Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3572 - økofin Bilag 1
Offentligt

26. oktober 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 7. november 2017

1) Modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende salg af varer og ydelser til

forbrugere

Generel indstilling

KOM(2016) 755, KOM(2016) 756, KOM(2016) 757

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet

2) Revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2017)536, KOM(2017)537, KOM(2017)538, KOM(2017)539

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

3) Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington, 12.-14. oktober 2017

Information fra Formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Revisionsrettens årsberetning for 2016

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Dagsordenspunkt 1:

Modernisering af momsreglerne for grænse-

overskridende salg af varer og ydelser til forbrugere

KOM(2016) 755, KOM(2016) 756, KOM(2016) 757

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde 1. december 2016 en pakke med tre lovgivningsforslag til moderni-

sering af momsreglerne for grænseoverskridende salg af varer og ydelser til forbrugere (især e-

handel)

Forbrugslandsbeskatning er i dag hovedreglen, når der sælges på tværs af grænser til forbrugere i

EU. Det betyder, at momsen betales i forbrugslandet, til dette lands sats. Pakken fastholder og

udbreder denne hovedregel.

Med pakken skal virksomhederne for det første have mulighed for at angive og afregne moms på

grænseoverskridende salg til forbrugere i EU via en såkaldt One Stop-Shop (OSS). Virksom-

hederne behøver derfor ikke længere momsregistreres i samtlige EU-lande, som de sælger til. For

det andet erstattes de nationale fjernsalgsgrænser, under hvilke virksomheder i dag betaler moms i

oprindelseslandet frem for forbrugslandet, med en fælles lavere grænse. For det tredje fjernes den

momsfritagelse, som der i dag er på såkaldte småforsendelser fra lande uden for EU. For det

fjerde forbedres det administrative samarbejde mellem skattemyndighederne i EU. For det femte

indføres en længere række mindre, tekniske justeringer i momsreglerne, som har til formål at gøre

det enklere for virksomhederne at sælge til andre EU-lande.

De overordnede formål med pakken er at lette de administrative byrder for virksomhederne, at

mindske mulighederne for momssvig og at sikre lige konkurrencevilkår.

Formandskabet har på baggrund af forhandlingerne mellem EU-landene fremsat et samlet

kompromisforslag vedr. alle tre forslag. Kompromisforslaget fastholder principperne i Kommissio-

nens forslag, men indeholder dog mange primært tekniske justeringer. Der er fortsat EU-lande,

der har forbehold over for dele af kompromisforslaget, herunder vedrørende import af småforsen-

delser. Fra dansk side kan man støtte principperne indeholdt i Kommissions forslag og videreført

i formandskabets kompromistekst og vil kunne tilslutte sig en løsning på linje med dette kom-

promis.

Der sigtes efter enighed om kompromisforslaget på ECOFIN 7. november 2017, men det er

usikkert om det kan opnås.

2. Baggrund

Pakken medfører ændringer i Rådets direktiv

2006/112/EF (”momsdirektivet”),

direktiv 2009/132/EF om anvendelsesområdet for visse momsfritagelser i

momsdirektivet, Rådets gennemførselsforordning (EU) nr. 282/2011 om foran-

staltninger til gennemførsel af momsdirektivet og Rådets forordning (EU) nr.

Et separat forslag vedr. moms på e-publikationer. blev offentliggjort som en del af pakken, men behandles for sig, jf.

samlenotat oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 16. juni 2017.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

904/2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende mer-

værdiafgift.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af momsdirektivet og forordningen om

administrativt samarbejde er artikel 113 i traktaten om den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF). I henhold til denne artikel vedtager Rådet med enstem-

mighed og efter høring af Europa-Parlamentet og det Økonomiske og Sociale

Udvalg, bestemmelser om harmonisering af medlemsstaternes regler på området

for indirekte skatter. Forslaget om ændringer i gennemførelsesforordningen er

baseret på artikel 397 i momsdirektivet. Ifølge denne artikel træffer Rådet med

enstemmighed og på forslag fra Kommissionen de foranstaltninger, der er nød-

vendige til gennemførelsen af momsdirektivet.

Pakken er et led i Kommissionens arbejde for at fremme et digitalt indre marked,

der bl.a. skal sikre bedre adgang til salg og køb af onlinevarer- og ydelser for virk-

somheder og forbrugere i EU

EU’s

gældende regler for moms på grænseoverskridende salg til forbrugere

EU-momssystemets hovedregel er forbrugslandsbeskatning,

når en virksomhed sælger græn-

seoverskridende til en forbruger i et EU-land, dvs. at salget pålægges moms i for-

brugslandet til dette lands momssats. Der gælder dog forskellige regler for hvor og

hvordan, der skal betales moms, alt efter om der er tale om varer eller ydelser, og

om sælgeren er en EU-virksomhed eller etableret uden for EU:



En EU-virksomhed,

der sælger

varer

til en forbruger i et andet EU-land (fx

Danmark), pålægges moms i

forbrugslandet

(fx 25 pct. dansk moms i Danmark),

når virksomhedens salg til forbrugslandet ligger over forbrugslandets fjern-

salgsgrænse (denne grænse skal ligge mellem 35.000 og 100.000 EUR og er fx i

Danmark 280.000 DKK). Dette kaldes

forbrugslandsbeskatning.

En EU-virksomhed,

der sælger

varer

til en forbruger i et EU-land, pålægges

moms i

virksomhedens land,

når virksomhedens salg til forbrugslandet ligger un-

der forbrugslandets fjernsalgsgrænse. Dette kaldes

oprindelseslandsbeskatning.

En EU-virksomhed,

der sælger

ydelser

til en forbruger i et andet EU-land, på-

lægges moms i enten forbrugerens land eller virksomhedens land, afhængig af

de konkrete ydelser. Salg af

elektroniske ydelser

pålægges moms i

forbrugerens

land.

Det sker via IT-systemet One Stop-Shop (OSS), så virksomhederne kan

nøjes med at blive momsregistreret ét sted i stedet for at skulle momsregistre-

res separat i hvert enkelt EU-land, hvor de sælger ydelserne. For salg af elek-

troniske ydelser gælder ingen fjernsalgsgrænser.



I relation til de nuværende momsregler er det i meddelelsen ”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra maj 2015

og i meddelelsen om en handlingsplan for moms ”Mod et fælles europæisk momsområde – De svære valg” fra april 2016

blevet tillagt stor vægt at overvinde de barrierer, der eksisterer for e-handel på tværs af landegrænserne, herunder at imøde-

gå byrdefulde momsforpligtigelser

og konkurrenceforvridning, der er til skade for EU’s virksomheder og forbrugere.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17



En virksomhed uden for EU,

der sælger

varer

til en forbruger i et EU-land, på-

lægges moms i

forbrugslandet

på et salg, når forsendelsens værdi ligger over

grænsen for småforsendelser (der skal ligge mellem 10 og 22 EUR og er fx i

Danmark 80 DKK). Når forsendelsens værdi er over 150 EUR skal der der-

udover også betales told. Momsen og tolden betaler transportøren når varen

indføres fysisk i EU.

En virksomhed uden for EU,

der sælger

varer

til en forbruger i et EU-land, på-

lægges

ingen moms,

når virksomhedens salg ligger under grænsen for småfor-

sendelser.

En virksomhed uden for EU,

der sælger

ydelser

til en forbruger i et EU-land,

pålægges som udgangspunkt

moms ligesom en EU-virksomhed.



De gældende regler ved grænseoverskridende salg til en dansk forbruger er illu-

streret i

figur 1.

Figur 1

Momsreglerne

–

danske privatpersoners grænseoverskridende køb af ydelser og varer (e-handel) (gældende regler)

Anm.: 1) De 280.000 DKK (ca. 37.500 EUR) er den danske fjernsalgsgrænse. EU-landenes fjernsalgsgrænser skal ligge mellem 35.000

EUR og 100.000 EUR. 2) For andre ydelser end elektroniske ydelser mv. gælder der en lang række særregler for de forskellige

ydelser, som ikke er medtaget her. 3) MOSS står for mini-OSS: Systemet gælder i dag kun for

elektroniske ydelser mv.,

dvs. elektroniske

ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester (fx download af film, musik og computerspil). 4) Reglerne om import af

småforsendelser indebærer momsfri import under en bagatelgrænse, som skal ligge mellem 10 og 22 EUR (80 DKK i Danmark).

Kilde: Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

3. Formål og indhold

A. Det nye momssystem for grænseoverskridende salg til forbrugere i EU

Konsekvensen af de foreslåede regelændringer er gennemgået i dette afsnit A. De

enkelte regelændringer uddybes efterfølgende i afsnit B. Regelændringerne fast-

holder og udbreder princippet om forbrugslandsbeskatning.



En EU-virksomhed,

der sælger

varer og/eller ydelser

til en forbruger i et andet

EU-land (fx Danmark), vil fortsat som hovedregel betale moms i

forbrugslandet

(fx 25 pct. dansk moms i Danmark). Det gælder, når virksomhedens samlede

årlige salg af varer og ydelser i andre EU-lande overstiger en ny EU-

fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR (75.000 DKK). De gældende nationale fjern-

salgsgrænser ophæves. Virksomheden vil som noget nyt få mulighed for at an-

give og afregne moms også af varesalget via en OSS, og behøver således ikke

momsregistreres i alle de EU-lande, den sælger til.

En EU-virksomhed,

der sælger

varer og/eller ydelser

til en forbruger i et andet

EU-land, pålægges moms i

virksomhedens land,

når virksomhedens samlede årli-

ge salg af varer og ydelser i andre EU-lande ligger under den nye EU-

fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR.

En virksomhed uden for EU,

der sælger

varer og/eller ydelser

til en forbruger i

et EU-land, pålægges moms i

forbrugslandet,

uanset forsendelsens værdi. Reg-

lerne om momsfri import af småforsendelser fjernes. Der vil være en mulig-

hed at angive og afregne moms via OSS for salg af ydelser og for salg af varer,

hvor forsendelsens værdi er under 150 EUR. For vare-forsendelser over 150

EUR vil der skulle betales moms og told som i dag, dvs. når varen indføres fy-

sisk i EU.



Kommissionens forslag til regler ved grænseoverskridende salg til en forbruger i et

EU-land, hvor principperne er fastholdt i formandskabets kompromisforslag, er

med Danmark som eksempel vist i

figur 2.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Tabel 2

De foreslåede momsregler

–

danske privatpersoners grænseoverskridende køb af ydelser og varer (e-handel) efter 2021

Danske forbrugeres e-handel i udlandet

Uden for EU

Varer/Ydelser

Virksomheden

sælger for

mindre end

10.000 EUR

inden for EU

Virksomheden

sælger for mere

end 10.000 EUR

inden for EU

Varer

Forsendelser

under

150 EUR

Forsendelser

over

150 EUR

Ydelser

Uanset

beløb

Moms til

sælgers land

Moms til DK

(OSS

)

Moms til DK

(OSS

)

Moms til DK

(Tolddeklara-

tion)

Moms til DK

(OSS

)

Anm.: 1) Nu alle ydelser, ikke kun elektroniske ydelser. 2) Fjernsalgsgrænsen vedrører nu det samlede salg til andre lande

inden for EU. 3) OSS systemet gælder med de nye regler for alle ydelser og ikke længere kun elektroniske ydelser

mv. 4) For vare-forsendelser på under 150 EUR vil der være mulighed for at tredjelandsvirksomheder kan anvende

OSS. For forsendelser derover skal der betales told via. en tolddeklaration, hvilket ikke kan ske via. OSS. 5) For

forsendelser under 150 EUR er det en mulighed, men ikke obligatorisk, at bruge OSS. For forsendelser over 150

EUR er det ikke en mulighed at bruge OSS.

Kilde: Skatteministeriet

B. Regelændringer, der medfører det nye momssystem, jf. afsnit A (punkt

1-3), samt regler om forbedret administrativt samarbejde og tekniske juster-

inger mv. (punkt 4-5).

Kommissionen foreslår følgende fem overordnede typer af ændringer til det eksis-

terende momssystem for grænseoverskridende salg til forbrugere, jf. nedenfor.

Disse uddybes efterfølgende. Medmindre andet er angivet følger ændringerne af

pakkens forslag om ændring i momsdirektivet (KOM(2016)757).

1. EU-landenes forskellige nationale fjernsalgsgrænser for

vare-salg,

som i

dag ligger mellem 35.000 og 100.000 EUR, og under hvilke virksomheder

betaler moms i deres hjemland frem for i forbrugslandet, erstattes af en

fælles, lavere grænse på 10.000 EUR for det samlede salg af

varer og

ydelser

til andre EU-lande.

2. Momsfritagelsen af småforsendelser fra uden for EU fjernes. Der skal så-

ledes herefter betales fuld forbrugslandsmoms på alle forsendelser af

varer

fra tredjelande til forbrugere i EU.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

3. Det eksisterende momssystem med moms-afregning gennem OSS for

elektroniske ydelser mv. udvides til alle

varer og ydelser.

Virksomheder,

der sælger til forbrugere i flere EU-lande, og hvor momsen skal betales i

forbrugerens land, vil således kunne nøjes med én momsregistrering i

OSS-systemet.

4. Samarbejdet mellem EU-landenes skattemyndigheder forbedres (forord-

ning om administrativt samarbejde).

5. Der foretages en længere række af tekniske justeringer og administrative

lettelser for virksomhederne, herunder ændring i gennemførelsesforord-

ningen.

1. EU-landenes forskellige nationale fjernsalgsgrænser erstattes af én fælles grænse

Kommissionen foreslår at fjerne de nationale fjernsalgsgrænser for salg af

varer,

som i dag ligger mellem 35.000 og 100.000 EUR, og erstatte dem med én fælles

EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR for virksomhedens

samlede

salg af

både varer

og ydelser

i alle andre EU-lande. Det betyder, at såfremt en

EU-virksomhed

sælger

varer og tjenester til forbrugere i alle andre EU-lande til et samlet beløb, som

overstiger 10.000 EUR årligt, skal virksomheden betale moms til forbrugernes

lande og efter disse landes satser. Hvis virksomhedens samlede salg af varer og

ydelser til andre EU-lande derimod ikke overstiger 10.000 EUR årligt, skal virk-

somheden betale moms i hjemlandet og efter hjemlandets satser. Kompromisfor-

slaget ændrer ikke Kommissionens forslag på dette punkt.

Hensynet bag erstatningen af de eksisterende nationale fjernsalgsgrænser med en

fælles, lavere grænse er bl.a., at det medfører øget forbrugslandsbeskatning i EU,

og derved at fordelen ved at etablere virksomheder i EU-lande med lave moms-

satser mindskes. Der er i dag en del variation i niveauet for de forskellige EU-

landes grænser. I Danmark er fjernsalgsgrænsen på 280.000 kr. (ca. 37.500 EUR), i

Storbritannien 70.000 GBP (ca. 94.800 EUR) og i Tyskland 100.000 EUR.

2. Reglerne for momsfritagelse af småforsendelser fra uden for EU ophæves

Kommissionen foreslår helt at fjerne bagatelgrænsen for momsfri import af

varer

(såkaldte småforsendelser) fra

lande uden for EU,

således at der betales moms til

forbrugslandet og med forbrugslandets satser af alle forsendelser fra tredjelande til

EU uanset værdi. Kompromisforslaget ændrer ikke Kommissionens forslag på

dette punkt.

Hensynet bag momsfritagelsen af småforsendelser har været, at det anses for at

være en uforholdsmæssig stor og omkostningstung administrativ byrde at opkræve

importmoms af forsendelser af lav værdi. Momsfritagelsen stiller dog EU-

virksomheder dårligere end deres konkurrenter, der er etableret uden for EU. Den

medfører også tabte momsindtægter pga. af fejl og svig. Fx er det et problem, at

tredjelandsvirksomheden angiver for lav en værdi på varen, således at den kan

importeres momsfrit under bagatelgrænsen, eller at tredjelandsvirksomheden an-

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

giver forsendelsen som værende en gaveforsendelse, der som udgangspunkt ikke

pålægges moms.

3. Udvidelse af det eksisterende OSS-system for elektroniske ydelser mv. til alle varer og ydel-

ser

Kommissionen foreslår, at

virksomheder i EU,

der sælger

varer og/eller ydelser

på

tværs af grænser til forbrugere i andre EU-lande, skal have mulighed for at anven-

de det forenklede afregningssystem OSS. Systemet anvendes i dag kun til elektro-

niske ydelser mv.

Det vil betyde, at virksomhederne ikke skal momsregistreres separat i alle de EU-

lande, som de sælger til, men kan nøjes med én enkelt momsregistrering i OSS’en i

sit eget hjemland. Det vil være en betydelig administrativ byrdelettelse: Kommis-

sionen vurderer omkostningerne ved at overholde de gældende momsforpligtelser

til 8.000 EUR i gennemsnit pr. år for hvert EU-land, som en virksomhed leverer

til. Det vurderes at være en væsentlig årsag til, at mange mindre virksomheder ikke

engagerer sig i fx e-handel af varer på tværs af grænserne.

Virksomheder uden for EU,

der sælger

varer og/eller ydelser

til forbrugere i EU, vil

få mulighed for at opkræve momsen af forbrugeren ved salget og efterfølgende

indbetale den ved anvendelse af OSS-systemet. For salg af varer gælder dette dog

kun på forsendelser med en værdi under 150 EUR (som ifølge EU-toldreglerne er

grænsen for, hvornår en vare fra uden for EU skal fortoldes). For vareforsendel-

ser hvis værdi overstiger 150 EUR, vil der som efter de i dag gældende regler skul-

le laves en tolddeklaration, som vil blive lagt til grund for momsbetalingen ved

importen. For disse forsendelser kan der ikke anvendes OSS.

Når momsen af varerne betales gennem OSS vil selve den fysiske import af varen

til EU være fritaget for moms, og ved passage gennem tolden skal det alene tjek-

kes, at fortoldningsangivelsen indeholder et OSS-registreringsnummer, ligesom

der skal foretages de almindelige toldprocedurer såsom sikkerhedstjek. Dette er i

modsætning til i dag, hvor det er

transportøren

der skal betale momsen, når varen

indføres i EU.

Muligheden for at tredjelandsvirksomheder kan anvende OSS på forsendelser

under 150 EUR gælder endvidere kun i visse tilfælde. Det er således alene en mu-

lighed for tredjelandsvirksomheder, der også har en etablering i EU, eller alterna-

tivt som udpeger en repræsentant/mellemmand etableret i EU som ansvarlig for

angivelse og betaling i OSS. Endelig er det også en generel mulighed for tredje-

landsvirksomheder fra lande, hvor EU har en aftale om administrativ bistand, fx

Norge og andre EØS-lande, uanset om disse har etablering i EU eller ej.

Formandskabets kompromisforslag tager udgangspunkt i de samme principper,

som fremgår af Kommissionens forslag. Som noget nyt er der i kompromisforsla-

get tilføjet en bestemmelse (artikel 14a), der fastsætter, at platforme, markedsplad-

ser mv. i momsmæssig henseende anses for at være sælgeren af de varer med vær-

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

di under 150 EUR, hvor en tredjelandsvirksomhed gennem platformen mv. sælger

varer til forbrugere i EU. Dette indebærer, at det er

platformen mv.

som skal regi-

streres i OSS for salget og bliver ansvarlig for angivelse og betaling af moms. Gi-

vet at det skønnes, at helt op til 80 pct. af alt salg af småforsendelser fra tredjelan-

de til forbrugere i EU sælges gennem sådanne platforme mv., er der tale om en

væsentlig administrativ lettelse for de enkelte tredjelandsvirksomheder.

Kommissionen vurderer, at disse platforme mv. har tilstrækkelige oplysninger om

salget til at være ansvarlige for momsangivelser og betaling gennem OSS. Det

vurderes endvidere, at platforme mv. bedre er i stand til at forstå reglerne og har

bedre it-systemer til indsamling og opbevaring af data end de enkelte ofte små

tredjelandsvirksomheder. Det vurderes derfor, at bestemmelsen vil sikre en relativ

høj grad af regelefterlevelse og dermed korrekt momsbetaling. Da de fleste salg fra

tredjelande vil blive momsbehandlet gennem platformene, må det formodes, at

antallet af forsendelser, der skal importmomsbehandles i forbindelse med import

af varen, kun forøges i meget begrænset omfang.

4. Øget koordinering mellem EU-landenes skattemyndigheder (i forordning)

Kommissionen foreslår regler, der skal forbedre EU-landenes skattemyndigheders

samarbejde og koordinering, og som også bl.a. vil gøre det mindre byrdefuldt for

virksomhederne at overholde de forskellige landes krav. Desuden foreslås indført

en gebyrordning, som en slags betaling til skattemyndighederne for at opkræve og

videresende beløb til forbrugslandene gennem OSS. Disse afhandles i

bilag 1.

5. En række tekniske justeringer og mindre administrative lettelser for virksomheder indføres.

Kommissionen foreslår derudover med pakken en række tekniske justeringer og

administrative lettelser for virksomheder. Disse afhandles i

bilag 2.

Tidspunkt for ikrafttrædelse

Kommissionen foreslår, at de forslag, der ikke umiddelbart medfører, at der skal

ske ændringer i det eksisterende OSS-system træder i kraft fra 1. januar 2018. Her

er tale om de ovenstående punkter 1 (fjernsalgsgrænserne), og nogle af de tekniske

justeringer i punkt 5 (punkterne a og b i bilag 2). Det bemærkes, at den nye fælles

EU-fjernsalgsgrænse på 10.000 EUR udelukkende implementeres for elektroniske

ydelser mv. fra 1. januar 2018, og for alle varer og øvrige ydelser fra 1. januar

2021.

De øvrige ændringer skal træde i kraft pr. 1. januar 2021. Det drejer sig om punk-

terne 3 (udvidet brug af OSS), 2 (reglerne vedr. import fra tredjelande), 4 (koordi-

nering og myndighedssamarbejde) og de tekniske justeringer i 5 (punkterne c, d og

e i bilag 2).

Som følge af at forhandlingerne om forslaget har taget længere tid end forudset af

Kommissionen, er det i formandskabets kompromisforslag foreslået, at de æn-

dringer, som ifølge Kommissionens forslag skulle træde i kraft 1. januar 2018, i

stedet træder i kraft 1. januar 2019. Der ændres ikke ved ikrafttrædelsesdatoen for

de øvrige bestemmelser,

jf. tabel 1.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Tabel 1

De foreslåede tidsfrister for implementering

Kommissionsforslag

1. Udvidet brug af OSS

2. Fjernsalgsgrænser

3. Import fra tredjelande

4. Administrativt samarbejde

1/1/2021

Elektroniske ydelser mv.: 1/1/2018

Andre ydelser, samt varer: 1/1/2021

1/1/2021

Kompromisforslag

1/1/2021

Elektroniske ydelser mv.: 1/1/2018

Andre ydelser, samt varer: 1/1/2021

1/1/2021

5. Tekniske justeringer

a), b): 1/1/2018

c), d), e): 1/1/2021

a), b):

1/1/2019

c), d), e): 1/1/2021

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med artikel 113 i TEUF. Ud-

talelsen forventes at foreligge inden udgangen af november 2017.

5. Nærhedsprincippet

Den danske regering finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. De administrative lempelser for erhvervslivet i form af ændringerne til

momsdirektivet kan alene opnås ved fælles regulering. Desuden medfører forsla-

get til ændringer af de fælles momsregler, at konkurrenceforvridning på baggrund

af momsen reduceres væsentligt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Momsområdet er EU-harmoniseret og implementeringen af de fælles EU-regler

findes i den danske momslov samt momsbekendtgørelsen. De foreslåede ændrin-

ger i momsdirektivet vil kræve ændringer i momsloven. Forordningen om admini-

strativt samarbejde og bekæmpelse af svig på momsområdet samt gennemførel-

sesforordningen er begge direkte gældende i Danmark og ændringer i disse vil

derfor ikke kræve ændringer i dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have positive statsfinansielle konsekvenser, som ho-

vedsagelig skyldes, at der til forskel fra i dag vil skulle betales moms af forsendel-

ser under 80 DKK fra tredjelande. Kommissionen forventer, at forslagene vil øge

EU-landenes samlede momsindtægter med 7 mia. EUR om året i 2021.

Nedsættelsen af fjernsalgsgrænserne vil på den ene side indebære en statsfinansiel omkostning ved at et større omfang af

salget til forbrugere i andre lande nu vil skulle pålægges moms i forbrugslandet i stedet for i Danmark, men samtidig en

statsfinansiel gevinst ved at et større omfang af salget til forbrugere i Danmark nu vil skulle pålægges moms i Danmark i

stedet for i andre EU-lande.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

De statsfinansielle omkostninger for de enkelte EU-lande bør være begrænsede,

eftersom udvidelsen af OSS-systemet er en udvikling af et eksisterende IT-system.

Det konkrete skøn for de statsfinansielle konsekvenser for Danmark er under

udarbejdelse og vil fremgå af lovforslag til gennemførelse af pakken.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

da det indfører et forbedret og mere robust momssystem i EU. Forslaget sikrer

mere lige konkurrencevilkår mellem virksomheder både i EU ved ophævelse af de

nationale fjernsalgsgrænser og indførelse af en fælles fjernsalgsgrænse, samt mel-

lem virksomheder i EU og uden for EU ved ophævelse af bagatelgrænsen for

momsfri import af småforsendelser. Endvidere vil ændringerne mindske risikoen

for fejl og svig og lette de administrative byrder for virksomheder og offentlige

myndigheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen forventer, at forslagene vil mindske de administrative byrder for

virksomhederne med 2,3 mia. EUR om året på EU-plan fra 2021. Dette vil pri-

mært være en følge af overgangen til det fulde OSS-system, der betydeligt mind-

sker behovet for flere separate momsregistreringer ift. i dag, herunder ved nu også

at omfatte fysiske varer og andre ydelser end elektroniske ydelser mv. En forbed-

ret konkurrenceevne ift. virksomheder i tredjelande skønnes endvidere at have

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet i EU. Det endelige

skøn vil fremgå af lovforslag til gennemførelse af pakken.

8. Høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet og SRF Skattefaglig Forening havde ikke bær-

mærkninger til forslagene. Dansk Erhverv, Dansk Industri, Foreningen af Statsau-

toriserede Revisorer og PostNord Danmark har afgivet høringssvar, der generelt

støtter op om forslaget formål. Disse er afhandlet i

bilag 3.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der overordnet er en bred opbakning til forslagene i pakken i

den form, som det forelægges ECOFIN, idet forslagene i pakken anses for at ud-

gøre en væsentlig forbedring af det nuværende system, som både vil komme virk-

somheder, statsfinanser og myndigheder til gavn.

Kompromisteksten for pakken indeholder de væsentligste principper og ændrin-

ger til momssystemet, herunder reglerne for beskatningssted, hvem der er ansvar-

lig for angivelse og betaling af momsen, principper for OSS-systemet og den nye

fælles EU-fjernsalgsgrænse.

Der er dog på nuværende tidspunkt fortsat enkelte EU-lande med forbehold over

for specifikke bestemmelser og visse lande er overordnet skeptiske over for hele

delen vedr. moms ved import fra tredjelande.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv overfor tiltag som medfører administra-

tive lettelser for erhvervslivet og sikrer et neutralt momssystem, der ikke er kon-

kurrenceforvridende til fordel for virksomheder etableret uden for EU eller virk-

somheder i andre EU-lande.

Ved at gøre det lettere og mere attraktivt for virksomheder og forbrugere at sælge

hhv. købe varer og ydelser på tværs af landegrænser, sikres danske virksomheder

og forbrugere bedre vilkår for handel på internettet.

Et neutralt momssystem opnås bedst ved at fremme forbrugslandsbeskatning

(destinationsprincippet), således at varer og ydelser, der forbruges i Danmark også

pålægges moms i Danmark. Regeringen kan derfor støtte, at den eksisterende ho-

vedregel om forbrugslandsbeskatning for grænseoverskridende handel med varer

og ydelser, der leveres til forbrugere her i landet, styrkes og udbredes, og at det

eksisterende elektroniske afregningssystem udvides.

For så vidt angår varer, har man fra dansk side under forhandlingerne arbejdet for,

at fjernsalgsgrænserne helt afskaffes. Regeringen kan som kompromis støtte, at de

nationale fjernsalgsgrænser for varesalg erstattes af en fælles EU-grænse på 10.000

EUR årligt, da denne er relativ lav og gælder for det samlede salg til alle andre

EU-lande, og det i den nuværende kompromistekst er fastsat, at overskrides græn-

sen, skal virksomhederne kunne anvende OSS umiddelbart derefter. På dansk

foranledning er alle medlemsstater desuden enige om, at der i gennemførelsesbe-

stemmelserne skal fastsættes stramme regler for, hvornår en virksomhed er invol-

veret i transporten af varen til forbrugeren, og der dermed er momsbetaling i for-

brugslandet.

For så vidt angår ydelser, hvor der i dag ikke er fjernsalgsgrænser, har man fra

dansk side under forhandlingerne arbejdet for at en sådan grænse ikke indføres,

alternativt at den bliver så lav som muligt. Andre medlemsstater har arbejdet for

en højere grænse. Regeringen kan som kompromis støtte den fælles EU-grænse på

10.000 EUR, idet dette vil stille det grænseoverskridende salg af varer og ydelser

lige, og meget små virksomheder, der sælger ydelser til forbrugere i andre EU-

lande, herunder elektroniske ydelser mv., vil kunne få administrative lettelser ved

at bruge eget hjemlands momssats.

Regeringen støtter afskaffelsen af bagatelgrænsen for momsfri import af småfor-

sendelser fra tredjelande. Det vil bidrage til mere lige konkurrence mellem EU- og

tredjelandsvirksomheder, samt reducere omfanget af fejl og svig.

For så vidt angår forordningen om administrativt samarbejde, er regeringen som

udgangspunkt positiv over for forslagene, som medfører administrative lettelser

for erhvervslivet, ligesom regeringen er positiv over for gennemførelses-

forordningen.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev senest orienteret om lovpakken i form af grund-

og nærhedsnotater oversendt til Folketinget 16. januar 2017.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Bilag 1. Øget koordinering mellem EU-landenes skattemyndigheder (i forord-

ning)

Virksomheder, der i dag anvender OSS-systemet til at angive og betale moms, kan

blive udsat for krav om udlevering af

regnskabsmateriale

og blive underlagt

administrative undersøgelser

både fra det det land, hvor de er OSS-registreret

samt alle forbrugslandene. Det er en administrativt byrdefuldt for virksomhederne

at interagere med flere landes skattemyndigheder, bl.a. pga. sproglige barrierer.

Kommissionen foreslår derfor, at OSS-registreringslandets skattemyndighed bli-

ver virksomhedens direkte kontakt og får ansvaret for at videreformidle oplysnin-

ger mellem virksomheden og skattemyndighederne i andre EU-lande. Forbrugs-

landes anmodninger om regnskabsoplysninger mv. skal således ikke længere gå

direkte til virksomheden, men gennem den hjemlige skattemyndighed.

For så vidt angår

kontrol af virksomheder

etableret i EU, kan forbrugslande i

dag uafhængigt af hinanden anmode om kontrol af en virksomhed. En virksom-

hed risikerer derfor med korte mellemrum at blive underlagt parallelle kontroller

på baggrund af anmodninger fra flere forskellige EU-landes skatteadministratio-

ner.

Kommissionen foreslår derfor ændrede procedurer for at sikre en mere koordine-

ret kontrolindsats. Hvis hjemlandet vil foretage en kontrol, skal alle forbrugslande

forinden orienteres herom, så de evt. kan deltage. Hvis et forbrugsland vil foretage

en kontrol i en virksomhed, skal dette oplyses til hjemlandets skattemyndigheder.

Hvis hjemlandet er enig i, at en kontrol bør foretages, skal de andre forbrugslande

orienteres herom, så de evt. kan deltage. Hvis hjemlandet ikke er enig, skal de

øvrige forbrugslande oplyses om dette, og en kontrol skal ikke finde sted, med-

mindre der er andre forbrugslande, som ønsker dette.

I formandskabets kompromisforslag er det oprindelige forslag modificeret ved, at

det foreslås præciseret, at et forbrugsland uanset identifikationsmedlemslandets

afvisning af kontrol altid kan gøre brug af alle nationale kontrolforanstaltninger,

herunder at anmode om regnskabsoplysninger, fakturaer mv. Der kan dog ikke

foretages fysiske kontrolbesøg.

Det foreslås endvidere (både i Kommissionens og formandskabets forslag), at

EU-landene skal give

Kommissionen adgang til data

i de kommunikations- og

informationssystemer, der er lavet til udveksling af oplysninger mellem medlems-

staterne. Formålet er, at Kommissionen skal kunne bruge data til statistik i forbin-

delse med diverse undersøgelser.

For så vidt angår

gebyrer,

har hjemlandets myndigheder siden 2015, og som en

overgangsordning, kunne tilbageholde en vis procentdel af alle indbetalinger i

mini-OSS-systemet, før det resterende beløb blev sendt til forbrugslandene. Pro-

centsatsen har været gradvis faldende og fra 1. januar 2019 slutter overgangsord-

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

ningen (fra 1. januar 2015 til 31. december 2016 var gebyret 30 pct. og fra 1. janu-

ar 2017 til 31. december 2018 er det 15 pct. Derefter er gebyret nul.). Ordningen

har skabt en del vanskeligheder rent systemmæssigt for myndighederne, især i

forbindelse med korrektioner af virksomhedernes angivelser og betalinger.

Kommissionen foreslår, at der indføres en permanent ordning gældende fra 1.

januar 2021, hvorefter hjemlandets myndighed kan opkræve et gebyr på 5 pct. af

den moms, der årligt er indbetalt og videresendt til forbrugslandene gennem OSS-

systemet. Kommissionen skønner, at dette gebyr vil skabe tilstrækkeligt incitament

for hjemlandets myndigheder til at foretage det nødvendige arbejde med OSS-

systemerne, håndtering af angivelser og indbetalinger og kontrol af virksomheder

mv., effektivt.

I formandskabets kompromisforslag er det foreslået, at gebyret ikke skal være

permanent, men alene for en 3-årig overgangsperiode. Det foreslås, at gebyret er 2

pct. i 2021-2023, men mulighed for forlængelse efter revision af ordningen.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Bilag 2. En række tekniske justeringer og administrative lettelser for virksomhe-

der.

Kommissionen foreslår derudover med pakken en række tekniske justeringer og

administrative lettelser for virksomheder. Af disse kan nævnes:

a) Tilladelse til at virksomheder beliggende i EU anvender sit hjemlands regler på

områder som fx

fakturering

opbevaring af regnskaber.

I dag skal virk-

somhederne overholde faktureringsreglerne i de potentielt mange forbrugs-

lande, de sælger til, og regnskabsmateriale vedrørende EU-salg skal opbevares

i en periode på 10 år, hvilket er langt over de nationale krav i de fleste EU-

lande.

b) Forenklede regler for

identifikation af kunder

(i gennemførelsesforordnin-

gen). Virksomheder der anvender OSS skal i dag indgive to separate beviser

for at fastslå kundens etableringssted, hvilket er byrdefuldt særligt for små

virksomheder. Kommissionen foreslår, at virksomheder der fremover anven-

der OSS med salg på op til 100.000 EUR samlet i EU, kun skal indgive ét be-

vis for, hvor forbruget finder sted.

c) En forenklet ordning for angivelse og betaling af moms ved import af varer

med en værdi under 150 EUR, fra lande uden for EU. Ordningen finder an-

vendelse når momsen ikke er betalt gennem OSS-systemet, men via

toldde-

klaration

og betaling af importmoms. Det foreslås, at postvæsenet eller kurer-

firmaer, der forestår importen og i den forbindelse skal opkræve moms af for-

brugeren og indbetale denne til skattemyndighederne, kan foretage månedlige

angivelser og betalinger i stedet for løbende angivelser for hver enkelt forsen-

delse.

Fristen for indsendelse af momsangivelsen

for salg gennem OSS-systemet

forlænges fra 20 til 30 dage.

e) Proceduren for foretagelse af

korrektioner i OSS-systemet

ændres. Korrek-

tioner af momsangivelser foretages i dag i den afgiftsperiode, som korrektio-

nen vedrører. Dette ændres til, at korrektionen foretages i den efterfølgende

angivelse, hvilket udgør en administrativ lettelse for virksomhederne.

I kompromisforslaget opretholdes de gældende regler for opbevaring af regn-

skabsmateriale for EU-salg i 10 år. Kompromisforslaget ændrer ikke Kommissio-

nens øvrige forslag til tekniske justeringer.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Bilag 3. Høringssvar

Dansk Erhverv (DE) er generelt meget positive overfor de foreslåede ændringer

om modernisering af momsreglerne for grænseoverskridende e-handel. DE be-

mærker, at der er behov for at lempe de administrative byrder, herunder de

momsmæssige byrder, ved e-handel over grænser, som mange mikrovirksomheder

og SMV’er kæmper med.

Endvidere bemærker DE, at det er vigtigt, at konkurrencen inden for e-handel

sker på lige vilkår. Danmark og andre højmomslande bliver udfordret af, at netbu-

tikker i lav-momslande under visse betingelser kan markedsføre sig og sælge til

forbrugere i EU-lande med høj moms uden at svare moms i forbrugslandet. Dette

gælder når de sælger vare under fjernsalgsgrænsen, men også når de sælger til for-

brugere i andre lande uden at være involveret i transporten af varen til forbruge-

ren (derved betales momsen i sælgerens land). DE mener ikke, at de foreliggende

forslag fra Kommissionen løser denne problemstilling fuldt ud, og opfordrer Skat-

teministeriet til igen at rejse det over for Kommissionen.

DE anser følgende som vigtige ændringer af de eksisterende EU-momsregler:

Udvidelse af det eksisterende system (Mini One Stop Shop) til OSS, der om-

fatter fjernsalg af varer og andre ydelser end elektroniske ydelser og til fjern-

salg af varer fra tredjelande samt indførelse af en forenklet ordning ved vare-

import, der ikke er afregnet efter det gældende system (jf. punkt 5c ovenfor).

Fjernelse af de gældende nationale fjernsalgsgrænser, som giver anledning til

forvridninger på det indre marked.

Indførelse af en forenklet momsordning, herunder en fælles fjernsalgsgrænse

på 10.000 EUR for fjernsalg af varer og elektroniske ydelser inden for EU, der

skal hjælpe små nystartede e-handelsvirksomheder, samt forenklede regler for

identifikation af kunder.

Fjernelse af den eksisterende momsfritagelse for indførsel af småforsendelser

fra leverandører fra tredjelande, som stiller EU-sælgere ringere.

Tilladelse til at EU-sælgere anvender deres hjemlands regler blandt andet i

forhold til fakturering og opbevaring af regnskaber.

Øget koordinering mellem medlemsstaterne ved kontrol af grænseoverskri-

dende virksomheder med henblik på at sikre en høj grad af overholdelse af

reglerne.

Dansk Industri (DI) støtter generelt EU-Kommissionens forslag, der af DI vurde-

res at være gennemarbejdede, sikrer en tiltrængt simplificering af reglerne for e-

handel med forbrugere og skaber mærkbare administrative lempelser for virksom-

hederne. DI støtter også de foreslåede forenklinger til de nuværende regler for

elektroniske services. Endvidere ser DI gerne forslagene gennemført hurtigst mu-

ligt. DI ser meget gerne implementeringen af en OSS, da overgang til forbrugs-

landsbeskatning kombineret med OSS vil sikre en fair konkurrence og gavne især

danske virksomheder på hjemmemarkedet og på andre EU-markeder. DI frem-

hæver forslagets potentiale til både at øge provenuet i EU og samtidig reducere de

administrative byrder.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Det understreges af DI, at det er forslagets elementer om brug af etableringslan-

dets regler og forenklede regler om korrektion af momsangivelser er vigtige ele-

menter i forhold til at reducere de administrative byrder. DI bemærker hertil, at

forslaget opfattes således, at de enkelte EU-lande er sikret en adgang til kontrol,

hvis etableringslandets kontrol er utilstrækkelig. DI efterspørger en adgang til in-

formation om lokale momssatser gennem en fælles momsinformationsportal. For

DI er det vigtigt, at de mindste virksomheder holdes ude af ordningen, idet de

administrative omkostninger ikke står mål med momsprovenuet. Den foreslåede

tærskelværdi, som dækker over den samlede EU-handel synes derfor at være for-

nuftig.

Vedrørende forslaget om at afskaffe af bagatelgrænsen for momsfri import fra

tredjelande støtter DI det overordnede formål. Dog bemærker DI, at der er en

række udfordringer, der skal løses inden forslaget kan vedtages. Der skal sikres

praktiske løsninger, hvorefter det er enkelt for logistikoperatører at kontrollere, at

momsen er afregnet og endeligt enkelt for den enkelte forbruger at kontrollere.

Implementeringen af afskaffelse af bagatelgrænsen bør koordineres med imple-

menteringen af de nye toldregler.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har ikke bemærkninger til det

konkrete forslag, men støtter bestræbelserne på at modernisere momssystemet og

mindske de administrative byrder for virksomheder og myndigheder.

PostNord Danmark (PND) er helt overordnet enig i, at der skal betales moms for

de varer som indføres til Danmark, således at konkurrencen mellem udenlandske

e-handelsvirksomheder og eksempelvis danske sker på et ensartet grundlag. PND

ser dog gerne, at den hidtidige grænse for momsfrie forsendelser på 80 DKK op-

retholdes, idet de administrative byrder ved opkrævning af momsen for de små

beløb vil være langt højere end værdien af forsendelsen.

Ifølge PND er der for PND på årsbasis tale om mere end 200.000 forsendelser

som er angivet til at have en værdi på under 80 DKK, som fremover enten for-

lods skal registreres i OSS-systemet eller fremover skal toldbehandles. Dertil

kommer et væsentligt større antal forsendelser som sendes som tunge brevforsen-

delser, til en angivet værdi på under 80 DKK, men som der ikke er nogen registre-

ring af, og hvor tilsvarende ændrede procedurer skal iværksættes. PND mener, at

en ophævelse af bagatelgrænsen for momsfri import må forventes at medføre

væsentlige forøgelse af omkostninger til fortoldning og et behov for udvidelse af

lagerkapaciteten for at kunne håndtere disse forsendelser.

PND bemærker som befordringspligtig postal operatør kun at have begrænset

eller ingen viden om de forsendelser, som ankommer til Danmark, men skal som

befordringspligtig virksomhed omdele forsendelserne. Det mener PND vil betyde,

at de vil modtage et stort antal forsendelser uden tilhørende toldpapirer.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Dagsordenspunkt 2:

Revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem

(ESFS)

KOM(2017)536, KOM(2017)537, KOM(2017)538, KOM(2017)539

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 20. september 2017 en pakke af ændringsforslag, der ændrer Det

Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). ESFS består af Det Europæiske Udvalg for Syste-

miske Risici (ESRB) og de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) for henholdsvis ban-

ker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de

nationale tilsynsmyndigheder.

Kommissionens forslag har til formål at styrke rammerne for arbejdet i ESFS. Det sker ved at

styrke ESA’ernes beføjelser med henblik på at opnå yderligere tilsynsmæssig ensretning i EU.

Konkret foreslås det at centralisere en række tilsynskompetencer direkte hos ESA’erne og ændre

ESA’ernes interne organisering for at

styrke den fælles EU-beslutningstagning.

Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA’erne i retning af direkte

opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget og fastlægge sin generelle holdning. Regeringen er i

gang med at udarbejde et grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Generelt støtter regeringen arbejdet i ESA’erne og støtter det overordnede formål om at styrke de

finansielle markeders funktion, markedsintegrationen, herunder i regi af kapitalmarkedsunio-

nen, finansiel stabilitet samt sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande.

Regeringen støtter, at ESA’erne får en større rolle i forbindelse med vurdering af tredjelandes

finansielle regler (ækvivalensvurderinger) og opfølgningsarbejde på disse samt, at der lægges op til

en øget inddragelse af repræsentanter for sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de

finansielle rammevilkår.

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at sikre ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene. Forslaget vurderes umiddelbart at gå

videre, end hvad der er behov for, herunder ift. tildeling af nye beføjelser til ESA’erne og generelle

beføjelser til ESA’erne på bekostning af de nationale myndigheder. Der vurderes generelt at

mangle tilstrækkeligt klare begrundelser for de foreslåede ændringer af et generelt velfungerende

system. Et flertal af EU-landene vurderes af samme årsag ligeledes at være kritiske over for

forslaget. Regeringen vil arbejde for at sikre, at der tages hensyn til kritikpunkterne.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Regeringen støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande, men vurderer ikke,

at udviklingen af de europæiske kapitalmarkeder nødvendiggør en yderligere tilføjelse af beføjelse

til det europæiske niveau, sådan som det foreslås i forslaget. Regeringen finder det i den forbindel-

se generelt vigtigt at sikre, at nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige admini-

strative eller økonomiske byrder, ligesom allerede vedtagne tiltag skal implementeres og behovet

for nye initiativer vurderes i lyset heraf.

Der ventes på ECOFIN at være en præsentation af forslaget fra Kommissionen efterfulgt af

umiddelbare bemærkninger til forslaget fra EU-landene. ECOFIN forventes at skulle drøfte

sagen igen senere på baggrund af tekniske drøftelser.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU styrket med etableringen i 2011 af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (European System of Financial Supervision

–

ESFS). Det bety-

der, at EU siden 1. januar 2011 har haft tre tilsynsmyndigheder (European Super-

visory Authorities

– ESA’erne) for hhv. banker (European Banking Authority –

EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European Insurance and Occupational

Pensions Authority

–

EIOPA) og værdipapirer og markeder (European Securities

and Markets Authority

–

ESMA).

ESA’erne bidrager generelt til supplering af de europæiske regler

på deres relevan-

te ressortområder i form af udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og tek-

nisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmonise-

ret anvendelse af de finansielle EU-retsakter.

ESA’erne har på enkelte snævert

afgrænsede områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurde-

ringsbureauer (ESMA).

Kommissionens forslag (der har form af et forslag, der samler ændringer til flere

retsakter, et såkaldt ”omnibusforslag”) lægger op til en omfattende revision,

der

også involverer ændringer af en række sektorlove vedrørende direktiv og forord-

ning om markeder for finansielle instrumenter (hhv. MIFID og MIFIR), pension

og forsikring (Solvens II-direktivet), prospekter (prospektforordningen) og finan-

sielle benchmarks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for euro-

pæiske fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF)

og langsigtede investeringer (ELTIF).

Kommissionens forslag følger op på en tidligere høring og evaluering af

ESA’ernes virke fra foråret 2017. Baggrundsnotat om Kommissionens høring om

ESA’erne, herunder regeringens svar i høringen, er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 15. maj 2017.

Kommissionen ser forslaget som en del af arbejdet med udvikling af en kapital-

markedsunion. Kapitalmarkedsunionen vedrører alle EU-lande og er en samlebe-

tegnelse for en lang række forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

til formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til

gavn for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for ESFS, særligt EBA, EIOPA

og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste ændringer af den finansielle lovgivning

og markedsforhold, arbejdet med udvikling af kapitalmarkedsunionen og i lyset af

UK’s udtræden af EU (Brexit). Kommissionen ønsker, at ESA’erne har de nød-

vendige beføjelser, struktur samt finansieringsmuligheder for at kunne styrke den

tilsynsmæssige ensretning i EU. Desuden lægges op til at styrke fokus på bæredyg-

tig finansiering, teknologisk udvikling (”FinTech”) og forbrugerbeskyttelse

i alle

ESA’ernes aktiviteter. Særligt ESMA tilføres en række yderligere kompetencer fra

de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skal ses i lyset af ambitionen om at styrke

arbejdet med at etablere en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.

Øgede kompetencer

Der lægges med forslaget op til at tilføre ESA’erne en række nye direkte tilsyns-

kompetencer samt øge kompetencerne på eksisterende områder, herunder følgen-

de:

Forslaget lægger op til at udvide ESA’ernes anvendelsesområde med en

række yderligere retsakter,

hvorved

ESA’ernes

tilsynsmæssige kompe-

tencer også gælder for disse retsakter

. Der er primært tale om retsakter,

som er vedtaget efter tilsynsmyndighedernes oprettelse og

hvor ESA’erne

i forvejen har visse kompetencer, som med ændringen opdateres.

Forslaget indeholder eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech

og bæredygtig finansiering

som en del af de generelle overvejelser og

hensyn, som ESA’erne skal tage i betragtning ifm. deres virke.

Der lægges op til at

udvide

ESMA’s direkte tilsynskompetencer

(som i

dag alene vedrører kreditvurderingsinstitutter og transaktionsregistre, samt

–

hvis EMIR2-forslaget

vedtages

–

også såkaldt centrale modparter fra

tredjelande

) til at omfatte områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i

særlig grad er tale om aktiviteter, der har grænseoverskridende karakter, er

Det drejer sig for om EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskri-

dende betalinger, det fjerde hvidvaskdirektiv og hvidvaskforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen.

For ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om

internationale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæi-

ske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og forordning nr. 648/2012 for så vidt angår procedurer og myn-

digheder involveret i autorisering af centrale modparter (CCP’er) og krav til anerkendelse af tredjelandes CCP’er. Grund-

og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2017.

Centrale modparter er finansielle virksomheder som står for afviklingen af en handel med finansielle instrumenter aftalt

mellem en køber og en sælger af et instrument

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

vigtige for det indre marked eller angår tredjelandsforhold. Det drejer sig

konkret om tilladelser/godkendelser, tilsynsmæssig og håndhævelsesaktivi-

tet på følgende områder:

Benchmarks,

dvs. et indeks, der bliver brugt som reference-pris i

finansielle kontrakter

: i) benchmarks fra tredjelande godkendt til

anvendelse i EU, og ii) såkaldte ”kritiske benchmarks”, fx EURI-

BOR, som er en referencepris for lån mellem europæiske banker

og potentielt også danske CIBOR, som potentielt kan blive udpe-

get som kritisk.

ii.

Prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse ty-

per af finansielle instrumenter

iii) prospekter for virksomhed in-

den for følgende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forsk-

ningsbaserede virksomheder og d) shipping.

iii.

Alternative EU-investeringsfonde

for henholdsvis ventureka-

pital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og langsigtede in-

vesteringer (ELTIF).

iv.

Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

Styrket rolle for

EIOPA i forbindelse med godkendelse af forsik-

ringsselskabers interne modeller

til beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer for alle tre ESA’er inden

for finansielle virksomheders

aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktiviteter

såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Med de nye beføjelser kan

ESA’erne

overvåge og, om nødvendigt, intervenere i de nationale tilsyns-

myndigheders praktiske arbejde på området og omstøde konkrete beslut-

ninger, hvis det vurderes nødvendigt.

Nye, udvidede kompetencer til ESA’erne ift. fastlæggelse af treårige

detal-

jerede tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale til-

synsmyndigheder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale stra-

tegier. Det kan i praksis lægge betydeligt stærkere bindinger på nationale

Et eksempel på en benchmark i form af et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter, er rente-

benchmarket CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate). Der findes også benchmarks for eksempelvis råvarer, hvor

benchmarks benyttes til at fastsætte prisen på eksempelvis olie, guld og fødevarer, ligesom valutaindeks udgør en type af

benchmark, når det danner grundlag for prissætningen i valutahandler.

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipai-

rer optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder informati-

on for at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om

betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligationer

og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest

er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx

til virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån.

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere denne

kapital efter en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen

daglige beføjelser eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity

fond), venturekapitalfond eller en hedgefond.

Det drejer sig konkret om såkaldte ”approved publication arrangements” (APA), ”consolidated tape providers” (CTP) og

”approved reporting mechanism” (ARM), som er specialiserede tjenester inden for

datarapportering, ligesom modtagelse af

transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos ESMA.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

strategier og arbejds- og tilsynsplaner, hvilket er mere vidtgående end

praksis i dag.

En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndig-

heder,

således at evalueringerne fremover vil skulle foretages af ESA-

ansatte og uafhængigt af eksperter fra de øvrige nationale tilsynsmyndig-

heder. I dag foretages

peer reviews

af eksperter fra tilsynsmyndighederne

(dog ikke fra deres egen myndighed).

Øgede

forpligtelser og beføjelser til ESA’erne for så vidt angår

ækviva-

lensvurderinger,

dvs. vurdering af hvorvidt et tredjeland har regler, der

svarer til EU-reglerne, hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang

til EU og virksomheder i EU adgang til tredjelande.

ESA’erne inddrages

således i større grad i selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det

opfølgende arbejde (efter at et givent tredjeland har fået en positiv ækviva-

lensvurdering) i form af løbende overvågning af udviklingen i tredjelandet.

I dag varetages denne overvågning af Kommissionen, men alene i et vist

omfang, som Kommissionen anser for utilstrækkeligt.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle

institutioner og for at uddele bøder,

hvis institutterne fx leverer util-

strækkelige eller misvisende oplysninger.

Forslag om udvidelse af ESA’ernes rolle i forbindelse med

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder), således at

ESA’erne fx

i øget omfang kan agere på eget initiativ og inkludere krav

om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller trækker beslutninger til-

bage.

Intern organisering af ESA’erne

Forslaget lægger op til markante ændringer i den interne struktur og kompetence-

fordeling i de tre ESA’er.

ESA’erne er i dag organiseret med

et Tilsynsråd for hver ESA, hvor højtstående

repræsentanter fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Forman-

den for hver ESA forbereder og er mødeleder ved møder i Tilsynsrådet. Hver

ESA har derudover et Styrelsesudvalg, hvor ESA’ens administrerende

direktør,

formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren har ingen stemme-

ret). Medlemmerne vælges af og blandt Tilsynsrådets medlemmer. Styrelsesudval-

gets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet,

herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af

arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør

udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer

begge den respektive ESA og ikke de nationale tilsynsmyndigheder.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

I Tilsynsrådet i hver ESA stemmes der i udgangspunktet med simpelt flertal (hvert

land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger, herun-

der vedtagelse af tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger, et kvalificeret

flertal som i EU’s Ministerråd (Rådet). I EBA’s Tilsynsråd er der derudover ind-

ført et krav om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle lande (dvs. de almindelige stemmereg-

ler), og herudover også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer inden

for det styrkede banksamarbejde (bankunionen) og et simpelt flertal af EU-

landene uden for det styrkede banksamarbejde. Fsva. Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA) skal mindst to af medlemmerne i Styrelsesudvalget endvi-

dere være fra EU-lande udenfor det styrkede banksamarbejde.

Kommissionens forslag indebærer flg. centrale ændringer i forhold til ovenstående

gældende organisering:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

til afløs-

ning for det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af

formanden for ESA’en og

et antal

fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og EIOPA og fem i ESMA) samt

Kommissionen, der deltager uden stemmeret. Direktionen skal ifølge for-

slaget forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale sig og

lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet, samt får pligt til i

ESMA at forberede beslutninger angående tilsynsmæssige forhold. Her-

udover tildeles direktionen også en række enekompetencer (som før lå hos

de nationale repræsentanter i Tilsynsrådet) herunder ift. sager vedrørende

anvendelse af EU-retsakter

(”Breach of Union Law”), tvistløsning, uaf-

hængige evalueringer, bødeudstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation

og outsourcing til tredjelande samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns-

og arbejdsprogrammer. På disse områder vil forslaget dermed medføre, at

Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale repræsentanter

–

ikke længere vil

have kompetence. I forhold til EBA genfindes fsva. den uafhængige direk-

tion ikke det eksisterende krav til repræsentation fra EU-lande uden for

det styrkede banksamarbejde, som aktuelt gælder

i EBA’s

Styrelsesudvalg.

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. al-

le medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer

uden stemmeret, herunder ECB og Kommissionen.

Det

dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s

tilsynsråd, men der indføres

et generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke delta-

ger i det styrkede banksamarbejde), der reelt betyder, at beslutninger ikke

som i dag kan udskydes pga. manglende tilstedeværelse. Det dobbelte fler-

tal finder ikke længere anvendelse for de områder, hvor den uafhængige

direktion har enekompetence, da disse beslutninger ikke længere træffes i

Tilsynsrådet, jf. pkt. A.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Styrket rolle

for ESA’ernes ”Stakeholder Groups”

(finansielle virk-

somheder og repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. fx at på-

pege overtrædelse af ESA’ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Ændret finansieringsmodel

Kommissionen foreslår at justere den nuværende finansieringsnøgle, hvor 40 pct.

finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale tilsyns-

myndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til

ESA’erne fra tilsynsmyndighederne) finansieret ved

afgifter betalt af den finansiel-

le sektor under tilsyn. Det foreslås, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40

pct., og at de resterende midler finansieres direkte af sektoren via en nøgle, som

skal nærmere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

Sektormidlerne deles op i årlige bidrag fra alle finansielle institutter omfattet af

lovgivningen, som ESA’erne har i deres ressort, samt i direkte bidrag for de finan-

sielle virksomheder, som foreslås underlagt direkte europæisk tilsyn.

Forslag til ændring af ESRB-forordningen

Kommissionen foreslår også en ændring af forordningen om Det Europæiske

Udvalg for Systemiske Risici (ESRB). ECB’s formand har i ESRB’s første år været

formand også for ESRB, først fem år som fastlagt i ESRB-forordningen og deref-

ter midlertidigt. I forslaget lægges op til, at ECB’s formand permanent bliver for-

mand for ESRB. Samtidig lægges der op til, at repræsentanter fra ECB/SSM (den

fælles tilsynsmyndighed i det styrkede banksamarbejde) og SRB (den fælles afvik-

lingsmyndighed i det styrkede banksamarbejde) får stemmeret i ESRB. I dag har

følgende stemmeret i ESRB: ECB’s formand og næstformand, formanden for

hver af de nationale centralbanker, Kommissionens repræsentant, formændene for

EBA, EIOPA og ESMA,

formanden og to næstformand for ESRB’s rådgivende

videnskabelige udvalg og formanden for ESRB’s rådgivende tekniske udvalg.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin

holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering af nærhedsprincippet udestår. Der udarbejdes grund- og

nærhedsnotat om forslaget, herunder vedr. nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hovedparten af den eksisterende lovgivning findes i de i omnibusforslaget angiv-

ne forordninger (dvs. de respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA,

EuVECA, EuSEF, ELTIF, benchmarkforordningen, prospektforordningen, MI-

FIR), der er direkte anvendelige i dansk ret. Den samlede pakke indeholder også

forslag til ændring af direktiverne Solvens II og MiFID II. Ændringer i disse to

direktiver vil efterfølgende skulle implementeres i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

En vedtagelse af omnibusforslaget forventes i sig selv at have begrænsede lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om forordninger, der finder direkte

anvendelse i dansk ret og som ændrer forordninger, der allerede er i kraft. Dog

kan det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning i den udstrækning, det

vedrører elementer, der oprindeligt stammer fra direktiver, der er implementeret i

dansk ret. Tilsvarende vil ændringer af direktiver medføre behov for tilpasning af

dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart ikke at medføre

konsekvenser for EU’s budget,

og dermed de danske statsfinanser. Det skyldes, at der lægges op til, at udgifterne

til tilsynsarbejdet dels bliver markedsfinansieret, dels at andelen fra EU budgettet

maksimalt vil udgøre samme andel som i dag (40 pct.), som fastsættes forud i den

flerårige finansielle ramme for EU-budgettet (Multiannual Financial Framework -

MFF).

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes fortsat, om forslaget kan forventes at have samfundsøkonomiske

konsekvenser. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder

vedr. de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis nærmere om-

fang fortsat vurderes, fx som følge af direkte tilsynsbeføjelser

til ESA’erne på visse

områder, ny finansieringsstruktur, øgede muligheder for indberetninger fra de

finansielle virksomheder under tilsyn og ændring af procedurerne ifm. outsour-

cing. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder vedr. de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag til ESFS revision har været i skriftlig høring i EU-

specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger 11. oktober

2017. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, hvor høringssvarene

vil indgå.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af EU-landene forventes overordnet at være kritiske over for forslaget,

herunder særligt de foreslåede udstrakte beføjelser til ESA’erne på bekostning af

de nationale tilsynsmyndigheder. Enkelte lande forventes omvendt generelt at

støtte store dele af Kommissionens forslag.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget og fastlægge sin holdning til de

forskellige områder af forslaget. Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotat

om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Generelt støtter regeringen arbejdet i ESA’erne, som vurderes at have spillet en

vigtig rolle i forhold til at udvikle det indre marked på det finansielle område og i

at understøtte en ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene. Det vurderes

generelt,

at ESA’erne allerede har de tilstrækkelige tilsynsværktøjer og økonomiske

ressourcer til at udføre deres opgaver.

Regeringen støtter generelt det overordnede formål om at skabe mere effektive

finansielle markeder, styrke markedsintegrationen, den finansielle stabilitet samt

sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande. Ligeledes støtter regeringen

ESA’ernes arbejde med at udvikle det indre marked for finansielle tjenester og en

ensartet tilsynsmæssig praksis på tværs af grænserne i EU.

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det overordnede formålene med ESFS, herunder sikre en

ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene.

Regeringen støtter, at ESA’erne får en større

rolle i forbindelse med ækvivalens-

vurderinger, da de i kraft af deres ekspertise vil kunne bidrage til de tekniske vur-

deringer, ligesom det støttes at ESA’erne får ansvar for et forbedret opfølgnings-

arbejde på evalueringerne.

Regeringen støtter, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for

sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Regeringen deler omvendt i udgangspunktet den kritiske holdning hos et flertal af

lande ift. de omfattende beføjelser

til ESA’erne, herunder omfanget af direkte

tilsynskompetencer. Indførelse af en uafhængig direktion uden deltagelse af re-

præsentanter fra de nationale myndigheder, som har viden om nationale forhold

og markeder, vurderes også at gå længere end nødvendigt for formålet med for-

slaget, ligesom der mangler klare begrundelser for de omfattende ændringer af et

ellers velfungerende system. Det drejer sig eksempelvis om udvidede kompetencer

til ESA’erne vedr. fastlæggelsen af nationale strategi-,

tilsyns- og arbejdsprogram-

mer, godkendelse af interne modeller for forsikringsselskabers opgørelsen af kapi-

talkrav, godkendelse og tilsyn med visse prospekttyper, kritiske finansielle bench-

marks samt delegation og outsourcing-arrangementer. Regeringen vil arbejde for

at sikre, at der tages hensyn til de nævnte kritikpunkter.

Kritikpunkterne ændrer ikke på, at regeringen støtter arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion for alle EU-lande. Det er dog regeringens vurdering, at ud-

viklingen af de europæiske kapitalmarkeder ikke nødvendiggør en yderligere tilfø-

jelse af beføjelser til det europæiske niveau, sådan som det foreslås i forslaget.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Regeringen finder det i den forbindelse generelt vigtigt at sikre, at nye forslag til-

fører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller økonomiske byr-

der. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi sam-

menlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som op-

følgning på krisen. Allerede vedtagne tiltag bør implementeres først og behovet

for yderligere initiativer vurderes i lyset heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Bag-

grundsnotat om Kommissionens høring om ESA’erne, herunder

regeringens svar

i høringen, er oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. maj 2017.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Dagsordenspunkt 3:

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington 12.-

14. oktober 2017

1. Resume

Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på

møderne i IMF’s mini-

sterkomité (IMFC) og mødet

for G20’s

finansministre og centralbankchefer 12.-14. oktober

2017 i Washington, DC. Drøftelserne fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle øko-

nomisk-politiske udfordringer. Centralt for drøftelserne var, at man bør anvende det økonomiske

opsving til at gennemføre reformer, der sikrer vedvarende økonomisk fremgang.

2. Baggrund

Det estiske EU-formandskab og Kommissionen ventes på ECOFIN at orientere

om drøftelserne på

møderne i IMF’s ministerkomité (IMFC) og mødet for

G20’s

finansministre og centralbankchefer 12.-14. oktober 2017 i Washington, DC.

3. Formål og indhold

IMFC

Drøftelserne på IMFC fokuserede på den globale økonomi og de aktuelle øko-

nomisk-politiske udfordringer for IMF-landene. Centralt for drøftelserne var, at

man bør anvende den forbedrede økonomiske situation til at gennemføre refor-

mer, der sikrer større økonomisk modstandsdygtighed, reducerer risici og øger

den potentielle økonomiske aktivitet.

Det offentliggjorte kommuniké fra møderne i IMFC lægger vægt på følgende:

Den globale økonomi

Det globale økonomiske opsving fortsætter. Øgede investeringer, handel og indu-

striproduktion styrker sammen med stigende tillid blandt forbrugere og virksom-

heder udsigterne for verdensøkonomien. Genopretningen er dog endnu ikke fuld-

stændig, inflationen ligger fortsat under målsætningen i de fleste avancerede lande,

og den potentielle økonomiske vækst er fortsat lav i mange lande. På kort sigt er

risiciene generelt balancerede, men på mellemlangt sigt hælder de til den negative

side, og der er stigende geopolitiske spændinger.

Økonomisk politik

Kommunikéet fremhæver, at det økonomiske opsving udgør en mulighed for at

adressere negative risici, herunder gennem øget modstandsdygtighed og centrale

strukturreformer, der kan øge vækstpotentialet. IMF-landene vil styrke forpligtel-

sen til at skabe stærk, holdbar, balanceret, inklusiv og jobskabende vækst. Man vil

anvende alle relevante politikinstrumenter

–

pengepolitik og finanspolitik samt

strukturreformer. Landene bekræfter også forpligtelsen til at undgå indadskuende

politikker og bevare global finansiel stabilitet. Der henvises til G20-

konklusionerne fra topmødet i Hamborg om at arbejde for at øge handelens bi-

drag til økonomierne.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Pengepolitikken bør forblive lempelig i de lande, hvor inflationen ligger under

målsætningen og den økonomiske aktivitet ligger under det potentielle niveau.

Finanspolitikken bør, under hensyntagen til landenes gældsholdbarhed, anvendes

fleksibelt og vækstfremmende, samtidig med at den styrker modtandsdygtighed og

undgår at virke konjunkturforstærkende. For at fremme produktivitet og inklusion

bør prioriteterne for finanspolitikken være at understøtte investeringer af høj kva-

litet, strukturreformer, herunder effektive skattesystemer og fremme af erhvervs-

deltagelsen. Veltimede og landespecifikke strukturreformer bør sigte efter at løfte

produktivitet, vækst og beskæftigelser samt at øge konkurrence og markedsad-

gang.

Kommunikéet understreger også det fortsatte arbejde med at adressere sårbarhe-

der i den finansielle sektor, herunder kriseefterhænget i de avancerede økonomier,

og at overvåge de potentielle risici fra de lave renter og den lempelige pengepoli-

tik. Der henvises til det igangværende arbejde med at implementere de udestående

tiltag vedr. reformer af den finansielle sektor. IMF-landene vil implementere poli-

tikker, der understøtter en omstillingsparat og kvalificeret arbejdsstyrke og styrker

inklusion, så alle får del i gevinster fra teknologiske fremskridt og økonomisk inte-

gration. Der henvises endvidere til arbejdet med de fælles udfordringer ifm. fx de

bæredygtige udviklingsmål, international beskatning (inkl. udfordringerne fra digi-

talisering), kampen mod terrorfinansiering mv.

IMF’s arbejde

Det fremhæves i IMFC-kommunikéet, at IMF har en vigtig rolle i forhold til at

understøtte landene med at gribe de muligheder, som følger af det økonomiske

opsving. Bl.a. fremhæver IMFC støtte til

IMF’s arbejde

med at analysere årsagerne

til den lave produktivitetsvækst i mange lande og at understøtte landene i at identi-

ficere nødvendige strukturreformer.

Det gælder også IMF’s arbejde med at facili-

tere multilaterale løsninger til håndtering af de globale udfordringer

og IMF’s ar-

bejde med at assistere lavindkomstlande, samt små og usikre stater.

G20

Der er ikke udsendt et kommuniké efter mødet mellem finansministrene og cen-

tralbankcheferne fra G20-landene i forbindelse med IMF-årsmødet.

Temaerne for G20-mødet var i høj grad de samme som IMFC. Det gælder bl.a. de

generelle økonomiske udsigter og udfordringer, den globale finansielle arkitektur,

samt status på det globale arbejde med finansiel regulering og standarder. Det

gælder herudover arbejdet med det tyske G20-formandskabs Afrika-initiativ

(”Compact with Africa”), der skal bidrage til at sikre udvikling, investeringer og

vækst i Afrika.

Det ventes, at Kommissionen og formandskabet på ECOFIN vil give en mundtlig

tilbagemelding på drøftelserne på G20-mødet.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Overordnet ventes

IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne for finans-

ministre og centralbankchefer til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne for finansmini-

stre og centralbankchefer til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedr. ECOFIN’s

forberedelse

af IMF- og G20-møderne 12.-14. oktober 2017

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 6. oktober 2017 forud for

rådsmødet (ECOFIN) 10. oktober 2017.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Dagsordenspunkt 4:

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemfø-

relsen i 2016

1. Resume

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 7. november 2017 at præsentere sin årsberetning om

EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2016. Præsentationen forventes taget til efterretning

af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet

på ECOFIN i begyndelsen af 2018.

Revisionserklæringen for 2016 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne samt udgiftsområderne ”naturressourcer – markedsstøtte og direkte støtte” og

administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden væsentlige fejlforekomster med en

estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ erklæring om betalingernes

lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”,

”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressourcer –

udvikling af landdistrikter,

miljø,

klimaindsats og fiskeri” samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse

udgiftsområder overstiger 2 pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne

baserer sig på en stikprøve fra en række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltnin-

gen i hvert medlemsland.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 3,8 pct. i

2015 til 3,1 pct. i 2016. Fejlraterne er faldet inden for alle budgettets udgiftsområder. I ca.

halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsentlighedstærsklen på 2 pct., og

Retten afgiver derfor for første gang en erklæring med forbehold i stedet for en afvisende erklæring.

Retten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgifter, hvor forvalt-

ningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er næsten lige fejlbehæftede. Der påpeges

derimod igen en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet der på tværs af alle

udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forskningsprogrammer og struk-

turfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen). Revisionsretten kon-

staterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde benyttet alle tilgænge-

lige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig lavere.

Regeringen finder det ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgi-

ver en negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2015 til

2016. Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Svig er forsætlig vildled-

ning for vindings skyld. Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en

revisionserklæring med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at

alle tilgængelige instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at foku-

sere på regelforenkling.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

2. Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten forventes på ECOFIN den 7. november 2017 at præsentere sin

årsberetning

om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2016. Rådet for-

ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-

ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-

sionen for budgetgennemførelsen i 2016. Henstillingen forventes behandlet på

ECOFIN i starten af 2018.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et

retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-

nes fejlenes estimerede

indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den

mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for tiende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den esti-

merede fejlrate er under 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a

”konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse”; 1b ”økonomisk, social og terri-

torial samhørighed”, godtgørelsesbetalingerne under 2 ”naturressourcer” samt

4 ”et globalt Europa”.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,1 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2015 lå den anslåede fejlforekomst på 3,8 pct.,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Figur 1

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2006-2016)

Pct.

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Øvre fejlgrænse

Mest sandsynlige fejlforekomst

Nedre fejlgrænse

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF,

Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig,

som i fornødent omfang efterforsker og

følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2016 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,1 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (4,8 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,1 pct.),

jf. figur 2.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Figur 2

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014, 2015 og 2016 (pct.)

Pct.

5,6

5,7

5,2

4,4

3,8

3,1

4,4

4,1

3,6

2,9

2,5

2,7 2,8

2,1

4,8

0,5 0,6

0,2

Total

1a Konkurrenceevne 1b Økonomisk, social 2 Naturressourcer

for vækst og

og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014 - fejlforekomst

2015 - fejlforekomst

4 Globalt Europa

5 Administration

2016 - fejlforekomst

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Der er sket et fald inden for alle udgiftsområder sammenlignet med de foregående

år. Den anslåede fejlrate er faldet med mellem 0,3 og 0,7 procentpoint.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter

udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og forklarer sammenlagt 82 pct. af

den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2016)

16%

1a Konkurrenceevne

1b Samhørighed

36%

2 Naturresourcer

4 Et globalt Europa

43%

Andet

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (4,8 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (43 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,5 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (36

pct.). Denne fordeling stemmer overens med revisionsresultaterne fra 2014 og

2015.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten og deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014, 2015 og 2016)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

41%

42%

41%

20%

18%

17%

16%

17%

27%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

11%

15%

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

2015

2016

2014

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2016 (2017/C 322/19).

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 41 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (17 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(17 pct.).

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger,

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (4,8 pct.) som for

rettighedsordninger (1,3 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 og 2015 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskatego-

rierne, at transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forsknings-

programmerne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvalt-

ning. Det er altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige

risikomønstre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning fort fejlfo-

rekomsten på de forskellige udgiftsområder.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 59 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger, andre ikke-støtteberettigede direkte omkostninger og indi-

rekte omkostninger, som støttemodtagerne havde anmeldt. Tilsammen forklarer

disse 80 pct. af fejlraten på i alt 4,1 pct. For så vidt angår personaleomkostninger

omfattede fejlene forkerte beregninger, manglende dokumentation samt omkost-

ninger der var påløbet uden for den tilladte periode.

Langt hovedparten blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at reglerne under Hori-

zon 2020 strømlines yderligere for at reducere den retlige usikkerhed ved at øge

anvendelsen af de forenklede omkostningsmuligheder i den revidere finansfor-

ordning.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 76 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 21 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 42 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb

(30 pct.). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse med udvælgelse af ikke-

støtteberettigede projekter, aktiviteter eller modtagere fortsat en væsentlig kilde til

fejl under dette udgiftsområde (28 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 1,1 pct.,

dvs. under væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de endelige modtagere var 75 pct. ved udgangen af 2016, hvilket er

en væsentlig forbedring ift. 2014 og 2015.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme, så betalingsniveauerne forbin-

des med performance.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og på

den baggrund afhjælpe de forhold, der kan forhindre en pålidelig beregning af

restrisikoraten, ved at sørge for solid kontrol og forbedret vejledning.

2 Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 77 pct. af udgifterne i kategorien, mens

21 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2016 anslået til at være

2,5 pct. Dette udgør et fald fra 2015, hvor den lå på 2,9 pct.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

4,9 pct.

, mens den for Garantifonden er 1,7 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

tifonden, så forklarer Garantifonden 52 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 48 pct. af fejlraten på området.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den hyppigst forekomne fejltype. Det skal dog bemærkes, at denne fejltype er

blevet væsentligt reduceret i både antal og omfang, navnlig som følge af den nye

definition af permanente græsarealer under den reformerede fælles landbrugspoli-

tik.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest. Herefter følger overanmeldt eller ikke-

støtteberettiget arealangivelse.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

Kommissionen opfordres til at gennemgå betalingsorganernes tilgang til klassifice-

ring og ajourføring af arealkategorier og til udførelse af de nødvendige krydskon-

troller med henblik på at reducere risikoen for fejl i den grønne betaling.

Kommissionen rådes ligeledes til at vejlede og udbrede bedste praksis blandt nati-

onale myndigheder for sikre, at deres kontroller identificerer forbindelser mellem

ansøgere og andre interessenter, der er involveret i de støttede projekter.

4 Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik, støtte til (potenti-

elle) kandidatlande og humanitær bistand. Midlerne forvaltes direkte af Kommis-

sionen eller indirekte af modtagerlandene eller internationale organisationer gen-

nem en række forskellige samarbejdsinstrumenter og støtteordninger. Udgiftsom-

rådet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede fejlrate, og den anslåede fejlfore-

komst inden for kategorien er faldet fra 2,8 pct. i 2015 til 2,1 pct. i 2016.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor der manglede

afgørende dokumentation (37 pct.). Herudover vedrører fejlforekomsten fortrins-

vis udgifter, der ikke er afholdt eller ikke er støtteberettigede.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen udvikler et risikoindeks for bed-

re at kunne måle fejlenes effekt samt arbejder for at forbedre kompetencerne hos

revisionsmyndighederne i lande, der modtager førtiltrædelsesstøtte.

5 Administration

Udgiftskategorien administration

omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-

ninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,2 pct.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af budgetbevillinger.

4. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen

Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2016, og der er derfor ikke kend-

skab til andre landes holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for tiende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne under ”naturressourcer –

markedsstøtte og direkte

støtte”

og på administrationsområdet.

Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne på udgiftsområderne 1a ”konkurrence for vækst

og beskæftigelse”, 1b ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, 2 ”naturres-

sourcer

– udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri” samt 4 ”et

globalt Europa”, hvor fejlraterne ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionser-

klæring med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2016 er for-

bedret sammenlignet med de seneste år, samt at Revisionsretten for EU's 2016-

regnskab for første gang afgiver erklæring med forbehold i stedet for en afkræf-

tende erklæring for betalingerne som helhed.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten, og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik.

Rådskonklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. implementering af målsætninger for

det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmøder i perioden 2012-

2016, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige stati-

stikker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt

et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne

prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det fore-

liggende rådskonklusionsudkasts prioriteringer for det videre arbejde vedrører

hovedsageligt områder som kvalitetssikring af de europæiske statistikker, informa-

tionsbehov i ØMU’en og investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

(2) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen

(3) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(4) Ejendomsstatistik til tilsynsformål

(5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

(6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

(7) Personstatistik

(8) Globalisering

(9) Anden strukturel statistik

(10) Regnskaber for den offentlige sektor

(11) Implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistikker

Ad (1)

–

Den europæiske officielle statistiks nøglerolle

Rådet bifalder fremskridtene med gennemførelsen af ESS Vision 2020 (det euro-

pæiske statistiske systems,

ESS’s, fælles strategiske plan frem mod

2020), især dets

fokus på datakvalitet, brug af nye datakilder, herunder Big Data, samt forbedrin-

gen af kommunikationen med brugerne af statistik.

Rådet fremhæver behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer ift. statistisk infra-

struktur på europæisk og nationalt plan, således at ESS kan opfylde behovet for

regelmæssighed og høj kvalitet i officielle statistikker på nationalt plan og EU-

plan, set i lyset af udfordringerne frembragt af den øgede globalisering samt de

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

teknologiske fremskridt. Rådet påminder om vigtigheden af at nedbringe svarbyr-

den for indberetterne til de statistiske myndigheder.

Ad (2)

–

Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen

Rådet noterer sig fremskridtene med revisionen af den europæiske statistikkodeks

(European Statistics Code of Practice). Rådet opfordrer Eurostat og de nationale

statistiske myndigheder til at færdiggøre resterende landespecifikke forbedringstil-

tag, som blev identificeret i den sidste runde af ESS-peer reviews, mhp. at styrke

efterlevelsen af det europæiske statistikkodeks.

Ad (3)

– EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2017-udgaven

af EFC’s status-

rapport om informationsbehov i ØMU’en. Ift. rapporten gælder også:



Rådet anerkender forbedringerne i landedækningen af nogle Europæiske

Økonomiske Hovedindikatorer (PEEI'er) og den øgede længde af de kvar-

talsvise tidsserier for offentlige finanser. Rådet glæder sig over dette og ser

frem til yderligere fremskridt i 2018 ift. både rettidigheden og tilgængelighe-

den af PEEI'er - og især indførelse af kvartalsvise boligsalgsindikatorer. Rå-

det glæder sig over fremrykningen af offentliggørelsen af euroområdets sek-

torkonti

og opfordrer ESS til fortsat at undersøge muligheden for at of-

fentliggøre øjebliksestimater (”flash estimates”) over euroområdets og EU's

kvartalsvise beskæftigelsesindikatorer hurtigere.

Rådet bifalder arbejdet i ESS og Udvalget for Monetære, Finansielle og Be-

talingsbalancestatistikker (CMFB) om at sikre harmoniserede politikker på

tværs af landene for revisioner i nationalregnskaber og betalingsbalancestati-

stik. For at sikre sammenligneligheden opfordrer Rådet alle landene til at

følge anbefalingerne, herunder at landene gennemfører en harmoniseret ho-

vedrevision af nationalregnskaber i 2024 (og i 2019 i det omfang det er mu-

ligt).

Rådet opfordrer til at bakke op om G20’s datatiltag, rettet mod øget tilgæn-

gelighed og sammenlignelighed af økonomiske og finansielle data. Rådet til-

skynder EU-landene til at prioritere

overholdelsen af IMF’s retningslinjer

om levering af økonomiske og finansielle data til offentligheden til støtte for

indenlandsk og international finansiel stabilitet.



Ad (4)

–

Ejendomsstatistik til tilsynsformål

Rådet anerkender den høje relevans af detaljerede data for ejendomsmarkederne

til tilsynsformål. Rådet understreger vanskeligheden og de tilsvarende ressource-

implikationer, der er forbundet med udarbejdelsen af disse data, især for erhvervs-

ejendomsmarkeder på grund af disse markeders særlige karakter. Rådet bifalder

rapporten fra den fælles ekspertgruppe i Kommissionen/ECB om prisindikatorer

for erhvervsejendomme, samt gruppens forslag om gradvist at forbedre relateret

statistik.

Dvs. konsoliderede statistikker for den økonomiske aktivitet opdelt på sektorer, herunder husholdninger, finansielle

virksomheder, ikke-finansielle virksomheder og den offentlige sektor.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

Rådet bifalder initiativet om at øge antallet af tilgængelige data vedrørende finan-

sielle ejendomsindikatorer på EU-plan. Rådet anerkender, relevansen af samarbej-

det om produktionen af sammenlignelige nationale indikatorer for finansiering af

erhvervsejendomme, og bifalder de kommende data om bankernes eksponering.

Rådet noterer sig, at der skal udføres yderligere arbejde vedrørende især beboel-

sesejendomme, under forudsætning af persondata beskyttes effektivt.

Ad (5) Statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådet bifalder de seneste initiativer fra Kommissionen i forbindelse med investe-

ringsplanen for Europa og især opfølgningen til vejledningen om statistisk regi-

strering af offentlig-private partnerskaber (PPP'er).

Rådet er positivt i forhold til Eurostats statusrapport til EFC i overensstemmelse

med Rådets opfordring fra november 2016 til yderligere at forbedre styringen af

de statistiske processer i forbindelse med EDP. Rådet anerkender, at Kommissio-

nen (Eurostat) har gjort dette arbejde inden for de eksisterende fora, som ønsket

af Rådet.

Rådet noterer sig især de nye "procedurer for udvikling og gennemførelse af me-

todologi, der understøtter EDP-data", som er blevet godkendt og vedtaget i de

relevante statistiske fora. Disse procedurer sigter mod at sikre en struktureret pro-

ces med konceptuel udvikling og implementering af metodologi, der understøtter

EDP-data, idet der tages hensyn til sammenhæng med andre nationalregnskabsda-

ta, samtidig med at gennemsigtigheden og forudsigeligheden øges.

Rådet bifalder Kommissionens (Eurostats) tilsagn om at indføre metodiske æn-

dringer på en struktureret og planlagt måde, og forventer, at nye fortolkninger og

justeringer af statistiske principper derfor kun vil blive udstedt i nøje begrundede

tilfælde, og i henhold til de aftalte procedurer blandt EU’s statistikinstitutioner.

Rådet noterer sig, at planlægningstid i forbindelse med implementeringen af nye

statistiske regler/vejledning fra Eurostat, vil blive defineret som en integreret del

af vejledningen, i overensstemmelse med princippet om rettidighed og under hen-

syntagen til landenes tids- og ressourcer, samt behovet for stabilitet af data forud

for budgetplanlægningen.

Ad (6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet bifalder det igangværende arbejde med gennemførelse af aftalememoran-

dummet imellem Eurostat og ECB mhp. at sikre kvaliteten af betalingsbalancesta-

tistikken og de finansielle regnskaber, der ligger til grund for MIP.

Ad (7) Personstatistik

Rådet anerkender vigtigheden af mere rettidige, bedre og integrerede data om

ulighed og fattigdom samt udgifter til social beskyttelse, uddannelse og sundhed.

Rådet bifalder den fremrykkede udgivelse af indikatorer for materielle afsavn,

samt data om fattigdom og social udstødelse for 2016 i de fleste EU-lande. Rådet

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

bifalder fremskridtene med modernisering af sociale statistikker, især dets bidrag

til den europæiske sociale søjles sociale scoreboard.

Ad (8) Globalisering

Rådet anerkender det arbejde, der er udført for at imødegå globaliseringens ud-

fordringer for statistikområdet, herunder aktiviteter for bedre at forstå strukturen

af virksomhedsgrupperinger (profilering), samt etablering af et varslingssystem for

omstruktureringer i store multinationale virksomheder.

Ad (9) Anden strukturel statistik

Rådet bifalder det fortsatte arbejde med at forbedre datasættene, der understøtter

Europa 2020-strategien. Rådet noterer sig, at alle hovedindikatorerne for Europa

2020 er blevet medtaget i indikatorsættet for FN's bæredygtighedsmål (SDG). I

forbindelse med implementeringsstrategien for FN’s 2030-dagsorden

for bæredyg-

tig udvikling opfordrer Rådet Kommissionen (Eurostat) til at offentliggøre moni-

toreringsrapporter. Rådet bifalder Eurostats hensigt om at offentliggøre en første

EU-SDG-monitoreringsrapport i 2017.

Ad (10) Regnskaber for den offentlige sektor

Rådet noterer sig arbejdet med principperne og standarderne for regnskaberne for

den europæiske offentlige sektor (EPSAS), som handler om at sikre mere ensarte-

de regnskabsprincipper for EU-landenes offentlige sektorer for at øge gennemsig-

tigheden og sammenligneligheden af offentlige regnskabstal. Rådet støtter lande-

nes bestræbelser på at lade standarden basere på frivillighed. Rådet understreger,

at arbejdet på dette område bør respektere nærhedsprincippet og proportionali-

tetsprincippet, og være baseret på et klart retsgrundlag, hvor det er relevant. Rådet

understreger endvidere, at arbejdet med EPSAS også bør undergå en detaljeret

konsekvensanalyse. Rådet anerkender derfor igangsættelsen af Kommissionens

(Eurostats) arbejde med denne evaluering, og understreger, at denne bør udmun-

de i en omfattende redegørelse for både positive og negative konsekvenser.

Ad (11) Implementering af adfærdskodekset for europæiske statistikker

Rådet noterer rapporten fra

Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk

Plan (ESGAB)

om implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistik-

ker

, der giver et uafhængigt overblik over Eurostat og ESS som helhed, fsva.

implementeringen af Adfærdskodekset for europæiske statistikker, samt den ind-

sats som nationale statistiske institutter har gjort for at gennemføre forbedringer.

Rådet noterer sig ESGAB’s anbefaling om vigtigheden af kvaliteten og bæredyg-

tigheden af data fra private organisationer. Rådet støtter ESGABs anbefalinger

om at øge synligheden af Adfærdskodekset for europæiske statistikker for at øge

offentlighedens bevidsthed om de standarder for officielle statistikker, der er fast-

sat i kodeksen.

European Statistics Code of Practice (Adfærdskodeks for europæiske statistikker) er tiltrådt af ECOFIN i 2005 og angi-

ver de overordnede kvalitetsstandarder for europæisk statistik.

Rådsmøde nr. 3572 (økonomi og Finans) den 7. november 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 7/11-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne. Rådskonklusionerne har et strate-

gisk sigte, og regeringen vil således først kunne tage endelig stilling til initiativerne

og deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt

støtter initiativer, der bidrager hertil. Det er desuden vigtigt, at initiativer vedr.

europæisk statistik på en gang er anvendelige både nationalt og på EU-niveau.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 8. november 2016. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 27. oktober 2016.