Europaudvalget 2017-18
Det Europæiske Råd 14/12-17 Bilag 8
Offentligt
1833794_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
2017 - 23261
Udenrigsministeriet
Dato:
12. december 2017
Besvarelse af spørgsmål til Kommissionens og Storbritanniens fælles statusrapport
I opfølgning på Udenrigsministerens forelæggelse af GAC (Art. 50) fredag den 8. december
2017 kan følgende oplyses som svar på udvalgets spørgsmål om Europa-Kommissionens og
Storbritanniens fælles statusrapport for fase 1 af Art. 50-forhandlingerne om Storbritanniens
udtrædelse af den Europæiske Union. Statusrapporten blev oversendt til udvalget den 8.
december 2017
Den fælles statusrapport har til formål at tydeliggøre de fremskridt, man har opnået i første fase
af Art. 50-forhandlingerne om den britiske udtrædelse af EU. Statusrapporten handler derfor
om de centrale bodelingsemner, navnlig det finansielle mellemværende, borgernes rettigheder,
Irland-Nordirland samt øvrige skilsmisseemner. På baggrund af rapporten har Kommissionen
anbefalet det Europæiske Råd, at der er tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne til at overgå
til fase to, hvor forhandlingerne udvides til også at omfatte spørgsmålet om overgangsordninger
samt drøftelser af rammerne for det fremtidige forhold. Det Europæiske Råd tager stilling hertil
fredag den 15. december 2017. Konstateres der tilstrækkelig fremskridt, vil statusrapporten
blive omsat til en bindende aftaletekst som en del af en udtrædelsesaftale.
1: Hvilke regler der vil gælde for familiesammenføringer til britiske borgere, der er
flyttet til EU efter den dag, hvor Storbritannien forlader EU
–
og tilsvarende EU-
borgere flyttet til Storbritannien.
Det fremgår af den fælles statusrapport, at det overordnede formål med udtrædelsesaftalen for
så vidt angår borgernes rettigheder er at sikre en gensidig beskyttelse med henblik på, at hhv.
EU borgere og britiske borgere effektivt kan udøve de rettigheder, der følger af EU-retten, når
disse borgere har udøvet retten til fri
bevægelighed før ”the specified date”, dvs. tidspunktet for
Storbritanniens
udtræden (herefter ”skæringstidspunktet”).
Statusrapporten vedrører alene
situationen for de borgere, der er eller bliver omfattet af reglerne om fri bevægelighed, før
Storbritannien forlader EU. Hvad der kommer til at gælde på området for fremtidig
bevægelighed, efter Storbritannien har forladt EU, vides endnu ikke. Emnet må forventes at
indgå i kommende forhandlinger om det fremtidige forhold
EU borgere, der opholder sig lovligt i Storbritannien efter EU-retten, og britiske borgere, der
opholder sig lovligt i EU27 efter EU-retten på skæringstidspunktet, og deres familiemedlemmer
 Det Europæiske Råd den 14. december 2017 - Bilag 8: Opfølgning vedr. Europa-Kommissionens og Storbritanniens fælles statusrapport om første fase af art. 50-forhandlingerne
2
som defineret i direktiv 2004/38/EC, der tilsvarende opholder sig lovligt i værtsmedlemsstaten
på skæringstidspunktet, er således omfattet af anvendelsesområdet for udtrædelsesaftalen.
Uanset nationalitet vil visse familiemedlemmer (ægtefælle, registreret partner, børn,
familiemedlemmer i opstigende linje mv), der ikke opholder sig i værtsmedlemsstaten på
skæringstidspunktet, have ret til at tilslutte sig en EU borger, der er omfattet af
udtrædelsesaftalen, efter skæringstidspunktet (i EU borgerens levetid) efter de betingelser, som
gælder efter EU retten i dag, såfremt de havde en tilknytning til hhv. EU-borgeren eller den
britiske borger på skæringstidspunktet.
Har de ikke en sådan tilknytning på skæringstidspunktet, finder national ret anvendelse,
medmindre andet aftales som led i det fremtidige forhold.
For briter, der flytter til EU27 efter udtrædelsen, vil familiesammenføring i EU25 som
udgangspunkt være underlagt
EU’s familiesammenføringsdirektiv (Rådets direktiv 2003/86/EF
af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring). Danmark er på grund af
retsforbeholdet ikke omfattet af direktivet. Direktivet fastlægger fælles regler for retten til
familiesammenføring for tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU, herunder de
nærmere betingelser for udøvelse af retten til familiesammenføring, procedurerne for
familiesammenføring og de familiesammenførtes rettigheder.
Der er væsentlige forskelle mellem direktivet og dansk ret både for så vidt angår betingelserne
for ægtefællesammenføring og for familiesammenføring med børn.
Udlændingeloven indeholder i dag en række betingelser for tredjelandsstatsborgeres
familiesammenføring med ægtefælle/samlever og børn, jf. lovens § 9. Der er tale om betingelser
af forskelligartet karakter, som stiller krav både vedrørende den herboende person og den
person, der ansøger om opholdstilladelse, og i visse tilfælde endvidere til familien som sådan.
Familiesammenføring for EU borgere, der flytter til Storbritannien efter udtrædelsen, vil som
udgangspunkt ske efter Storbritanniens nationale udlændingelovgivning, hvor der bl.a. stilles
krav om udstedelse af et familievisum med henblik på familiesammenføring.
2: Hvilken instans vil
afgøre, hvorvidt der er ”full alignment” mellem reglerne i
Storbritannien og reglerne i det indre marked og toldunionen, som omtalt i afsnit 49 af
rapporten vedrørende situationen i Nordirland efter Storbritannien forlader EU.
Det fremgår af statusrapporten, at Storbritannien i første omgang vil forsøge at sikre den åbne
grænse og det forsatte nord-syd samarbejde mellem Irland og Nordirland inden for rammerne
af det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Skulle dette ikke vise sig muligt, vil
man fra britisk side foreslå løsninger, der skal have til hensigt at adressere den unikke situation
imellem Irland og Nordirland. Såfremt dette heller ikke viser sig muligt, forpligter
Storbritannien
sig i statusrapporten til ”full regulatory alignment” (fuldstændig
 Det Europæiske Råd den 14. december 2017 - Bilag 8: Opfølgning vedr. Europa-Kommissionens og Storbritanniens fælles statusrapport om første fase af art. 50-forhandlingerne
3
reguleringsmæssig overensstemmelse) med de indre markeds- og toldunionsbestemmelser, der
understøtter nord-syd samarbejdet.
Der er i statusrapporten ikke taget stilling til, hvilken instans, der eventuelt ville skulle afgøre en
tvist om, hvorvidt Storbritannien overholder de relevante dele af EU-retten i relation til det
indre marked og toldunionen.
For såvel udtrædelsesaftalen og en aftale om det fremtidige forhold vil effektiv håndhævelse være
af helt afgørende betydning, herunder i forhold til at sikre en balance mellem rettigheder og
forpligtelser samt integriteten
af EU’s indre marked.
Man har på det nuværende stadie i
forhandlingerne ikke aftalt, hvilke håndhævelsesmekanismer, der fremover skal gælde. Dette
spørgsmål vil man skulle tage stilling i de kommende forhandlinger om det fremtidige forhold.
3: Hvorvidt
UK med formuleringerne i afsnit 49 og 50 reelt lover at følge EU’s
standarder på fødevareområdet fremover.
Som angivet ovenfor, fremgår det af statusrapporten, at Storbritannien i første omgang vil
forsøge at sikre den åbne grænse og det forsatte nord-syd samarbejde mellem Irland og
Nordirland inden for rammerne af det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Skulle
dette ikke vise sig muligt, vil man fra britisk side foreslå løsninger, der skal have til hensigt at
adressere den unikke situation imellem Irland og Nordirland. Såfremt dette heller ikke viser sig
muligt, forpligter Storbritannien
sig i statusrapporten til ”full regulatory alignment” (fuldstændig
reguleringsmæssig overensstemmelse) med de indre markeds- og toldunionsbestemmelser, der
støtter nord-syd samarbejdet.
Ud fra statusrapportens ordlyd ligger der således ikke nogen eksplicit forpligtelse for
Storbritannien
til at følge EU’s fødevarelovgivning. Omvendt er det klart, at såfremt man fra
britisk side skal sikre reguleringsmæssig overensstemmelse på fødevareområdet, vil den relevante
del af EU’s fødevareregulering skulle overholdes i
Nordirland og resten af Storbritannien.
4: På hvilken måde får EU-Domstolen jurisdiktion i forhold til borgernes rettigheder for
borgere, der bosætter sig i henholdsvis Storbritannien og EU før og efter Storbritannien
forlader EU i forbindelse med overgangsordningen på 8 år?
Statusrapporten vedrører alene situationen for de borgere, der er eller bliver omfattet af
reglerne om fri bevægelighed, før Storbritannien forlader EU. Hvad der kommer til at gælde på
området for fremtidig bevægelighed, efter Storbritannien har forladt EU, vides endnu ikke.
Emnet må forventes at indgå i kommende forhandlinger om det fremtidige forhold. Det
bemærkes dog i den forbindelse, at muligheden for have kontrol over fremtidig indvandring har
været fremhævet som væsentligt motiv for Storbritannien til at forlade EU.
 Det Europæiske Råd den 14. december 2017 - Bilag 8: Opfølgning vedr. Europa-Kommissionens og Storbritanniens fælles statusrapport om første fase af art. 50-forhandlingerne
4
Personer omfattet af statusrapporten er dem, som har bevæget som mellem Storbritannien og
EU27 før skæringsdatoen. For så vidt angår sociale sikringsringsrettigheder, gælder det ikke kun
de borgere, der aktuelt bor i det respektive andet land, men også de borgere, som tidligere har
boet eller arbejdet der.
I statusrapporten indgår der, at der skal etableres en mekanisme, hvorefter britiske domstole
kan forelægge EU-Domstolen spørgsmål, hvis de finder, at en afgørelse fra EU-Domstolen er
nødvendig for at kunne tage stilling til en sag, der vedrører borgernes rettigheder efter artikel
50-aftalen. Det fremgår af rapporten, at denne mekanisme skal være til rådighed for britiske
domstole i en periode på 8 år.
Såfremt et spørgsmål om fortolkning af artikel 50-aftalen opstår for en domstol i et EU 27-
land, vil den nationale domstol skulle forelægge tvivlsspørgsmål for EU-Domstolen i
overensstemmelse med den normale procedure efter artikel 267 af Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde.
Udenrigsministeriet