Europaudvalget 2021-22
KOM (2018) 0353
Offentligt
2515199_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
18. januar 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 vedr. KOM (2018) 0353
(Alm. del) af 11. januar 2022 stillet efter ønske fra Rasmus
Nordqvist (SF)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til og svar på Kommissionens
udmelding af den 31. december 2021 om at udvide EUs taksonomi for bæredygtig
investeringer til at omfatte investeringer i atomkraft og gas.
Svar
Kommissionen har 31. december 2021 indledt drøftelser med landene om et ud-
kast til en delegeret retsakt under EU's taksonomi, der fastsætter hvilke kriterier,
investeringer i atomkraft og naturgas skal leve op til for at blive anerkendt som
bæredygtige.
Regeringen mener ikke, at atomkraft og naturgas skal anerkendes som bæredyg-
tigt. For atomkraft skyldes dette de miljømæssige konsekvenser i form af radioak-
tivt affald og risici ved ulykker, mens det for naturgas skyldes, at det er et fossilt
brændsel. Regeringen har tilkendegivet denne holdning over for Kommissionen
ved flere lejligheder, herunder i Rådet, på teknisk niveau, i et brev fra klimamini-
steren og energiministeren fra november 2021 samt gennem fælles breve og erklæ-
ringer med andre ligesindede lande.
Kommissionens udkast er foreløbigt, og landene samt en bredt sammensat ek-
spertgruppe har mulighed for at afgive bemærkninger frem til og med 21. januar
2022. Regeringen vil afgive sine bemærkninger i overensstemmelse med ovenstå-
ende.
Kommissionen planlægger at vedtage den delegerede retsakt snarest muligt efter
høringen. Når Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt kan Rådet og
Europa-Parlamentet gøre indsigelse i op til fire måneder (fristen kan forlænges
med to måneder efter ønske fra Rådet eller Europa-Parlamentet). Indsigelse kræ-
ver hhv. forstærket kvalificeret flertal i Rådet, dvs. mindst 20 lande, som repræsen-
terer mindst 65 pct. af EU’s befolkning, eller simpelt flertal i Europa-Parlamentet.
Den delegerede retsakt vil være gældende fra og med 1. januar 2023, hvis der ikke
bliver gjort indsigelse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2018) 0353 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om regeringens holdning til og svar på Kommissionens udmelding af den 31. december 2021 om at udvide EUs taksonomi for bæredygtig investeringer, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens delegerede retsakt, hvis
den vedtages af Kommissionen, og forelægge sagen for Europaudvalget i henhold
til de gældende procedurer.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister