændrer sig fra 2020 til 2030. Man bør øge mængden af bæredyg-
tige 2. generations biobrændstoffer og samtidig prioritere anvendelsen af bæredyg-
tige 1. generation biobrændstoffer. EOF er tilfreds med Kommissionens prioritering
af avancerede biobrændstoffer, men medlemsstaterne bør sikre tilstrækkelige
rammebetingelser for produktion af disse, f.eks. økonomisk støtte eller lånegaranti.
EOF påpeger, at det vil få uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for bran-
chen og forbrugerne, hvis det nuværende danske iblandingskrav ikke fortsættes
efter 2020, og EOF ønsker en afklaring heraf hurtigst muligt.
Landbrug og Fødevarer støtter ambitionen om at øge VE-udbygning og støtter et
øget ambitionsniveau på 30 pct. 2030 under den forudsætning, at lande med en
allerede særlig høj VE-andel ikke påføres ekstraordinære omkostninger. Fordelin-
gen af VE-målet bør være ligeligt på tværs af medlemsstaterne. Der bakkes op om
afbureaukratisering og øget VE i varmesektoren. EU-bæredygtighedskriterier for
biobrændstoffer og fast biomasse støttes, dog uden øgede omkostninger for pro-
ducenter og under en nærmere analyse af konsekvenserne for biomasseproduktion
på tørvejord. Landbrug og Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for et høje-
re VE-krav i transport, herunder et højere iblandingskrav for avancerede biobrænd-
stoffer og et højere loft for fødevare- og foderbaserede biobrændstoffer. Ligeledes
skal regeringen arbejde for et højere loft for biobrændstoffer baseret på animalsk
fedt m.v., mhp. at sikre en optimal omkostningseffektiv indsamling og udnyttelse af
animalske restprodukter. Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at være
kritiske overfor, at restprodukter fra palmeolieproduktion indregnes som ”avanceret
biobrændstof”, da det vil motivere til yderligere ekspansion og udvikling af
palme-
oliearealer.
NOAH henviser til en artikel, hvoraf det fremgår, at et nyt VE-direktiv ikke er brug-
bart, hvis det kan give anledning til en storstilet anvendelse af bioenergi.
Novozymes
anfører, at forslaget ikke opfylder EU’s ambition om øget VE-andel
i
transport, da målet er reduceret til 6,8 pct. i 2030 mod 10 pct. i 2020. Novozymes
hilser forslaget om et bindende mål for avancerede biobrændstoffer i 2030 vel-
kommen. Niveauet på 3,6 pct. herfor er passende men bør ikke være lavere. Det er
problematisk, at alle konventionelle biobrændstoffer foreslås udfaset, da nogle af
Side 66/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0067.png
dem, herunder konventionel ethanol, er bæredygtige og kan bidrage til at reducere
afhængigheden af fossile brændstoffer og billiggøre opfyldelsen af non-ets målet.
VedvarendeEnergi finder målet om 27 % vedvarende energi for uambitiøst, og at
det er en svækkelse af direktivet ikke at have faste målsætninger for hvert land.
VedvarendeEnergi finder det vigtigt at kunne give national støtte, men frygter at
krav om åbning af støtte for udenlandske projekter vil forringe den folkelige støtte til
vedvarende energi og til EU. VedvarendeEnergi støtter, at der er fokus på bære-
dygtighed af biomasse og de foreslåede muligheder for egetforbrug, mens Vedva-
rendeEnergi finder, at andelen af VE i varme og køling bør stige mindst 5 pct. pr.
år. VedvarendeEnergi fremhæver desuden, at retten til at koble sig fra fjernvarme
kun skal være muligt, hvis fjernvarme erstattes med egen VE-forsyning.
Vindmølleindustrien ønsker målet for andelen af vedvarende energi øget til mindst
30 pct. Vindmølleindustrien støtter en mere europæiseret og markedsbaseret til-
gang til udbygning med vedvarende energi, hvor danske vindressourcer udnyttes
både til omstilling af det danske energisystem og til opfyldelse af andre landes VE-
behov. Vindmølleindustrien støtter derfor en gradvis åbning af støttesystemer for
projekter i andre lande. Vindmølleindustrien støtter endvidere forslagets fokus på
investorsikkerhed. Vindmølleindustrien finder det derudover vigtigt med simplere
godkendelsesprocedurer og støtter forslaget om én koordinerende myndighed.
Endelig bakker vindmølleindustrien op om direktivets forslag til øget åbenhed om
medlemslandenes udbygningplaner.
WWF fremhæver, at ambitionsniveauet
bør hæves for EU’s 2030-mål,
så regerin-
gen arbejder for minimum 30 pct. VE i 2030 på linje med Parlamentets ønske.
WWF ønsker et VE-mål på 45 pct. i 2030. Landene skal fortsat kunne støtte vedva-
rende energi, og der bakkes op om, at ændringer af støtte ikke må have negative
implikationer for investorer. Der bakkes op om fælles EU-bæredygtighedskriterier
for bioenergi med mulighed for skærpelse over tid.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra biorefining Allian-
ce, Energi- og Olieforum, Greenpeace, VedvarendeEnergi, Verdens Skove og
WWF Verdensnaturfonden.
Biorefining Alliance har fremhævet behovet for, at Danmark anlægger en ambitiøs
kurs med hensyn til produktion og anvendelse af biobrændstoffer og spiller ud med
et højere minimumskrav end det, der er foreslået i REDII for avancerede biobrænd-
stoffer. Biorefining Alliance finder det vigtigt at sikre, at det er muligt at yde
igangløbnings-støtte til de første anlæg, så stilstanden på området kan brydes.
Det Økologiske Råd (DØR) har henvist til, at de er skeptiske og bekymrede over
for, at CCU-fuels indgår som VE i målopfyldelse, og at der som minimum skal fast-
lægges klare regler for at undgå dobbelttælling og CO2-lækage ud af ETS. DØR
finder, at hvis begrænsningen på 1,7 pct. for visse former for affald fsva. 6,8 pct.-
målet for avancerede biobrændstoffer til transport også inkluderer biogas, som er
Side 67/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0068.png
delvist baseret på slagteriaffald, vil det være en alvorlig begrænsning på brug af
biogas i transportsektoren. DØR finder, at VE-målet
trods forhandlingssituationen
er uambitiøst, og at det er tvivlsomt, om EU kan nå sit mål, uden at det fordeles
på medlemsstaterne. DØR henviser til, at kriterierne for bæredygtighed af biomas-
se bør udformes som minimumsregler.
Energi- og Olieforum støtter Biorefining Alliances supplerende kommentarer og
opfordrer til, at Danmark anlægger en ambitiøs kurs i forhandlingerne med et høje-
re minimumskrav for avancerede biobrændstoffer frem mod 2030 i kombination
med et samlet højere mål i såvel 2021 og frem mod 2030. Energi- og Olieforum
fremhæver desuden behovet for en hurtig afklaring af målene for iblanding af bio-
brændstoffer i 2021 og frem mod 2030.
Greenpeace støtter generelt kommentarerne fra Det Økologiske Råd, WWF og
VedvarendeEnergi. Greenpeace finder, at VE-målet på mindst 27 pct. er uambiti-
øst, da kun medfører en marginal opjustering ift. det forventede business-as-usual
scenarie (24 pct.) og blot vil levere 1/5 af den VE-udbygning i perioden 2020-2030,
som er set i indeværende årti.
Greenpeace finder ikke, at EU’s nuværende mål-
sætninger er i tråd med de forpligtelser, som man har påtaget sig under Parisafta-
len.
VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-
deEnergi har desuden fremhævet, at det ikke er gavnligt for udbygningen af VE, at
oprindelsescertifikater skal omfatte effektiv kraftvarme, at EU-landene fortsat skal
udvikle elsystemet til at kunne indpasse en stigende mængde VE, at forbrugernes
rettigheder som egenproducenter og sælgere skal sikres, at lokale organisationer
skal sikres muligheder for at være vedvarende energiproducenter, og at VE i trans-
port bør medregne el fra VE med en faktor 4 for både biler, tog og andre transport-
midler.
Verdens Skove støtter op om, at der etableres bæredygtighedskriterier for biomas-
se i hele EU, og at disse skal være væsentligt stærkere end den danske brancheaf-
tale. Verdens Skove finder, at træfældning ikke må påvirke jordens kvalitet eller
biodiversiteten negativt, hvis biomassehøsten skal anses som bæredygtig, og at
udtagning af biomasse til energiformål skal understøtte en samlet indsats for at
forbedre skovenes biodiversitet. Verdens Skove ser gerne, at Kommissionen kom-
mer med nøjere instrukser om, hvordan afsnit 5 skal efterleves, da det på grund af
den skarpe stigning i biomasseforbruget er for længe at vente til 2023 for at vurde-
re, om der er problemer med bæredygtigheden af den benyttede biomasse. Ver-
dens Skove anfører, at det bør indarbejdet i forslaget, at det er en realitet, at der er
behov for at øge økosystemernes ophobning af kulstof, og at dette behov kunne
sameksistere med vores forbrug af biomasse til energi.
WWF Verdensnaturfonden henviser til sit tidligere høringssvar og henviser til, at de
deler de synspunkter, som Det Økologiske Råd har fremført.
Side 68/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0069.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er gradvist indledt under det maltesiske formandskab og ventes at
tage fart under det indkomne estiske formandskab i 2. halvår 2017. Direktivet har
ikke været genstand for politisk behandling, men fra den tekniske gennemgang
tegner der sig en generel opbakning til direktivet og dets formål om at sikre en om-
kostningseffektiv opnåelse af det fælles EU-mål på 27 pct. Der er også generel
støtte til forslaget om øget investorsikkerhed og forbuddet mod retroaktivitet samt
forslaget om harmoniserede regler vedrørende bæredygtighedskriterier for bio-
energi. Derimod synes der ikke at være flertal for forslaget om åbning af medlems-
landenes VE-støtteordninger for projekter placeret i andre lande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget til revision af VE-direktivet
velkommen. Regeringen bakker i den forbindelse op
om EU’s 2030-mål
for vedva-
rende energi samt, at rammerne i VE-direktivet skal bidrage til at sikre, at EU når sit
mål for vedvarende energi.
Regeringen er positiv over for initiativer i EU, der kan støtte en omkostningseffektiv
indfasning af vedvarende energi, bidrage til dekarbonisering af transportsektoren,
og som samtidig ikke forvrider konkurrencen mellem EU’s medlemsstater. Regerin-
gen har dog behov for at analysere Kommissionens foreslåede initiativer nærmere,
førend der kan fastlægges en konkret holdning hertil.
Regeringen er positiv over for et fokus på bæredygtighedskriterier for bioenergi på
EU-niveau, som understøtter et effektivt og transparent internationalt marked for
handel med biomassebaserede brændsler, hvor der er ens regler og lige konkur-
rencevilkår i alle EU-medlemsstater.
Regeringen har behov for at analysere Kommissionens samlede forslag nærmere,
førend der kan fastlægges en konkret holdning hertil.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 69/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0070.png
3.f.
Forordningsforslag om et forvaltningssystem for Energi-
unionen
KOM(2016) 759
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 30. november 2016 et forslag til en forordning om et
forvaltningssystem for Energiunionen som en del af Kommissionens såkaldte Vin-
terpakke.
Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at:
i.
strømline og integrere eksisterende planlægnings-, rapporterings- og moni-
toreringsforpligtelser inden for energi og klima.
ii.
fastlægge en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og Kommis-
sionen for at sikre at Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene
indenfor energi og klima, opnås.
iii.
give Kommissionen bemyndigelse til at foretage videre foranstaltninger, så-
fremt målene for 2030 ikke ser ud til at blive nået i 2024.
I forslaget fokuserer Kommissionen på, at medlemsstaterne skal udarbejde færdige
nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. januar 2019, og
at der herefter skal udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år. Et udkast skal
ifølge forslaget leveres senest den 1. januar 2018. Medlemsstaterne forpligtes lige-
ledes til at udarbejde statusrapporter for implementeringen af disse nationale pla-
ner. Kommissionens instrumenter for vurdering og monitorering af medlemsstater-
nes planer er ligeledes indeholdt i forslaget.
Regeringen hilser formålet med Kommissionen forslag om et forvaltningssystem for
Energiunionen velkommen og støtter etableringen af et forvaltningssystem, der kan
bidrage til implementering af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af
EU’s klima-
og energipolitiske pejlemærker og målsætninger under Energiunionens
fem dimensioner.
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at ville have konsekvenser for dansk ret, men
det vil formentlig have økonomiske konsekvenser. Regeringen vil derfor analysere
forslaget nærmere mhp. at vurdere omfanget af de økonomiske konsekvenser,
hvorefter regeringen vil tage mere konkret stilling til forslaget.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget om et forvaltningssystem på dagsor-
denen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 759 af den 30. november 2016 fremsat forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et forvaltningssystem for energi-
unionen. Forslaget er den 10. januar 2017 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.
Side 70/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0071.png
På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere
en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som er en
af fem strategiske hovedprioriteter for den nuværende Kommission.
Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,
KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)
Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)
reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af udledning af CO2
og andre drivhusgasser og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover
indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen.
Forslaget om et forvaltningssystem for Energiunionen har til formål at etablere en
monitorerings- og planlægningsmekanisme, der sikrer, at relevante energirelatere-
de aktiviteter i Europa samlet set bidrager til EU’s overordnede mål i regi af Energi-
unionen. Dette vil hovedsageligt blive udmøntet via nationale energi- og klimapla-
ner, som skal dække Energiunionens fem dimensioner.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 191, 192 og 194 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) og skal behandles efter den almindeli-
ge lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifice-
ret flertal.
Det maltesiske formandskab har sat forslaget om et forvaltningssystem på dagsor-
denen for energirådsmødet den 26. juni 2017 til fremskridtsrapport.
3. Formål og indhold
Ifølge Kommissionen er forordningsforslagets overordnede formål at sikre, at der
etableres et forvaltningssystem for Energiunionen, som hviler på to grundpiller:
Strømlining og integrering af eksisterende planlægnings-, rapporterings- og
monitoreringsforpligtelser indenfor energi og klima, og
fastlæggelse af en robust politisk proces mellem medlemsstaterne og
Kommissionen
med tæt inddragelse af øvrige EU-institutioner
med det
formål at nå Energiunionens målsætninger, særligt 2030-målene indenfor
energi og klima.
Det væsentligste indhold af forordningsforslaget er følgende:
i.
Strømlining og ophævelse af mere end 50 eksisterende individuelle plan-
lægnings-, rapporterings- og monitoreringsforpligtelser indenfor energi og
klima (31 lægges sammen og 23 ophæves).
ii.
Fastsættelse af målsætning om, at medlemsstaterne skal udarbejde færdi-
ge nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 senest 1. janu-
ar 2019. Herefter skal der udarbejdes en opdateret plan hvert tiende år,
som ligeledes skal være gældende for en tiårig periode. Bilag 1 indeholder
en bindende skabelon for, hvordan planerne skal udarbejdes, og som foku-
Side 71/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0072.png
serer på en række elementer, såsom politikker, tiltag og det analytiske fun-
dament. Udarbejdelsen af planerne skal ligeledes gennemgå en konsulte-
rende proces mellem Kommissionen og medlemsstaterne på baggrund af
udkast til disse, som skal leveres til Kommissionen senest 1. januar 2018.
Andre medlemsstater vil også kunne kommentere på udkast til planer in-
denfor rammerne af den regionale konsultation. Planerne skal opdateres
senest 1. januar 2024 (stadig med et 2030-perspektiv).
iii.
En forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde og rapportere langsig-
tede lavemissionsstrategier i et 50 års-perspektiv til Kommissionen. Her-
med videreføres og udbygges den gældende forpligtelse til 2050 i monite-
ringsmekanismeforordningen (artikel 4 i 525/2013/EC).
En forpligtelse for medlemsstaterne til hvert andet år at udarbejde status-
rapporter for implementeringen af de nationale energi- og klimaplaner
fordelt på de 5 dimensioner i Energiunionen
gældende fra 2021 og frem-
ad. I statusrapporterne er medlemsstaterne ligeledes forpligtet til at rappor-
tere hvert andet år på deres nationale klimatilpasning, planlægning og stra-
tegier, hvilket er i overensstemmelse med Parisaftalen.
En beskrivelse af de monitorerings- og vurderingsinstrumenter, som Kom-
missionen har til at følge medlemsstaternes fremskridt i relation til de mål,
der sættes i de nationale energi- og klimaplaner. Herunder beskrives pro-
cessen for Kommissionens anbefalinger til medlemsstaterne for så vidt an-
går ambitionsniveauet i og implementering af planerne, således at de fast-
satte mål kan opnås. Ydermere etableres en ramme for en samlet vurde-
ring af de første nationale planer for at identificere en eventuel manglende
opfyldelse af EU-målene som helhed. Denne skal muliggøre, at Kommissi-
onen kan komme med anbefalinger, tage handling på EU-niveau eller an-
mode om foranstaltninger fra medlemsstaterne, hvis vurderingen af frem-
skridtet indikerer, at EU’s 2030-energi-
og klimamål ellers ikke vil blive op-
fyldt.
En forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere nationale systemer for
drivhusgasopgørelser, politikker, tiltag og fremskrivninger senest pr. 1. ja-
nuar 2021. Med forslaget er Kommissionen forpligtet til at etablere tilsva-
rende systemer på EU-niveau. Disse krav er en videreførsel af tilsvarende
krav i moniteringsmekanismeforordningen (artikel 5, 6 og 12 i
525/2013/EC).
Mekanismerne og principperne for samarbejde og støtte imellem med-
lemsstaterne og EU samt en beskrivelse af Det Europæiske Miljøagenturs
rolle ift. at støtte op om Kommissionens arbejde. Der er tilsvarende be-
stemmelser i den gældende moniteringsmekanismeforordning (artikel 23
og 24 i 525/2013/EC).
iv.
v.
vi.
vii.
Side 72/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0073.png
viii.
Etablering af en energiunionskomité, som erstatter den klimakomité (Cli-
mate Change Committee), der blev etableret i artikel 8 i beslutning
93/389/EEC, artikel 9 i beslutning 280/2004/EC og artikel 26 i forordning
(EU) 525/2013.
Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i relation til:
1) at foretage ændringer i bilag 1 for at tilpasse dette til ændringer af bl.a.
EU’s energi-
og klimapolitiske rammer, 2) ændre i dele i bilag 3, ved at tilfø-
je eller slette substanser på listen over drivhusgasser, samt supplere den-
ne forordning ved at vedtage værdier for de medregnede drivhusgassers
globale opvarmningspotentiale samt angive de opgørelsesretningslinjer,
der gælder i overensstemmelse med relevante beslutninger vedtaget under
FN’s klimakonvention eller Parisaftalen, 3) fastsætte de nødvendige be-
stemmelser for at medlemsstater kommer med finansielle bidrag til opret-
telse og drift af en finansieringsplatform på EU-niveau, 4) fastsætte regler
om indhold, struktur, format og indsendelsesproces for de oplysninger, som
relaterer sig til de nationale systemer for drivhusgasopgørelser, samt krav
om oprettelse, drift og funktion af de nationale
og EU’s systemer for driv-
husgasopgørelser, 5) oprette og føre registre, som skal redegøre præcist
for de nationalt fastsatte bidrag i henhold til artikel 4(13), og for de interna-
tionalt overførte kvoter og kreditter i henhold til artikel 6 i Paris-aftalen.
Det forslås i henhold til den Interinstitutionelle Aftale (IIA) af 13. april 2016
om brug af delegerede retsakter, bl.a. at eksperter udpeget af medlemssta-
terne skal konsulteres, inden en delegeret retsakt vedtages. Beføjelserne til
at vedtage delegerede retsakter kan ligeledes til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet og Rådet.
Forslaget lægger op til, at der skal vedtages implementerende retsakter i
relation til: 1) fastsætte regler om struktur, format, tekniske detaljer og ind-
sendelsesproces for de oplysninger, som relaterer sig til den toårige status-
rapportering vedrørende de integrerede nationale energi og klimaplaner, 2)
fastsætte regler om struktur, format og indsendelsesproces for de oplys-
ninger som relaterer sig til den toårige rapportering vedrørende klimatilpas-
ning, klimabistand til ulande og anvendelse af auktioneringsprovenuet fra
salg af kvoter under kvotedirektivet eller tilsvarende beløb, 3) fastsætte
regler om struktur, tekniske detaljer, format, indsendelsesproces samt de
tidsmæssige rammer for samarbejde og koordinering for de oplysninger
som relaterer sig til den årlige rapportering vedrørende tilnærmede driv-
husgasopgørelser for det forudgående kalenderår samt drivhusgas- og
LULUCF-opgørelser for det forrige kalenderår, 4) fastsætte regler om de
tidsmæssige rammer, procedurer og konsultations-bestemmelser for gen-
nemførelse af grundige evalueringer af medlemsstaternes drivhusgasopgø-
relser, 5) fastsætte den samlede drivhusgasudledning for hver medlems-
stat for relevante år efter grundig evaluering af opgørelsen fordelt på ETS,
non-ETS og LULUCF, 6) fastsætte regler om struktur, format og indsendel-
ix.
x.
xi.
Side 73/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0074.png
sesproces for de oplysninger som relaterer sig til de nationale systemer for
politikker, tiltag og fremskrivninger.
xii.
Kommissionen skal senest 28. februar 2028 aflægge rapport til Europa-
Parlamentet og Rådet om forvaltningssystems anvendelse, bidrag til sty-
ring af Energiunionen og overensstemmelsen mellem forvaltningssyste-
mets planlægnings-, rapporterings- og monitorerings bestemmelse og øvrig
regulering fra EU, UFCC og Parisaftalen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF
artikel 294 medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og energi (ITRE) vil behandle
forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at da flere elementer i Energiunionen vedrører målsætnin-
gerne på EU-niveau, er det på EU-niveau, at der behov for en indsats for at sikre
gennemførelsen af disse mål. Det er ligeledes på EU-niveau nødvendigt at sikre en
sammenhæng i energi- og klimapolitikken i EU og på tværs af medlemsstaterne,
samtidig med at der sikres tilstrækkelig fleksibilitet for medlemsstaterne.
Kommissionen anfører endvidere, at de fleste af de energiudfordringer, som EU
står overfor, ikke kan imødekommes gennem ukoordinerede nationale foranstalt-
ninger. Det samme gælder for klimaændringer, som er naturligt grænseoverskri-
dende, og dermed ikke kan løses ved lokale, nationale eller endda EU-indsats ale-
ne.
Endelig anfører Kommissionen, at det er nødvendigt med en indsats på EU-niveau
for at strømline eksisterende planlægnings-, rapporterings- og monitoreringsforplig-
telser, da de eksisterende krav er etableret i EU-regulering, hvorfor disse kun kan
ændres og/eller ophæves gennem et lovforslag på EU-niveau.
Regeringen deler Kommissionens vurdering og finder på det grundlag, at nær-
hedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forordningsforslaget berører ikke umiddelbart gældende dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke umiddelbart at medføre behov for tilpas-
ning af dansk lovgivning. Regeringen afventer yderligere analyse af forordningsfor-
slaget, før der kan redegøres i dybden for de lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 74/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0075.png
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de statsfinansielle konse-
kvenser af forslaget. Regeringen vil derfor analysere forslaget nærmere mhp. at
vurdere disse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vurderer, at forslaget vil kunne få positive samfundsøkonomiske
konsekvenser. Kommissionen vurderer bl.a., at forslaget vil påvirke virksomheder,
og i særdeleshed små og mellemstore virksomheder positivt, da planlægning for
Energiunionen frem mod 2030 vil forbedre investorsikkerhed og -gennemsigtighed.
Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de samfundsøkono-
miske konsekvenser for Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes umiddelbart ikke at medføre administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Regeringen vil dog analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere
mulige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagets skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Kommissionens forslag for et forvaltningssystem for Energiunionen har været sendt
i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er indkom-
met høringssvar fra:
Dansk Byggeri (DB) er positive overfor forslaget om integrerede energiplaner ift.
energiunionens 5 dimensioner, at der fastsættes retningslinjer, så medlemslande-
nes planer bliver sammenlignelige, og at planerne er integrerede, da de forskellige
dimensioner indbyrdes påvirker hinanden.
DB mener, at det er vigtigt, at energieffektivisering ikke linkes til ”dekarbonisering”,
da fokus bør være på alle omkostningseffektive energibesparelser, og ikke kun de,
som giver en CO2-fortrængning. DB finder det beklageligt, at medlemslandene i
deres fastsættelse af mål for energieffektivitet kan tage højde for deres andel af
vedvarende energi, a-kraft og CO2-lagring i energiforsyningen, og opfordrer Dan-
mark til at arbejde for, at dette ikke bør spille en rolle i forhold til energieffektivitets-
målet. DB ser ligeledes gerne bindende nationale mål, og ikke alene vejledende
mål, som foreslået af Kommissionen.
DB finder det positivt, at det sikres, at offentligheden skal have effektiv mulighed for
at deltage i forberedelsen af udkast til energiplaner. DB finder det ligeledes fornuf-
tigt, at der er indlagt skabeloner til planer ind, samt at der skal laves opdateringer af
planerne. DB støtter, at Kommission vil fremsætte forslag indenfor øget energief-
Side 75/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0076.png
fektivisering i bygninger mv. i 2024, hvis det vurderes, at EU samlet set ikke vil nå
2030-målet for energieffektivitet. DB havde i tillæg også gerne set, at Kommissio-
nen havde indgået forhandlinger med de medlemslande, som vurderes ikke at bi-
drage nok til det fælles mål.
Dansk Energi (DE) bakker op om en mere strømlinet tilgang til udarbejdelse af
nationale energi- og klimaplaner, som kan skabe investorsikkerhed, såfremt disse
bliver tilstrækkeligt detaljerede og sammenlignelige. DE finder det derfor fornuftigt,
at der skal udarbejdes planer for udbygningen af VE, delt op på de enkelte sektorer
og teknologier.
DE så gerne, at der havde været indarbejdet et historisk element i planerne. Her
foreslår de, at Kommissionen kunne udarbejde en vurdering af nationale potentialer
for de forskellige VE-teknologier og offentliggør disse, hvilket kunne gøre det nem-
mere for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne at evaluere ambitionsniveauet i
de nationale planer.
DE mener, at det ift. energieffektivitet vil være gavnligt at inkludere et krav om, at
medlemslandene skal vurdere effekten af energibesparelser på EU’s bidrag til op-
fyldelse af det overordnede CO2-reduktionsmål i 2030. DE mener ligeledes, at
medlemslandene ift. sikring af et velfungerende indre marked bør redegøre for,
hvordan man vil sikre øget regionalt samarbejde mellem TSO’er. Her vil særligt
fremdriften i udvikling af de nye regionale operationscentre (ROC) være relevante.
Dansk Industri (DI) hilser overordnet Vinterpakken velkommen og vil gerne opfor-
dre til, at der afholdes en række dialogmøder om pakkens forskellige initiativer efter
nytår.
DI bakker op om at styrke sammenhængen på tværs af indsatsområderne i EU’s
energi- og klimapolitik, og er enige i, at dette gøres bedst i en forordning i stedet for
et direktiv. DI finder det endvidere positivt, at der kommer en samlet gennemsigtig
opfølgning på EU’s 2030-mål
og instrumenter. Dertil mener DI, at der bør være en
balance mellem detailstyring på den ene side og rum til markedsbaseret energipoli-
tik på den anden. DI vil ligeledes gerne opfordre til, at der opstilles nogle parametre
for at redegøre for den energimæssige konkurrenceevne.
DI er glade for, at der sigtes på en hurtig proces for udformning af de nationale
energi- og klimaplaner, og ser derfor gerne, at man fra dansk side relativt hurtigt
sikrer en god proces for arbejdet, som sammentænkes med arbejdet om en kom-
mende dansk energiaftale. DI finder det vigtigt, at man fra dansk side vil kunne
redegøre for, hvordan evt. supplerende mål understøtter ønsket om en fælles EU-
koordineret indsats og optimering på tværs af EU-landenes grænser for at sikre
størst mulig omkostningseffektivitet og klimaeffekt for ressourceindsatsen. Det er
ligeledes vigtigt, at kommende initiativer baseres på tekniske og økonomiske po-
tentialer samt vurdering af sammenhænge til de omkringliggende landes energisy-
stemplanlægning.
Side 76/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0077.png
Ift. energieffektivisering, er det vigtigt for DI, at de enkelte elementer tænkes ekspli-
cit ind i energisystem-konsekvenser. Hertil er DI positive overfor, at der lægges op
til, at medlemslandene kan medtage hensyn til omkostningseffektive potentialer,
forventede økonomisk udvikling, energimæssig samhandel, teknologiudvikling og
hidtidig indsats. Vedrørende forsyningssikkerheden foreslår DI, at der redegøres
for, om tiltagene i forordningsforslaget sikrer omkostningseffektiv og konkurrence-
dygtig energiforsyning. Ift. det indre energimarked, er det vigtigt for DI at fastholde
dansk pres på interconnectivity mv. DI støtter, at Kommissionen får mandat til aktiv
opfølgning og konkret rådgivning omkring medlemsstaternes nationale planer.
DI mener, at der skal være en tæt indsatskoordinering mellem EU-niveau og natio-
nalt niveau, når det gælder den langsigtede klimaindsats.
Det Økologiske Råd (DØR) støtter, at alle rapporteringskrav samles i en selvstæn-
dig forordning, hvor gyldigheden strækkes udover året 2030, om end det kunne
gøres mere konsekvent på alle parametre. DØR støtter ydermere, at der fokuseres
på, at nationale delmål på de fem dimensioner i energiunionen skal flugte med
IPCC og EU’s mål for 2050, samt at Kommissionen får mandat til at identificere,
hvor medlemsstaters planer, handlinger og status ikke samlet set og hver for sig
fører til en overholdelse af fælles mål for EU og nationale målsætninger. DØR me-
ner, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje ende af Parisaftalens
80-95 pct.
DØR mener, at der mangler en stærkere konsekvens ved manglende opfyldelse af
målsætninger, og mener, at Danmark bør arbejde for at forbedre handlemuligheder
og
–krav.
Dette gælder f.eks. i henhold til sikre, at medlemsstaternes nationale
bidrag når mindst 27 pct. VE i 2030.
DØR mener, at der burde tænkes mere i, hvordan de absolutte eller relative mål i
de fem dimensioner understøtter hinanden, således at regulering indrettes efter
dette. De mener ydermere, at diversificeret energimiks kan føre til nye afhængig-
heder, herunder bl.a. i form af øget brug af biomasse.
Forburgerrådet TÆNK (FT) hilser Vinterpakken velkommen og er positive over for,
at Kommissionen i sine forslag sætter forbrugeren i centrum for overgangen til et
renere og mere bæredygtigt energimarked, men siger samtidig, at det er vigtigt, at
forbrugeren reelt bliver aktive og involverede medspillere.
FT er positive overfor forordningsforslaget om et forvaltningssystem og ser især de
nationale energi- og klimaplaner som værdifulde samt mener, at medlemsstaterne
bør bruge disse til at fastsætte de vigtigste målsætninger ift. 2030 energieffektivi-
tetsmål. FT savner dog eksplicitte krav om rapportering af de leverede fordele for
forbrugere gennem den energieffektivitet, der kræves af forordningsforslaget. FT
savner ligeledes sanktionsmuligheder ved manglende opfyldelse af nationale mål
og fælles EU-mål. FT mener, at Danmark bør gå ind i forhandlingerne med det
klare sigte at forbedre EU’s sanktionsmuligheder for at opnå fælles EU-
målsætninger. FT så ydermere gerne, at medlemsstaterne definerer kriterier for
Side 77/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0078.png
energifattigdom og for eventuel afbrydelse af el til disse kunder i kritiske perioder.
Medlemsstaterne kunne med fordel rapportere disse i de nationale energi- og kli-
maplaner.
FT støtter, at Europa-Kommissionen presser på for udrulningen af intelligente må-
lere. FT mener, at specifikationen af smart-meter funktionaliteterne er et positivt
skridt, men forvaltningssystemet kunne med fordel indeholde flere kontrolforpligtel-
ser.
NOAH Friends of the Earth Denmark har nævnt, at de ikke har mulighed for at for-
holde sig til høringer, som gennemføres med den givne korte frist (her menes ift.
hele Kommissionens samlede energilovgivningspakke).
VedvarendeEnergi (VE) mener, at det er vigtigt, at energiunionen sikrer en hurtige-
re omstilling til vedvarende energi, og de mener derfor, der skal stilles vidtgående
krav til de lande, der ikke omstiller til vedvarende energi eller gennemfører energi-
besparelser i tiltrækkeligt tempo. Dette gælder ligeledes for manglende overholdel-
se af mål om energieffektivisering og reduktion af drivhusgasser.
VE mener, at de foreslåede nationale energi- og klimaplaner samt de langsigtede
planer skal opdateres hvert 5. år for at stemme overens med Paris-aftalens be-
stemmelser, og de mener, at EU bør påtage sig en reduktionsforpligtelse i den høje
ende af Paris-aftalens 80-95 pct.
Vindmølleindustrien (VMI) mener, at en integreret og horisontal tilgang til forvalt-
ning og indrapportering er afgørende for opnåelse af 2030-målene. VMI mener, at
Kommissionens virkemidler i denne henseende skal styrkes og bør være en blan-
ding af dialogbaseret incitamenter og mere håndfaste instrumenter. VMI mener, at
de foreslåede gap-filler virkemidler skal iværksættes i tide, så manglende indsats
kan rettes op.
VMI mener, at det er vigtigt, at rammerne for indholdet i medlemsstaternes nationa-
le planer og medlemsstaternes rapportering iværksættes hurtigst muligt, og er der-
for positive overfor den tidsplan der er indeholdt i forordningsforslaget. VMI er lige-
ledes positive overfor, at planerne sigter ud over 2030.
VMI mener, at den regionale koordinering af medlemsstaternes indsats er vigtig.
De finder, at rapportering om målsætningen for forskning og udvikling bør tillægges
høj prioritet. Derudover mener VMI, at det er positivt, at medlemsstaterne skal tage
højde for kapacitet,
der er nær ’end-of.life’ i deres planer for fremtidig udbygning og
potentialet for re-powering. Ydermere finder VMI indregning af indsatsen på EE i de
nationale indsatser for VE vigtig.
WWF Verdensnaturfonden (WWF) bemærker, at man finder det fornuftigt at samle
alle rapporteringskrav i en selvstændig forordning, og finder det ligeledes rigtigt at
lade forordningens gyldighed og rapporteringskrav gå længere end 2030.
Side 78/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0079.png
WWF mener, at 2050-mål bør fremgå eksplicit af forordningen, og vil i den sam-
menhæng opfordre regeringen til at arbejde for, at energi- og klimaplaner opdate-
res på baggrund af Paris-aftalen,
således at der skabes et overblik over, om EU’s
mål flugter med Paris-aftalen.
WWF opfordrer regeringen til at arbejde for, at redskaberne bliver så stærke som
muligt til at sikre, at EU’s medlemslande rent faktisk leverer nationale bidrag til, at
EU-målene for vedvarende energi og energieffektivitet nås. Ikke mindst i form af
stærkere sanktionsforanstaltninger, end der lægges op til i forslaget.
Sagen har den 8. juni 2017 været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Ener-
gi-, Forsynings- og Klimapolitik. Der er modtaget høringssvar fra Det Økologiske
Råd, VedvarendeEnergi og WWF Verdensnaturfonden.
Det Økologiske Råd (DØR) henviser som supplement til deres tidligere hørings-
svar, at det er vigtigt, at der afsættes tid til en stakeholderhøring på de nationale
klima- og energiplaner og de langsigtede lavemissionsstrategier.
VedvarendeEnergi har generelt henvist til deres tidligere høringssvar. Vedvaren-
deEnergi har desuden fremhævet, at kravet om diversificering af energimikset kun
bør opfyldes ved energieffektivisering og VE, og at import af biomasse ikke svæk-
ker forsyningssikkerheden.
WWF Verdensnaturfonden
støtter DØR’s bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne er gradvist indledt under det maltesiske formandskab og ventes at
tage fart under det indkomne estiske formandskab i 2. halvår 2017. De egentlige
forhandlinger forventes at blive påbegyndt i juli. Der er endnu ikke uddybende
kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser de overordnede formål med forslaget velkommen og er positiv
overfor etableringen af et solidt forvaltningssystem, der kan bidrage til implemente-
ring af et indre marked for energi i EU og til opfyldelse af EU’s klima-
og energipoli-
tiske pejlemærker under Energiunionens fem dimensioner og de vedtagne mål for
2030 for vedvarende energi og energieffektivitet.
Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på,
at EU’s medlemsstater sam-
let set bidrager til at opfylde målene med energiunionen, samt at blotlægger, hvor
EU’s medlemsstater kan samarbejde mere om den energipolitiske udvikling i højere
grad, end tilfældet er i dag, og samtidig identificere eventuelle problemområder.
Regeringen er positiv overfor ambitionen, om et forvaltningssystem der kan bidrage
til at strømline medlemsstaternes rapporterings- og planlægningsforpligtelser.
Side 79/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0080.png
Regeringen vil fastlægge en mere detaljeret holdning til forslaget efter en nærmere
analyse af dets bestemmelser.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
24. februar 2017 til orientering.
Side 80/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0081.png
4. Europæisk interkonnektivitet
KOM-nummer foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
Det maltesiske formandskab har sat europæisk interkonnektivitet på dagsordenen
for energirådsmødet den 26. juni 2017 til politisk drøftelse. Den politiske drøftelse
forventes at ske på baggrund af
Kommissionens ’Ren energi’-pakke,
der indeholder
forslag om regulering af det indre el-marked samt forslag til et forvaltningssystem
for energiunionen, samt opnåelsen af 10-procentsmålet for grænseoverskridende
forbindelser på elområdet (interkonnektorer) i 2020 med det formål at opnå et mål
på 15 pct. i 2030.
2. Baggrund
Den fortsatte udbygning med el-
og gasforbindelser mellem EU’s medlemsstater
er
afgørende for at sikre et fuldt integreret og velfungerende indre marked. Nye ud-
landsforbindelser er endvidere centrale for at indpasse stadigt større mængder
vedvarende energi og understøtte forsyningssikkerheden.
Det Europæiske Råd vedtog i februar 2011, at ingen EU-medlemsstater bør forblive
isoleret fra de europæiske gas- og elektricitetsnet efter 2015. Denne beslutning er
særligt møntet på medlemsstaterne i Østeuropa. Med forordningen om retningslin-
jer for den transeuropæiske energiinfrastruktur (vedtaget den 21. marts 2013) og
den dertil hørende finansieringsdel (Connecting Europe Facility) er der skabt bedre
rammer for en hurtigere udbygning af el- og gasinfrastrukturerne i EU.
Det Europæiske Råd opfordrede i konklusionerne fra mødet den 20.-21. marts
2014 blandt andet til at intensivere indsatsen for en hurtig gennemførelse af samtli-
ge foranstaltninger med henblik på at opfylde målet om at opnå sammenkobling af
landene svarende til mindst 10 procent af den installerede elproduktionskapacitet
for alle medlemsstater. Kommissionen blev senest i juni 2014 opfordret til at foreslå
specifikke sammenkoblingsmål til opfyldelse i perioden indtil 2030 med henblik på
at træffe afgørelse herom senest i oktober 2014 med særlig vægt på at forbedre
sammenkoblingerne med de mere fjerntliggende og/eller mindre velforbundne dele
af det indre marked.
Konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 23.-24. oktober 2014 understregede
vigtigheden af det fuldt udfoldede og forbundne indre energimarked, samt at det
ville være en prioritet at undgå ineffektive interkonnektorer. Der ville blive taget
hastende forholdsregler for at opnå et minimum af 10 procent interkonnektivitet på
elområdet inden 2020. Særligt fremhævedes de baltiske lande samt Spanien og
Portugal som områder, hvor der var brug for en ekstra indsats. Kommissionen blev
anmodet om at komme med forslag, herunder om finansiering inden for eksisteren-
de budgetrammer. Det blev ligeledes konkluderet, at Kommissionen jævnligt skulle
Side 81/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0082.png
rapportere til Det Europæiske Råd om udviklingen med det formål at opnå et mål
på 15 procent i 2030.
Målet for interkonnektion vil skulle nås gennem implementering af PCI-projekter
(Projekter af Fælles Interesse). Medlemsstaterne og Kommissionen har ansvaret
for at facilitere implementeringen af PCI-projekterne i disse særligt fremhævede
lande. Kommissionen lægger i forslaget til et forvaltningssystem for energiunionen
fra november 2016 op til, at medlemsstaterne skal rapportere på de nationale poli-
tikker og foranstaltninger, der skal bidrage til at opnå EU's mål for interkonnektivitet
gennem en national energi- og klimaplan.
Formandskabet har sat punktet om interkonnektivitet på dagsordenen for energi-
rådsmødet den 26. juni 2017 til politisk drøftelse.
3. Formål og indhold
På energirådsmødet forventes en politisk drøftelse af status for den europæiske
interkonnektivitet og dets rolle i energiomstillingen. Den politiske drøftelse ventes at
ske på baggrund af Kommissionens
’Ren energi’-pakke,
der blev fremsat i novem-
ber 2016. Punktet er sat på dagsordenen efter forespørgsel fra Portugal og Spani-
en.
Det forventes, at der blandt andet vil være fokus på,
hvordan Kommissionens ’Ren
energi’-pakke
bidrager til at nå det europæiske mål for interkonnektivitet. Særligt
lægges der op til en drøftelse af et bindende interkonnektivitetsmål på 10 pct., spe-
cifik EU-finansiering samt et stærkt forvaltningssystem for energiunionen som nød-
vendige redskaber til en forbedring af den europæiske interkonnektivitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Den politiske drøftelse forventes ikke at have direkte konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den politiske drøftelse har medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Den politiske drøftelse medfører i sig selv ikke statsfinansielle og samfundsøkono-
miske konsekvenser.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Side 82/83
Rådsmøde nr. 3554 (transport, telekommunikation og energi) den 26. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde transport, tele og energi (energidelen) 26/6-17
1769453_0083.png
Den politiske drøftelse medfører i sig selv ikke administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Beskyttelsesniveauet
Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
For så vidt angår interkonnektorer har de lande, der karakteriseres som energiiso-
lerede øer (bl.a. Baltikum og den Iberiske halvø), været stærkt optaget af en øget
målsætning for sammenkoblingsmål. I øjeblikket undersøges det, hvordan de balti-
ske lande kan øge sammenkoblingen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger generelt vægt på rettidig udbygning af energiinfrastruktur i Eu-
ropa til fremme af det indre marked, øge forsyningssikkerheden og fremme integra-
tion af vedvarende energi. Baseret ikke mindst på de gode erfaringer med det nor-
diske el-samarbejde lægger regeringen vægt på at fremme regionalt samarbejde
om energiinfrastruktur. EU-finansiering af infrastrukturprojekter er ikke nødvendig-
vis afgørende for, om forbindelserne bliver etableret, hvis bilaterale uenigheder er
årsagen til den manglende udbygning, og regionalt samarbejde kan her spille en
positiv rolle.
Regeringen lægger vægt på, at investeringer i infrastrukturudbygningen primært
skal finde sted på baggrund af et samfundsøkonomisk optimalt grundlag og i over-
ensstemmelse med forordningen om retningslinjer for den transeuropæiske energi-
infrastruktur, hvor PCI-projekter udvælges af regionale fora på baggrund af en fæl-
les cost-benefitanalyse for at sikre, at der hverken over- eller underinvesteres i
energiinfrastruktur. Underinvestering vil give ringere mulighed for udnyttelse af den
vedvarende energi på europæisk plan samt påvirke forsyningssikkerheden og vel-
fungerende markeder, mens overinvestering fører til omkostninger uden samtidig
nytteværdi.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 83/83