kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2018) 0770 Bilag 1
Offentligt

Notat

11. december 2018

Indledning

Kommissionen offentliggjorde 21. november 2018 en samlet pakke vedr. det eu-

ropæiske semester 2019. Pakken indleder det europæiske semester for 2019

indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, Kommissionens årlige

varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer samt Kom-

missionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed for 2019

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år. Herefter vedtager landene national økono-

misk politik, herunder de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i

efteråret. Den nærmere proces fremgår af

bilag 1.

Den årlige vækstundersøgelse 2019

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for EU og EU-landene.

Kommissionen fremhæver i vækstundersøgelsen, at det går fremad i EU. EU27

ventes som helhed at opleve en BNP-vækst på 2,2 pct. i 2018, og arbejdsløsheden

ventes at falde fra 8,2 pct. i 2017 til 7,4 pct. i 2018, hvilket er det laveste niveau

siden 2008, hvor arbejdsløsheden var på 7,2 pct. Arbejdsløsheden ventes at falde

yderligere til 7,0 pct. i 2019, hvilket vil være det laveste niveau for arbejdsløsheden

i hele perioden, hvor Kommissionen opgør arbejdsløsheden for EU27, fra 2000

og frem. Det samlede underskud på den offentlige saldo i EU27 som helhed ven-

tes nogenlunde konstant på mellem 0,6 og 0,8 pct. af BNP i årene 2018 til 2020.

Kommissionen fremhæver samtidig en række økonomiske udfordringer i EU.

Flere EU-lande oplever fortsat makroøkonomiske ubalancer og reformindsatsen

er aftagende. Der er fortsat forskel i vækstudviklingen mellem EU-landene, og der

ventes kun en moderat vækst på mellemlang sigt. Arbejdsløsheden er fortsat høj i

flere lande, hvilket har medvirket til sociale konsekvenser i nogle EU-lande, og

flere lande har fortsat høj offentlig og privat gæld, der holder væksten tilbage. I

nogle lande ses begyndende flaskehalse på arbejdsmarkederne, og flere lande op-

lever kun svag produktivitetsvækst. Endvidere peger Kommissionen på risici rela-

teret til usikkerhed på de globale markeder som følge af bl.a. handelskonflikter og

geopolitisk uro.

Det seneste europæiske semester blev afsluttet med vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN

13. juli 2018.

Pakken indeholder også en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer, som behandles i EPSCO.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 2 af 16

I lyset af disse udfordringer fastholder Kommissionen sit fokus i prioriteterne for

den økonomiske politik i EU fra tidligere år, som er: 1) fremme af investeringer,

2) gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

Kommissionen nævner, at der er behov for at

fremme investeringer

for at styrke

potentialet for vækst og jobskabelse. EU-landene skal sikre gode rammer for

vækstfremmende private og offentlige investeringer, herunder ved at fortsætte

arbejdet med kapitalmarkedsunionen. Kommissionen peger på, at der er behov

for at fremme investeringer i forskning og udvikling og i digital infrastruktur. EU-

landene bør endvidere prioritere investeringer i uddannelse og arbejdsstyrkens

egenskaber mhp. at fremme produktivitet og social inklusion, samt arbejdsstyr-

kens omstillingsparathed ift. den teknologiske udvikling. Indsatsen skal endvidere

bl.a. fokusere på at fremme grønne investeringer mhp. at reducere CO2-udledning

i bl.a. transportsektoren og industrien.

Kommissionen anbefaler, at EU-landene

gennemfører strukturreformer

mhp.

at styrke produktivitet, social inklusion og kvaliteten i offentlige institutioner. For

at fremme

produktivitet

skal EU-landene gennemføre reformer, der nedbringer

barrierer for det indre marked, fremmer konkurrence på service- og produktmar-

keder, understøtter investeringer i ny teknologi og sikrer arbejdsstyrkens omstil-

lingsevne. EU-landene skal sikre både fleksibilitet og social sikring på arbejdsmar-

kederne for at fremme

social inklusion.

EU-landene bør bl.a. fokusere på at styrke

den aktive arbejdsmarkedspolitik, lette jobmobiliteten, øge incitamenterne til at

arbejde, styrke adgangen til uddannelse og efteruddannelse, styrke adgangen til

sundheds- og plejesystemer og sikre sociale sikringssystemers tilstrækkelighed.

EU-landene skal endvidere gennemføre reformer for at effektivisere den offentli-

ge sektor, nedbringe korruption, effektivisere juridiske systemer, øge digitalisering,

samt generelt styrke reguleringen for at øge

kvaliteten i offentlige institutioner.

EU-landene skal føre en

ansvarlig finanspolitik

og sikre makroøkonomisk stabi-

litet. Kommissionen fremhæver, at EU-landene skal sikre en troværdig indsats

mhp. efterlevelse af aftalte målsætninger for finanspolitikken i overensstemmelse

med de fælles finanspolitiske regler. Kommissionen understeger, at EU-landene

generelt skal sikre langsigtet holdbarhed i finanspolitikken, og EU-lande med høj

offentlig gæld skal reducere denne og opbygge finanspolitiske buffere for at kunne

modstå negative konjunkturudsving. Kommissionen fremhæver, at EU-landene

skal sikre en passende sammensætning og kvalitet i de offentlige finanser. Endvi-

dere fremhæver Kommissionen, at der er behov for at nedbringe makroøkonomi-

ske ubalancer, herunder i banksektoren, for sikre makroøkonomisk stabilitet.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for perioden

2019-2020, lægges der bl.a. vægt på følgende:

Eurolandene anbefales at uddybe det indre marked, forbedre erhvervskli-

maet og gennemføre reformer af produkt- og servicemarkeder, der styrker

økonomiernes robusthed. Eurolande med betalingsbalanceunderskud anbe-

fales at reducere udenlandsgæld og gennemføre reformer, der fremmer pro-

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 3 af 16

duktivitet, og eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at fremme

investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyntagen til

de sociale parters rolle i løndannelsesprocesserne.

Eurolandene anbefales at understøtte offentlige og private investeringer,

samt forbedre kvaliteten og sammensætningen af det offentlige forbrug og

investeringer. Eurolande med høje offentlige gældsniveauer anbefales at op-

bygge finanspolitiske buffere.

Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejde, styrke uddannelsessy-

stemerne, fremme investeringer i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge

effektiviteten af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at

nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne samt sikre tilstrækkelighed i

systemerne for social sikring.

Eurolandene anbefales at fortsætte arbejdet med at færdiggøre bankunionen,

herunder den fælles indskydergarantiordning, den fælles bagstopper for

bankunionens fælles afviklingsfond samt de europæiske tilsynsrammer. Eu-

rolandene bør reducere private gældsniveauer og nedbringe beholdninger af

misligholdte lån, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld.

Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den Øko-

nomiske og Monetære Union (ØMU’en),

herunder i lyset af Kommissio-

nens forslag til et reformleveringsinstrument, en investeringsstabiliserings-

funktion samt Kommissions forslag vedrørende den finansielle sektor.

Varslingsrapporten for 2019

Kommissionen offentliggjorde ligeledes 21. november 2018 varslingsrapporten

(Alert Mechanism Report

–

AMR) for 2019 som led i proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, jf.

boks 1.

Varslingsrapporten indeholder

et ’scoreboard’ bestå-

ende af et begrænset antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende

indikation på ubalancer i EU-landene, jf.

bilag 2.

Scoreboardet indeholder makro-

økonomiske indikatorer, herunder betalingsbalancens løbende poster og offentlig

bruttogæld, finansielle indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisin-

deks, samt en række sociale indikatorer

, navnlig erhvervsfrekvensen, langtidsle-

dighed og ungdomsledighed.

Boks 1

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om

systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne

identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem.

MIP’en kan ses

som et supplement til overvågningen af rent ”finanspolitiske ubalancer” under Stabilitets-

og Vækstpagten.

MIP’en

operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-

lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lan-

de, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Udsving i de sociale indikatorer benyttes ikke til optrapning eller nedtrapning af makroubalanceproceduren.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 4 af 16

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-

ende analyse af lande, som vurderes at have ubalancer eller være i fare for at blive påvirket heraf. De dybdegående

analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående ana-

lyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og i givet fald en

vurdering af disses karakter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til

Rådet om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrige-

re ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet

efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I

opfølgning på en henstilling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling

til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere makroøkonomiske ubalancer, men at der fortsat er risici relate-

ret til ubalancer i flere lande. Kommissionen fremhæver følgende om udviklingen

i indikatorerne i varslingsrapportens scoreboard:



Der observeres fortsat underskud på

betalingsbalancen

i Cypern, Finland,

Frankrig, Grækenland, Rumænien og Slovakiet. Underskuddet ligger over

grænseværdien i Cypern, og i Rumænien vurderes udviklingen i underskuddet

bekymrende sammenlignet med udviklingen i øvrige økonomiske variable.

Danmark, Tyskland, Nederlandene og Malta oplever overskud på betalingsba-

lancen, der overstiger de fastsatte grænseværdier.



Mange EU-lande har forsat stor

udlandsgæld

(negativ international nettoin-

vesteringsposition). I Cypern, Grækenland, Irland og Portugal udgør netto-

udenlandsgælden over 100 pct. af BNP, og derudover oplever Spanien, Bulga-

rien, Kroatien, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Slovakiet ni-

veauer for udlandsgælden, der ligger over grænseværdien på 35 pct. af BNP.



Enhedslønomkostningerne

er stigende i mange EU-lande. I Bulgarien, Est-

land og Letland overstiger væksten i enhedslønomkostningerne de fastsatte

tærskelværdier i scoreboardet. Endvidere peger estimater for 2018 på, at væk-

sten i enhedslønomkostninger vil accelerere i Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litau-

en og Rumænien.



Der observeres voksende

eksportmarkedsandele

i de fleste EU-lande, og

kun Grækenland oplever tab i eksportmarkedsandele, der overskrider de fast-

sætte tærskelværdier i scoreboardet.



Den

private gæld

falder generelt i EU-landene, men er fortsat høj i en række

EU-lande. Den private gæld overskrider den fastsatte tærskelværdi i 12 EU-

lande. I Cypern, Irland, Luxembourg og Nederlandene observeres de højeste

private gældsniveauer. Kommissionen fremhæver endvidere høje gældsniveau-

er i Belgien, Danmark, Portugal, Sverige og Storbritannien. Kommissionen

bemærker, at gælden generelt skal ses i relation til andre faktorer, så som op-

sparingen i husholdninger og virksomheder.



Kreditgivningen

til den private sektor vokser generelt i EU, men overskrider

ikke de fastsatte tærskelværdier i nogen af EU-landene.



Situationen forbedres generelt i

banksektoren

i EU, men høje niveauer af

misligholdte lån og lav profitabilitet tynger fortsat banksektoren i en række

lande, herunder særligt i Grækenland, Cypern, Italien og Portugal.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 5 af 16



Boligpriserne

voksede i de fleste EU-lande i 2017. I Bulgarien, Tjekkiet, Ir-

land, Nederlandene, Portugal og Slovenien overskrider indikatorerne for bo-

ligprisvæksten de fastsatte værdier i scoreboardet.



Den

offentlige gæld

er fortsat høj i en række EU-lande. I 15 lande overskri-

der det offentlige gældsniveau de fastsatte tærskelværdier i scoreboardet på 60

pct. af BNP (jf. reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten), og i Belgien, Græken-

land, Italien og Portugal overstiger den offentlige gæld 100 pct. af BNP.

På baggrund af udviklingen i scoreboardets indikatorer og under hensyntagen til

landespecifikke forhold, udpeger Kommissionen 13 lande til dybdegående analy-

ser i varslingsrapporten for 2019. Der er bl.a. tale om de 11 lande, der også havde

ubalancer i de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren for 2018

(Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien,

Italien, Portugal og Cypern), jf.

bilag 3.

Der vil desuden blive lavet dybdegående

analyser af Rumænien, samt af Grækenland, der nu ikke længere er underlagt et

finansielt hjælpeprogram og derfor indgår i overvågningen under det europæiske

semester

Overordnet fremhæver Kommissionen følgende risici som begrundelse for sit

valg af lande, der skal analyseres yderligere:



En række lande er påvirket af flere internt forbundne risici. Kroatien, Irland,

Portugal og Spanien er udfordret af både høj offentlig og privat gæld samt høj

udenlandsgæld. I Irland og Portugal observeres foruden risici relateret til

gældssætningen også risici ift. boligprisstigninger. Bulgarien er udfordret af en

kombination af høj gæld blandt virksomhederne, svagheder i den finansielle

sektor samt stigninger i enhedslønomkostningerne, der svækker konkurrence-

evnen. Grækenland og Cypern er udfordret af høj privat og offentlig gæld,

fortsatte svagheder i den finansielle sektor samt høj ledighed.



I nogle lande vedrører risiciene for ubalancer primært høje offentlige gældsni-

veauer, herunder særligt Italien, der også oplever fortsatte svagheder ift. bank-

sektorens beholdning af misligholdte lån. Frankrig er også udfordret af høj of-

fentlig gæld samt svag konkurrenceevne, hvilket bl.a. kan tilskrives en svag ud-

vikling i produktiviteten.



Tyskland og Nederlandene oplever vedvarende høje betalingsbalanceunder-

skud, hvilket ifølge Kommissionen til en vis grad også indikerer et lavt inden-

landsk investeringsniveau og privat forbrug. Foruden et højt betalingsbalance-

overskud oplever Nederlandene risici ift. høje private gældsniveauer og stigen-

de huspriser.



I nogle EU-lande viser der sig i stigende grad tegn på overophedning. Sverige

oplever ligesom Nederlandene høje boligprisstigninger og indikation på over-

vurderede boligpriser samt høje gældsniveauer blandt husholdningerne. I Ru-

mænien stiger enhedslønomkostningerne, lønkonkurrenceevnen svækkes

gradvist og underskuddet på betalingsbalancen vokser.

Grækenland har som programland i de seneste år ikke været underlagt processerne under det europæiske

semester.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 6 af 16

Risici for makroøkonomiske ubalancer i Danmark

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på beta-

lingsbalancen fortsat er højt. Vedvarende høje betalingsbalanceoverskud i Dan-

mark har medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet, hvilket

genererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalingsbalan-

ceoverskud. Kommissionen peger på, at væksten i enhedslønomkostningerne ikke

er alarmende på trods af, at den aktuelle situation på arbejdsmarkedet presser løn-

ningerne op, og udviklingen i produktiviteten er afdæmpet. Udviklingen i ek-

sportmarkedsandele er overordnet neutral. Kommissionen bemærker, at bolig-

prisvæksten er aftagende på nationalt niveau, men fortsat er høj i byområderne,

hvilket bør overvåges. Kommissionen peger desuden på, at det private gældsni-

veau er et af de højeste i EU og kun reduceres langsomt. Kommissionen bemær-

ker dog, at husholdningerne fortsætter med at øge opsparingen, hvilket afspejler

gældsreduktion, samt at der er indført makroprudentielle tiltag mhp. at reducere

risikofuld låntagning. Kommissionen bemærker endvidere, at gældsniveauet

blandt de danske virksomheder er moderat. Kommissionen konkluderer desuden,

at situationen på arbejdsmarkedet fortsat forbedres, væksten i beskæftigelsen er

solid, men også at der viser sig mangel på arbejdskraft i nogle sektorer.

Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at udviklingen i betalingsba-

lancen, den private gæld og husprisudviklingen indikerer risici, men vurderer sam-

tidig, at en samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en

dybdegående analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makrouba-

lanceprocedurens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af

Danmark de seneste fem år.

Regeringens holdning til vækstundersøgelsen 2019 mv.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og

konsolideringsdagsorden. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at de

europæiske lande generelt har brug for at forbedre gennemførelsen af strukturre-

former for at øge den potentielle vækst og beskæftigelsen samt sikre de europæi-

ske økonomier mod nye kriser og ubalancer. Det gælder ikke mindst produktmar-

kedsreformer mhp. at øge konkurrence og produktivitet, hvor mange EU-lande

halter bagefter.

Regeringen finder det endvidere særligt vigtigt at fastholde sigtet mod sunde og

holdbare offentlige finanser, herunder en neutral eller stram finanspolitik, i takt

med konjunkturfremgangen, således at der i højere grad end i tidligere opsving

kan opbygges finanspolitiske buffere til fremtidige tilbageslag og konjunkturmed-

løbende finanspolitik undgås.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 7 af 16

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Regerin-

gen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere produktive private investeringer.

Regeringen noterer sig Kommissions vurdering af, at 13 lande oplever eller er i

fare for at udvikle makroøkonomiske ubalancer. Regeringen er endvidere tilfreds

med, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en dybdegående analyse af

Danmark under makroubalanceproceduren. Regeringen havde dog gerne set, at

der i afsnittet om Danmark i varslingsrapporten blev bemærket, at den private

gæld i Danmark skal ses i forhold til husholdningernes høje aktiver såsom pensi-

onsopsparinger og boliger.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2019.

Danmark har ikke stemmeret ifm. vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som

helhed, men lægger generelt vægt på, at videreudviklingen af ØMU’en sker på en

åben og transparent måde ift. ikke-eurolande, og respekterer at forhold vedr. det

indre marked er et anliggende for hele EU og ikke eurolandene alene.

Status på opfølgningen på den landespecifikke anbefaling til Danmark

Rådet vedtog 13. juli 2018 én landeanbefaling til Danmark, der indebærer, at

Danmark for 2018-2019 anbefales at

”fremme konkurrencen i den indenlandsk orienterede

servicesektor, herunder fx i forsyningssektoren og

den finansielle sektor”.

Anbefalingen er på linje med tidligere års anbefalinger til Danmark om at fremme

produktiviteten og stemmer godt overens med regeringens dagsorden.

Regeringen ønsker at holde opsvinget i gang, og sikre stabil vækst i de kommende

år ved at endnu flere kommer i job, og at produktiviteten forbedres. Det kan bl.a.

gøres ved at styrke effektiviteten og konkurrencen i nogle af de sektorer, som

Kommissionen peger på.

Den finansielle sektor

Konkurrencerådet afgav i sin rapport om realkreditmarkedet fra august 2017 en

række anbefalinger til at skabe bedre vilkår for forbrugerne. Der blev i maj 2018

fulgt politisk op på disse anbefalinger. Med opfølgningen på Konkurrencerådets

rapport tages der bl.a. initiativ til:



Der skal i boligsalgsopstillinger være henvisning til prisporta-

len tjekboliglån.dk, hvorved finansieringsforslag kan sammenlignes.



Der fremsættes lovforslag om at udvide adgangen til eSKAT til også at gælde

for bl.a. formidlere af lånetilbud.



Bekendtgørelsen om god skik for boligkredit revideres, så det bliver tydeligt, i

hvilke institutter der er mulighed for udlevering af realkreditobligationerne,

hvorved låntagerne selv kan forestå handlen.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 8 af 16



Juridiske rådgivere bør opfordre boligkøbere til, at der indhentes flere finan-

sieringstilbud.

Regeringen arbejder endvidere for, at der kan indføres en standardiseret og simpel

forside ved låneaftaler, og at mængden af oplysningsforpligtelser ved markedsfø-

ring af boligkredit reduceres. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at finde rundt

på realkreditmarkedet.

Derudover vil regeringen, i tråd med anbefalingerne fra Konkurrencerådet, fortsat

have fokus på, at EU-regulering ikke hæmmer konkurrencen, og at der er lige

konkurrencevilkår mellem realkreditlån og realkreditlignende lån.

Hertil bemærkes det, at regeringen i januar 2017 indgik en politisk aftale, der

skærper kravene til kreditinstitutternes begrundelser ved forhøjelse af gebyrer på

boliglån, forlænger varslingsperioden for gebyrstigninger og gør det billigere at

indfri sit lån i varslingsperioden for gebyrstigninger. Initiativerne tilsigter at øge

gennemsigtigheden og mobiliteten på realkreditmarkedet.

Forsyning og energi

Med Forsyningsstrategien fra 2016 lancerede regeringen en målsætning om

effektiviseringer på 5,9 mia. kr. i 2025, fem principper for god regulering af

forsyningssektoren samt en række konkrete tiltag, som skal implementere

principperne i reguleringen og derigennem realisere effektiviseringsmålsætningen

på 5,9 mia. kr. i 2025.

Siden offentliggørelsen af strategien er der indgået en række politiske aftaler om

ny regulering og effektivisering af gas-, fjernvarme- og el-sektoren, vand- og

spildevandssektoren og Energinet samt en styrkelse af Energitilsynet, der er

omdøbt til Forsyningstilsynet.

Den 29. juni 2018 indgik regeringen og samtlige Folketingets partier en energiafta-

le, som lægger rammerne for dansk energipolitik de kommende år. Aftalen inde-

holder flere elementer, som er med til at fremme konkurrence og produktivitet på

energiområdet. Aftalen indeholder bl.a. følgende elementer:



Lempelse af elafgifterne, som reducerer forbrugerbelastningen og dermed øger

rådighedsbeløbet for både husholdninger og virksomheder. De Økonomiske

Råd har anbefalet en lempet elafgift for at øge produktiviteten og med energi-

aftalen er første skridt taget hertil.



Øget konkurrence mellem teknologier i produktionen af vedvarende energi

(VE), hvilket vil øge presset for effektivisering og lavere omkostninger i VE-

produktionen. Det skal medvirke til, at den vedvarende energi produceres bil-

ligst muligt til gavn for samfundet.



Modernisering af energieffektiviseringsindsatsen, hvor indsatsen konkurrence-

udsættes og målrettes områder, hvor energieffektiviseringer giver større nytte

for forbrugere og samfundet end i dag, og hvor omkostningerne til energief-

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 9 af 16

fektiviseringer skal ses i forhold til omkostninger til udbygning med vedvaren-

de energi.



Modernisering af varmesektoren, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere

får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så

virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.

Detailhandel

Regeringen har de seneste år ligeledes haft fokus på at øge produktivitet og kon-

kurrence i detailsektoren.

Folketinget vedtog 1. juni 2017 en revideret planlov med bl.a. fokus på at sikre

vækst og bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen. De nye detailhandelsbe-

stemmelser give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel,

så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold og den stigende e-handel. De nye

muligheder er bl.a.:



Bredere formål for detailhandlen så der er tale om tre ligeværdige formål

–

sikre et varieret butiksudbud, god tilgængelighed og effektiv butiksstruktur.

Hensynet til en effektiv butiksstruktur giver kommunerne rum for større bu-

tikker, nye butikskoncepter, kombinationer med e-handel mv., som alle kan

være med til at understøtte et bredere vareudvalg og lavere priser.



Ændrede størrelsesbegrænsninger for både udvalgsvarer og dagligvarer. Stør-

relsesbegrænsningen for udvalgsvarebutikker uanset bystørrelse ophæves. For

dagligvarebutikker ændres størrelsesbegrænsningen afhængig af placeringen.



Mulighed for at udlægge nye aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt

kundegrundlag. Det giver kommunerne mulighed for at give plads til store ud-

valgsvarebutikker, der ikke uden videre kan indplaceres i bymidten.

Ændringerne af planloven følger tidligere landeanbefalinger til Danmark fra

Kommissionen om øget konkurrence og produktivitet. De nye detailhandelsregler

sigter samlet set bl.a. mod at fremme en mere effektiv butiksstruktur. De nye reg-

ler forventes at bidrage til højere produktivitet, bedre service, lavere priser og et

større udvalg af varer. Samlet set forventes lempede regler for butikkernes størrel-

se og placering at føre til en øget konkurrence.

Ændringen af planlovens detailhandelsbestemmelser ventes at øge væksten i sam-

fundet ved at øge det strukturelle BNP varigt med ¾ mia. kr. Det frigiver købe-

kraft og forbrugsmuligheder, som kan få betydning for en række områder

–

også

ud over detailhandlen.

Det første år efter den nye planlov trådte i kraft har ni kommuner sendt planfor-

slag for aflastningsområder i offentlig høring, ligesom flere kommuner har hævet

butiksstørrelsen.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 10 af 16

Bilag 1

–

Det europæiske semester

Generelt om det europæiske semester 2019

I de kommende måneder vil Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2019 mv. danne grundlag for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd

(DER). På ECOFIN 4. december var en første præsentation og drøftelse af vækstundersøgelsen og varslingsrap-

porten for 2019 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som hel-

hed. Vækstundersøgelsen præsenteres også for EPSCO og GAC i december 2018. ECOFIN ventes 22. januar

2019 at vedtage rådskonklusioner om sagen. På DER 21.-22. marts 2019 forventes stats- og regeringscheferne på

baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for med-

lemslandenes økonomiske politik og økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionen ventes i februar 2019 at offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land, de såkaldte

landerapporter. Landerapporterne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels for relevante lande de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. De dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til

de enkelte lande om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identi-

ficerede ubalancers karakter.

I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og

ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes herefter i maj 2019 med udgangspunkt i

DER’s

retningslinjer samt landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer

samt udkast til landespecifikke anbefalinger. Kommissionens forslag om landespecifikke anbefalinger til eurolande-

ne vil også skulle afspejle anbefalingerne til euroområdet som helhed. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmø-

det 14. juni opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespe-

cifikke anbefalinger. EPSCO vil ligeledes i juni enes om de elementer i rådsudtalelserne og anbefalingerne, der

specifikt vedrører sociale og beskæftigelsesrelaterede emner. Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalin-

ger på EU-topmødet 20.-21. juni. Efterfølgende vedtager ECOFIN på rådsmødet i juli formelt rådsudtalelser om sta-

bilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger. Anbefalingerne danner grundlag for lande-

nes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer mv., herunder de nationale finanslove for det efterfølgende

budgetår i efteråret.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Bilag 2

–

Makroubalanceprocedurens scoreboard

Makroubalanceprocedurens scoreboard for 2019

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig %

ændring)

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Langtidsledighed

–

% af

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

Betalingsbalancens løbende

År 2017

poster - % af BNP (3-årigt

gennemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Eksportmarkeds

andel

–

% af

global eksport (5

årlig % ændring

Nominelle

enhedsomkostnin-

ger for arbejdskraft

(3 årlig % ændring)

Husprisindeks,

deflateret (1

årlig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den

private sektor,

konsolideret (%

af BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-

procent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig

ændring i pp.)

Ungdomsledighed - % af

arbejdsstyrken blandt de

15-24-årige (3-årlige

ændring i pp.)

±5% (EA)

Bund/top-grænse

-4,6%

-35%

±11% (Non-EA)

0,9

-3,3

5,4

-2,1

-2,5

2,9

-6,2

-2,8

-2,5

-2,9

0,0

-3,1

-6,6

1,7

2,3

-0,9

0,1

-2,3

-1,6

0,3

-3,4

-0,7

-5,5

-2,0

-1,9

-2,6

-5,4

-10,7

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

1,1

13,6p

5,9

3,0

5,1

12,4

-17,2

-1,0p

0,0p

1,3p

-4,3d

1,1

-2,7p

14,7

16,0

7,1

6,7

1,7

-0,2p

3,7

4,5p

3,5p

11,9p

3,4

6,9

-2,5

3,7

5,4

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

-0,3

3,1

1,0

8,1

8,4

2,3

2,9

-0,8

1,8

-0,6

3,6

2,3

-5,0

0,6

-0,7

5,0

4,0

8,4

8,3

2,1

-0,3

0,4

-2,2

5,7

-2,0

-0,7

4,0

-4,6

52,6

-42,8

-26,5

56,3

54,0

-31,4

-149,3

-142,5

-83,8

-20,1

-62,4

-5,3

-121,5

-56,3

-35,9

47,0

-52,9

62,6

59,7

3,7

-61,2

-104,9

-47,7

-32,3

-65,6

2,4

1,8

-8,6

3,9

19,4

8,2

0,5

6,5

2,6

64,4

-10,0

9,8

2,7

20,0

2,0

6,9

7,8

9,7

25,2

11,3

11,2

1,2

2,3

28,4

14,6

37,0

18,6

6,7

-4,3

-1,0

1,5p

6,2

9,1p

3,2

2,9

1,8

9,5p

-2,2e

4,5

1,8

2,8

-2,0p

1,3p

5,5

5,4

4,1

3,3

4,1p

6,0

3,5

1,7

7,9

4,0

6,2

4,4

0,5

4,6

2,4

-1,5

6,2

4,1

-1,4

4,9

3,6

-7,5

-0,8p

0,2p

7,0p

1,2

2,1

8,7p

0,3

3,7

-15,5

0,9

2,9

3,0p

4,3

2,7

1,3p

1,7p

0,8

5,9

8,2

13,1

8,4

187,0

100,1

67,4

204,0

100,1

106,4

243,6

116,4p

138,8p

148,2p

98,4

110,5

316,3p

83,5

56,1

322,9

71,4

120,2

252,1p

122,5

76,4

162,2p

50,8p

75,6

96,1

146,4

194,4

169,0

103,4

25,6

34,7

36,1

63,9

8,7

68,4

176,1

98,1

98,5

77,5

131,2

96,1

40,0

39,4

23,0

73,3

50,9

57,0

78,3

50,6

124,8

35,1

74,1

50,9

61,3

40,8

87,4

7,8b

7,7

4,0

6,0

4,2

6,3

8,4

23,3

19,6

10,0

13,5

11,6

13,0

9,4

8,0

6,1

5,4

5,2

5,9

5,7

6,2

10,9

5,9

7,9

9,8

8,9

7,0

4,8

0,7

1,1

22,9

4,1

4,0

9,7

4,3

-12,9

4,0

4,3

3,9

4,3

-2,3

6,1

14,0

-1,7

-8,0

4,7

2,0p

1,8

6,3

1,8

8,1

5,1

17,9

-3,8

6,8

-1,6

0,3b

2,3

2,4

0,7b

0,5

3,6

0,9

-0,3

0,5

0,3

1,5

-0,4

2,4

2,2

-0,6

4,2

4,4

0,7

1,0

1,7

1,5

1,6

3,3

1,8

1,3

1,0

0,9

-0,8b

-3,5

-1,7

-0,4b

-0,6

-1,4

-3,6

-3,9

-5,2

-0,3

-5,5

-1,2

-3,2

-1,3

-2,1

0,5

-2,0

-1,1

-1,0

0,3

-2,3

-3,9

-0,8

-2,2

-4,2

0,2

-0,2

-1,1

-3,9b

-10,9

-8,0

-1,6

-0,9

-2,9

-9,0

-8,8

-14,6

-1,9

-17,7

-8,0

-11,3

-2,6

-6,0

-6,9

-9,7

-1,2

-3,8

-0,5

-9,1

-10,9

-5,7

-9,0

-10,8

-0,4

-5,1

-4,9

Anm.: b angiver brud i data, e angiver at data er et estimat. p angiver at der tale om foreløbige tal.

Kilde: EU-kommissionen, Eurostat, IMF, WEO.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Bilag 3

–

Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2018

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2018

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Relativt

høj ledighed og lav potentiel vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt

niveau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland, særligt i

udenlandsk valuta. Lav potentiel vækst og høj ledig-

hed.

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og man-

ge misligholdte lån hos private virksomheder. Høj

ledighed blandt unge og mismatches på arbejdsmar-

kedet.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag

konkurrenceevne.

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Ubalancer

Bulgarien

Frankrig

Ubalancer

Irland

Ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Andelen

af misligholdte lån høj, men faldende.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld

og stigende gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav

produktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj

andel misligholdte lån, der dog er faldende.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

ledighed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og

offentlige sektor.

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 13 af 16

Bilag 4

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2008-2017

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

International nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-2

-4

-6

-20

-40

-20

-40

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Figur 4

Eksportmarkedsandele

Pct.

-4

-5

-10

-15

-10

-15

-20

-8

-12

-8

-12

-20

-25

Anm.: Punkterne på grafen angiver den kumulerede

ændring over 3 år. Positive værdier udtrykker

en styrkelse (appreciering) af kronens effekti-

ve værdi ift. 35 andre industrialiserede lande,

dvs. kronekursen, når der tages højde for den

relative prisudvikling overfor andre lande. En

negativ værdi udtrykker en forringelse (depre-

ciering) af kronens effektive værdi. Tærskel-

værdi på +/-11 pct. En grøn markering indi-

kerer, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering in-

dikerer, at tærskelværdien overskrides.

Kilde: Kommissionen

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 14 af 16

Figur 5

Nominelle enhedslønomkostninger

Pct.

Figur 6

Boligprisindeks

Pct.

-5

-10

-15

-5

-10

-15

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Vækst i privat kreditgivning

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

125

100

08 09

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

125

100

16 17

-5

-10

-5

-10

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 15 af 16

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed

Pct.

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i den finansielle sektors forpligtelser

Pct.

Figur 12

Ændring i erhvervsfrekvensen

Pct. af BNP

-5

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

kom (2018) 0770 - Bilag 1: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2019

Side 16 af 16

Figur 13

Langtidsledighed

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Pct. point

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

Figur 14

Ungdomsarbejdsløshed (15

–

24 år)

Pct. point

7,5

Pct. point

7,5

5,0

2,5

0,0

-2,5

-5,0

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat