Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 206
Offentligt
1983156_0001.png
Europaudvalget
FORELØBIGT REFERAT AF PUNKT 2: DAGSORDENPUNKT 3 og 4
9. EUROPAUDVALGSMØDE DEN 16. NOVEMBER 2018
Rådsmøde nr. 3652 (udenrigsanliggender) den 19. november 2018
3. Iran
Orientering/Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 839 (udvalgsmødereferat side 974, senest behandlet i EUU
25/5-18)
Udenrigsministeren:
Danmark har anmodet om, at Iran bliver taget op ved det kommende rådsmøde. EU
og Danmark har længe haft bekymringer, både hvad angår Irans destabiliserende adfærd i regionen, bl.a. i
Syrien, og landets ballistiske missilprogram. Og nu har vi så en helt uacceptabel sag om planlægning af et
attentat i Danmark.
Som bekendt har regeringen allerede taget en række bilaterale skridt: For det første stillede vi os klart og
tydeligt frem i fuld offentlighed og sagde fra over for Iran. Det er i sig selv et markant skridt.
Vi tog straks flere diplomatiske instrumenter i brug. Jeg indkaldte den iranske ambassadør i København til
en samtale, hvor vores utilfredshed blev klart artikuleret. Den danske ambassadør i Teheran overbragte
samme budskaber. Den danske ambassadør har siden været kaldt midlertidigt hjem til konsultationer. Og jeg
har personligt i en telefonsamtale med den iranske udenrigsminister gjort det meget klart, at regeringen
finder sagen fuldkomment uacceptabel.
Jeg er ikke i tvivl om, at vores foreløbige skridt har gjort indtryk i Teheran. Det vil dog have endnu større
effekt, at vi også reagerer sammen med vores europæiske partnere. Derfor
har jeg aftalt med EU’s
udenrigsrepræsentant, Federica Mogherini, at jeg på rådsmødet den 19. november orienterer om den
danske sag.
Lad mig understrege, at vi ikke på det kommende rådsmøde kommer til at træffe nye beslutninger om Iran.
Vi indleder en diskussion om, hvilke værktøjer vi har til rådighed. Jeg vil ikke ligge skjul på, at vi fra dansk
side gerne ser, at EU snarest træffer beslutning om yderligere sanktioner. Men vi må også være realistiske:
En beslutning om yderligere sanktioner kræver enstemmighed, og det vil tage tid. Vi har ved tidligere
lejligheder
bl.a. så sent som i foråret
set, at det ikke er en nem opgave at nå til enighed om nye
sanktioner. Men fra dansk side mener vi, at det er det rigtige, så vi gør forsøget.
Den danske sag og overvejelserne om yderligere tiltag over for Iran ændrer ikke på regeringens støtte til
atomaftalen. Atomaftalen underlægger Irans atomprogram Det Internationale Atomenergiagenturs kontrol, så
landet ikke udvikler atomvåben. I EU mener vi ikke, at der findes et bedre alternativ til atomaftalen. Og uden
atomaftalen mister vi kontrollen med Irans atomprogram. Aftalen har altså direkte betydning for europæisk
og dermed dansk
sikkerhed.
Vores støtte til atomaftalen må dog ikke føre til, at vi ser igennem fingre med uacceptabel iransk adfærd. Fra
dansk side er vi således fortalere for en balanceret tilgang til Iran, hvor vi støtter atomaftalen, men samtidig
adresserer de bekymringer, vi fortsat har over landets adfærd.
EUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Bilag 206: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 16/11-18
Søren Søndergaard
støttede regeringens reaktion på Irans seneste handlinger. Det var fremragende, at
regeringen ensidigt og med det samme havde taget afstand fra Irans fremfærd
modsat reaktionen over for
Saudi-Arabien efter mordet på Jamal Khashoggi, hvor regeringen havde valgt at vente på de andre lande.
Det var vigtigt at behandle forbryderne ens. Når det kom til stykket, havde civilsamfundet og de
demokratiske rettigheder det desuden bedre i Iran end i Saudi-Aarabien.
Rasmus Nordqvist
udtrykte fuld støtte til regeringens reaktioner.
4. Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3652
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (2017-18)
bilag 600 (udvalgsmødereferat side 740, senest behandlet i EUU
16/3-18)
Udenrigsministeren:
Der vil på rådsmødet være en drøftelse af aktuelle udviklinger i Ukraine, hvor der vil
være fokus på konflikten med Rusland i det østlige Ukraine og omkring Krim. Jeg forventer, at vi i
begyndelsen af det nye år får anledning til en bredere drøftelse om Ukraine i Rådet, der også vil omhandle
reformprocessen og de kommende valg i landet.
Den militære konflikt langs kontaktlinjen i det østlige Ukraine kræver ofre hver uge, og der er desværre ikke
nævneværdige fremskridt i gennemførelsen af Minskaftalen, som er grundlaget for en politisk løsning af
konflikten. Jeg forventer, at Tyskland og Frankrig vil redegøre for status for drøftelserne i
Normandietformatet.
I søndags var vi vidne til såkaldte valg i de to selverklærede folkerepublikker
Donetsk og Luhansk
i det
østlige Ukraine, hvor der blev udpeget såkaldte parlamenter og såkaldte premierministre. Valgene har intet
at gøre med de valg, som er forudset i Minskaftalen. Minskaftalen forudser lokalvalg ifølge ukrainsk lov og
med respekt for OSCE’s standarder og valgobservation.
Det har Rusland og de russiskstøttede separatister
valgt at se stort på.
Vi vil derfor på rådsmødet gentage EU’s stærke opbakning til Ukraines suverænitet og territoriale integritet –
og udtrykke fortsat støtte til Minskaftalen. EU fordømmer de ulovlige valg, hvis resultat vi selvsagt ikke vil
anerkende. Det var også indholdet i den erklæring,
som EU’s udenrigsrepræsentant, Federica
Mogherini,
udsendte i lørdags, og i den erklæring, som kansler Merkel og præsident Macron
mæglerne mellem
Rusland og Ukraine i Normandiet-formatet
udsendte sammen med den ukrainske præsident, Petro
Porosjenko, i søndags.
Den manglende russiske respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integritet viser sig også i forhold til
Krim. I maj måned indviede præsident Putin Kertsjbroen, som forbinder det russiske fastland med det ulovligt
annekterede Krim. Rusland kontrollerer dermed indsejlingen til Det Azovske Hav og har de seneste måneder
kontrolleret og inspiceret både ukrainske og andre landes kommercielle skibe, som besejler de ukrainske
havnebyer i Det Azovske Hav. Udover betydelige økonomiske konsekvenser for havnebyerne og det
sydøstlige Ukraine bidrager den russiske adfærd til en øget spænding i Det Azovske Hav, hvor både
Rusland og Ukraine er til stede med militære fartøjer. Det er naturligvis en udvikling, som giver anledning til
bekymring, og det er vigtigt, at vi i EU følger situationen tæt.