Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1994952_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 179 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 179:
Betyder forslag til Vedtagelse nr. V 20 om F 12 om uddannelse og optjeningskra-
vet, at man fortsat som flygtning har mulighed for permanent ophold, hvis man
tager et arbejde?
Svar:
Begrebet
”midlertidighed”, som det er formuleret
i forslag til vedtagelse til nr. V
20 til forespørgsel nr. F 12 (fremsat af S, DF, V, LA og KF) er udtryk for en ny til-
gang til udlændingepolitikken
som med finansloven for 2019 er blevet endnu
tydeligere- nemlig at et midlertidigt ophold i Danmark skal være midlertidigt og
ikke blive til en permanent tilværelse, når beskyttelsesbehovet ophører.
Regeringen lægger således vægt på, at der i forhold til flygtninge fra dag ét er en
klar forventningsafstemning om, at opholdet i Danmark er midlertidigt, og at
flygtninges indsats rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændre på, at det klare
udgangspunkt er, at man skal vende tilbage til sit hjemland, når der ikke længere
er et beskyttelsesbehov.
Udmøntningen af finansloven for 2019 ændrer imidlertid ikke ved, at flygtninge
på tilsvarende vis som andre udlændinge
kan opnå permanent (tidsubegrænset)
opholdstilladelse, hvis de opfylder betingelserne herfor.
21. december 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 20582
590348
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1