Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0770 Bilag 1
Offentligt
1987591_0001.png
Notat
11. december 2018
Indledning
Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 en samlet pakke vedr. det eu-
ropæiske semester 2019. Pakken indleder det europæiske semester for 2019
1
og
indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens årlige
varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer samt Kom-
missionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet
som helhed for 2019
2
.
Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-
nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes
økonomiske politik i foråret hvert år. Herefter vedtager landene national økono-
misk politik, herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i
efteråret. Den nærmere proces fremgår af
bilag 1.
Den årlige vækstundersøgelse 2019
Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-
politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-
linger for EU og EU-landene.
Kommissionen fremhæver i vækstundersøgelsen, at det går fremad i EU. EU27
ventes som helhed at opleve en BNP-vækst på 2,2 pct. i 2018, og arbejdsløsheden
ventes at falde fra 8,2 pct. i 2017 til 7,4 pct. i 2018, hvilket er det laveste niveau
siden 2008, hvor arbejdsløsheden var på 7,2 pct. Arbejdsløsheden ventes at falde
yderligere til 7,0 pct. i 2019, hvilket vil være det laveste niveau for arbejdsløsheden
i hele perioden, hvor Kommissionen opgør arbejdsløsheden for EU27, fra 2000
og frem. Det samlede underskud på den offentlige saldo i EU27 som helhed ven-
tes nogenlunde konstant på mellem 0,6 og 0,8 pct. af BNP i årene 2018 til 2020.
Kommissionen fremhæver samtidig en række økonomiske udfordringer i EU.
Flere EU-lande oplever fortsat makroøkonomiske ubalancer og reformindsatsen
er aftagende. Der er fortsat forskel i vækstudviklingen mellem EU-landene, og der
ventes kun en moderat vækst på mellemlang sigt. Arbejdsløsheden er fortsat høj i
flere lande, hvilket har medvirket til sociale konsekvenser i nogle EU-lande, og
flere lande har fortsat høj offentlig og privat gæld, der holder væksten tilbage. I
nogle lande ses begyndende flaskehalse på arbejdsmarkederne, og flere lande op-
lever kun svag produktivitetsvækst. Endvidere peger Kommissionen på risici rela-
teret til usikkerhed på de globale markeder som følge af bl.a. handelskonflikter og
geopolitisk uro.
Det seneste europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN
13. juli 2018.
2
Pakken indeholder også en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som behandles i EPSCO.
1
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
Side 2 af 16
I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sit fokus i prioriteterne for
den økonomiske politik i EU fra tidligere år, som er: 1) fremme af investeringer,
2) gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.
Kommissionen nævner, at der er behov for at
fremme investeringer
for at styrke
potentialet for vækst og jobskabelse. EU-landene skal sikre gode rammer for
vækstfremmende private og offentlige investeringer, herunder ved at fortsætte
arbejdet med kapitalmarkedsunionen. Kommissionen peger på, at der er behov
for at fremme investeringer i forskning og udvikling og i digital infrastruktur. EU-
landene bør endvidere prioritere investeringer i uddannelse og arbejdsstyrkens
egenskaber mhp. at fremme produktivitet og social inklusion, samt arbejdsstyr-
kens omstillingsparathed ift. den teknologiske udvikling. Indsatsen skal endvidere
bl.a. fokusere på at fremme grønne investeringer mhp. at reducere CO2-udledning
i bl.a. transportsektoren og industrien.
Kommissionen anbefaler, at EU-landene
gennemfører strukturreformer
mhp.
at styrke produktivitet, social inklusion og kvaliteten i offentlige institutioner. For
at fremme
produktivitet
skal EU-landene gennemføre reformer, der nedbringer
barrierer for det indre marked, fremmer konkurrence på service- og produktmar-
keder, understøtter investeringer i ny teknologi og sikrer arbejdsstyrkens omstil-
lingsevne. EU-landene skal sikre både fleksibilitet og social sikring på arbejdsmar-
kederne for at fremme
social inklusion.
EU-landene bør bl.a. fokusere på at styrke
den aktive arbejdsmarkedspolitik, lette jobmobiliteten, øge incitamenterne til at
arbejde, styrke adgangen til uddannelse og efteruddannelse, styrke adgangen til
sundheds- og plejesystemer og sikre sociale sikringssystemers tilstrækkelighed.
EU-landene skal endvidere gennemføre reformer for at effektivisere den offentli-
ge sektor, nedbringe korruption, effektivisere juridiske systemer, øge digitalisering,
samt generelt styrke reguleringen for at øge
kvaliteten i offentlige institutioner.
EU-landene skal føre en
ansvarlig finanspolitik
og sikre makroøkonomisk stabi-
litet. Kommissionen fremhæver, at EU-landene skal sikre en troværdig indsats
mhp. efterlevelse af aftalte målsætninger for finanspolitikken i overensstemmelse
med de fælles finanspolitiske regler. Kommissionen understeger, at EU-landene
generelt skal sikre langsigtet holdbarhed i finanspolitikken, og EU-lande med høj
offentlig gæld skal reducere denne og opbygge finanspolitiske buffere for at kunne
modstå negative konjunkturudsving. Kommissionen fremhæver, at EU-landene
skal sikre en passende sammensætning og kvalitet i de offentlige finanser. Endvi-
dere fremhæver Kommissionen, at der er behov for at nedbringe makroøkonomi-
ske ubalancer, herunder i banksektoren, for sikre makroøkonomisk stabilitet.
Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til
euroområdet som helhed
I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for perioden
2019-2020, lægges der bl.a. vægt på følgende:
1.
Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-
maet og gennemføre reformer af produkt- og servicemarkeder, der styrker
økonomiernes robusthed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud anbe-
fales at reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der fremmer pro-
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0003.png
Side 3 af 16
2.
3.
4.
5.
duktivitet, og eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at fremme
investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyntagen til
de sociale parters rolle i løndannelsesprocesserne.
Eurolandene anbefales at understøtte offentlige og private investeringer,
samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det offentlige forbrug og
investeringer. Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at op-
bygge finanspolitiske buffere.
Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelsessy-
stemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge
effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at
nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelighed i
systemerne for social sikring.
Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunionen,
herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for
bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-
rolandene bør reducere private gældsniveauer og nedbringe beholdninger af
misligholdte lån, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.
Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-
nomiske og Monetære Union (ØMU’en),
herunder i lyset af Kommissio-
nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-
funktion samt Kommissions forslag vedrørende den finansielle sektor.
Varslingsrapporten for 2019
Kommissionen offentliggjorde ligeledes 21. november 2018 varslingsrapporten
(Alert Mechanism Report
AMR) for 2019 som led i proceduren for makroøko-
nomiske ubalancer, jf.
boks 1.
Varslingsrapporten indeholder
et ’scoreboard’ bestå-
ende af et begrænset antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende
indikation på ubalancer i EU-landene, jf.
bilag 2.
Scoreboardet indeholder makro-
økonomiske indikatorer, herunder betalingsbalancens løbende poster og offentlig
bruttogæld, finansielle indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisin-
deks, samt en række sociale indikatorer
3
, navnlig erhvervsfrekvensen, langtidsle-
dighed og ungdomsledighed.
Boks 1
Generelt om makroubalanceproceduren
Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om
systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne
identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for
ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem.
MIP’en kan ses
som et supplement til overvågningen af rent ”finanspolitiske ubalancer” under Stabilitets-
og Vækstpagten.
MIP’en
operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer,
som skal give en indledende indikation på ubalancer.
Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-
lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lan-
de, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.
3
Udsving i de sociale indikatorer benyttes ikke til optrapning eller nedtrapning af makroubalanceproceduren.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0004.png
Side 4 af 16
Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-
ende analyse af lande, som vurderes at have ubalancer eller være i fare for at blive påvirket heraf. De dybdegående
analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående ana-
lyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og i givet fald en
vurdering af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til
Rådet om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrige-
re ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.
Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet
efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I
opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling
til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.
Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-
ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-
ret til ubalancer i flere lande. Kommissionen fremhæver følgende om udviklingen
i indikatorerne i varslingsrapportens scoreboard:
Der observeres fortsat underskud på
betalingsbalancen
i Cypern, Finland,
Frankrig, Grækenland, Rumænien og Slovakiet. Underskuddet ligger over
grænseværdien i Cypern, og i Rumænien vurderes udviklingen i underskuddet
bekymrende sammenlignet med udviklingen i øvrige økonomiske variable.
Danmark, Tyskland, Nederlandene og Malta oplever overskud på betalingsba-
lancen, der overstiger de fastsatte grænseværdier.
Mange EU-lande har forsat stor
udlandsgæld
(negativ international nettoin-
vesteringsposition). I Cypern, Grækenland, Irland og Portugal udgør netto-
udenlandsgælden over 100 pct. af BNP, og derudover oplever Spanien, Bulga-
rien, Kroatien, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet ni-
veauer for udlandsgælden, der ligger over grænseværdien på 35 pct. af BNP.
Enhedslønomkostningerne
er stigende i mange EU-lande. I Bulgarien, Est-
land og Letland overstiger væksten i enhedslønomkostningerne de fastsatte
tærskelværdier i scoreboardet. Endvidere peger estimater for 2018 på, at væk-
sten i enhedslønomkostninger vil accelerere i Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litau-
en og Rumænien.
Der observeres voksende
eksportmarkedsandele
i de fleste EU-lande, og
kun Grækenland oplever tab i eksportmarkedsandele, der overskrider de fast-
sætte tærskelværdier i scoreboardet.
Den
private gæld
falder generelt i EU-landene, men er fortsat høj i en række
EU-lande. Den private gæld overskrider den fastsatte tærskelværdi i 12 EU-
lande. I Cypern, Irland, Luxembourg og Nederlandene observeres de højeste
private gældsniveauer. Kommissionen fremhæver endvidere høje gældsniveau-
er i Belgien, Danmark, Portugal, Sverige og Storbritannien. Kommissionen
bemærker, at gælden generelt skal ses i relation til andre faktorer, så som op-
sparingen i husholdninger og virksomheder.
Kreditgivningen
til den private sektor vokser generelt i EU, men overskrider
ikke de fastsatte tærskelværdier i nogen af EU-landene.
Situationen forbedres generelt i
banksektoren
i EU, men høje niveauer af
misligholdte lån og lav profitabilitet tynger fortsat banksektoren i en række
lande, herunder særligt i Grækenland, Cypern, Italien og Portugal.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0005.png
Side 5 af 16
Boligpriserne
voksede i de fleste EU-lande i 2017. I Bulgarien, Tjekkiet, Ir-
land, Nederlandene, Portugal og Slovenien overskrider indikatorerne for bo-
ligprisvæksten de fastsatte værdier i scoreboardet.
Den
offentlige gæld
er fortsat høj i en række EU-lande. I 15 lande overskri-
der det offentlige gældsniveau de fastsatte tærskelværdier i scoreboardet på 60
pct. af BNP (jf. reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten), og i Belgien, Græken-
land, Italien og Portugal overstiger den offentlige gæld 100 pct. af BNP.
På baggrund af udviklingen i scoreboardets indikatorer og under hensyntagen til
landespecifikke forhold, udpeger Kommissionen 13 lande til dybdegående analy-
ser i varslingsrapporten for 2019. Der er bl.a. tale om de 11 lande, der også havde
ubalancer i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2018
(Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien,
Italien, Portugal og Cypern), jf.
bilag 3.
Der vil desuden blive lavet dybdegående
analyser af Rumænien, samt af Grækenland, der nu ikke længere er underlagt et
finansielt hjælpeprogram og derfor indgår i overvågningen under det europæiske
semester
4
.
Overordnet fremhæver Kommissionen følgende risici som begrundelse for sit
valg af lande, der skal analyseres yderligere:
En række lande er påvirket af flere internt forbundne risici. Kroatien, Irland,
Portugal og Spanien er udfordret af både høj offentlig og privat gæld samt høj
udenlandsgæld. I Irland og Portugal observeres foruden risici relateret til
gældssætningen også risici ift. boligprisstigninger. Bulgarien er udfordret af en
kombination af høj gæld blandt virksomhederne, svagheder i den finansielle
sektor samt stigninger i enhedslønomkostningerne, der svækker konkurrence-
evnen. Grækenland og Cypern er udfordret af høj privat og offentlig gæld,
fortsatte svagheder i den finansielle sektor samt høj ledighed.
I nogle lande vedrører risiciene for ubalancer primært høje offentlige gældsni-
veauer, herunder særligt Italien, der også oplever fortsatte svagheder ift. bank-
sektorens beholdning af misligholdte lån. Frankrig er også udfordret af høj of-
fentlig gæld samt svag konkurrenceevne, hvilket bl.a. kan tilskrives en svag ud-
vikling i produktiviteten.
Tyskland og Nederlandene oplever vedvarende høje betalingsbalanceunder-
skud, hvilket ifølge Kommissionen til en vis grad også indikerer et lavt inden-
landsk investeringsniveau og privat forbrug. Foruden et højt betalingsbalance-
overskud oplever Nederlandene risici ift. høje private gældsniveauer og stigen-
de huspriser.
I nogle EU-lande viser der sig i stigende grad tegn på overophedning. Sverige
oplever ligesom Nederlandene høje boligprisstigninger og indikation på over-
vurderede boligpriser samt høje gældsniveauer blandt husholdningerne. I Ru-
mænien stiger enhedslønomkostningerne, lønkonkurrenceevnen svækkes
gradvist og underskuddet på betalingsbalancen vokser.
Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske
semester.
4
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
Side 6 af 16
Risici for makroøkonomiske ubalancer i Danmark
Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-
lingsbalancen fortsat er højt. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Dan-
mark har medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet, hvilket
genererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalan-
ceoverskud. Kommissionen peger på, at væksten i enhedslønomkostningerne ikke
er alarmende på trods af, at den aktuelle situation på arbejdsmarkedet presser løn-
ningerne op, og udviklingen i produktiviteten er afdæmpet. Udviklingen i ek-
sportmarkedsandele er overordnet neutral. Kommissionen bemærker, at bolig-
prisvæksten er aftagende på nationalt niveau, men fortsat er høj i byområderne,
hvilket bør overvåges. Kommissionen peger desuden på, at det private gældsni-
veau er et af de højeste i EU og kun reduceres langsomt. Kommissionen bemær-
ker dog, at husholdningerne fortsætter med at øge opsparingen, hvilket afspejler
gældsreduktion, samt at der er indført makroprudentielle tiltag mhp. at reducere
risikofuld låntagning. Kommissionen bemærker endvidere, at gældsniveauet
blandt de danske virksomheder er moderat. Kommissionen konkluderer desuden,
at situationen på arbejdsmarkedet fortsat forbedres, væksten i beskæftigelsen er
solid, men også at der viser sig mangel på arbejdskraft i nogle sektorer.
Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af
Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at udviklingen i betalingsba-
lancen, den private gæld og husprisudviklingen indikerer risici, men vurderer sam-
tidig, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en
dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-
lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af
Danmark de seneste fem år.
Regeringens holdning til vækstundersøgelsen 2019 mv.
Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-
steringer, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.
Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og
konsolideringsdagsorden. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at de
europæiske lande generelt har brug for at forbedre gennemførelsen af strukturre-
former for at øge den potentielle vækst og beskæftigelsen samt sikre de europæi-
ske økonomier mod nye kriser og ubalancer. Det gælder ikke mindst produktmar-
kedsreformer mhp. at øge konkurrence og produktivitet, hvor mange EU-lande
halter bagefter.
Regeringen finder det endvidere særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og
holdbare offentlige finanser, herunder en neutral eller stram finanspolitik, i takt
med konjunkturfremgangen, således at der i højere grad end i tidligere opsving
kan opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbageslag og konjunkturmed-
løbende finanspolitik undgås.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
Side 7 af 16
Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-
gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at
skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer.
Regeringen noterer sig Kommissions vurdering af, at 13 lande oplever eller er i
fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer. Regeringen er endvidere tilfreds
med, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en dybdegående analyse af
Danmark under makroubalanceproceduren. Regeringen havde dog gerne set, at
der i afsnittet om Danmark i varslingsrapporten blev bemærket, at den private
gæld i Danmark skal ses i forhold til husholdningernes høje aktiver såsom pensi-
onsopsparinger og boliger.
Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering
af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren
som led i det europæiske semester for 2019.
Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som
helhed, men lægger generelt vægt på, at videreudviklingen af ØMU’en sker på en
åben og transparent måde ift. ikke-eurolande, og respekterer at forhold vedr. det
indre marked er et anliggende for hele EU og ikke eurolandene alene.
Status på opfølgningen på den landespecifikke anbefaling til Danmark
Rådet vedtog 13. juli 2018 én landeanbefaling til Danmark, der indebærer, at
Danmark for 2018-2019 anbefales at
”fremme konkurrencen i den indenlandsk orienterede
servicesektor, herunder fx i forsyningssektoren og
den finansielle sektor”.
Anbefalingen er på linje med tidligere års anbefalinger til Danmark om at fremme
produktiviteten og stemmer godt overens med regeringens dagsorden.
Regeringen ønsker at holde opsvinget i gang, og sikre stabil vækst i de kommende
år ved at endnu flere kommer i job, og at produktiviteten forbedres. Det kan bl.a.
gøres ved at styrke effektiviteten og konkurrencen i nogle af de sektorer, som
Kommissionen peger på.
Den finansielle sektor
Konkurrencerådet afgav i sin rapport om realkreditmarkedet fra august 2017 en
række anbefalinger til at skabe bedre vilkår for forbrugerne. Der blev i maj 2018
fulgt politisk op på disse anbefalinger. Med opfølgningen på Konkurrencerådets
rapport tages der bl.a. initiativ til:
Der skal i boligsalgsopstillinger være henvisning til prisporta-
len tjekboliglån.dk, hvorved finansieringsforslag kan sammenlignes.
Der fremsættes lovforslag om at udvide adgangen til eSKAT til også at gælde
for bl.a. formidlere af lånetilbud.
Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit revideres, så det bliver tydeligt, i
hvilke institutter der er mulighed for udlevering af realkreditobligationerne,
hvorved låntagerne selv kan forestå handlen.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
Side 8 af 16
Juridiske rådgivere bør opfordre boligkøbere til, at der indhentes flere finan-
sieringstilbud.
Regeringen arbejder endvidere for, at der kan indføres en standardiseret og simpel
forside ved låneaftaler, og at mængden af oplysningsforpligtelser ved markedsfø-
ring af boligkredit reduceres. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at finde rundt
på realkreditmarkedet.
Derudover vil regeringen, i tråd med anbefalingerne fra Konkurrencerådet, fortsat
have fokus på, at EU-regulering ikke hæmmer konkurrencen, og at der er lige
konkurrencevilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån.
Hertil bemærkes det, at regeringen i januar 2017 indgik en politisk aftale, der
skærper kravene til kreditinstitutternes begrundelser ved forhøjelse af gebyrer på
boliglån, forlænger varslingsperioden for gebyrstigninger og gør det billigere at
indfri sit lån i varslingsperioden for gebyrstigninger. Initiativerne tilsigter at øge
gennemsigtigheden og mobiliteten på realkreditmarkedet.
Forsyning og energi
Med Forsyningsstrategien fra 2016 lancerede regeringen en målsætning om
effektiviseringer på 5,9 mia. kr. i 2025, fem principper for god regulering af
forsyningssektoren samt en række konkrete tiltag, som skal implementere
principperne i reguleringen og derigennem realisere effektiviseringsmålsætningen
på 5,9 mia. kr. i 2025.
Siden offentliggørelsen af strategien er der indgået en række politiske aftaler om
ny regulering og effektivisering af gas-, fjernvarme- og el-sektoren, vand- og
spildevandssektoren og Energinet samt en styrkelse af Energitilsynet, der er
omdøbt til Forsyningstilsynet.
Den 29. juni 2018 indgik regeringen og samtlige Folketingets partier en energiafta-
le, som lægger rammerne for dansk energipolitik de kommende år. Aftalen inde-
holder flere elementer, som er med til at fremme konkurrence og produktivitet på
energiområdet. Aftalen indeholder bl.a. følgende elementer:
Lempelse af elafgifterne, som reducerer forbrugerbelastningen og dermed øger
rådighedsbeløbet for både husholdninger og virksomheder. De Økonomiske
Råd har anbefalet en lempet elafgift for at øge produktiviteten og med energi-
aftalen er første skridt taget hertil.
Øget konkurrence mellem teknologier i produktionen af vedvarende energi
(VE), hvilket vil øge presset for effektivisering og lavere omkostninger i VE-
produktionen. Det skal medvirke til, at den vedvarende energi produceres bil-
ligst muligt til gavn for samfundet.
Modernisering af energieffektiviseringsindsatsen, hvor indsatsen konkurrence-
udsættes og målrettes områder, hvor energieffektiviseringer giver større nytte
for forbrugere og samfundet end i dag, og hvor omkostningerne til energief-
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
Side 9 af 16
fektiviseringer skal ses i forhold til omkostninger til udbygning med vedvaren-
de energi.
Modernisering af varmesektoren, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere
får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så
virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.
Detailhandel
Regeringen har de seneste år ligeledes haft fokus på at øge produktivitet og kon-
kurrence i detailsektoren.
Folketinget vedtog 1. juni 2017 en revideret planlov med bl.a. fokus på at sikre
vækst og bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen. De nye detailhandelsbe-
stemmelser give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel,
så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold og den stigende e-handel. De nye
muligheder er bl.a.:
Bredere formål for detailhandlen så der er tale om tre ligeværdige formål
at
sikre et varieret butiksudbud, god tilgængelighed og effektiv butiksstruktur.
Hensynet til en effektiv butiksstruktur giver kommunerne rum for større bu-
tikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel mv., som alle kan
være med til at understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser.
Ændrede størrelsesbegrænsninger for både udvalgsvarer og dagligvarer. Stør-
relsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker uanset bystørrelse ophæves. For
dagligvarebutikker ændres størrelsesbegrænsningen afhængig af placeringen.
Mulighed for at udlægge nye aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt
kundegrundlag. Det giver kommunerne mulighed for at give plads til store ud-
valgsvarebutikker, der ikke uden videre kan indplaceres i bymidten.
Ændringerne af planloven følger tidligere landeanbefalinger til Danmark fra
Kommissionen om øget konkurrence og produktivitet. De nye detailhandelsregler
sigter samlet set bl.a. mod at fremme en mere effektiv butiksstruktur. De nye reg-
ler forventes at bidrage til højere produktivitet, bedre service, lavere priser og et
større udvalg af varer. Samlet set forventes lempede regler for butikkernes størrel-
se og placering at føre til en øget konkurrence.
Ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser ventes at øge væksten i sam-
fundet ved at øge det strukturelle BNP varigt med ¾ mia. kr. Det frigiver købe-
kraft og forbrugsmuligheder, som kan få betydning for en række områder
også
ud over detailhandlen.
Det første år efter den nye planlov trådte i kraft har ni kommuner sendt planfor-
slag for aflastningsområder i offentlig høring, ligesom flere kommuner har hævet
butiksstørrelsen.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0010.png
Side 10 af 16
Bilag 1
Det europæiske semester
Generelt om det europæiske semester 2019
I de kommende måneder vil Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2019 mv. danne grundlag for horisontale
drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd
(DER). På ECOFIN 4. december var en første præsentation og drøftelse af vækstundersøgelsen og varslingsrap-
porten for 2019 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som hel-
hed. Vækstundersøgelsen præsenteres også for EPSCO og GAC i december 2018. ECOFIN ventes 22. januar
2019 at vedtage rådskonklusioner om sagen. På DER 21.-22. marts 2019 forventes stats- og regeringscheferne på
baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for med-
lemslandenes økonomiske politik og økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.
Kommissionen ventes i februar 2019 at offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land, de såkaldte
landerapporter. Landerapporterne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års
landespecifikke anbefalinger, dels for relevante lande de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-
ceduren. De dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til
de enkelte lande om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identi-
ficerede ubalancers karakter.
I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og
ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes herefter i maj 2019 med udgangspunkt i
DER’s
retningslinjer samt landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer
samt udkast til landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag om landespecifikke anbefalinger til eurolande-
ne vil også skulle afspejle anbefalingerne til euroområdet som helhed. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmø-
det 14. juni opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespe-
cifikke anbefalinger. EPSCO vil ligeledes i juni enes om de elementer i rådsudtalelserne og anbefalingerne, der
specifikt vedrører sociale og beskæftigelsesrelaterede emner. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalin-
ger på EU-topmødet 20.-21. juni. Efterfølgende vedtager ECOFIN på rådsmødet i juli formelt rådsudtalelser om sta-
bilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger. Anbefalingerne danner grundlag for lande-
nes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende
budgetår i efteråret.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0011.png
Bilag 2
Makroubalanceprocedurens scoreboard
Makroubalanceprocedurens scoreboard for 2019
Eksterne ubalancer og konkurrenceevne
Effektiv valutakurs
42
handelspartnere, HICP
deflator (3-årlig %
ændring)
Interne ubalancer
Beskæftigelsesindikatorer
Langtidsledighed
% af
arbejdsstyrken blandt
de 15-74-årige (3-årlig
ændring i pp.)
Betalingsbalancens løbende
År 2017
poster - % af BNP (3-årigt
gennemsnit)
Nettostilling overfor
udlandet, NIIP (% af
BNP)
Eksportmarkeds
andel
% af
global eksport (5
årlig % ændring
Nominelle
enhedsomkostnin-
ger for arbejdskraft
(3 årlig % ændring)
Husprisindeks,
deflateret (1
årlig % ændring)
Kapitalindstrømning
i den private sektor,
konsolideret (% af
BNP)
Gæld i den
private sektor,
konsolideret (%
af BNP)
Offentlig
bruttogæld
(% af BNP)
Ledigheds-
procent (3-årligt
gennemsnit)
Samlede passiver i den
finansielle sektor, ikke-
konsolideret (1% årlig
ændring)
Erhvervsfrekvens
blandt de 15-64-
årige (3-årlig
ændring i pp.)
Ungdomsledighed - % af
arbejdsstyrken blandt de
15-24-årige (3-årlige
ændring i pp.)
±5% (EA)
Bund/top-grænse
-4,6%
-35%
±11% (Non-EA)
0,9
-3,3
5,4
-2,1
-2,5
2,9
-6,2
-2,8
-2,5
-2,9
0,0
-3,1
-6,6
1,7
2,3
-0,9
0,1
-2,3
-1,6
0,3
-3,4
-0,7
-5,5
-2,0
-1,9
-2,6
-5,4
-10,7
-6%
9% (EA)
12% (Non-EA)
1,1
13,6p
5,9
3,0
5,1
12,4
-17,2
-1,0p
0,0p
1,3p
-4,3d
1,1
-2,7p
14,7
16,0
7,1
6,7
1,7
-0,2p
3,7
4,5p
3,5p
11,9p
3,4
6,9
-2,5
3,7
5,4
6%
14%
133%
60%
10%
16,5%
-0,2 pp.
0,5 pp.
2 pp.
BE
BG
CZ
DK
DE
EE
IE
EL
ES
FR
HR
IT
CY
LV
LT
LU
HU
MT
NL
AT
PL
PT
RO
SI
SK
FI
SE
UK
-0,3
3,1
1,0
8,1
8,4
2,3
2,9
-0,8
1,8
-0,6
3,6
2,3
-5,0
0,6
-0,7
5,0
4,0
8,4
8,3
2,1
-0,3
0,4
-2,2
5,7
-2,0
-0,7
4,0
-4,6
52,6
-42,8
-26,5
56,3
54,0
-31,4
-149,3
-142,5
-83,8
-20,1
-62,4
-5,3
-121,5
-56,3
-35,9
47,0
-52,9
62,6
59,7
3,7
-61,2
-104,9
-47,7
-32,3
-65,6
2,4
1,8
-8,6
3,9
19,4
8,2
0,5
6,5
2,6
64,4
-10,0
9,8
2,7
20,0
2,0
6,9
7,8
9,7
25,2
11,3
11,2
1,2
2,3
28,4
14,6
37,0
18,6
6,7
-4,3
-4,3
-1,0
1,5p
6,2
9,1p
3,2
2,9
1,8
9,5p
-2,2e
4,5
1,8
2,8
-2,0p
1,3p
5,5
5,4
4,1
3,3
4,1p
6,0
3,5
1,7
7,9
4,0
6,2
4,4
0,5
4,6
2,4
-1,5
6,2
4,1
-1,4
4,9
3,6
-7,5
-0,8p
0,2p
7,0p
1,2
2,1
8,7p
0,3
3,7
-15,5
0,9
2,9
3,0p
4,3
2,7
1,3p
1,7p
0,8
5,9
8,2
13,1
8,4
187,0
100,1
67,4
204,0
100,1
106,4
243,6
116,4p
138,8p
148,2p
98,4
110,5
316,3p
83,5
56,1
322,9
71,4
120,2
252,1p
122,5
76,4
162,2p
50,8p
75,6
96,1
146,4
194,4
169,0
103,4
25,6
34,7
36,1
63,9
8,7
68,4
176,1
98,1
98,5
77,5
131,2
96,1
40,0
39,4
23,0
73,3
50,9
57,0
78,3
50,6
124,8
35,1
74,1
50,9
61,3
40,8
87,4
7,8b
7,7
4,0
6,0
4,2
6,3
8,4
23,3
19,6
10,0
13,5
11,6
13,0
9,4
8,0
6,1
5,4
5,2
5,9
5,7
6,2
10,9
5,9
7,9
9,8
8,9
7,0
4,8
0,7
1,1
22,9
4,1
4,0
9,7
4,3
-12,9
4,0
4,3
3,9
4,3
-2,3
6,1
14,0
-1,7
-8,0
4,7
2,0p
1,8
6,3
1,8
8,1
5,1
17,9
-3,8
6,8
-1,6
0,3b
2,3
2,4
0,7b
0,5
3,6
0,9
0,9
-0,3
0,5
0,3
1,5
-0,4
2,4
2,2
-0,6
4,2
4,4
0,7
1,0
1,7
1,5
1,6
3,3
1,8
1,3
1,0
0,9
-0,8b
-3,5
-1,7
-0,4b
-0,6
-1,4
-3,6
-3,9
-5,2
-0,3
-5,5
-1,2
-3,2
-1,3
-2,1
0,5
-2,0
-1,1
-1,0
0,3
-2,3
-3,9
-0,8
-2,2
-4,2
0,2
-0,2
-1,1
-3,9b
-10,9
-8,0
-1,6
-0,9
-2,9
-9,0
-8,8
-14,6
-1,9
-17,7
-8,0
-11,3
-2,6
-6,0
-6,9
-9,7
-1,2
-3,8
-0,5
-9,1
-10,9
-5,7
-9,0
-10,8
-0,4
-5,1
-4,9
Anm.: b angiver brud i data, e angiver at data er et estimat. p angiver at der tale om foreløbige tal.
Kilde: EU-kommissionen, Eurostat, IMF, WEO.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0012.png
Bilag 3
Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018
EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018
Lande
Cypern
Kategorisering
Alvorlige ubalancer
Beskrivelse af ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-
tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt
høj ledighed og lav potentiel vækst.
Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt
niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i
udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-
hed.
Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-
ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj
ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-
kedet.
Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag
konkurrenceevne.
Italien
Alvorlige ubalancer
Kroatien
Alvorlige ubalancer
Ubalancer
1
Bulgarien
Frankrig
Ubalancer
2
Irland
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen
af misligholdte lån høj, men faldende.
Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld
og stigende gældssætning i husholdningerne.
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav
produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj
andel misligholdte lån, der dog er faldende.
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Ubalancer
3
Spanien
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj
ledighed.
Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-
vurderede boligpriser.
Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen
som følge af lavt investeringsniveau i den private og
offentlige sektor.
Sverige
Ubalancer
Tyskland
Ubalancer
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0013.png
Side 13 af 16
Bilag 4
Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2008-2017
Figur 1
Betalingsbalancen
Pct. af BNP
10
8
6
Pct. af BNP
10
8
6
Figur 2
International nettoinvesteringsposition
Pct. af BNP
80
Pct. af BNP
80
60
40
20
60
40
20
4
2
0
-2
-4
-6
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
4
2
0
-2
-4
-6
0
-20
-40
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
0
-20
-40
Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-
balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-
skud. En grøn markering er udtryk for, at
værdien for det givne år ikke overskrider tær-
skelværdien. En rød markering er udtryk for,
at værdien for det givne år overskrider tær-
skelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn
markering er udtryk for, at værdien for det
givne år ikke overskrider tærskelværdien. En
rød markering er udtryk for, at værdien for
det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Figur 3
Reale effektive valutakurs
Figur 4
Eksportmarkedsandele
Pct.
12
Pct.
12
Pct.
15
10
Pct.
15
10
8
4
0
-4
8
4
0
-4
5
0
-5
5
0
-5
-10
-15
-10
-15
-20
-8
-12
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
-8
-12
-20
-25
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
-25
Anm.: Punkterne på grafen angiver den kumulerede
ændring over 3 år. Positive værdier udtrykker
en styrkelse (appreciering) af kronens effekti-
ve værdi ift. 35 andre industrialiserede lande,
dvs. kronekursen, når der tages højde for den
relative prisudvikling overfor andre lande. En
negativ værdi udtrykker en forringelse (depre-
ciering) af kronens effektive værdi. Tærskel-
værdi på +/-11 pct. En grøn markering indi-
kerer, at værdien for det givne år ikke over-
skrider tærskelværdien. En rød markering in-
dikerer, at tærskelværdien overskrides.
Kilde: Kommissionen
Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-
de ændring over de seneste 5 år. En positiv
værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-
tive eksportandel ift. den samlede globale ek-
sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-
on i Danmarks relative eksportandel. Tær-
skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-
tryk for, at værdien for det givne år ikke over-
skrider tærskelværdien. En rød markering er
udtryk for, at værdien for det givne år over-
skrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0014.png
Side 14 af 16
Figur 5
Nominelle enhedslønomkostninger
Pct.
18
16
14
12
Figur 6
Boligprisindeks
Pct.
18
16
14
12
Pct.
25
Pct.
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
10
8
6
4
10
8
6
4
2
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
2
0
Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-
de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi
på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-
eurolande. En grøn markering er udtryk for,
at værdien for det givne år ikke overskrider
tærskelværdien. En rød markering er udtryk
for, at værdien for det givne år overskrider
tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En
grøn markering er udtryk for, at værdien for
det givne år ikke overskrider tærskelværdien.
En rød markering er udtryk for, at værdien
for det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Figur 7
Vækst i privat kreditgivning
Pct. af BNP
30
25
Pct. af BNP
30
25
Figur 8
Privat bruttogæld
Pct. af BNP
275
250
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
08 09
Pct. af BNP
275
250
225
200
175
150
125
100
75
50
25
0
16 17
20
15
10
5
0
20
15
10
5
0
-5
-10
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
-5
-10
10
11
12
13
14
15
Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn
markering er udtryk for, at værdien for det
givne år ikke overskrider tærskelværdien. En
rød markering er udtryk for, at værdien for
det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn
markering er udtryk for, at værdien for det
givne år ikke overskrider tærskelværdien. En
rød markering er udtryk for, at værdien for
det givne år overskrider tærskelværdien.
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0015.png
Side 15 af 16
Figur 9
Offentlig bruttogæld
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
Figur 10
Ledighed
Pct.
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
Pct.
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
17
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
0
Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn
markering er udtryk for, at værdien for det
givne år ikke overskrider tærskelværdien. En
rød markering er udtryk for, at værdien for
det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af
ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-
værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk
for, at værdien for det givne år ikke overskri-
der tærskelværdien. En rød markering er ud-
tryk for, at værdien for det givne år overskri-
der tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Figur 11
Vækst i den finansielle sektors forpligtelser
Pct.
25
20
Pct.
25
20
Figur 12
Ændring i erhvervsfrekvensen
Pct. af BNP
70
Pct. af BNP
70
60
50
40
60
50
40
30
15
10
15
10
30
5
0
-5
5
0
-5
20
10
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
20
10
0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En
grøn markering er udtryk for, at værdien for
det givne år ikke overskrider tærskelværdien.
En rød markering er udtryk for, at værdien
for det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En
grøn markering er udtryk for, at værdien for
det givne år ikke overskrider tærskelværdien.
En rød markering er udtryk for, at værdien
for det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019
1987591_0016.png
Side 16 af 16
Figur 13
Langtidsledighed
Pct. point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
Pct. point
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
Figur 14
Ungdomsarbejdsløshed (15
24 år)
Pct. point
7,5
Pct. point
7,5
5,0
5,0
2,5
2,5
0,0
0,0
-2,5
-2,5
-5,0
08
09
10
11
12
13
14
15
16
17
-5,0
Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En
grøn markering er udtryk for, at værdien for
det givne år ikke overskrider tærskelværdien.
En rød markering er udtryk for, at værdien
for det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat
Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En
grøn markering er udtryk for, at værdien for
det givne år ikke overskrider tærskelværdien.
En rød markering er udtryk for, at værdien
for det givne år overskrider tærskelværdien.
Kilde: Kommissionen/Eurostat