Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 343
Offentligt
1851640_0001.png
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Dansk høringssvar på Kommissionens høring om institutionelle inve-
storers og forvalters forpligtelser i forhold til bæredygtighed.
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2017 et hø-
ringsdokument om ”institutionelle investorers og forvalteres
forpligtelser
irt. bæredygtighed”. Høringen bygger blandt andet på den foreløbige rap-
port fra ekspertgruppen (High Level Expert Group) fra juli 2017, hvori
man anbefalede Kommissionen at søge yderligere afklaring af forpligtel-
serne for institutionelle investorer og forvaltere til at inddrage miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG-faktorer) som elementer i
langsigtet bæredygtighed i investeringsbeslutninger.
Formålet med høringen er at samle oplysninger og holdninger blandt inte-
ressenter for at kvalificere udviklingen af en konsekvensanalyse.
Finanstilsynet har foretaget høring af specialudvalget for den finansielle
sektor i forbindelse med udarbejdelsen af svaret.
I sit høringssvar fremhæver regeringen, at Danmark fortsat støtter arbej-
det med bæredygtig finansiering. Der lægges samtidig vægt på, at det ikke
nødvendigvis betyder, at der er behov for mere regulering. Det især hen-
set til, at institutionelle investorer allerede ser bæredygtighed som en del
af en langsigtet investeringsstrategi. Danmark støtter således arbejdet med
at nedbryde barriere for bæredygtig finansiering, herunder inkonsistente
definitioner for såkaldte ESG-faktorer, adgang til data mm. Danmark vil
derfor også støtte et arbejde med at etablere en fælles, europæisk ramme
for klassifikation, og der opfordres endvidere til at lære fra arbejdet med
fælles vejledende principper på området i FN og OECD. Afslutningsvist
redegøres kort for, at der skal findes en balance mellem at fremme bære-
dygtig finansiering uden at påvirke finansiel stabilitet. Det understreges i
den forbindelse, at finansiel regulering som udgangspunkt først og frem-
mest skal adressere risiko og sikre finansiel stabilitet.