MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. marts 2019
2018-4977
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 24. september 2018 stillet mig følgende spørgsmål
(EUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 409:
Kan ministeren oplyse, hvilken effekt en europæisk flyskat på eksempelvis 100
kr. pr. tur vil have i 2025 opgjort i:
-
-
-
Vækst i EU’s samlede BNP
Mobiliteten internt i de enkelte EU-medlemslande og på tværs af EU-
landene
Arbejdsudbud opgjort i fuldtidsbeskæftigede.
Svar:
I følgende besvarelse vurderes de afledte markedsøkonomiske konsekvenser for
medlemslandene i EU ved indførelsen af en flyskat på 100 kr. pr. person pr.
afgang.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ikke i besiddelse af et tilstrække-
ligt avanceret datagrundlag og regnemodeller til at foretage en fyldestgørende
beregning af de nævnte områder på europæisk niveau. De følgende beregninger
beror derfor i høj grad på antagelser og behæftes af denne årsag med betydelig
usikkerhed.
En flyskat vil primært være en regulering af passagerens efterspørgsel på flyrej-
ser. Når det bliver dyrere at rejse med fly, må det forventes at efterspørgslen
falder, og at der derfor er færre der rejser med fly. På et teoretisk grundlag er
det derfor muligt, at foretage en beregning af en europæisk flyskats effekt på
passagerantallet i den samlede europæiske flytrafik.
Det antages, at en flyskat vil blive overvæltet fuldt ud i billetprisen på flyrejser,
hvorved billetprisen vil stige med 100 kr. pr. afgang, og at det kun er terminal-
passagerer fra europæiske lufthavne, dvs. at det er passagerer der begynder
flyrejsen i den pågældende lufthavn, der pålægges afgiften. Det betyder således,
at transfer- og transitpassagerer ikke omfattes. Transferpassagerer er passage-
rer, der mellemlander i den pågældende lufthavn og fortsætter flyrejsen fra
lufthavnen med et andet fly, mens transitpassagerer er passagerer, der mellem-