FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/12-17 om Kommissionens vækstanalyse for 2018, samt Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2018, til finansministeren

Finansudvalget 2017-18
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til FEU- og FIU-samråd 8/12

vedr. vækstundersøgelsen mv. for 2018

4. december 2017

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd.

Jeg vil redegøre for hovedindholdet af Kommissionens årlige

vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt anbefalingerne

til euroområdet som helhed. Til sidst vil jeg give en status for

vores opfølgning på EU’s anbefaling til Danmark fra juli i år.

Jeg vil generelt henvise til det oversendte notat, som redegør

for de forskellige elementer i Kommissionens pakke.

Men lad mig først sige et par ord om, hvor vi står i EU i dag.

Da jeg for ca. et år siden sad her for at forelægge vækstunder-

søgelsen for 2017, var billedet domineret af usikkerhed i køl-

vandet på resultaterne af Brexit-afstemningen og det ameri-

kanske præsidentvalg. Usikkerheden er der stadig, men siden

har vi heldigvis også set mere positive tendenser.

Der er nu en mere solid og bredt forplantet økonomisk

fremgang i EU. I Kommissionens seneste prognose fra 9.

november opjusteres væksten for 2017 i stort set hele EU.

FIU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om talepapir fra samrådet den 8/12-17 om Kommissionens vækstanalyse for 2018, samt Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2018, til finansministeren

Side 2 af 10

Samtidig er arbejdsløsheden i EU faldende (skønnes at falde

fra 8,6 pct. i 2016 til 7,8 pct. i 2017) og er nu på sit laveste

niveau siden 2008 (dengang 7 pct.).

Valgresultaterne i Frankrig, Nederlandene og Tyskland blev

heller ikke de sejre for EU-skepsissen og globaliseringsmod-

standen, som man kunne have frygtet. Men skepsissen gik

frem og bør tages alvorligt. Derfor er det vigtigere end no-

gensinde før at minde hinanden om de mange konkrete posi-

tive resultater for borgerne af EU-samarbejdet.

Det drejer sig blandt andet om vores arbejde med at dæmme

op for skattesvig og skatteundgåelse: Der skal internationale

løsninger til, og vi har allerede gjort meget i EU.

Det gælder også det indre marked, der år efter år sikrer dan-

ske virksomheder og forbrugere direkte adgang til verdens

største marked. Det skal vi fastholde og udbygge.

Og det gælder ikke mindst det økonomiske samarbejde, som

vi har styrket i de seneste år. Vi er blevet bedre til at fastholde

fokus på de mest kritiske reformer og opretholde presset for

at reformere, selvom vi er et stykke fra mål. Det er vigtigt for

at gøre vores økonomier robuste overfor nye kriser og styrke

potentialet for vækst og beskæftigelse.

Side 3 af 10

Vækstundersøgelsen for 2018

Som det fremgår af Kommissionens vækstundersøgelse, er

der stadig udfordringer, vi skal håndtere.

Høj offentlig gæld og underskud holder tillid og dermed

vækst nede i flere lande. Svag produktivitetsudvikling svækker

vækstpotentialet. Investeringerne er fortsat under niveauet fra

før krisen, og ledigheden er fortsat for høj flere steder i EU.

I lyset af disse udfordringer vælger Kommissionen igen i år at

fastholde vækstundersøgelsens prioriteter om:



Fremme af investeringer



Gennemførelse af reformer



Og ansvarlig finanspolitik

Ift.

investeringer,

lægger Kommission bl.a. op til fokus på at

styrke produktiviteten, herunder gennem investeringer i infra-

struktur, uddannelse samt forskning og udvikling.

Generelt bør EU-landene arbejde for at fremme private inve-

steringer, herunder ved at styrke erhvervsklimaet og sikre

fleksible og velfungerende produkt- og arbejdsmarkeder.

Side 4 af 10

Kommissionen opfordrer også til at fortsætte arbejdet med

kapitalmarkedsunionen

bankunionen

for at styrke adgang til

alsidig finansiering og sikre en mere robust banksektor.

Indsatsen med at

gennemføre strukturreformer

skal ifølge

Kommissionen fokusere på at sikre robuste økonomier, for-

bedre de sociale forhold og styrke produktiviteten.

Det skal blandt andet opnås med reformer, der både skaber

gode betingelser for erhvervslivet samt sikrer lige muligheder

og adgang til uddannelse for borgerne.

Der er bl.a. tale om reformer, der sikrer effektiv regulering på

produktmarkederne samt effektive uddannelsessystemer og

en velfungerende aktiv arbejdsmarkedspolitik.

I forbindelse med den tredje prioritet om

ansvarlig finans-

politik,

peger Kommissionen på, at der er behov for at ned-

bringe offentlig gæld i en række lande, og at EU-landene skal

benytte opsvinget til at opbygge finanspolitiske buffere.

Kommissionen understreger, at finanspolitikken i EU-

landene skal respektere Stabilitets- og Vækstpagten.

Kommissionen bemærker, at enkelte eurolande med finans-

politisk råderum bør øge de offentlige investeringer for at

styrke vækstpotentialet.

Side 5 af 10

Generelt bør eurolandene forbedre kvaliteten og sammen-

sætningen af de offentlige finanser.

I år har Kommissionen desuden skærpet sit

sociale fokus

vækstundersøgelsen. Der opfordres bl.a. til investeringerne i

uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken.

EU-landene skal også bekæmpe ulighed og fattigdom, herun-

der ved at sikre lige adgang til offentlig service og effektive

sociale beskyttelsessystemer.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed

Anbefalingerne til euroområdet som helhed kredser om

samme temaer som vækstundersøgelsen. Anbefalingerne læg-

ger bl.a. vægt på, at eurolandene skal sikre robuste økonomi-

er, sikre økonomisk og social konvergens samt inklusiv vækst.

Modsat sidste år anbefales ikke en samlet finanspolitisk lem-

pelse i euroområdet, men en overordnet neutral finanspolitik.

Eurolande med høje betalingsbalanceoverskud anbefales at

fremme lønvækst og prioritere tiltag, der styrker investeringer

og den øvrige indenlandske efterspørgsel.

Kommissionen lægger også vægt på, at eurolandene fortsæt-

ter arbejdet med at færdiggøre

bankunionen.

Side 6 af 10

Og der opfordres til at forsætte arbejdet med at færdiggøre

ØMU’en

på en åben og transparent måde i forhold til ikke-

eurolandene.

Varslingsrapporten for 2018

Nu til varslingsrapporten vedr. makroøkonomiske ubalancer.

Varslingsrapporten bruger et sæt indikatorer til at udpege de

lande, hvor Kommissionen vil udarbejde en såkaldt

dybdegåen-

de analyse

af potentielle ubalancer i februar 2018.

Rapporten lægger op til dybdegående analyser af de 12 lande,

som Kommissionen vurderede til at have ubalancer i 2017.

Det er for nogle lande kombinationer af høje gældsniveauer,

udfordringer i banksektoren og en svag udvikling i konkur-

renceevnen. Andre lande har høje og vedvarende betalingsba-

lanceroverskud, hvilket afspejler en stærk konkurrenceevne,

men i varierede grad også en svag indenlandsk efterspørgsel.

Høje boligprisstigninger og stigende lønomkostningerne vur-

deres også at udgøre potentielle risici i enkelte lande.

Om Danmark bemærker Kommissionen bl.a., at overskuddet

på betalingsbalancen fortsat er højt, hvilket til dels kan forkla-

res af et højt opsparingsniveau.

Side 7 af 10

Kommissionen fremhæver høj privat gæld i Danmark, men

også at det bl.a. skal ses sammen med det særlige danske real-

kreditsystem og pensionssystemet. Kommissionen nævner

desuden, at boligpriserne er steget meget de seneste år.

Regeringens holdning

Regeringen deler de fleste af Kommissionens prioriteter i

vækstundersøgelsen og anbefalingerne til eurolandene, og er

generelt enig i konklusionerne fra varslingsrapporten.

Det er positivt, at man ikke anbefaler eurolandene en finans-

politisk lempelse, ligesom sidste år. Det er stadig relativt få

lande, der har et råderum, primært Tyskland, men her vil

lempelser risikere at føre til overophedning. Opsvinget er så

solidt og bredt baseret, at der generelt skal være fokus på at

opbygge buffere og ikke at lempe finanspolitikken.

Generelt er det centralt for regeringen, at fejlene fra før kri-

sen ikke gentages. Derfor er det glædeligt, at Kommissionen

synes at have skærpet sit fokus på at sikre robuste økonomier

gennem reformer og sund finanspolitik.

Regeringen er også enig i, at man skal arbejde for at styrke

investeringerne. Det er de private investeringer, der skal

fremmes, bl.a. gennem gode rammevilkår for erhvervslivet.

Side 8 af 10

Regeringen noterer sig det sociale fokus i Kommissionens

pakke og finder det positivt, at Kommissionen anerkender, at

sociale resultater bedst nås via reformer.

Regeringen er tilfreds med, at Kommissionen ikke vil udar-

bejde en dybdegående analyse af Danmark i 2018. Vi vil dog

stadig være i arbejdstøjet for styrke konkurrenceevne, pro-

duktivitet og finansiel stabilitet i Danmark.

Videre proces

På ECOFIN i tirsdags præsenterede Kommissionen pakken.

Der var generel opbakning til prioriteterne i vækstundersøgel-

sen og behovet for videre analyser af ubalancer i 12 lande.

På ECOFIN 23. januar skal vi vedtage konklusioner om pak-

ken med input til de overordnende pejlemærker for den øko-

nomiske politik til brug for topmødet (DER) i marts 2018.

Det er tanken, at landene herefter skal tage højde for ECO-

FIN’s og DER’s konklusioner

i deres stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer.

Jeg håber, at vi til januar kan enes om et klart budskab om, at

den aktuelle fremgang skal bruges til at sikre sund strukturpo-

litik og ansvarlig finanspolitik langt bedre, end vi har gjort i

EU i de seneste opsving.

Side 9 af 10

Det er nu, vi skal opbygge den nødvendige robusthed mod

næste nedgang og undgå at der udvikler sig en ny krise.

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger til DK

Jeg vil slutte med et par ord om den hidtidige opfølgning på

de landespecifikke anbefalinger, som Danmark fik i sommer.

Vi fik kun én anbefaling, som handler om at skabe konkur-

rence i den indenlandsk orienterede servicesektor.

Det er en prioritet for regeringen at styrke produktiviteten i

servicesektoren.

Derfor var det vigtigt, at Folketinget vedtog den modernise-

rede planlov i juni. Den lemper reglerne for butikkers place-

ring og størrelse. Det forventes at føre til øget konkurrence

og dermed bedre service, lavere priser og større vareudvalg.

Det er også vigtigt, at et bredt flertal i Folketinget i februar

vedtog en modernisering af taxaloven. Formålet var at fjerne

nogle af de mange begrænsninger inden for erhvervsmæssig

persontransport i biler.

Ved at fjerne begrænsningerne får erhvervet bedre mulighed

for at konkurrere på fx pris eller service over for kunderne.

Samtidig fastholdes nogle af de nuværende krav, og der ind-

føres nye og mere moderniserede krav om opsamling af data.

Side 10 af 10

Der gives også bedre muligheder for at taxivirksomhederne

kan effektivisere og udvide deres forretning. Taxivirksomhe-

derne får med andre ord mulighed for at vokse

–

fordi an-

talsbegrænsningen og den geografiske begrænsning fjernes.

Årets anbefaling ligger i forlængelse af sidste års anbefaling,

hvor Danmark også blev opfordret til at øge konkurrencen i

servicesektoren, især inden for bygge- og anlægssektoren og

til at øge samarbejdet mellem erhverv og universiteter.

Sammenholdt med regeringens initiativer i forbindelse med

2016-anbefalingen inden for især bygge- og anlægssektoren,

er der altså gennemført flere initiativer, der skal styrke kon-

kurrencen i den indenlandsk orienterede servicesektor.

Jeg vil understrege, at det er vigtigt for regeringen, generelt at

sikre gode konkurrencevilkår i Danmark, hvorfor vi fortsat

følger udviklingen og analyserer, hvilke områder der har brug

for yderligere konkurrenceskabende tiltag.

I foråret vil jeg for udvalgene sammen med Økonomi- og In-

denrigsministeren gøre rede for regeringens overvejelser om

næste års nationale reformprogram.