EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 173 om ministeren kan redegøre for udviklingen i antallet af tilladelser, der er givet til udlændinge om, at de må købe sommerhuse i Danmark, i løbet af de seneste 5 år, fra justitsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. december 2017

Formueretskontoret

Selina Rosenmeier

2017-0030-0502

572948

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 173 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).

Søren Pape Poulsen

Helene Bendtsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: Kopi af REU alm. del - svar på MFU spm. 173 om ministeren kan redegøre for udviklingen i antallet af tilladelser, der er givet til udlændinge om, at de må købe sommerhuse i Danmark, i løbet af de seneste 5 år, fra justitsministeren

Spørgsmål nr. 173 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af tilladel-

ser, der er givet til udlændinge om, at de må købe sommerhuse

i Danmark, i løbet af de seneste 5 år, og i fald der er sket en

stigning i givne tilladelser bedes ministeren hertil vurdere, om

dette er hensigtsmæssigt?”

Svar:

Erhvervelsesloven

regulerer, hvornår personer, der ikke aktuelt har

–

ikke tidligere har haft

–

bopæl i Danmark, kan købe fast ejendom her i lan-

det. Hvis bopælsbetingelsen i erhvervelsesloven ikke er opfyldt, dvs. hvis

en person ikke har bopæl i Danmark og ikke tidligere har haft dette i fem år,

kan der, uanset nationalitet, alene erhverves fast ejendom i Danmark med

Justitsministeriets tilladelse.

Om der kan gives tilladelse til køb af sommerhus m.v. (såkaldt sekundær-

bolig) beror efter Justitsministeriets praksis på, om ansøgeren har en særlig

stærk tilknytning til Danmark. Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på

omfanget af ansøgerens tidligere ophold i Danmark, og om vedkommende

har særlig familiemæssig, sproglig eller kulturel tilknytning til Danmark.

Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig tilknytning til

den ejendom, som vedkommende ønsker at købe.

For så vidt angår udviklingen i antallet af tilladelser i sager om erhver-

velse af sekundærbolig i Danmark i løbet af de seneste fem år, vedlægges

en opgørelse over, hvor mange personer der i årene 2012-2016 har fået til-

ladelse henholdsvis afslag herpå.

Det fremgår af opgørelsen, at antallet af sager om erhvervelse af sekundær-

bolig varierer fra år til år. I 2016 blev der meddelt 248 tilladelser og 107

afslag.

Antallet af ansøgninger og tilladelser er generelt steget over de seneste fem

år. Opgørelsen viser dog samtidig, at andelen af sager, hvori der er givet

tilladelse, i perioden fra 2012-2016, gennemsnitligt ligger relativt stabilt på

omkring 70 pct. af det samlede antal ansøgninger.

Lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2014 om erhvervelse af fast ejendom.

Efter min opfattelse er et øget antal tilladelser en logisk konsekvens af et

øget antal ansøgninger.

Formålet med erhvervelsesreglerne er at give personer, der opfylder lovens

bopælsbetingelse, fortrinsret til at købe fast ejendom her i landet. Det er med

afsæt heri, at Justitsministeriet efter praksis giver tilladelse til køb af sekun-

dærbolig, hvis ansøgeren har en særlig stærk tilknytning til Danmark. Efter

min opfattelse understøtter denne praksis formålet med erhvervelsesreg-

lerne, og på den baggrund finder jeg ikke udviklingen i antallet af sager m.v.

problematisk.