Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3604 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
1859388_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. februar 2018
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 12. marts 2018
Indhold
E-databeskyttelse: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og
beskyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation ....................... 2
Rådskonklusioner om en europæisk industripolitik ................................. 20
25-året for det indre marked: Vejen frem ................................................ 25
Konkurrenceevnetjek: Reguleringen af det indre marked for
tjenesteydelsers indflydelse på industrien ................................................ 28
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
2/30
E-databeskyttelse: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og be-
skyttelse af persondata ved elektronisk kommunikation
KOM (2017) 10
Notatet er en opdatering af samlenotat oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg den 24. maj 2017. Ændringerne er fremhævet med
fed/kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-
databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF). Formålet med forslaget er at
opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige ud-
vikling samt tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelses-
forordningen, som finder anvendelse fra maj 2018.
De væsentligste ændringer vedrører udvidelsen af reglerne til at gælde
udbydere af såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne
om
behandling af
elektronisk kommunikationsdata, hvor der bl.a. åbnes
for flere muligheder for brug af data. Beskyttelsen af brugerens terminal-
udstyr (”cookie-reglen”) videreføres, men lempes fsva. dataindsamling til
statistik, og åbner op for muligheden for samtykke via software-
indstillinger. Den særlige
pligt for teleselskaber til at underrette om
brud
på datasikkerheden ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen
skal varetages af samme myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn
med den generelle databeskyttelsesforordning.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget
kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, både
i form af lettelser og byrder.
Regeringen støtter overordnet
formålet
med en revision af det gældende
regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne
ikke overlapper med eksisterende lovgivning, f.eks. den generelle databe-
skyttelsesforordning. Regeringen finder det vigtigt at sikre en balanceret
tilgang på dette område, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den
digitale tillid uden samtidig at begrænse mulighederne for innovation og
udnyttelse af nye teknologier,
der kan skabe
fortsat digital vækst.
Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag vedrørende uan-
modet kommunikation, men lægger dog vægt på, at muligheden for
nationale ordninger på området opretholdes. Regeringen lægger desu-
den vægt på, at abonnenter fortsat kan indgå i offentligt tilgængelige
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0003.png
3/30
abonnentfortegnelser på en måde, hvor forbrugerne let og omkost-
ningseffektivt kan tage stilling til, hvorvidt deres data skal indgå.
Forslaget til revision af de gældende regelsæt har fået en overvejende
positiv modtagelse i Rådet. Flere medlemsstater har dog udtrykt bekym-
ring for forslagets forhold til og mulige overlap med reglerne i den gene-
relle databeskyttelsesforordning.
2.
Baggrund
Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning
vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved
elektronisk kommunikation
1
. Forslaget fremsættes som opfølgning på
Kommissionens meddelelse ”En strategi for et digitalt indre marked i
EU”
2
fra maj 2015, som udstikker Kommissionens strategi for at styrke
det digitale indre marked. Et centralt element i strategien er tiltag, der
skal styrke tillid og sikkerhed i digitale tjenester og håndteringen af per-
sondata. I den forbindelse annoncerede Kommissionen en revision af det
europæiske regelsæt for e-databeskyttelse som opfølgning på vedtagelsen
af den generelle databeskyttelsesforordning
3
(GDPR) i foråret 2016.
Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regel-
sæt i e-databeskyttelsesdirektivet
4
, som senest blev opdateret i 2009
5
. Di-
rektivet indeholder særregler for elektronisk kommunikation i forhold til
de generelle databeskyttelsesregler
6
, som erstattes af den nye generelle
databeskyttelsesforordning, når denne finder anvendelse fra maj 2018.
Forud for fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i foråret 2016
bl.a. afholdt en bred offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt
og været i dialog med relevante interessenter. Regeringen afgav hørings-
svar til Kommissionen i juli 2016. Kommissionen har endvidere inden
for rammerne af den europæiske strategi for ”Bedre Regulering” udført en
såkaldt REFIT-evaluering af det gældende direktiv med henblik på at
vurdere reglernes fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf Kommissi-
onens samlede konklusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er
relevante, og at der stadig er behov for særregler om privatlivs- og per-
sondatabeskyttelse ved elektronisk kommunikation.
1
2
KOM (2017) 10
KOM (2015) 192
3
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
4
Direktiv 2002/58/EF
5
Direktiv 2009/136/EU
6
Direktiv 95/46/EF
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0004.png
4/30
Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16
om retten til beskyt-
telse af personoplysninger
og artikel 114
om harmonisering af med-
lemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion
i Traktaten
om den Europæiske Unions funktion
(TEUF)
7
og skal behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Ifølge forslaget skal det nye regelsæt finde anvendelse fra den 25.
maj 2018
det vil sige samtidig med den generelle databeskyttelses-
forordning.
3.
Formål og indhold
Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende
regler i e-databeskyttelsesdirektivet,
hvor de grundlæggende elemen-
ter videreføres. Med revisionen ønsker Kommissionen
at opnå et højt
niveau af privatlivsbeskyttelse for brugere af elektronisk kommunikati-
onstjenester og lige vilkår for alle markedsaktører. Dette søges bl.a. op-
nået ved at:
opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige
udvikling;
tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforord-
ningen; og
yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.
Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det
gældende e-databeskyttelsesdirektiv med en forordning, der vil gælde
umiddelbart i alle medlemsstater, og som derved vil medvirke til ens
vilkår for både forbrugere og for virksomheder.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet
For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæs-
sige udvikling lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen
omfatte nye virksomheder på markedet for elektroniske kommunikations-
tjenester, der ellers hidtil har været præget af de traditionelle teleselska-
ber. Nye digitale internetbaserede kommunikationstjenester, de såkaldte
Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester), som f.eks. WhatsApp, Facebook
Messenger, Skype, Gmail og iMessage, vil
blive omfattet af reglerne i
det
omfang,
der sker behandling af elektronisk kommunikationsda-
ta.
En tilsvarende udvidelse af anvendelsesområdet er foreslået i
Kommissionens forslag til det europæiske kodeks for elektronisk
7
2012/C 326/01(TEUF)
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0005.png
5/30
kommunikation
8
, der indeholder en revision af EU-regelsættet på te-
leområdet. Forslaget i nærværende forordning betyder, at sådanne
kommunikationstjenester fremover vil være underlagt samme krav til
fortrolighed og behandling af data samt pligt til at sikre en række ret-
tigheder for brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester.
Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt
Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-
databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der
sker som led i et udbud af en offentlig elektronisk kommunikations-
tjeneste, skal indberettes til tilsynsmyndigheden under iagttagelse af
særlige formkrav. Fremover vil sådanne brud
på persondatasikker-
heden skulle indberettes efter reglerne i den generelle
databeskyttel-
sesforordning.
Tilsynsmyndighed
En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet
på tværs af medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op
til, at det skal være den (eller de) samme uafhængige nationale til-
synsmyndighed(er), der er ansvarlig for at føre tilsyn med den gene-
relle databeskyttelsesforordning, som også skal være ansvarlig for at
føre tilsyn med nærværende forordning.
I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil
skulle føre tilsyn med reglerne i den kommende forordning.
Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter
det er overladt til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om,
hvilken eller hvilke myndigheder, der skal varetage tilsynet med re-
gelsættet. For Danmarks vedkommende varetages tilsynet i dag af
Erhvervsstyrelsen, der er uafhængig myndighed på teleområdet, bort-
set fra reglerne om abonnentfortegnelser og uanmodet kommunikati-
on (spam), hvor tilsynet varetages af hhv. Energistyrelsen og Forbru-
gerombudsmanden.
I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd, der etableres på baggrund af den generelle databeskyttelsesfor-
ordning, også tildeles kompetencen til at sikre en ensartet anvendelse af
den nye forordning.
Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation
Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksiste-
rende regelsæt, nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige
8
KOM (2016) 590
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
6/30
data ved elektronisk kommunikation samt at sikre den frie udveksling
af elektronisk kommunikationsdata og -tjenesteydelser i EU. Kom-
missionen fastholder et stærkt fokus på at sikre fortroligheden ved elek-
tronisk kommunikation, herunder udstrækningen af privatlivsbeskyttel-
sen til brugerens terminaludstyr (f.eks. computer, tablet, mobiltelefon),
der giver adgang til data om brugerens færden i den digitale verden.
Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om
fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et
overordnet forbud mod enhver behandling af kommunikationsdata, ved
f.eks. aflytning, aflæsning, lagring, overvågning eller scanning af samta-
ler, e-mails og tekstbeskeder m.m., af andre end slutbrugerne.
Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikati-
on
Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række spe-
cifikke regler om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata
alligevel er tilladt, herunder regler om behandling på grundlag af sam-
tykke fra brugeren.
Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både ind-
holdsdata (f.eks. tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.)
samt metadata (f.eks. information om tidspunkt, varighed, adressater og
lokaliseringen af et opkald samt informationer om opkobling til internettet
og besøg på hjemmesider).
Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommuni-
kationsdata, dvs. både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led
i selve transmissionen af den elektroniske kommunikation (opkoblingen
og fastholdelsen til tele- eller internettet), som led i sikkerhedsforanstalt-
ninger (f.eks. sikkerhedsbrud eller for at undgå svig og misbrug), eller
fejlretning (f.eks. i netværket). Behandling af elektronisk metadata er
endvidere tilladt, hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvalitetskrav
eller til brug for fakturering.
Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover alene tilladt,
hvis brugeren af den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit
samtykke til, at data behandles til nærmere bestemte formål, og formålet
ikke kan opnås ved brug af anonymiserede data. Brugerne skal hvert
halve år af udbyderne påmindes om muligheden for at trække sam-
tykket tilbage.
Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får
øgede muligheder for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til
brug for levering af forskellige ydelser til deres kunder.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
7/30
Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres
eller slettes, når de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elek-
troniske kommunikationstjeneste, medmindre opbevaring er nødvendig af
faktureringsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager o.lign., eller der er
givet samtykke.
Beskyttelse af brugerens terminaludstyr
Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i
slutbrugerens terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m.),
og dermed viderefører Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det
gældende direktiv i en ændret udgave. Reglen er fortsat møntet på alle,
der interagerer med brugeres terminaludstyr via offentligt tilgængelige
netværk (f.eks. brugere på internettet), og er ikke begrænset til udbydere
af elektroniske kommunikationstjenester.
Adgang til og brug af data fra en brugers terminaludstyr vil fortsat som
udgangspunkt være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder dog i
tråd med det gældende direktiv undtagelser for behandling af terminal-
data, hvor behandlingen ikke vurderes at udgøre en risiko for privat-
livsbeskyttelsen, idet behandlingen alene sker for at sikre brugerens
forbindelse, eller som er nødvendig for leveringen af en tjeneste, som
brugeren udtrykkeligt har bedt om. Kommissionen tilføjer endnu en und-
tagelse, hvor cookies og andre metoder til brug for statistik for udbyderen
af en informationssamfundstjeneste (f.eks. en hjemmesideejer) vil kun-
ne anvendes uden brugerens samtykke.
I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminalud-
styr åbner Kommissionen for, at samtykke kan indhentes ved brug af pri-
vatlivsindstillinger i forbindelse med installering af software, der mulig-
gør elektronisk kommunikation (som f.eks. en internet-browser), i det
omfang dette er teknisk muligt. Der er tale om en nyskabelse i forhold
til det gældende direktiv, der dog nævner muligheden i betragtningerne.
For at understøtte dette, foreslår Kommissionen, at producenterne af
software til elektroniske kommunikationstjenester forpligtes til at tilbyde
løsninger, der blokerer for adgang til brugerens terminaludstyr samt sik-
rer, at brugeren tager stilling til sine privatlivs-indstillinger ved installe-
ringen af softwaren.
En bredere beskyttelse af brugeren online
Ud over reglerne om cookies o.lign. teknologier foreslår Kommissionen
regler for indsamling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr,
når udstyret forbindes til internettet eller andre elektroniske enheder. Det
kan være data, der udsendes i forbindelse med telefoners kontakt til Wi-
Fi-net. Sådanne data kan indsamles uden samtykke fra brugeren, enten
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0008.png
8/30
når det er nødvendigt for at sikre opkoblingen til nettet, eller, hvis der er
tale om persondata, når der er givet fyldestgørende information herom
efter de generelle databeskyttelsesregler, herunder information om mu-
ligheder for at begrænse indsamlingen af data. Denne bestemmelse er
bl.a. relevant for løsninger, der bruges til trafiktælling eller andre smart
city-løsninger.
Øvrige bestemmelser
Særlige brugerrettigheder
De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer,
når man ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i
vidt omfang videreført i forslaget. Formålet med disse bestemmelser er
bl.a. at sikre, at der kan foretages anonyme opkald til diverse hjælperåd-
givningslinjer samt blokeres for modtagelse af visse typer af opkald.
Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige data-
baser, herunder abonnentfortegnelser som f.eks. Krak eller De Gule Sider.
Udbyderne af sådanne abonnentfortegnelser skal herefter bl.a. indhente
samtykke fra slutbrugere, der er fysiske personer, til at inkludere pågæl-
dendes persondata i abonnentfortegnelsen. Ifølge forslaget skal juridiske
personer også have mulighed for at frasige sig, at data, der relaterer sig til
dem, inkluderes i en abonnentfortegnelse.
Regler om unamodet kommunikation (”spam”)
I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet
kommunikation (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elek-
troniske kommunikationsformer, der henvender sig til en eller flere iden-
tificerede eller identificerbare personer, herunder e-mail, sms, telefonop-
kald eller anden målrettet annoncering. Ifølge forslaget kan medlems-
staterne vælge en løsning, der giver brugerne mulighed for at gøre indsi-
gelser mod direkte markedsføring, der sker via taleopkald, ved f.eks. at
lade sig registrere på en ”do-not-call”-liste.
Forslaget indebærer desuden,
at det kaldende telefonnummer skal vises ved ethvert markedsføringsop-
kald, eller at der alternativt skal anvendes et særligt præfiks, der angiver,
at der er tale om et markedsføringsopkald.
Klageadgang, ansvar og sanktioner
Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver
forslaget slutbrugerne mulighed for at opnå kompensation
for
materiel
eller immateriel
skade
ved manglende efterlevelse af forordningen.
Herudover indføres der med forslaget udførlige regler om sanktioner, der
i visse tilfælde kan medføre en bøde på op til 20 mio. euro eller, hvis det
drejer sig om en virksomhed, op til fire procent af den globale omsætning.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0009.png
9/30
Gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter
Efter forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delege-
rede retsakter. Dette kan ske med henblik på at fastsætte hvilke oplys-
ninger, der skal fremgå samt procedurerne for tilvejebringelsen af stan-
dardiserede ikoner til notifikation af brugere om indsamling af oplys-
ninger, der udsendes af terminaludstyr (f.eks. Wi-Fi tracking). Kommis-
sionen bemyndiges desuden til at udstede gennemførelsesforanstaltnin-
ger, der specificerer telefonnummerpræfix, som skal identificere et
markedsføringsopkald over for brugerne
9
.
Anvendelsesdato
I forslaget
var der oprindeligt lagt
op til, at forordningen får virkning fra
25. maj 2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforordning får
virkning.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF art. 294 medlovgiver.
Forslaget er behandlet i LIBE-udvalget, som med et meget tæt afstem-
ningsresultat (31 for og 25 imod) vedtog sin betænkning den 19. oktober
2017. Den 26. oktober 2017 stemte Europa-Parlamentet deres forhand-
lingsmandat igennem med 318 stemmer for og 280 imod.
Blandt de væsentligste elementer i Europa-Parlamentets betænkning er et
forbud mod såkaldte ”cookie-walls”. En ”cookie-wall” indebærer, at en
bruger ikke kan få adgang til f.eks. en hjemmeside,
uden at give
samtyk-
ke til, at brugerens data må anvendes af hjemmesiden. Endvidere er der i
betænkningen vedtaget et forslag om, at software-indstillinger
f.eks.
indstillingerne i en internet-browser
som udgangspunkt skal være ind-
stillet, så de forhindrer brug af cookies el.lign., der ikke er teknisk nød-
vendige (såkaldt privacy-by-default).
5.
Nærhedsprincippet
Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen foku-
serer således i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundel-
se i grundlæggende rettigheder og det fortsatte behov for fælles regler for
at sikre et højt niveau af sikkerhed og digital tillid i EU, og derved grund-
laget for det digitale indre marked.
9
I seneste kompromistekst af 5. december 2017 (doc 15333/17) fra det tidligere estiske formand-
skab, er bestemmelse herom (art. 16, stk. 7) dog foreslået slettet.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
10/30
Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæg-
gende rettighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og
også reflekteret i de fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning
til, at indholdet af elektronisk kommunikation kan afsløre meget følsom-
me og personlige oplysninger om de personer, der er involveret i kommu-
nikationen, herunder følsomme data fra terminaludstyr, fastslår Kommis-
sionen beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen understreger
behovet for fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU,
der ifølge Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsnin-
ger for grænseoverskridende strømme af data mellem medlemsstaterne.
Endvidere anfører Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre konsistens
og sammenhæng mellem reglerne for databeskyttelse i elektronisk kom-
munikation og reglerne i databeskyttelsesforordningen.
Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket
behovet for handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre
markeder er afhængig af, hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og
barrierer. Hertil kommer, at internettet og digitale teknologier rækker ud-
over medlemsstaternes grænser, hvorfor Kommissionen anfører, at med-
lemsstaterne ikke effektivt selv kan løse problemerne i den nuværende
situation. Kommissionen vurderer endelig, at det er nødvendigt at sikre
ens konkurrencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ensartet
beskyttelse af slutbrugere på EU-plan.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at en manglende ensartet ud-
formning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemssta-
terne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksomheder, der
driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den baggrund regerin-
gens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende e-
databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for
udveksling af elektronisk kommunikationsdata i EU.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget berører følgende dansk lovgivning:
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)
Markedsføringsloven,
jf.
lov nr. 426 af 3. maj 2017
Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017
Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0011.png
11/30
Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til informa-
tion og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slut-
brugeres terminaludstyr (Cookiebekendtgørelsen)
Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i
forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikati-
onstjenester
Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysnings-
databaser
Konsekvenser
7.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
og at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Forordningsforslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at op-
hæve og erstatte det gældende e-databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil
derfor bl.a. medføre, at regler om behandling af person- og nummerop-
lysningsdata, der følger af lov om elektroniske kommunikationsnet og -
tjenester (teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med
senere ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmo-
det henvendelse i markedsføringsloven, jf.
lov nr. 426 af 3. maj 2017,
efter omstændighederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstem-
melse med ordlyden af den endelige forordning.
Forordningsforslaget indeholder bestemmelser,
som indebærer, at der
som udgangspunkt skal udstedes administrative bøder, for overtrædelse
af forordningens regler. Enkelte bestemmelser er undtaget herfra (art.
12-14 og 17), ligesom det er op til
medlemsstaterne
at bestemme natio-
nalt, om
offentlige myndigheder
skal kunne
pålægges bøder.
Lande, hvis
retssystem ikke tillader bindende administrative bøder (f.eks. Danmark),
pålægges
som efter den generelle databeskyttelsesforordning
at fast-
sætte regler, hvormed sanktioner med tilsvarende effekt og proportiona-
litet som disse administrative bøder, kan udstedes
f.eks. af domstolene
efter indstilling fra rette tilsynsmyndighed(er).
Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via
lovgivning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser,
der følger af forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske
kommunikationsdata og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan ind-
skrænkning respekterer kernen i fundamentale frihedsrettigheder og er
nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hen-
syn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0012.png
12/30
eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffe-
sager.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det er regeringens vurdering, at forslaget
ikke vil have væsentlige
statsfi-
nansielle konsekvenser.
Udvidelsen af reglernes anvendelsesområde
omfatter primært OTT-virksomheder, der allerede i dag skal overholde
de generelle databeskyttelsesregler og dermed er underlagt Datatilsynets
tilsyn. Da det i Danmark netop er Datatilsynet, der efter forslaget også
skal være tilsynsmyndighed for e-databeskyttelsesforordningens regler,
vurderes det således ikke at medføre nye væsentlige statsfinansielle byr-
der.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser
om bl.a. fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til
at omfatte andre elektroniske kommunikationstjenester end de traditionel-
le teleselskaber, vil kunne medføre nye byrder for de virksomheder, der
ikke hidtil har været omfattet af sådanne regler, da de vil skulle tilpasse
deres virksomhed til de nye krav,
i det omfang disse afviger fra de gene-
relle regler om databeskyttelse, som disse virksomheder i forvejen er
underlagt.
Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-
databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der
sker som led i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal ind-
berettes til tilsynsmyndigheden under iagttagelse af særlige formkrav.
Dette vurderes at være en administrativ lettelse for de omfattede virksom-
heder, der herefter ikke skal indberette efter to forskellige regelsæt, af-
hængigt af om bruddet på persondata sker i forbindelse med deres aktivi-
tet som udbyder eller om bruddet f.eks. relaterer sig til medarbejdernes
data. Med ophævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på
persondata efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyt-
telsesforordning.
Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få
flere muligheder for
med brugerens samtykke
at anvende elektronisk
kommunikationsdata, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at
tilbyde tillægstjenester og udvikle nye forretningsmodeller.
Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at
der i vidt omfang
som hidtil
skal gives information til brugerne og
indhentes samtykke
i forbindelse med
brug af cookies og lignende.
Sam-
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0013.png
13/30
tykke vil med forslaget kunne indhentes via privatlivsindstillinger i
software til elektronisk kommunikation (f.eks. internet-browsere). Hvis
det er muligt, vil dette potentielt gøre det lettere for f.eks. hjemmeside-
ejerne, mens der så til gengæld påføres softwareudbydere forskellige
forpligtelser i relation til sådanne privatlivsindstillinger.
Kommissionens forslag indebærer
i modsætning til de nuværende
regler
at offentlige nummeroplysningsfortegnelser skal indhente sam-
tykke fra både eksisterende og nye abonnenter for at inkludere deres
data i fortegnelserne. Et krav om indhentelse af samtykke vurderes po-
tentielt at kunne medføre administrative byrder for de få virksomheder,
som berøres heraf. Såfremt samtykkeforpligtelsen får betydning for om-
fanget af data i den offentlige nummeroplysningsfortegnelse, kan dette
desuden potentielt have afledte konsekvenser for de virksomheder, som
anvender nummeroplysningsdata i deres forretning.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om
bl.a. fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til i et
vist omfang at gælde andre elektroniske kommunikationstjenester end
traditionelle teletjenester vil styrke beskyttelsen af
brugernes data.
Hvis reglerne kan udformes på en måde, så
software-indstillinger (f.eks.
browserindstillinger)
reelt
kan anvendes af brugerne til at bestemme,
hvilke cookies og lign. de vil acceptere, vil det
potentielt
kunne give bru-
gerne en bedre oplevelse, når de færdes på internettet, da de vil kunne
undgå at skulle forholde sig til cookie-bannere på hjemmesider
i samme
omfang som i dag.
Forslaget lægger desuden op til, at forbuddet mod uanmodet kommuni-
kation også skal omfatte elektroniske henvendelser fra politiske partier
og nonprofitorganisationer for at fremme partiet eller hente støtte til
partiets eller organisationens formål. I Danmark anses foreninger, hvis
formål udelukkende er velgørende, almennyttige, politisk eller religiøst,
normalt ikke som erhvervsdrivende for så vidt angår deres indsamlings-
og støtteaktiviteter. Det betyder bl.a., at sådanne foreningers indsamlin-
ger, herunder hvervning af medlemmer, i dag ikke er omfattet af for-
buddet mod uanmodet henvendelse, jf. markedsføringslovens § 10.
8.
Høring
Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for
vækst og konkurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar
2017. Der er indkommet høringssvar med indholdsmæssige bemærknin-
ger fra Forbrugerrådet Tænk, Danske Medier, Dansk Industri (DI digital),
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0014.png
14/30
Dansk Erhverv, Teleindustrien, KL, Kreativitet & Kommunikation
(KREAKOM) og 3 (Hi3G Denmark). De indkomne bemærkninger sam-
menfattes nedenfor.
Forbrugerådet Tænk anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne
er under revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge
Forbrugerrådet Tænk er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav
om privatlivsbeskyttelse som standard, hvorfor det i praksis kan blive op
til den enkelte forbruger proaktivt at bremse sporing. Forbrugerådet Tænk
finder det positivt, at anvendelsesområdet er udvidet til OTT-tjenester, og
at informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester, der anvender spo-
ringsteknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes positivt, at
kravet om forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd opret-
holdes, men det er dog uklart, om forslaget er i overensstemmelse med
persondataforordningen på en række punkter. Endelig finder Forbruger-
rådet Tænk det positivt, at bestemmelserne om sporing er blevet udvidet
således, at det ikke er begrænset til cookies eller teknologier, der kræver
adgang til oplysninger i en slutbrugers enhed.
Danske Medier støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-
tjenester, men er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge Danske Me-
dier vil forslagets samtykkekrav fjerne en vigtig del af digitale medier og
tjenesters indtægtsgrundlag. Der bør i stedet være et princip om, at de, der
indsamler og anvender data, skal gøre dette ansvarligt. Danske Medier
foreslår endvidere at lempe reguleringen, således at samtykkekravet er-
stattes af en oplysningspligt for den dataansvarlige ved behandling af da-
ta, der ikke er persondata. Danske Medier finder det i øvrigt grundlæg-
gende forkert, at en forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i
kommunikation, også søger at regulere forhold omkring markedsføring.
Danske Medier anfører i den forbindelse, at forslaget forventes at betyde
enorme etablerings- og driftsomkostninger til håndtering af millioner af
samtykker og medføre en nedgang i mængden og kvaliteten af data, og
herved vil det få en skadelig effekt på private medier fremadrettet. I rela-
tion til regulering af opsøgende telefonsalg, støtter Danske Medier, at
forslaget bevarer medlemslandenes mulighed for at vælge, at det fortsat
skal være tilladt med opsøgende salg betinget af borgernes mulighed for
at fravælge sådanne opkald lig den danske Robinsonliste. Danske Medier
støtter endvidere, at forslaget åbner for at tillade samtykke via browser-
indstillinger, men stiller sig undrende over for, at der skal indhentes sam-
tykke fra alle privatpersoner, der pt. er opført i telefonbøger og andre of-
fentligt tilgængelige databaser og peger desuden på, at det bør overvejes,
om virksomheders mulighed for at blive slettet er foreneligt med et gene-
relt samfundsønske om at sikre transparens om virksomhedsforhold.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0015.png
15/30
Dansk Industri (DI digital) støtter op om Kommissionens mål om at sikre
privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men ser i
det store hele ikke behov for at fastholde særregler i lyset af opdateringen
af de generelle regler i persondatabeskyttelsesforordningen. I lyset af, at
Kommissionen nu er kommet med et forslag, hilser DI digital muligheden
for samtykke via browser-indstillinger på cookie-området velkommen,
men finder det uhensigtsmæssigt med kravet om påmindelser om mulig-
heden for tilbagetrækning af samtykke/ændring af browser-indstillinger
hvert halve år. Det vil forvirre brugerne og medføre en unødig byrde for
virksomhederne. For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) un-
derstreges vigtigheden af at sikre klarhed om og præcisering af reglerne
om markedsføring på digitale platforme f.eks. i forhold til definitionen af
”direkte markedsføring”, som ikke er elektronisk post. Det bør sikres, at
direkte markedsføring ikke omfatter banner-reklamer og pop-up reklamer.
DI digital anfører endvidere nødvendigheden af en præcisering af under-
retningspligten i relation til slutbrugere i forbindelse med sikkerhedsbrud,
der ifølge organisationen skal begrænses til højrisiko tilfælde. Endelig
anfører DI digital om det foreslåede bødeniveau, at de finder det ikke-
proportionalt, navnlig med henvisning til, at virksomhederne allerede er
underlagt et højt bødeniveau under de generelle regler.
3 (Hi3G Denmark) tilslutter sig høringssvaret fra DI digital.
Dansk Erhverv (DE) sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet
for særregler for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den
generelle persondatabeskyttelsesforordning.
DE’s specifikke bemærk-
ninger skal ses i dette lys. DE støtter valg af retsakt og forslaget om tætte-
re samarbejde mellem de håndhævende myndigheder, herunder forslaget
om at lægge de nationale tilsyn over til medlemsstaternes datatilsynsmyn-
digheder. Omvendt udtrykker DE skepsis i forhold til udvidelsen af rets-
aktens anvendelsesområde til også at gælde OTT-tjenester, idet de påpe-
ger, at sigtet om at sikre lige konkurrencevilkår snarere opnås ved deregu-
lering og tillid til, at de generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyttelse
af brugerne. For så vidt angår cookies, hilser DE Kommissionens forslag
om samtykke via browserindstillinger velkomment, men påpeger i øvrigt
at forslaget kan have en negativ effekt i forhold til virksomheders mulig-
heder for at tilpasse deres hjemmesider til brugernes præferencer eller
gemme oplysninger fra tidligere besøg. DE efterlyser, at der indføres
yderligere undtagelsesmuligheder. DE fremhæver endvidere forslagets
bestemmelser om undtagelser til meddelelseshemmeligheden, bl.a. be-
grundet i rigets sikkerhed, kombineret med udvidelsen af anvendelsesom-
rådet til OTT-tjenester som problematisk, idet det kan kompromittere
sikkerheden i forhold til i dag, hvor OTT-tjenester almindeligvis har en
høj grad af kryptering, som de forventeligt vil slække på, hvis forslaget
gennemføres, som det ser ud nu. De foreslåede ændringer til reglerne om
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0016.png
16/30
uanmodet kommunikation (spam) hilser DE velkomment, men ønsker
mere klarhed om og præcisering af reglerne på en række punkter. Endvi-
dere ønsker DE, at forslaget ændres, således at det fremadrettet vil være
muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksomhedens varer, frem-
for alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag. DE finder det
unødvendigt at kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger
vejvisere mm., idet de ønsker at fastholde status quo, hvor man kan af-
melde sig. Afslutningsvist påpeger DE, at sanktionsniveauet som det fore-
slås i tråd med de generelle regler ikke er proportionale.
Kommunernes Landsforening (KL) ønsker en afklaring af udbyderbegre-
bet særligt i forhold til offentlige myndigheder og en præcisering heraf i
forordningen. KL har yderligere ønsker til krav om browserindstillinger
af hensyn til brugernes kontrol og adgang til offentlige hjemmesider og
selvbetjeningsløsninger.
Teleindustrien (TI) anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau
på området allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabe-
skyttelsesforordningen, og at det foreslåede regelsæt derfor er overflø-
digt. I det omfang Kommissionens forslag opretholdes, støtter TI udvidel-
sen til OTT-tjenester for således at sikre samme konkurrencevilkår, som
gælder de traditionelle teleselskaber på markedet. TI støtter opdateringen
af cookie-reglerne. For så vidt angår reglerne om uanmodet kommunika-
tion (spam), anfører TI særligt et behov for præcisering af reglerne på
visse punkter. Endeligt støtter TI en forenkling af administrationen af
reglerne, herunder en reducering af antallet af ressortansvarlige myndig-
heder på databeskyttelsesområdet, men udtrykker behov for en nærmere
præcisering af tilsynsmyndighedens rolle.
Kreativitet & Kommunikation (KREAKOM) anfører indledningsvis, at
Kommissionens forslag vil medføre markante negative ændringer for re-
klame- og mediebureaubranchen, der i høj grad baserer deres virksomhed
på datadrevne forretningsmodeller. KREAKOM finder Kommissionens
forslag ikke-proportionelt og understreger behovet for at sikre en rimelig
balance mellem på den ene side beskyttelse af forbrugerne og på den an-
den side muligheden for at udvikle og drage fordel af digitaliseringen.
KREAKOM understreger behovet for harmonisering af reglerne og er
således positive over for at erstatte det gældende direktiv med en forord-
ning, men er kritisk over for indholdet i forslaget, der ifølge organisatio-
nen vil medføre betydelig konkurrenceforvridning grundet akkumulering
af data hos store, globale virksomheder. I forhold til ”cookie-reglen” hav-
de man gerne set en lempelse af samtykkekravet til et krav om informati-
on og let adgang til at fravælge cookies. Kommissionens forslag om sam-
tykke via browserløsninger er en yderligere gene for brugeren snarere end
en lettelse. KREAKOM anfører videre, at reglerne medfører en (ikke pro-
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
17/30
portional) begrænsning af brugen af data, og man opfordrer til, at forsla-
get genovervejes bl.a. i lyset af reglerne i den generelle databeskyttel-
sesforordning. For så vidt angår reglen om uanmodet kommunikation
(spam),
ønsker organisationen en mere snæver definition af ”direkte mar-
kedsføring”, idet definitionen, som den er i forslaget, vil medføre udfor-
dringer særligt i forbindelse med indhentelse af samtykke til reklamer på
online platforme.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådets arbejdsgruppe har
forhandlet forslaget siden februar 2017.
Det
bulgarske
formandskab har sat sagen på dagsordenen for Tele-
rådsmødet i
juni
til
generel indstilling.
Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse i Rådet. Kom-
missionens forslag om at udvide reglerne til også at omfatte OTT-
tjenester støttes umiddelbart bredt. Flere lande har dog understreget
et generelt behov for at tilpasse reglerne til den generelle databeskyt-
telsesforordning for at sikre juridisk klarhed og praktisk fleksibilitet.
Nogle lande har i den forbindelse peget på, at man bør overveje om re-
gulering af behandling af elektronisk kommunikationsdata i større om-
fang kan ske gennem reglerne i den generelle databeskyttelsesforord-
ning frem for gennem særregler.
Som det fremgår af det estiske formandskabs fremskridtsrapport fra
december 2017, er der fortsat behov for yderligere overvejelser og drøf-
telser af mange af forslagets centrale bestemmelser. Drøftelserne i Rå-
det viser, at der stadig er generel mangel på klarhed over det fulde an-
vendelsesområde og konsekvenserne af forslaget både for brugerbeskyt-
telsen og virksomhedernes muligheder for fortsat at udnytte og videre-
udvikle ny teknologi.
Opretholdelsen af regler om beskyttelse af terminaludstyr (”cookie-
reglen”) støttes af størstedelen af medlemsstaterne.
Som det forelig-
gende forslag er udformet, herunder kravene til hvordan samtykke til
cookies o.lign. kan gives, er det dog uklart, om forslaget til ændring af
cookiereglerne reelt vil føre til en forbedret brugeroplevelse og -
beskyttelse, hvorfor flere medlemsstater
har stillet spørgsmålstegn ved
den praktiske efterlevelse og håndhævelsen af samtykkekravene.
En væsentlig bekymring fra flere medlemsstater vedrører stadig så-
kaldt ”samtykketræthed” (”consent-fatigue”), hvor brugerne i praksis,
bl.a. grundet mængden af anmodninger om samtykke, blot klikker
”ja”
uden reelt at vide, hvad de giver samtykke til. Der er af mange
lande fremsat forslag til yderligere undtagelser fra samtykkekravet
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
18/30
for behandling, der ikke eller i ubetydelig grad udgør en trussel for
fortrolighed og privatliv.
Det følger desuden af forhandlingssituationen, at forordningen ikke vil
kunne finde anvendelse fra den 25. maj 2018, hvor også den generelle
databeskyttelsesforordning får virkning, således som der er lagt op til i
det oprindelige forslag. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår
forordningen i stedet får virkning.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes
ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør
være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomhe-
der samt på at undgå protektionistiske tiltag.
Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af
det gældende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en
opdatering i forhold til den hastige teknologiske og markedsmæssige ud-
vikling samt den digitale transformation.
Regeringen
finder det vigtigt,
at reglerne
i forslaget
tilrettes de retlige
rammer i den generelle databeskyttelsesforordning, herunder at det
sikres, at reglerne ikke overlapper, hvor beskyttelsen skønnes tilstrække-
lig ved de generelle regler.
Det skal sikres, at det er muligt på en over-
skuelig måde at navigere i det samlede regelsæt
den generelle databe-
skyttelsesforordning og e-databeskyttelsesforordningen.
Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende
regler,
der skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebe-
stemmelser, der
fungerer
for brugere og virksomheder i en virkelighed
præget af hastig teknologisk og markedsmæssig udvikling. Som eksempel
kan nævnes de centrale samtykkebestemmelser, hvor det er vigtigt at sik-
re, at
de
fungerer i praksis i den digitale verden, så de sikrer reel beskyt-
telse og ikke bliver unødigt forstyrrende for leveringen og brugen af en
elektronisk tjeneste.
Regeringen finder det således
centralt
at sikre en balanceret tilgang til
reglerne, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid,
uden samtidig at begrænse mulighederne for innovation og udnyttelse af
nye teknologier til fortsat digital vækst. Det bør tilstræbes, at unødige
byrder undgås, og at principperne for bedre regulering anvendes.
Rege-
ringen mener derfor, at regulering af behandling af elektronisk kom-
munikationsdata i større omfang bør ske gennem den generelle databe-
skyttelsesforordning. Dermed bør f.eks. sikring af lige konkurrencevil-
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
19/30
kår for de forskellige aktører på markedet så vidt muligt ske gennem
deregulering af særregler frem for en udvidelse af disses anvendelses-
område. Det sikrer brugerne samme beskyttelsesniveau, som følger af
den generelle databeskyttelsesforordning. Alternativt vil regeringen ar-
bejde for, at der indføres flere muligheder for at behandle data på om-
rådet for elektronisk kommunikation i overensstemmelse med den be-
skyttelse af brugerne, der følger af den generelle databeskyttelsesfor-
ordning.
For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det
positivt, at reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk
kommunikation, der anvendes.
Det er dog vigtigt for regeringen, at nati-
onale ordninger i forhold til uanmodet kommunikation kan oprethol-
des.
For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordnin-
gen skal varetages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med data-
beskyttelsesforordningen, arbejder regeringen for, at det bør være over-
ladt til den enkelte medlemsstat at beslutte, hvilken eller hvilke kompe-
tente myndighed(er), der skal være ansvarlig for tilsynet.
Regeringen støtter, at forbrugerne let bør kunne sikre, at deres person-
data i form af nummeroplysningsdata ikke gøres offentligt tilgængelige.
Regeringen vurderer dog, at forbrugerne allerede i dag med den nuvæ-
rende danske nummeroplysningsordning har den beskyttelse. Regerin-
gen mener derfor, at forslaget
som de nuværende EU-regler
bør
bibeholde medlemsstaternes valgfrihed i forhold til at indføre en sam-
tykkeordning, eller på anden vis sikre forbrugerne mulighed for, at de-
res persondata ikke gøres offentligt tilgængeligt. Dvs., at forslaget sta-
dig bør give mulighed for at opretholde den nuværende danske ordning,
hvor abonnenter automatisk indgår i fortegnelserne, men hvor abon-
nenterne let og omkostningseffektivt kan tage stilling til, hvorvidt deres
data skal indgå, og ligeledes har mulighed for at få dem slettet.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet
den
1. december
2017 til orientering.
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den
7. februar 2017,
og forslaget har endvidere været forelagt Folketingets
Europaudvalg den 2. juni 2017 til orientering.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
20/30
Rådskonklusioner om en europæisk industripolitik
1.
Resumé
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremti-
dig strategi for EU’s industripolitik, der ventes drøftet med
henblik på
vedtagelse på rådsmødet. Derudover ventes en generel drøftelse af ho-
vedelementerne i rådskonklusionerne.
Hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgiv-
ningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
2.
Baggrund
Rådet (konkurrenceevne) og Det Europæiske Råd opfordrede i deres kon-
klusioner fra hhv. maj og juni 2017 Kommissionen til at levere en holi-
stisk erhvervspolitisk strategi, der skulle sætte mellem- og langsigtede
mål for EU’s industri. Europa-Parlamentet
vedtog i juni 2017 en resoluti-
on om erhvervspolitik med en lignende opfordring til Europa-
Kommissionen.
På baggrund af disse opfordringer leverede Kommissionen i september
2017 meddelelsen ”En fornyet industripolitisk strategi for Europa”. Den-
ne meddelelse gav et overblik over de initiativer, som EU allerede havde
iværksat eller havde planer om at iværksætte i det kommende år, og som
tilsammen skal bidrage til at forbedre den europæiske industris konkur-
renceevne. Blandt nye initiativer kan især fremhæves nedsættelsen af et
”High Level Industrial Roundtable”, der skal rådgive Kommissionen.
I Rådets (konkurrenceevne) konklusioner fra november 2017 blev denne
strategi anerkendt som et første skridt, men Rådet opfordrede samtidig
Kommissionen til at lave en holistisk og ambitiøs strategi, der leder frem
mod 2030.
Det er det bulgarske formandskabs hensigt at skabe momentum bag dette
ønske ved på rådsmødet (konkurrenceevne) den 12. marts 2018 at vedtage
rådskonklusioner, og derved tilskynde den kommende Kommission til at
udarbejde en ny erhvervspolitisk strategi.
3.
Formål og indhold
For at skabe momentum bag Rådets ønske om, at den kommende Kom-
mission skal udarbejde en langsigtet og holistisk erhvervspolitisk strategi,
har formandskabet udarbejdet udkastet til rådskonklusioner.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0021.png
21/30
I udkastet til rådkonklusioner opfordres Kommissionen til at påbegynde
forberedelse til arbejdet med en ny erhvervspolitisk strategi, inklusiv en
fælles plan for hvordan man kan koordinere initiativer taget på regionalt,
nationalt og EU-niveau. Derudover gentages opfordringen fra tidligere
konklusioner om at tænke konkurrenceevne ind i alle politikområder.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne har ingen administrative konsekvenser for erhvervs-
livet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Det bulgarske formandskabs første udkast til rådskonklusioner om en ny
strategi for EU’s industri har været sendt i høring i EU-specialudvalget
for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 19. januar 2018.
Der er modtaget høringsvar fra Dansk Industri, Danske Rederier og
Dansk Erhverv. De indkomne bemærkninger sammenfattes nedenfor.
Dansk Industri (DI) finder det tilfredsstillende, at Rådets konklusioner
flugter med de overordnede linjer i Europa-Kommissionens meddelelse
om ny industripolitisk strategi for EU, som DI støtter. DI noterer med
tilfredshed, at rådskonklusionerne ikke lægger op til særlige tiltag inden
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0022.png
22/30
for specifikke sektorer, men fokuserer på horisontale tiltag. DI finder det
positivt, at rådskonklusionernes fokuserer på innovation og forskning og
mener disse områder også bør prioriteres i de kommende forhandlinger
om EU’s flerårige budget.
DI fremhæver, at en fortsat styrkelse af det indre marked er helt centralt.
Det gælder både i forhold til at få det eksisterende indre marked til at fun-
gere bedre for virksomhederne i praksis, og i forhold til ambitionen om at
skabe et reelt fungerende marked på områder som services og energi. Der
er også behov for at fjerne de mange barrierer for et reelt fungerende digi-
talt indre marked, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at gentænke hele
funktionen af det indre marked i lyset af digitaliseringen.
DI fremhæver også EU’s handelspolitik, som et centralt værktøj, der kan
skabe vækst og industriarbejdspladser i Europa. DI anbefaler, at EU’s
handelspolitik fortsat bør tage afsæt i principperne om åben og reguleret
frihandel med henblik på at understøtte de globale værdikæder, som virk-
somhedernes produktion indgår i.
DI forholder sig umiddelbart positivt til Rådets opfordring til at iværksæt-
te en mere systematisk overvågning af regulatoriske omkostninger og
øget koordinering af indsatser til at reducere disse. For DI er den konkrete
udformning af målsætninger og indikatorer imidlertid helt afgørende, her-
under ikke mindst om et sådant system vil blive brugt til at fremme kon-
kurrenceevnen i EU’s øvrige politikker frem for at pleje nationale særin-
teresser.
Endeligt fremhæver DI, at en sammenhængende industripolitisk strategi
for EU også bør have fokus på, hvad medlemslande nationalt kan gøre for
at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Fastholdelse af reformdagsor-
denen i EU, herunder i forhold til det Europæiske Semester samt imple-
mentering af EU-Kommissionens landespecifikke anbefalinger, er i den
sammenhæng altgørende.
Danske Rederier støtter overordnet retningen på rådskonklusionerne ved-
rørende industripolitik, og bakker i særlig grad op om Rådets positive
tilgang til frihandel, som gerne ses udmøntet i arbejdet med nye handels-
aftaler.
Danske Rederier fremhæver, at en langsigtet industristrategi for EU bør
benchmarke EU op mod de mest konkurrencedygtige lande uden for EU
eventuelt med forbillede i den danske model for nabotjek i regi af Imple-
menteringsrådet. På søfartsområdet er en benchmarking med f.eks. Singa-
pore helt oplagt. Danske Rederier støtter, at konkurrenceevne tænkes ind i
alle policy-områder, så længe det ikke fører til, at allerede godkendte ord-
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0023.png
23/30
ninger for EU-industrier skal ændres til skade for konkurrenceevnen som
følge af krav om mainstreaming og harmonisering på tværs af EU-lande.
Dansk Erhverv (DE) bemærker, at rådskonklusionerne fremhæver reci-
procitet, og mener at det lægger op til en meget kontroversiel diskussion
af forslagene 1) gensidighed i markedsåbning ift. offentlige udbud (Inter-
national Procurement Instrument
IPI) og 2) adgangen for investeringer
fra tredjelande, hvor Kommissionen har foreslået at netop reciprocitet
ikke skulle indgå som en parameter. DE mener, at man bør undgå at råds-
konklusionerne kan tolkes som en opbakning til IPI-forslaget og/eller en
udvidelse af investeringsscreeningsforslaget, og ønsker derfor, at ordet
reciprocitet fjernes. DE finder det positivt, at der lægges vægt på, at gode
resultater kun kan opnås i partnerskab og med henblik på nye og progres-
sive forretnings- og produktionsmodeller.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for
konkurrenceevne og vækst.
Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes
overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk
industri. En gruppe lande har arbejdet for, at konklusionerne skulle af-
spejle en mere sektorspecifik tilgang, der særligt tilgodeser de energiin-
tensive industrier. En mindre gruppe har derimod efterspurgt en mere
horisontal tilgang, der i stedet tilgodeser den brede, europæiske industri.
10.
Regeringens generelle holdning
Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om
en fornyet strategi for europæisk erhvervspolitik.
Regeringen arbejder for, at der generelt skabes gode rammevilkår for alle
virksomheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at rådskonklusionerne reflekterer
betydningen af digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer
for den europæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentia-
let i omstillingen til en cirkulær økonomi for europæisk industri, under-
streges i konklusionerne.
Regeringen mener desuden, at der kun bør indføres måltal for industriens
bidrag til økonomien i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
24/30
at udarbejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre
fællesskabsmålsætninger.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
25/30
25-året for det indre marked: Vejen frem
1.
Resumé
Kommissionen forventes på rådsmødet (konkurrenceevne) den 12. marts
at markere 25-året for det indre marked med en status for realiseringen
af det indre marked samt en drøftelse af de fremadrettede perspektiver.
Medlemsstaterne forventes at takke Kommissionen for arbejdet med indre
markedsstrategien samt at opfordre til fortsat fokus på, hvordan det indre
marked kan styrkes.
Regeringen støtter varmt op om det indre marked, som har været en stor
gevinst for Danmark og dansk økonomi. Regeringen støtter endvidere
Kommissionens ambition om et fortsat styrket indre marked.
2.
Baggrund
I anledningen af at det indre marked fylder 25 år i 2018, forventes Kom-
missionen på rådsmødet (konkurrenceevne) den 12. marts 2018 at give en
præsentation af de vigtigste resultater af det indre marked.
Formålet med det indre marked, der trådte i kraft 1. januar 1993, er at
skabe et europæisk hjemmemarked uden grænser med fri bevægelighed
for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Det indre marked har til
hensigt at tilbyde forbrugere og borgere inden for det indre marked et
bredere udvalg af varer og tjenester, en højere kvalitet, billigere priser og
lettere adgang for at bevæge sig over EU’s grænser. Derudover har det
indre marked til hensigt at tilbyde flere økonomiske muligheder for euro-
pæiske virksomheder via stordriftsfordele, stærkere konkurrence og lave-
re transaktionsomkostninger.
3.
Formål og indhold
Kommissionens præsentation forventes at fokusere på, at det indre mar-
ked er en af hjørnestenene i EU-samarbejdet, som kommer alle medlems-
stater til gode i form af betydelige økonomiske gevinster gennem øget
handel på tværs af grænserne.
Det forventes derudover, at Kommissionen vil henvise til indre markeds-
strategien fra 2015, der satte rammen for den nuværende Kommissions
arbejde for at styrke det indre marked. Kommissionen forventes i den
sammenhæng at henvise til, at implementeringen af strategien var et ho-
vedelement i Kommissionens arbejdsprogram for 2017, hvor Kommissio-
nen lancerede en service-, en håndhævelses- og en varepakke. Kommissi-
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0026.png
26/30
onen må formodes kort at give et statusoverblik over udmøntningen af
strategien.
Endelig forventes Kommissionen at informere om vigtigheden af fortsat
at sikre opbakning til det indre marked, samt opfordre til fortsat at støtte
op om initiativer, der søger at styrke og realisere det indre markeds poten-
tiale.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Formanden for Europa-Parlamentets udvalg for det indre marked og for-
brugerbeskyttelse, Anneleen Van Bossuyt (ECR), markerede sammen
med kommissæren for det indre marked, Elżbieta Bieńkowska, 25-året
for
det indre marked den 16. januar 2018, hvori de på en fælles pressekonfe-
rence understregede betydningen af det indre marked for EU’s økonomier
og borgere.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Økonomiske konsekvenser
Ikke relevant.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
8.
Høring
Ikke relevant.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0027.png
27/30
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil understrege betyd-
ningen af det indre marked for både deres økonomi og de europæiske
borgere. Derudover forventes medlemsstaterne at takke Kommissionen
for dens arbejde med indre markedsstrategien samt muligvis opfordre til
fortsat at søge at styrke det indre marked.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter varmt op om det indre marked, som har været en stor
gevinst for Danmark og dansk økonomi. En analyse udarbejdet for Er-
hvervsministeriet
10
i 2017 viser, at værdiskabelsen målt ved bruttonatio-
nalproduktet (BNP) er godt 5 pct. højere i dag, end hvis Danmark ikke var
en del af det indre marked. Det svarer til, at BNP i 2016 var næsten 100
mia. kr. større, end det ellers ville have været.
Regeringen støtter endvidere Kommissionens ambition om et styrket in-
dre marked. Regeringen har i den forbindelse støttet Kommissionens in-
dre markedsstrategi som en overordnet ramme for arbejdet med at styrke
og videreudvikle det indre marked.
Regeringen har støttet flere initiativer under strategien og vil fremadrettet
arbejde for at styrke det indre marked blandt andet gennem et fornyet fo-
kus på implementering og en mere systematisk håndhævelse af reglerne i
det indre marked, så virksomhederne arbejder under lige konkurrencevil-
kår på EU’s markeder.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
Højbjerre Brauer Schultz, 2017, Det indre markeds økonomiske betydning for Danmark
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
28/30
Konkurrenceevnetjek: Reguleringen af det indre marked for tjene-
steydelsers indflydelse på industrien
1.
Resumé
Det forventes at Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkur-
renceevnetjek.
Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, hvordan den nuværende
EU-regulering af det indre marked for tjenesteydelser påvirker industri-
ens konkurrenceevne.
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt
tværgående præg.
2.
Baggrund
Det nuværende bulgarske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-
evnetjek på rådsmødet (konkurrenceevne) den 12. marts 2018.
Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet
på baggrund
af en præsentation fra Kommissionen
drøfter den generelle økonomiske
udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere
konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-
lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.
Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.
oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.
Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 12. marts vil
omhandle, hvordan EU-reglerne for det indre marked for tjenesteydelser
påvirker industrien.
Baggrunden for denne drøftelse er, at tjenesteydelser i højere grad end
tidligere spiller en rolle for industriens konkurrenceevne. Barrierer på det
indre marked for tjenesteydelser spiller derfor en stor rolle for produktivi-
teten og konkurrenceevnen i den europæiske industri. Den væsentligste
udfordring er, at implementeringen af servicedirektivet fra 2006 har været
mangelfuld. EU-landenes manglende implementering af servicedirektivet
betyder, at virksomhederne møder nationale særkrav, der gør, at de bliver
nødt til at justere deres udbud af tjenesteydelser.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
1859388_0029.png
29/30
3.
Formål og indhold
Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og
spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere
tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-
ning for konkurrenceevnen i EU.
Kommissionen er ved at lave en analyse af omkostningerne ved forskelli-
ge typer af barrierer på det indre marked for tjenesteydelser, som ventes
præsenteret. Der ventes ikke at være skriftlige diskussionsoplæg forud for
drøftelsen. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentationerne med
korte, spontane indlæg.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
Rådsmøde nr. 3604 (konkurrenceevne) den 12.-13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 12-13/3-18
30/30
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-
tjekket som debatform.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle
i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-
kurrenceevnen generelt.
Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle
økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-
områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.
Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens fokus på at skabe
klarhed om omkostningerne ved barrierer ift. udveksling af tjenesteydel-
ser samt hvilke fordele der kan være ved at fjerne dem, da det er vigtigt,
at reformer af markedet træffes på et oplyst grundlag.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg
den 23. november 2017 forud for rådsmødet den 30. november 2017.