Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 107 Bilag 2
Offentligt
1976589_0001.png
Dato:
Kontor:
27. november 2018
Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel
Sagsnr.: 2018-731-0027
Dok.:
931548
SUPPLERENDE
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
over
Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af
oplysninger om flypassagerer
(PNR-loven) (L 107)
I. Baggrunden for udfærdigelse af en supplerende kommenteret hø-
ringsoversigt
Justitsministeriet oversendte ved brev af 23. oktober 2018 til Folketinget en
kommenteret høringsoversigt samt kopi af de modtagne høringssvar vedrø-
rende ovennævnte lovforslag. Som det fremgår af ministeriets oversendel-
sesbrev, modtog ministeriet efter kontortids ophør den 22. november 2018
og efter udarbejdelsen af den kommenterede høringsoversigt yderligere hø-
ringssvar. Ministeriet havde derfor ikke haft lejlighed til at indarbejde disse
høringssvar i den kommenterede høringsoversigt.
På denne baggrund fremsendes hermed en supplerende kommenteret hø-
ringsoversigt vedrørende de yderligere modtagne høringssvar samt kopi af
to af de yderligere høringssvar, som ikke blev oversendt den 23. oktober
2018.
Justitsministeriet har modtaget yderligere høringssvar fra følgende myndig-
heder og organisationer:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Dansk Industri og Dansk Luftfart, Det Kriminalpræventive Råd, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening og Rigspolitiet.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
1.1. Forholdet til EU-retten
Det Kriminalpræventive Råd
peger bl.a. på betydningen af at begrænse
indsamling af data til absolut nødvendige tilfælde, og at proportionalitet i
forbindelse med væsentlige indgreb i den enkeltes ret til anonymitet er vig-
tig.
Institut for Menneskerettigheder
og
IT-Politisk Forening
vurderer ikke,
at Justitsministeriet har godtgjort, at lovforslaget opfylder alle betingelser i
EU-domstolens udtalelse 1/15, EU-Canada PNR, om brugen af passagerli-
steoplysninger (PNR-oplysninger).
Med lovforslaget sikres det, at politiet får adgang til PNR-oplysninger af
hensyn til politiets forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod
grov kriminalitet, hvor det bl.a. er af afgørende betydning, at politiet har
hurtig og effektiv adgang til PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne.
Lovforslaget er i vidt omfang baseret på reglerne, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/681 af 27. april 2016 om anven-
delse af passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) til at forebygge, op-
dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet
(PNR-direktivet). Det fremgår bl.a. af PNR-direktivets præambelbetragt-
ning nr. 36, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og prin-
cipperne i Charteret, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger og
retten til privatlivets fred, jf. Charterets artikel 8 og 7.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget er i overensstemmelse
med EU-retten og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der
henvises i den forbindelse i øvrigt til afsnit 9 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
2
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget
der er i
overensstemmelse med PNR-direktivet
må anses for at leve op til de krav,
som EU-Domstolen har opregnet i Domstolens udtalelse 1/15, EU-Canada
PNR.
1.2. Nærmere om forholdet til PNR-direktivet
IT-Politisk Forening
anfører, at PNR-enheden kan foretage tværgående in-
formationsanalyser efter politilovens § 2 a, hvilket indebærer en mere vidt-
gående og indgribende forhåndsvurdering og profilering, end PNR-direkti-
vet umiddelbart tillader. Derudover har analyser efter foreningens opfattelse
den konsekvens, dels at PNR-oplysningerne kan behandles til nye formål,
der ikke nødvendigvis er forenelige med PNR-direktivet, dels at PNR-op-
lysningerne kan opbevares i længere tid, end direktivet tillader.
Efter lovforslagets § 11, nr. 1, kan PNR-enheden som led i en forhåndsvur-
dering, jf. § 10, nr. 1, sammenholde PNR-oplysninger med oplysninger i
databaser, der er relevante med henblik på at forebygge, opdage, efterfor-
ske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes
med mindst 3 års fængsel.
Bestemmelsen skal ses i lyset af PNR-direktivets artikel 6, stk. 3, litra a,
hvorefter PNR-enheden som led i forhåndsvurderingen kan sammenholde
PNR-oplysninger med oplysninger i databaser, der er relevante med henblik
på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og
grov kriminalitet.
Det bemærkes, at en sammenstilling af PNR-oplysninger med oplysninger
fra de andre relevante databaser ikke er ensbetydende med, at PNR-oplys-
ningerne forlader PNR-enhedens it-løsning. Sammenstillingen medfører
derfor ikke en ændring af de slettefrister, der er fastsat i lovforslaget.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 11, kan en
behandling efter bestemmelsen i relevant omfang omfatte foretagelsen af
tværgående informationsanalyser, jf. politilovens § 2 a.
Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse, at PNR-enheden alene fore-
tager tværgående informationsanalyser af PNR-oplysninger, jf. politilovens
§ 2 a, i overensstemmelse med lovforslagets § 11, nr. 1 (og dermed PNR-
3
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
direktivet), dvs. med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og rets-
forfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, der kan straffes med mindst
3 års fængsel.
I forhold til opbevaringsperioden for PNR-enhedens resultat af behandling
af PNR-oplysninger bemærkes, at PNR-enheden efter lovforslagets § 8, stk.
1, opbevarer resultatet af behandlingen af oplysninger, der har fundet sted
i medfør af § 10, nr. 1-4, så længe det er nødvendigt for at underrette de
kompetente myndigheder, der er angivet i bilag 3 til loven, Politiets Efter-
retningstjeneste (PET), Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) eller kompe-
tente myndigheder eller PNR-enheder i andre EU-medlemsstater om et hit.
Som det fremgår af lovforslaget, er Rigspolitiet i gang med at etablere en it-
løsning til brug for håndteringen af PNR-oplysninger. Denne it-løsning vil
skulle være i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser.
1.3. Politiets adgang til PNR-oplysninger
Rigspolitiet
bemærker bl.a., at en systematisk adgang til PNR-oplysninger
vil udgøre en væsentlig udvidelse af politiets muligheder for at efterforske
alvorlig kriminalitet, herunder særligt i forhold til grænseoverskridende kri-
minalitet, idet oplysningerne bl.a. kan afdække relevante rejseruter og rej-
sefæller. Det er bl.a. Rigspolitiets forventning, at den systematiske adgang
til PNR-oplysninger vil medvirke væsentligt til at forbedre det moniterings-
og analysearbejde, der allerede foregår i politikredsene, de særlige efter-
forskningsfælleskaber samt i Rigspolitiet, og at samarbejdet med andre lan-
des retshåndhævende myndigheder, som lovforslaget hjemler adgang til, vil
kunne bidrage væsentligt til politiets bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.
2. Definition af grov kriminalitet
Det Kriminalpræventive Råd
vurderer, at de former for kriminalitet, der
efter lovforslagets bilag 2 skal forstås som »grov kriminalitet«, efter rådets
opfattelse ikke sædvanligvis kan henregnes til definitionen af grov krimina-
litet, og at disse former for kriminalitet ofte ikke vil være grænseoverskri-
dende.
Lovforslagets bilag 2 oplister de kriminalitetsformer, der er omfattet af be-
grebet »grov kriminalitet« som nævnt i lovforslaget. Oplistningen svarer til
PNR-direktivets bilag II. Efter direktivets artikel 3, nr. 9, defineres »grov
kriminalitet« som de overtrædelser, der er opført på listen i bilag II, og som
4
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning
af en maksimal varighed på mindst 3 år i henhold til en medlemsstats nati-
onale ret.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at behandling af PNR-oplys-
ninger efter lovforslaget bl.a. kan ske med henblik på at forebygge, opdage,
efterforske og retsforfølge grov kriminalitet, der kan straffes med mindst 3
års fængsel.
3. Luftfartsselskabernes forpligtelser
3.1. Indenrigsflyvninger
Dansk Industri
og
Dansk Luftfart
opfordrer til, at luftfartsselskabernes
forpligtelse til at levere PNR-oplysninger vedrørende indenrigsflyvninger
udtages af lovforslaget. Dansk Industri og Dansk Luftfart henviser til, at
lovforslaget på dette punkt går videre end PNR-direktivet, der omfatter in-
ternationale flyvninger, samt den nuværende PNR-ordning. Denne udvi-
delse vil øge indenrigsluftfartsselskabernes udgifter markant, idet selska-
berne betaler selskabernes dataleverandør pr. PNR.
Efter lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt., skal luftfartsselskaberne efter anmod-
ning fra Rigspolitiet og herefter løbende forud for flyvninger, der har til-
knytning til Danmark, videregive PNR-oplysninger i elektronisk form til
PNR-enheden.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 3, stk. 1, 1. pkt., foreslås
det, at ordningen omfatter alle flyvninger, der har tilknytning til Danmark.
Herved forstås indenrigs- og udenrigsflyvninger, der har tilknytning til en
lufthavn beliggende i Danmark. Det forhold, at videregivelse skal ske efter
anmodning fra Rigspolitiet, indebærer, at Rigspolitiet skal afgive en anmod-
ning til det enkelte selskab om, at selskabet fra en bestemt dato og herefter
løbende skal videregive PNR-oplysninger til Rigspolitiet.
Det forventes, at Rigspolitiet vil rette henvendelse til luftfartsselskaberne og
gøre opmærksom på luftfartsselskabernes kommende forpligtelse til at le-
vere PNR-oplysninger efter § 3 til den kommende PNR-enhed samt om det
tidspunkt, hvorfra forpligtelsen ventes at få virkning, hvilket formentlig vil
falde sammen med lovens ikrafttræden, dvs. den 1. januar 2019.
5
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Den praktiske udmøntning af luftfartsselskabernes forpligtelse vil ske i tæt
dialog mellem Rigspolitiet og de berørte luftfartsselskaber med henblik på
at sikre en ordning, der etablerer en effektiv og hensigtsmæssig adgang til
PNR-oplysninger for PNR-enheden, samtidig med at luftfartsselskabernes
drift berøres mindst muligt.
3.2. Levering af PNR-oplysninger
Dansk Industri
og
Dansk Luftfart
anbefaler, at formuleringen i lovforsla-
gets § 3, stk. 3, præciseres, således at »står for« ikke forveksles med trans-
porterende luftfartsselskab i de tilfælde, hvor der er tale om en underleve-
randør til et andet luftfartsselskab, eller hvor der er tale om en turoperatør,
der har et luftfartsselskab som underleverandør. Dansk Industri og Dansk
Luftfart bemærker, at det f.eks. i sidstnævnte tilfælde vil være turoperatøren,
der er i besiddelse af oplysningerne. Dansk Industri og Dansk Luftfart anfø-
rer, at grundprincippet må være, at forpligtelsen er tilknyttet den aktør, der
råder over de indsamlede bookingoplysninger.
Dansk Industri og Dansk Luftfart henviser herudover til, at luftfartsselska-
berne efter lovforslaget skal levere PNR-oplysninger i elektronisk form til
PNR-enheden, og at justitsministeren efter forhandling med forsvarsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler, herunder om tekniske og praktiske krav
til luftfartsselskabernes leverancer af oplysningerne. Dansk Industri og
Dansk Luftfart understreger i den forbindelse, at det er helt afgørende, at
grænsesnittet mellem luftfartsselskab og myndighed er præcist defineret, så
der ikke hersker tvivl om ansvars- og udgiftsfordelingen.
Dansk Industri og Dansk Luftfart understreger endvidere, at det, for så vidt
angår muligheden for konkret at anmode luftfartsselskaberne om at videre-
give PNR-oplysninger, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, er vigtigt, at det praktiske
format for sådanne oplysninger er afstemt med det enkelte luftfartsselskabs
systemmæssige muligheder, således at luftfartsselskaberne ikke pålægges
yderligere byrder til systemudvikling mv. Dansk Industri og Dansk Luftfart
bemærker i den forbindelse, at luftfartsselskaberne i visse situationer ikke
vil være i besiddelse af PNR-oplysninger før meget sent i den enkelte flyv-
nings forløb.
Efter lovforslagets § 3, stk. 3, er det alene det luftfartsselskab, der står for
flyvningen, der skal videregive PNR-oplysninger til Rigspolitiet, i de tilfælde
en flyvning har fælles rutenummer.
6
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til bestemmelsen,
skal de øvrige luftfartsselskaber
i det omfang disse selskaber har indsam-
let PNR-oplysninger
videregive oplysningerne i tilstrækkelig god tid til det
luftfartsselskab, der står for flyvningen, så selskabet kan opfylde sin forplig-
telse vedrørende levering af PNR-oplysninger efter lovforslaget.
Efter lovforslagets § 3, stk. 4, kan justitsministeren efter forhandling med
forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om behandling herunder opbe-
varingsperiode og maskering, af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne i
en overgangsperiode samt om luftfartsselskabernes forpligtelser efter stk.
1-3, herunder om at videregivelse skal ske via en eller flere angivne tekniske
løsninger, og om de tekniske og praktiske krav til luftfartsselskabernes vi-
deregivelse af PNR-oplysninger efter stk. 1 og 2.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 3, stk. 4, in-
debærer bestemmelsen bl.a., at der vil kunne fastsættes regler om de tekni-
ske og praktiske krav, der skal gælde i forhold til luftfartsselskabernes vide-
regivelse af de omhandlede oplysninger til Rigspolitiet. Reglerne vil bl.a.
fastsætte de nærmere krav til, hvordan oplysningerne skal stilles til rådig-
hed i elektronisk form for Rigspolitiet, herunder formater og krav om, at
videregivelse skal ske via en nærmere udvalgt it-leverandør.
Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler for, hvordan
PNR-oplysninger skal videregives til Rigspolitiet i tilfælde af tekniske pro-
blemer.
Efter lovforslagets § 4, stk. 3, skal luftfartsselskaberne efter konkret anmod-
ning videregive PNR-oplysninger til PNR-enheden på andre tidspunkter end
dem, der er nævnt i stk. 1, når 1) det er nødvendigt at få adgang til PNR-
oplysninger for at reagere på en konkret og reel trussel relateret til terror-
handlinger eller grov kriminalitet, jf. lovens bilag 2, 2) når PET vurderer,
at det kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende
forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12
og 13, eller 3) når FE vurderer, at det kan have betydning for varetagelsen
af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet, jf. dog § 15, stk. 3.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 4, stk. 3, sik-
rer bestemmelsen, at PNR-enheden enten af egen drift eller på baggrund af
oplysninger eller anmodninger fra bl.a. politiet, PET eller FE kan pålægge
et luftfartsselskab at gennemføre et »push« eller på anden nærmere fastsat
vis videregive PNR-oplysninger.
7
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Som det fremgår af afsnit 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
den praktiske udmøntning af luftfartsselskabernes forpligtelse ske i tæt dia-
log mellem Rigspolitiet og de berørte luftfartsselskaber med henblik på at
sikre en ordning, der etablerer en effektiv og hensigtsmæssig adgang til
PNR-oplysninger for PNR-enheden, samtidig med at luftfartsselskabernes
drift berøres mindst muligt. Justitsministeriet forudsætter i den forbindelse,
at dialogen mellem Rigspolitiet og luftfartsselskaberne navnlig vil omhandle
ovennævnte grænsesnit mellem luftfartsselskab og myndighed samt luft-
fartsselskabernes forpligtelse i forhold til levering af ad-hoc PNR-oplysnin-
ger efter lovforslagets § 4, stk. 3.
3.3. Udgifter for luftfartsselskaberne
Dansk Industri
og
Dansk Luftfart
bemærker, at luftfartsselskaberne i for-
bindelse med tilpasningen til den nuværende PNR-ordning allerede har af-
holdt betragtelige udgifter, herunder i form af udgifter til software-ændrin-
ger hos selskabernes GDS-leverandører samt til løbende produktionsom-
kostninger i forbindelse med videregivelse af data til myndighederne. Dansk
Industri og Dansk Luftfart forudsætter derfor, at luftfartsselskaberne frihol-
des for nye omkostningsbyrder i forbindelse med overflytningen af det nu-
værende PNR-system til Rigspolitiet og den efterfølgende påtænkte imple-
mentering af et nyt system. Dansk Industri og Dansk Luftfart finder, at de
administrative og økonomiske konsekvenser, der angives i afsnit 5 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, er stærkt bekymrende, og derfor fin-
der Dansk Industri og Dansk det påkrævet, at selskaberne kompenseres for
nye tilpasningsomkostninger.
Som det fremgår af afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har
lovforslaget økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. Lovforslaget ændrer ikke ved, at luftfartsselskaberne skal overføre
PNR-oplysninger til myndighederne, men har betydning for de tekniske og
praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-oplysninger,
der skal kunne indgå i Rigspolitiets tekniske it-løsning til behandlingen af
oplysningerne.
De nærmere regler om luftfartsselskabernes forpligtelser, herunder om, at
videregivelse skal ske via en eller flere angivne tekniske løsninger, samt om
de tekniske og praktiske krav til luftfartsselskabernes videregivelse af PNR-
oplysninger, vil blive fastsat af justitsministeren efter forhandling med for-
svarsministeren ved en bekendtgørelse, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. Det kan
8
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
ikke udelukkes, at de tekniske krav mv., som vil blive fastsat efter denne be-
myndigelsesbestemmelse, kan medføre udgifter for luftfartsselskaberne i
forhold til anskaffelse af relevante it-løsninger. Dette vil blive kvalificeret
nærmere i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen. Det skønnes, at
disse øvrige efterlevelseskonsekvenser ikke vil overstige 10 mio. kr. i omstil-
lingsomkostninger, og at de løbende omkostninger ikke vil overstige 10 mio.
kr. årligt.
Erhvervsstyrelsen er blevet hørt i forhold til de administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv., og det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for under 4 mio. kr. årligt.
3.4. Straffebestemmelser
Dansk Industri
og
Dansk Luftfart
bemærker, at manglende leverance af
PNR-oplysninger kan skyldes forhold uden for luftfartsselskabets kontrol,
f.eks. årsager af teknisk og systemmæssig karakter, herunder hos tredje-
mand. En bødestraf i størrelsesordenen som skitseret i lovforslaget vil kunne
gøre betydelig skade på et luftfartsselskabs økonomiske fundament.
Efter lovforslagets § 28, stk. 1, straffes et luftfartsselskab, der undlader at
efterkomme en anmodning efter lovforslagets § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, om
at videregive PNR-oplysninger, med bøde.
Ved fastsættelsen af straffen kan der tages hensyn til antallet af passagerer
på de berørte flyvninger, og om luftfartsselskabet tidligere har begået en
overtrædelse efter loven. Straffen kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis
overtrædelsen skyldes undskyldelige omstændigheder, jf. lovforslagets § 28,
stk. 2.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 28, stk. 1, vil
straf alene kunne pålægges, i det omfang luftfartsselskabet har modtaget en
sådan anmodning fra Rigspolitiet efter § 3, stk. 1, eller § 4, stk. 3, og an-
modningens nærmere indhold
eventuelt fastsat på baggrund af nærmere
administrative regler herom udstedt efter § 3, stk. 4
må anses for over-
trådt.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 28, stk. 2,
indebærer bestemmelsen, at den samlede effekt af det enkelte luftfartssel-
skabs manglende efterlevelse skal inddrages i vurderingen af straffens fast-
sættelse.
9
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Ved fastsættelsen af straffen skal der endvidere navnlig tages hensyn til, at
bøden skal være effektiv, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have
afskrækkende virkning. Bødestraffen vil i førstegangstilfælde, som udgangs-
punkt være mellem 10.000 kr. til 100.000 kr. pr. flyvning, hvor der ikke vi-
deregives PNR-oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets krav.
Straffen kan nedsættes eller bortfalde helt, hvis overtrædelsen skyldes und-
skyldelige omstændigheder. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis luftfartssel-
skabet kan påvise, at det grundet forhold hos tredjemand
og desuagtet, at
selskabet har udfoldet rimelige bestræbelser på at afhjælpe forholdet
har
været afskåret fra at videregive PNR-oplysninger i overensstemmelse med
lovforslagets krav, eller hvor et fly, der ikke er beregnet til at ankomme til
Danmark, pludselig er blevet omdirigeret til at lande i Danmark.
4. Efterretningstjenesternes adgang til PNR-oplysninger
IT-Politisk Forening
anfører bl.a., at PET og FE med lovforslaget får status
af en slags kompetente myndigheder i forhold til PNR-enheden, idet de ikke
skal fremsætte begrundede anmodninger i forbindelse med modtagelsen af
PNR-oplysninger. Hertil kommer, at efterretningstjenesterne vil kunne op-
bygge spejlede PNR-databaser og således omgå PNR-lovens regler om ma-
skering af oplysninger, der er ældre end 6 måneder. Endvidere er der ikke
tilsyn med behandlingen af personoplysninger vedrørende personer, som
ikke er hjemmehørende i Danmark. På den baggrund er det ifølge forenin-
gen samlet set usandsynligt, at andre medlemsstaters PNR-enheder vil ud-
veksle PNR-oplysninger med den danske PNR-enhed. Herudover vil FE
med lovforslaget som noget nyt få mulighed for at modtage PNR-oplysnin-
ger om i Danmark hjemmehørende personer. IT-Politisk Forening bemær-
ker vedrørende dataansvar og tilsyn med behandlingen af personoplysninger
bl.a., at Datatilsynet bør få det fulde tilsynsansvar. Derudover bemærker for-
eningen, at Rigspolitiet bør have det fulde dataansvar for enhver behandling
af personoplysninger i PNR-enheden, og at PNR-enhedens databeskyttel-
sesrådgiver skal kunne føre internt tilsyn med enhver behandlingsaktivitet i
PNR-enheden.
PNR-enheden må efter lovforslaget behandle PNR-oplysninger, hvis PET
vurderer, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjene-
stens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser
af straffelovens kapitel 12 og 13, eller hvis FE vurderer, at oplysningerne
10
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
kan have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod
forhold i udlandet.
Efter lovforslagets § 15, stk. 1, skal PNR-enheden snarest mulig videregive
PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til en re-
levant kompetent myndighed, der er angivet i bilag 3 til loven, eller PET
med henblik på, at myndigheden kan undersøge oplysningerne nærmere.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 1,
indebærer dette, at PNR-enheden snarest muligt skal videregive 1) rene
PNR-oplysninger, 2) resultatet af behandlingen af PNR-oplysninger efter
lovforslagets § 10, nr. 1, 2 og 4, eller 3) PNR-oplysninger eller resultatet af
behandlingen af PNR-oplysninger fra PNR-enheder i andre EU-medlems-
stater, når det er nødvendigt i forbindelse med myndighedens eller efterret-
ningstjenestens opgavevaretagelse.
PET vil således kunne modtage PNR-oplysninger eller resultatet af behand-
lingen af sådanne oplysninger, når oplysningerne kan have betydning for
varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforsk-
ning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.
Efter lovforslagets § 15, stk. 2, skal PNR-enheden snarest muligt efter an-
modning fra FE videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlin-
gen af oplysningerne til FE, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne kan
have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold
i udlandet.
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 2, vil
det være FE
og ikke PNR-enheden
der skal vurdere, om betingelsen for
videregivelse er opfyldt. FE vil i medfør af bestemmelsen både kunne ind-
hente oplysninger om konkrete kendte personer og en bredere kreds af
kendte eller ukendte personer, forudsat at der ikke er tale om personer hjem-
mehørende i Danmark.
Det følger således af lovforslagets § 15, stk. 3, at når PNR-oplysninger ved-
rører fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, kan FE alene an-
mode PNR-enheden om sådanne oplysninger, hvis der er tale om oplysnin-
ger om bestemte personer, og hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må
antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens virksomhed rettet
mod forhold i udlandet.
11
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Som det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 15, stk. 3, vil
det være FE
og ikke PNR-enheden
der skal vurdere, om betingelsen for
videregivelse er opfyldt. Det forhold, at der efter den foreslåede stk. 3 alene
må indhentes oplysninger om »bestemte« personer, indebærer, at FE’s fo-
respørgsel efter denne bestemmelse skal være målrettet en eller flere kon-
krete personer.
Fælles for § 15, stk. 2 og 3, gælder, at FE kun vil kunne få adgang til oplys-
ninger, som enten kan have eller som må antages at have betydning for va-
retagelsen af tjenestens virksomhed rettet mod forhold i udlandet.
Er oplysningerne ældre end 6 måneder og derfor maskerede efter lovforsla-
gets § 7, stk. 1, skal betingelserne i henholdsvis lovforslagets § 21, stk. 2 og
3, i forhold til videregivelse til PET og FE være opfyldt, hvis fuldstændige
(afmaskerede) oplysninger skal videregives til PET og FE.
I
forhold til PET’s adgang til PNR-oplysninger
svarer dette til den nugæl-
dende ordning. FE’s adgang til PNR-oplysninger
foreslås derimod ændret
i forhold til tjenestens nuværende adgang, idet FE efter lovforslaget
som
noget nyt i forhold til, hvad der gælder i dag
også vil kunne få adgang til
oplysninger om danske statsborgere, mens muligheden for adgang for FE
til PNR-oplysninger via enten terminaladgang eller en mere generel data-
overførsel fra Toldstyrelsens it-systemer ikke foreslås videreført.
I det omfang PNR-enheden behandler personoplysninger for PET og FE
og behandlingen ikke er omfattet af bestemmelser i lovforslaget
lægges
der op til, at reglerne i henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (PET-loven) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) (FE-
loven) finder anvendelse.
Det bemærkes, at den efterfølgende behandling mv. af de oplysninger, som
PNR-enheden måtte videregive, reguleres af de regler, der gælder for den
pågældende myndighed. PET’s behandling af
personoplysninger reguleres
således af PET-loven, og
FE’s behandling
af personoplysninger reguleres
af FE-loven.
I forhold til tilsyn følger det af lovforslagets § 22, stk. 2, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne er tilsynsmyndighed for så vidt angår PNR-enhe-
dens behandling af personoplysninger for PET og FE. Bestemmelsen skal
ses i lyset af, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i dag fører tilsyn med
12
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
PET og FE. Der lægges med lovforslaget ikke op til at ændre ved tilsynets
kompetencer i den forbindelse.
For så vidt angår spørgsmålet om dataansvar bemærkes, at Rigspolitiet vil
være dataansvarlig for PNR-enhedens behandling af personoplysninger.
Det gælder også i de tilfælde, hvor PNR-enheden behandler PNR-oplysnin-
ger for efterretningstjenesterne. Rigspolitiets databeskyttelsesrådgiver vil
ikke være ansvarlig for at føre tilsyn med PNR-enhedens behandling af
PNR-oplysninger for PET og FE.
5.
PET’s behandling af PNR-oplysninger
IT-Politisk Forening
anbefaler, at den nuværende bestemmelse i PET-be-
kendtgørelsens § 8, stk. 5, videreføres i den nye danske PNR-ordning.
Som det fremgår af afsnit 9 i Justitsministeriets kommenterede høringsover-
sigt vedrørende lovforslaget, der blev oversendt til Folketinget den 23. ok-
tober 2018 (Retsudvalget 2018-19, L 107, bilag 1), kan Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne ikke anbefale, at PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5, op-
hæves, som forudsat i lovforslaget.
Der etableres med lovforslaget en ny ramme for indhentelse af PNR-oplys-
ninger. Efter Justitsministeriets opfattelse adskiller PNR-oplysninger sig
ikke væsentligt fra de oplysninger, som PET i øvrigt behandler, og som er
omfattet af de almindelige slettefrister i PET-loven. Den nævnte bestem-
melse i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 5, forventes på den baggrund efter
lovforslaget ophævet, når lovforslaget måtte træde i kraft.
Tilsynet med Efterretningstjenesternes og IT-Politisk Forenings hørings-
svar vil nu indgå i Justitsministeriets videre overvejelser i forhold til den
nævnte bestemmelse i PET-bekendtgørelsen.
6. Behandling af personfølsomme oplysninger
IT-Politisk Forening
anbefaler, at nr. 12 vedrørende »generelle bemærk-
ninger« udgår af lovforslagets bilag 1, der oplister de oplysninger, der er
omfattet af begrebet »PNR-oplysninger« efter lovforslaget. Foreningen hen-
viser i den forbindelse til, at dette er den eneste måde, hvorpå det reelt kan
sikres, at der ikke sker behandling af følsommer personoplysninger.
13
L 107 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsoversigt, fra justitsministeren
Efter lovforslagets § 9, stk. 1, må der ikke behandles PNR-oplysninger, der
angiver en persons race eller etniske oprindelse, politiske, religiøse eller
filosofiske overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsop-
lysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller sek-
suelle orientering efter loven. Modtager PNR-enheden oplysninger omfattet
af stk. 1, slettes oplysninger straks, jf. stk. 2.
7. Overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande
IT-Politisk Forening
anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne til
lovforslagets § 20 om overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande og in-
ternationale organisationer, om betingelserne i bestemmelsen skal forstås
som yderligere betingelser i forhold til de generelle betingelser i lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger (retshån-
dhævelseslovens) afsnit VII om overførsler af personoplysninger til tredje-
lande eller internationale organisationer.
Lovforslagets § 20 skal ses i lyset af PNR-direktivets artikel 11. Herudover
følger det af lovforslagets § 2, stk. 2, at retshåndhævelsesloven og regler
udstedt i medfør heraf finder anvendelse, i det omfang PNR-enhedens be-
handling af personoplysninger ikke er reguleret af bestemmelser i PNR-lo-
ven.
14