kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2017) 0114 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Enhed

Økonomi- og In-

denrigsministeriet

og Danmarks Sta-

tistik

Sagsbehandler i

Danmarks Stati-

stik

Jesper Blaabjerg

Holm

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg angående Forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets Forordning om europæisk erhvervsstatistik, om ændring af

forordning (EF) nr. 184/2005 og om ophævelse af 10 retsakter på området er-

hvervsstatistik, KOM (2017) 0114

Tekst markeret med understregning er ændringer ift. Grund- og nærhedsnotat over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 7/4 2017.

1. Resumé

Forslaget omfatter udarbejdelsen af europæisk erhvervsstatistik. Ved implementering

af forslaget skønnes meromkostninger i Danmark på ca. 15 mio. kr. vedr. etablering,

mens der fra 2019 og frem vil være årlige driftsomkostninger på ca. 5 mio. kr.

Regeringen støtter hensigten om at integrere og harmonisere de berørte europæiske

statistikker samt at øge fleksibiliteten i det juridiske grundlag, men mener at omfanget

af delegerede beføjelser til Kommissionen skal afgrænses og præciseres for at skabe

gennemsigtighed omkring forordningsforslagets implikationer. Regeringen anderken-

der, at udvekslingen af direkte identificerbare mikrodata om varehandel mellem EU-

landene fra eksportlandet til importlandet kan reducere byrden for indberetterne. Støtte

til udvekslingen af data vil dog være betinget af den fornødne datasikkerhed.

Regeringen har gennem forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen for statistik i samarbejde

med en gruppe af medlemslande opnået at afgrænse de beføjelser, der delegeres til Kom-

missionen samt at fastsætte en øvre grænse for de fremtidige nye byrder, som såvel ind-

beretterne som statistikinstitutionerne kan påføres. Endelig er det sikret, at udvekslingen

af identificerbar mikrodata er præciseret gennem basisretsakten. Regeringen kan på den

baggrund tilslutte sig det foreliggende forhandlingsresultat.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 6. marts 2017 ovennævnte forslag til forordning. Den danske

version af forslaget blev modtaget i Danmarks Faste Repræsentation ved EU 10. marts

2017.

Forslaget er det tredje af tre ventede forslag inden for hhv. social-, landbrugs- og er-

hvervsstatistik. På de tre områder samles og udvides eksisterende lovgivning i nye ram-

meforordninger. Med rammeforordningerne introduceres en ny juridisk arkitektur, som i

udstrakt grad delegerer beføjelser til Kommissionen. Kommissionen fremsatte 24. au-

gust 2016 det første forslag om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistik-

ker vedr. personer og husholdninger. Der blev oversendt revideret grund- og nærheds-

notat herom til Folketingets Europaudvalg 24. oktober 2016. Kommissionen fremsatte

Dato

06-12-2018

kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

12. december 2016 det andet forslag om oprettelse af en forordning vedr. landbrugs-

statistik. Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat herom til Folketingets Europaud-

valg 9. januar 2017.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fællesskabsstati-

stikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med forslaget er at sikre relevant, rettidig og sammenlignelig

erhvervsstatistik. Forslaget samordner en række eksisterende områdespecifikke rets-

akter om udarbejdelse af erhvervsstatistik mhp. at øge harmoniseringen af definitioner,

begreber mm. Derudover er det forslagets hensigt at reducere byrden for indberetterne.

Dette skal primært ske via en udveksling af identificerbare mikrodata om varehandel

mellem EU-landene. Samtidig søger forslaget at øge fleksibiliteten via en udvidet brug

af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Denne øgede fleksibilitet skal bl.a.

gælde de underemner, der skal udarbejdes statistik om.

I dag er den europæiske erhvervsstatistik reguleret af en række Europa-Parlaments- og

Rådsforordninger. Den forslåede forordning skal dække følgende temaområder:



konjunkturstatistik

erhvervsstatistik på landeniveau

regional erhvervsstatistik

statistik over internationale aktiviteter.

Forslaget fastlægger hvilke underemner, der skal udarbejdes statistikker om, men læg-

ger samtidig op til, at Kommissionen bemyndiges til at kunne ændre i disse emner ved

brug af delegerede retsakter mhp. at imødekomme ændrede brugerbehov. Ligeledes

lægger forslaget op til, at Kommissionen bemyndiges til gennem gennemførelsesrets-

akter at fastlægge det konkrete indhold af statistikkerne med hensyn til bl.a. antal og

definitioner af variable, statistiske klassifikationer samt dataindsamlings- og beregnings-

metoder. Kommissionen bemyndiges således til i vidt omfang at fastlægge forordnin-

gens indhold ved brug af delegerede og gennemførelsesretsakter.

Yderligere stiller forordningen krav om styrkelse af både de nationale og det europæiske

statistiske virksomhedsregistre. Det indebærer, at medlemsstaterne skal udveksle iden-

tificerbare basisoplysninger om koncernforbundne virksomheder med de øvrige med-

lemsstater og Kommissionen (Eurostat).

I forordningen stilles også krav om, at der skal udveksles direkte identificerbare oplys-

ninger om varehandel mellem EU-landene

–

dvs. at data sendes fra eksportlandet til

importlandet. Det skal ske for, at udarbejdelsen af statistik om varehandel inden for EU

kan udarbejdes på en måde, hvor byrden for indberetterne reduceres.

Kommissionen lægger op til, at forordningen skal anvendes fra 1. januar 2019. Dog skal

udvekslingen af fortrolige data om eksport først ske fra 1. januar 2020.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal udtale sig iht. traktatens artikel 294 om den almindelige lov-

givningsprocedure.

Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forskning og Energi behandlede den 21.

marts 2018 Kommissionens forslag og fremsatte 54 konkrete ændringsforslag. Disse

kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

omhandler blandt andet virksomhedernes byrder, udnyttelsen af ny teknologi og beho-

vet for (mere) statistik. Ændringsforslagene blev vedtaget på Europa-Parlamentets ple-

narmøde den 19. april 2018.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at den foreslåede lovgivning er nødvendig for at sikre sammen-

hæng, sammenlignelighed og kvalitet af europæisk erhvervsstatistik.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

eftersom udarbejdelsen af sammenlignelig europæisk statistik nødvendiggør en fælles lov-

givningsramme, der fastlægger fælles definitioner, tidsfrister, krav til kilde- og metodedo-

kumentation mv.

6. Gældende dansk ret

Forordningsforslaget erstatter en række sektorspecifikke Råds- og Parlamentsforordninger

såvel som Kommissionsforordninger vedr. udarbejdelsen af europæisk erhvervsstatistik.

Herudover er gældende dansk ret på området Lov om Danmarks Statistik.

7. Konsekvenser

Forslaget forudses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der vil løbende være finansielle virkninger og udgifter forbundet med en indkøringspe-

riode på 3 år, fra 2019 til 2021. Den finansielle ramme for gennemførelsen af forslaget

vil udgøre 46,5

mio. EUR på EU’s budget i perioden 2019-2020.

Den danske finansie-

ringsandel udgør ca. 2 pct., hvilket svarer til ca. 0,9 mio. EUR for perioden 2019-2020.

Ved gennemførelse af forslaget vurderes meromkostningerne til etablering og drift i

Danmark i 2016 til 350.000 DKK, i 2017 til 285.000 DKK, 2018 til 5.480.000 DKK, 2019

til 15.000.000 DKK. Fra 2020 og frem skønnes de årlige meromkostninger til drift at

udgøre ca. 5 mio. DKK.

Ovenstående vurdering af meromkostninger er baseret på, at kravene til, hvad med-

lemsstaterne skal producere og indberette, ikke ændres væsentligt ift. de gældende

krav. Som nævnt åbner forslaget imidlertid for, at Kommissionen kan ændre kravene

gennem brug af gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den fleksibilitet må

det forventes, at Kommissionen vil gøre brug af for at imødekomme nye brugerbehov.

Det kan øge både omkostninger og svarbyrde, men da det konkrete indhold af disse

retsakter endnu ikke er kendt, er der ikke grundlag for at give et skøn over de fremtidige

meromkostninger eller svarbyrden.

I udgangssituationen forudses forordningen, når den er implementeret, at medføre en net-

toreduktion af indberetningsbyrden for erhvervslivet. Det skyldes omlægning af kravene til

statistikken om udenrigshandel med varer mellem medlemsstaterne (Intrastat), der i dag

udgør langt den største byrde (i Danmark udgør Intrastat alene 50 pct. af den samlede

svarbyrde vedr. statistik). Byrdelettelsen kan realiseres i kraft af en ny forpligtigelse for

landene til at udveksle indsamlede virksomhedsdata om eksport, som modtagerlandet kan

vælge at benytte til opgørelse af importen. Det nye system indebærer på den ene side, at

eksportører skal indberette flere oplysninger end hidtil. På den anden side skal færre virk-

somheder indberette oplysninger om eksport, og den samlede indberetningsbyrde i forbin-

delse med eksport forventes at være uændret ift. den nuværende situation. Den samlede

indberetningsbyrde ved Intrastat forventes samlet set at kunne reduceres med 25-50 pct.

over en årrække, fordi byrden på importørerne forventeligt kan reduceres meget væsentligt

i Danmark.

På de øvrige områder i forslaget vil der ske en lille forøgelse af byrden, som hovedsageligt

skyldes indførelsen af en ny globaliseringsundersøgelse, som skal gennemføres hvert

kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

tredje år, men samlet set vil forslaget altså medføre en byrdereduktion, når ændringerne

vedr. Intrastat er implementeret.

Som følge af det langstrakte forhandlingsforløb, vil forordningen først få finansielle kon-

sekvenser fra finanslovsåret 2020, men overordnet fastholdes omkostningsvurderin-

gen. De væsentligste implementeringsomkostninger forventes i 2012-2023. Med indfø-

jelse af begrænsninger i Kommissionens muligheder for at introducere nye statistikkrav

mindskes usikkerheden vedr. den fremtidige ressourcebelastning både for indberet-

terne og statistikproducenterne.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring med svarfrist 30. marts 2017 til følgende interessenter:



Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Danmarks Nationalbank

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Transport og Logistik

Danske Regioner

DCE

–

Dansk Center for Miljø og Energi

Finansrådet

Forsikring og Pension

Håndværksrådet

IT Branchen

Kommunernes Landsforening

Landbrug og Fødevarer

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

Rederiforeningen

VisitDenmark

Hovedsynspunkterne i de indkomne høringssvar er følgende:



Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter forslaget. DA støtter målsætningen om at

mindske byrderne på virksomhederne. Da forordningsforslaget har karakter af en ram-

meregulering, hvor meget indhold skal vedtages via delegerede retsakter, bør det ind-

skrives, hvor meget Kommissionen forpligtiger sig til årligt at reducere byrderne på

virksomhederne.

Dansk Byggeri er generelt positive overfor tiltag, der reducerer byrden for indberet-

terne. Dette skal dog ikke ske på bekostning af den statistiske kvalitet.

Dansk Erhverv støtter forslaget, der vil formindske indberetningsbyrden for erhvervsli-

vet. Indebærer forslaget databrud, så er det vigtigt, at der revideres langt tilbage i tid,

så der vil være lange sammenhængende tidsserier for erhvervsstatistikkerne. Fører

nye opgørelsesmetoder eller kodninger til fald eller stigninger i brancher, så er det vig-

tigt, at det kommunikeres, hvorvidt disse stigninger eller fald skyldes opgørelsesmeto-

der eller kodninger.

Dansk Industri (DI) støtter forslaget. DI ser frem til, at der skal indberettes langt færre

importoplysninger. Når der fremadrettet skal indberettes flere eksportoplysninger, så

opfordrer DI til, at der oprettes flere system-til-system indberetningsløsninger. Yderli-

gere opfordrer DI til, at de afgivne oplysninger til Danmarks Statistik bliver bearbejdet

og sendt tilbage til virksomhederne i en form, så de direkte kan anvendes til indberet-

ning til Skats Listesystem. Endelig finder DI det vigtigt, at de delte mikrodata sikres

bedst muligt mod misbrug og brug på fortrolighed.

Dansk Transport og Logistik (DTL) ser det som positivt, at man ønsker at strømline

statistikken og mindske byrderne for respondenterne. DTL hilser det velkomment, hvis



kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

administrative registre i højere grad kan benyttes. Samtidig mener DTL også, at det er

godt, hvis medlemsstaterne er frit stiller ift. valget af input (datakilder). Dette gør, at

respondentbyrden kan mindskes ved brug af alternativer til spørgeskemaundersøgel-

ser. DTL og Danmarks Statistik har allerede et samarbejde omkring dette. Endelig

mener DTL, at det er nødvendigt at udarbejde mere og bedre statistik vedr. carbotage.

9. Forhandlingssituationen

På grundlag af de holdninger, som har været tilkendegivet i Kommissionens ekspert-

grupper, fremgår det, at der er generel støtte til at integrere og harmonisere de berørte

statistikker.

Der er dog blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delegering af befø-

jelser til Kommissionen. Medlemsstaterne skepsis er hovedsageligt begrundet i, at den

vidtgående delegering kan føre til øgede omkostninger og svarbyrde.

Mange medlemsstater har også udtrykt, at udvekslingen af identificerbare mikrodata

skal holdes til et absolut minimum. En enkel medlemsstat har indikeret, at det af denne

grund vil være imod forslaget. Yderligere er der den overvejende holdning blandt med-

lemsstaterne, at udveksling af mikrodata kun kan finde sted, hvis det klart er dokumen-

teret, at udvekslingen vil føre til enten betydelige reduktioner i omkostninger eller svar-

byrde.

Som beskrevet er der blandt flere medlemsstater skepsis ift. den store grad af delege-

ring. En lignende grad af delegering fik den svenske rigsdag til 26. oktober 2016 at

vedtage en motiveret udtalelse om, at det under afsnit 2 nævnte beslægtede forslag om

europæiske statistikker vedr. personer og husholdninger ikke er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Begrundelsen var bl.a., at forslaget indeholdt for omfattende

beføjelser til Kommissionen til at gennemføre delegerede retsakter og gennemførelses-

retsakter. Det vides ikke, om den svenske rigsdag vil vedtage en lignende motiveret

udtalelse vedrørende forslaget om europæiske erhvervsstatistikker. Den svenske rigs-

dag kom ikke med en udtalelse i forbindelse med rammeforordningen om landbrugssta-

tistik.

Gennem forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen for statistik er det lykkedes at afgrænse

Kommissionens delegerede beføjelser. Herudover er det opnået at indføje en øvre

grænse for omfanget af de fremtidige krav til ny statistikproduktion og dermed sikre, at

byrden for de indberettende virksomheder begrænses. Endelig er udveksling af identi-

ficerbare mikrodata på tværs af landegrænser begrænset mest muligt. Der er med det

foreliggende forhandlingsresultat skabt politisk enighed blandt medlemsstaterne.

Formandsskabet vil forelægge sagen til generel indstilling på møde i COREPER inden

jul, men trilogen forventes først at finde sted efter valget til Europa Parlamentet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig forhandlingsresultatet, da det begrænser delegeringen af

beføjelser til Kommissionen, sætter en begrænsning for fremtidige udvidelser af svar-

byrde og omkostninger og holder udvekslingen af fortrolige data på et minimum, mens

det fastholder en vis fleksibilitet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg d. 7. april

2017.

kom (2017) 0114 - Bilag 2: Samlenotat vedr. europæisk erhvervsstatistik (FRIBS)

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.