MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 979: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samråd 5/9-18 om indstilling til Kommissionens forslag til direktiv om illoyal handelspraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
MOF Alm.del
Offentligt

EU og Internationalt

Den 5. september 2018

Samrådsspørgsmål BY om illoyal handels-

praksis

Samrådsspørgsmål BY:

”Vil

ministeren redegøre for sin indstilling til Kommissionens

forslag til direktiv om illoyal handelspraksis mellem virksomhe-

der i fødevareforsyningskæden samt eventuelle andre sager,

hvortil der søges mandat i Europaudvalget den 7. september

2018?”

(Det talte ord gælder)

Svar:

Jeg vil forelægge

forslaget om illoyal handelspraksis i fø-

devareforsyningskæden.

Sagen forelægges til forhandlings-

oplæg i Europaudvalget. Det østrigske formandskab vil søge op-

bakning i til et mandat til forhandlinger med Europa-

Parlamentet i Specialkomitéen for Landbrug i september.

Kommissionen præsenterede forslaget i april i år. Forslaget for-

byder visse praksisser i forholdet mellem en lille eller mellemstor

leverandør som for eksempel en landmand og en større køber

som for eksempel en supermarkedskæde.

Der lægges eksempelvis op til et forbud mod, at køberen kan be-

tale sin leverandør senere end 30 dage efter levering af letfordær-

velige varer. Medlemsstaterne skal desuden udpege et organ, der

er ansvarlig for håndhævelse af reglerne, og som dermed skal stå

for klagebehandling og eventuel sanktionering.

MOF, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 979: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samråd 5/9-18 om indstilling til Kommissionens forslag til direktiv om illoyal handelspraksis mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, til miljø- og fødevareministeren

Forslaget lægger op til en minimumsharmonisering. Det betyder,

at medlemsstaterne kan vedtage yderligere nationale regler, så

længe de er i overensstemmelse med reguleringen af det indre

marked.

Forslaget har været efterspurgt af mange medlemslande, og det

er også derfor, at forhandlingerne ser ud til at gå relativt hurtigt. I

20 medlemslande har man således allerede denne type regler.

Det er dog ikke et område, hvor der i Danmark tidligere har været

efterspurgt regulering. Andelsorganiseringen spiller uden tvivl en

væsentlig rolle i denne sammenhæng, da det styrker landmæn-

denes forhandlingskraft.

Derfor er det også afgørende for regeringen, at dette forslag ikke

bliver unødigt byrdefuldt for danske virksomheder eller påvirker

andelsorganiseringen negativt. Det vil vi ikke kunne acceptere,

men det er der heldigvis ikke noget, der tyder på i Rådets drøftel-

ser.

Derudover har vi i Danmark et særligt problem med administra-

tive bøder som sanktionsmetode, da det strider mod det danske

retssystem, hvor bøder pålægges af domstole. Derfor er admini-

strative bøder en rød linje for os. Heldigvis ser det ud til, at vi i

Rådet har fået opbakning til, at medlemsstaterne skal have større

råderum her.

Kort sagt ser det således fornuftigt ud i rådsdrøftelserne på disse

to områder, men der kan måske komme nye ændringsforslag på

banen i forbindelse med forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

Det betyder dog ikke, at vi er i mål. I forhold til sanktioner er vi

heller ikke glade for bøder udstedt i civile processer. Vi vil derfor

forsøge at få et bødesystem, der passer til de strafferetlige proces-

ser.

Vi vil også arbejde for, at de nationale myndigheder, som skal

administrere de nye regler får mulighed for at prioritere behand-

lingen af sagerne. Konkurrencemyndighederne, som forventes at

få opgaven med de nye regler, har denne mulighed i Danmark i

deres eksisterende opgaver og det er vigtigt for deres arbejde, at

de fortsat selv kan prioritere deres ressourcer.

Derudover er det også væsentligt, at der sikres størst mulig sam-

menhæng med de eksisterende regler på konkurrenceområdet, og

at reglerne ikke udbredes til flere sektorer. Det er jo allerede lidt

specielt med særlige regler for konkurrencen i en enkelt sektor.

Endelig er det vigtigt, at forslaget ikke fører til handelshindrin-

ger. Derfor lægger vi vægt på, at forslaget tager hensyn til mar-

kedsorienteringen af landbrugspolitikken og behovet for at sikre

et velfungerende indre marked.

Kort sagt arbejder regeringen altså for at bevare den minimalisti-

ske tilgang, som Kommissionen alt andet lige lagde op til. Det

skal undgås, at direktivet fører til øget bureaukrati for både

landmænd, virksomheder og myndigheder.

---o0o---

Under siden sidst vil jeg orientere om to afgørelser fra General-

advokaten i sager, hvor Danmark har interveneret

–

henholdsvis

en habitatsag (C-293/17 og C-294/17) og en kemikaliesag (C-

419/17).

Habitatsagen udspringer af to nederlandske sager på landbrugs-

området om kvælstof. Regeringen er gået ind i sagen, fordi den

danske husdyrregulering på visse områder bygger på de samme

principper som i Nederlandene.

Sagen rejser det centrale spørgsmål, hvorvidt der kan undlades

en konkret vurdering i forhold til habitatdirektivet, hvis det kan

godtgøres, at Natura 2000-områder ikke bliver væsentligt påvir-

ket blandt andet gennem brug af videnskabelige data og bereg-

ninger.

Desuden er spørgsmålet, om der kan anvendes et råderum, som

er baseret på de positive virkninger af foranstaltninger, som først

vil vise sig senere.

Generaladvokaten er kommet med sit forslag til afgørelse i sagen.

Hun har generelt en positiv tilgang over for den nederlandske

ordning.

Generaladvokaten støtter, at den konkrete vurdering efter Habi-

tatdirektivet udelades, hvis der ikke kan herske tvivl om, at der

ikke vil være en væsentlig påvirkning af relevante områder.

Derudover udtaler hun blandt andet, at en individuel vurdering

efter habitatdirektivet ikke kan opfyldes med en vurdering af, at

en kvælstofstigning gennemsnitligt set kan udelukkes. Der må

heller ikke tages hensyn til rene prognoser om tiltags fremtidige

virkninger

Generaladvokatens forslag til afgørelse er som bekendt ikke bin-

dende for EU-Domstolen. Det er endnu for tidligt at vurdere, om

sagen kan få konsekvenser for Danmark. Det er endnu ikke fast-

lagt, hvornår dommen afsiges.

Der er oversendt et orienteringsnotat om sagen i oktober 2017.

Den anden sag

–

kemikaliesagen

–

drejer sig kort fortalt om den

tjekkiske ftalatproducent Deza, som i 2015 lagde sag an ved EU-

retten, som behandler visse typer søgsmål og hvis afgørelser kan

appelleres til EU-domstolen. Producenten ønskede at få annulle-

ret optagelse af ftalaten DEHP på listen over for stoffer, som er

hormonforstyrrende i miljøet. DEHP bruges i øvrigt som blødgø-

rer i PVC.

Stoffet har siden 2008 været optaget på listen som værende ska-

delig for forplantningsevnen. Danmark foreslog i 2014, at DEHP

derudover skulle optages på kandidatlisten som hormonforstyr-

rende for miljøet.

Deza gjorde gældende, at Det Europæiske Kemikalieagentur,

havde overskredet sine beføjelser, og at agenturet ikke havde

fulgt procedurereglerne. Danmark intervenerede i sagen til fordel

for Kemikalieagenturet - sammen med Nederlandene, Sverige og

Norge.

Deza tabte sagen i første instans i 2017, men ankede den til EU-

domstolen. Danmark intervenerede også i denne sag, da resulta-

tet af sagen vil få afgørende betydning for vores mulighed for at

opdatere kandidatlisten, når vi får ny viden om farlige stoffer

I juni 2018 fremsatte generaladvokaten forslag til afgørelse, hvor

han foreslår, at EU-domstolen forkaster sagen som ubegrundet.

Generaladvokatens forslag er i overensstemmelse med den dan-

ske holdning, hvilket er glædeligt. Som tidligere nævnt er Gene-

raladvokatens udtalelse et forslag, som EU-domstolen ikke er

forpligtet til at følge, når den afsiger dom.

I fik en kort orientering om sagen forud for rådsmødet i juli 2016

og her kan I læse mere.