EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 729: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483/17, Tarola

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 729
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg, Udlændinge- og Integrationsudvalg og Be-

skæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483/17, Tarola

1. Indledning

Court of Appeal of Ireland har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel fortolk-

ning af artikel 7, stk. 3, litra c), i opholdsdirektivet

. Bestemmelsen giver en unions-

borger ret til at bevare sin status som arbejdstager i mindst seks måneder i tilfælde,

hvor personen bliver

”uforskyldt

arbejdsløs efter udløbet af en tidsbegrænset an-

sættelseskontrakt af mindre end et års varighed eller uforskyldt har mistet sit ar-

bejde i løbet af de første tolv måneder”

(understregning tilføjet). Dette skal ifølge

bestemmelsen være behørigt konstateret, og personen skal tilmelde sig arbejdsfor-

midlingen som arbejdssøgende.

Sagen handler om, hvorvidt en unionsborger, som bliver uforskyldt arbejdsløs efter

at have arbejdet i to uger uden at have en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, har

ret til at bevare sin arbejdstagerstatus efter bestemmelsen. Som det forelagte

spørgsmål er stillet, skal EU-Domstolen kun tage stilling til, om bestemmelsen skal

fortolkes, så den også gælder for en unionsborger uden en tidsbegrænset ansæt-

telseskontrakt. Det kan dog ikke udelukkes, at aspektet om arbejdsforholdets va-

righed i relation til opnåelse af arbejdstagerstatus også vil blive berørt i sagen.

2. Sagens faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål

Appellanten i hovedsagen er den rumæske statsborger Neculai Tarola, som kom til

Irland i maj 2007. I dette år arbejdede han i to kortere perioder fra den 5. juli den

30. juli og igen fra 15. august til den 14. september, hvorefter han blev arbejdsløs.

Det fremgår ikke klart af sagen, hvorvidt han efterfølgende i perioden fra 2008 til

2013 forblev i Irland, idet han over for de irske myndigheder har afgivet modstrid-

ende oplysninger herom. Efter det oplyste fik han dog i 2013 på ny ansættelse hos

en virksomhed i Irland i perioden fra den 22. juli til 24. september 2013. Dernæst

1. juni 2018

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Charlotte Berendtsen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61983478

[email protected]

2017 - 15973

439990

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers rets til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring

af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF, og 93/96/EØF (EU-tidende 2004, L

158, s. 77), som ændret.

Side

1/3

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 729: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483/17, Tarola

kan det lægges til grund, at han i perioden 8. juli til 22. juli 2014 havde ansættelse i

en bygge- og anlægsvirksomhed i Irland, hvor han oppebar en indkomst på 1.309

EUR. Ansættelsen var ikke baseret på en tidsbegrænset ansættelseskontrakt.

Derefter blev han uforskyldt arbejdsløs og tilmeldte sig arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende. Det er dog oplyst at han arbejdede kort som selvstændig underle-

verandør i perioden 17. november til 5. december 2014.

Han har i flere omgange forgæves søgt om økonomisk understøttelse i Irland ved

ansøgning af henholdsvis 21. september 2013, 26. november 2013, og senest ved

ansøgning om arbejdsløshedsydelse den 6. november 2014. Sidstnævnte skete med

henvisning til, at han ved sin seneste ansættelse i juli 2014 havde opnået arbejds-

tagerstatus og dermed ret til arbejdsløshedsydelse, hvilket er genstanden for den

verserende sag. Ansøgningen blev afslået og efterfølgende appelleret til den irske

High Court, som stadfæstede afslaget med henvisning til, at Tarolas ansættelse som

løsarbejder i den pågældende periode på to uger i juli 2014 ikke berettigede ham

til at bevare sin status som arbejdstager efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3,

litra c), da der ikke var tale om ansættelse på en tidsbegrænset kontrakt.

Til brug for sin stillingtagen til Tarolas appel af High Courts afgørelse, har den irske

appeldomstol forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:

”Hvis e statsborger i e a de EU-medlemsstat

efter at have udøvet retten

til fri bevægelighed i tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har

arbejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskontrakt) i en periode

på to uger, hvorefter han bliver uforskyldt arbejdsløs, bevarer denne borger

da sin status som arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk. 1, litra a), i

direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til at modtage sociale ydelser

eller social sikring på samme grundlag som statsborgere bosiddende i

værts edle sstate ?”

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra c), er gennemført i dansk ret ved § 3, stk.

2, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for

udlændinge, der er omfattet Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendt-

gørelsen).

Den danske implementering afspejler en opfattelse af litra c), som to selvstændige

led, hvoraf det andet led

ed ordlyde : ”

uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet

af de første tolv måneder” ikke er afgrænset til arbejdstagere med en tidsbegræn-

set ansættelseskontrakt, jf. EU- opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 3 og 4.

Spørgsmålet skal derfor besvares bekræftende.

Side

2/3

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 729: Afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483/17, Tarola

Efter gennemgang af de skriftlige indlæg i sagen kan det efter regeringens opfat-

telse ikke udelukkes, at EU-Domstolen også vil udtale sig om, hvorvidt et ansættel-

sesforhold af kun to ugers varighed er tilstrækkeligt for at kunne opnå og bevare

status som arbejdstager.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen.

Det vil i indlægget blive fremhævet, at det tilkommer de nationale myndigheder at

foretage den konkrete samlede bedømmelse af det omhandlede arbejdsforhold

med henblik på at vurdere, om en unionsborger udøver en reel og faktisk beskæf-

tigelse, der ikke er af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt

supplement. Dette er iflg. EU-Domstolens faste praksis forudsætningen for at opnå

status som arbejdstager på grundlag af artikel 45 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde, som overordnet regulerer arbejdskraftens frie bevægelig-

hed.

I den forbindelse vil der blive argumenteret for, at varigheden af et givent arbejds-

forhold kan indgå i den samlede vurdering af, om arbejdstagerstatus er opnået.

Det kan tale imod arbejdstagerstatus, såfremt arbejdsaktiviteten har været kort-

varig eller uregelmæssig, kun er udøvet sporadisk eller som en tjeneste, da dette

kan indikere, at arbejdsaktiviteten ikke er reel, således at den udgør et marginalt

supplement. Det forhold, at en arbejdsaktivitet har været kortvarig eller tidsbe-

grænset, kan dog ifølge Domstolens praksis ikke i sig selv udelukke arbejdstager-

status, når andre elementer indikerer, at der er tale om reel og faktisk beskæfti-

gelse.

Side

3/3