kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0651 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om ”Fuldføring

af dagsordenen om bedre

regulering

– Bedre løsninger for bedre resultater” (KOM(2017) 651)

Nyt notat

Resumé

I meddelelsen

”Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering –

Bedre

løsninger for bedre resultater”

evaluerer Kommissionens arbejde med

bedre regulering og sætter samtidig retning for det fremtidige arbejde.

Kommissionen betoner især arbejdet for at styrke gennemsigtighed, legiti-

mitet og ansvarlighed gennem inddragelse af borgere og interesserenter,

som bl.a. kommer til udtryk via REFIT-Platformen og offentlige høringer.

Yderligere betoner Kommissionen det væsentlige arbejde med regelforenk-

ling og eliminering af erhvervsøkonomiske byrder, som understøttes af

Kommissionens princip om ”ev

alue

ring først”

og REFIT-Platformen.

Kommissionen vurderer, at den samlede indsats for bedre regulering har

skabt positive resultater, herunder øget legitimitet og ansvarlighed. Kom-

missionen vil i løbet af det næste år styrke dagsordenen yderligere, bl.a. ved

at øge indsatsen for at kvantificere indvirkningen af forslag og ved at ind-

drage interessenter mere systematisk ift. forslag til behov og potentiale for

regelforenkling.

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-lovgivning. Re-

geringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende

indsats for bedre regulering med fokus på reduktion af unødige erhvervs-

økonomiske byrder, interessenternes oplevede byrder samt øget kvantifi-

cering af byrder.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den

24. oktober 2017 meddelelsen om ”Fuldfø-

ring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resulta-

ter” (KOM(2017) 651).

Meddelelsen ledsages af den årlige REFIT-

resultattavle, som giver en detaljeret oversigt over resultaterne af indsat-

sen samt en status for de igangværende initiativer, der er fremsat inden

for Kommissionens overordnede program for målrettet og effektiv regu-

lering, kaldet REFIT-programmet.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Meddelelsen skal ses som opfølgning på en større reformpakke vedr. bed-

re regulering, som Kommissionen offentliggjorde den 19. maj 2015.

Reformpakken indeholdt REFIT-resultattavlen,

en ”værktøjskasse” med

konkrete redskaber til at udarbejde konsekvensvurderinger, etablering af

en ny

”regelforenklings-platform” (REFIT-platformen)

et nyt ”Udvalg

for Forskriftskontrol”

(Regulatory Scrutiny

Board) samt udkast til en ny

inter-institutionel aftale om bedre lovgivning.

Der er således tale om en evaluering af det forudgående arbejde om bedre

regulering, hvilket også vedrører en række elementer i reformpakken fra

2015, men meddelelsen sætter samtidig retning for nye initiativer, der kan

styrke dagsordenen for bedre regulering.

Formål og indhold

Meddelelsen beskriver, hvordan tre principper siden 2015 har understøttet

Kommissionens arbejde med sikre bedre lovgivning i EU. De tre principper

er, 1) at nye lovforslag skal ledsages af konsekvensanalyser, 2) at alle revi-

sioner af eksisterende lovgivning skal evalueres, inden der fremsættes nye

forslag, og 3) at interessenter og borgere kan inddrages i hele den politiske

lovgivningsproces.

Samlet konkluderer meddelelsen, at Kommissionens tilgang til bedre regu-

lering og de tilhørende instrumenter udgør et solidt grundlag for den politi-

ske beslutningsproces. Offentlige høringer, systematisk evaluering, konse-

kvensvurderinger af høj kvalitet og styrket REFIT-tilgang har forbedret

vurderingen af nye forslag og eksisterende lovgivning med det formål at

skabe bedre regulering i EU.

Opnåede resultater på bedre reguleringsdagsordenen

Overholdelse af principperne for nærhed og proportionalitet

Meddelelsen viser, at Kommissionen siden 2015 har fremsat langt færre

forslag end tidligere. Dette er gjort for at understøtte Kommissionens re-

formdagsorden om, at Kommissionen kun skal gribe ind, hvor det er nød-

vendigt, og hvor det tilføjer værdi. Samtidig viser meddelelsen, at Kommis-

sionen har udarbejdet konsekvensvurderinger for de væsentligste initiativer

eller fremlagt dokumentation, i det omfang det har været muligt, for at un-

derstøtte sine forslag. Hvert år fremlægger Kommissionen desuden en rap-

port om det omfattende arbejde, den udfører på subsidiaritets- og proportio-

nalitetsområdet. Her er et vigtigt redskab det nyoprettede Udvalg for For-

skriftskontrol, der gennemfører uafhængige undersøgelser af Kommissio-

nens udkast til konsekvensvurderinger og større evalueringer.

Kommissionens meddelelse

”Bedre regulering for bedre resultater –

en EU-dagsorden”

(KOM(2015) 2015)

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed

Kommissionen har igennem de seneste år arbejdet for at sikre bedre ind-

dragelse af borgere og interessenter med henblik på at styrke gennemsig-

tighed, legitimitet og ansvarlighed i den politiske beslutningsproces.

Kommissionen har bl.a. indført krav om, at interessenter skal opføres i et

åbenhedsregister ved møder i Kommissionen, og Kommissionen har fore-

slået et obligatorisk åbenhedsregister, der skal gælde for både Kommissi-

onen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Kommissionen lægger vægt på, at interessenter og borgere skal inddrages

mest muligt. Kommissionen har bl.a. oprettet en hjemmeside med én ind-

gang for borgere og interessenter til information om lovgivningsprocessen

og muligheder for deltagelse.

På hjemmesiden kan der ligeledes gives

feedback på Kommissions ideer til nye initiativer. Kommissionen opfordrer

endvidere interessenter og borgere til at deltage aktivt via sociale medier via

#EUHaveYourSay, navnlig i forbindelse med prioriterede forslag. Input fra

de sociale medier har bl.a. bidraget til ændringer ift. regler for rimelig brug

af roaming.

Forenkling af lovgivningen og håndtering af unødvendige omkostninger

Kommissionen understreger, at arbejdet med enklere lovgivning og reduk-

tion af administrative byrder ikke er det samme som deregulering. Hvor der

er behov for regulering for at opnå politiske mål, såsom arbejdssikkerhed og

miljøbeskyttelse, vil Kommissionen fortsat foreslå ambitiøs regulering.

Enklere og smartere lovgivning sikrer bedre håndhævelse og dermed bedre

resultater. Kommissionen vurderer, at den mest effektive måde at reducere

unødvendige omkostninger og administrative byrder er ved at se på mål fra

sag til sag.

Kommissionen arbejder ud fra

”evaluering først”-princippet.

Dvs., der skal

foretages en evaluering af eksisterende lovgivning, før der fremsættes for-

slag til revision eller ny lovgivning. Dermed undersøges potentialet for for-

enkling og reduktion af omkostninger. I 2017 er der således gennemført

evalueringer i 70 pct. af alle konsekvensvurderinger.

Det fremhæves desuden, at REFIT-platformen indtil nu har offentliggjort 58

udtalelser om mulige forenklingsinitiativer, som Kommission følger op på i

sine årlige arbejdsprogrammer. Kommission har således igangsat 137 for-

enklingsinitiativer siden 2015 som led i REFIT-programmet.

Vurdering af alternative tilgange til at forenkle og nedbringe omkostnin-

gerne

Hjemmeside om hvordan borgere og interessenter kan bidrage til lovgivningsproces-

sen:

https://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_da

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Som følge af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016

mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen

gennemført en vurdering af alternative tilgange til forenkling og reducering

af omkostninger. Kommissionen vurderer på denne baggrund, at en tilgang

med forhåndsmålsætninger for reduktion af byrder (enten byrdereduktions-

mål aggregeret eller sektorspecifikt niveau) ikke vil medføre bedre resulta-

ter end den nuværende tilgang med vurdering fra sag til sag med tæt inddra-

gelse af interessenter. Kommissionen ønsker i stedet at fokusere på at for-

bedre sin tilgang og vil se på, hvordan konsekvensvurderingerne for de en-

kelte forslag kan kvantificeres med henblik på at sætte et klart byrdereduk-

tionsmål, som Europa-Parlamentet og Rådet kan tage højde for i deres lov-

givningsarbejde.

Kommission har desuden i juli 2017 offentliggjort en opdateret

”værk-

tøjskasse” med konkrete redskaber for bedre regulering, herunder ret-

ningslinjer for udarbejdelse af konsekvensvurderinger og kvantificering

af byrder.

Ny tilgang til håndhævelse af EU-lovgivning

Kommissionen vil fortsat styrke sin håndhævelse af EU-lovgivningen for at

sikre bedre overholdelse i medlemsstaterne. I Kommissionens håndhævel-

ses- og traktatbrudspolitik fra 2016 understreges det, at Kommissionen øn-

sker en mere strategisk tilgang for at sikre bedre gennemførelse af EU-

retten. Det medfører bl.a., at Kommissionen i højere grad vil se på brugen af

finansielle sanktioner, ligesom der vil ske forfølgelse af EU-domme mv.

Kommissionen vil desuden indgå i en mere systematisk dialog med med-

lemsstaterne om overholdelse af EU-lovgivning.

Samarbejde med øvrige EU-institutioner

Den inter-institutionelle aftale om bedre regulering fra 2016 gør bedre regu-

lering til et fælles institutionelt ansvar. Kommissionen vurderer, at den har

leveret på de fleste af sine forpligtelser i aftalen, herunder ajourføring af

komitologibestemmelser, nyt register for delegerede retsakter samt opdate-

ring af ”værktøjskassen”. Derudover vurderer Kommissionen, at man un-

derstøtter hensigten om at opstille mål for nedbringelse af unødvendige om-

kostninger i vigtige sektorer.

Næste skridt med henblik på at fuldføre dagsordenen om bedre regulering

Kommissionen vurderer, at den samlede indsats for bedre regulering har

skabt positive resultater, men peger også på konkrete områder, hvor

Kommissionen vil styrke sin indsats fremadrettet. Kommissionen vil un-

der hensyn til REFIT-programmet fokusere på at kvantificere indvirkningen

af forslag og dermed

–

hvor det er muligt

–

opsætte et klart mål for redukti-

on af byrden. Målet er, at alle konsekvensvurderinger fra 1. november 2017

så vidt muligt bør kvantificere og præsentere resultaterne af REFIT-relateret

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

arbejde og alle informationer om initiativets omkostninger og fordele på en

sammenhængende måde.

Kommissionen vil desuden arbejde på, at konsekvensvurderingerne for de

enkelte forslag er kvantificeret så vidt muligt med henblik på at sætte et

klart byrdereduktionsmål for Europa-Parlamentet og Rådet, ligesom med-

lemsstater kan bruge byrdereduktionsmålet som vejledning i forbindelse

med implementering.

Kommissionen vil derudover fortsat gennemføre periodiske evalueringer

af EU-lovgivning og sikre, at interessenter bliver hørt systematisk ift.

forenklingspotentialet i lovgivning.

Endelig vil Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Rådet

optrappe sin indsats for at implementere bestemmelserne i den inter-

institutionelle aftale med henblik på at inkludere relevante monitorerings-

og evalueringsmekanismer ved ny lovgivning. Kommissionen vil derud-

over se nærmere på, hvor der kan være behov for yderligere indsatser sam-

men med Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. ved at overveje nye mål for

overvågnings- og evalueringsordninger i ny lovgivning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsmæssige konsekvenser.

Der omtales imidlertid en række initiativer, som har til formål at reducere

de erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet, myndigheder og borge-

re. Ligeledes kan Kommissionens fremadrettet arbejde med bedre regule-

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

ring, som skitseres i meddelelsen, medvirke til at reducere de erhvervs-

økonomiske byrder yderligere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet

eller øvrige konsekvenser for Danmark.

Høring

Erhvervsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med

frist 13. november 2017. Der er modtaget bemærkninger fra Forbrugerrå-

det Tænk, KL, Finans Danmark, Dansk Erhverv, DI samt et fælles svar

fra LO, FTF og Akademikerne.

Forbrugerrådet Tænk går ind for, at erhvervslivet ikke skal udsættes for

unødvendige byrder, såfremt at forbrugerbeskyttelses-niveauet ikke sæn-

kes. De minder om, at en virksomhed f. eks. kan anse det for byrdefuldt

at overholde sikkerhedsbestemmelser for varer, hvilket imidlertid aldrig

bør kunne anses for en byrde af den art, som berettiget kan drages i tvivl i

forbindelse med overholdelse af regler og lovgivning.

Forbrugerrådet Tænk beklager, at det ikke længere står specifikt i teksten,

at beskyttelsesniveauet ikke må sænkes, da det vil kunne medføre, at bor-

gerne ikke har tillid til EU lovgivningen.

Generelt er det også Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at det er vigtigt at

Kommissionen i takt med mindre lovgivning lægger vægt på håndhævel-

se af reglerne, også i de tilfælde hvor der skal skubbes på de nationale

myndigheder. Forbrugerrådet Tænk er også enig i, at det er vigtigt at ska-

be et "level playing field mht. implementering i andre lande, så danske

virksomheder ikke stilles vanskeligere i konkurrencen.

Ift. forenkling af information til forbrugerne, som både forventes at gøre

det nemmere for erhvervslivet og for forbrugerne, er Forbrugerrådet

Tænk enige i, at en begrænsning i den samlede informationsmængde til

forbrugerne kan gennemføres på en måde, så forbrugerne får bedre og

mere målrettet information. De påpeger dog, at det imidlertid ikke opnås,

hvis man alene fokuserer på at slække på informationskravene. Det kræ-

ver tværtimod, at man præciserer hvilke information forbrugerne skal

have tydeliggjort og i hvilken situation informationerne gives.

De bemærker især, at fx information om fortrydelsesretten ved e-handel

må anses for en vigtig information.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

I betragtning af at det står i et afsnit med overskriften "Helping consu-

mers" bør det derfor tilføjes, at det skal sikres, at det først og fremmest

forbedrer forbrugernes stilling, og hvis det samtidig også gør det mindre

byrdefuldt for erhvervslivet er det acceptabelt..

Forbrugerrådet Tænk deler Den Europæiske Forbrugeroganisations (BE-

UC) tilfredshed med, at man ikke længere foreslår ex ante mål for ned-

sættelse af byrderne, fordi det ville kunne medføre lavere kvalitet i lov-

givningen og i processen. Ligeledes er det positivt, at Kommissionen er

gået bort fra ideen om, at der ved indførelse af en regel skal fjernes en

anden (one-in one-out). Forbrugerrådet Tænk er således enige i, at hver

regel skal bedømmes for sig med henblik på indhold og egnethed og ikke

efter dens "byrde indhold".

Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der er øget gennemsigtig-

hed i processen, understreger, at det bør sikres, at den strukturelle ubalan-

ce mellem aktørerne på markedet afvejes, således at alle interessenter er

repræsenteret for at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og juridi-

ske og økonomiske rettigheder.

Forbrugerrådet Tænk tilføjer, at der fortsat er mange områder fx inden for

fødevarer, kemi, miljø og anden forbrugerlovgivning, der mangler, hvor-

for juryen stadig er ude med hensyn til, om det endelige resultat af REFIT

vil blive en forbedring eller forværring for forbrugerne.

KL støtter Kommissionens dagsorden for Bedre Regulering, og bakker op

om Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre regulering i EU med

fokus på overholdelse af principperne om nærhed og proportionalitet,

transparens i lovgivningsprocessen, forenkling af lovgivningen samt re-

ducering af de administrative byrder.

KL finder det positivt, at Kommissionen har skabt gennemsigtighed i

forhold til, hvem der sidder i ekspertgrupper og i forhold til rekruttering

af eksperter.

KL finder det positivt, at der er skabt et centralt websted, hvor det bl.a. er

muligt at komme med feedback på udkast til delegerede retsakter og gen-

nemførelsesretsakter, da det før var en yderst lukket proces, hvor kun få

havde adgang til at komme med input og indvendinger. Dette er et vigtigt

skridt i den rigtige retning, da disse retsakter kan have stor betydning for

administrationen i den offentlige sektor, og derfor er det vigtigt for at

sikre en bedre og mere effektiv regulering, at de som har erfaringen med

lovgivningen, har mulighed for at blive hørt. Ligeledes er det positivt, at

Kommissionen har sat fokus på, og vil gøre yderligere for, at sikre en

mere effektiv håndhævelse af implementeringen af EU-lovgivningen og

tilbyder medlemsstaterne støtte til implementeringsprocessen.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

KL håber, at det vil kunne reducere behovet for ny lovgivning på en ræk-

ke områder, fx på arbejdsmarkedsområdet, da effekten af korrekt imple-

menteret lovgivning vil slå igennem, og derved reducere udfordringerne

med, at eksisterende lovgivning ikke er implementeret som tiltænkt, og

dermed undgå, at der bliver lavet lov på lov.

Der er dog to områder, hvor KL mener, at Kommissionen kunne arbejde

på at skabe mere transparens i forhold til lovgivningsprocessen og i for-

hold til at sikre en bedre og mere effektiv regulering:

KL savner fortsat mere transparens og åbenhed i trilogforhandlinger. Et

skridt på vejen kunne være at oprette en web-page, hvor der er oplysnin-

ger om, hvilke triolog-forhandlinger der er i gang

–

hvem der deltager i

forhandlingerne og evt. i det omfang det er muligt at offentliggøre doku-

menterne fra forhandlingerne. Ift. Principperne om nærhed og proportio-

nalitet mener KL's, at Kommissionen bør huske, at der er forskel på, om

principperne overskrides i traktatmæssig forstand eller om t kommende

lovgivning ligger inden for traktatens rammer, men ikke er nødvendig

–

eller i virkeligheden kun nødvendig for en række medlemsstater. De med-

lemsstater, der allerede har en effektiv lovgivning/regulering på et givent

område, vil formentlig ikke få gavn af yderligere EU-lovgivning. Derfor

kan Kommissionen med fordel i højere grad inddrage medlemsstaternes

lovgivning og praksis på et givent område, før der fremføres EU-

lovgivning.

KL ønsker, at Kommissionen i sine konsekvensanalyser forholder sig til

den administrative/økonomiske byrde i den offentlige sektor

–

i første

omgang i de lovforslag, hvor det er tydeligt, at implementeringen primært

påhviler den offentlige sektor/kommunerne. Det er særlig vigtigt, da of-

fentlige budgetter er under pres samtidig med at det forventes at det of-

fentlige leverer effektiv service af en høj kvalitet til borgerne.

Der skabes ikke et korrekt billede af en lovgivnings eventuelle økonomi-

ske omkostninger, hvis konsekvensanalyserne primært tager udgangs-

punkt i den private sektor og konkurrencevilkårene. I Danmark bliver

store dele af EU-lovgivningen implementeret af kommunerne, og derfor

har det en væsentlig betydning for en kommunernes budget, hvis de øko-

nomiske og administrative konsekvenser af en lovgivning er meget byr-

defulde.

Finans Danmark følger better-regulation dagsordenen og støtter generelt

konklusionerne i Kommissionens meddelelse. har siden offentliggørelsen

af Kommissionens pakke om better regulation i maj 2015 bemærket, at

Juncker-Kommissionen i højere grad lægger vægt på transparens og ind-

dragelse af interessenter, herunder ikke mindst ved gennemførelsen af

Kommissionens Call for Evidence om finansielle tjenesteydelser fra ulti-

mo 2015 til primo 2016.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

Finans Danmark bemærker, at den finansielle sektor i Europa lagde bety-

delige kræfter i at besvare denne høring, som vedrørte finansiel EU-

regulering i bred forstand. Selvom de konkrete resultater af øvelsen indtil

videre har været beskedne, sendte den dog en klar besked om, at Kom-

missionen er villig til at gå i dialog med omverden om, hvordan regule-

ringen kan opnå sit formål på den mest effektive og proportionale måde.

På trods heraf er den samlede mængde af gældende såvel som kommende

EU-regulering for den finansielle sektor fortsat betydelig, herunder ikke

mindst på le-vel 2-niveau. Derfor er der fortsat behov for at skabe mere

overblik over og åbenhed om lovgivningsprocessen, særligt hos

ESA’erne der har en afgørende rolle i udformningen af den mere tekniske

regulering.

Finans Danmark har således i forbindelse med ESA reviewet gjort gæl-

dende, at der udover nye principper for transparens vedrørende level 3-

regulering fortsat er behov for en mere åben level 2-proces og mere reali-

stiske deadlines for implementering af ny regulering.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens agenda om bedre regulering og er

aktivt involveret i arbejdet bl.a. gennem REFIT Platformen. Der er sket

forbedringer i processen under den nuværende Kommission og Dansk

Erhverv er enige i Kommissionens tre grundprincipper på området: kon-

sekvensanalyse,

”evaluering først”, og interessent involvering. Der er

fortsat behov for forbedring og fokus på området.

Dansk Erhverv anerkender, at Juncker kommissionen er kommet med

mindre lovgivning end dens forgængere og hilser denne udvikling vel-

kommen. Det understreges i meddelelsen at Regulatory Scrutiny Board er

et vigtigt værktøj til at sikre bedre regulering. Det er Dansk Erhverv

grundlæggende enige i, hvorfor de også finder det ærgerligt, at Boardets

anbefalinger ofte ikke bliver tilstrækkeligt fulgt op. Ser man på rapporten

over Boardets arbejde i 2016 fremgår det, at af de 16 forslag som blev

afvist blev 15 af dem godkendt kort tid efter, selvom anbefalingerne kun

delvist var blevet fulgt. Ét forslag blev også afvist i anden omgang, men

det til trods blev forslaget fremsat af Kommissionen to måneder senere.

Det fremgår ligeledes af meddelelsen af Bordet er uafhængigt. Teknisk

set består Boardet af syv medlemmer, seks menige medlemmer og en

formand. Tre menige medlemmer er rekrutteret udefra, de resterende tre

og formanden er rekrutteret internt fra Kommissionen. Det mener Dansk

Erhverv ikke er at betragte som uafhængigt. For at dette værktøj virkelig

skal kunne gøre en forskel skal anbefalingerne være bindende og Boardet

skal være uafhængigt.

Dansk Erhverv går ind for åbenhed og grundig konsultation med alle inte-

ressenter i hele lovgivningsprocessen. De mener dog ikke, at Kommissio-

nens forslag om et bindende åbenhedsregister vil bidrage til dette. De

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

henviser i denne sammenhæng til vores høringssvar til forslaget af 1. no-

vember 2016.

Dansk Erhverv hilser den nye online høringsportal velkommen og særligt

muligheden for at give feedback på køreplaner, pre-konsekvensanalyser

samt delegerede og implementerende retsakter. Ifølge Dansk Erhverv er

det dog fortsat nødvendigt at øge kendskabet til denne portal og forbedre

brugervenligheden .

Ifølge Dansk Erhverv er

”Evaluering først” et godt princip, og

Dansk

Erhverv bidrager til arbejdet med evaluering af eksisterende lovgivning

både på enkeltsager og igennem REFIT platformen. De anerkender, at

Kommissionen har gjort en stor indsats for at forbedre datagrundlagene

for evalueringerne, men desværre er der fortsat store problemer med den

måde data indsamles og bruges på. De finder Offentlige høringer vigtige,

men mener at de ofte vil resultere i et relativt lavt antal svar fra selvud-

valgte respondenter. Resultaterne af offentlige høringer skal derfor bruges

meget varsomt, hvilket Kommissionen ikke altid gør. Eurobarometre og

andre store spørgeskemaundersøgelser har et stort og repræsentativt antal

respondenter, men desværre stilles spørgsmålene ofte ledende eller på en

måde, der giver misvisende svar. Dansk Erhverv har i flere omgang påtalt

Kommissionens brug af spørgeskemaer og resultaterne heraf. Både i for-

hold til offentlige høringer og konsekvensvurderingerne har der været

problemer på trods af Kommissionens stærke fokus på bedre evidensba-

seret regulering. Det er Dansk Erhvervs principielle holdning, at sådanne

offentlige konsultationer eller andre former for dataindsamling, der ikke i

tilfredsstillende omfang bidrager til at belyse de problemstillinger de om-

handler, bør påtales overfor Kommissionen, især i de tilfælde hvor så-

danne resultater efterfølgende bruges i konsekvensvurderinger og ligne-

de. Dansk Erhverv kan levere konkrete eksempler i det omfang det måtte

ønskes.

Dansk Erhverv har argumenteret for at Kommissionen skulle sætte et mål

for bydereduktion på EU niveau, da de har haft gode erfaringer med den

tilgang i Danmark. De finder det derfor ærgerligt, at Kommissionen har

valgt ikke at sætte et mål.

Det værende sagt hilser Dansk Erhverv det velkomment Kommissionen

opfordrer medlovgiverne til at udfører konsekvensanalyser på de ændrin-

ger de foretager på Kommissionens forslag. Da det er de færdigforhand-

lede tekster som virksomhederne skal leve op til, giver det god mening at

konsekvenserne af disse bliver analyseret.

Dansk erhverv finder det positivt at Kommissionen vil udarbejde flere

implementeringsplaner og understreger at medlemslandene skal gøre det

tydeligt, når de i forbindelse med en implementering eller transposition

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

tilføjer elementer, der ikke relaterer sig til EU lovgivningen. Særligt

sidstnævnte ligger godt i tråd med den danske indsats imod overimple-

mentering og den nylige ændring af ”Vejledningen om lovkvalitet”, hvor

det nu tydeligt skal markeret om lovgivning implementeres i strid med

regeringens 5 principper om overimplementering. Bedre samarbejde om

implementering via implementerings- og håndhævelsesgrupper samt im-

plementeringsplaner er ligeledes noget Dansk Erhverv længe har efter-

lyst.

Dansk Erhverv kan kun støtte op om Kommissionens ambitioner om at

tage en stærkere og mere systematisk tilgang til håndhævelse og indgå i

en mere systematisk dialog med medlemslandene om dette. De finder

ligeledes konceptet om at kortlægge og adressere implementering meget

interessant, og mener at Kommissionen bør udbrede denne praksis til alle

politik områder.

Dansk Erhverv hilser det velkomment at alle konsekvensanalyser fra 1.

november skal kvantificere og fremlægge resultaterne af REFIT relateret

arbejde og information om omkostninger og fordele ved forslaget. Dette

skal dog ses i sammenhæng med vores kommentarer til punkterne oven-

for.

DI kvitterer for Kommissionens løbende indsats i forbindelse med regel-

forenklingsarbejdet. Kommissionen har et stort fokus på at styrke regel-

forenklingsarbejdet, hvilket blev understreget med lanceringen af regel-

forenklingspakken i maj 2015. Med pakken har Kommissionen sat et højt

ambitionsniveau, som siden er blevet fulgt af en række gode initiativer

med fokus på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øget

transparens. Initiativer, der omfatter regelforenklingsprogrammet (RE-

FIT) og etableringen af REFIT-platformen, der sikrer både bedre kvalitet

i nye EU-love og går den eksisterende erhvervsrettede EU-lovgivning

kritisk efter i sømmene.

Etableringen af REFIT-Platformen er et vigtigt skridt på vejen mod kraf-

tigt at reducere byrdefulde regler og procedurer i EU. En lang række for-

slag er allerede blevet behandlet i REFIT-Platformen og er efterfølgende

blevet vedtaget af Kommissionen, hvilket er meget positivt. Der er imid-

lertid behov for at følge Kommissionens gode intentioner helt til dørs. DI

efterlyser et større fokus på, at de vedtagne forslag implementeres effek-

tivt og hurtigt, så de foreslåede ændringer fører til reelle lettelser for er-

hvervslivet, som REFIT-Platformen er med til at udmønte.

DI har med tilfredshed noteret sig, at EU-Kommissionen med den inter-

institutionelle aftale har lagt pres på Rådet og Europa-Parlamentet for at

indføre systematiske konsekvensvurderinger af væsentlige ændringsfor-

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

slag gennem hele lovgivningsprocessen. Aktuelle konsekvensvurderinger

giver et oplyst beslutningsgrundlag for politikerne, så eventuelle afledte

omkostninger for erhvervslivet kommer helt frem i lyset og i bedste fald

kan ryddes af vejen.

Selvom den inter-institutionelle aftale er tiltrådt af de tre institutioner, så

anvendes muligheden for at få foretaget en konsekvensvurdering af fore-

slåede ændringer meget sjældent i praksis. DI ser alt for ofte, at byrdeful-

de krav og regler rettet mod erhvervslivet finder vej i de europæiske rets-

akter uden at være blevet tilstrækkeligt belyst i lovgivnings-processen.

Alle beslutninger truffet i Rådet og Europa-Parlamentet bør baseres på et

fuldt oplyst grundlag, hvorfor også konsekvensen af ændringsforslag bør

klarlægges.

Det er derfor fortsat i dag et behov for at den danske regering skubber på

for øget brug af konsekvensvurderinger i EU-lovgivningsprocessen. Der

er brug for et fuldt oplyst grundlag, når nye ændringsforslag er til for-

handling i EU’s institutioner,

så man undgår, at erhvervslivet rammes af

unødvendige byrder, som er ude af proportioner med lovens hensigt. Når

først EU-lovgivningen er vedtaget og på vej til at blive implementeret i

national lovgivning er det for sent. Konsekvensvurderinger af ændrings-

forslag i Rådet og Europa Parlamentet bør som minimum indeholde en

vurdering i forhold til proportionalitet og subsidiaritet.

Kommissionen har i en indledende konsekvensanalyse af 8. juni 2017

tilkendegivet, at Kommissionen vil revidere EU’s SMV-definition.

Kommissionen har i den anledning planlagt at komme med en evalue-

ringsrapport samt igangsætte en offentlig høring forud for fremsættelse af

et reelt forslag til revision inden 2019.

99 procent af alle danske virksomheder kan kategoriseres som små og

mellemstore virksomheder, hvorfor definitionen har en stor betydning

langt hovedparten af danske virksomheder. Samtidig har SMV-

definitionen stor betydning for regelforenklingsdagsordenen, da regule-

ring ofte rammer SMV’er hårdere end store

virksomheder pga. deres be-

grænsede administrative ressourcer. For at afhjælpe disproportionaliteten

tilbydes SMV’er lettere regimer, når det gælder eksempelvis ansøgninger

til EU-fonde (Horizon 2020) ligesom de kan opkræves lavere gebyrer for

at opnå visse tilladelser.

DI støtter op om SMV-definitionen i sin nuværende afgrænsning og an-

befaler, at den danske regering arbejder for en mindre justering af SMV-

definitionen. De nuværende kvantitative kriterier skal fastholdes med

forbehold for en eventuel inflationsjustering. Fremfor alt skal det dog

fremadrettet være enkelt og ligetil for virksomheder med forskellige ejer-

strukturer at vurdere, hvorvidt de falder ind under SMV-definitionen eller

ej.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

DI har fokus på, at Kommissionens høringer er transparente og har rime-

lige deadlines, så alle relevante interessenter og eksperter har mulighed

for at svare på høringerne. DI kvitterer for Kommissionens bestræbelser

på at forbedre udformningen og brugen af hørings-værktøjer, senest gen-

nem retningslinjerne for interessenthøringer, som er indeholdt i retnings-

linjerne for bedre regulering.

På trods af at retningslinjerne og bestræbelserne er nogle høringer fortsat

forvirrende og ensidige, da spørgsmålene er udformet meget subjektivt

eller negativt, hvilket gør det svært at komme med objektive svar. DI

anbefaler, at den danske regering har fokus på denne forhindring, og støt-

ter op om initiativer, der medfører større kvalitet til høringerne.

Mange høringer fra Kommissionen bliver samtidig rettet mod enkelte

personer i EU-landene. Selvom dette kan bidrage til at minimere en kløft

mellem på den ene side, hvad der opfattes som "Bruxelles-boblen", og på

den anden side de borgere, der bor i Europa, har det også ført til en situa-

tion, hvor høringerne omfatter spørgsmål, der kun er rettet til de enkelte

borgere. Det medfører bl.a., at relevante interessenter har ikke mulighed

for at give input til spørgsmålene på samme vis. Der skal derfor fokus på,

hvordan det undgås, at relevante interessenter, herunder paraplyorganisa-

tioner, bedre kan indgå i disse høringer. DI anbefaler endvidere, at hø-

ringssvar bør vægtes efter repræsentativitet således, at paraplyorganisati-

onernes stemmer vægter tungere end en enkelt personers svar i vurderin-

gen.

På trods af flere konkrete regelforenklingsinitiativer har Kommissionen

endnu ikke fastsat kvantitative målsætninger for regelforenklingsarbejdet

i EU. DI så gerne, at Kommissionen fremadrettet introducerede en kvan-

titativ nettomålsætning for reduktion af erhvervslivets byrder forbundet

med EU-lovgivning. Alternativt opfordres den danske regering til at ar-

bejde for, at Kommissionen som minimum fastsætter mål for reduktion af

erhvervslivets byrder inden for specifikke politikområder i EU. Disse kan

eksempelvis knyttes til udvalgte politikområder, som Kommissionen alle-

rede har identificeret som de mest byrdefulde i EU.

Både danske og internationale erfaringer har vist, at der skal en konkret

byrdemålsætning til for at skabe det nødvendige pres i embedsværket,

hvis vi for alvor skal opnå en forenkling af den eksisterende lovgivning

og fjerne unødige byrder for erhvervslivet.

Nye kvantitative målsætninger vil holde arbejdet med reduktion af de

administrative byrder højt på den politiske dagsorden og gøre en reel for-

skel for de små og mellemstore virksomheder i EU.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

LO, FTF og Akademikerne er positivt indstillet over for en dagsorden,

der letter virksomhederne for unødvendigt bureaukrati og byrder og øn-

sker at fastholde fokus på, at dette ikke på nogen måde må svække be-

skyttelsesniveauerne for arbejdstagerne

–

eller for miljøet og forbrugerne.

Dette forbehold er nævnt i tidligere meddelelser, men fremgår ikke af den

nyligt fremsendte. Det ønskes gerne understreget.

LO, FTF og Akademikerne er bekymrede over det fortsatte fokus på mål-

bar reduktion af byrder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der dels

er positive effekter af lovgivningen og dels at nogle tiltag skal gennemfø-

res og pålægges virksomhederne uanset byrderne, hvis de øger beskyttel-

sesniveauerne. Der lægges i meddelelsen op til øget kvantificering af re-

duktionsmål. Det er en tilgang fagbevægelsen også på europæisk niveau

har advaret imod, da de positive konsekvenser

–

fx i besparelser på ar-

bejdsskader

–

ikke opgøres.

LO, FTF og Akademikerne er tilfredsstillende, at Kommissionen lægger

op til at droppe one-in-one-out princippet, der repræsenterede en tilgang

til lovgivning, hvor der ikke blev set på behovet herfor men på antallet af

regler og love.

LO, FTF, og Akademikerne hilser det velkomment, at der lægges op til

øget fokus på gennemførelsen i medlemsstaterne, for som det fremgår på

s. 12 ”full implementation

of EU environment legislation could save the

EU economy EUR 50 billion every year in health costs and direct costs to

the environment”.

LO, FTF og Akademikerne har længe opfordret til at have fokus på

manglende implementering og håndhævelse i medlemsstaterne. De støtter

derfor, at denne tilgang udvides til andre områder end miljøområdet. Der-

til kommer, at manglende håndhævelse i nogle medlemsstater er konkur-

renceforvridende, og dermed øger omkostningerne for virksomhederne i

de lande, hvor lovgivningen håndhæves.

LO, FTF og Akademikerne bemærker derfor, at der er positivt, at der i

meddelelsen lægges op til, at medlemsstaterne skal støttes i implemente-

ring og håndhævelse og, at der lægges op til hurtigere forfølgelse af sa-

ger, hvor medlemsstater ikke efterkommer retlige afgørelser om imple-

mentering af EU-lovgivning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene bred opbakning til Kommissionens indsats

for bedre regulering. Flere medlemsstater ønsker yderligere initiativer på

området, eksempelvis i form af en overordnet kvantitativ målsætning for

regelforenklingen.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.

Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende

indsats for bedre regulering, der resulterer i en forenkling af EU-

reguleringen og reduktion af unødige erhvervsøkonomiske byrder.

Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-

mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et styrket fokus

på interessenterne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring

af Kommissionens høringsprocedurer og systematisering af Kommissio-

nens feedback til interessenterne. Det er regeringens holdning, at interes-

senter bør have lige adgang i Kommissionens høringsprocesser.

Regeringen hilser opdateringen af Kommissionens ”værktøjskasse” for

arbejdet med bedre regulering velkommen og hæfter sig ved, at Kommis-

sionen bl.a. har styrket den digitale dimension i sine retningslinjer for

udarbejdelse af konsekvensvurderinger. Regeringen er imidlertid op-

mærksom på, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre, at EU-

regulering understøtter innovation, nye forretningsmodeller og digitalise-

ring. Regeringen arbejder derfor for at fremme agil og fremtidssikker

lovgivning på EU-plan, der understøtter brugervenlige digitale løsninger.

Regeringen bakker op om Kommissionens synspunkt om, at der er behov

for at sikre, at politikudvikling er baseret på fakta og beviser. EU-

reguleringen bør i højere grad baseres på analyser af effekter og ad-

færdsmæssige indsigter. Regeringen opfordrer derfor Europa-

Kommissionen til at anvende sådanne konsekvensanalyser og adfærds-

mæssige indsigter, når der indføres ny lovgivning, eller når eksisterende

lovgivning evalueres og revideres

Regeringen støtter endvidere arbejdet for at forbedre konsekvensvurde-

ringer bl.a. gennem øget kvantificering af byrder, gennem Udvalget for

Forskriftskontrol

og gennem ”evaluer først”-princippet.

Regeringen støt-

ter desuden yderligere kvantificering af resultaterne i den årlige REFIT-

resultattavle, så resultaterne giver det bedst mulige overblik over frem-

driften i REFIT-programmet.

Regeringen støtter desuden, at Kommissionen bør fastsætte overordnede

byrdereduktionsmål med fokus på områder, som er særligt byrdefulde for

små og mellemstore virksomheder. Byrdereduktionsmålet bør være et

nettomål mhp. at begrænse nye erhvervsøkonomiske byrder i EU-

regulering.

kom (2017) 0651 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bedre regulering

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.