Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 368
Offentligt
1854629_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 16. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 26. januar 2018
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Karina Due (DF), Erling Bonnesen (V), Claus Larsen-
Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Zenia Stampe (RV) og Holger
K. Nielsen (SF).
miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen og udenrigsminister
Anders Samuelsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3593 (landbrug og fiskeri) den 29. januar 2018
EUU alm. del (17)
bilag 316 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
fremlagde alle punkter til orientering. Punkt 5 var til tidlig
forelæggelse.
1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår 2018
Præsentation
Rådsmøde 3593
bilag 1 (samlenotat side 2)
Miljø- og fødevareministen
henviste her til samlenotatet.
2. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Fremtiden for fødevarer og
landbrug
Præsentation og udveksling af synspunkter
KOM (2017) 0713
Rådsmøde 3593
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (17)
bilag 287 (udvalgsmødereferat side 454, senest
behandlet i EUU 8/12-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Formandskabet ønsker at afholde en række drøftelser i
Rådet i løbet af foråret med fokus på forskellige elementer af landbrugspolitikken. Drøftel-
serne skal give Kommissionen input til de konkrete forslag, som forventes præsenteret til
sommer.
Fokus på det møde vil bl.a. være subsidiaritet og landbrugspolitikkens europæiske mer-
værdi. Det kan give landbrugspolitikken en større grad af europæisk merværdi, hvis der
fokuseres mere på, hvordan de enkelte medlemsstater på forskellig vis kan bidrage til fæl-
les EU-mål. Medlemsstaternes bidrag aftales i en strategisk plan, som dækker begge søjler
i landbrugspolitikken. Planen skal godkendes af Kommissionen.
554
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Derudover er der overordnet set tre hovedtemaer i regeringens tilgang til drøftelserne: For
det første skal vi holde fast i markedsorienteringen og styrke landbrugets konkurrenceevne.
For det andet skal landbrugspolitikken også kunne bidrage til at løfte de udfordringer, der
er i forhold til eksempelvis miljø, biodiversitet og klima. Kommissionens oplæg er åbent og
indeholder nogle gode takter. Vi vil arbejde for, at det bliver materialiseret på den rigtige
måde i forslaget til de forskellige dele af Kommissionen. Endelig er der det helt afgørende
punkt, som er forenkling, hvilket vi også har berørt med hinanden tidligere.
3. Markedssituationen for landbrugsvarer
Orientering
Rådsmøde 3593
bilag 1 (samlenotat side 11)
EUU alm. del (17)
bilag 287 (udvalgsmødereferat side 456, reglerne for
intervention senest behandlet i EUU 8/12-17)
EUU alm. del (17)
bilag 70 (udvalgsmødereferat side 71, markeds-
situationen senest behandlet i EUU 6/10-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Vi forventer, at Kommissionen bl.a. vil orientere om mar-
kedssituationen for svinekød og mælk. Efter en god periode i anden halvdel af 2016 og
2017 er der udsigt til lavere priser i de sektorer i 2018.
Derudover ventes Kommissionen også at nævne sukker, hvor prisen er faldet efter udfas-
ningen af kvoterne og således i højere grad følger verdensmarkedsprisen.
4. International handel og landbrug
Orientering og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3593
bilag 1 (samlenotat side 15)
EUU alm. del (17)
bilag 159 (udvalgsmødereferat side 142, senest
behandlet i EUU 27/10-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Kommissionen vil orientere om status både over multilate-
rale og bilaterale forhandlinger.
I forhold til de multilaterale forhandlinger vil Kommissionen nævne, at der på WTO’s 11.
ministerkonference i december 2017 ikke blev opnået enighed om en aftale, der kan mål-
rette arbejdet frem imod WTO’s næste ministerkonference
i 2019. Det er beklageligt.
I forhold til de bilaterale aftaler ventes Kommissionen at præsentere frihandelsaftalen med
Japan, som i et dansk perspektiv gav et meget positivt resultat.
Derudover vil Kommissionen orientere om status over forhandlingerne med den sydameri-
kanske handelsblok Mercosur, hvor der er et vindue for at opnå en aftale frem mod 2018.
555
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Kenneth Kristensen Berth
bad om ministerens kommentar til høringssvaret fra Landbrug
& Fødevarer, som udtrykker bekymring for, at 2/3 af fjerkrækvoten for Mercosur kan blive
tillagt EU, når Storbritannien melder sig ud. Det kunne blive en bombe under fjerkræindu-
strien ikke bare i Danmark, men også i EU generelt. Hvor reel var den bekymring? Havde
ministeren den højt på sin dagsorden, eller betragtede han scenariet som usandsynligt?
Miljø- og fødevareministeren
svarede, at han bestemt ikke opfattede det som usandsyn-
ligt, og regeringen var derfor opmærksom på eventuelle tilførsler af britiske varer til det
europæiske marked efter Brexit. Der var højt fokus på, at der skulle være ens standarder.
Amerikanerne havde talt om klorkyllinger, hormonbehandlet kød o.l. Det skulle også sikres,
at den europæiske produktion ikke ville blive udvandet i forhold til tilførslen.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition,
præsentation og mærkning af spiritus, brugen af betegnelser for spiritus i
præsentation og mærkning af andre fødevarer samt beskyttelse af geografiske
betegnelser for spiritus
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 29. januar
2018, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på
vedtagelse
KOM (2016) 0750
Rådsmøde 3593
bilag 1 (samlenotat side 20)
Miljø- og fødevareministeren:
Forslaget har primært til formål at tilpasse forordningen til
Lissabontraktaten. Det vil sige en tilpasning af gennemførelsesbestemmelserne. Forslaget
ændrer ikke på beskyttelsesniveauet i Danmark eller i EU, og vi kan fra dansk side støtte
forslaget.
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
556
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
L
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3594 (almindelige anliggender
art. 50) den 29. januar 2018
EUU alm. del (17)
bilag 316 (kommenteret dagsorden)
L
1. Vedtagelse af EU-27-forhandlingsdirektiver for en overgangsordning
Status og vedtagelse
KOM (2017) 0830
Rådsmøde 3594
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (17)
bilag 328 (vedr. Storbritanniens udtræden)
EUU alm. del (17)
bilag 329 (udvalgsmødereferat side 511, afrapportering
fra DER 19-20/12-17)
EUU alm. del (16)
bilag 675 (udvalgsmødereferat side 957,
forhandlingsoplæg vedr. artikel 50 forhandlinger forelagt EUU 21/4-17)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
557
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
FO
Punkt 3. Komitologiforordningen og omnibusforordningen
EU-note (15)
E 30 (EU-note af 4/2-16: Når EU-Kommissionen vedtager
EU-regler)
EUU alm. del (17)
bilag 316 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
oplyste, at der var to sager til forhandlingsoplæg: Kommissionens
forslag til ændring af komitologiforordningen og Kommissionens forslag til omnibus-forord-
ningen. Han ville forelægge de to sager under ét.
FO
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan
medlemsstaterne
skal
kontrollere
Kommissionens
udøvelse
af
gennemførelsesbeføjelser
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 0085
KOM (2017) 0085
bilag 2 (samlenotat side 2)
Ministeren forelagde punkt 3a og 3b samlet. Se punkt 3b.
FO
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række
retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med
kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF)
Tidlig forelæggelse
KOM (2016) 0799, KOM (2016) 0798
KOM (2017) 0085
bilag 2 (samlenotat side 6)
Udenrigsministeren:
Jeg forelægger sagerne samtidig, da de emnemæssigt ligger meget
tæt op ad hinanden. Begge handler nemlig om Kommissionens mulighed for at vedtage
regler af typisk mere teknisk karakter, nemlig gennemførelsesretsakter og delegerede rets-
akter. I lyset af sagernes tekniske indhold valgte jeg at afholde en briefing for udvalget
sidste fredag. Inden jeg gennemgår de to forslag, vil jeg gerne indlede med et par overord-
nede bemærkninger.
Det helt klare udgangspunkt i EU er, at det er Rådet og Europa-Parlamentet, der vedtager
lovgivningen, og at det er op til medlemslandene at sikre gennemførelse af reglerne. Det
er godt, fordi det jo er i medlemslandene, at man bedst kender de hjemlige forhold.
Når det er sagt, er det klart, at EU-lovgivning også hurtigt kan blive meget teknisk. Derfor
er det grundlæggende i vores interesse, at Rådet og Europa-Parlamentet har mulighed for
i visse tilfælde at bemyndige Kommissionen til at tage sig af den mere tekniske gennemfø-
relse. Det er at sammenligne med, når Folketinget bemyndiger en minister til at lave regler
563
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
1854629_0006.png
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
i en bekendtgørelse. Det sikrer, at man fra politisk side kan fokusere på politiske spørgsmål
og ikke fortaber sig i tekniske detaljer.
Det er samtidig klart, at selv tekniske sager i enkelte tilfælde kan blive politiske. Det har vi
også set eksempler på i EU
f.eks. i forhold til Kommissionens godkendelse af gmo’er
og
glyphosat.
Det er også derfor, regeringen generelt lægger vægt på, at der sker tilstrækkelig involvering
af medlemslandene på det her område. Det synspunkt er også gennemgående for rege-
ringens holdning til de to forslag, som jeg forelægger i dag. Og som jeg grundlæggende
mener går i den rigtige retning:
-
For forslaget til ændring af komitologiforordningen gælder det, at Kommissionen
her imødekommer traditionelle danske synspunkter om demokratisk kontrol og
åbenhed.
For omnibusforordningen gælder det, at den bidrager til den forenkling af komito-
logisystemet, der blevet igangsat med Lissabontraktaten, mens den samtidig re-
spekterer, at hver retsakt skal underkastes en individuel behandling for at vurdere,
hvilken gennemførelsesprocedure der passer bedst i den konkrete situation.
-
Komitologiforordningen
Det er den forordning, der regulerer, hvordan medlemsstaterne kan kontrollere Kommissi-
onens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
Den nuværende komitologiforordning blev vedtaget i 2011 som opfølgning på Lissabon-
traktaten. Kommissionen er af den opfattelse, at de nuværende regler generelt har vist sig
at fungere godt i praksis. Der er derfor også kun tale om en mindre og målrettet ændring
af reglerne.
De foreslåede ændringer er en opfølgning på kommissionsformand Junckers tale om Uni-
onens tilstand fra september 2016. Juncker pegede her på, at det ikke er hensigtsmæssigt,
at Kommissionen alene står med ansvaret for at træffe afgørelser i højt-profilerede sager,
hvor der hverken kan mønstres et kvalificeret flertal for eller et kvalificeret flertal imod blandt
medlemslandene.
I de tilfælde har det ført til, at medlemslandene ikke har kunnet afgive en udtalelse, og
Kommissionen har derfor været nødsaget til at træffe en afgørelse uden et sikkert mandat
fra medlemslandene.
Derfor ønsker Kommissionen med forslaget at styrke procedurerne i appeludvalget for der-
ved at sikre et bredere politisk medansvar og ejerskab.
564
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Konkret foreslår Kommissionen fire ændringer af reglerne:
For det første vil man ændre stemmereglerne i appeludvalget. Det vil man gøre på den
måde, at det fremover kun skal være de medlemslande, der aktivt stemmer for eller imod
et forslag, der tæller med. I dag er det sådan, at de medlemslande, der hverken stemmer
for eller imod, indirekte tæller med, fordi disse stemmer ikke fratrækkes, når det skal be-
regnes, om der er et tilstrækkeligt flertal for forslaget. Kommissionen foreslår samtidig, at
en afstemning kun skal anses for gyldig, hvis et simpelt flertal af medlemsstaterne deltager
i afstemningen i appeludvalget. Det skal sikre, at en afstemning er tilstrækkelig repræsen-
tativ.
For det andet foreslår Kommissionen, at der gives mulighed for at henvise en sag til fornyet
behandling i appeludvalget, når der ikke afgives udtalelse. Det vil gøre det muligt at be-
handle vanskelige og sensitive spørgsmål igen på et passende politisk niveau. Derfor fo-
reslår man, at formanden for appeludvalget kan beslutte at holde endnu et møde i appel-
udvalget og anføre, at repræsentation på passende niveau vil være ministerniveau.
For det tredje foreslås det at øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen i appeludvalget.
I dag er medlemsstaternes stemmeafgivning i appeludvalget omfattet af fortrolighedsreg-
lerne i udvalgets forretningsorden. Kommissionen foreslår nu, at afstemningsresultaterne
skal offentliggøres.
For det fjerde vil Kommissionen gøre det muligt at henvise sager til Rådet i de tilfælde, hvor
appeludvalget ikke har afgivet udtalelse. Det er ikke sådan, at selve afstemningen flyttes til
Rådet, men ifølge forslaget skal Rådet kunne afgive en ikkebindende udtalelse. Det vil give
mulighed for en bredere debat og politisk vejledning fra Rådet.
Regeringen er positiv over for forslaget, som vi klart mener går i den rigtige retning. Det
imødekommer traditionelle danske synspunkter om åbenhed og demokratisk kontrol.
Appeludvalget var en mærkesag for Danmark ved den sidste forhandling af komitologi-
forordningen. Det er med til at sikre en bedre politisk forankring af sagerne. Regeringen vil
under forhandlingerne lægge vægt på tiltag, der generelt fører til et mere velfungerende
appeludvalg. Her mener regeringen som nævnt, at Kommissionens forslag rammer rigtigt
godt.
Regeringen arbejder generelt for mere åbenhed i EU-systemet og stiller sig derfor også
meget positiv over for forslaget om at øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen. Vi vil
under forhandlingerne arbejde for at styrke åbenheden omkring appeludvalgets arbejde så
meget som muligt.
Herudover er vi fra regeringens side positive over for forslaget om, at man fremover skal
kunne henvise sager til Rådet for herved at styrke medlemslandenes mulighed for at kon-
trollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Det kan medvirke til at
565
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
1854629_0008.png
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
skabe et større politisk forankring af sagerne, hvilket både er i Kommissionens og i med-
lemslandenes interesse. Vi vil under forhandlingerne arbejde for den bredest mulige gen-
nemførelse af dette og i den forbindelse en afklaring af de nærmere kriterier for en sådan
henvisning til Rådet.
Endelig forholder regeringen sig positiv over for den foreslåede ændring af stemmereg-
lerne, idet det vurderes at kunne bidrage til et mere beslutningsdygtigt appeludvalg.
Omnibusforordningen
Kommissionen fremsatte i december 2016 en pakke med to forslag, der grundlæggende
går ud på at tilpasse retsakter fra før Lissabontraktaten til Lissabontraktatens nye system
med delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.
Med Lissabontraktaten opdelte man de beføjelser, som hidtil havde været overdraget til
Kommissionen efter komitologisystemet, i to. Nu kan EU-lovgiver vælge mellem enten at
give Kommissionen bemyndigelse til at vedtage gennemførelsesretsakter eller delegerede
retsakter.
Afgørende for valget mellem de to beføjelsestyper er først og fremmest karakteren, formå-
let og indholdet af de beføjelser, der delegeres. Delegerede retsakter anvendes, når der
skal vedtages ikkevæsentlige ændringer af selve basisretsakten, og når basisretsakten
suppleres med yderligere regler.
Gennemførelsesretsakter anvendes til at sikre en ensartet implementering i medlemslan-
dene, f.eks. opdatering af lister knyttet til en basisretsakt i form af konkrete afgørelser.
På kort form kan delegerede retsakter siges at svare til bekendtgørelser, mens gennemfø-
relsesretsakter ofte vedrører helt konkrete beslutninger.
Med Lissabontraktaten afskaffede man derfor også den såkaldte forskriftsprocedure med
kontrol, som stammer fra 2006 og grundlæggende i mange tilfælde dækker de situationer,
hvor man i dag ville give Kommissionen bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter.
Men de retsakter, der henviser til denne procedure, blev dog ikke automatisk tilpasset til
Lissabontraktatens nye system. Bestemmelserne består derfor uændret, indtil de respek-
tive retsakter ændres.
Som konsekvens heraf forpligtede Kommissionen sig i 2011 til at undersøge alle de gæl-
dende retsakter for at vurdere, om instrumenterne bør tilpasses de nye bestemmelser om
delegerede retsakter.
Kommissionen forpligtede sig ligeledes til efterfølgende at fremsætte de nødvendige for-
slag. Det er den forpligtelse, Kommissionen nu har leveret på ved fremsættelsen af omni-
busforordningen.
566
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Kommissionen forsøgte allerede tilbage i 2013 at fremsætte et forslag om tilpasning af
retsakter. Men dengang foreslog man, at alle retsakter automatisk skulle omdannes til de-
legerede retsakter. Det kunne Rådet ikke acceptere, og Kommissionen trak derfor forsla-
gene tilbage i marts 2015.
For at imødekomme Rådet er Kommissionen i sit nye forslag gået væk fra den tidligere
tilgang. Man lægger nu i stedet op til, at man for hver enkelt retsakt skal vurdere, hvad der
giver bedst mening i det enkelte tilfælde. Samtidig er der tilbage i 2016 indgået en aftale
de tre institutioner imellem, som sikrer, at eksperter fra medlemslandene konsulteres forud
for Kommissionens udstedelse af delegerede retsakter. Det har været meget vigtigt for
Danmark og for et stort flertal i Rådet. Kommissionens forslag bygger på denne aftale.
Kommissionen har i langt de fleste tilfælde foreslået delegerede retsakter, men har dog
også på visse områder foreslået gennemførelsesretsakter, ligesom man i få tilfælde har
foreslået helt at ophæve Kommissionens bemyndigelse.
Kommissionens forslag er horisontalt, i den forstand at det omfatter retsakter inden for en
lang række forskellige politikområder
f.eks. i forhold til regler om det indre marked, klima,
energi, miljø og fødevaresikkerhed.
Det maltesiske formandskab nedsatte i begyndelsen af 2017 en arbejdsgruppe bestående
af repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at forhandle Kommissionens for-
slag. Den tekniske arbejdsgruppe har haft til opgave til at drøfte Kommissionens forslaget,
særlig ud fra en juridisk og faglig tilgang.
Denne proces forventes afsluttet under det nuværende bulgarske formandskab i første
halvår af 2018, hvorefter forslagene vil blive behandlet på politisk niveau i Rådet forud for
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.
Det er også derfor, jeg har valgt at forelægge sagen for udvalget i dag, så vi kan få en
drøftelse af regeringens holdning, før sagen bevæger sig til det politiske niveau i Bruxelles.
Regeringen vil i de kommende forhandlinger lægge vægt på, at der ikke sker en automatisk
tilpasning til delegerede retsakter af alle retsakterne fra før Lissabontraktaten.
Det er vigtigt, at valget mellem gennemførelsesretsakt, delegeret retsakt eller anvendelse
af den almindelige lovgivningsprocedure bygger på en konkret vurdering af, hvilket instru-
ment der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte retsakt. Regeringen vil i løbet af
hele forhandlingsforløbet have stærkt fokus på, hvad der i det enkelte tilfælde gavner dan-
ske interesser i videst muligt omfang.
Regeringen vil derudover lægge vægt på, at overgangen til delegerede retsakter kun kom-
mer til at vedrøre ikkevæsentlige bestemmelser i de omfattede basisretsakter og dermed
holder sig inden for Lissabontraktatens rammer.
567
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Endvidere vil vi fra dansk side lægge vægt på, at Kommissionen sikrer tilstrækkelig invol-
vering af nationale eksperter i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter.
Endelig er det vigtigt for regeringen, at forslaget respekterer det råderum, som EU-Dom-
stolen finder er til stede for EU-lovgiver i valget mellem brugen af Lissabon-traktatens arti-
kel 290 og 291.
Søren Søndergaard
sagde, at de fire forslag til ændring af komitologiforordningen (dags-
ordenen punkt 3a) havde til formål at nå frem til en bredere politisk ansvarlighed. Forslaget
om at invitere ministeren ved mulig andenbehandling, forslaget om at øge gennemsigtig-
heden ved stemmeafgivelsen og forslaget om at henvise sager til Rådet var alle gode for-
slag. Han var dog imod en ændring i stemmereglerne. Hvordan kunne det være med til at
sikre en bredere politisk ansvarlighed, når det ville betyde, at f.eks. de 14 mindste lande i
EU ved simpelt flertal kan vedtage retningslinjer, hvis de større lande af en eller anden
årsag udebliver? Det medfører lovgivning, som kun et mindretal går aktivt ind for. Så man
EU som en lovmaskine, var det vel o.k., men hvis man mente, at EU ikke skal have regler
igennem, der ikke har aktiv opbakning fra landene, gav det ikke mening. Han opfordrede
ministeren til at sætte spørgsmålstegn ved denne ændring af stemmeretten. Det var ingen
grund til at gå væk fra det dobbelte flertal. Nogle ting kunne ganske rigtigt ikke gennemfø-
res, fordi nogle lande ikke møder op, men det må enten skyldes, at det ikke er vigtigt for
dem, eller fordi de reelt er imod, men ikke kan lide at sige det.
Om omnibusforslaget (dagsordenen punkt 3b) sagde Søren Søndergaard, at Europa-Par-
lamentet traditionelt set går ind for delegerede retsakter, fordi det giver dem nogle mulig-
heder. De er dog vanskelige at udnytte, da de kræver et absolut flertal
ikke bare et flertal
af dem, der er til stede, men over halvdelen af Parlamentets medlemmer. Da der altid er et
par hundreder, der er fraværende, betyder det, at man skal have et meget solidt flertal for
at blokere. Det var et problem, som han mente i det mindste måtte medføre en hensigtser-
klæring om, at man vil ændre den regel. Han huskede sagen om kødklister, som et kæmpe
flertal i Parlamentet var imod, men som kun blev forhindret med to stemmer, fordi der var
få til stede ved afstemningen. Det problem burde ministeren forholde sig til.
Ville ministeren i øvrigt give et eksempel på, hvad det vil betyde for en sags forløb at gå fra
forskriftsprocedure med kontrol over til et andet system?
Kenneth Kristensen Berth
var enig med Søren Søndergaard i, at der var tre positive for-
slag og ét dårligt i forslaget om ændring af komitologiforordningen (3a). Han var også op-
taget af, hvad der sker ved afstemningerne, hvis man hiver de lande ud, der undlader at
stemme. I Folketinget bliver de regnet med. Havde man set på, hvilken betydning det ville
have haft, hvis man havde stemt på den foreslåede måde ved tidligere afstemninger? Og
kunne ministeren sige noget om, hvor almindeligt det er, at Parlamentets medlemmer ude-
bliver fra afstemninger eller undlader at give deres stemmer til kende? Hvis Søren Sønder-
gaards eksempler var rigtige, nemlig at det kunne bruges taktisk, eller fordi man ikke gad
møde op, kunne man sagtens ende i situationer med kvalificeret flertal på et spinkelt grund-
lag.
568
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Claus Larsen-Jensen
var forvirret, for Europaudvalget skulle jo også sige ja eller nej til
diverse forslag. Hvis medlemmerne bliver væk, er der også en procedure for det. Det hele
afhang vel af, om man troede på, at folk ville gå ind i et nyt stemmesystem med en positiv
tilgang. Komitologi er et vanskeligt emne, og det var svært for Folketingets medlemmer at
gå i detaljer, så enhver form for åbenhed og sikkerhed i forhold til landes involvering i sa-
gerne måtte være en fornuftig tilgang. Den holdning stemte overens med regeringens til-
gang, og derfor kunne Socialdemokratiet give sit mandat.
Udenrigsministeren
svarede Kenneth Kristensen Berth, at det kun sjældent sker, at med-
lemmerne af Europa-Parlamentet vælger ikke at møde op. En af pointerne ved at ændre
systemet var rent faktisk også at sikre, at folk møder op. Hvis ikke, har det konsekvenser.
For ministeren at se var der ikke tale om et kæmpe skridt. Han anså ændringen for at være
positiv. Der er et større fremmøde i Parlamentet end i Folketinget. Det kræver en stort
politisk benarbejde at skaffe et flertal, men det var jo lykkedes i kødklistersagen.
Ministeren svarede Søren Søndergaard, at den såkaldte PRAC-procedure (forskriftsproce-
dure med kontrol) var en del af komitologisystemet. Det betød, at Kommissionens forslag
blev behandlet i komiteer, hvor medlemslandene var repræsenteret. Da de delegerede
retsakter blev indført ved Lissabontraktaten, var der ikke et krav om, at medlemslandene
skulle inddrages ved udarbejdelse af forslag.
Ved begge procedurer har Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for at blokere for Kom-
missionens forslag. Den grundlæggende forskel på de to procedurer var derfor den forud-
gående inddragelse af nationale eksperter, som altså ikke forekom ved delegerede retsak-
ter. Det er også derfor, at man fra dansk side oprindelig var skeptisk over for anvendelsen
af delegerede retsakter. I 2016 forpligtede Kommissionen sig dog i den såkaldte interinsti-
tutionelle aftale mellem EU-institutionerne til at inddrage de nationale eksperter ved udar-
bejdelsen af delegerede retsakter. Den egentlige forskel mellem den gamle forskriftspro-
cedure med kontrol og delegerede retsakter er derfor nu blevet mindre tydelig, og man er
fra dansk side derfor generelt også mere åben over for anvendelse af delegerede retsakter,
end man tidligere har været.
Søren Søndergaard
mente ikke, at det var et stærkt argument for en ny procedure, hvor
man kun tæller dem, der er mødt op, at man gjorde det samme i Europaudvalget. Han tog
muligvis fejl, men som han huskede det, var det ikke var et krav fra Folketinget, at det skulle
være på den måde. Udvalget repræsenterer sådan set salen, og derfor er det rimeligt, at
det er de samme regler, der gælder. Hvis ministerens forhandlingsoplæg var, at han ville
udtrykke sin bekymring over forslaget og give accept af de tre andre, kunne Søren Søn-
dergaard måske nok støtte det, men det lød, som om ministeren syntes, at det var en rigtig
god idé at ændre stemmeprocedure. Dér skiltes deres veje, for Enhedslisten mente ikke,
at det var en god idé at få en mængde lovgivning i EU, som der ikke har været opbakning
til. Det var i øvrigt heller ikke et stærkt argument, at det sker så sjældent, at det ikke er
noget problem. I så fald var der jo ingen grund til at lave systemet om.
569
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Søren Søndergaard udtrykte sin støtte til omnibusforslaget. Det var Enhedslistens opfat-
telse, at der trods alt var tale om fremskridt og mere åbenhed.
Kenneth Kristensen Berth
havde måske misforstået noget, men det var hans opfattelse,
at udvalget netop agerer på den måde, at folk, der udebliver fra møder, bliver talt med, når
der skal stemmes. Hvis man ikke tilkendegiver en holdning, er man automatisk for oplæg-
get. Var det ikke rigtigt forstået? Man var altså ikke ude i, at udvalget gør det på samme
måde, som man agter at gøre det fremover i henhold til forslaget. Han var bekymret for,
om det ville blive nemmere at opnå et kvalificeret flertal, og at man derfor kunne gennem-
føre nogle forslag, som der ikke var stor opbakning til.
Kenneth Kristensen Berth konkluderede, at han var imod ministerens forhandlingsoplæg
om komitologiforordningen, men bakkede op om omnibusforslaget.
Holger K. Nielsen
støttede forhandlingsoplæggene.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg
om Kommissionens forslag til ændring af komitologiforordningen (punkt 3a), idet kun En-
hedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.
Formanden konkluderede endvidere, at der ikke var et flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg om Kommissionens forslag til omnibusforordningen (punkt 3b), idet ingen par-
tier havde ytret sig imod det.
570
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Punkt 4. Den årlige handelspolitiske redegørelse
Udenrigsministeren:
EU’s handelspolitik
genfandt en fornyet optimisme i 2017 efter et
svært 2016, hvor både Brexit, Valloniens blokering af CETA, Trumps valgsejr og nye pro-
tektionistiske vinde gav EU’s åbne og frihandelsorienterede handelspolitik et skud for bo-
ven.
2017 begyndte ellers ikke synderligt lovende. I USA var en af Trumps første handlinger at
trække USA ud af frihandelsaftalen TPP med 11 Stillehavslande. De transatlantiske frihan-
delsforhandlinger med EU om TTIP-aftalen blev lagt på is, og amerikansk handelspolitik
har i stedet været fokuseret på Kina
og NAFTA. Under ”America First”-mantraet
er fokus
klassisk merkantilistisk på beskyttelse af amerikanske job og korrektion af handelsbalan-
ceunderskud. Det har også påvirket det multilaterale arbejde op til og under WTO’s
11.
ministermøde, som var en af de store handelspolitiske begivenheder i 2017, og som jeg vil
komme ind på senere.
På det bagtæppe er regeringen meget tilfreds med, at EU er gået foran og har indtaget en
global lederposition, når det gælder frihandel og åbne markeder. Handelspolitikken er højt
på den europæiske dagsorden i både ord og handling. Det blev bl.a. tydeligt afspejlet i
kommissionsformand Junckers årlige tale i september om Unionens tilstand, som jeg også
vil komme ind på om lidt.
Regeringen støtter og arbejder for en frihandelsorienteret, bæredygtig og ambitiøs han-
delspolitik i EU. Hver fjerde danske arbejdsplads er bundet op på eksport til udlandet. Og
når vi ved, at hovedparten af fremtidens økonomiske vækst vil finde sted uden for Europa,
er det tydeligt, at Danmark har en klar og éntydig interesse i at fremme frihandelsdagsor-
denen
og modarbejde protektionisme.
Derfor er jeg også glad for at notere nogle meget vigtigste resultater i 2017:
CETA
Frihandelsaftalen med Canada trådte midlertidigt i kraft i september. Vi regner med, at
CETA-aftalen kan øge dansk eksport til Canada med ca. 2 mia. kr. årligt
svarende til en
stigning på 30 pct. Samtidig vil en række varer blive billigere for danske forbrugere og
virksomheder. Det er meget positivt.
Japan
I december nåede EU til enighed med verdens tredjestørste økonomi Japan om en omfat-
tende frihandelsaftale. Aftalen
er EU’s
hidtil vigtigste bilaterale frihandelsaftale og godt nyt
for danske eksportvirksomheder, men jo også for danske forbrugere, der kan se frem til
billigere japanske biler og elektronik. Jeg håber, at aftalen vil være klar til at blive forelagt
Rådet og Europa-Parlamentet i det sene forår 2018 og undertegnet i forbindelse med pre-
mierminister Abes besøg i Paris i juli. Målet er, at EU-Japan-frihandelsaftalen kan træde i
kraft primo 2019.
571
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Australien/New Zealand/arkitektur
Som et første skridt hen imod indledning af frihandelsforhandlinger med Australien og New
Zealand fremlagde Kommissionen i efteråret udkast til forhandlingsdirektiver, som jeg fo-
relagde udvalget til forhandlingsoplæg i oktober. Som jeg også var inde på dengang, fore-
slår Kommissionen, at EU fremover indgår handelsaftaler og investeringsaftaler separat.
Det sker på baggrund af EU-Domstolens udtalelse i den såkaldte Singaporesag, som gav
en større afklaring af kompetencefordelingen i frihandelsaftaler. Forventningen er, at for-
handlingsdirektiverne
og dermed opstart af egentlige forhandlinger med de to lande
vil
få grønt lys af Rådet i foråret 2018. Nogle medlemslande ønsker dog først yderligere drøf-
telser i Rådet af Kommissionens foreslåede tilgang til EU’s frihandels-
og investeringsafta-
ler.
Mercosur/Mexico/Chile
Vi har i løbet af 2017 set positiv bevægelse i EU's forhandlinger med Mercosur-landene.
Det er forhåbningen, at denne vigtige frihandelsaftale kan afsluttes tidligt i 2018.
EU og Mexico lancerede tilbage i 2016 forhandlinger om modernisering af den globale
aftale, herunder handelsdelen. Kommissionen håber også her, at forhandlingerne kan af-
sluttes i starten af 2018, selv om Mexicos deltagelse NAFTA-forhandlingerne dog godt kan
gå hen og spille ind.
EU tog desuden i efteråret hul på forhandlinger om modernisering og udbygning af den
eksisterende handelsaftale med Chile.
Endelig fortsatte arbejdet med skabelse af et net af frihandelsaftaler med medlemslandene
i ASEAN. Det er hensigten, at de enkelte bilaterale aftaler med bl.a. Singapore og Vietnam
senere kan udgøre byggesten til en egentlig regional frihandelsaftale med hele blokken.
Multilateral investeringsdomstol
På investeringsområdet fremlagde Europa-Kommissionen i 2017 forslag til forhandling om
en multilateral investeringsdomstol i kølvandet på debatten om CETA. Tanken er, at dom-
stolen skal bygge på den ICS-model, vi kender fra CETA, hvor et fast panel af dommere
udvælges til at bedømme en investeringsbeskyttelsessag. Der stiles efter opstart af multi-
laterale forhandlinger om en konvention om domstolen til sommer. Sagen blev forelagt ud-
valget til forhandlingsoplæg før jul.
EU-ramme for investeringsscreening
På investeringsområdet har Kommissionen også fremsat forslag til en forordning, som gi-
ver medlemsstaterne en EU-ramme for at kunne screene udenlandske investeringer. Bag-
grunden er stigende bekymring hos nogle medlemsstater for, at visse europæiske virksom-
heder inden for strategisk følsomme sektorer som telekommunikation og avanceret tekno-
logi vil kunne overtages af udenlandske virksomheder. Regeringens linje er, at EU’s mar-
keder i udgangspunktet skal være åbne for både handel og udenlandske investeringer, og
at screening ikke må blive protektionisme. Men omvendt er vi ikke naive, og derfor er vi
åbne for at undersøge, hvordan udfordringen bedst adresseres.
572
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Junckers tale/horisontale emner
inddragelse, transparens, bæredygtighed
Som jeg var inde på i min indledning, lagde kommissionsformand Juncker i sin tale om
Unionens tilstand stor vægt på handelspolitikken og fremlagde en række forslag og initiati-
ver. Jeg har allerede nævnt de væsentligste, men lad mig også nævne hans ambition om
at skabe mere åbenhed og inddragelse fra civilsamfund, fagforeninger og erhvervsliv i EU’s
handelsaftaler. Det er en ambition, vi fuldt ud deler fra dansk side.
Der er også et stigende fokus på bæredygtighed i frihandelsaftalerne, når det gælder mil-
jøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder. Kommissionen åbnede i 2017 en debat om, hvor-
vidt de dialog- og samarbejdsmekanismer, der
karakteriserer EU’s tilgang, er tilstrækkelige,
eller om man skal søge bestemmelserne styrket med egentlige sanktionsmuligheder. Dis-
kussionerne i EU har vist overvejende stemning - som deles af regeringen - for at få det
eksisterende koncept til at fungere bedre. Vi tror på, at frivillighed og dialog er bedre end
sanktionsvejen, som også er problematisk at bruge i praksis. Det er gennem dialog
som
også skal kunne være kritisk
at vi på sigt opnår mest.
WTO/MC11
På den multilaterale front var årets store begivenhed afviklingen af
WTO’s 11. ministerkon-
ference i Buenos Aires i december
også kaldet MC11. Det blev desværre på mange
måder et skuffende møde.
Der blev ikke opnået enighed om en ministererklæring og heller ikke om en pakke af for-
handlingsresultater på afgrænsede områder, f.eks. afvikling af subsidier til illegalt fiskeri,
som vi fra EU bl.a. havde håbet på. Blandt de få beslutninger, der blev truffet, var en for-
længelse af toldfriheden på elektroniske overførsler som f.eks. film og software samt en
beslutning om at fortsætte arbejdet med at udfase fiskerisubsidier med henblik på en aftale
ved MC12 i 2019.
Det er svært ikke at se resultatet som et tilbageslag for det multilaterale handelssystem og
WTO. Gamle uenigheder forhindrer stadig fremskridt på de centrale dagsordner. Nogle
WTO medlemmer holder stædigt fast i en umulig Dohadagsorden, og andre
som EU
der også ønsker at inddrage såkaldte nye emner i den moderne økonomi, f.eks. e-handel
og investeringslettelse. Men uenigheden stikker dybere end WTO’s fremadrettede arbejds-
program. Den handler om fundamentale forhold som behovet for reform og tvistbilæggel-
sessystemets juridiske rækkevidde. Men vigtigst er måske spørgsmålet om, hvilke udvik-
lingslande der reelt har behov for lempelige vilkår, og hvilke der som stærke vækstøkono-
mier ikke længere bør kunne påberåbe sig udviklingsstatus.
USA, Japan og EU fremkom på mødet i Buenos Aires med en fælles erklæring om vigtig-
heden af, at WTO’s regler overholdes, og at der skabes fair konkurrence mellem landene.
Jeg røber ingen hemmeligheder ved at sige, at meget af dette også
men ikke udeluk-
kende
handler om Kinas handelspraksis og USA/Kina-forholdet.
Når det er sagt, vil jeg også gerne fremhæve, at et stort antal WTO-lande
inklusive EU
støttede fremadskuende erklæringer om henholdsvis e-handel, investeringslettelse, kvin-
der i handel samt mikro-, små og mellemstore
virksomheder. På et tidspunkt, hvor WTO’s
konsensusprincip desværre har vist sine begrænsninger, er det er positivt, at store lande-
kredse ønsker at gå videre med mulighederne for at nå resultater på disse områder. Meget
573
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
tyder på, at vi kommer til at se flere plurilaterale forhandlinger fremover. Det vil sige grupper
af villige WTO-lande, der går sammen om at forhandle aftaler, der ikke realistisk kan for-
handles i den samlede WTO-kreds, men som står åbne for alle.
EU spillede hele vejen op til og under mødet en aktiv og løsningsorienteret rolle. I det kom-
mende år er vigtigt, at vi fra EU's side fortsat engagerer os aktivt i WTO og bidrager til at
få systemet til at fungere bedst muligt. Fælles regler er helt afgørende for en åben og fair
verdenshandel.
En lang række af de emner, jeg har nævnt, peger også ind i 2018. Fra dansk side vil vi
arbejde for, at EU fortsætter de gode takter, når det gælder de bilaterale frihandelsaftaler.
Det ser jeg gode muligheder for, bl.a. i forhold til Japan, Mercosur, Mexico, Vietnam, Sin-
gapore, Australien og New Zealand. I mere politisk henseende forventer jeg, at der også i
EU vil komme et stigende fokus på Kina og landets handelspraksis præget af bl.a. massiv
statsstøtte.
Samtidig skal vi fastholde vores multilaterale indsats i WTO-sporet. Der vil formentlig nu
skulle være en refleksionsperiode, før vi for alvor kan tage fat på den fremadrettede dags-
orden og det næste ministermøde i 2019. Og her skal EU stadig komme med konstruktive
og samlende svar.
Jeg håber, at vi får en god debat om dette, og jeg glæder mig til også at høre jeres vurde-
ringer af, hvor EU’s handelspolitik bør bevæge sig hen.
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvad
’kvinder i handel’ dækker over.
Han oplyste, at Dansk Folkeparti delte regeringens opfattelse af, at Danmark havde stor
gavn af frihandel, og spurgte, hvor mange lande der nu havde ratificeret CETA.
Var der opnået klarhed om, hvorvidt Folketinget skulle ratificere frihandelsaftalen med Ja-
pan, eller om EU selv ville klare det?
Og blev der stadig lagt op til, at det krævede enighed mellem parterne i en handels- og
investeringsaftale, om man vil anvende den multilaterale domstol eller et andet bilæggel-
sessystem? Dansk Folkeparti mente, at det tog lidt af glæden ved frihandelsaftaler, at man
underlægger sig en multilateral domstol.
Udenrigsministeren
svarede, at
’kvinder i handel’ dækker over,
at man får engageret kvin-
der, især i udviklingslande, til at deltage i det private erhvervsliv.
På spørgsmålet om CETA svarede han, at syv lande hidtil havde ratificeret.
På spørgsmålet om Japan svarede han, at en arkitekturdiskussion stadig var udestående.
Ministeren bekræftede, at brug af den multilaterale domstol kræver enighed mellem par-
terne.
574
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 368: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/01-18
16. Europaudvalgsmøde 26/1 2018
Søren Søndergaard
anmodede om, at udvalget fik oversendt ministerens talepapir for at
få lejlighed til at studere emnerne nærmere. Udvalget stod foran en rejse til Sydkorea, et
land, der havde underskrevet mange pæne ting om overholdelse af ILO-konventioner osv.,
men hvor udviklingen går i den forkerte retning, og det var svært at finde ud af, hvad man
gør ved det. Når mente, at det gav det bedste resultat på sigt at forbedre arbejdstagerret-
tigheder ved dialog i stedet for sanktioner, var det udtryk for en ideologi eller en forventning,
men ikke en erfaring. Det var fair nok, men Enhedslisten havde en anden ideologi og nogle
andre forventninger. Han ville vende tilbage til sagen efter rejsen til Sydkorea.
Udenrigsministeren
ville gerne oversende talepapiret og svarede, at EU burde bruge de
værktøjer, EU har, når man ser krænkelser af arbejdstagerrettigheder. Kommissionen var
meget opmærksom på problemet, men havde valgt at vente med at bringe aftalen om fri-
handelsbestemmelser i anvendelse for at give den regering, der trådte til i Sydkorea i 2016,
en chance. Kommissær Malmström havde dog for nylig udstedt ganske skarpe advarsler
til Sydkorea, både skriftligt og på møder med landets udenrigshandelsminister. Endelig
forberedte EU det ekspertpanel, som udgør næste skridt, når dialog viser sig resultatløs.
Udg.
Punkt 5. Modtagelse af deputation: Jens-Peter
Bonde og Uffe Østergaard om EU’s
fremtid
Deputationen havde anmodet om at få udsat besøget. Punktet udgik.
Mødet sluttede kl. 11.38
575