Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0479 Bilag 5
Offentligt
1812619_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
2. november 2017
J nr. 2017-3269
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 1 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 1
Vil ministeren fremsende alle tal for hvert år i perioden 1990 til 2016 for hver
af de 5 LULUCF-kategorier:
”ny skov og genplantet skov siden 1990” (AR),
”afskovning siden 1990” (D), ”skovforvaltning af skove fra før 1990” (FM),
”dyrkede arealer” (CM) og ”vedvarende græsarealer” (GM), samt besvare
følgende:
a) Hvilken talmæssig betydning har det for Danmark, at man senest har æn-
dret referenceperioden fra 2005-07 til 2005-09 for LULUCF-udledningen fra
”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?
b) Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at man senest har ændret
eller
vil ændre
de forventede årlige LULUCF-udledninger/dræn for perioden
2021-2030
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”, fremsende de
reviderede tal og angive, hvad det beregnede kumulerede danske LULUCF
kreditbidrag for 2021-2030 ændres til med de reviderede tal?
c) Hvis de seneste revisioner af LULUCF i referenceperioden og af de
fremskrevne årlige LULUCF-bidrag
fra ”dyrkede arealer” og ”vedvarende
græsarealer” med net-net-metoden
fører til en kumuleret mængde LULUCF-
kreditter på under 14,6 mio. t CO2, som forslaget har stillet Danmark i udsigt
til at måtte anvende, vil Danmarks tilladte LULUCF-kreditter da blive sænket
tilsvarende?
d) Kan ministeren bekræfte, at faktiske foranstaltninger til ændring af LU-
LUCF-udledning/dræn i perioden 2021-30 ikke må tælles med som reduktion
af drivhusgasudledningen i non-ETS-sektorens opfyldelse af målet for 2030?
e) Kan ministeren bekræfte, at de 14,6 mio. t LULUCF-kreditter, som forsla-
get tillader Danmark at måtte anvende, er helt uafhængige af, hvad de fakti-
ske LULUCF-udledninger/dræn bliver i perioden 2021-2030, og helt uaf-
hængige af, om der faktisk i perioden bliver tale om en forbedret eller en for-
værret udvikling i LULUCF-regnskabet
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende
græsarealer”?
f) Hvorfor kan der beregnes en kumuleret LULUCF-kredit 44,1 mio. t i
2021-2030, når de fremskrevne skønnede årlige LULUCF-udledninger/dræn
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/6
www.efkm.dk
kom (2016) 0479 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 1 om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1812619_0002.png
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer” i basisfremskrivning 2017
udvikler sig negativt (fra lille samlet dræn til 0-udledning)?
g) Hvilke fleksibilitetsmekanismer agter regeringen at tage i anvendelse ved
opfyldelsen af Danmarks non-ETS-sektormål for 2021-2030, og hvor meget
vil disse kunne nedbringe reduktionskravet på 28 mio. t, som er Energistyrel-
sens middelskøn for 2021-30?
h) Hvilke virkemidler og incitamenter overvejer regeringen at tage i anven-
delse for, at landbruget rent faktisk forbedrer LULUCF-regnskabet
for ”dyr-
kede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?
i) Af samlenotat om rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017, jf. EFK (2016-17)
alm. del
bilag 260, fremgår, at en af forudsætningerne for, at medlemssta-
ten kan komme i betragtning til at anvende LULUCF-kreditter til målopfyldel-
sen, er, ”at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte medlemsstat forbed-
res”. Vil
ministeren redegøre for, hvordan Danmark opfylder denne forud-
sætning?
Svar
De efterspurgte tal er indhentet fra Aarhus Universitet (Nationalt Center for
Miljø og Energi, DCE) og fremgår i vedlagte bilag. Her er oplyst de senest
opgjorte emissioner og optag fra de omtalte kategorier for perioden 1990-
2015. Tallene er oplyst til og med 2015, da dette er det seneste år, der er la-
vet opgørelse for. Det skal bemærkes, at de opgjorte udledninger og optag
ikke er identiske med de udledninger og optag, der kan indgå i opgørelsen af
en konkret reduktionsforpligtigelse (accounting). Reglerne for accounting i
henhold til den kommende EU-forpligtelse i 2021-2030 forklares neden for
med udgangspunkt i de indgåede aftaler på miljørådsmødet den 13. oktober
2017 om forslagene om hhv. byrdefordeling af EU-målet for de ikke-
kvotebelagte sektorer og LULUCF i perioden 2021-2030. Det sidste skridt,
før lovgivningen er endeligt på plads, er trilogforhandlinger med Europa-
Parlamentet og Kommissionen. Trilogforhandlingerne påbegyndes i oktober.
I perioden 2021-2030 vil Danmark have mulighed for at anvende såkaldte
LULUCF-kreditter svarende til 14,6 mio. tons CO
2
til at opfylde sin redukti-
onsforpligtigelse.
For at Danmark skal have adgang til at udløse kreditter inden for dette loft,
skal der i overordnede træk være sket en forbedring af Danmark samlede
kulstofbalance. Denne opgøres ved at sammenlægge ændringerne af balan-
cerne for de kategorier, der fremgår af skemaet nedenfor. Som det fremgår
af skemaet, er der forskellige regler for at måle ændringer i kulstofbalancen
knyttet til de forskellige kategorier. Der er alene tale om overordnet beskri-
velse og ikke en udtømmende gengivelse af reglerne.
Side 2/6
kom (2016) 0479 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 1 om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1812619_0003.png
Kategori
Afskovning (D)
Skovrejsning (AR)
Dyrkede arealer (CM)
Vedvarende græsarealer (GM)
Skovforvaltning (FM)
Regler for opgørelse af ændringer
Samlede optag og udledninger i peri-
oderne 2021-2025 og 2026-2030
Samlede optag og udledninger i peri-
oderne 2021-2025 og 2026-2030 for
skov rejst indenfor en rullende 20 års
periode.
Samlede optag og udledninger i peri-
oden 2021-2025 og 2026-2030 i for-
hold til perioden 2005-2009
Samlede optag og udledninger i peri-
oden 2021-2025 og 2026-2030 i for-
hold til perioden 2005-2009
Samlede optag og udledninger i peri-
oden 2021-2025 og 2026-2030 i for-
hold til et fremskrevet referenceni-
veau for forpligtigelsesperioden
Hvis Danmark opfylder den nævnte forudsætning for at måtte anvende kre-
ditter, kan disse udregnes som summen af ændringer for de ovennævnte ka-
tegorier. Danmark kan kun medtælle de kreditter, der måtte blive genereret
op til det nævnte loft på 14,6 mio. tons CO
2
. Yderligere ændringer i positiv
retning samlet set for disse kategorier vil således ikke give adgang til kredit-
ter.
a) Hvilken talmæssig betydning har det for Danmark, at man senest har æn-
dret referenceperioden fra 2005-07 til 2005-09 for LULUCF-udledningen fra
”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Aarhus Universitet (Nati-
onalt Center for Miljø og Energi, DCE).
”I forbindelse med udarbejdelsen af notatet ”Afdækning af usikkerheder ved
brug af LULUCF-kreditter”
fra DCE blev det vurderet, at referenceperioden
2005-07 kunne give op til 20,5 mio. t. CO
2
-ækv. i LULUCF-kreditter fra CM
og GM, mens referenceperioden 2005-09 vil give op til 17,4 mio. t. CO
2
-ækv i
kreditter. Det reducerede bidrag skyldes, at det gennemsnitlige høstudbytte i
2005-09 var højere end i perioden 2005-07. Herved øges det modellerede
bidrag fra halmnedmuldning og dermed også kulstofoptaget i 2005-09, så
forskellen mellem basisår og forpligtelsesperioden bliver mindre.”
Notatet
”Afdækning
af usikkerheder ved brug af LULUCF-kreditter” findes på
DCE’s hjemmeside:
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Afdaekning_L
ULUCF_kreditter_revideret_notat_31082017_final.pdf
Side 3/6
kom (2016) 0479 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 1 om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1812619_0004.png
b) Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at man senest har ændret
eller
vil ændre
de forventede årlige LULUCF-udledninger/dræn for perioden
2021-2030
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer”, fremsende de
reviderede tal og angive, hvad det beregnede kumulerede danske LULUCF
kreditbidrag for 2021-2030 ændres til med de reviderede tal?
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Aarhus Universitet (Nati-
onalt Center for Miljø og Energi, DCE).
”Til
Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017 leverede DCE en fremskriv-
ning af Danmarks LULUCF-regnskab, der resulterede i estimat på 44,1 mio.
t. CO2-ækv i LULUCF-kreditter fra CM og GM. Efterfølgende har DCE fundet
en fejl i beregningerne og revideret tallet til 20,5 mio. for referenceperioden
2005-07.
Se notatet ”Afdækning af usikkerheder ved brug af LULUCF-
kreditter”.”
c) Hvis de seneste revisioner af LULUCF i referenceperioden og af de
fremskrevne årlige LULUCF-bidrag
fra ”dyrkede arealer” og ”vedvarende
græsarealer” med
net-net-metoden fører til en kumuleret mængde LULUCF-
kreditter på under 14,6 mio. t CO2, som forslaget har stillet Danmark i udsigt
til at måtte anvende, vil Danmarks tilladte LULUCF-kreditter da blive sænket
tilsvarende?
Det nævnte loft er fast. Usikkerheden knytter sig alene til størrelsen på det
antal kreditter, som Danmark kan generere på basis af de indledningsvist
nævnte regler.
d) Kan ministeren bekræfte, at faktiske foranstaltninger til ændring af LU-
LUCF-udledning/dræn i perioden 2021-30 ikke må tælles med som reduktion
af drivhusgasudledningen i non-ETS-sektorens opfyldelse af målet for 2030?
Forbedringer af kulstofbalancen som opgjort efter reglerne gengivet ovenfor,
herunder vilkårene knyttet til kreditanvendelse, kan opstå på flere forskellige
måder, herunder gennem tiltag, der måtte søge at ændre på optaget. Alle
forbedringer og forværringer, som kan registreres og opgøres, tæller med.
Dog kan visse naturlige forstyrrelser som eksempelvis skovbrande udelukkes
fra regnskabet for skovrejsning og skovforvaltning under visse betingelser.
e) Kan ministeren bekræfte, at de 14,6 mio. t LULUCF-kreditter, som forsla-
get tillader Danmark at måtte anvende, er helt uafhængige af, hvad de fakti-
ske LULUCF-udledninger/dræn bliver i perioden 2021-2030, og helt uaf-
hængige af, om der faktisk i perioden bliver tale om en forbedret eller en for-
værret udvikling i LULUCF-regnskabet
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende
græsarealer”?
Som nævnt er opgjorte udledninger og optag for enkelte år ikke identiske
med de ændringer i udledninger og optag over en periode, der kan indgå i
Side 4/6
kom (2016) 0479 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 1 om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1812619_0005.png
opgørelsen af en konkret reduktionsforpligtigelse (accounting). Reglerne for
at Danmark kan generere kreditter fremgår ovenfor. Det fremgår heraf, at
genereringen af kreditter afhænger af udviklingen i de relevante kulstofba-
lancer.
f) Hvorfor kan der beregnes en kumuleret LULUCF-kredit 44,1 mio. t i
2021-2030, når de fremskrevne skønnede årlige LULUCF-udledninger/dræn
for ”dyrkede arealer” og ”vedvarende græsarealer” i basisfremskrivning 2017
udvikler sig negativt (fra lille samlet dræn til 0-udledning)?
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Aarhus Universitet (Nati-
onalt Center for Miljø og Energi, DCE).
”Som
nævnt i b) (ovenfor) er det forventede kumulerede bidrag for perioden
2005-07 ændret til 20,5 mio. ton CO
2
-ækv. I forbindelse med opgørelserne til
EU er de årlige gennemsnitlige udledninger fra CM og GM, som skal indreg-
nes i perioden 2005-07 opgjort til 4,82 mio. ton CO
2
-ækv./år. De gennemsnit-
lige årlige udledninger i perioden 2021-30 er opgjort til 2,77 mio. ton CO
2
-
ækv./år. Kreditten fra CM og GM opgøres ud fra net-net-princippet, som be-
tyder, at det er ændringen i emissionen, der genererer kreditten, og ikke de
absolutte emissioner.
Udledningerne skyldes primært dyrkning og dræning af organiske jorder,
mens mineraljorderne forventes at gå fra en neutral tilstand til at være et net-
to optag. Det sidste som følge af en forventning om højere høstudbytter i
Danmark pga. de øgede kvælstofkvoter som følge af aftalen om Fødevare-
og landbrugspakken.”
g) Hvilke fleksibilitetsmekanismer agter regeringen at tage i anvendelse ved
opfyldelsen af Danmarks non-ETS-sektormål for 2021-2030, og hvor meget
vil disse kunne nedbringe reduktionskravet på 28 mio. t, som er Energistyrel-
sens middelskøn for 2021-30?
Regeringen vil offentliggøre en strategi for opfyldelsen af det kommende kli-
mamål i de ikke-kvotebelagte sektorer. Her vil regeringen forholde sig nær-
mere til mulighederne for målopfyldelse, herunder fleksibilitetsmekanismer-
ne.
h) Hvilke virkemidler og incitamenter overvejer regeringen at tage i anven-
delse for, at landbruget rent faktisk forbedrer LULUCF-regnskabet
for ”dyr-
kede arealer” og ”vedvarende græsarealer”?
Se svaret på g) ovenfor.
i) Af samlenotat om rådsmøde (miljø) den 19. juni 2017, jf. EFK (2016-17)
alm. del
bilag 260, fremgår, at en af forudsætningerne for, at medlemssta-
ten kan komme i betragtning til at anvende LULUCF-kreditter til målopfyldel-
Side 5/6
kom (2016) 0479 - Bilag 5: Kopi af EFK alm. del - svar på spm. 1 om oversendelse af tal for hvert år i perioden 1990-2016 for hver af de 5 LULUCF-kategorier: ny skov og genplantet skov siden 1990 (AR), afskovning siden 1990 (D), skovforvaltning af skove fra før 1990 (FM), dyrkede arealer (CM) og vedvarende græsarealer (GM), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1812619_0006.png
sen, er, ”at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte medlemsstat
forbed-
res”. Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark opfylder denne forud-
sætning?
Det fremgår af de i svaret indledningsvist nævnte regler, hvilke krav der vil
være til Danmark for at kunne opfylde den nævnte forudsætning.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 6/6