Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322
Offentligt
2211538_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
17. juni 2020
Svar på spørgsmål KOM (2018) 0322 spørgsmål 36 af 20. maj
2020 stillet af Eva Kjer Hansen
Spørgsmål
Hvor mange kroner mener ministeren, at der skal hentes fra hhv. kategori 1b
(samhørighed) og 2 (landbrug) i Kommissionens nuværende forslag til EU’s kom-
mende 7-årige budget (MFF) til at finansiere regeringens andre prioriterede for-
mål?
Svar
Regeringen arbejder for at indfri det mandat, som et bredt flertal af Folketinget
står bag. Det indebærer bl.a., at det samlede udgiftsniveau i den næste MFF skal
reduceres betydeligt ift. Kommissionens forslag og at der skal ske en modernise-
ring af budgettet, således at en større andel af EU-budgettet anvendes på de stør-
ste, fælles udfordringer, herunder migration, klima og forskning.
Dette indebærer i sagens natur, at midler til andre udgiftsområder må reduceres
tilsvarende for at gøre plads til nye prioriteter. Derfor finder regeringen, at det er
nødvendigt og muligt at reducere udgifterne til f.eks. strukturfondene og landbrug.
Under samhørighedspolitikken har Kommissionen f.eks. foreslået at tildele ca. 35
mia. euro til de mest velstående regioner i EU. Det vil sige, at de rigeste medlems-
lande sender bidrag til EU-budgettet for derefter at modtage regionalstøtte fra
Bruxelles. Det mener regeringen ikke er i overensstemmelse med politikkens for-
mål om at løfte de fattigste regioner. Derfor ønsker regeringen, at strukturfonds-
midlerne i langt højere grad fokuseres på de mindst velstående områder.
Landbrugspolitikken er ligeledes et eksempel på et område, hvor regeringen me-
ner, at udgiftsniveauet kan reduceres. Landbrugspolitikken udgør med Kommissi-
onens forslag stadig en meget stor udgiftspost i budgettet, som bør reduceres i ly-
set af ønsket om en modernisering af budgettet. Det skal dog ske proportionalt, så
danske landmænds konkurrenceevne ikke forringes uproportionalt ift. andre euro-
pæiske landmænd.
Hvor meget der specifikt skal hentes fra udgiftskategorierne for hhv. samhørig-
hedspolitikken og landbrugspolitikken vil afhænge af den samlede endelige MFF-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0322 - Endeligt svar på spørgsmål 36: Spm. om hvor mange penge, der skal hentes fra hhv. samhørighed og landbrug i Kommissionens nuværende forslag EU's kommende 7-årige budget, til at finansiere regeringens andre prioriterede mål, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
aftale. Der kan derfor ikke sættes et præcist beløb på, da det vil afhænge af det
samlede kompromis.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister