kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0279 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

(gensidig anerkendelse af elektroniske transportdokumenter)

KOM(2018) 279

Nyt notat

Resumé

Dato

J. nr.

Europa-Kommissionen fremlagde den 17. maj 2018 forslag om regulering af

elektronisk godstransportinformation. Forslaget er fremsat som led i 3. del af

vejpakken.

Forslaget bestemmer, at offentlige myndigheder skal acceptere godstrans-

portinformation i elektronisk form, når oplysninger om transport er krævet

af gældende lovgivning. Med henblik på sikker informationsudveksling inde-

holder forslaget krav til de systemer, som skal anvendes til den elektroniske

informationsudveksling.

Forslaget stiller ikke yderligere krav til dokumenternes indhold end de, der

gælder i dag, og det er valgfrit for godstransportoperatørerne, om de ønsker

at anvende elektronisk kommunikation.

Umiddelbart vurderes forslaget at have mindre lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser forventes for Danmark at være positive

i betydelig grad. De statsfinansielle konsekvenser for Trafik-, Bygge og Bolig-

styrelsen forventes ikke at overstige 1 mio. kr. årligt.

Regeringen er positiv overfor kommissionens forslag, som forventes at smi-

diggøre de administrative procedurer i forbindelse med grænseoverskridende

godstransport til gavn for det danske godstransporterhverv.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM nr. 279 af 17. maj 2018 fremsendt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om elektronisk godstransportinforma-

tion. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den 19. juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91, artikel 100, stk. 2 og arti-

kel 192, stk. 1, og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at det er en betydelig hin-

dring for det indre markeds funktion, at godstransportdokumenter ikke er digi-

taliseret. Kommissionen oplyser, at godt 99 % af grænseoverskridende trans-

portoperationer i EU stadig involverer papirbaserede dokumenter.

Kommissionen har i arbejdet med nærværende forslag identificeret to primære

udfordringer for anvendelsen af elektronisk godstransportinformation. Udfor-

dringerne består i, at der eksisterer en

fragmenteret lovramme

og et

fragmen-

teret IT-miljø

på tværs af medlemsstaterne.

Formål og indhold

Side 2/16

Det overordnede formål med forslaget er ifølge Kommissionen at udvide mu-

ligheden for at anvende digital teknologi til at fjerne eksisterende barrierer for

et velfungerende indre marked, fremme økonomisk modernisering og opnå

større produktivitet i transportsektoren.

Forslagets væsentligste elementer består i:

at forpligte offentlige myndigheder til at acceptere elektronisk gods-

transportinformation;

2. at sikre en ensartet gennemførelse af ordningen i unionen, og

3. at gøre IT-systemer og -løsninger anvendelige på tværs af unionen.

Ad 1)

Forslaget forpligter myndigheder til at modtage godstransportdokumen-

ter mv. i elektronisk form i de tilfælde, hvor eksisterende lovgivning kræver, at

godstransportinformationen skal gøres tilgængelig. Det er forventningen, at

anvendelsen af elektronisk godstransportinformation vil stige, når medlemssta-

ternes myndigheder forpligtes til at acceptere den.

Forslaget stiller desuden krav om, at myndigheder, erhvervsdrivende og eFTI-

udbydere (Electronic

Freight Transport Information),

der kommer i besiddelse

af elektronisk godstransportinformation, skal sikre fortrolighed om de oplys-

ninger, der behandles og udveksles.

Dokumenter og oplysninger skal behandles via en elektronisk løsning, som

kaldes eFTI-platforme, som udbydes af private eFTI-udbydere.

En eFTI-platform er en IT-løsning, der er beregnet til at behandle og formidle

elektroniske transportdokumenter. En eFTI-udbyder er en fysisk eller juridisk

person, der giver erhvervsdrivende adgang til eFTI-platformen. Forslaget fast-

sætter en række standarder, som platforme og udbydere skal leve op til, herun-

der at disse skal være certificerede.

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Forslaget forpligter

ikke

erhvervsdrivende til at anvende elektroniske informa-

tionsudveksling, men ved anvendelse af elektronisk informationsudveksling,

skal certificerede eFTI-platform og -udbydere benyttes.

Ad 2)

Med henblik på at sikre ensartet gennemførelse, forpligtes medlemssta-

terne til at akkreditere et eller flere certificeringsorganer. Organets opgave er at

certificere eFTI-platforme og -udbydere, hvis disse opfylder forordningens

krav. Organet nedsættes i privat regi, f.eks. af brancheorganisationerne. Om-

kostningerne afholdes af organisationerne selv, og vil i praksis kunne overføres

til de eFTI-udbydere og eFTI-platforme, der ønsker at blive certificeret. Certifi-

ceringsorganet skal akkrediteres i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008,

som for Danmarks vedkommende betyder, at det skal akkrediteres af Den Dan-

ske Akkrediteringsfond (Danak).

Ad 3)

Forslaget indeholder rammebetingelserne for de tekniske specifikationer,

som skal sikre interoperabilitet mellem IT-systemer på tværs af EU. De tekni-

ske specifikationer udarbejdes af Kommissionen, som tildeles kompetence til at

udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

Kommissionen bemyndiges til at udstede gennemførelsesretsakter om de eFTI-

datasæt og undersæt, som eFTI- platformene skal indeholde, herunder fælles

tekniske specifikationer for myndigheders adgang til eFTI-platforme, procedu-

rer for behandling af oplysninger, funktionelle krav til eFTI-platforme og eFTI-

udbydere, sikring af data, registrering af databehandlingsprocesser, beskyttelse

af data mod korruption, tyveri, utilsigtet tab, ødelæggelse og skade, og om be-

handling af data på EU’s officielle sprog.

Det foreslås desuden, at Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede

retsakter efter undersøgelsesproceduren for at supplere forordningen med reg-

ler om certificering, brug af kvalitetsmærker, fornyelse af certificering af eFTI-

platforme og regler om certificering af eFTI-udbydere. Undersøgelsesprocedu-

ren tillægger medlemsstaterne kompetence til at forhindre en delegeret rets-

akts vedtagelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Side 3/16

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art 294) medlovgiver. Det er Europa-Parlamentets Udvalg for Transport

og Turisme (TRAN), som behandler forslaget. Der foreligger endnu ikke en

udtalelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at medlemsstaternes unilaterale initiativer til at facili-

tere brugen af elektroniske informationsudveksling vil have begrænset effekt,

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

hvis en tilsvarende handling ikke finder sted i andre medlemsstater, hvis områ-

de også berøres af de relevante transportoperationer.

Selv hvis de fleste EU-medlemsstater vedtog lovgivning, der gjorde det lettere

at bruge elektroniske transportdokumenter, er der en stor risiko, for at hver

enkelt medlemsstat ved ensidig lovgivning vedtager forskellige krav for accept

af elektroniske dokumenter.

Det mest hensigtsmæssige niveau til at løse problemet på, er ifølge Kommissio-

nen på EU-niveau, da denne tilgang giver mulighed for at fastsætte fælles til-

gang og standarder for accepten af elektroniske transportdokumenter. I den

henseende viderefører og supplerer dette initiativ tiltag, der allerede er truffet

på EU-niveau for at sikre ensartede forhold for accept af elektroniske gods-

transportoplysninger og dokumenter, herunder ved at sikre tillid til de syste-

mer, der benyttes.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Side 4/16

Udveksling af godstransportinformation er omfattet af følgende regulering:

National lovgivning

•

Bekendtgørelse nr. 531 af 24. maj 2018 om visse former for kombine-

ret godstransport

Lov nr. 1122 af 18. september 2015 om fragtaftaler ved international

vejtransport (CMR-loven)

Bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskørsel

Bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om anvendelse af RID i natio-

nal transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v.

Bekendtgørelse nr. 601 af 23. juni 2009 om jernbanetransport af far-

ligt gods

Bekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 om vejtransport af farligt

gods

•

EU-lovgivning

•

Forordning (EU) No 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identi-

fikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på

det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

•

Forordning (EU) No 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-

toldkodeksen

Forordning 11/1960 vedrørende afskaffelse af forskelsbehandling

med hensyn til transportpriser og transportvilkår

Forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler

for adgang til markedet for international godskørsel (Der foreligger

forslag om revision af forordningen

–

forslag nr. 2017/0123 (COD))

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1998 af 5. no-

vember 2015 om detaljerede foranstaltninger til gennemførelse af de

fælles grundlæggende normer for luftfartssikkerhed

Forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

Forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen og dens gen-

nemførelsesretsakter og delegerede retsakter

Forordning nr. 164/2010 om tekniske specifikationer for elektronisk

skibsmelding for sejlads på indre vandveje

Forordning (EU) Nr. 1305/2014 af 11. december 2014 om den tekni-

ske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet tra-

fiktelematik for godstrafikken i jernbanesystemet i Den Europæiske

Union og om ophævelse af forordning (EF) nr. 62/2006

Side 5/16

•

Anden international regulering

•

Konvention om internationale jernbaneforbedringer (COTIF)

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

National lovgivning

Bekendtgørelse nr. 531 af 24. maj 2018 om visse former for kombi-

neret godstransport

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Bekendtgørelsens § 7 beskriver,

at der ved kombineret transport for fremmed regning skal udfærdiges et trans-

portdokument, som skal forelægge i to nummererede eksemplarer, hvoraf det

ene eksemplar skal følge varerne, og det andet skal opbevares i transportvirk-

somheden i to år regnet fra befordringsdagen. Transportdokumentets indhold

skal bekræftes ved stempling.

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Vedtagelse af forordningen kan medføre behov for en ændring af bekendtgørel-

se om visse former for kombineret godstransport.

Lov nr. 1122 af 18. september 2015 om fragtaftaler ved international

vejtransport

(CMR-loven)

CMR-loven gennemfører FN-konventionen af 19. maj 1956 om fragtaftaler ved

international godsbefordring ad landevej (CMR) i dansk ret. CMR-loven er

senest ændret ved lov nr. 1246 af 18. december 2012, hvorved en tillægsproto-

kol til den nævnte FN-konvention, der muliggør anvendelsen af elektroniske

fragtbreve i forbindelse med international vejtransport, blev gennemført i

dansk ret.

Det fremgår af CMR-lovens § 6, stk. 4, at oprettes et fragtbrev elektronisk, skal

fragtbrevet signeres elektronisk af fragtaftalens parter, og oplysningerne i det

elektroniske fragtbrev skal være tilgængelig for fragtaftalens parter. Fragtføre-

ren skal på afsenders anmodning udlevere en kvittering for godset samt alle

oplysninger, der gør det muligt at identificere forsendelsen og tilgå det elektro-

niske fragtbrev.

Om autentifikation af det elektroniske fragtbrev fremgår det af CMR-lovens §

6, stk. 5, at den digitale signatur, som skal anvendes, jf. § 6, stk. 4, skal være

baseret på den gældende ECES-standard eller opfylde kravene i forordning

(EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjene-

ster til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævel-

se af direktiv 1999/93/EF.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede forordning komplementerer

forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og

tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og

om ophævelse af direktiv nr. 1999/93/EF.

Det bemærkes, at CMR-lovens § 6 indhold og formkrav til fragtbreve skal ses i

sammenhæng med, at det fremgår af CMR-lovens § 5, stk. 1, at en fragtaftale

bekræftes ved fragtbrev. Efter § 5, stk. 2, er aftalen dog gyldig og underkastet

CMR-loven, selv om fragtbrev ikke er oprettet eller det ikke har det foreskrevne

indhold eller er bortkommet.

Det kan forventes, at en eventuel vedtagelse af forordningen vil medføre, at der

vil skulle foretages lovændringer af teknisk karakter i CMR-loven, herunder i

forhold til formkrav mv. for elektroniske fragtbreve.

Bekendtgørelse nr. 541 af 12. juni 2012 om anvendelse af RID i nati-

onal transport og transport af farligt gods i håndbagage m.v.

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om anvendelse af reglementet for

international transport af farligt gods med jernbane i national transport og

passagerers transport af farligt gods i håndbagage. Dokumenterne skal med-

Side 6/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

bringes under transporten og på forlangende forevises Trafik- Bygge- og Bolig-

styrelsen.

Vedtagelse af forordningen kan medføre behov for en ændring af bekendtgørel-

se.

EU-lovgivning

Forslaget komplimenterer ifølge Kommissionen den eksisterende EU-

lovgivning og supplerer visse transportsektorspecifikke EU-retsakter gennem

mere detaljerede funktionelle krav og tekniske specifikationer.

Forslaget ændrer ikke på eksisterende bestemmelser i relevante EU-retsakter,

men søger at sikre 1) at der fastsættes en ensartet lovramme for anvendelsen af

elektronisk godstransportinformation, for så vidt angår retsakter, som ikke

giver mulighed for at præsentere elektronisk information, eller retsakter, der

omfatter en sådan mulighed, men som ikke angiver eller i begrænset omfang

angiver, hvordan denne information skal præsenteres elektronisk; b) Interope-

rabilitet mellem forskellige IT-systemer; og c) Sammenhæng med Unionens

politik på andre områder.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets statsfinansielle konsekvenser forventes at være negative. De statsfi-

nansielle konsekvenser vil blive analyseret nærmere.

Forslagets statsfinansielle konsekvenser vil hidrøre fra udgifter til:



En akkrediterings- og certificeringsordning i regi af Danak.



Indretning af IT-systemer til modtagelse af elektronisk information.

Udgifterne afhænger af hver enkelt myndigheds eksisterende IT-

løsninger, hvor ofte de skal modtage elektronisk godstransportinforma-

tioner, og hvor avanceret en løsning myndigheden ønsker.



Indsamling og formidling af oplysninger om eFTI-udbydere og eFTI-

platforme samt indberetning herom til Kommissionen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen estimerer på baggrund af de forventede tekno-

logiske krav, at de økonomiske konsekvenser på styrelsens område, vil udgøre i

størrelsesordenen 0,2-1 mio. kr. årligt.

De statsfinansielle konsekvenser for øvrige myndigheder kendes endnu ikke.

De statsfinansielle konsekvenser ved forslaget afholdes, jf. budgetvejledningens

retningslinjer, indenfor ressortministeriets egne rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Side 7/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Fra 2018-2040 forventer Kommissionen på europæisk plan en miljøgevinst på

ca. 74 mio. euro. Det svarer forholdsmæssigt for Danmark til en miljøgevinst på

ca. 10 mio. kroner, men da Danmark i høj grad er digitaliseret i forvejen forven-

tes beløbet at være lavere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at forslaget samlet set vil have betydelige positive

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af administrative lettelser.

Regeringen vil analysere de erhvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Side 8/16

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport. Der er indkom-

met høringssvar fra følgende interessenter:

•

Danske Rederier

DTL-Danske Vognmænd

ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Dansk Erhverv

SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution

Dansk Industri

Danske Speditører

Danske Rederier har følgende bemærkninger til forslaget:

Danske Rederier er positive over for forslagets overordnede mål, som sigter

mod at simplificere udvekslingen af information mellem myndigheder og virk-

somheder og mindske de administrative procedurer. Formålet med forordnin-

gen støtter op om målet med revisionen af meldepligtsdirektivet, som er af stor

vigtighed og central for rederierhvervet.

Forslagene vil på sigt støtte op om realiseringen af EU's overordnede ambition

om at forbedre den multimodale logistikkæde og facilitere modalskiftet fra vej

til sø.

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Det er positivt, at oplysninger relateret til transport af gods inden for EU, her-

under ved transit, kan rapporteres elektronisk. Det bør også være en prioritet

for EU, at der opnås enighed om et format og indhold på tværs af medlemslan-

dene. Ellers kan det ende med en løsning, hvor der opstår flere forskellige elek-

troniske systemer / formater, hvilket kan resultere i en uacceptabel situation.

Det er ligeledes vores holdning, at dette forslag skal ses som led i forsynings-

kæder som helhed og således ligne systemer, som anvendes i andre dele af en

multimodal kæde for at sikre, at de enkelte dele af kæden er indbyrdes kompa-

tible.

Certificeringen af EFTI-platforme for at øge tilliden synes at være en fornuftig

udvikling. Vi anbefaler, at identitets- og adgangsstyringssystemet enten er det

samme eller i det mindste kompatibelt med andre systemer for at undgå dob-

belte administrative byrder for rederierne.

Forordningen fastslår, at medlemsstaternes kompetente myndigheder er for-

pligtet til at acceptere oplysninger vedrørende transport af gods, når de stilles

til rådighed elektronisk af de berørte erhvervsdrivende. Danske Rederier er

positive over for dette. Endeligt ønsker Danske Rederier at påpege, at løsningen

skal være teknologineutral og forenelig med morgendagens teknologi.

DTL-Danske Vognmænd har følgende bemærkninger til forslaget:

DTL forstår forslaget sådan, at det retter sig mod medlemsstaternes myndighe-

der og deres godkendelse/accept af elektroniske transportdokumenter.

Generelt er DTL positive overfor, at EU tager initiativ til en harmonisering for

elektroniske transportdokumenter, særligt i forhold til internationale transpor-

ter. Herved kan der spares administrative omkostninger, og kontrollen kan

blive styrket.

I dansk ret er der som udgangspunkt ingen kontrakt- eller formkrav. Fra dansk

side bør det sikres, at dette ikke påvirkes af nærværende forslag.

Forslaget rejser en række spørgsmål:

•

Finansieringen og udgifterne til forslaget? For erhvervslivet skulle

disse være en investering på EUR 4.4 milliarder til efter-levelse af

forordningen. Besparelsen for virksomhederne skulle være på EUR

20-27 milliarder kroner i perioden 2018-2040. Er det samme tidsho-

risont for investeringen på EUR 4.4 milliarder for erhvervslivet, og er

der kun udgifter for de virksomheder, som ønsker at indrette sig på

at anvende elektroniske trans-portdokument?

Side 9/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

•

Hvordan forholder forslaget sig i forhold til det elektroniske trans-

portdokument eCMR?

Forslaget vil tage lang tid at implementere

–

ifølge Kommissionen 4

år. Er det muligt med et mindre ambitiøst set-up og kompliceret løs-

ning, som kunne implementeres på mindre end 4 år?

Hvornår vil forslaget have effekt? Som nævnt overfor så vurderes be-

sparelsen for virksomhederne til at være på EUR 20-27 milliarder

kroner i perioden 2018-2040.

I forslaget foreslås en række delegerede retsakter til Kommissionen.

Man skal sikre sig, at disse delegerede retsakter kun vedrører

spørgsmål af teknisk karakter og indhold.

Side 10/16

•

ITD har følgende bemærkninger til forslaget:

Generelle bemærkninger: Initiativet vedrørende elektronisk godstransportin-

formation sigter mod forenklet udveksling af lovbestemt information om gods

mellem myndigheder og virksomheder. Formålet er at forbedre effektiviteten af

de administrative procedurer og sikre valide data ved for eksempel vejsidekon-

troller.

Transport- og logistikvirksomhederne vil desuden kunne drage fordel af min-

dre administrative byrder og udnytte digitale informationsflows til at effektivi-

sere forretningsgange. Kommissionen skønner, at Den digitale udveksling af

godstransportinformation kan spare mellem 75 og 102 millioner timer om året

i den europæiske transportsektor. Den foreslåede forordning skal fastlægge en

retlig ramme for elektronisk kommunikation og udveksling af lovgivningsrele-

vante oplysninger i forbindelse med godstransport på Unionens område ved at:

a) forpligte medlemsstaternes kompetente myndigheder til at acceptere lovgiv-

ningsmæssigt relevante oplysninger (for eksempel CMR-oplysninger), når de

stilles til rådighed elektronisk af de berørte virksomheder, b) fastlægge regler

for systemer, hvormed de berørte virksomheder kan sikre elektronisk adgang

til oplysninger og dokumentation om aktuelle transporter.

ITD kvitterer for, at Kommissionen lægger op til, at virksomhederne kan vælge,

hvorvidt de vil anvende elektronisk dokumentation og alene stiller krav om, at

når virksomhederne gør krævet (lovbestemt) information/dokumentation til-

gængelig elektronisk, så skal de gøre det på grundlag af data behandlet på en

certificeret eFTI-platform. Kommissionen foreslår et regelsæt, der baserer sig

på et certificerings-/akkrediterings- setup, hvor både eFTI-platforme og udby-

dere af systemer skal godkendes og registreres. Samtidig foreslås harmonisere-

de regler/systemer, som medlemsstaterne pålægges at anerkende (også i inter-

national transport). Selve forordningen indeholder ikke de specifikke regel-

sæt/rammer, men der lægges op til en række delegerede retsakter. Det vil i

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

praksis sige, at kommissionen ved hjælp af ekspertgrupper (som for eksempel

DTLF) udarbejder de nødvendige retningslinjer og bestemmelser, som løbende

evalueres af parlamentet, rådet og medlemsstaterne. Det er derfor alene prin-

cipperne, der fastlægges i forordningen

–

de detaljerede regler udarbejdes på

grundlag af forordningen og ekspertgruppernes arbejde. ITD støtter formålet

med forordningen særligt med henblik på effektiv og ensartet kontrol. Endvide-

re er det afgørende, at implementeringen af fremtidige eFTI-regimer fører til

lettelser af administrative byrder gennem digitalisering og udfasning af papir-

dokumentation omkring gods-, køretøjs- og førerdata. Det er vigtigt, at det sik-

res, at data alene kan tilgås og behandles af autoriserede brugere og i henhold

til klart definerede brugerroller og behandlingsrettigheder inden for eFTI-

platformen i overensstemmelse med de relevante lovkrav til dokumentation.

Efter ITD’s opfattelse bør myndighederne alene have adgang til lovgivnings-

mæssige oplysninger om en godstransportoperation, når denne adgang gives til

myndighederne af en virksomhed, der aktuelt er underkastet en kontrol. Med

andre ord at data og oplysninger anses som virksomhedernes ”ejendom” og

ikke skal gøres frit tilgængelige for myndighederne, med mindre det kræves i

forbindelse med en aktuel kontrol.

Da oplysninger om godstransportdata ofte er virksomheds- og konkurrenceføl-

somme data, skal det sikres, at systemerne indrettes, så data er sikret på pas-

sende vis, herunder mod uautoriseret eller ulovlig behandling og imod utilsig-

tet tab, ødelæggelse eller skade. ITD mener desuden, at kommissionen bør ind-

drage øvrig dokumentation og data i arbejdet. For eksempel myndighedsdo-

kumenter som køretøjsregistreringsattester, køretøjscertifikater og godkendel-

ser, førerkvalifikationer og så videre. Det synes urimeligt og uhensigtsmæssigt

alene at stille krav til digitalisering af dokumentation fra virksomhederne, der

skal gøres tilgængelig for myndighederne

–

uden også at omfatte myndigheds-

dokumenter, der skal anvendes af myndighederne indbyrdes, som det i dag er

pålagt føreren af et køretøj at medføre i papirform eller som smartcards.

Seneste eksempel er kravet om at medbringe periodesyns- og vejsidesynsrap-

porter, hvor medlemsstaterne fortsat kan vælge at kræve dokumentationen

fremlagt i papirform i henhold til 2014/47/EU.

Bemærkninger til de enkelte paragrafforslag:

Artikel 1: ITD kvitterer for, at forslaget fastsætter betingelser for, at medlems-

staternes kompetente myndigheder skal acceptere lovbestemte oplysninger,

når de stilles til rådighed elektronisk af de berørte virksomheder

–

også på

tværs af grænser.

Artikel 2: Ingen kommentarer. Da indholdet af kommende delegerede retsakter

er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommentarer.

Side 11/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Artikel 3: Ingen kommentarer.

Artikel 4: ITD støtter kravet om certificerede systemer og udbydere af digitale

platforme.

Artikel 5: ITD kvitterer for kravet om, at medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal acceptere oplysninger, der stilles til rådighed elektronisk af de

pågældende erhvervsdrivende i overensstemmelse med artikel 4.

Artikel 6: ITD støtter kravet om, at kompetente myndigheder, eFTI-udbydere

og berørte erhvervsdrivende skal træffe foranstaltninger for at sikre fortrolig-

heden af kommercielle oplysninger, der behandles og udveksles i overens-

stemmelse med forordningen.

Artikel 7: ITD støtter intentionen om harmoniserede/standardiserede eFTI-

datasæt, procedurer og regler for adgang til data. Da indholdet af kommende

delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommen-

tarer.

Artikel 8: ITD er positiv over de skitserede funktionskrav til eFTI-platforme. Da

indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold

for yderligere kommentarer.

Artikel 9: ITD er positiv over de skitserede krav til eFTI-platformsudbydere. Da

indholdet af kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold

for yderligere kommentarer.

Artikel 10-12: ITD støtter den foreslåede certificeringsmodel. Da indholdet af

kommende delegerede retsakter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderlige-

re kommentarer.

Artikel 13-17: Ingen kommentarer. Da indholdet af kommende delegerede rets-

akter er ukendte, tager vi dog forbehold for yderligere kommentarer.

ITD står gerne til rådighed for uddybende eller eventuel yderligere dialog, hvis

ønsket.

Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til forslaget:

Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 18. maj 2018 vedrørende

ovennævnte og har følgende bemærkninger hertil.

Dansk Erhverv støtter bestræbelserne på at etablere et paneuropæiske system

for elektroniske transportdokumenter. På længere sigt vil dette lette de admini-

strative byrder for både det offentlige og de private virksomheder.

Side 12/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Belært at tidligere erfaringer, fx udfordringer med implementeringen af de

elektroniske fragtdokumenter, anbefaler Dansk Erhverv, at man tager ud-

gangspunkt i en trinopdelt løsningsmodel, så man løbende har fremgang i pro-

jektet frem mod den totale implementering af alle dokumenter i alle lande i EU.

Dansk Erhverv mener ikke, at det er realistisk, at forslaget kan gennemføres på

4 år.

Dansk Erhverv hæfter sig ved, at det direkte pligtsubjekt er de nationale myn-

digheder, der skal stille de nødvendige faciliteter og ressourcer til rådighed for

det private erhverv. I den sammenhæng er det vigtigt at have in mente, at sy-

stemerne skal være valgfri for erhvervet, der derfor stadig skal have lov til at

anvende papirdokumentation eller, ift. den danske aftalelov, mundtlige aftaler.

Det gør sig særligt gældende for rent nationale transportopgaver, hvor der ikke

er behov for en stor mængde dokumenter og transporterne fx foretages af

vognmandsvirksomheder. I disse tilfælde vil et fuldintegreret system være en

stor administrativ og økonomisk byrde for vognmanden.

Det er nødvendigt at den elektroniske opbevaring og overføring af dokumen-

terne sættes op på en teknologineutral måde, der billigt og nemt kan integreres

i køretøjerne. En mulighed er at gøre det til en del af de kommende smart ta-

chografer. Da der stadig ikke er enighed om, hvornår disse skal være imple-

menterede, eller hvilke funktionaliteter disse skal have, skal der arbejdes på en

løsning, fx en hardware enhed i bilen

–

fastmonteret eller håndholdt (mobiler)

–

der kan læse af kontrolmyndighederne via tablets eller lignende.

Dansk Erhverv bemærker, at der ikke er klarhed over, hvor finansiering til dis-

se systemer skal komme fra. Såfremt de enkelte lande alene skal stå for disse,

så må det frygtes, at tidsplanerne bliver usikre og meget lange. Skal systemet

være effektivt skal der en anden form for økonomisk planlægning til.

Desuden vil både udgifter og besparelser være behæftet med stor usikkerhed,

da disse afhænger af erhvervets tilslutning til ordningen og nationalstaternes

egne gennemførelsesprocedurer.

Med hensyn til delegeringsbemyndigelsen til Kommissionen skal Dansk Er-

hverv bemærke, at denne kun bør omfatte rent tekniske og administrative æn-

dringer, der ellers ville forsinkes af lange hørings-processer.

SLD har følgende bemærkninger til forslaget:

På vegne af SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution, der tæller 15

af de største danske transport-, logistik- og distributionsvirksomheder inden

for vejgodstransportområdet, og som sekretariatsbetjenes i Dansk Erhverv, skal

jeg hermed gøre opmærksom på, at SLD støtter de af Dansk Erhverv fremsatte

bemærkninger i forbindelse med høringen vedr. EU-Kommissionens forslag til

forordning om gensidig anerkendelse af elektroniske transportdokumenter.

Side 13/16

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Dansk Industri har følgende bemærkninger til forslaget

DI Transport har modtaget ovennævnte forslag i høring og har på den bag-

grund følgende bemærkninger:

DI Transport kan støtte forslaget, der skal forbedre mulighederne for at bruge

digitale transportdokumenter i den internationale transport.

Adgangen til at benytte digitale transportdokumenter kan være med til at lette

de administrative byrder inden for især vejgodstransporten.

Det er endvidere DI Transports vurdering, at danske transport- og logistikvirk-

somheder vil stå stærkere i den internationale konkurrence ved bedre mulighe-

der for at anvende digitale transportdokumenter.

DI Transport skal opfordre til at fleste mulige dokumenter bliver om-fattet af

muligheden for digitale dokumenter. I den forbindelse er der især vigtigt at få

fremmet udbredelsen og anvendelse af digitale CMR-fragtbreve i EU.

Danske Speditører har følgende bemærkninger til forslaget:

Danske Speditører takker for modtagelse af høringsmateriale og skal nedenfor

afgive vores umiddelbare bemærkninger.

Danske Speditører er først og fremmest positive over for forslagets overordne-

de formål, der har til hensigt at fremme anvendelsen af et digitalt alternativ til

transportbranchens papirbaserede transportdokumenter. Kommissionen har

lokaliseret to drivende faktorer, der hindrer udviklingen af digitale transport-

dokumenter:

myndighedernes manglende godkendelse af digitale transport-

dokumenter

manglende samklang mellem forskellige IT-løsninger, der skal bære de

digitale transportdokumenter.

Side 14/16

Danske Speditører er enig i, at de to nævnte faktorer er væsentlige hindringer

for digitale transportdokumenter, men ikke i, at de er de eneste. Følgende kan

f.eks. nævnes:

manglende anerkendelse af digitale transportdokumenter i internatio-

nale konventioner på transportområdet

Papirdokumenter udgør grundlaget for dokumentation af andre forhold

tilknyttet transporten. F.eks. Køre/hviletid, cabotage-kørsel, kvittering

for godsets udlevering til modtageren

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Et papirbaseret transportdokument anvendes som betingelse for, at en

køber vil betale sælgeren for varen, eller som betingelse for, at trans-

portøren kan modtage betaling for transportens udførelse

Behov for originale stempler og underskrifter mellem erhvervsdrivende

Behov for originale stempler og underskrifter fra toldadministration,

f.eks. ved afslutning af T-1-forsendelser

Side 15/16

Samlet set er det vores opfattelse, at det papirbaserede transportdokument i

dag udgør et så integreret instrument i samhandlen mellem aktørerne i EU, at

det udarbejdede forslag alene vil få symbolsk betydning for den del af gods-

transporten, der reguleres af internationale konventioner. Da lovforslaget lige-

ledes alene fokuserer på udviklingen af digitale transportdokumenter, der hen-

holder sig til de af EU udarbejdede regelsæt, begrænses gennemslagskraften

yderligere (lovforslagets art. 1, stk. 2).

Ud fra dette perspektiv er det vores umiddelbare vurdering, at en digital omstil-

ling på transportområdet fortsat vil være i hænderne på branchens aktører, der

som korrekt anført i høringsmaterialet, møder udfordringer i form af manglen-

de anerkendelse fra myndighederne og manglende harmonisering af digitale

platforme.

Et forslag kunne derfor være, at EU-kommissionen inddrager de organisatio-

ner, der i dag koordinerer, vedligeholder og udvikler konventioner bag CMR-

loven, Luftfartslovens kap. 9 og Bilag 1, Sølovens kap. 13 og Cotif-CIM-reglerne

på jernbanetransport. Alternativt, at EU-komissionen udvælger en af de fore

transportformer, f.eks. vejtrans-porten, der rent geografisk er tilknyttet unio-

nens jurisdiktion.

Det skal bemærkes, at det siden ikrafttrædelsen af EU-forordning om digitali-

sering 1. juli 2016 har været muligt, formelt set, at samtlige EU-lande kunne

digitalisere transportdokumenter fuldt ud. Danske Speditører har efterfølgende

været i kontakt med sine europæiske søsterorganisationer med henblik på at få

afklaret, om der i deres lande er juridiske hindringer for, at digitale transport-

dokumenter ved landevejstransport kan anvendes som i Danmark til også at

omfatte f.eks. farligt gods (ADR) og cabotage. De indkomne svar viste, at prak-

sis i mange europæiske lande, herunder Sverige og Norge, lader meget tilbage

at ønske ud fra et dansk synspunkt. Den uensartede praksis i Europa med hen-

syn til gyldigheden af digitale transportdokumenter er en reel væksthæmmer,

der forsinker og besværliggør grænseoverskridende vejgodstransport.

Målet skal være, at alle lande som Danmark fuldt ud anerkender og muliggør at

fremlæggelse af alle former for transportdokumentation i en ren digital form i

praksis gøres lige så gyldig som papirbaserede dokumenter.

kom (2018) 0279 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om anvendelse af elektronisk godstransportinformation

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Side 16/16

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget. Det er Kommis-

sionens forventning, at medlemsstaternes holdning til forslaget vil afspejle gra-

den af digitalisering i den pågældende medlemsstat.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter målsætningen om at udvide brugen af digital teknologi med

henblik på at fjerne eksisterende barrierer for et velfungerende indre marked,

fremme økonomisk modernisering og for at opnå større produktivitet i trans-

portsektoren.

Regeringen er derfor positiv overfor forslaget, som ses at harmonere med rege-

ringens ambitioner på området for digital omstilling.

Danske virksomheder er langt fremme, når det kommer til digital omstilling, og

en vedtagelse af forordningen vil efter regeringens vurdering, føre til, at danske

transport- og logistikvirksomheder vil stå stærkere i den internationale konkur-

rence.

Muligheden for danske virksomheder for at anvende digitale transport-

dokumenter på tværs af EU vil lette administrative byrder for erhvervet og vil

kunne effektivisere forretningsgangene.

Det er vigtigt for regeringen, at forordningen munder ud i effektiv regulering og

ikke pålægger erhvervslivet eller staten unødige udgifter.

Regeringen vil arbejde for, at forordningen så vidt muligt bliver teknologineu-

tral og implementeres på en måde, der gør det omkostningseffektivt og nemt at

udveksle elektronisk godstransportinformation.

Regeringen er bekymret for, om forslaget i sin helhed kan implementeres på

fire år, og forudser, at det kan blive nødvendigt med en trinopdelt implemente-

ring, hvor forordningen f.eks. implementeres på én transportform ad gangen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.