Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Europaudvalget 2017-18
Rådsmøde 3605 - økofin Bilag 1
Offentligt

2. marts 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. marts 2018

1) Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skattearrangementer

Generel indstilling

KOM(2017)335

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Bankpakken

–

Revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 og KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter

(BRRD) og forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

Generel indstilling

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2017 og reformer vedr. produktivitet

Politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

5) Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om makroubalanceproceduren

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

6) Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos Aires, 19.-20. marts 2018

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

Opdatering af EU’s sortliste

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet og Skatteministeriet

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 1:

Indberetningspligt ifm. grænseoverskridende skatte-

arrangementer

KOM(2017)335

1. Resume

Kommissionen har 21. juni 2017 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv 2011/16/EU

om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC). I forlængelse af tekniske drøftel-

ser har formandskabet forelagt arbejdsgruppen for skattespørgsmål et kompromisforslag, som

beskrives nedenfor.

Kommissionens forslag vil medføre, at EU-landene skal indføre regler, der forpligter skatterådgi-

vere til at indberette oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder om visse grænseover-

skridende skatteordninger, dvs. fx skattemodeller eller transaktioner, der implicerer flere lande,

heraf mindst ét EU-land. Skatteordningerne skal indberettes, hvis de på baggrund af en række

foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”) vurderes at have som primært formål at facili-

tere skatteundgåelse. Det foreslås derudover, at EU-landenes nationale skattemyndigheder au-

tomatisk indbyrdes udveksler de modtagne oplysninger.

Af Kommissionens forslag fremgår endvidere, at EU-landene skal fastsætte sanktioner ved

manglende eller mangelfuld indberetning af oplysninger, som er omfattet af nærværende oplys-

ningspligt.

Regeringen ser positivt på forslaget. Forslaget er på linje med regeringens politiske aftale med alle

Folketingets partier om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor der bl.a. bliver

sat fokus på skatterådgiveres ansvar.

2. Baggrund

I globalt regi og i EU har der gennem de senere år været stort fokus på at bekæm-

pe skatteundgåelse. OECD og G20 færdiggjorde i november 2015 de såkaldte

BEPS-anbefalinger

(”Base Erosion and Profit Shifting”) om bekæmpelse af skat-

teundgåelse, og i EU er store dele af BEPS-anbefalingerne implementeret med

bl.a. skatteundgåelsesdirektivet af 20. juni 2016.

BEPS-anbefaling nr. 12

vedrører oplysningspligt, ”mandatory disclosure”,

der

nærmere beskriver en rammemodel for en tidlig oplysningspligt for visse grænse-

overskridende skatteordninger. Oplysningspligten skal forpligte skatterådgivere til

at informere de nationale myndigheder om skattearrangementer med udvalgte

kendetegn, mhp. efterfølgende informationsudveksling mellem OECD-landene

og identifikation af og tiltag mod skadelige skattekonstruktioner.

Som led i EU’s løbende

fokus på generelt at sikre mere fair og effektiv beskatning,

herunder selskabsbeskatning, meddelte Kommissionen i juli 2016, at man ville

overveje, hvordan tilsyn med og transparens omkring skatterådgivere kunne øges,

herunder med inspiration i OECD-anbefalingen om mandatory disclosure som

led i BEPS.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Visse EU-lande (IE, PT og UK) har allerede iværksat nationale tiltag, der mere

eller mindre svarer til Kommissionens forslag. Danmark har ikke iværksat natio-

nale tiltag på området, men alle Folketingets partier indgik 17. maj 2017 en aftale

om styrket indsats mod international skatteunddragelse, hvor ét element i aftalen

er øget fokus på skatterådgiveres ansvar og muligheden for at indføre en indbe-

retningspligt for skatterådgivere.

Den øgede fokus på transparens om skatterådgivere skyldes bl.a. forskellige læka-

gesager, som fx ”Panama Papers” og ”Paradise Papers”.

Nærmere analyser af dis-

se sager peger bl.a. på, at skatterådgivere spiller en vigtig rolle i forbindelse med

skatteundgåelse ved at rådgive om

–

og bidrage til at implementere

–

skatteord-

ninger, der gør brug af skattely. Sagerne har derfor i særlig grad understreget be-

hovet for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes skatterådgivere faciliterer

skatteordninger til klienter, der har til formål at fremme skatteundgåelse.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115 og skal behandles efter den

særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og høring af

Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indebærer, at EU-landene skal indføre regler, der forplig-

ter rådgivere

til at indberette oplysninger om bestemte grænseoverskridende skat-

teordninger

til de relevante skattemyndigheder i det EU-land, hvor kunden har

hjemme. Oplysningerne skal herefter udveksles automatisk mellem EU-landenes

skattemyndigheder.

Formålet er at sikre, at man gennem en indberetningspligt på et tidligt tidspunkt

kan identificere og få information om grænseoverskridende skatteordninger, der

vurderes at have som primært formål at facilitere skatteundgåelse. Formålet er

endvidere at give Kommissionen og EU-landene oplysningsgrundlag, som kan

danne basis for nye lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke smut-

huller i lovgivningen for sådanne skatteordninger. Målet er i øvrigt, at forslaget

skal have en præventiv effekt, idet den foreslåede indberetningspligt kan virke

afskrækkende for dem, der overvejer at etablere grænseoverskridende skatteord-

ninger med henblik på skatteundgåelse.

Indberetningspligten vil omfatte grænseoverskridende skatteordninger, der på

baggrund af en række foruddefinerede kendetegn (såkaldte ”hallmarks”), vurderes

at have som primært formål at facilitere skatteundgåelse.

Ifølge direktivudkastet er en rådgiver enhver fysisk eller juridisk person, der udvikler, markedsfører, organiserer eller

gennemfører implementeringen af de skattemæssige elementer i en grænseoverskridende ordning, fx en forretningsmodel

eller en transaktion.

Med grænseoverskridende skatteordninger forstås skattearrangementer, fx transaktioner, forretningsmodeller eller skatte-

konstruktioner, der kan have en skattemæssig indvirken på mere end ét land og mindst ét EU-land, eller som involverer

parter med aktiviteter i mere end ét land, og mindst ét EU-land. Med land menes formelt set jurisdiktion, da der fx i UK er

flere skattejurisdiktioner.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Kommissionens forslag indeholder et anneks IV, der oplister konkrete kende-

tegn

jf. bilag 1.

Kendetegnene har til formål at identificere skatteundgående ad-

færd, og er bl.a. baseret på de oplysninger om skatteundgåelsesteknikker, der er

kommet frem som følge af forskellige lækagesager, fx senest

”Panama

Papers”

”Paradise Papers”.

Kendetegn kan fx være, at skatteordningerne indeholder for-

trolighedsklausuler, eller at skatterådgiverens aflønning afhænger af den skatte-

mæssige fordel, klienten opnår som følge af rådgivningen. Et kendetegn kan også

være, at der i skatteordningen indgår fradragsberettigede transaktioner med andre

koncernenheder i jurisdiktioner på

EU’s fælles sortliste. Ligeledes foreslås indbe-

retningspligten også at omfatte skatteordninger, hvori der indgår fradragsberetti-

gede transaktioner med jurisdiktioner med særlig lav selskabsskattesats..

Er mindst ét sådan kendetegn til stede i ordningen, skal den indberettes. Indbe-

retningspligten omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens)

identitet samt nærmere oplysninger om indholdet af den konkrete grænseover-

skridende ordning, fx hvilke EU-lande den vedrører.

For så tidligt som muligt at kunne opdage og derved sætte ind over for skatteord-

ninger, som har til formål at facilitere skatteundgåelse, foreslås det, at indberet-

ningspligten i udgangspunktet indtræder, inden den pågældende ordning tages i

brug. Kommissionen foreslår på den baggrund, at rådgiverens indberetningspligt

forfalder 5 dage efter, at ordningen er blevet gjort tilgængelig for skatteyderen (der

vil typisk gå et stykke tid mellem, at ordningen bliver gjort tilgængelig for skatte-

yderen, til den tages i brug).

I de tilfælde hvor rådgiveren ikke kan afgive oplysningerne, fx som følge af tavs-

hedspligt eller som følge af, at rådgiveren ikke er etableret i EU og således ikke er

omfattet af indberetningspligten

, vil oplysningspligten påhvile skatteyderen. Det

gælder også i de tilfælde, hvor der ikke er nogen selvstændige skatterådgivere in-

volveret i etableringen af en grænseoverskridende ordning, fordi en skatteyder selv

udtænker og gennemfører denne.

Oplysningsfristen er da 5 dage fra det tids-

punkt, ordningen tages i brug.

Med henblik på at sikre størst mulig vidensdeling om de indberettede oplysninger

om de anmeldte grænseoverskridende skatteordninger foreslår Kommissionen, at

oplysningerne bliver genstand for automatisk udveksling mellem EU-landenes

nationale skattemyndigheder. Kommissionen foreslår, at dette sker ved, at de en-

kelte lande i forbindelse med modtagelsen af oplysningerne indsender disse til en

Kommissionens forslag gav Kommissionen delegerede beføjelser til løbende at opdatere listen af konkrete kendetegn i

lyset af mulig ny information om skatteundgåelsesteknikker. Denne delegation indgår dog ikke i det nuværende kompro-

misforslag

Rådgivere, der i skattemæssig henseende er hjemmehørende i et EU-land, har et fast driftssted i et EU-land, er etableret i

eller er reguleret under lovene i et EU-land eller er registreret som yder af juridisk eller skattemæssig rådgivning i et EU-

land er omfattet af indberetningspligten. Rådgivere etableret uden for EU vil i sagens natur ikke i samme omfang kunne

pålægges indberetningspligter gennem EU-regler.

Eksempelvis en virksomhed, som gennem sine egen, interne rådgivningsafdeling har designet den pågældende forret-

ningsmodel

Baggrunden for denne forskel i tidspunktet for indberetningspligtens indtræden er ikke nærmere uddybet i forslaget.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

central database, hvorfra de andre landes nationale skattemyndigheder og delvist

Kommissionen

kan få adgang til disse.

Endelig foreslår Kommissionen, at EU-landene fastsætter de nødvendige be-

stemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er

vedtaget i medfør af direktivforslaget.

Det bemærkes at der er tale om et minimumsdirektiv. EU-landene kan fx nationalt

fastlægge yderligere kendetegn, der skal udløse indberetningspligt, hvis de ønsker

dette.

Det nyligt fremsatte kompromisforslag præciserer Kommissionens oprindelige

forslag særligt med hensyn til anneks IV, der oplister relevante kendetegn. Derud-

over forlænges fristen for, hvornår informationsudvekslingen skal påbegyndes, og

det gøres klart, at en myndigheds manglende reaktion på en given grænseoverskri-

dende skatteordning ikke er en tilkendegivelse af skatteordningens gyldighed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med TEUF art. 115.

Der forventes en udtalelse fra Europa-Parlamentet i starten af marts 2018.

5. Nærhedsprincippet

Grænseoverskridende skatteundgåelse bekæmpes bedst på EU-niveau og interna-

tionalt, hvilket bestyrkes af, at nationale initiativer har vist sig kun at have begræn-

set effekt. Gennem fælles regulerende tiltag, fx oplysningspligt, vil man kunne

forhindre en skævvridning af konkurrencen samt undgå smuthuller for skatteund-

gåelse. Kampen mod skatteundgåelse sikres derfor bedst ved et fælles regelsæt for

indberetningspligt for skatterådgivere. Endvidere vil der gennem regler om ud-

veksling af de modtagne oplysninger mellem EU-landene kunne opnås et større

vidensniveau i de enkelte EU-lande, end der kan opnås gennem nationale regler,

hvormed et fælles regelsæt vil være mere effektiv til at bekæmpe skatteundgåelse

end nationalt baserede regelsæt. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

For uddybende vurdering henvises til regeringens reviderede grund- og nærheds-

notat, som blev oversendt 22. november 2017.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget berører regelområder, som i dag ikke er reguleret ved national lovgiv-

ning i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Da Kommissionen modsat de enkelte EU-lande ikke opkræver eller inddriver skat, har Kommissionen af databeskyttel-

seshensyn ikke adgang til samtlige oplysninger om konkrete skatteydere og

–rådgivere.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Det er ikke umiddelbart muligt at lave et nærmere skøn over de statsfinansielle

konsekvenser af forslaget.

I det omfang forslaget gør det muligt at gribe ind over for eller har en afskræk-

kende effekt på fysiske og juridiske personer, der ellers ville have indgået i skatte-

undgåelse, vil det kunne medføre et merprovenu. Såfremt forslaget medfører ind-

sigt i specifikke grænseoverskridende skatteordninger, der derefter giver anledning

til indførelse af fx nye værnsregler, vil det umiddelbart kunne have positive stats-

finansielle konsekvenser, som vil blive vurderet nærmere i forbindelse med frem-

læggelsen af eventuelle forslag.

Ifølge Kommissionens forslag ventes der ikke betydelige omkostninger forbundet

med udvekslingen af information EU-landene imellem, da der i høj grad vil kunne

gøres brug af eksisterende IT-løsninger til udveksling af skatteinformation i EU.

Ifølge Kommissionen ventes begrænsede administrative byrder for skattemyndig-

hederne til at håndtere indberetningspligten nationalt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser ventes at være positive, da forslaget med-

virker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse uden at skabe ufor-

holdsmæssig store erhvervsøkonomiske eller administrative byrder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængigt af det endelige forslags indhold kan initiativet indebære administrative

byrder for erhvervslivet, idet reglerne i videre omfang vil forpligte især rådgivere

til at vurdere og indberette bestemte typer af oplysninger til EU-landenes nationa-

le skattemyndigheder. Kommissionen forventer, at byrderne vil være begrænsede,

bl.a. fordi de især falder på skatterådgivere, der netop er specialiserede i at sikre

overholdelse af skattereglerne. Derudover er det gjort klart, hvem indberetnings-

pligten falder på for at undgå dobbelt-indrapportering (og smuthuller). Endelig

formidler skatterådgivere oftest allerede i dag skriftlige beskrivelser til potentielle

kunder af enhver skatteordning, som de markedsfører

, og derfor vil de typisk

kunne opfylde indberetningspligten uden væsentligt merarbejde ved at anvende

sådanne beskrivelser i deres indberetninger.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at direktivfor-

slaget vil medføre administrative konsekvenser i Danmark på under 4 mio. kr.

årligt.

8. Høring

Direktivforslaget blev 30. juni 2017 sendt i høring i forbindelse med regeringens

udarbejdelse af grund- og nærhedsnotat. Der henvises for høringssvar til revideret

grund- og nærhedsnotat oversendt til Europaudvalget 22. november 2017.

Ikke alle skatteordninger markedsføres, herunder markedsføres skatteordninger skræddersyet konkrete kunder ikke.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes bred opbakning til forslaget fra EU-landene. Enkelte lande har dog

på teknisk niveau udtrykt bekymring for, om fordelene ved forslaget opvejer de

erhvervsøkonomiske og administrative byrder, ligesom der er drøftelser af den

præcise formulering af de kendetegn, der skal udløse indberetningspligt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv overfor direktivforslaget, som giver EU-landenes nationale

skattemyndigheder endnu et instrument mod grænseoverskridende skatteundgåel-

se og mod udhuling af landenes skattegrundlag.

Forslaget kan medvirke til at øge gennemsigtigheden i forhold til skatteordninger,

som har til formål at facilitere skatteundgåelse. Med forslaget øges muligheden for

på et tidligt tidspunkt at opdage og evt. gribe ind over for skatteundgående ad-

færd, samt et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer af

lovgivningen med henblik på at udforme passende nationale værnsregler.

Forslaget kan i øvrigt have en præventiv effektiv, idet den foreslåede oplysnings-

pligt kan virke afskrækkende på dem, der overvejer at etablere forretningsmodeller

eller gennemføre grænseoverskridende transaktioner med henblik på skatteundgå-

ende adfærd.

Direktivforslaget ligger derudover i naturlig forlængelse af regeringens politiske

aftale om skattely af 17. maj 2017. Aftalen er indgået med alle Folketingets partier

og skal bidrage til at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse. Det

fremgår af aftalen, at der bl.a. vil blive sat fokus på skatterådgiveres ansvar, når de

rådgiver om forretningsmodeller ved brug af skattely i udlandet. Der skal i den

forbindelse ses på muligheden for at indføre en oplysningspligt, så opdagelsesrisi-

koen øges gennem en højere grad af åbenhed.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Revideret

grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. novem-

ber 2017.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 1: Kendetegn, der udløser indberetningspligt

Med forslaget skal en skatteordning, der besidder mindst ét af de nedenstående

kendetegn, indberettes. Kendetegn i kategori A og B skal dog kun udløse indbe-

retningspligt, såfremt det kan påvises, at

ét af de ”primære formål”

med en skatte-

ordning er at opnå en skattefordel. Det vurderes at være tilfældet, hvis det kan

påvises, at ordningen forventeligt vil give en skattefordel.

Tabel 1

Kendetegn, der skal udløse indberetningspligt

Det aktuelle kompromisforslag af 21. februar 2018

A. Generelle kendetegn

Skatteyder underlægges tavshedspligt om ordningen

Skatterådgiver er berettiget til honorar, der fastsættes på basis af

a) størrelsen af den opnåede skattefordel, eller

b) hvorvidt der drages en skattefordel af ordningen

Et skattearrangement, der indeholder tilstrækkelig grad af standardiseret dokumentation eller struktur, og som

kan udbydes til mere end én skatteyder uden behov for væsentlig tilpasning.

B. Særlige kendetegn, som udløser indberetningspligt, hvis det kan påvises, at en given

skatteordning forventligt afstedkommer en skattefordel.

Skatteyderen bruger tab til at mindske sin skatteforpligtelse, fx ved overførsel til en anden jurisdiktion eller ved

at fremskynde brugen af tabene

Indtægt omdannes til kapital, gaver eller andre former for indkomst, der beskattes lavere

Cirkulære transaktioner, der inddrager mellemmænd og ikke primært har kommercielle funktioner

C. Særlige kendetegn ifm. grænseoverskridende transaktioner

Fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem mindst to indbyrdes forbundne parter, hvor

mindst et af følgende forhold gør sig gældende:

a) Modtageren er ikke skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejuridiktion

b) Modtager er hjemmehørende i en skattejurisdiktion, men denne jurisdiktion

Opkræver ikke selskabsskat, eller

ii)

Opkræver selskabsskat på nul pct. eller til en lovbestemt sats, der er lavere end 35 pct. af den

gns. lovbestemte selskabsskattesats i EU, eller

iii)

Optræder på

EU’s eller OECD’s sortliste

over ikke-samarbejdsvillige skattejuridiktioner.

c) Betalingen er omfattet af hel eller delvis skattefritagelse i en skattejurisdiktion, hvor modtager er

hjemmehørende af skattemæssige årsager

d) Betalingen er omfattet af fordelagtige skattearrangementer i en skattejurisdiktion, hvor modtager er

hjemmehørende af skattemæssige årsager

Det samme aktiv afskrives i mere end én jurisdiktion

Mindst to skatteydere kan kræve fritagelse for dobbeltbeskatning af den samme indkomst i forskellige

jurisdiktioner

Overførsel af aktiver, hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skal

betales som modydelse for aktiverne

D. Særlige kendetegn vedr. aftaler om automatisk udveksling af oplysninger og fordelagtigt ejerskab

EU-lovgivningen eller aftaler med bl.a. tredjelande om automatisk udveksling af oplysninger (AUO) omgås,

hvorfor indberetning af indtægt til den stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, undgås, fx ved:

a) Brug af konti, produkter og investeringer, som foregiver ikke at være finansielle konti, men som har

afgørende ligheder med finansielle konti

b) Overførsel af aktiver til eller brug af jurisdiktioner, som ikke er underlagt EU-lovgivning eller AUO-aftaler

c) Omklassificering af indtægtstyper i kategorier, som ikke er underlagt krav om AUO

d) Overførsel af finansielle aktiver til et finansielt institut, som ikke er omfattet den automatiske udveksling

e) Brug af juridiske enheder og strukturer, som eliminerer eller foregiver at eliminere indberetningen fra en

eller flere kontoindehavere eller kontrolinstanser

f) Skatteordninger, der undergraver eller udnytter svagheder i bankernes interne kontrol (rettidig omhu) mht.

deres forpligtelse til indberetning, herunder brug af jurisdiktioner med utilstrækkelig bekæmpelse af

hvidvaskning af penge. Fx ved manglende regler og information om reelle ejere af juridiske enheder,

herunder også trusts o.lign.

Arrangementer, som omfatter et ikke-gennemsigtigt lovligt eller fordelagtigt ejerskab, som omfatter

anvendelse af lovlige strukturer og arrangementer, som

a) Ikke medfører væsentlig økonomisk aktivitet ved tilstrækkeligt personale, maskinel, aktiver og lokaler

b) Er forvaltet, tableret mv. i en anden jurisdiktion end den, hvor de retsmæssige ejere er hjemmehørende

c) Har retsmæssige ejere, der ikke kan identificeres

E. Særlige kendetegn vedr. interne afregningspriser

Harmonerer ikke med armslængdeprincippet eller med OECD’s retningslinjer vedr. interne afregningspriser,

herunder fordeling af overskud mellem forskellige dele af den samme koncern

Et arrangement, der indebærer overførsel af immatrielle aktiver, hvor

a) Der ikke findes et egnet sammenligningsgrundlag, og

b) Den fremtidige indtjening eller de antagelser, som anvendes til værdisættelse af de immatrielle aktiver, er

ved transaktionstidspunktet meget usikre

Et arrangement, der indebærer overførsel af funktioner, risici eller aktiver, hvis overførslen forårsager et fald i

indtjening før skat og renter på mere end 50 pct. over en 3-årig periode

Kilde: Det aktuelle kompromisforslag af 21. februar 2018

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 2:

Bankpakken

– revision af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

1. Resume

ECOFIN forventes 13. marts 2018 at drøfte den såkaldte bankpakke i form af forslag til

yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). Der er tale om en

lovgivningspakke vedr. bl.a. revision af EU-reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV). Pak-

ken indeholder bl.a. også en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD), jf. separat dagsor-

denspunkt.

Pakken blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december 2016.

Pakken omfatter alle EU-lande, og indgår samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af

bankunionen.

Forslaget vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet,

og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-landene. Forslagene ventes

at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En mere modstandsdygtig europæisk

banksektor vil samtidig påvirke samfundsøkonomien positivt. Forslaget gennemfører bl.a. eksi-

sterende standarder fra Basel-Komitéen, herunder et gearingskrav, krav om stabil finansiering

(NSFR) og reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indebærer revisionen øget proportio-

nalitet i reglerne for større og mindre banker, en vis harmonisering af EU-landenes og de kompe-

tente myndigheders valgmuligheder, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institut-

ternes individuelle solvensbehov).

Det bulgarske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men det er uklart,

om det er muligt, da nogle lande fortsat ser væsentlige udståender i forhandlingerne. Efter enighed

i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes robusthed og den finan-

sielle stabilitet, samtidigt med at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæf-

tigelse. Særlige danske prioriteter er ændringerne vedr. markedsrisiko, krav om stabil finansie-

ring (NSFR) og gearingskrav, som alle kan have stor betydning for det danske realkreditsystem.

Danske prioriteter vedrører derudover særligt rammerne for fastsættelse af søjle II-krav og en

revision af makroprudentielle værktøjer, reglerne om rapportering og offentliggørelse samt ændring

af aflønningsreglerne. Regeringen finder det generelt afgørende, at implementeringen af globale

standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og vel-

fungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.

Notatet beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhand-

lingerne og væsentligste danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget, som det

foreligger på tidspunktet for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som kan blive justeret

frem mod og evt. på ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om sagen, senest forud for ECO-

FIN 5. december 2017, hvor Europaudvalget gav regeringen mandat til støtte en politisk enig-

hed (generel indstilling) på baggrund af daværende kompromisforslag. Der henvises også til

grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017 for yderligere oplysninger om

indholdet af Kommissionens forslag.

Det foreliggende kompromisforslag fastholder på centrale områder generelt kompromisforslaget

beskrevet i samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2017, herunder vedr. markedsrisiko,

NSFR, rapportering og offentliggørelse, fastsættelse af søjle II-krav og revision af makropruden-

tielle værktøjer.

Det seneste kompromisforslag lægger til forskel fra det tidligere kompromisforslag op til, at G-

SIFI’er skal have et tillæg til det generelle gearingskrav på 3 pct., hvor størrelsen af tillægget

vil

afhænge af det enkelte instituts systemiske betydning. Nordea er eneste nordiske kreditkoncern,

som aktuelt er udpeget som G-SIFI.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for de danske prio-

riteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på linje med dette forslag. Rege-

ringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også

en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og forhandles samlet. Kommis-

sionens forslag vedr. CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kreditin-

stitutters modstandsdygtighed yderligere.

Siden den finansielle krise er der i EU gennemført betydelige reformer af de lov-

givningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne er gennemført for

dels at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige

kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil være behov for, at EU-landene red-

der finansielle virksomheder, hvis de kommer i problemer, bl.a. med store statsfi-

nansielle konsekvenser til følge. CRR og CRD IV er væsentlige elementer i denne

styrkelse, herunder i form af skærpede kapital- og likviditetskrav, og udgør grund-

laget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (inkl. realkreditinstitutter

o.l.) i EU. CRR/CRD IV fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksom-

hed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Forslagene omfatter alle EU-lande. Kommissionens forslag indgår samtidig i ar-

bejdet med at styrke bankunionen, idet de kan reducere risici i den finansielle sek-

tor (såkaldte risikoreduktionstiltag). Der arbejdes parallelt med et forslag til øget

risikodeling i bankunionen i form af en fælles indskydergaranti (EDIS) og en per-

manent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Retsgrundlaget for forslaget til revision af CRR/CRD IV er artikel 114 i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører bl.a. en række eksisterende interna-

tionale standarder fra Basel-Komitéen. Det drejer sig om de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR).

Det drejer sig derudover om implementering af nye Basel-standarder

vedr. markedsrisiko.

Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført efter

finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen. Endelig fore-

slås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som EU-landene og de kom-

petente myndigheder i dag har til rådighed, fx rammerne for fastsættelsen af søjle

II-krav (individuelt solvensbehov), hvilket bl.a. skal understøtte arbejdet med at

skabe et mere ens regelsæt i EU på området (en ”single rule book”).

Nedenfor beskrives udvalgte centrale elementer og danske prioriteter i Kommis-

sionens forslag og formandskabets seneste kompromisforslag vedr. CRR/CRD

IV:

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Markedsrisiko



Krav om stabil finansiering (NSFR)



Gearingskrav



Store eksponeringer



Rapportering og offentliggørelse



Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål



Revision af makroprudentielle værktøjer



Aflønning

Øvrige udvalgte emner er beskrevet i bilag 1 samt i grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-standarderne

herom ikke forelå i en endelig form på daværende tidspunkt.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

3.1. Forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

Markedsrisiko

Forslaget gennemfører med udgangspunkt i en Basel-standard nye metoder for

opgørelse af kapitalkrav knyttet til markedsrisiko. Markedsrisiko vedrører risikoen

for at et institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændringer på finan-

sielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil skal med-

virke til at kunne absorbere sådanne tab. Opgørelse af markedsrisiko opgøres på

institutternes ”positioner” i handelsbeholdningen.

Handelsbeholdningen omfatter

positioner i finansielle instrumenter, som institutterne aktivt handler mhp. et af-

kast såvel som foranlediget af kundeforretninger.

Ligesom for de ”klassiske” kapitalkrav knyttet til institutternes udlånsrisici foreta-

ges ved fastsættelsen af kapitalkravene for markedsrisiko en vurdering af de kon-

krete risici forbundet med instituttets beholdninger (en ”risikovægtning”, som er

højere des større risici er på de konkrete beholdninger). Kapitalkravet (det nomi-

nelle krav målt i kroner) fastsættes ved at beregne én eksponerings følsomhed

over for relevante risikofaktorer og herefter gange med den på forhånd fastsatte

risikovægt, som herefter ganges med kapitalkravet i pct. for at opnå det nominelle

krav.

Ligesom for udlånsrisiko kan institutterne også for markedsrisiko anvende for-

skellige tilgange til opgørelsen:

Under standardmetoden benytter institutterne standardiserede risikovægte til at

opgøre markedsrisikoen. Der lægges som noget nyt op til, at institutter med store

handelsbeholdninger o.l. skal anvende en mere avanceret standardmetode end

hidtil, mens institutter med mindre handelsbeholdninger o.l. fortsat kan bruge den

gældende

–

simplere

–

standardmetode.

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse finansielle instrumenter, herunder

konverterbare realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det

vil medføre betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet

afviger fra nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra

praksis i den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare

realkreditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobliga-

tioner.

Under den interne metode benytter institutterne

–

under regulering og tilsyn

–

egne interne risikomodeller til at opgøre markedsrisikoen. Forslaget gør den inter-

ne metode mere risikofølsom og avanceret end hidtil og strammer reglerne for

institutternes muligheder for at benytte metoden. Der indføres samtidig krav om,

at institutter, der bruger metoden, løbende skal sammenligne resultatet af deres

interne opgørelser med den avancerede standardmetode.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Institutter med helt små handelsbeholdninger vil fortsat kunne undtages fra mar-

kedsrisikokravene. Forslaget hæver tærsklen fra 15 mio. euro til 50 mio. euro (dog

maksimalt 5 pct. af de samlede aktiver), mens der samtidig foretages tekniske æn-

dringer i opgørelsesmetoden.

Forslaget forventes samlet særligt at medføre øgede kapitalkrav til institutter, der

benytter standardmetoden (idet kapitalkravet tidligere er øget for så vidt angår den

interne metode). Dermed sikres også mere konsistens mellem metoderne.

Med den nye standardmetode og den nye interne metode vil kapitalkravet generelt

blive højere, særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer. I

Danmark har bl.a. pengeinstitutter generelt betydelige mængder realkreditobligati-

oner i deres handelsbeholdninger, og vil blive påvirket af ændringerne i markedsri-

sikoreglerne. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationer ifølge Kommissionens

forslag tildeles en risikovægt på 2 pct. til at dække kreditrisiko under den nye stan-

dardmetode. Risikovægten er lavere end den risikovægt på 4 pct., der på nuværen-

de tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen.

Fra dansk side har man i forhandlingerne stillet forslag og arbejdet aktivt for at

sænke risikovægten for realkreditobligationer fra de 2 pct. foreslået af Kommissi-

onen til 1 pct., idet en sådan risikovægt vurderes bedre at afspejle historisk obser-

verede risici forbundet med danske realkreditobligationer. Det danske forslag

fremgår nu af kompromisforslaget.

Markedsrisikoreglerne skal også sikre kapitalkrav, der afdækker institutternes valu-

takurs- og renterisiko. Kapitalkravet for valutakursrisiko forbundet med institut-

ternes positioner i EUR og fx danske kroner (DKK) øges væsentligt ift. i dag.

Forslaget tager højde for det europæiske valutasamarbejde (valutakursmekanismen

ERM II) ved, at DKK likviditetsmæssigt bliver behandlet som en af de valutaer,

hvor der er mest likviditet (og dermed mindst risiko forbundet med valutakursud-

sving). Opgørelsen baseres dog på ERM II’s standardudsvingsbånd på +/-

15 pct.

ift. en centralkurs, og tager således ikke højde for, at DKK som følge af fastkurs-

politikken overfor euroen følger EUR endnu tættere i kraft af et udsvingsbånd på

kun +/- 2,25 pct. fra centralkursen på 746,038 DKK pr. 100 EUR.

Forslaget tager heller ikke højde for, at danske mellemlange og lange renter er tæt

forbundne med EUR-renter, herunder i lyset af fastkurspolitikken. Det medfører,

at kapitalkravene til afdækning af valutakursrisiko mellem DKK og EUR samt

renterisiko mellem DK-renter og EUR-renter øges ift. i dag og vurderes at blive

højere, end hvad risikoen reelt vil tilsige.

Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for, at reguleringen fuldt

anerkender det snævrere danske udsvingsbånd i ERM-II, og at DKK-renter som

følge heraf er tæt forbundne til EUR-renter på mellem og langt sigt. I kompromis-

forslaget er risikovægten mellem EUR og DKK reduceret fra 21,2 til 4,5 pct., af-

spejlende den absolutte værdi af det indsnævrede udsvingsbånd. Korrelationspa-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

rameteren mellem DK-renter og EUR-renter er øget fra 50 til 80 pct. for at afspej-

le den høje faktiske samvariation. Kompromisforslaget anerkender derfor implika-

tionerne af fastkurspolitikken.

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse obligationer, herunder konverterba-

re realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det vil medføre

betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet afviger fra

nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra praksis i

den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare realkre-

ditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobligationer.

Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de nye regler vedr. markeds-

risiko indfases med en vægt på 65 pct. i en implementeringsperiode på tre år fra

ikrafttrædelse. Kommissionen kan ifølge forslaget forlænge indfasningen ved en

delegeret retsakt.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om en indfas-

ningsperiode af de nye markedsrisikoregler, men forlænger perioden. Indførelsen

forventes at ske i form af først en implementeringsperiode (fire år fra ikrafttrædel-

se ifølge kompromisforslaget), hvor institutterne skal forberede sig på de kom-

mende krav, efterfulgt af en indfasningsperiode (to år ifølge kompromisforslaget),

hvor reglerne indfases med en vægt på 65 pct. Efter de to år vil vægten automatisk

være 100 pct., dvs. reglerne er fuldt indfaset. Forslaget om at Kommissionen har

mulighed for at forlænge indfasningen ved en delegeret retsakt slettes i kompro-

misforslaget. Kommissionen skal i stedet rapportere til Rådet og Europa-

Parlamentet om kalibreringen af markedsrisikoreglerne.

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard et krav til institutternes stabi-

le finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der skal sikre, at institutternes

udlån mv. i højere grad er finansieret af passiver med tilstrækkeligt lange løbetider.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis

instituttet får vanskeligere ved at få adgang til kortsigtet finansiering, som det

f.eks. var tilfældet under den finansielle krise. NSFR skal konkret sikre, at kreditin-

stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder udlån,

mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.

NSFR stiller krav om, at såkaldt

tilgængelig

stabil finansiering skal være lig med eller

større end den

nødvendige

stabile finansiering.

Tilgængelig stabil finansiering

(Available Stable Funding, ASF) opgøres ud fra institut-

ternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskilder (fx indlån, kapital,

udstedte realkreditobligationer mv.) tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile

(længde af løbetider) de kan siges at være. Jo kortere restløbetid et passiv har, de-

sto mindre stabil finansiering (ASF) vurderes passivet at bidrage med.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Nødvendig stabil finansiering

(Required Stable Funding, RSF) opgøres ud fra institut-

tets aktivside på balancen. Jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-

ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det og desto lavere er RSF-

faktoren. Således tildeles f.eks. statsobligationer en RSF-faktor på 0 pct. af ekspo-

neringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil fi-

nansiering. Tilsvarende tildeles beholdninger af de mest højlikvide realkreditobli-

gationer en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkre-

ditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end statsobligationer.

Kommissionens forslag indeholder

–

i lighed med Basel-standarden

–

en undta-

gelsesmulighed til NSFR-kravet

for såkaldt ”indbyrdes afhængige” aktiver og pas-

siver, der opfylder en række specifikke betingelser, bl.a. at de har

samme løbetid

så-

som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhørende realkreditobligationer med

samme løbetid. Det vil indebære, at realkreditobligationer og realkreditlån tildeles

en ASF-faktor hhv. en RSF-faktor på 0 pct. Det vil i praksis undtage udstedte

realkreditudlån og

–obligationer

fra NSFR.

Derudover omfatter undtagelsesmuligheden også

kortere

realkreditobligationer, der

finansierer lån med længere løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en såkaldt ikke-

diskretionær forlængelsestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansie-

ringslov, hvor der sker automatisk forlængelse af løbetiden på korte realkreditob-

ligationer, såfremt på forhånd definerede begivenheder indtræffer.

Med undta-

gelsesmuligheden kan den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsy-

net) inden for rammer fastlagt i forslaget tillade, at udstedte realkreditobligationer

og -udlån betragtes som indbyrdes afhængige. I praksis kan realkreditudlån og de

kortere realkreditobligationer, som finansierer dem, dermed også undtages fra

NSFR.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om en undtagelsesmulig-

hed for indbyrdes afhængige aktiver og passiver, herunder for kortere realkredit-

obligationer, der finansierer lån med længere løbetid til situationer, når der gælder

en ikke-diskretionær forlængelsestrigger. Kompromisforslaget anerkender derfor

den danske refinansieringslov.

Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt

ikke-obligatorisk

over-kollateral (OC)

i forbindelse med NSFR. OC er aktiver til ekstra sikkerhed for

realkreditobligationsejernes krav i tilfælde af, at udstederen får problemer med at

opfylde sine forpligtigelser. Ikke-obligatorisk OC er OC, der ikke er stillet som

følge af lovmæssige krav, ratingforhold mv. Alt ikke-obligatorisk OC skal betrag-

tes som værende ubehæftede aktiver, dvs. frit tilgængelige for instituttet som hol-

I EU-reguleringen gives generelt en vis særbehandling til statsobligationer sammenlignet med andre typer af aktiver, fx

realkreditobligationer. Denne særbehandling findes fx i likviditetskravet, LCR, hvor statsobligationer pr. definition anses for

de mest likvide aktiver. Den findes også inden for kapitalkrav, hvor statsobligationer som hovedregel anses for risikofrie, så

der ikke stilles krav til fx kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligationer.

Den danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en

refinansieringsauktion fejler, eller renten på obligationerne stiger mere end 5 pct.-point mellem to refinansieringsaktioner.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

der aktiverne. Det betyder modsat, at alt obligatorisk OC skal betragtes som væ-

rende behæftede aktiver. I NSFR tildeles ubehæftede aktiver en lavere RSF-vægt

og dermed et mindre krav til institutternes stabile finansiering.

Kompromisforslaget udvider definitionen af ikke-obligatorisk OC til at omfatte

OC, der er stillet som følge af ratingforhold mv. Kompromisforslaget indebærer

dermed, at flere OC aktiver betragtes som ubehæftede og kravet til institutternes

stabile finansiering mindskes. Kompromisforslaget bidrager i kraft af disse æn-

dringer til, at fx danske realkreditinstitutter kan opfylde NSFR-kravet.

Endvidere indeholder kompromisforslaget en lempeligere behandling af realkre-

ditlån generelt, idet aktiver (realkreditlån) med en løbetid over 1 år placeret i et

såkaldt kapitalcenter (cover pool) tildeles en lavere RSF-vægt på 85 pct. fremfor

100 pct. som foreslået af Kommissionen, hvilket indebærer et mindre krav til real-

kreditinstitutternes stabile finansiering.

Samlet set medfører kompromisforslaget altså hensigtsmæssige lempeligere krav

for fx danske realkreditinstitutter, end det var tilfældet i Kommissionens forslag.

Gearingskrav

Kommissionen foreslår på basis af en Basel-standard, at institutterne skal opfylde

et gearingskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital

forhold til instituttets samlede

ikke-risikovægtede

eksponeringer, f.eks. udlån.

Hensigten er, at gearingskravet fungerer som en bagstopper for de normale risi-

kovægtede kapitalkrav, hvor kapitalkravene fastsættes differentieret efter risikoen

på institutternes eksponeringer og ikke alene deres absolutte/nominelle størrelse.

Gearingskravet vil være et supplement til nuværende krav i CRD IV om, at

tilsyns-

myndighederne

skal vurdere institutternes eksponering mod risikoen for overdreven

gearing samt krav til institutterne om at beregne og offentligøre gearingsgraden.

Gearingskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte

minimumskrav, hvor tilsynsmyndigheden kan inddrage kreditinstitutlicensen, hvis

gearingskravet ikke opfyldes.

Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge- og real-

kreditinstitutter i samme koncern hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge-

og realkreditinstitutter samlet, når disse indgår i en finansiel koncern), ligesom det

er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag til et generelt gearings-

krav, herunder niveauet på 3 pct. Kompromisforslaget forventes samtidig at ind-

føre et tillæg for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er),

da der

in-

Kernekapitalen er egentlig kernekapital, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital, som er en mellemting mellem kapital-

instrumenter og gældsinstrumenter.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

ternationalt er opnået enighed herom i december 2017 i Basel-komitéen. Der læg-

ges op til, at den enkelte G-SIFI’s

tillæg til gearingskravet på 3 pct. skal være 50

pct. af det pågældende instituts G-SIFI-tillæg til dets risikobaserede kapitalkrav.

Nordea pålægges ifølge EU-reglerne et G-SIFI-tillæg på 1 pct. (til Nordeas risiko-

baserede kapitalkrav), dvs. tillægget til gearingskravet på 3 pct. vil for Nordea blive

0,5 pct.

Endvidere foreslås det, at Kommissionen skal analysere hensigtsmæssigheden af

at udbrede kravet til

andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som ikke er G-

SIFI’er, men udpeget som SIFI’er i de enkelte lande pga. deres systemiske betyd-

ning dér). Analysen skal være afsluttet i 2020, og Kommissionen kan i den forbin-

delse fremsætte et forslag om udbredelse af kravet, hvis det vurderes hensigts-

mæssigt.

Store eksponeringer

Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til en-

keltvirksomheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse

er på 25 pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital). Grænsen har til formål at sikre, at et institut

ikke bliver for voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Hvis grænsen

overskrides, skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapi-

talgrundlaget, så grænsen respekteres.

Med forslaget ændres beregningsmetoden for store eksponeringer på baggrund af

en Basel-standard. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer

fremadrettet udmåles alene i forhold til kernekapitalen, hvor store eksponeringer i

dag udmåles i forhold til kapitalgrundlaget. Det vil alt andet lige stramme grænsen

for, hvornår noget udgør store eksponeringer.

Endvidere sættes specifikke grænser for G-SIFI’ers

eksponeringer mod hinanden,

henset til, at disse institutters indbyrdes forbundenhed vil kunne forstærke finan-

siel uro under en krise. Det foreslås således at sænke grænsen for store ekspone-

ringer mellem G-SIFI’er

fra den generelle grænse

på 25 pct. til 15 pct.

I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer, der for

størstedelen foreslås videreført uændret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i

forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eksponeringer

i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder med kunders omlægning af lån.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder undta-

gelsesmulighederne som anvendes i forbindelse med dansk realkredit.

Rapportering og offentliggørelse

Nordea er eneste nordiske kreditkoncern, som aktuelt er udpeget som G-SIFI af FSB og Basel-komitéen. Danmark har

udpeget Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank og DLR kredit som SIFI’er.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Kommissionens forslag indeholder ændringer rettet mod at øge proportionaliteten

i både CRR og CRD IV fsva. rapportering og offentliggørelse, dvs. et mere diffe-

rentieret hensyn i reglerne afhængig af institutternes størrelse.

Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyn-

digheden reduceres fra mindst halvårligt til årligt på en række områder. Den redu-

cerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalkrav, tab i forbindelse med udlån

med sikkerhed i fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad. Små institutter

defineres i Kommissionens forslag som institutter, der har samlede aktiver for

mindre end 1,5 mia. EUR.

Kommissionens forslag indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for

offentliggørelse, hvor Kommissionen foreslår tre regimer for offentliggørelse af-

hængig af institutternes størrelse. Der stilles de mest omfattende krav til offentlig-

gørelse for alle SIFI’er samt andre store institutter (udpeges

iht. fastlagte kriterier),

som skal offentliggøre alle oplysningskrav årligt, udvalgte oplysninger halvårligt og

specifikke nøgletal kvartalsvist. Institutter med en balance over 1,5 mia. EUR, der

ikke er udpeget som SIFI og ikke anses for et stort institut skal ligeledes offentlig-

gøre alle oplysningskrav årligt, men derudover kun specifikke nøgletal halvårligt.

De mindste institutter med en balance under 1,5 mia. EUR skal alene offentliggø-

re udvalgte forhold årligt og specifikke nøgletal halvårligt.

Med forslaget vil det fortsat være muligt at stille krav om offentliggørelse af det

individuelle solvensbehov (søjle II-kravet), som det er tilfældet i Danmark i dag.

Derudover lægges op til, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse

af deres risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, også skal offentliggø-

re deres risikovægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden.

Kompromisforslaget definerer små institutter som institutter, der har samlede

aktiver for mindre end 5 mia. EUR (i stedet for 1,5 mia. EUR i Kommissionens

forslag). Der gives fleksibilitet til, at landene kan reducere denne grænse under

hensyntagen til supplerende kriterier, som skal reflektere instituttets kompleksitet

(krav til handelsbeholdningen, om instituttet har størstedelen af sine aktiviteter i

EU, og om instituttet anvender interne modeller til opgørelse af kapitalkrav).

Kravet om, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse af deres

risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, skal offentliggøre deres risiko-

vægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden, er fjernet fra

kompromisforslaget.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Forslaget giver tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter i flere EU-

lande mulighed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene

I Danmark vil dette omfatte ca. 70 pct. af alle institutter.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

(kravene skal fortsat opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I dag skal

det være en fælles beslutning mellem tilsynsmyndigheden i det land, hvor datter-

selskabet er etableret (værtslandet), og tilsynsmyndigheden i det land, hvor moder-

selskabet er etableret (hjemlandet), at vælge at undtage et institut fra kapital- og

likviditetskrav. Forslaget søger at understøtte en mere effektiv kapital- og likvidi-

tetsstyring i grænseoverskridende kreditinstitutter.

I praksis vil det kun være den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen (SSM), der

kan anvende undtagelsen, da SSM er eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med

koncernforbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande samtidigt. Kom-

missionens forslag er således rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande),

ud fra et princip om, at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber

og moderinstitutter lokaliseret i forskellige EU-lande til at beslutte, om undtagel-

sen skal anvendes. Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller

en garanti til datterselskabet, hvis det kommer i problemer.

Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens forslag om mulige

undtagelser fra kapital- og likviditetskrav, hvilket skal ses i lyset af den modstand,

der har været mod forslaget fra en række EU-lande, herunder værtslande for dat-

terselskaber og filialer.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRR (se bilag 1)

Forslaget implementerer derudover nye metoder til at opgøre kapitalkrav til mod-

partsrisiko i en derivattransaktion. Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at et kre-

ditinstituts modpart misligholder sine forpligtelser. Derivater er et finansielt in-

strument, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende aktiv, f.eks. en aktie

eller rente, og kan spænde over en kortere eller længere aftaleperiode. Modpartsri-

siko kan således medføre et tab for kreditinstituttet i denne periode og skal derfor

opgøres og afdækkes med kapital.

Forslaget reducerer derudover kreditinstitutters kapitalkrav for eksponeringer

mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Sådanne eksponeringer har

allerede en lempeligere behandling i reglerne i dag. Der lægges op til yderligere at

lempe denne behandling. Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behand-

ling af eksponeringer vedr. infrastruktur.

3.2. Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål

Kommissionens forslag indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et

instituts individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Søjle II-kravet er institutspeci-

fikt, fastsættes af den kompetente tilsynsmyndighed i dialog med det pågældende

institut, og har til formål at adressere de af et instituts risici, som ikke er dækket af

søjle I-krav (de lovbestemte minimumskapitalkrav). Forslaget indebærer en bevæ-

gelse væk fra national fleksibilitet i fastsættelsen af søjle II-kravet over mod en

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

mere harmoniseret tilgang, fx mht. de faktorer, som den kompetente tilsynsmyn-

dighed skal vurdere og tage i betragtning, når et instituts søjle II-krav fastsættes.

Forslaget lægger op til, at tilsynsmyndigheden altid skal opgøre et solvenskrav for

alle institutter, og ikke kun hvis tilsynsmyndigheden er uenig med instituttets egne

opgjorte solvensbehov (som i dag). Forslaget lægger derudover op til en begræns-

ning af tilsynsmyndighedens mulighed for at indføre yderligere indberetningskrav.

Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af sit solvens-

behov, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal fastsætte et pas-

sende

vejledende kapitalniveau.

Det vejledende kapitalniveau skal ligge over kapital-

kravene i søjle I, det kombinerede bufferkrav (bestående af kapitalbevaringsbuffe-

ren, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske kapitalbuffer) og søjle II-krav, dvs.

over instituttets samlede krav til kapitalgrundlag.

Hvis et institut imidlertid und-

lader at tilvejebringe eller opretholde et vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyn-

digheden fastsætte et højere søjle II-krav.

Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab uden brud

på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende kapitalniveau skal bl.a.

anvendes til at dække potentielle tab identificeret ved stresstest.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende kapitalniveau

fastsat af hvert enkelt institut. For koncerner med tilsynskollegier skal der foreta-

ges en fælles vurdering af det vejledende kapitalniveau ved de relevante tilsyns-

myndigheder. Et tilsynskollegium er etableret for grænseoverskridende koncerner

med deltagelse af de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Kollegiet har til formål

at koordinere tilsynet med instituttets aktiviteter i de pågældende lande.

Forslaget indebærer derudover en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at

kunne bruge søjle II-kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risi-

ci.

Risikoudmålingen i søjle II skal således fremadrettet alene baseres på en mi-

kroprudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de

individuelle institutters

risici). EU-landene

skal i stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem andre

(makroprudentielle) tilsynsværktøjer, herunder med reviderede makroprudentielle

værktøjer. Ændringen har til hensigt at ensarte risikohåndteringen på tværs af lan-

degrænser. Det bemærkes, at i Danmark har søjle II-kravet generelt været anvendt

som et mikroprudentielt instrument med få undtagelser.

Kompromisforslaget ændrer Kommissionens forslag, men fastholder fortsat en

vis generel indsnævring af den nationale fleksibilitet, som de kompetente tilsyns-

myndigheder i dag har til at fastsætte søjle II-kravet. Kompromisforslaget fasthol-

der fx, at søjle II-krav ikke må anvendes makroprudentielt, men alene til mikrop-

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning, herunder det kombinerede bufferkrav, er vist i bilag 2.

Systemiske og makroprudentielle risici er økonomiske og finansielle risici relevant for flere institutter, fx vedr. boligmar-

kedet, konjunkturer mv. Modsat vedrører mikroprudentielle risici specifikt et enkelt institut.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

rudentielle formål. Forslaget ledsages af en revision af de makroprudentielle værk-

tøjer (jf. nedenfor), der skal kompensere herfor.

Det vejledende kapitalniveau er videreført i kompromisforslaget. Ifølge kompro-

misforslaget skal institutterne fastsætte et tilstrækkeligt internt kapitalniveau, der

skal dække alle risici, som instituttet er eksponeret mod. Der er ikke krav om, at

institutterne skal rådføre sig med tilsynsmyndigheden ved fastsættelse af det inter-

ne kapitalniveau. Desuden skal tilsynsmyndigheden ifølge kompromisforslaget

meddele et vejledende kapitalniveau til det enkelte institut, som i udgangspunktet

vil være undtaget fra kravet om offentliggørelse i medfør af markedsmisbrugsfor-

ordningen (MAR). Ifølge kompromisforslaget kan de kompetente tilsynsmyndig-

heder kræve offentliggørelse af det vejledende kapitalniveau.

Revision af makroprudentielle værktøjer

I lyset af Kommissionens forslag om begrænsning af søjle II-kravet til mikropru-

dentielle formål indeholder kompromisforslaget en række ændringer af rammerne

for brug af makroprudentielle værktøjer. De kompetente myndigheder vil have

mulighed for at anvende disse værktøjer, men der stilles ikke krav om anvendelse.

Ændringerne har til formål at sikre, at EU-landene fortsat har tilstrækkelig fleksi-

bilitet til at adressere makroprudentielle risici, hvor der er behov for det. Kom-

promisforslaget forventes bl.a. at lægge op til følgende ændringer:



Det gøres klarere, at der kan fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med

formål at adressere generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et

SIFI kapitalbufferkrav (med formål at adressere risici, som systemisk vigtige

kreditinstitutter indebærer for økonomien og det finansielle system).

Det vil være muligt at anvende den systemiske buffer på særskilte sektorer

(fx ejendomsmarkedet) og ikke nødvendigvis på alle institutters eksponerin-

ger på én gang.

Den systemiske buffer kan fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risikovæg-

tede eksponeringer) med notifikation til Kommissionen, det europæiske sy-

stemiske risikoråd (ESRB) og EBA, mellem 3 og 5 pct., såfremt Kommissi-

onen ikke gør indsigelse baseret på vurdering fra ESRB og EBA, og over 5

pct. efter godkendelse af Kommissionen. I dag skal Kommissionen god-

kende, når den systemiske buffer sættes over 3 pct.

Muligheden for at anerkende andre EU-landes aktivering af den systemiske

buffer tydeliggøres (såkaldt reciprocitet).

Et SIFI kapitalbufferkrav for andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som

ikke er G-SIFI’er

men udpeget i landene som SIFI’er pga. deres systemiske

betydning i landene) skal kunne fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risiko-

vægtede eksponeringer). I dag kan SIFI kapitalbufferkravet for andre SI-



Den systemiske buffer har til formål at adressere systemiske risici af længerevarende og ikke-konjunkturbetingede risici

ikke allerede dækket af andre kapitalkrav. Bufferen kan variere på tværs af institutter eller en gruppe af institutter. Buffer-

krav over 3 pct. kræver forudgående godkendelse fra Kommissionen.

Reciprocitet er fx relevant, når et kreditinstitut hjemmehørende i et land har en filial i et andet land, som gør brug af den

systemiske buffer. Her kan instituttets hjemland aktivere den systemiske buffer fsva. filialens eksponeringer i det andet land.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18



FI’er end G-SIFI’er højst sættes til 2 pct. Det bemærkes, at der allerede i

dag kan sættes højere ekstra kapitalkrav

til SIFI’er end 2 pct., enten ved at

kombinere SIFI kapitalbufferkravet og den systemiske buffer eller ved alene

at bruge den systemiske buffer.

Et overordnet loft for det samlede bufferkrav (den systemiske buffer og

SIFI kapitalkravsbufferen tilsammen) på 5 pct. Overstiger det samlede buf-

ferkrav de 5 pct., kræves godkendelse af Kommissionen.

ESRB skal samle og videreformidle information og notifikationer om EU-

landenes anvendelse af de makroprudentielle tiltag

Der skal ikke længere som i dag være en bestemt rækkefølge for anvendel-

sen af de makroprudentielle værktøjer, hvor værktøjer vedr. søjle I (risiko-

vægte mv.) generelt skal overvejes anvendt før buffere. Det skal i stedet væ-

re muligt for EU-landene at anvende det mest hensigtsmæssige værktøj.

Notifikationskravene ved brug af den kontracykliske kapitalbuffer forenkles.

Det bemærkes, at i Danmark anvendes i dag den systemiske buffer til at fastsætte

ekstra kapitalkrav til danske systemiske vigtige institutter (SIFI-krav). Det ekstra

kapitalkrav til

danske SIFI’er udgør aktuelt 1-3

pct. afhængig af institutternes sy-

stemiske vigtighed (se bilag 2).

Aflønning

Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable løn-

ninger kan undtages fra en række krav i aflønningsreglerne. Der undtages bl.a. fra

instrumentkravet, som betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier

eller lignende ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den

variable løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Der undtages også fra kravet

om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå på pension, skal

udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udskydes i 5 år.

For alle institutter uanset størrelse gælder, at medarbejdere, hvis årlige variable løn

er 50.000 EUR eller mindre, og hvor den variable løn ikke overstiger 25 pct. af

deres samlede årlige løn, også vil falde under bagatelgrænsen.

Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange EU-lande allerede har ind-

ført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige proportionalitetsprincip. De

nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de eksisterende regler om aflønning i

CRD IV og har således ført til forskellig praksis i EU.

Kommissionens forslag indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber med en værdi på 5 mia. EUR eller mindre målt i gennem-

snit over de seneste fire afsluttede regnskabsår, er omfattet af bagatelgrænsen.

Landene kan ifølge Kommissionens og kompromisforslaget forslag vælge at redu-

cere denne grænse af hensyn til arten og omfanget af institutternes aktiviteter,

deres interne organisation, og hvis relevant af hensyn til koncernens karakteristika.

Landene kan ifølge kompromisforslaget også øge grænsen, men ikke til mere end

15 mia. EUR.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Der lægges derudover op til, at medarbejdere, hvis årlige variable løn er 50.000

EUR (som i Kommissionens forslag) eller mindre, og hvor den variable løn ikke

overstiger 50 pct. af deres samlede årlige løn (sammenlignet med 25 pct. i Kom-

missionens forslag), omfattes af bagatelgrænsen. Landene kan ifølge kompromis-

forslaget vælge at reducere denne grænse ud fra hensyn til nationale forhold vedr.

aflønning. Ifølge kompromisforslaget skal små institutter omfattet af bagatelgræn-

sen have et passende forhold mellem deres samlede variable og faste aflønning.

Det er vurderingen, at de danske aflønningsregler i udgangspunktet kan fortsættes

med kompromisforslaget, idet indførelsen af en fælles EU-tilgang til bagatelgrænse

dog kan medføre visse justeringer af udformningen af den nuværende danske ba-

gatelgrænse vedr. variabel aflønning, dog ikke niveauet for denne grænse på

100.000 kr., som fortsat vil kunne opretholdes.

Når variabel aflønning er under bagatelgrænsen i dag, så gælder der ikke de be-

grænsninger vedr. den variable aflønning, som gælder for variabel aflønning, som

overstiger bagatelgrænsen. Disse begrænsninger er, at mindst 50 pct. af den vari-

able aflønning skal udbetales i instrumenter (aktier mv.), en udskydelsesperiode på

mindst 3-4 år for udbetaling af den variable aflønning samt krav om at variabel

aflønning tildelt i instrumenter ikke må afhændes af væsentlige risikotagere i en

passende periode.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRD IV (se bilag 1)

Forslaget indebærer ændringer i beregningen af det beløb, som institutterne kan

udbetale i udbytter mv. og betale i variabel løn. Formålet er at sikre, at institutter-

nes kapitalgrundlag ikke udvandes.

Forslaget indebærer krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansiel-

le holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges di-

rekte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og blandede finan-

sielle holdingselskaber (fx bank og forsikringsvirksomhed i et selskab) de samme

krav som andre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau.

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Kravet vil

gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller samlet har aktiver for

mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel

afvikling af disse store institutter, som har moderselskab uden for EU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens

forslag.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder foranstaltninger på EU-niveau mest hensigtsmæssige.

Kommissionen fremhæver risikoen for konkurrenceforvridning eller mindsket fri

kapital bevægelighed som nye, forskelligartede

nationale

regler vil kunne medføre.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår og

understøtte det indre marked i EU.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og

CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser. Revisionen af CRR vil være direkte gældende i Danmark.

Revisionen af CRD IV skal efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene

bidrager til en mere robust finansiel sektor, der bedre kan modstå nye finansielle

kriser, som alt andet lige mindsker statsfinansielle risici fra den finansielle sektor.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bi-

drage til at styrke institutternes robusthed, finansiel stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at

adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være

håndteret i den eksisterende regulering.

Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

særligt i form af øgede kapitalkrav som følge af de nye markedsrisikoregler, en

række nye krav til rapportering og offentliggørelse, mens der dog samtidig foreslås

en række administrative lettelser for særligt små institutter. Sådanne konsekvenser

skal ses i sammenhæng med forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om revision af CRR/CRD IV af 28. fe-

bruar 2017 oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet

støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af køreplanen om

bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Landene har forskellige holdninger til indholdet af forslagene og udformningen af

de konkrete krav, herunder udformningen af de makroprudentielle rammer, hvor

nogle lande ønsker relativt meget fleksibilitet, mens andre ønsker mindre, samt

udformningen af tillægget til gearingskravet, hvor nogle lande ønsker, at tillægget

skal omfatte alle SIFI’er og ikke kun G-SIFI’er, som kompromisforslaget lægger

op til. Derudover drøftes fortsat, hvilke kreditinstitutter som skal tillades at være

undtaget fra reglerne. Det bemærkes, at reglerne som udgangspunkt finder anven-

delse for alle institutter, men at nogle institutter med særlige karakteristika, fx visse

udviklingsbanker og erhvervsfremmende banker, er undtaget fra reglerne.

En række lande lægger som Danmark generelt vægt på, at der tages højde for sær-

lige europæiske forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder, indfø-

res i EU, mens andre lande omvendt lægger vægt på at EU-reguleringen skal være

tættest muligt på Basel-standarderne.

En række lande har udtrykt skepsis overfor om det er muligt at opnå enighed om

sagen på det kommende ECOFIN. Landene ser foreløbigt stadig en række ude-

ståender, og det er endnu uklart, om landene vil kunne støtte en samlet løsning på

basis af kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil forhandle ud fra og tage stilling til et kompromisforslag på grund-

lag af nedenstående prioriteter. Der henvises også til regeringens holdning i

grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for

de danske prioriteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på

linje med dette forslag. Regeringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af

de danske interesser i forslaget.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes ro-

busthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Re-

geringen finder det væsentligt at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer

effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi

sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som

opfølgning på krisen. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal

bidrage til finansiel stabilitet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standarder i EU,

herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfun-

gerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit. Kommissionens forslag og

kompromisforslaget ligger som udgangspunkt godt ift. disse hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden

i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af nye metoder skal undersøges

grundigt for at sikre, at krav til kreditinstitutters kapital afspejler risici på institut-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

ternes eksponeringer. Det vil sikre en incitamentsstruktur, hvor større risiko også

medfører højere kapitalkrav. Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det

af Kommissionen foreslåede generelle gearingskrav på 3 pct. og ikke højere, som

tilfældet er med kompromisforslaget. Regeringen støtter ikke, at nationale syste-

misk vigtige kreditinstitutter (O-SIFI’er) pålægges et tillæg hertil, hvilket kompro-

misforslaget imødekommer.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles re-

gelsæt for alle EU-lande. Regeringen finder det derudover vigtigt, at der er mulig-

hed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at national

fleksibilitet og valgmuligheder bibeholdes i tilstrækkeligt omfang, hvor disse er

begrundet i hensynet til særlige nationale forhold og systemer.

Markedsrisiko (revision af CRR)

Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang til opgø-

relsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad af-

spejler et niveau, der kan rumme historisk observerede risikoniveauer. Regeringen

lægger vægt på, at kapitalkravet vedr. beholdninger af danske realkreditobligatio-

ner i højere grad end i Kommissionens forslag afspejler den faktiske risiko. Rege-

ringen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske

forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-

nens forslag.

Regeringen støtter, at den nye metode til opgørelse af markedsrisiko indfases over

en begrænset årrække, fx en implementerings- og indfasningsperiode på samlet

seks år. I den forbindelse arbejder regeringen for, at kalibreringen af de nye meto-

der undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i betragtning.

Regeringen arbejder for, at markedsrisikoreglerne i højere grad tager højde for den

danske fastkurspolitik, der medfører, at valuta- og renterisikoen mellem danske

kroner og euro, og deraf også eksponeringer i euro, er stærkt begrænset. Regerin-

gen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske

forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-

nens forslag.

Krav om Stabil finansiering (NSFR) (revision af CRR)

Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav. Regerin-

gen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid udstrækning tager hen-

syn til særlige europæiske forretningsmodeller, herunder det danske realkreditsy-

stem, f.eks. gennem

bestemmelser vedrørende ”indbyrdes afhængige” aktiver og

passiver. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at fastholde, at kravet

anerkender den danske refinansieringslov.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at kompromisforslagets udvidelse af defi-

nitionen af ikke-obligatorisk OC fastholdes, så OC, der er stillet som følge af ra-

tingforhold og anden kreditvurdering også omfattes af definitionen.

Gearingskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter et harmoniseret generelt gearingskrav på EU-niveau i søjle I på

3 pct., og finder det afgørende, at det generelle gearingskrav ikke bliver højere end

3 pct. Regeringen støtter ikke, at nationale systemisk vigtige kreditinstitutter (O-

SIFI’er) pålægges et tillæg hertil, hvilket kompromisforslaget

imødekommer.

Store eksponeringer (revision af CRR)

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store eksponeringer,

herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Regeringen lægger

vægt på, at reglerne også fremover indeholder tilstrækkelig national fleksibilitet.

Rapportering og offentliggørelse (revision af CRR)

Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i kravene til mindre institutters

rapportering i form af færre eller mere simple indberetningskrav. Regeringen ar-

bejder for, at der for visse rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed

for en hyppigere rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.

Regeringen støtter også proportionalitet i offentliggørelseskravene. Regeringen

arbejder for, at institutterne ikke pålægges unødige nye offentliggørelseskrav. Re-

geringen lægger vægt på, at det fastholdes, at det er muligt at offentliggøre institut-

ternes solvensbehov (søjle II-krav) og det vejledende kapitalniveau.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at udvide mu-

lighederne for undtagelse af datterselskaber fra kapital- og likviditetskrav og fore-

trækker at beholde de gældende regler på området, som vurderes bedre at sikre

EU-landenes mulighed for at sikre finansiel stabilitet. Det støttes i det lys, at disse

bestemmelser er udgået i kompromisforslaget.

Søjle II-kapitalkrav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendelse af søjle

II-kravet på tværs af EU-landene, herunder hvad angår det vejledende kapitalni-

veau og principperne for fastsættelsen heraf, men hvor der i højere grad end i

Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle væsentlige

institutspecifikke risici i søjle II-kravet. Regeringen kan støtte forslaget om fast-

sættelse af et vejledende kapitalniveau for hvert enkelt institut, hvor der lægges

vægt på en tilstrækkelig fleksibilitet i udmøntningen overfor institutterne.

Regeringen kan støtte en begrænsning af søjle II-kravet til mikroprudentielle for-

mål under forudsætning af, at værktøjerne til at adressere makroprudentielle risici

revideres.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Revision af makroprudentielle værktøjer (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget om en revision af de makropru-

dentielle værktøjer, som vurderes at fastholde landenes mulighed for at adressere

makroprudentielle risici og opvejer, at landenes mulighed for at adressere makrop-

rudentielle risici under søjle II begrænses med kompromisforslaget.

Aflønning (revision af CRD IV)

Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de bidrager til

den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risikotagning i den fi-

nansielle sektor. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske

regler for bonusser mv. til direktører, bestyrelser og andre væsentlige risikotagere i

de finansielle virksomheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg gav forud for ECOFIN den 5. december 2017 rege-

ringen mandat til støtte en generel indstilling på baggrund af det daværende kom-

promisforslag. Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg forud for ECOFIN 5. december 2017. Grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 1: Øvrige emner i revisionen af CRR/CRD IV

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Standardmetoden for modpartsrisiko



SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer



Eksponeringer mod centrale modparter (CCP’s)



Aktieinvesteringer i fonde



Kontrol af investeringsselskaber

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til

modpartsrisiko vedr. derivattransaktioner på baggrund af en Basel-standard.

Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion mislig-

holder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.

Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:



Ny standardmetode,

der er mere risikofølsom, men også mere kompleks.

Simpel udgave af den nye standardmetode,

der kan anvendes af institutter, hvis

balanceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.

af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.

En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,

som er mindre kompleks end

den simple standardmetode, og som kan anvendes af institutter, hvis balan-

ceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct. af in-

stituttets samlede balance og 20 mio. euro.

De alternative simple metoder skal ses i lyset af, at den nye standardmetode kan

være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et mindre omfang

af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil kapitalkra-

vet blive opgjort mere konservativt end under den nye standardmetode.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Kommissionen foreslår at udvide nedvægtningen af eksponeringer mod små og

mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet lige vil medføre et lavere

kapitalkrav for eksponeringer mod SMV’er.

I de nuværende regler kan et institut vælge at gange dets risikovægtede ekspone-

ring mod en SMV med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke overstiger

1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. EUR kan instituttet ikke anvende SMV-

faktoren på den pågældende SMV.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Kommissionen foreslår dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide mu-

ligheden til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio.

euro. Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede eksponering,

der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.

Kommissionen foreslår ligeledes lavere kapitalkrav mod enheder, som er oprettet

med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller understøtter

væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering vil af institut-

terne kunne ganges med en faktor 0,75 med revurdering efter 3 år.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)

Forslaget justerer på baggrund af en Basel III-standard kapitalkravene for institut-

ternes eksponering over for centrale modparter, CCP’er. En central modpart age-

rer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod

sælger og modpart mod køber og sikrer en ordnet afvikling af handlen.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Aktieinvesteringer i fonde

Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele eller aktier)

mod kollektive investeringsordninger (CIU), fx investeringsforeninger, på bag-

grund af en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre kapi-

talkravene til disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Kontrol af investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at revisionen af CRR og CRD IV ikke skal gælde for ik-

ke-systemiske investeringsselskaber, hvilket skal ses i lyset af, at Kommissionen

har fremsat et særskilt forslag vedr. disse selskaber. Investeringsselskaber er om-

fattet af det gældende CRR og CRD IV og er således i udgangspunktet underlagt

mange af de samme kapitalkrav som pengeinstitutter mv. Investeringsselskaber

omfatter i Danmark fx fondsmæglerselskaber og investeringsrådgivere, som både

kan være enkeltpersoner og finansielle virksomheder.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommis-

sionens forslag.

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb



Fritagne enheder

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18



Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Intermediært moderselskab i Unionen

Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb

Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlodningsbeløb

(MDA). MDA fastlægger det beløb, som institutterne kan udlodde af den egentli-

ge kernekapital, betale i variabel løn eller betalinger på hybride kernekapitalin-

strumenter. Formålet med opgørelsen af MDA er, at der kan pålægges instituttet

begrænsninger ift. udlodninger for at sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes.

Revisionen fastlægger også regler for, hvornår et institut anses for at bryde med

det kombinerede bufferkrav. Forslaget indebærer, at et institut, som bryder det

kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning vedr. egentlig kernekapital.

Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og bonusser,

indtil instituttet har foretaget betalinger af renter mv. på hybride kernekapitalin-

strumenter. Således får betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter forrang i

forhold til de øvrige restriktionsbelagte handlinger (udlodning i forbindelse med

CET1 og udbetaling af variabel løn).

MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke benyttes

til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, søjle II-kravet og krav til ned-

skrivningsegnede passiver (NEP-krav). Det betyder i praksis, at søjle II-kravet

bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den ikke har været hidtil. Derudover

bliver NEP-kravet ligeledes en del af MDA-beregningen.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Fritagne enheder

Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget fra be-

stemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give Kommissionen

beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter ved en delegeret retsakt

efter en række definerede kriterier.

Kommissionen foreslår også at begrænse muligheden for at lade andre virksom-

heder end kreditinstitutter modtage indskud fra offentligheden. I henhold til gæl-

dende ret kan andre virksomheder end kreditinstitutter modtage indlån fra offent-

ligheden, når det er reguleret i nationale regler (undtagelsen anvendes hovedsage-

lig for almindelige virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer).

Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens beføjelse til at vedtage

en delegeret retsakt. Derudover lægger forslaget op til at fastholde gældende ret,

hvor andre virksomheder end kreditinstitutter kan modtage indlån fra offentlighe-

den, når det er reguleret i national ret. Samtidig stiller forslaget krav om, at alle

anvendelser af undtagelsen skal indberettes til EBA.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Kommissionens forslag indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på posi-

tioner udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge

af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastforrentede

ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Stigninger i renteniveauet

kan indebære et fald i kursværdien af et instituts obligationsbeholdning.

Det foreslås, at der indføres flere stressscenarier for renteudviklingen, som insti-

tutterne skal beregne konsekvenserne af. Efter de eksisterende bestemmelser af-

kræves institutterne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Kommissionens forslag indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blan-

dede finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og

underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og

blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som andre kreditinstitutter

underlægges på konsolideret niveau. Forslaget skal ses i lyset af, at introduktionen

af en international standard fra Finansiel Stability Board om tabsabsorberende

kapital (TLAC) ifølge Kommissionen kan give incitament til at lave gældsudste-

delser ud af holdingselskaber, hvorfor der ifølge Kommissionen er behov for at

indlemme holdingselskaber i det finansielle tilsyn.

Kompromisforslaget fastholder i det væsentligste Kommissionens forslag om at

indføre krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingsel-

skaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges direkte tilsyn. De

væsentligste ændringer i kompromisforslaget er, at det præciseres, at der snarere er

tale om en godkendelse fremfor en egentlig tilladelse.

Herudover adresserer kompromisteksten tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende

myndighed ikke er den samme som etableringslandets tilsynsmyndighed (værts-

/hjemlandsproblematik) med krav om, at myndighederne skal arbejde sammen

mhp. at træffe en fælles afgørelse. I tilfælde af uenighed lægger kompromisteksten

op til, at sagen forelægges for den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA,

for enten bank (EBA), forsikring/pension (EIOPA) og værdipapirer/markeder

(ESMA), der træffer den endelige afgørelse.

Intermediært moderselskab i Unionen

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Dattersel-

skabet skal fungere som ”EU moderselskab” for de institutter, som er lokaliseret i

EU, der individuelt og konsolideret skal opfylde betingelserne i CRR og CRD.

Kravet vil alene gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller sam-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

let har aktiver for mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og

forenkle en eventuel afvikling af disse store internationale koncerner, som har

moderselskab uden for EU.

Kompromisforslaget lægger bl.a. op til, at reglerne vedr. intermediært modersel-

skab i Unionen først skal finde anvendelse fire år efter direktivets ikrafttrædelse.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 2: Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

De risikobaserede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter er inddelt i søjle I-

krav (de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumskrav), et individuelt søjle II-krav

og det kombinerede kapitalbufferkrav, som består af en kapitalbevaringsbuffer,

SIFI kapitalkrav (som gennemføres ved brug af den systemiske buffer) og en kon-

tracyklisk buffer. Samlet giver det et solvenskrav til hvert institut. CRR/CRD IV

vedtaget i 2013 indebærer skærpede risikobaserede kapitalkrav, som er under ind-

fasning frem til 2019,

jf. figur 1.

De stiplede bokse i figur 1 afspejler det maksimale

niveau, den kan sættes til i de enkelte år.

De risikobaserede kapitalkrav søger at tage højde for risikoen på et instituts ek-

sponeringer, fx udlån. Denne risiko udtrykkes gennem risikovægte på en ekspone-

ring, som er højere, desto større risikoen for tab er på en eksponering og om-

vendt. De risikovægtede eksponeringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer

ganget med de respektive eksponeringers størrelse) ganges med kapitalkravet (i

pct.) for at opnå det nominelle kapitalkrav.

Figur 1

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+1,50 pct.

+1,00 pct.

2,50 pct.

2,00 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

4,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

+0,50 pct.

+0,60 pct.

+Søjle II

+1,20 pct.

+0,625 pct.

+Søjle II

+1,80 pct.

+1,25 pct.

+Søjle II

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+3,00 pct.

+2,40 pct.

+2,50 pct.

+2,00 pct.

+1,875 pct.

+2,50 pct.

+Søjle II

2,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

1,50 pct.

4,50 pct.

2018

2019

Krav til min. egentlig kernekapital

Krav. til supplerende kapital

Kapitalbevaringsbuffer

Kontracyklisk kapitalbuffer

Krav til hybrid kernekapital

Søjle II (individuelt, fx 2 pct.)

SIFI-buffer

Anm.:

Højere kapitalkrav i Danmark i medfør af EU’s kapital-

og likviditetskravsregler (CRR/CRD IV) indfases i

perioden 2014-19, svarende til minimumskravene. Den kontracykliske kapitalbuffer kan fuldt indfaset variere

fra 0 til i udgangspunktet 2,5 pct. afhængig af konjunkturerne (udlånsvækst mv.). Den modcykliske kapital-

buffer er aktuelt 0 pct. Søjle II-tillægget er institutspecifikt. Det ligger typisk i niveauet 2-3 pct. af et instituts

risikovægtede eksponeringer, men kan være både lavere og højere. I figuren er et tillæg på 3 pct. angivet som

illustration. Ekstra

krav til danske SIFI’er er i intervallet 1-3

pct. Det bemærkes, at i Danmark anvendes i

dag den systemiske buffer til at fastsætte SIFI-krav. Kravene til hybrid kernekapital og supplerende kapital

kan dækkes af egentlig kernekapital, som er af højere kvalitet. Det kombinerede kapitalbufferkrav består af

kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og SIFI kapitalbufferen. Det kombinerede kapi-

talbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 3:

Bankpakken - Ændring af direktivet om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) og forordnin-

gen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

1. Resumé

ECOFIN forventes 13. marts 2018 at drøfte den såkaldte bankpakke i form af forslag til

yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). Der er tale om en

lovgivningspakke vedr. bl.a. revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) samt forordningen

om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR). Pakken indeholder også bl.a. en revision af EU-

reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV), jf. separat dagsordenspunkt.

Pakken af risikoreduktionsforslag blev fremsat 23. november 2016 og senest drøftet på ECO-

FIN 5. december 2017. Pakken omfatter generelt alle EU-lande, og indgår samtidig som et

risikoreduktionstiltag i styrkelsen af bankunionen. Formandskabet lægger op til enighed om

sagen på ECOFIN, men det er uklart, om det er muligt at opnå enighed på dette møde. Efter

enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Forslaget vedr. BRRD har som hovedformål at indføje en global standard for tabsabsorberede

kapital for globale SIFI’er (TLAC-standarden)

i EU, samt at tilpasse det tilsvarende krav til

nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet), der allerede eksisterer for alle kreditinstitutter i

EU, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Formålet med ændringerne i SRM-

forordningen er at indføje de samme substansændringer for de deltagende lande i bankunionen,

herunder ift. at give de fælles myndigheder i bankunionen de direkte beføjelser, som BRRD giver

de nationale myndigheder efter national implementering.

Notatet beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhand-

lingerne og væsentligste danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget, som det

foreligger på tidspunktet for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som kan blive justeret

frem mod og evt. på ECOFIN. Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om

sagen, senest forud for ECOFIN 5. december 2017, hvor Europaudvalget gav regeringen man-

dat til støtte en politisk enighed (generel indstilling) på baggrund af daværende kompromisforslag.

Der henvises også til grund- og nærhedsnotat om BRRD/SRM-forordningen af 31. januar

2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.

Det seneste kompromisforslag fastholder på centrale områder generelt kompromisforslaget beskre-

vet i samlenotat forud for ECOFIN 5. december 2017, men indebærer også nogle tekniske

ændringer. Bl.a. foreslås det, at kreditinstitutter med en samlet balance over en vis tærskel skal

pålægges et minimumsniveau for NEP.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for de danske prio-

riteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på linje med dette forslag. Rege-

ringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag til ændring af direktivet om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)

og forslag til

ændring i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen),

der gennemfører ændringerne i BRRD inden for bankunionen.

Baggrunden for forslaget til ændring i BRRD er bl.a. den globale standard ”Total

Loss-Absorbing

Capacity”-standard

(TLAC). Standarden er udarbejdet af Financi-

al Stability Board (FSB), som samler tilsynsmyndigheder, centralbanker og rele-

vante ministerier fra de største økonomier og finansielle centre. TLAC skal sikre,

at de største og vigtigste banker

–

de såkaldte globalt systemisk vigtige banker (G-

SIFI’er) –

har tilstrækkeligt nedskrivningsegnede passiver i en afviklingssituation.

Med nedskrivningsegnede passiver forstås overordnet egenkapital (fx aktiekapital)

eller gældsbeviser, hvis værdi kan nedskrives

af afviklingsmyndighederne i en

situation, hvor banken skal krisehåndteres. Aktionærer kan således fx få nedskre-

vet værdien af deres aktiver i en afviklingssituation. TLAC-standarden gælder ale-

ne G-SIFI’er

. Der er aktuelt ingen G-SIFI’er

med moderselskab placeret i Dan-

mark.

Af nuværende BRRD følger, at EU-landenes afviklingsmyndigheder (i Danmark

Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet) skal fastsætte et individuelt minimumskrav til

alle kreditinstitutters

nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav

). NEP-kravet

skal stilles til alle institutter,

dvs. ikke kun de globale SIFI’er.

Mens TLAC-kravet er ens for alle G-SIFI’er,

fastsætter afviklingsmyndigheden

NEP-kravet som et individuelt krav til det enkelte institut. NEP-kravet fastsættes,

så det sikrer tilstrækkelig med passiver til at absorbere tab og evt. rekapitalisere

instituttet, hvis det skulle blive nødlidende. EU-lande, herunder Danmark, er i

gang med at stille NEP-krav, der skal være opfyldt fra 1. juli 2019

Hovedformålet med forslaget er at indføje TLAC-standarden i EU for globale

SIFI’er,

og at tilpasse NEP-kravet, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og ændring af SRM-

forordningen er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

I samme pakke indgik tillige separat ændringsforslag til BRRD fsva. harmonisering af kreditorrækkefølge. Rådet enedes

om et kompromis på dette forslag 16. juni 2017, og Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et fælles kompromis 15. novem-

ber 2017. Der henvises til samlenotat sendt til Folketinget forud for ECOFIN 16. juni for en gennemgang af dette forslag.

Den nominelle værdi af gældsbeviser og aktier kan nedskrives, og gældsbeviser kan konverteres til aktier.

Der er aktuelt 30 G-SIFI’er

på globalt plan, og 13 i EU. Nordea er nordens eneste G-SIFI.

Samt fondsmæglerselskaber

På engelsk MREL- minimum requirement for own funds and eligible liabilities.

Kravet indføres med en overgangsordning, så passiver der ikke er efterstillede i konkursordenen, men ellers opfylder de

øvrige krav til NEP-passiver, kan tælle med i opgørelsen af NEP-kravet, indtil 1. januar 2022.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

(TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som det eksisterende direktiv og den eksi-

sterende forordning. SRMR skal forhandles og vedtages af alle EU-lande, uanset

deltagelse i bankunionen eller ej.

3. Formål og indhold

Forslagene indfører ændringer ift. følgende områder, som uddybes efterfølgende:

1. TLAC

2. Fastsættelse af NEP-krav

3. Konsekvenser af brud på NEP-krav

4. Interne NEP-krav

5. Undtagelser fra NEP-krav

6. Rapportering- og offentliggørelseskrav

7. Moratorium

8. SRM-forordningen

1. TLAC

Kommissionen foreslår i overensstemmelse med den globale standard at imple-

mentere TLAC-standarden for G-SIFI’er

i EU-lovgivningen.

Denne implemente-

ring sker vha. ændringer fordelt over BRRD, kapitalkravsforordningen (CRR) og

kapitalkravsdirektivet (CRD). Kommissionen holder fast i den globale standard,

hvilket betyder at TLAC-kravet er delt op i to krav:



16 pct. af et instituts risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 18 pct. fra

2022, og

6 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 6,75 pct.

fra 1. januar 2022.

Instituttet skal opfylde begge krav. Formandskabets kompromisforslag ændrer

ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

2. Fastsættelse af NEP-krav

2.1 Beregning

NEP-kravet fastsættes i dag under BRRD som en procentsats af de samlede pas-

siver (ikke risikovægtet). Kommissionens forslag ændrer dette således, at NEP-

kravet, der fastsættes af de relevante afviklingsmyndigheder, er delt op i to krav:



en procentsats af de samlede risiko-vægtede aktiver

en procentsats ift. de samlede ikke-risikovægtede aktiver.

Instituttet skal opfylde begge krav. Denne tilpasning er begrundet i, at det ligger

tættere på TLAC-tilgangen. De konkrete procentsatser fastsættes af afviklings-

For at tilnærme NEP med TLAC foreslås det at NEP-kravet udtrykkes som en pct. af aktiverne.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

myndigheden ud fra en individuel vurdering af risici i instituttet, den foretrukne

afviklingsstrategi mv. Formandskabets kompromisforslag ændrer generelt ikke på

Kommissionens forslag på dette punkt.

Det seneste kompromisforslag lægger dog op til, at kreditinstitutter med en samlet

balance over en vis tærskel skal pålægges NEP-krav på mindst:



13,5 pct. af et instituts risikovægtede aktiver



5 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver

Kompromisforslaget lægger op til en sådan tærskel mhp. at flere institutter end G-

SIFIer (der er omfattet af TLAC-kravet) bliver genstand for visse minimumskrav

til NEP. Det seneste kompromisforslag lægger konkret op til en tærskel på 75 mia.

euro (ca. 550 mia. kr.). Der lægges op til at indføre minimumskravene med det

samme, og ikke via. en gradvis optrapning som for TLAC.

2.2 Kalibrering og fleksibilitet

NEP-kravet består ifølge BRRD af to komponenter: et tabsabsorberingsbeløb og

et rekapitaliseringsbeløb. NEP-kravet er summen af disse to komponenter. Der er

i EU i dag retningslinjer

for, hvordan begge komponenter af NEP-kravet skal

fastsættes. Disse retningslinjer overlader en vis fleksibilitet til afviklingsmyndighe-

derne til at udforme den konkrete tilgang. Derudover er der begrænset fleksibilitet

til konkret at justere et instituts NEP-krav ud fra fx instituttets forretningsmodel,

risiko- eller finansieringsprofil.

Hvordan de to komponenter af NEP-kravet sættes, afhænger af den af afvik-

lingsmyndigheden fastsatte afviklingsstrategi for, hvordan et institut håndteres,

hvis det bliver nødlidende. Således vil et tabsabsorberingsbeløb være nødvendigt

ved både videreførelse og afvikling af et institut, mens et rekapitaliseringsbeløb

generelt alene vil være relevant ved en videreførelse af et institut i den ene eller

anden form.

For

systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er)

er det generelt strategien i Danmark

og i resten af EU, at SIFI’erne i en afviklingssituation skal absorbere tab og reka-

pitaliseres og forblive på markedet, fordi de har en kritisk funktion for samfunds-

økonomien. Begge NEP-komponenter

vil således være relevante for SIFI’er.

For

ikke-SIFI’er

er det generelt strategien i Danmark, at der skal foretages en kon-

trolleret afvikling, hvor instituttets levedygtige aktiviteter bliver solgt, mens resten

i en periode bliver videreført og afviklet i regi af Finansiel Stabilitet (FS). Her vil

rekapitaliseringskomponenten af NEP-kravet være relevant i større eller mindre

omfang. For ikke-SIFI’er har nogle EU-lande den samme tilgang som Danmark,

mens andre EU-lande afvikler sådanne institutter via mere formelle konkurspro-

Kommissionens delegerede forordning 2016/1450 af 23. maj 2016

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

cedurer.

Ved rene konkurser vil rekapitaliseringskomponenten af NEP-kravet

umiddelbart være mindre relevant.

Målet med tabsabsorberingsbeløbet er at kunne dække tab i en afviklingssituation.

Retningslinjer i EU for denne del af NEP-kravet er, at det for alle pengeinstitutter

vil blive sat lig med kapitalkravet inkl. kapitalbuffere

I Danmark bliver tabsabsorberingsbeløbet for

ikke-SIFI’er

i udgangspunktet sat

højere end kapitalkravet inkl. buffere, bl.a. for at absorbere de tab, der har vist sig

at opstå grundet en strengere værdiansættelse af instituttet i afviklingssituationen

(”valuation-2”-tillæg).

For SIFI’er

ventes det, at beløbet vil være lig kapitalkravet

inkl. kapitalbuffere

– idet SIFI’er som udgangspunkt videreføres

, opstår ikke

samme risiko for ændret værdiansættelse som for ikke-SIFI’er.

Tabsabsorberingsbeløbet vil ifølge Kommissionens forslag og det aktuelle kom-

promis, fremover skulle være lig med kapitalkravet inkl. buffere

, og der vil ikke

som udgangspunkt være samme fleksibilitet til at fastsætte et højere tabsabsorbe-

ringsbeløb som nu. Det kan kræve ændringer i den tiltænkte danske tilgang for

ikke-SIFI’er.

Målet med rekapitaliseringsbeløbet er derimod at kunne rekapitalisere institutter,

der skal forblive på markedet efter tabsabsorbering.

For SIFI’er

vil der derfor generelt blive sat et rekapitaliseringsbeløb, der kan reka-

pitalisere hele SIFI’en i en afviklingssituation,

og beløbet vil derfor i udgangs-

punktet være lig med instituttets kapitalkrav. Ifølge gældende EU-regler og Kom-

missionens forslag er der generelt fleksibilitet for de enkelte afviklingsmyndighe-

der til at bestemme, om dette rekapitaliseringsbeløb også skal inkludere kapital-

buffere eller ej. Det seneste kompromisforslag lægger op til, at rekapitaliseringsbe-

løbet for SIFI’er i udgangspunktet skal inkludere buffere

For

ikke-SIFI’er

er det generelle udgangspunkt i EU i dag, at rekapitaliseringsbelø-

bet vil blive sat til nul for pengeinstitutter, der vil blive afviklet via konkurs. For

ikke-SIFI’er,

hvor der planlægges en kontrolleret afvikling i stedet for konkurs,

kan der sættes et rekapitaliseringsbeløb, der skal rekapitalisere den del af institut-

tet, der i en afviklingssituation ikke umiddelbart vil kunne videresælges og derfor

ville skulle drives videre i en periode (i Danmark af FS). Der er sat sådanne krav i

Danmark, da ikke-SIFI’er

som hovedregel vil blive genstand for kontrolleret af-

Den danske strategi skyldes, at det i Danmark vurderes at være i offentlighedens interesse at restrukturere og afvikle

pengeinstitutter i regi af FS, hvis pengeinstituttet fungerer som primær bankforbindelse for detail- og erhvervskunder, eller

har andre kritiske funktioner for realøkonomien. Derudover er det vurderingen, at sammenbrud i selv mindre institutter

kan få negativ indvirkning på den finansielle stabilitet og skade tilliden til det finansielle system. Afvikling i regi af FS sikrer,

at kunderne fortsat har adgang til deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger og nedskrivning af nedskriv-

ningsegnede passiver, hvilket ikke er tilfældet ved afvikling ved konkurs.

Et eksempel på kapitalkravets sammensætning er illustreret i figur 1 nedenfor.

Efter at være blevet restruktureret og rekapitaliseret.

Formelt det såkaldte kombinerede bufferkrav

Formelt en såkaldt Market Confidence Buffer (MCB).

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

vikling og delvis midlertidig videreførelse, og ikke konkurs. Kommissionens for-

slag og det seneste kompromis ændrer ikke væsentligt på det nuværende setup.

Tabel 1

giver en oversigt over de eksisterende retningslinjer i EU samt kompro-

misforslaget, og den hidtidigt planlagte danske tilgang.

Tabel 1

NEP-krav ifølge gældende regler og kompromisforslaget.

Tabsabsorberingsbeløb

SIFI

EU (i dag og med kompromis):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK (i dag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

Rekapitaliseringsbeløb

EU (i dag):

Beløb = kapitalkrav. Fleksibilitet ift. buffere

EU (kompromisforslag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK (i dag):

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

Ikke-SIFI

(små og mellem- EU (i dag og med kompromis):

EU (i dag og med kompromis):

store institutter) Beløb = kapitalkrav inkl. buffere.

Beløb = Nul hvis instituttet håndteres i konkurs, ellers

Forslaget giver mindre fleksibilitet til at over nul, men under kapitalkrav

afvige end i dag.

DK (i dag):

Beløb = over nul, men under kapitalkrav (institutterne

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere + håndteres i udgangspunktet ikke i konkurs).

”valuation-2”-

tillæg

Anm.:

”Valutation-2”-tillæg

der som udgangspunkt skal dække det tab, som instituttet vil opleve som følge af den

mere forsigtige værdiansættelse ved ophør af normal drift.

Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Et eksempel på sammensætningen af et europæisk SIFI-instituts NEP-krav i dag

og med kompromisforslaget er søgt illustreret i

figur 1.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Figur 2

Eksempel på kapital- og NEP-krav, pct. af instituttets (risiko-vægtede) aktiver for SIFIer

Rekapitalisering

Kapitalbuffere

Søjle II

Tabsabsorbering

Søjle I

Tabsabsorbering

Kapitalkrav

Søjle I

Søjle II

NEP (før)

Kapitalbuffere

Tabsabsorbering

NEP (efter)

Rekapitalisering

Anm.: Kapitalkravene er summen af de lovgivningsmæssige krav (søjle I), de institutspecifikke tillæg i kapitalkrav,

fastsat af tilsynsmyndigheden (Søjle II), samt forskellige kapitalbuffere. Udgangspunktet i EU er i dag, at

tabsabsorberingsbeløbet sættes lig med kapitalkravet inkl. buffere, mens det er op til den enkelte

afviklingsmyngihed at bestemme, om rekapitaliseringsbeløbet bør inkludere buffere eller ej. I Danmark

forventes det, at det vil blive sat inkl. buffere. Med det seneste kompromisforslag foreslås det, at

rekapitaliseringsbeløbet skal inkludere buffere. De instrumenter, institutterne bruger til at overholde deres

kapitalkrav, tæller i udgangspunktet også med ift. at overholde NEP-kravet.

Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet

2.3 Vejledning

Kommissionens forslag lægger som noget nyt op til et ”vejlednings”-koncept,

så

afviklingsmyndighederne har mulighed for at sætte et højere, men samtidig ”blø-

dere” NEP-krav

til det enkelte institut. I modsætning til NEP-kravet skal institut-

terne ikke til stadighed overholde NEP-vejledningen, men ved gentagne og grove

overtrædelser kan afviklingsmyndigheden konvertere NEP-vejledningen til et

”hårdt” NEP-krav.

Formandskabets kompromis afskaffer helt vejledningsbegre-

bet. I stedet foreslås at styrke NEP-kravet ved at øge rekapitaliseringsbeløbet for

SIFI’er, så det nu i udgangspunktet skal inkludere buffere, jf. ovenfor.

3. Brud på NEP-krav

Kommissionens forslag indfører nye harmoniserede bestemmelser om reaktioner i

tilfælde af brud på NEP-kravet. Det tydeliggøres i denne bestemmelse, at der skal

være en tæt koordination mellem tilsynsmyndighed og afviklingsmyndighed mhp.

at der bl.a. kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal sættes krav om udbyttere-

striktioner. Kommissionen lægger op til, at der kan anvendes administrative sank-

tioner ved brud på NEP-kravet.

Formandsskabets kompromis præciserer, at ved brud på NEP-kravet i en periode

på 6 måneder

skal

afviklingsmyndigheden i udgangspunktet fastsætte bl.a. udbytte-

restriktioner. Forslaget berører ikke EU-landenes ret til at fastsætte og iværksætte

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

strafferetlige sanktioner og forpligter ikke EU-landene til at indføre administrative

sanktioner.

4. Interne NEP-krav

På linje med TLAC-kravet foreslår Kommissionen, at der skal fastsættes interne

NEP-krav i alle dele af en koncern. Det betyder, at udover at koncernen skal ud-

stede NEP-instrumenter til eksterne investorer, så skal der også udstedes interne

NEP-instrumenter, mellem de forskellige dele af en koncern. Fx skal datterselska-

berne i en koncern udstede NEP-instrumenter til moderselskabet i koncernen.

Formålet er, at såfremt et sådant datterselskab (med kritiske funktioner) er nødli-

dende, kan man nedskrive eller konvertere NEP-instrumenterne til egenkapital, og

på den måde overføre datterselskabets tab til moderselskabet, og ad den vej reka-

pitalisere datterselskabet. Dette skal medvirke til at sikre, at koncernen kan holdes

samlet i en afviklingssituation.

Kommissionen foreslår, at udstedelse af nedskrivningsegnede passiver til opfyldel-

se af interne NEP-krav, helt eller delvist kan erstattes med garantier med sikker-

hedsstillelse mellem moderselskabet og datterselskaber. Endvidere kan afvik-

lingsmyndigheden i visse situationer fritage datterselskaber for de interne NEP-

krav, fx hvis moder- og datterselskabet er beliggende i samme land.

Formandskabets kompromis begrænser muligheden for anvendelsen af garantier.

Det vil kun være en mulighed mellem moder- og datterselskaber beliggende i

samme land, og der vil skulle stilles sikkerhed på mindst 50 pct. af garantien.

5. Undtagelser for NEP-krav

BRRD overlader i dag til de enkelte EU-lande eller afviklingsmyndigheder selv at

vurdere, hvorvidt realkreditinstitutter (eller andre tilsvarende institutter, der udlå-

ner imod pant i fast ejendom, uden at modtage indlån) skal være omfattet af

NEP-kravet.

Kommissionens forslag viderefører denne mulighed for at undtage realkredit fra

NEP-kravet med yderligere præcisering særligt i relation til koncerner, hvor real-

kreditinstitutter indgår. Det fremgår nu tydeligt, at realkreditinstitutter kan undta-

ges på individuelt niveau såfremt visse betingelser er opfyldt, og at de også skal

undtages på koncernniveau, hvis de undtages på individuelt niveau. Formandska-

bets kompromis ændrer ikke Kommissionens forslag på dette punkt.

6. Rapportering og offentliggørelse

Der stilles aktuelt ikke eksplicitte krav til indberetning af data til myndighederne (i

Danmark Finanstilsynet) vedr. fastsættelse og overvågning af tilgængelige NEP-

midler. Kommissionen foreslår, at EBA udarbejder en implementerende teknisk

standard (ITS) til årlig indberetning af NEP-data. Med formandskabets kompro-

mis bedes EBA udarbejde en ITS til halvårlig indberetning.

I Danmark er det besluttet netop at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet. Der er imidlertid indført et særligt dansk

krav til realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

I forhold til offentliggørelse af NEP er der aktuelt intet krav til dette. Kommissio-

nen foreslår at indføre et krav om offentliggørelse af NEP-krav. Dette er fastholdt

i formandskabets kompromis. Der gælder generelt de samme krav om rapporte-

ring og offentliggørelse af det interne NEP-niveau som for det eksterne NEP-

niveau, ligesom der gælder de samme mulige konsekvenser for brud på disse krav.

7. Moratorium

Kommissionen foreslår, at EU-landenes afviklingsmyndigheder skal have beføjel-

ser til diskretionært at udsætte kreditinstitutters honorering af krav og forpligtel-

ser, fx ift. kreditorer (et såkaldt

”moratorium”). Med forslaget harmoniseres an-

vendelsesområde, den tidsmæssige horisont og de betingelser, der kan nødvendig-

gøre, at tilsyns- eller afviklingsmyndigheden gør brug af disse beføjelser.

Redskabet kan ifølge forslaget anvendes både før afviklingsbetingelserne er op-

fyldt, og både under afvikling og restrukturering. Der introduceres således to for-

skellige redskaber, dels et før-afviklingsmoratorium, dels et efter-

afviklingsmoratorium. Der lægges op til en maksimal udsættelse på 2 dage og ud-

sættelsen kan for eksempel gives, fordi det er nødvendigt af hensyn til at kunne

vurdere, om afviklingsbetingelserne er opfyldt.

I Kommissionens forslag var visse passiver undtaget muligheden for moratorium,

bl.a. dækkede indskud. I formandskabets kompromis er dækkede indskud i ud-

gangspunktet omfattet af moratoriet, men afviklingsmyndigheden skal kunne fra-

vige fra dette i de konkrete tilfælde.

8. SRM-forordningen

Kommissionens forslag til ændringer af SRM-forordningen svarer indholdsmæs-

sigt til BRRD-ændringerne, men er gældende for deltagere i bankunionen, dvs.

eurolande og eventuelle deltagende ikke-eurolande (pt. ingen). Den parallelle form

skyldes, at det institutionelle set-up i SRM er anderledes, fordi der er etableret en

fælles afviklingsmyndighed (Single Resolution Board, SRB), der har ansvaret for at

sætte NEP-krav for signifikante institutter i landene i bankunionen, og som såle-

des gennem SRM-forordningen skal tildeles de direkte gældende kompetencer,

som i BRRD tildeles de nationale myndigheder efter national implementering.

Selvom det er SRB, der får en række af de beføjelser, der ellers tildeles de nationa-

le afviklingsmyndigheder, er der lagt op til fortsat koordination mellem SRB og de

nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande. Formandskabets kompro-

mis ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til de foreslåede ændrin-

ger i BRRD.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af internationale

standarder, ville EU-landene hver især skulle iværksætte foranstaltninger til gen-

nemførelse af standarden. For at undgå forskelligartede nationale regler, der kan

skævvride konkurrencen, vurderer Kommissionen, at en harmoniseret tilgang til

implementeringen af TLAC-relaterede bestemmelser, og de tilsvarende justeringer

af NEP-kravene, er nødvendig. Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhø-

rende bekendtgørelser og vejledninger.

Kommissionens forslag til revision af BRRD vil indebære behov for ændringer i

lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye definitioner

og begreber, der introduceres. Desuden skal de nye krav vedrørende NEP imple-

menteres i dansk lovgivning.

Ændringerne i SRM-forordningen vil ikke medføre behov for ændringer til dansk

lovgivning, så længe Danmark ikke er medlem af Bankunionen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser, da Finanstil-

synets udgifter dækkes af den finansielle sektor. Forslaget er potentielt med til at

gøre BRRD-regimet mere robust. Et robust BRRD-regime er med til at sikre for-

målet om, at stater ikke skal redde kriseramte banker, og vil i den forstand mind-

ske statsfinansielle risici.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, idet det kan bidrage til at styrke kreditinstitutterns tabs- og rekapitaliserings-

evne, ikke mindst G-SIFI’erne,

hvilket kan understøtte finansiel stabilitet samt

vækst og beskæftigelse. Det kan således have positive samfundsøkonomiske effek-

ter at adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang er

håndteret i den eksisterende regulering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser, da rapporte-

ringskravene systematiseres og ensrettes, hvilket ventes at reducere de administra-

tive omkostninger.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansiel-

le sektor med frist 4. januar 2017. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet

oversendt til Folketinget 31. januar 2017 for gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til at implementere TLAC-standarden i EU-retten samt

at sikre konsistens mellem TLAC- og NEP-kravene. Der er generelt delte menin-

ger om bl.a. hvordan NEP-kravet udformes, og hvor stor fleksibilitet afviklings-

myndighederne skal gives ift. at sætte NEP-krav. Der ventes snarligt enighed om

et kompromis på linje med det beskrevne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt implementeringen af TLAC-standarden i EU og støt-

ter, at TLAC-kravet alene skal gælde for G-SIFI’er,

da det lignende allerede ved-

tagne NEP-krav i udgangspunktet gælder for alle andre kreditinstitutter, hvilket

understøtter lige konkurrencevilkår.

I forhold til indførelsen af minimumskrav til NEP for institutter over en vis stør-

relse (som ikke er udpeget som G-SIFI’er

og dermed ikke

omfattet af TLAC-

krav), er regeringen skeptisk og foretrækker at minimumskravet fjernes eller at

gruppen af underlagte institutter indskrænkes ud fra proportionalitetshensyn.

Regeringen støtter at NEP-kravet tilpasses til TLAC. Regeringen lægger vægt på,

at afviklingsmyndigheden stadig skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at foretage

en individuel tilpasning af NEP-kravet, herunder fsva. tabsabsorberingsbeløbet.

Regeringen støtter, at der med forslaget formelt og reelt sikres den samme natio-

nale valgfrihed ift. at stille NEP-krav til realkreditten, som i dag.

Regeringen er skeptisk over for Kommissionens forslag om, at udstedelse af ned-

skrivningsegnede passiver til opfyldelse af koncern-interne NEP-krav, delvist kan

erstattes med garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at midlerne fra

udstedelse af nedskrivningsegnede passiver vil være til stede i en tabs- og restruk-

tureringssituation sammenlignet med garantier, hvor der ikke foretages betalinger

før en eventuel aktivering. Regeringen kan støtte formandskabets kompromis på

dette punkt, da brugen af garantier begrænses.

Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til, at EU-landene har valgmu-

lighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner. Regeringen støtter lige-

ledes muligheden for indførelsen af et moratoriumredskab.

Det aktuelle kompromis ligger overordnet på linje med det kompromis, der blev

præsenteret for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2017.

Der er dog i det seneste kompromisforslag foretaget nogle tekniske ændringer,

herunder at afskaffe vejledningskonceptet og i stedet styrket rekapitaliseringsbelø-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

bet samt lagt op til et lovgivningsmæssigt minimumskrav for NEP for kreditinsti-

tutter af en vis størrelse, udover G-SIFI’er,

jf. ovenfor.

Samlet set vil regeringen

kunne støtte det seneste kompromisforslag som led i en samlet aftale.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 2. december 2016 forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring ifm. forelæggelse af dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 6. december 2016,

hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke. Sagen blev

senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til mandat ifm. forelæggelse af

dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 5. december 2017.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra

2017 og reformer vedr. produktivitet

1. Resume

På ECOFIN 13. marts ventes en generel orientering om EU-landenes opfølgning på landespeci-

fikke anbefalinger fra 2017 samt en særskilt drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke

anbefalinger, der relaterer sig til produktivitet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissio-

nens landerapporter og tilhørende horisontale meddelelse om opfølgningen på landespecifikke

anbefalinger, der ventes offentliggjort 7. marts 2018.

2. Baggrund

Kommissionen ventes 7. marts 2018 at offentliggøre en pakke vedr. det europæi-

ske semester med landerapporter og en samlet horisontal vurdering af EU-

landenes indsats for at gennemføre reformer og følge op på landespecifikke anbe-

falinger fra 2017.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 11. juli 2017), dels

de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 12 lande

udpeget i varslingsrapporten 2018 (fra november 2017)

Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for

Danmark ventes derfor primært at fokusere på de mere generelle økonomisk-

politiske udfordringer samt opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2017.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2018 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 23. januar danne baggrund for

EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, der offentliggøres senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 13. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en ge-

nerel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med

udgangspunkt i Kommissionens horisontale meddelelse vedr. implementeringen

af anbefalingerne og landerapporterne med vurderinger af korrektion af makro-

økonomiske ubalancer for de 12 udpegede lande. Kommissionens rapporter ven-

tes offentliggjort 7. marts. Formandskabet har i forlængelse heraf også lagt op til

en særskilt tematisk drøftelse af reformer og opfølgning på landespecifikke anbe-

falinger vedr. produktivitet, da de fleste EU-lande har udfordringer relateret til lav

produktivitetsvækst Som baggrund for drøftelsen ventes også præsentationer af

landeerfaringer fra finansministrene i Nederlandene og Irland. Det tematiske fo-

Bulgarien, Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og Sverige.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

kus ved den tilsvarende drøftelse under 2017-semesteret på ECOFIN i marts

2017 var forbedring af erhvervsklimaet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Initiativerne under det europæiske semester ventes

at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang en konsistent implementering af regler og landespecifikke anbefalin-

ger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt-

og servicemarkeder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2017 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr. pro-

duktivitet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet fokuseres på EU-landenes implementering af

landespecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste øko-

nomier og forebygge nye kriser.

Regeringen støtter endvidere formandskabet i at fokusere på opfølgningen på

landespecifikke anbefalinger relateret til at styrke produktiviteten. Lav og aftagen-

de produktivitetsvækst er en væsentlig udfordring på tværs af mange EU-lande,

herunder Danmark, og udbyttet af erfaringsudveksling på området potentielt stort.

Regeringen finder det generelt vigtigt at fastholde reformmomentum i EU-

landene, ikke mindst i de aktuelle gode konjunkturer. Drøftelserne inden for

rammerne af det europæiske semester på basis af landerapporterne og de lande-

specifikke anbefalinger kan bidrage positivt hertil ved at skærpe fokus på de muli-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

ge positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode reformidéer

–erfaringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 5:

Rådskonklusioner vedr. revisionsrettens rapport om

makroubalanceproceduren

1. Resume

ECOFIN skal vedtage rådskonklusioner vedr. Revisionsrettens beretning af 23. januar 2018

om makroubalanceproceduren.

Revisionsretten fremfører i sin beretning en vurdering af Kommissionens implementering af ma-

kroubalanceproceduren, samt en række anbefalinger på baggrund heraf. Revisionsretten anbefa-

ler overordnet Kommissionen at styrke implementeringen af makroubalanceproceduren, herunder

bl.a. ved at afspejle tilstedeværelsen af ubalancer klarere i de landespecifikke anbefalinger, ved i

højere grad at benytte de korrigerende foranstaltninger i proceduren samt kommunikere beslut-

ninger og analyser under proceduren klarere overfor EU-landene og offentligheden generelt.

I rådskonklusionerne tilkendegives overordnet støtte til flere af budskaberne og anbefalingerne i

revisionsrettens beretning.

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

2. Baggrund

Revisionsretten offentliggjorde 23. januar en beretning vedr. makroubalancepro-

ceduren (’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP), der udgør rammen

for

samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer

etableret i lyset af den finansielle krise.

Formålet med MIP’en

er på et tidligt tidspunkt at identificere og forebygge poten-

tielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at

korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-

reboard’ bestående af et antal økonomiske

indikatorer, som skal give en indleden-

de indikation på ubalancer.

Kommissionen offentliggør i starten af det europæiske semester hvert år den så-

kaldte varslingsrapport

(’Alert Mechanism Report’, AMR) med værdier for de

indikatorer, som indgår i scoreboardet. Rapporten vurderer indikatorernes udvik-

ling i landene, og identificerer de lande, som har ubalancer eller er i fare for at

opbygge ubalancer.

Efterfølgende foretager Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af vars-

lingsrapporten, en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have eller

være i fare for at få ubalancer. Der foretages således en grundigere vurdering af,

om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger under det

europæiske semester eller egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalan-

cers karakter. Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan

Rådet således efter et forslag fra Kommissionen vedtage en henstilling til det på-

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling

fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

Formålet med Revisionsrettens rapport er at vurdere designet og Kommissionens

implementering af MIP’en.

Revisionsretten vurderer i rapporten,

at MIP’en generelt har et passende design,

men også at Kommissionen ikke har implementeret proceduren tilstrækkeligt ef-

fektfuldt.

Revisionsretten begrunder bl.a. sin vurdering med, at der ikke er en klar sammen-

hæng mellem ubalancerne identificeret i de dybdegående analyser og de landespe-

cifikke anbefalinger foreslået af Kommissionen. Endvidere finder revisionsretten,

at der i visse tilfælde har været inkonsistens mellem anbefalingerne til euroområ-

det som helhed og de landespecifikke anbefalinger rettet de enkelte eurolande. I

rapporten påpeges det bl.a. også, at Kommissionen undertiden fastsætter en me-

get udfordrende tidsramme for gennemførelsen af de landespecifikke anbefalin-

ger.

Revisionsretten støtter Kommissionens identifikation af ubalancer, men påpeger

at analyserne af ubalancer er blevet mindre synlige, efter de er blevet inkluderet i

Kommissionens landerapporter

. Desuden vurderes MIP’en svækket af manglen-

de gennemsigtighed ift. kategoriseringen af ubalancerne.

Revisionsretten stiller sig endvidere kritisk overfor, at Kommissionen aldrig har

anbefalet en aktivering af proceduren for uforholdsmæssig store ubalancer, på

trods af at flere EU-lande siden introduktionen af MIP i 2012 har oplevet store

ubalancer af en sådan karakter.

Endelig bemærker revisionsretten i sin rapport, at varslingsrapporten ikke i til-

strækkelig grad understøtter en tidlig identifikation af ubalancer, da flere af indika-

torerne til varsling af ubalancer først foreligger med nogle års forsinkelse..

Revisionsretten fremfører på baggrund af ovenstående vurdering en række anbe-

falinger i beretningen.



Kommissionen anbefales bl.a. at sikre en mere klar og systematisk sammen-

hæng mellem de landespecifikke anbefalinger og de identificerede ubalancer,

herunder ved ifm. anbefalingerne at specificere konkrete tiltag til at ned-

Frem til og med det europæiske semester for 2014 offentliggjorde Kommissionen sine dybdegående analyser vedr.

ubalancer som selvstændige rapporter.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18



bringe ubalancer, samt forhåndsvurdere og evaluere tiltagenes effekter på

ubalancer.

Der opfordres også til at benytte en klar og forståelig kategorisering af uba-

lancerne i de dybdegående analyser. Kommissionen bør derfor vedtage og

offentliggøre letforståelige kriterier for kategoriseringen af ubalancer.

Kommissionen bør som udgangspunkt anbefale aktivering af proceduren

for uforholdsmæssigt store ubalancer, når et EU-land vurderes at opleve

uforholdsmæssigt store ubalancer eller offentligt forklare, hvorfor denne ik-

ke åbnes.

Kommissionen anbefales endvidere at offentliggøre de dybdegående analy-

ser som selvstændige publikationer uafhængigt af landerapporterne og med

et detaljeringsniveau svarende til sværhedsgraden af de identificerede uba-

lancer og kompleksiteten af de politiktiltag, der vurderes nødvendige for at

adressere ubalancerne.

Kommissionen anbefales at analysere, hvordan finanspolitikken i EU-

landene påvirker eksterne ubalancer og konkurrenceevne og opfordres til at

anvende MIP'en til at fremsætte anbefalinger til EU-landene, hvis finanspo-

litik vurderes at påvirke eksterne ubalancer.

Revisionsretten anbefaler endvidere, at der i MIP’en tages højde for ubalan-

cers konsekvenser på tværs af grænser, og at anbefalinger vedr. ubalancer til

eurolandene skal være i overensstemmelse med anbefalingerne til euroom-

rådet som helhed, herunder anbefalinger om overordnet finanspolitisk

stramhedsgrad.

Endeligt anbefales Kommissionen at styrke kommunikationen med offent-

ligheden ift. vurderinger af ubalancer og anbefalinger om korrektion af uba-

lancer.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 13. marts at vedtage rådskonklusioner vedr. revisionsrettens be-

retning af 23. januar 2018 om makroubalanceproceduren.

Der ventes i rådskonklusionerne lagt vægt på følgende:



Rådet noterer sig Revisionsrettens vurdering og anbefalinger vedr. designet

af MIP’en og Kommissionens gennemførelse af proceduren. Rådet noterer

sig endvidere, at Revisionsretten som baggrund for beretningen bl.a. har

undersøgt gennemførelsen af MIP’en i konkrete EU-lande.



Rådet noterer sig Revisionsrettens konklusioner

om, at MIP’en overordnet

er designet på passende vis, men at gennemførelsen af proceduren ikke har

været effektiv, og at Kommissionen desuden bør styrke Kommunikationen

relateret til proceduren.



Rådet minder om, at formålet med MIP’en er at identificere,

forebygge og

korrigere potentielt skadelige makroøkonomiske ubalancer, der kan have

Det fremgår ikke eksplicit af rapporten, men det kunne fx være situationer, hvor underskud på den offentlige saldo

vurderes at medvirke til uholdbart store underskud på betalingsbalancen, eller et lavt offentligt investeringsniveau vurderes

at medføre større betalingsbalanceoverskud, end hvad der kan retfærdiggøres af økonomien i øvrigt.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18



negativ indvirkning på økonomien i enkelte EU-lande eller i euroområdet

eller EU som helhed.

Rådet understreger, at MIP’en er et vigtigt værktøj til

at håndtere økonomiske risici i EU.

Rådet noterer sig, at MIP’en blev introduceret midt i den økonomiske og

finansielle krise, hvorfor MIP’en i de første år hovedsagligt bidrog til over-

vågning og korrektion af eksisterende ubalancer i EU-landene. Rådet finder,

at der har været en betydelig korrektion af ubalancer i disse år, men også

forskel på indsatsen EU-landene imellem.

Rådet erkender, at MIP’en løbende forbedres og styrkes via fortsat dialog

mellem Kommissionen og EU-landene.

Rådet finder, at MIP’en har med-

ført et styrket fokus på tilstedeværelsen af makroøkonomiske udfordringer

og har sikret grundlaget for at debattere, hvordan ubalancer adresseres. Rå-

det noterer, at MIP’ens succes afhænger af EU-landenes

faktiske implemen-

tering af tiltag mhp. korrektion af ubalancer.

Rådet understreger, at en forudsætning for EU-landenes opbakning til pro-

ceduren og implementering af anbefalinger relateret til ubalancer er en for-

udsigelig, transparent og konsistent (på tværs af lande og over tid) gennem-

førelse af MIP’en. Rådet understreger

vigtigheden af transparens fsva.

Kommissionens analyser og metoder til vurdering af ubalancer, herunder

særligt sammenhængen mellem Kommissionens analyser og kategorisering

af ubalancer. Rådet anerkender samtidig de seneste års forbedringer fsva.

Kommissionens informationsdeling i relation til proceduren.

Rådet er enig i behovet for yderligere at styrke korrektionen af ubalancer,

herunder ved at tydeliggøre sammenhængen mellem ubalancer og landespe-

cifikke anbefalinger, samtidig med at man fortsat lader det være op til EU-

landene selv, hvordan anbefalingerne implementeres. Rådet er endvidere

enig i behovet for videre analyse af sammenhængen mellem finanspolitik og

eksterne ubalancer og konkurrenceevne, i de tilfælde det vurderes relevant,

alt imens procedurens fokus fastholdes på at reducere ubalancer. Rådet er

også enig i, at effekterne af politiske tiltag specificeret i de MIP-relaterede

landespecifikke anbefalinger bør analyseres yderligere og at Kommissionen

skal benytte en klarerer karakterisering af ubalancernes sværhedsgrad. Rådet

er desuden enig i, at der i proceduren bør tages højde for ubalancers konse-

kvenser på tværs af grænser. Rådet anerkender, at Kommissionen allerede

har gjort fremskridt i denne retning.

Rådet bekræfter, at MIP’en bør anvendes

til sit fulde potentiale, herunder

med benyttelse af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer, hvor

det vurderes relevant af Kommissionen og Rådet. Rådet er enig i, at Kom-

missionen skal begrunde og forklare, hvis den ikke beslutter at aktivere den

egentlige MIP-korrektionsprocedure for EU-lande med uforholdsmæssigt

store underskud, og der ikke foreligger særlige omstændigheder.

Rådet bifalder, at Kommissionen har lagt op til at acceptere de fleste af Re-

visionsrettens anbefalinger, og opfordrer samtidig Kommissionen til ifm.

den planlagte revision af MIP’en i 2019

at afrapportere til Rådet hvordan

man har følge op på anbefalingerne.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle konsekvenser eller erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Det

makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som makroubalanceproceduren er

en del af, vil dog kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det

omfang dette samarbejde og overvågningen bidrager til at understøtte sunde of-

fentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og be-

skæftigelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til det foreliggende udkast til rådskonklusioner blandt

EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Man kan fra dansk side støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen kan tage Revisionsrettens beretning vedr. makroubalanceproceduren

til efterretning og generelt støtte budskaberne i beretningen. Man er fra dansk side

positivt indstillet overfor revisionsrettens anbefalinger om at styrke Kommissio-

nens implementering af proceduren og opbakningen hertil i rådskonklusionerne.

Samtidig er det vigtigt at understrege de enkelte EU-landes ansvar for at adressere

ubalancerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 6:

Forberedelse af G20-finansministermøde i Buenos

Aires, 19.-20. marts 2018

1. Resume

ECOFIN vil fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer i Buenos Aires, Argentina, 19.-20. marts 2018. Det er første finansministermøde

under det argentinske G20-formandskab i 2018, og drøftelsen ventes at forberede G20-

topmødet 30. november til 1. december 2018 i Buenos Aires. På det økonomiske og finansielle

område vil prioriteterne for det argentinske G20-formandskab især være udfordringer i forhold til

fremtidens arbejdsmarked og fremme af infrastrukturinvesteringer.

Fra EU’s side lægges bl.a.

vægt på vigtigheden af, at bl.a. arbejdet med reformer af den finansielle regulering og det interna-

tionale skattesamarbejde forbliver højt prioriterede for G20 i 2018.

2. Baggrund

Argentina overtog 1. december 2017 det roterende formandskab for G20 fra

Tyskland. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 30.

november

–

1. december 2018 i Buenos Aires, Argentina. De økonomiske og fi-

nansielle emner vil blive forberedt af G20-landenes finansministre og central-

bankchefer på møderne 19.-20. marts i Buenos Aires, 19.-20. april i Washington

samt 21.-22. juli i Buenos Aires. Derudover vil blive afholdt arbejdsmiddage for

finansministrene (og centralbankcheferne) 11. oktober i forbindelse med IMF-

årsmødet på Bali, Indonesien, og 29. november i forbindelse med G20-topmødet i

Buenos Aires.

Argentina præsenterede i forbindelse med G20-stedfortrædermødet 1.-2. decem-

ber 2017 sine prioriteter for G20-arbejdet frem mod topmødet. Temaet for G20 i

2018 er ”opbygning af konsensus for fair og holdbar udvikling”, og på det øko-

nomiske og finansielle område, som i EU forberedes af ECOFIN, vil formand-

skabet prioritere hovedtemaerne fremtidens arbejdsmarked og investeringer i in-

frastruktur.

Der ventes fokus på de muligheder og udfordringer som de hurtige og betydelige

teknologiske fremskridt bringer for

fremtidens arbejdsmarked

og dermed sik-

ringen af fair og holdbar udvikling. Der lægges fra argentinsk side vægt på, at det

med rette politikker bør sikres, at en omfavnelse af teknologiske forandringer ikke

fører til eksklusion eller social disintegration. Der lægges således vægt på behovet

for at skabe flere og bedre jobs og sikre de nødvendige redskaber og muligheder

til de, der står uden for beskæftigelse, eller risikerer at miste sit job pga. fx automa-

tisering. Vigtigheden af uddannelse vil have særlig fokus hos det argentinske G20-

formandskab, og der lægges vægt på behovet i mange lande for øgede investerin-

ger i træning og uddannelse, som kan nødvendiggøre tilpasninger af sammensæt-

ningen af finanspolitikken og landenes strukturpolitiske prioriteter.

Det argentinske G20-formandskab fremhæver den

kritiske vigtighed af infra-

struktur

for økonomisk udvikling, vækst og produktivitet. Der lægges vægt på det

betydelige gab mellem behovet for og de gennemførte investeringer i infrastruktur

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

på globalt plan. Mobilisering af private investeringer vil således være en prioritet

for G20 i 2018, og der ventes fokus på arbejdet med at udvikle infrastruktur som

finansiel aktivklasse for investeringer, herunder bl.a. ved at forbedre projektforbe-

redelse, adressere datamangler i forhold til klarhed om investeringers afkast m.v.,

samt forbedre de instrumenter, der er designet til at finansiere infrastrukturprojek-

ter. Der lægges vægt på, at udvikling af infrastruktur som en aktivklasse kan have

stor betydning i forhold til at kanalisere private opsparinger over i investeringer i

fx offentlig infrastruktur, effektiv transportservice, basal sanitet, energi og digitale

forbindelser.

Derudover ventes generel argentinsk fokus på fortsatte G20-fremskridt på i de

områder, der har været prioriteret højt af G20 under tidligere formandskaber. Det

gælder bl.a. i forhold til

den finansielle regulering,

hvor fokus især vil være på

færdiggørelse af de finansielle reformer og implementeringen heraf i G20-landene

(”Basel III/IV”). På

skatteområdet

vil fokus være på rettidig implementering af

landenes tilsagn i forhold til sikring af gennemsigtighed og informationsudveks-

ling, herunder i forhold til bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatte-

planlægning

inden for selskabsbeskatningen (”Base Erotion and Profit Shifting”

BEPS), samt på videreførelse af arbejdet under det tyske G20-formandskab om

konsekvenserne for landenes skattesystemer af udbredelsen af digitale teknologier.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at fastlægge den fælles EU-holdning (Terms of Reference) til

G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 19.-20. marts 2018.

Der ventes i ECOFIN at være generel opbakning til det argentinske G20-

formandskabs prioriteringer for arbejdet frem mod G20-topmødet i Buenos Aires

30. november

–

1. december 2018. Samtidig ventes der i ECOFIN at være enig-

hed om, at det vigtige G20-arbejde i forhold til reformer af den finansielle regule-

ring, styrkelse af det internationale skattesamarbejdede samt partnerskabet med

afrikanske dialoglande inden for rammerne af det foregående tyske G20-

formandskabsinitiativ, Compact with Africa, bør forblive vigtige prioriteter for

G20 i 2018.

Den fælles EU-holdning til G20-mødet ventes at omfatte følgende elementer:

Økonomisk-politiske prioriteter for G20-landene

I lyset af det bredt forankrede opsving i den globale økonomi, bør fokus rettes

mod håndtering af risici. Fra EU’s side lægges således vægt på, at G20-

prioriteterne for landenes aktuelle økonomiske politikker i højere grad fokuseres

på genopbygning af finanspolitiske råderum, samtidig med at den langsigtede

vækst søges øget via bedre sammensætning og kvaliteten af de offentlige udgifter

og indtægter, samt på gennemførelsen af strukturelle reformer.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Fra EU’s side bekræftes forpligtelsen til at holde den globale økonomi åben og

regelbaseret, og til at holde det forpligtende globale økonomiske samarbejde på

sporet.

Globalisering og teknologiske fremskridt bringer forventning om højere økono-

misk vækst og strukturelle forandringer, der skaber nye jobs og sektorer i takt med

at andre sektorer forsvinder. Fra EU’s side lægges vægt på vigtigheden af en posi-

tiv tilgang til teknologiske forandringer. De økonomiske politikker bør fokusere

på at sikre en passende sammensætning af de offentlige finanser, der understøtter

væksten og sikrer finanspolitisk holdbarhed. Strukturelle reformer bør fremme

bredt forankret og inklusiv vækst, samtidig med at der sikres velfungerende ar-

bejdsmarkeder, der er fleksible og understøtter sikkerhed. Det er afgørende, at

adgang til og kvalitet af uddannelse og livslang læring prioriteres, og at konkurren-

ce og jobskabelse fremmes.

Infrastruktur

EU støtter G20-formandskabets prioritet i forhold til infrastruktur, herunder sær-

ligt udviklingen af infrastruktur som en aktivklasse, med henblik på at øge private

investeringer. Det er vigtigt at arbejdet bygger videre på det hidtidige arbejde her-

om i G20, og EU støtter arbejdet i forhold til finansiering og styring af holdbar

infrastruktur, herunder styrket projektforberedelse, minimering af livstidsomkost-

ninger samt håndtering af datamangler.

Internationalt skattesamarbejde

EU finder det vigtigt, at udviklingen af globale løsninger til beskatning af den digi-

tale økonomi prioriteres. Således

ser man frem til OECD’s foreløbige rapport

herom. Det er centralt at arbejde for en konsistent global tilgang. G20-arbejdet til

sikring af skattegennemsigtighed bør intensiveres, herunder ved at opdatere

OECD’s liste over ikke-samarbejdsvillige

jurisdiktioner og overveje defensive

tiltag, samt ved nøje at overvåge implementeringen af tidligere tilsagn i forhold til

BEPS og de internationalt aftalte standarder for automatik informationsudveks-

ling.

Finansiel regulering

Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre fuld, rettidig og konsistent implementering af de aftalte re-

former. Fra EU’s side bydes den nylige aftale om færdiggørelse af Basel III (”Basel

IV”) velkommen. For at sikre lige vilkår for

banker på globalt plan, og for at un-

derstøtte den finansielle stabilitet, bør alle de største jurisdiktioner sikre rettidig

implementering af aftalen. EU finder det derudover vigtigt, at der sikres frem-

skridt i arbejdet med cybersikkerhed og det internationale samarbejde om de fi-

nansielle udfordringer relateret til teknologiske forandringer (Fin Tech), herunder

i forhold til kryptovalutaer. EU støtter arbejdet i forhold til bæredygtig finansie-

ring.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

IMF og global finansiel governance

EU-landene er forpligtede til at arbejde for en rettidig aftale i forbindelse med

IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbindelse med årsmødet i oktober

2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteressourcer (15. kvotegennemgang),

herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af landenes kvote- og stemmeandele.

Det skal betragtes som en integreret pakke, der omfatter aftaler om IMF’s samle-

de ressourcebehov, tilpasning af kvoteandele landene imellem samt drøftelser om

kvoteformlen. EU lægger vægt på, at forhandlingerne skal

være forankret i IMF’s

egne organer. Perspektiverne i en mulig forøgelse af IMF’s permanente kvoteres-

sourcer bør fastlægges hurtigst muligt. EU-landene støtter tilsagnene fra IMFC og

G20-lederne om at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF. Man ser fra

EU’s side frem til den kommende foreløbige rapport fra den nedsatte G20-gruppe

af højtstående personer om den globale økonomiske og finansielle governance og

de internationale finansielle institutioners rolle.

G20 Compact with Africa

EU støtter

G20’s styrkede dialog med Afrika (”G20 Compact with Africa”), som

lanceredes i 2017 af det tyske G20-formandskab med henblik på at fremme hold-

bare private investeringer i Afrika, herunder i infrastruktur. EU finder det vigtigt,

at de foreløbigt ti frivillige dialoglande

implementerer de aftalte reformer til styr-

kelse af rammebetingelserne for private investeringer. EU støtter de igangværende

initiativer til matchning af investorer og dialoglande i forhold til konkrete flag-

skibsprojekter i landene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Benin, Elfenbenskysten, Egypten, Etiopien, Ghana, Guinea, Marokko, Rwanda, Senegal og Tunesien.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-linje til det kommende

G20-møde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter den fælles EU-linje i forhold til det argentinske G20-

formandskabs prioriteringer, herunder at man støtter den af Argentina foreslåede

fokus på især fremtidens arbejdsmarked og investeringer i infrastruktur. Samtidig

finder man det vigtigt, at reformer af den finansielle regulering, styrkelse af det

internationale skattesamarbejde samt G20-partnerskabet med afrikanske dialog-

lande (Compact

with Africa),

forbliver prioriteter for G20 i 2018.

Regeringen ventes at kunne støtte den fælles EU-holdning til det kommende G20-

møde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Dagsordenspunkt 7:

Opdatering af EU’s sortliste

1. Resume

Der vil på dagsordenen for ECOFIN 13. marts muligvis være et punkt vedr. EU-landenes

fælles liste over ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner uden for EU (EU’s sortliste over

skattely). Yderligere tre lande har efter den løbende dialog med Adfærdskodeksgruppen for Er-

hvervsbeskatning (Code of Conduct for Business Taxation) forpligtet

sig til at efterleve EU’s

kriterier, og ventes således flyttet fra sortlisten til en observationsliste over lande, der har afgivet

tilsagn ift. efterlevelse af sortlistens kriterier.

Adfærdskodeksgruppen vil fortsætte overvågningen af samtlige lande, der har givet tilsagn med

henblik på at sikre rettidig implementering af fornødne tiltag, herunder de tre pågældende lande.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner med en fælles liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner (EU’s sortliste) med 17 lande,

jf. bilag 1,

som ikke efterlevede et eller flere af de opstillede kriterier vedr. skattegennemsig-

tighed, fair beskatning og BEPS-minimumsstandarder,

jf. bilag 2,

og heller ikke

havde forpligtet sig til at efterleve disse kriterier. Rådskonklusionerne indeholdt

tillige et anneks 2 (en

”observationsliste”),

der oplistede de 45 lande, som ikke

levede op til kriterierne, men som havde forpligtet sig til det, og disse landes plan-

lagte tiltag og deres tidshorisont,

jf. bilag 3.

I januar 2018 besluttede EU-landene enstemmigt at flytte 8 lande fra sortlisten til

observationslisten, fordi disse lande i forlængelse af dialog med Adfærdskodeks-

gruppen havde forpligtet sig til at efterleve samtlige af de oplistede kriterier.

Der henvises i øvrigt til den kommenterede dagsorden, som blev oversendt til

Folketinget 23. november 2017 forud for ECOFIN 5. december 2017.

3. Formål og indhold

Det er nu foreslået at flytte yderligere 3 lande

fra sortlisten til observationslisten

på bagrund af disse landes efterfølgende kommunikation af forpligtelser til Ad-

færdskodeksgruppen om at efterleve de konkrete manglende kriterier,

jf. bilag 4.

Opdateringen af sortlisten vil muligvis blive sat på dagsordenen for ECOFIN 13.

marts 2018 eller på anden måde vedtaget af Rådet i nærmeste fremtid. Der er som

i januar tale om en administrativ opdatering på basis af den proces og de kriterier,

som blev besluttet politisk på ECOFIN 5. december. Opdateringen skyldes, at

man ud fra objektive kriterier fagligt har vurderet, at landene på et tilstrækkeligt

højt politisk niveau har forpligtet sig til at efterleve kriterierne.

Adfærdskodeksgruppen skal i overensstemmelse med rådskonklusionerne løbende

opdatere både sortlisten og observationslisten. Det kan indebære, at yderligere

Bahrain, Marshall Øerne og St. Lucia

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

lande flyttes fra sortlisten til observationslisten, hvis de forpligter sig til at efterleve

de udestående kriterier, men også at lande flyttes fra observationslisten til sortli-

sten, hvis de ikke efterlever deres afgivne forpligtelser inden for de angivne frister.

Rådet vil opdatere rådskonklusionerne mindst én gang om året.

I overensstemmelse med rådskonklusionerne har Adfærdskodeksgruppen genop-

taget dialogen med de orkanramte lande, som har fået længere svarfrist

, med

henblik på efterfølgende at tage stilling til en evt. sortlistning af disse. Vurderingen

af disse lande sker efter samme kriterier, som gælder de øvrige lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Bekæmpelse af skatteundgåelse er mest effektiv gennem fælles løsninger, og en

fælles EU-sortliste har mere gennemslagskraft end en national. Derfor vurderes

sortlisten i sin helhed og dermed også opdateringer heraf at være i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Opdateringen af sortlisten forpligter ikke i sig selv regeringen juridisk til at foreta-

ge ændringer i gældende lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Større

global efterlevelse af god skattepraksis i form af internationale standarder mht.

gennemsigtighed,

fair

beskatning

implementering

BEPS-

minimumsstandarder, kan have positive statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Større global efterlevelse af god skattepraksis kan ligeledes have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Opdateringen af sortlisten har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Større global efterlevelse af god skattepraksis kan understøtte mere lige konkur-

rence mellem virksomheder i og udenfor EU, og dermed have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser i Danmark.

Amerikanske Jomfruøer, Anguilla, Antigua og Barbados, Bahamas, Britiske Jomfruøer, Dominikanske Republik, Saint

Kitts og Nevis, Turks- og Caicosøerne

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enstemmig støtte til opdateringen uden videre drøftelse, herunder i

forlængelse af den brede enighed om vedtagelsen af sortlisten og de tilhørende

kriterier og processer for den løbende opfølgning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støttede vedtagelsen af sortlisten og støtter opdateringen på basis af

de politisk vedtagne kriterier og processer.

Det er positivt, at mange lande vælger at afgive forpligtelser, og udviklingen un-

derstreger, at sortlistning i sig selv påvirker landenes adfærd i den rigtige retning.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU løbende nøje overvåger efterlevelsen af de

tilsagn og forpligtelser, alle landene på observationslisten har påtaget sig.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om arbejdet med sortlisten forud for

vedtagelsen af denne i forbindelse med ECOFIN 5. december 2017.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 1. Sortlisten

Tabel 2

Liste over ikke-samarbejdsvillige tredjelande og jurisdiktioner

Oprindelig sortliste

vedtaget på ECOFIN

5. december 2017

Revideret sortliste

vedtaget på ECOFIN

23. januar 2018

Foreslået ny sortliste

Forventes vedtaget på ECOFIN

13. marts 2018

Amerikansk Samoa

Bahrain

Barbados

Grenada

Guam

Sydkorea

Macao

Marshall Øerne

Mongoliet

Namibia

Palau

Panama

Saint Lucia

Samoa

Trinidad og Tobago

Tunesien

Forenede Arabiske Emirater

Amerikansk Samoa

Bahrain

Guam

Marshall Øerne

Namibia

Palau

Saint Lucia

Samoa

Trinidad og Tobago

Amerikansk Samoa

Guam

Namibia

Palau

Samoa

Trinidad og Tobago

Anm.: Lande markeret med gråt foreslås fjernet fra sortlisten.

Kilde:

EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 2. Kriterier for sortlisten

Kriterierne for, hvorvidt tredjelande optræder på sortlisten, vedrører



Skattegennemsigtighed, dvs. at landet skal efterleve internationale standarder

for informationsudveksling.



Fair beskatning, dvs. at landet ikke må have foranstaltninger, der er skadelige i

henhold til EU’s adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning, eller facilitere aggres-

siv skatteplanlægning.



Implementering af BEPS-minimumsstandarder, dvs. at landet skal opfylde de

minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er enighed om i OECD

og G20.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Bilag 3. Observationslisten over lande, der har forpligtet sig til at efterleve

EU’s kriterier

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Tabel 3

Observationsliste over lande, som har forpligtet sig til at efterleve EU’s kriterier, jf. anneks 2

Oprindelig observationsliste

vedtaget på ECOFIN

5. december 2017

Revideret observationsliste

vedtaget på ECOFIN

23. januar 2018

Foreslået ny observationsliste

Forventes vedtaget på ECOFIN

13. marts 2018

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Fiji

Færøerne

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Mauritius

Montenegro

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Peru

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Mauritius

Mongoliet

Montenegro

Albanien

Andorra

Armenien

Aruba

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Caymanøerne

Cook øerne

Curaçao

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Grenada

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Isle of Man

Jamaica

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marshall Øerne

Mauritius

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tunesien

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Mongoliet

Montenegro

Nauru

Niue

Ny Caledonien

Oman

Panama

Peru

Qatar

Saint Vincent og Grenadinerne

San Marino

Schweiz

Serbien

Seychellerne

St. Lucia

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Tunesien

Tyrkiet

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Anm.: Lande markeret med gråt foreslås fjernet fra sortlisten.

Kilde:

EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Bilag 4. Kriterier, som landene har forpligtet sig til at efterleve.

De 3 lande, som foreslås taget af sortlisten har forpligtet sig på de af kriterierne,

som de hidtil ikke har mødt,

jf. tabel 3.

Rådsmøde nr. 3605 (økonomi og finans) den 13. marts 2018 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 13/3-18

Tabel 4

Kriterier, som 3 udvalgte lande har forpligtet sig til at efterleve

Adfærdskodeksgruppen vurderer, at Bahrain hverken efterlever

OECD’ s standar-

der mht. automatisk informationsdeling

(kriterium 1.1) eller

OECD’s multilate-

rale konventioner for fælles administrativ assistance (MCMAA)

(kriterium 1.3),

og samtidig faciliterer

offshore strukturer,

der tiltrækker profit uden egentlig bag-

vedliggende økonomisk aktivitet (kriterium 2.2) og ikke har implementeret

BEPS

minimumsstandarder

(kriterium 3.1). Bahrain har forpligtet sig til at eliminere

samtlige skadelige elementer

inden udgangen af 2018.

Adfærdskodeksgruppen vurderer, at Marshall Øerne hverken efterlever

OECD’ s

standarder mht. automatisk informationsdeling

(kriterium 1.1) eller efterlever

OECD’s

standarder for informationsudveksling på opfordring (EOIR)

(kriteri-

um 1.2), og samtidig faciliterer

offshore strukturer,

der tiltrækker profit uden

egentlig bagvedliggende økonomisk aktivitet (kriterium 2.2) og ikke har implemen-

teret

BEPS minimumsstandarder

(kriterium 3.1). Marshall Øerne har tidligere

forpligtet sig til at leve op til kriterium 1.1 og 1.2 og har siden forpligtet sig til at

eliminere resterende skadelige elementer

inden udgangen af 2018.

St. Lucia anvender ifølge Adfærdskodeksgruppen

diskriminerende skattestan-

darder

(kriterium 2.1) og har ikke implementeret

BEPS minimumsstandarder

(kriterium 3.1) men har forpligtet sig på at eliminere skadelige elementer

inden

udgangen af 2018.

Bahrain

Marshall Øerne

St. Lucia