S 1437 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1437: Agter ministeren på europæisk plan at stille forslag om, at personer, der påkalder sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, skal være i stand til at forsørge sig selv under opholdet i et andet europæisk land, således at de for eksempel kan præsentere kontanter eller bankindestående, der gør det muligt for dem, dels at have logi i Danmark, dels at være i stand til at erhverve nødvendige dagligdags artikler, for derved at kunne imødegå, at eksempelvis romaer, der reelt lever som subsistensløse i Danmark, påkalder sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed som argument for deres tilstedeværelse her i landet?

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
S 1437
Offentligt

Ministeren

Lovsekretariatet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Medlem af Folketinget Kenneth Kristensen Berth (DF) har den 22. august 2017

stillet følgende spørgsmål nr. S 1437 til udlændinge- og integrationsministeren,

som hermed besvares.

Spørgsmål S 1437:

Agter ministeren på europæisk plan at stille forslag om, at personer, der påkalder

sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, skal være i stand til at forsørge

sig selv under opholdet i et andet europæisk land, således at de for eksempel kan

præsentere kontanter eller bankindestående, der gør det muligt for dem, dels at

have logi i Danmark, dels at være i stand til at erhverve nødvendige dagligdags

artikler, for derved at kunne imødegå, at eksempelvis romaer, der reelt lever som

subsistensløse i Danmark, påkalder sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelig-

hed som argument for deres tilstedeværelse her i landet?

Svar:

Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38) regulerer EU-borgeres og deres familiemed-

lemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Op-

holdsdirektivet er implementeret i dansk ret med EU-opholdsbekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011).

Det følger af opholdsdirektivet, at EU-borgere og deres familiemedlemmer har ret

til at opholde sig i en anden EU-medlemsstat i op til 3 måneder uden andre betin-

gelser end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Det

er ikke et krav, at EU-borgere søger arbejde i denne periode. Det er dog en forud-

sætning, at EU-borgeren ikke er en urimelig byrde for det offentlige sociale sy-

stem.

EU-medlemsstaterne er i denne 3-måneders periode ikke forpligtet til at indrøm-

me ikke-erhvervsaktive EU-borgere en ret til sociale ydelser. Dette har EU-

Domstolen bekræftet ved dom af 25. februar 2016 i sag C-299/14, García-Nieto.

Arbejdssøgende EU-borgere har ret til ophold i en anden EU-medlemsstat i op til 6

måneder og herefter så længe, det kan dokumenteres, at den pågældende søger

arbejde og har reelle muligheder for ansættelse. Det kan ikke kræves, at en EU-

31. august 2017

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2017 - 12117

277705

Side

1/2

S 1437 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1437: Agter ministeren på europæisk plan at stille forslag om, at personer, der påkalder sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed, skal være i stand til at forsørge sig selv under opholdet i et andet europæisk land, således at de for eksempel kan præsentere kontanter eller bankindestående, der gør det muligt for dem, dels at have logi i Danmark, dels at være i stand til at erhverve nødvendige dagligdags artikler, for derved at kunne imødegå, at eksempelvis romaer, der reelt lever som subsistensløse i Danmark, påkalder sig reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed som argument for deres tilstedeværelse her i landet?

borger med ophold som arbejdssøgende skal kunne dokumentere sin forsørgel-

sesevne.

Arbejdssøgende EU-borgere har heller ikke krav på sociale ydelser, hvilket EU-

Domstolen har fastslået ved dom af 15. september 2015 i sag C-67/14, Alimano-

vic.

EU-borgere, som opholder sig i en anden EU-medlemsstat i længere tid end 3

måneder, men som ikke er arbejdssøgende eller erhvervsaktive, har efter op-

holdsdirektivet ikke ret til ophold, hvis de ikke råder over tilstrækkelige midler, og

de har heller ikke ret til sociale ydelser fra værtsmedlemsstaten. Dette har EU-

Domstolen fastslået ved dom af 11. november 2014 i sag C-333/13, Dano.

Som det fremgår, rummer opholdsdirektivet således mulighed for at imødegå den

situation, at personer, som efter en konkret vurdering udgør en urimelig byrde for

det offentlige system, fortsat opholder sig i en medlemsstat. Det vigtigste i relati-

on til de personer, som spørgeren refererer til, er - set med regeringens øjne - at

forhindre utryghedsskabende tiggeri og etablering af lejre, og det er det, regerin-

gens seneste initiativer tager sigte på.

Det bemærkes, at regeringen løbende undersøger fortolkningsmuligheder efter

EU-retten med henblik på at fastholde eller udvide rækkevidden af dansk lovgiv-

ning.

Inger Støjberg

Merete Milo

Side

2/2