Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
S 1427
Offentligt
1781419_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Den 18. august 2017
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1427 stillet den 14. august 2017 af
Trine Torp (SF)
Spørgsmål nr. S 1427
”Vil
ministeren bede Fødevarestyrelsen om at fremlægge videnskabelig dokumentation for stoffet
fipronils uskadelighed, set i lyset af at stoffet findes på EU’s liste over hormonforstyrrende
stoffer?”
Svar
Spørgsmålet har været forelagt Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”En
sundhedsmæssig risiko er en kombination af et kemisk stofs toksikologiske egenskaber og
eksponeringen for stoffet. I denne sag er eksponeringen lav på grund af forholdsvis lave
koncentrationer i æggene samt det begrænsede indtag af forurenede æg og ægprodukter.
Aktivstoffet fipronil er godkendt i EU som pesticid, men kun til brug i Nederlandene og Belgien
og kun til visse afgrøder. For disse anvendelser er der fastsat en grænseværdi. Fipronil er ikke
godkendt som biocid til stalde til husdyr. Derfor er den anvendelse, der har ført til rester i æg,
ulovlig.
Æg og ægprodukter, der indeholder fipronil over 0,005 mg/kg, er ulovlige og må derfor ikke
markedsføres. De højeste niveauer af fipronil, der indtil nu er fundet i æg på det danske marked,
indeholder omkring 0,017 mg/kg.
I forhold til sagens karakter og fipronils toksikologiske effekter vurderes det, at akutte
sundhedsskadelige effekter kun er relevante i koncentrationer over 0,72 mg/kg. Andre effekter vil
kræve en livstidseksponering i forholdsvis høje koncentrationer. EU-Kommissionen har udsendt
en notifikation, hvor den beskriver den akutte sundhedsskadelige grænse på 0,72 mg/kg.
Der foregår en løbende videnskabelig diskussion omkring fipronils eventuelle
hormonforstyrrende effekter.
Fipronil er på EU´s liste over stoffer, der skal vurderes med hensyn til hormonforstyrrende
effekter. Pt. står stoffet i kategori 3B, som er stoffer, hvor der ikke er indikation for
hormonforstyrrende egenskaber, eller hvor det ikke kan vurderes på grund af manglende data.
Fødevarestyrelsen har anmodet DTU Fødevareinstituttet om en risikovurdering, herunder at
instituttet forholder sig til det hormonforstyrrende aspekt.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
S 1427 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1427: Vil ministeren bede Fødevarestyrelsen om at fremlægge videnskabelig dokumentation for stoffet fipronils uskadelighed, set i lyset af at stoffet findes på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer?
./.
I vedlagte bilag findes en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet, hvor DTU redegør for, at der
ikke er en sundhedsmæssig risiko ved kortere tids indtag af æg med de fundne koncentrationer.”
Derudover har jeg bedt Fødevarestyrelsen om en redegørelse for sagen med henblik på
orientering af Folketinget.
Esben Lunde Larsen
/
Hanne Larsen
2