Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
Rådsmøde 3692 - almindelige anliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2019-411
EKN
15. maj 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019
Dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. maj 2019
omfatter:
MFF 2021-2027, forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. juni
2019 samt sag som ikke er på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender)
den 21. maj 2019 vedrørende udkast til institutionel rammeaftale for bilaterale for-
bindelser mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund.
Alle punk-
ter forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering. Der
henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, som er oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 7. maj 2019.
Dagsordenspunkt 1: Den kommende flerårige finansielle ramme
MFF 2021-2027
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes en
overordnet politisk drøftelse af status på MFF-forhandlingerne. Der for-
ventes tillige en politisk drøftelse af de eksterne instrumenter under bud-
getkategori 6, og i særdeleshed instrumentet for naboskab, udviklings-
samarbejde og internationalt samarbejde
forkortet NDICI. Ministeren
for udviklingssamarbejde forelagde den 26. april 2019 forhandlingsoplæg
vedrørende NDICI.
Det er en vigtig drøftelse, fordi den handler om mange af de instrumen-
ter og redskaber, som EU skal bruge til i praksis at trække verden i den
rigtige retning. Med de mange, svære internationale udfordringer, som
Europa står over for, er det centralt, at vi sikrer, at vi kan varetage vores
interesser over for omverdenen.
De centrale forhandlinger
om EU’s flerårige finansielle ramme er fortsat
på et relativt tidligt stadie. Der forventes således ikke truffet beslutninger
på nuværende tidspunkt i forhandlingerne, når det gælder de konkrete
beløb.
Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19
2
Sideløbende med det centrale spor forhandles en række sektorforordnin-
ger, hvor regeringens ministre i vid udstrækning allerede har forelagt for-
handlingsoplæg. Det er her, at der primært er sket fremskridt.
Eksempelvis har udenrigsministeren indhentet forhandlingsoplæg i Eu-
ropaudvalget til Globaliseringsfonden, Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling og Samhørighedsfonden, fælles regler for en række EU-
fonde (CPR), Den Europæiske Socialfond Plus, Interreg, Førtiltrædel-
sesinstrumentet samt Grønlandsbeslutningen.
I alt har regeringen forelagt mere end 20 forhandlingsoplæg i Europaud-
valget vedrørende sektorretsakter under MFF.
Det er vigtigt at huske på, at de foreløbige delvise indstillinger handler
om indholdet af sektorretsakterne
og ikke om de konkrete beløb, der
er afsat til de enkelte områder. Det betyder også, at man ikke kan lægge
delaftalerne på de enkelte sektorretsakter sammen for derved at få det
samlede udgiftsniveau på de enkelte områder. Hvor mange penge, der vil
blive afsat til de enkelte sektorretsakter, er der med andre ord ikke taget
stilling til endnu.
Dette skyldes, som det er Europaudvalget bekendt, at det overordnede
udgiftsniveau, fordelingen på udgiftskategorier og en række tildelingskri-
terier fastlægges i det centrale forhandlingsspor. Som nævnt af udenrigs-
ministeren i Europaudvalget, er vi dog endnu ikke dér, hvor der er indsat
foreløbige beløb eller endda beløbsintervaller for de enkelte budgetkate-
gorier. Det er usikkert, om dette vil blive opnået under det rumænske
formandskab.
Hvad angår den forventede drøftelse af de eksterne instrumenter på det
kommende rådsmøde, forelagde ministeren for udviklingssamarbejde
den 26. april 2019 forhandlingsoplæg vedrørende NDICI.
For så vidt angår de store linjer i instrumentet har man fra dansk side
langt hen ad vejen fået tilgodeset sine synspunkter. Det har været en ker-
nesag for regeringen, at EU’s eksterne finansieringsinstrumenter skulle
forenkles med henblik på at skabe større sammenhæng og fleksibilitet.
Det foreliggende udkast lægger op til at samle en række instrumenter
under samme forordning, der vil fremme sammenhængskraften i EU’s
indsatser såvel som fleksibiliteten i forhold til nye udfordringer.
Tematisk er det også vurderingen, at det aktuelle udkast flugter med dan-
ske prioriteter og værdier. Det gælder 2030-dagsordenen og verdensmå-
lene, som instrumentet skal bidrage til at opnå med strategisk afsæt i Den
Europæiske Konsensus om Udvikling og EU’s Globale Strategi. Også
fattigdomsbekæmpelse står stærkt i overensstemmelse med Unionens
traktatlige forpligtelser.
Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19
3
Danmark og ligesindede lande har i forhandlingerne prioriteret menne-
skerettigheder. Det er i det forelæggende udkast tilgodeset med et tema-
tisk vindue for menneskerettigheder og demokrati og indgår i de geogra-
fiske vinduer som en prioritet.
Klimaforandringer er også en væsentlig prioritet, idet der er sat et mål
om, at 25 pct. af de samlede midler til instrumentet skal gå til klimarelate-
rede indsatser. Regeringen arbejder i samarbejde med flere andre med-
lemslande i forhandlingerne for, at dette forbrugsmål kan blive endnu
højere.
Hvad angår migration har regeringen prioriteret at sikre tilstrækkelige,
fleksible midler til migrationshåndtering, og at indsatser under instru-
mentet adresserer grundlæggende årsager til irregulær migration. Endelig
arbejder regeringen for, at den incitamentsbaserede tilgang til tildeling af
midler, herunder ift. partnerlandenes fremskridt på migrationsområdet,
som for indeværende gælder geografisk for det europæiske naboskab,
udbredes til alle geografiske vinduer.
Der eksisterer, som også nævnt for Folketingets Europaudvalg af mini-
steren for udviklingssamarbejde, fortsat en risiko for, at udgangspunktet
om ét samlet instrument ikke vil bestå, og at Den Europæiske Udvik-
lingsfond og/eller Naboskabsinstrumentet måske bliver udskilt. Dette vil
i regeringens optik være et stort tilbageskridt fra det ambitiøse og rettidi-
ge udgangspunkt, hvor hensigten er at skabe et mere enkelt grundlag for
udviklingssamarbejdet og at øge fleksibiliteten for hurtigt at kunne kana-
lisere midler hen, hvor de fremtidige behov er størst.
I fald instrumentet deles op, vil der forventeligt skulle vedtages forord-
ningsforslag på hvert enkelt instrument. Regeringen følger fortsat udvik-
lingen og lægger vægt på, at instrumentet forbliver intakt, jf. forhand-
lingsoplægget for NDICI. På rådsmødet vil regeringen således udtrykke
sin opbakning til ét samlet instrument.
Afslutningsvis bemærkes det, at Grønlandsbeslutningen hører til under
budgetkategori 6, og at regeringen har særlige interesser heri, jf. forhand-
lingsoplægget.
Dagsordenspunkt 2: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-
21. juni 2019 (kommenteret dagsorden)
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 forventes den
kommenterede dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 20.
21.
juni at blive præsenteret. Det forventes, at Rådet vil tage den kommente-
rede dagsorden til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af em-
nerne og udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den
20.
21. juni vil først finde sted på rådsmødet (almindelige anliggender)
den 18. juni.
Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19
4
Det forventes, at Det Europæiske Råd den 20.
21. juni vil vedtage
EU’s strategiske dagsorden for 2019 –
2024. Formålet med den strategi-
ske dagsorden er at sætte den overordnede politiske retning for EU’s
udvikling og arbejde i de kommende år. Den strategiske dagsorden udgør
samtidig Det Europæiske Råds forventninger til den nye Kommission og
dennes arbejdsprogram.
Det rumænske formandskab forventes at give en status på forhandlin-
gerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme, efterfulgt af politiske
drøftelser. Den næste flerårige finansielle ramme var senest genstand for
drøftelser på Det Europæiske Råd i december 2018.
Det forventes, at også klima vil være genstand for drøftelser. På det Eu-
ropæiske Råd i marts 2019 var der enighed om at intensivere arbejdet
med EU’s langsigtede klimastrategi, og at vende tilbage til emnet på Det
Europæiske Råd i juni forud for FN’s generalsekretærs klimatopmøde
den 23. september.
Derudover forventes Det Europæiske Råd at drøfte konklusioner for
Det Europæiske Semester på baggrund af en horisontal sammenfatning
af de landespecifikke anbefalinger. Der forventes også en kort status på
arbejdet med imødegåelse af desinformation på baggrund af en erfarings-
rapport fra formandskabet, Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsen-
tant.
Det Europæiske Råd forventes desuden at drøfte eksterne relationer i
lyset af udviklingen frem mod mødet i juni, og det kan ikke udelukkes, at
også udvidelse vil være genstand for drøftelser.
Endelig kan det bemærkes, at det på mødet i Det Europæiske Råd (arti-
kel 50) i april blev besluttet, at der skal gives en status på Storbritanniens
udtræden fra EU på Det Europæiske Råd i juni.
Dagsordenspunkt 3: Institutionel rammeaftale for bilaterale for-
bindelser mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske
Forbund
Det tredje punkt på dagsordenen omhandler udkast til institutionel
rammeaftale mellem EU og Schweiz. Sagen er ikke på dagsordenen for
selve rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. maj 2019, men siden
forhandlingsdirektiverne blev forelagt Europaudvalget i oktober sidste
år, foreligger der et aftaleudkast, der er færdigforhandlet på teknisk ni-
veau. I Schweiz har regeringen ikke tilsluttet sig aftalen, men sendt udka-
stet i offentlig konsultation, der ventes afsluttet i den nærmeste fremtid.
Såfremt den schweiziske regering tilslutter sig aftalen, evt. efter afholdel-
Rådsmøde nr. 3692 (almindelige anliggender) den 21. maj 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde alm. anl. 21/5-19
5
se af en folkeafstemning, ventes Kommissionen at fremsætte forslag til
rådsafgørelse om indgåelse og undertegnelse af aftalen.
Med aftaleudkastet har man forhandlet en balanceret ramme for det
fremtidige forhold, der vil bidrage til større juridisk sikkerhed og ensartet
fortolkning af indre markedsregler. Aftalen fastsætter fire overordnede
principper til dette formål: Løbende justering af bilaterale aftaler i hen-
hold til udviklinger i EU-retten; uafhængige mekanismer til overvågning
og domstolskontrol; ensartet fortolkning og anvendelse af indre mar-
kedsregler i overensstemmelse med EU domstolens retspraksis; og etab-
lering af en effektiv mekanisme for tvistbilæggelse.
Aftaleudkastet omfatter alle aftaler mellem EU og Schweiz, der relaterer
sig til det indre marked, herunder også fremtidige aftaler. Følgende eksi-
sterende aftaler er omfattet og til dels omtalt i protokoller til rammeafta-
len. Det drejer sig om aftale om fri bevægelighed for personer, 1999; af-
tale om luftfart, 1999; aftale om godstransport og personbefordring med
jernbane og ad landevej, 1999; aftale om handel med landbrugsproduk-
ter, 1999; aftale om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurde-
ring, 1999. Derudover indeholder aftaleudkastet en erklæring, hvor par-
terne tilslutter sig en modernisering af frihandelsaftalen fra 1972 mellem
EU og Schweiz.
Regeringen støtter udkastet til den institutionelle aftale mellem EU og
Schweiz, der skal sikre ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten,
effektiv overvågning af de bilaterale aftaler, løbende justering i henhold
til udviklinger i EU-retten og en mere effektiv mekanisme for tvistbilæg-
gelse, og finder det positivt, at der i udkastet er sikret en balance mellem
rettigheder og forpligtelser.
Siden sidst: Åbenhed i Rådets lovgivningsarbejde
Spørgsmålet om åbenhed i Rådets lovgivningsarbejde er ikke på dagsor-
denen for rådsmødet den 21. maj.
Forhandlingerne er nu startet på teknisk niveau. De foreløbige drøftelser
viser, at medlemslandene er delte i spørgsmålet om ambitionsniveauet
for øget åbenhed i lovgivningsarbejdet. Regeringen arbejder sammen
med et antal ligesindede medlemslande
i tråd med Europaudvalgets
beretning vedrørende åbenhed i Rådet
for, at der findes konkrete løs-
ninger, der skaber øget åbenhed omkring processerne, herunder at flere
dokumenter automatisk bliver lagt frem, og at den demokratiske kontrol
med lovgivningsprocessen bliver øget.
Anders Samuelsen