Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del
Offentligt
2086575_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2019-818
EUP
8. oktober 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål nr. 67 fra Eva Kjer Hansen (V)
stillet den 16. september 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren rette henvendelse til det finske EU-formandskab med en
opfordring til på det kommende COSAC-møde i Helsinki den 1.-3. december
2019 at give en status for det arbejde for øget åbenhed i Rådet, som 26
parlamentskamre opfordrede til med et brev af 20. december 2017 til Det
Europæiske Råd, Kommissionen, Europa-Parlamentet, det estiske EU-
formandskab og Eurogruppen (EUU alm. del
–
bilag 265, 2017-18).
Svar
Jeg deler fuldt og helt ønsket om at sikre øget åbenhed om arbejdet i Rådet. Det
er et emne, som jeg også personligt har været meget engageret i som medlem af
Europa-Parlamentet. Derfor vil jeg også meget gerne rette henvendelse til min
finske ministerkollega med forslag om, at det finske EU-formandskab på det
kommende COSAC-møde i Helsinki giver en status for arbejdet med at sikre
øget åbenhed omkring Rådets lovgivningsarbejde, herunder for formandskabets
egne initiativer.
Rådet har i en længere periode på teknisk niveau forhandlet om øget åbenhed
omkring Rådets lovgivningsarbejde. Det skyldes ikke mindst det kombinerede
pres fra EU-Domstolen,
EU’s Ombudsmand,
en række nationale parlamenter
(COSAC) samt Europa-Parlamentet.
Danmark er blandt de absolut mest ambitiøse medlemslande i forhandlingerne i
Rådet. Regeringen arbejder aktivt for øget åbenhed i tråd med de bemærkninger,
som et bredt flertal i Folketingets Europaudvalg i april 2019 har givet udtryk for
i beretningen over beslutningsforslag B88 om øget åbenhed i Rådet (V,
LA,
ALT, RV, K og S).
Det betyder
for det første,
at Danmark i de tekniske forhandlinger om øget åbenhed
omkring Rådets lovgivningsarbejde fortsat arbejder for, at der bliver fundet
konkrete løsninger baseret på flest mulige elementer af rådssekretariatets
oprindelige forslag til en såkaldt
”milepælstilgang”.
Forslaget indebærer blandt
 EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 67: Spm. om en status for det arbejde for øget åbenhed i Rådet, som 26 parlamentskamre opfordrede til med et brev af 20. december 2017 til Det Europæiske Råd, Kommissionen, Europa-Parlamentet, det estiske EU-formandskab og Eurogruppen, til udenrigsministeren
2
andet, at flere dokumenter knyttet til lovgivningsprocessen automatisk lægges
frem, og at den demokratiske kontrol med lovgivningsprocessen øges.
Som der også er redegjort for i den skriftlige forelæggelse til Europaudvalget
forud for rådsmødet (almindelige anliggender) den 18. juni 2019 (EUU-
Rådsmøde 3702, bilag 2), er det dog vigtigt at understrege, at der en kreds af
medlemslande, som finder, at den såkaldte milepælstilgang går for vidt. Disse
lande er generelt væsentlig mindre indstillet på at øge åbenheden omkring blandt
andet dokumenter med tilknytning til Rådets forhandlinger med Europa-
Parlamentet i lovgivningssager. Modstanden synes til dels at udspringe af, at de
pågældende lande er bekymrede for, at øget åbenhed utilsigtet kan svække
beslutningseffektiviteten i Rådet samt potentielt underminere Rådets
forhandlingsposition over for Europa-Parlamentet.
Som følge af den betydelige uenighed har det finske EU-formandskab iværksat
et pilotprojekt, hvor det forsøger at skabe øget åbenhed omkring Rådets
lovgivningsarbejde ved af egen drift at offentliggøre visse lovgivningsmæssige
dokumenter. Pilotprojektet vil blive evalueret hen mod slutningen af det finske
EU-formandskab, og erfaringerne hermed vil indgå i det videre arbejde. Det er
på den baggrund vanskeligt på nuværende tidspunkt at forudse det videre forløb.
For det andet
arbejder regeringen parallelt med de tekniske forhandlinger for, at
flere af de øvrige forslag i brevet fra COSAC af 20. december 2017 på sigt kan
gennemføres.
Blandt andet derfor har Danmark sammen med en gruppe ligesindede
medlemslande fremført en række bredere forslag til øget åbenhed i EU, der går
videre end de forslag, der er omfattet af forhandlingerne om øget åbenhed i
lovgivningsarbejdet.
Det drejer sig blandt andet om en revision af aktindsigtsforordningen, øget
åbenhed omkring Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet i
lovgivningssager, øget åbenhed om landepositioner og en revision af brugen af
klassificerede dokumenter.
Jeg vil gerne understrege, at både regeringen og jeg selv personligt
–
uagtet den
vanskelige forhandlingssituation
–
fortsat har en stærk ambition om at øge
åbenheden omkring Rådets arbejde. Jeg er overbevist om, at det er i Rådets egen
interesse, og at det er muligt at øge åbenheden, uden at det går ud over Rådets
effektivitet.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod