S 1492 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1492: Hvad er ministerens holdning til, hvilken rolle princippet om politik-kohærens for udvikling spiller i forhold til forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster, og om konsekvensanalyser forud for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster med udviklingslandene er i overensstemmelse om princippet om politik-kohærens for udvikling?

Skatteudvalget 2016-17
S 1492
Offentligt

19. september 2017

J.nr. 2017 - 5777

Til Folketingets Lovsekretariat

Hermed sendes svar på spørgsmål S 1492 af 12. september 2017, indleveret af René Gade

(ALT).

Karsten Lauritzen

/ Christian Stenberg

S 1492 - 2016-17 - Endeligt svar på S 1492: Hvad er ministerens holdning til, hvilken rolle princippet om politik-kohærens for udvikling spiller i forhold til forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster, og om konsekvensanalyser forud for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster med udviklingslandene er i overensstemmelse om princippet om politik-kohærens for udvikling?

Spørgsmål

Hvad er ministerens holdning til, hvilken rolle princippet om politik-kohærens for udvik-

ling spiller i forhold til forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster, og om kon-

sekvensanalyser forud for forhandlinger om dobbeltbeskatningsoverenskomster med ud-

viklingslandene er i overensstemmelse om princippet om politik-kohærens for udvikling?

Svar

Dobbeltbeskatningsoverenskomster bidrager til økonomisk udvikling ved at skabe klar-

hed over virksomheders skattemæssige forhold og ved at sikre, at dobbeltbeskatning und-

gås. Dette understøtter samhandel og investeringer til gavn for begge parter.

Dette gælder for udviklingslande såvel som for de mere udviklede lande. Ønsker et udvik-

lingsland at tiltrække investeringer og know-how fra mere udviklede lande med det formål

at understøtte en økonomisk udvikling, er det således oplagt for et sådant udviklingsland

at indgå dobbeltbeskatningsoverenskomster med den relevante kreds af mere udviklede

lande.

Der er flere grunde til dette. For det første vil en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilveje-

bringe en skattemæssig forudsigelighed og ordnede forhold i øvrigt, som en udenlandsk

virksomhed ofte vil lægge stor vægt på. Tilstedeværelsen af en dobbeltbeskatningsover-

enskomst kan således i sig selv være en katalysator for investeringer og vækst.

For det andet indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke alene regler om be-

skatning. Overenskomsterne indeholder tillige regler om administrativt samarbejde skatte-

myndighederne imellem, og udviklingslandene vil herigennem have langt bedre mulighe-

der end ellers for at indhente de oplysninger, der er nødvendige for beskatningen af uden-

landske virksomheders aktiviteter i det pågældende udviklingsland.

Det bemærkes i

denne forbindelse, at OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverens-

komster i øjeblikket er under revision. Den formelle godkendelse i OECD forventes at

finde sted inden for få måneder.

Den reviderede OECD-model lægger i langt højere grad end hidtil vægt på, at erhvervs-

indkomst kan beskattes i det land, hvor virksomheden reelt udøves. Det sker i form af

nye regler for, hvornår en virksomhed har såkaldt fast driftssted i et andet land. Dette vil

styrke udviklingslandets stilling over for udenlandske virksomheder, der arbejder i det på-

gældende land.

Den reviderede OECD-model indeholder endvidere nye antimisbrugsbestemmelser, som

har til formål at hindre utilsigtet anvendelse af overenskomsterne i form af såkaldt ”tre-

aty-shopping”

eller på anden vis –

til gavn for såvel i-lande som u-lande.

Disse ændringer af OECD-modellen er et resultat af det såkaldte BEPS-projekt og det

hermed forbundne multilaterale instrument (MLI), som ikke alene er tiltrådt af OECD-

landene, men tillige af en række udviklingslande.

Side 2 af 3

Jeg ser således ikke nogen modsætning eller manglende kohærens mellem indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomster på den ene side og Danmarks generelle udviklingspo-

litik på den anden. Jeg mener tværtimod, at de to ting trækker i samme retning. Som

nævnt indeholder dobbeltbeskatningsoverenskomsterne regler om administrativt samar-

bejde de to landes skattemyndigheder imellem, hvilket falder helt i tråd med Danmarks

øvrige politik på dette område.

Lad mig i denne forbindelse henvise til den aftale, som i maj i år blev indgået mellem

samtlige Folketingets partier om styrket indsats mod international skatteunddragelse. Af

denne aftale fremgår bl.a. følgende:

”Aftalepartierne er desuden enige om, at Danmark skal arbejde for, at udviklingslandene i

stigende grad gives mulighed for at mobilisere egne ressourcer gennem opbygning af nati-

onale skattesystemer og bekæmpelse af skattely, jf. regeringens udviklingspolitiske og hu-

manitære strategi, ”Verden 2030”. Aftalepartierne finder det væsentligt, at udviklingslande

kan tage del i de internationale tiltag mod skatteunddragelse på lige fod med OECD med-

lemslandene i forhold til eksempelvis aftaler om udveksling af informationer og data mel-

lem landene. En forudsætning herfor er, at landene tilslutter og efterlever de relevante

konventioner. Aftalen bidrager til opfyldelse af verdensmål 16 om effektive institutioner

og bekæmpelse af ulovlige pengestrømme og verdensmål 17 om øget ressourcemobilise-

ring og skatteopkrævning.”

Denne aftale agter regeringen selvsagt at leve op til.

Lad mig til slut helt grundlæggende at slå fast, at Danmark ikke kan påtvinge et udvik-

lingsland en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som det pågældende land ikke selv finder

tilfredsstillende

–

lige så lidt som et andet land kan påtvinge Danmark noget sådant.

Ønsker et udviklingsland ikke at indgå en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Dan-

mark, eller kan der ikke opnås enighed om overenskomstens indhold, står det frit for at

sige nej. Når et land

–

udviklingsland eller ej

–

indgår en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med et andet land, sker det efter det pågældende lands egen frie vilje og på de be-

tingelser, som det pågældende land ud fra egne overvejelser og interesser har valgt at ac-

ceptere.

Side 3 af 3