NOTAT
4. oktober 2017
Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Euro-
pa-Kommissions høring om regler for detailhandel i et miljø med
flere salgskanaler
Europa-Kommissionen offentliggjorde i oktober 2015 sin strategi for det
indre marked. Det fremgår af strategien, at Europa-Kommissionen vil
fremlægge retningslinjer for medlemsstaternes reformer og prioriteringer
med henblik på at fremme etablering af detailvirksomhed samt reducere
driftsmæssige restriktioner i detailsektoren. Retningslinjerne forventes præ-
senteret i form af en meddelelse i fjerde kvartal 2017.
På den baggrund igangsatte Europa-Kommissionen den 17. juli 2017 en
offentlig høring. Formålet med høringen er at indhente synspunkter fra
interessenter for at fastlægge bedste praksisser for national regulering af
detailsektoren som opfølgning på strategien for det indre marked. Hørin-
gen vil desuden supplere Kommissionens informationsindsamling om
nationale lovgivningsmæssige rammer for detailhandel. Den offentlige
høring skal bidrage til at afdække konsekvenserne af en stigende e-handel
og ændrede forbrugsvaner for detailsektoren og de lovgivningsmæssige
rammer herfor. Derudover skal høringen afdække muligheder og hindrin-
ger for integrationen af EU’s detailmarked. Fristen for høringen er den 8.
oktober 2017. Regeringen har udarbejdet et samlet dansk høringssvar.
Det påpeges i høringssvaret, at regeringen er enig med Europa-
Kommissionen om behovet for fremtidssikrede rammevilkår for detail-
handel for at sikre en konkurrencedygtig europæisk detailsektor i en glo-
bal økonomi.
Høringssvaret påpeger imidlertid en række opmærksomhedspunkter, som
Europa-Kommission bør være opmærksom på i arbejdet med at adressere
udviklingen i detailsektoren på europæisk plan.