kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0797 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

22. januar 2018

Forslag til direktiv om gennemsigtige og forudsigelige

arbejdsvilkår.

J.nr. 2018 -184

CAL/CAIJ

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til nyt direktiv om gennemsigtige og forudsige-

lige arbejdsvilkår og til ophævelse af det gældende ansættelsesbevisdirektiv, KOM

(2017) 797.

Kommissionen ønsker med forslaget:



At forbedre arbejdstagernes adgang til oplysninger om deres arbejdsvilkår,



At forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagerne, særligt dem i ikke-standard

ansættelsesformer, idet Kommissionen fastholder, at der skal være plads til til-

pasning i forhold til arbejdsmarkedet,



At sikre efterlevelse af reglerne, idet Kommissionen ser behov for øget hånd-

hævelse i forhold til hidtidig EU-regulering af arbejdstagernes adgang til op-

lysninger om deres arbejdsvilkår (ansættelsesbevisdirektivet), og



At skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og derved undgå unfair konkur-

rence på arbejdsvilkår uden samtidigt at pålægge arbejdsgiverne uforholds-

mæssigt store administrative byrder efter direktivet.

Forslaget går videre end den gældende EU-regulering af arbejdstagernes adgang

til oplysninger om deres arbejdsvilkår (ansættelsesbevisdirektivet), og direktivet

forventes derfor at kunne få lovgivningsmæssige, statsfinansielle og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser. Omfanget heraf analyseres stadig nærmere.

Direktivforslaget er sendt i høring i Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale

Forhold med frist den 26. januar 2018.

Det bemærkes, at der i Danmark er en stærk og langvarig tradition for, at løn- og

arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskom-

ster. Det sikrer fleksibilitet og tilpasningsdygtighed i forhold til udviklingen på

arbejdsmarkedet samt en afbalancering af begge parters interesser.

Når høringssvarene foreligger, vil disse blive indarbejdet, og et revideret grund-

og nærhedsnotat vil blive oversendt til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 21. december 2017 fremlagt forslag til nyt direktiv om

gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU, samt ophævelse af det såkaldte

ansættelsesbevisdirektiv (direktiv 91/533/EØF). Den danske sprogversion af for-

slaget er modtaget den 22. december 2017.

kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

Med forslaget ønsker Kommissionen såvel at fremme forudsigeligheden og gen-

nemsigtigheden af arbejdsvilkår som at forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstager-

ne.

Forud for fremsættelsen af forslaget gennemførte Kommissionen en høring af ar-

bejdsmarkedets parter. Parterne var ikke enige om at indlede forhandlinger med

henblik på at indgå en aftale på EU-plan. Derfor har Kommissionen fremsat dette

forslag.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 153 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF), og forslaget er omfattet af den almindelige lovgivnings-

procedure.

3. Formål og indhold

Med forslaget ønsker Kommissionen at forbedre arbejdsvilkårene ved at fremme en

mere tryg og forudsigelig beskæftigelse samtidigt med, at der sikres tilpasning til

udviklingen på arbejdsmarkedet.

Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at forbedre:



information til den enkelte om arbejdsvilkår,



arbejdsvilkår for alle arbejdstagere, særligt i ikke-standard ansættelsesformer,

med plads til tilpasning i forhold til arbejdsmarkedet,



efterlevelsen gennem styrket håndhævelse, og



gennemsigtighed på arbejdsmarkedet og samtidig undgå, at pålægge arbejdsgi-

verne uforholdsmæssigt nye administrative byrder.

Forslaget skal erstatte det gældende ansættelsesbevisdirektiv (direktiv 91/533/EØF

om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejds-

kontrakten eller ansættelsesforholdet).

Det foreslåede direktiv består af 25 bestemmelser, inddelt i seks kapitler, med føl-

gende indhold:

I Kapitel I er der indledende bestemmelser om:



Artikel 1 beskriver direktivets formål og anvendelsesområde. Det fremgår, at

direktivet fastsætter minimumsrettigheder, der finder anvendelse på alle ar-

bejdstagere. Dog kan medlemsstaterne beslutte, at direktivets bestemmelser ik-

ke skal finde anvendelse på arbejdstagere med et ansættelsesforhold på 8 timer

eller derunder inden for én måned. Denne undtagelse kan ikke benyttes, hvis

der er tale om ansættelsesforhold, hvor der ikke på forhånd er fastsat en garan-

teret mængde betalt arbejde.



Artikel 2 indeholder en række definitioner.

Kapitel II vedrører oplysningspligten og formkrav hertil:



Artikel 3 fastsætter en pligt for arbejdsgiverne til at informere arbejdstagerne

om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal således

give oplysninger om fx arbejdssted, arbejdets art, dato for påbegyndelse af ar-

bejdsforholdet, eventuel prøvetid, uddannelsesmuligheder tilbudt af arbejdsgi-

kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår



veren, betalte orlovsmuligheder, opsigelsesvarsler, lønforhold, arbejdstider,

overtidsbetaling og eventuel kollektiv overenskomst, som regulerer arbejdsfor-

holdet.

Artikel 4 fastsætter, at oplysninger, der skal gives om arbejdsforholdet, skal

tilgå arbejdstageren i et dokument senest på dagen for arbejdsforholdets påbe-

gyndelse, eventuelt elektronisk. Medlemsstaterne skal udarbejde en skabelon

for et sådant dokument og gøre det tilgængeligt på en hjemmeside. Videre skal

medlemsstaterne gøre information om regler, herunder kollektive overenskom-

ster, som vedrører arbejdsforholdet, elektronisk tilgængelige.

Artikel 5 indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal meddele æn-

dringer i ansættelsesforholdet skriftligt, og at et dokument herom senest skal

tilgå arbejdstageren den dag, hvor ændringerne træder i kraft.

Artikel 6 oplister supplerende oplysninger, som skal gives til arbejdstagere, der

udsendes eller udstationeres til arbejde i en anden EU-medlemsstat eller i et

tredjeland, herunder arbejdstagere, der er omfattet af reglerne i udstatione-

ringsdirektivet (direktiv 96/71/EF). Oplysningerne, der skal tilgå arbejdstage-

ren før afrejse, omfatter oplysninger om fx løn efter medlemsstatens regler,

eventuelle godtgørelser, der er knyttet til udstationeringen, og om eventuel mu-

lighed for refundering af rejseudgifter, kost og logi m.v.

Kapitel III forholder sig til mindstekrav vedrørende mere specifikke arbejdsvilkår:



Artikel 7 fastsætter, at hvor et ansættelsesforhold er betinget af en prøvetid, må

denne ikke overstige 6 måneder. Medlemsstaterne kan dog fastsætte længere

prøvetid, hvor dette er begrundet i beskæftigelsens art eller er i arbejdstagerens

interesse.

Artikel 8 fastsætter, at en arbejdsgiver ikke må forbyde arbejdstagere at tage

beskæftigelse hos andre arbejdsgivere. Arbejdsgivere kan dog fastsætte betin-

gelser for uforenelighed, hvis disse restriktioner er berettigede ud fra legitime

hensyn, såsom beskyttelse af forretningshemmeligheder eller undgåelse af inte-

ressekonflikter.

Artikel 9 fastsætter, at en arbejdstager, hvis tidsplanen for arbejdet varierer

meget eller fortrinsvis fastsættes af arbejdsgiveren, kun kan pålægges arbejde,

når det er inden for visse fastsatte rammer (referencetimer og -dage), og når ar-

bejdstageren er varslet af sin arbejdsgiver i rimelig tid herom.

Artikel 10 fastsætter, at arbejdstagere efter 6 måneders anciennitet kan anmode

arbejdsgiveren om mere forudsigelige og trygge arbejdsvilkår. Arbejdsgiveren

skal som udgangspunkt svare skriftligt inden én måned.

Artikel 11 fastsætter, at hvor arbejdsgivere efter EU-regler, national lovgivning

eller kollektive overenskomster er pålagt at tilbyde arbejdstagerne uddannelse

med henblik på at udføre det arbejde, de er ansat til, skal en sådan uddannelse

tilbydes arbejdstagerne gratis.



Kapitel IV

–

Kollektive aftaler

–

fastsætter i artikel 12, at medlemsstaterne kan

overlade det til arbejdsmarkedets parter at indgå kollektive overenskomster, som

under hensyntagen til den overordnede beskyttelse af arbejdstagere fastsætter ret-

ningslinjer for arbejdstageres arbejdsvilkår, der er forskellige fra dem omhandlet i

artiklerne 7 til 11.

kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

Kapitel V er horisontale bestemmelser vedrørende direktivets håndhævelse og be-

skyttelsen af rettigheder efter direktivet:



Artikel 13 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre en retsstilling, som lever op

til direktivet, eventuelt ved at tilsidesætte individuelle eller kollektive aftaler.

Artikel 14 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre mekanismer ved manglen-

de rettidige oplysninger. Bestemmelsen opfyldes enten ved en formodningsre-

gel, hvor manglende oplysninger fortolkes i arbejdstagerens favør, eller at der

skal etableres adgang til en kompetent myndighed, der kan pålægge arbejdsgi-

veren at afgive de manglende oplysninger og i sidste ende pålægge en sanktion.

Artikel 15 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdstageren får ad-

gang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og klageadgang, med mulighed for

passende kompensation.

Artikel 16 fastsætter, at medlemsstaterne skal yde beskyttelse til arbejdstagere

og deres repræsentanter, mod ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side el-

ler skadelige følger, fordi de har indgivet en klage eller indledt andre retlige

skridt med det formål at sikre, at direktivet overholdes.

Artikel 17 fastsætter, at medlemsstaterne skal yde beskyttelse til arbejdstagere

mod at blive afskediget som følge af, at de har udøvet deres ret efter direktivet.

Hvor en arbejdstager mener at være uberettiget afskediget m.v., vil arbejdsgi-

veren skriftligt skulle begrunde afskedigelsen eller tilsvarende. Arbejdsgiveren

skal som udgangspunkt løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen er begrundet i

andre forhold.

Artikel 18 pålægger medlemsstaterne at fastsætte regler om sanktioner ved

overtrædelse af de nationale regler, som er fastsat efter direktivet. Sanktionerne

skal være effektive, proportionale og afskrækkende og kan have form af en bø-

de. De kan også omfatte betaling af kompensation.



Kapitel VI består i afsluttende bestemmelser - artiklerne 19 til 25 - af mere almen

karakter, således om fx direktivets gennemførelse, overgangsperiode, revision og

ikrafttrædelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages både af Europa-Parlamentet og Rådet i den almindelige

lovgivningsprocedure.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og tidsplanen for

Europa-Parlamentets behandling kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at der blev indført oplysningsfor-

pligtelser vedrørende arbejdsvilkår på EU-plan ved direktiv 91/553/EEC.

Den såkaldte refit-evaluering af nævnte direktiv har bekræftet, at en indsats på EU-

plan på dette område fortsat er nødvendig i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Der er behov for ændringer for at bringe direktivet i trit med den udvikling,

der er sket på arbejdsmarkedet siden dets vedtagelse i 1991, og afhjælpe de mang-

ler, der blev konstateret i Refit-evalueringen.

kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår

Om de yderligere, materielle rettigheder, som fremgår af forslagets Kapitel III, har

Kommissionen anført, at disse er berettigede på EU-plan, idet medlemsstaternes

indsats som reaktion på nye og ikke-standard ansættelsesformer ikke nødvendigvis

rummer samme grad af beskyttelse i form af gennemsigtighed og forudsigelighed

og vil kunne øge forskellene mellem medlemsstaterne med risiko for konkurrence

på grundlag af arbejdsmarkedsstandarder.

Virksomheder ville således kunne fortsætte med at konkurrere på ulige vilkår, hvil-

ket ville hæmme det indre markeds funktion.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

I dag gælder ansættelsesbevisloven (lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette

lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 240

af 17. marts 2010).

Loven implementerer det gældende ansættelsesbevisdirektiv (direktiv

91/533/EØF), men tillader samtidig implementering via kollektiv overenskomst. I

det omfang direktivet er implementeret ved overenskomst, finder loven ikke an-

vendelse.

Efter ansættelsesbevisloven skal alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en

varighed på mere end 1 måned og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden

for de seneste 4 uger overstiger 8 timer, underrettes skriftligt af deres arbejdsgiver

om alle væsentlige arbejdsvilkår.

Alle væsentlige oplysninger om ansættelsesforholdet skal gives senest en måned

efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Der er i loven nærmere redegjort for,

hvilke oplysninger der som minimum er omfattet af arbejdsgiverens oplysnings-

pligt.

Enhver ændring i de omhandlede forhold skal endvidere hurtigst muligt og senest 1

måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, meddeles skriftligt til lønmod-

tageren.

En lønmodtager kan tilkendes en godtgørelse, hvis arbejdsgiveren ikke har over-

holdt sin oplysningspligt. Godtgørelsen kan som udgangspunkt ikke overstige 13

ugers løn, men kan dog forhøjes op til 20 ugers løn, hvis der foreligger særligt

skærpende omstændigheder.

7. Konsekvenser

Direktivforslaget indeholder bestemmelser, der går videre end det gældende ansæt-

telsesbevisdirektiv, idet forslaget lægger op til:



En udvidelse af omfanget af de oplysninger, der skal tilgå arbejdstageren

skriftligt.



En udvidelse af den kreds, der skal have et ansættelsesbevis.

kom (2017) 0797 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår



Indsættelse

af definitioner, fx hvorledes ”arbejdstager” og ”arbejdsgiver” skal

forstås i forhold til direktivets anvendelsesområde.

Et fremrykket tidspunkt for, hvornår ansættelsesbeviset skal modtages.

Staten skal gøre skabeloner for ansættelsesbeviser og relevante regler, herunder

kollektive overenskomster, tilgængelige.

Nye mindsterettigheder for arbejdstagerne, fx om prøvetid, adgang til bibe-

skæftigelse, træning og oplæring mv.

Opdatering af bestemmelser om håndhævelse og beskyttelsen af arbejdstager-

nes rettigheder efter direktivet.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Eftersom forslaget introducerer nye regler end de gældende regler i ansættelsesbe-

visdirektivet forventes direktivet derfor at kunne få lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Direktivet vurderes at indebære behov for ændring af ansættelsesbevislo-

ven.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne få statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Afhængigt af bestemmelsernes endelige rækkevidde vil dette bl.a. kunne angå

konsekvenserne af tilvejebringelse af skabeloner, en udvidelse af den kreds, der

skal have et ansættelsesbevis, evt. fremrykning af informationstidspunktet for ar-

bejdsgiverne mv.

Omfanget heraf analyseres fortsat.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og

sociale forhold med frist den 26. januar 2018.

Folketinget vil modtage et opdateret grund- og nærhedsnotat, når høringssvarene er

modtaget og indarbejdet i notatet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslandes holdninger kendes endnu ikke.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark har en stærk og langvarig tradition for, at løn- og arbejdsvilkår reguleres

af arbejdsmarkedets parter gennem kollektive overenskomster. Det sikrer fleksibili-

tet og tilpasningsdygtighed i forhold til udviklingen på arbejdsmarkedet og en afba-

lancering af begge parters interesser. Denne tilgang vil være udgangspunktet for

den danske regerings holdning til Kommissionens forslag, der vil blive udbygget

yderligere, når den igangværende høringsfase er afsluttet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.