EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 216
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 15. november 2019

kl. 9.40

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-

mand, Henrik Møller (S), Jens Rohde (V), Søren Egge Rasmussen

(EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez (EL), Tommy Ah-

lers (V), Erling Bonnesen (V), Jan E. Jørgensen (V), Ulla Tørnæs (V),

Kim Valentin (V), Carsten Kudsk (DF), Peter Seier Christensen (NB).

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, uden-

rigsminister Jeppe Kofoed, ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestil-

ling Mogens Jensen, udviklingsminister Rasmus Prehn, erhvervsmi-

nister Simon Kollerup og børne- og undervisningsminister Pernille

Rosenkrantz-Thiel.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne

–

rum- og forskningsdelen) den 29.

november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Uddannelses- og forskningsministeren

oplyste, at der var otte punkter på hendes del af

dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 29. november; to om rummet og seks om

forskning.

1. Rådskonklusioner om rumløsning for et bæredygtigt Arktis



Vedtagelse af rådskonklusioner



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det andet rumpunkt er vedtagelse af rådskonklusi-

oner om, hvordan rumbaserede løsninger kan bidrage til et bæredygtigt Arktis og understøtte

EU’s arktiske politik. Punktet

forelægges til orientering.

Rådskonklusionerne fremhæver EU’s egne rumprogrammer, Copernicus –

som handler om

jordobservation

–

samt satellitnavigationssystemerne Galileo og EGNOS, som er helt centrale

for at løse udfordringerne i regionen og bidrage til en bæredygtig udvikling.

Side 232

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Med Copernicus kan vi gennem observation af arktiske forhold få værdifuld information om

Jorden, som hjælper os med at forstå klimaændringerne. Galileo kan bidrage til en præcis og

dermed mere sikker navigation i et udfordrende miljø.

Satellitdækningen i Arktis er ikke optimal, og rådskonklusionerne opfordrer derfor til, at der

tages højde for dette, når eksisterende og nye løsninger udvikles.

Rådskonklusionerne anbefaler desuden, at forskning, udvikling og innovation i rum og Arktis

bliver fremmet gennem relevante EU-programmer, herunder Horisont Europa.

Regeringen støtter rådskonklusionerne om et bæredygtigt Arktis og er enig i, at rumbaseret

infrastruktur spiller en væsentlig rolle i opnåelsen af dette. Det er desuden et vigtigt redskab til

monitorering af klimaforandringer.

Regeringen finder det vigtigt, at der i udviklingen af rumbaserede løsninger også tages højde

for brugerbehov, og at løsningerne kan bidrage til at styrke den stadigt stigende digitaliserede

borgerkontakt og økonomi samt understøtte en bæredygtig udvikling i de arktiske samfund.

Side 233

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

2. Bæredygtig brug af rummet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det forventes, at formandskabet inviterer til en drøf-

telse om bæredygtig udnyttelse af det ydre rum. Punktet forelægges til orientering.

Formandskabet ønsker en drøftelse af, hvilke foranstaltninger EU bør træffe for at fremme

rumsektorens evne til at skabe spinoffeffekter og en kobling til andre sektorer. Særlig med

hensyn til digital transformation og klima og derved fremme bæredygtig vækst og fornyelse.

Ligeledes ønskes det drøftet, hvordan bæredygtighed sikres som et vigtigt element i den euro-

pæiske rumpolitik. Endelig ønsker formandskabet at drøfte, hvorvidt Europa bør være førende

inden for bæredygtig brug af rummet, og om EU bør have en aktiv rolle i at fremme dette glo-

balt.

Det er vigtigt at drøfte bæredygtighed i rummet, fordi vi på globalt plan udnytter rummet mere

og mere og sender flere satellitter i omløb. Når en satellit ophører med at virke, forbliver den i

omløb, hvilket betyder, at mængden af rumskrot stiger. Flere genstande i rummet øger risiko-

en for kollisioner og kan udgøre en fare for driften af de virksomme satellitter.

Regeringen støtter denne drøftelse og bakker formandskabet op i, at emnet kommer på dags-

ordenen.

Jens Rohde

spurgte, om der skulle flere penge til for at imødekomme de udfordringer, som

ministeren nævnte

–

mere end de 10 mia. euro, som Galileo-projektet var budgetteret til?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at der umiddelbart ikke skulle findes flere

midler end dem, der allerede var lagt op til.

Side 234

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

3. Forslag til forordning om det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

(omarbejdning) og forslag til den strategiske innovationsdagsorden for EIT



Delvis generel indstilling (EIT forordningen)



Fremskridsrapport (Den strategiske innovationsdagsorden)

KOM (2019) 0330 og KOM (2019) 0331

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (19)

–

bilag 26 (udvalgsmødereferat side 127, senest behandlet

under pkt. siden sidst 20/9-19)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Punktet forlægges til forhandlingsoplæg. Forslaget

om EIT indeholder to dele: dels en forordning om EIT,

dels et forslag til EIT’s strategiske

Inno-

vationsdagsorden.

EIT-forordningen fastlægger de overordnede rammer for EIT, mens EIT's strategiske Innovati-

onsdagsorden fastlægger EIT's prioriterede områder og langtidsstrategi samt de finansielle

behov.

I perioden 2021-2027 foreslås EIT finansieret gennem det kommende rammeprogram for

forskning og innovation, Horisont Europa. Kommissionen foreslår, at der for perioden 2021-

2027 afsættes 3 mia. euro til EIT.

Kommissionen har foreslået at gøre den nye EIT-forordning tidsneutral, således at det i slut-

ningen af hver flerårige finansielle ramme i princippet ikke vil være nødvendigt med ændringer

–

eller kun vil være nødvendigt med minimale ændringer

–

af forordningen.

Formål og instrumenter

EIT har til formål at imødegå store samfundsudfordringer ved at forbedre EU's innovationska-

pacitet. Det skal ske gennem integrering af videntrekanten

–

uddannelse, forskning og innova-

tion.

EIT’s primære instrument er de større offentlig-private partnerskaber ”viden-

og innovations-

fællesskaber” –

også kaldet KIC'er.

Hver KIC har til opgave at etablere uddannelsesprogrammer og innovationsprojekter samt un-

derstøtte, at uddannelse og forskningsresultater omsættes til innovative produkter og nye virk-

somheder. En KIC etableres som en selvstændig juridisk enhed med en bestyrelse og en di-

rektør.

Det har dog vist sig, at der er

udfordringer med at få KIC’erne

til at virke efter hensigten. Dels

har det vist sig vanskeligt for dem at tiltrække den forventede eksterne finansiering, og dels er

der behov for mere viden om effekten af de otte allerede etablerede

KIC’er.

Side 235

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

For at få løst

de udfordringer, der er med KIC’erne,

og for at kunne følge dem tættere, har

Danmark sammen med en række andre lande arbejdet for at styrke monitoreringen og evalue-

ringen af KIC’erne

samt styrke medlemsstaternes muligheder for at påvirke væsentlige beslut-

ninger, der tages i EIT.

Regeringen er overordnet positiv over for formålet med EIT og dets primære instrument, KIC’erne.

Det er en stærk prioritet for regeringen at skabe øget sammenhæng mellem forskning, uddannelse

og innovation i EU-samarbejdet.

Regeringen lægger stor vægt på,

at der ikke etableres nye KIC’er,

før de allerede etablerede

KIC’er viser en effekt, der står mål med de anvendte ressourcer.

Med en vedtagelse af denne forordningen giver vi EIT mulighed for at

vise, at KIC’erne

kan

komme til at virke. Men vi vil gerne forbeholde os ret til at drøfte EIT igen. Derfor lægger rege-

ringens stor vægt på, at EIT-forordningen ikke gøres tidsneutral.

I sidste ende vil regeringen kunne støtte et forslag, der kan samle et flertal i Rådet.

Søren Søndergaard

spurgte, hvorfor regeringen ikke lagde afgørende vægt på, at forordnin-

gen ikke blev gjort tidsneutral. Skyldtes det, at regeringen som sædvanlig ikke ville lægge af-

gørende vægt på noget som helst, for så kunne man ikke forhandle?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede Søren Søndergaard, at præcis ligesom

øvelsen i Danmark var at få koblet de tre dele tættere sammen, var det også den europæiske

løsning. Derfor støttede regeringen grundlæggende forsøget

med KIC’er. Dog havde man en

vis bekymring om, hvorvidt de reelt kom til at virke, så man ønskede ikke at flere blev oprettet,

før man var sikre på effekten. Sagen ville blive bragt op igen.

Jan E. Jørgensen

bakkede på Venstres vegne op om forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten havde udtalt sig imod det.

Side 236

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

4. Afgørelse om oprettelse af et europæisk fællesforetagende for ITER



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0445

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (19)

–

bilag 26 (udvalgsmødereferat side 125, senest behandlet

under pkt. siden sidst 20/9-19)

Uddannelses- og forskningsministeren:

ITER er et stort internationalt forskningsprojekt om

fusionsenergi. Jeg nævnte det ligeledes, sidst jeg var her. Punktet forlægges til forhandlings-

oplæg.

Rådsafgørelsen er en retsakt under den flerårige finansielle ramme med hjemmel i Eura-

tomtraktatens artikel 47. Vedtagelse af forslaget kræver enstemmighed i Rådet. Europa-

Parlamentet er på grund af hjemmelgrundlaget ikke medlovgiver.

ITER’s målsætning

Både Uddannelses- og Forskningsudvalget og Europaudvalget er blevet orienteret om status

over ITER flere gange de seneste år. Lad mig kort opsummere, hvad projektet går ud på.

ITER er verdens største internationale grundforskningsprojekt og eksperiment. Det går ud på

at bygge et fusionsreaktoranlæg, som har til formål at undersøge, om det er videnskabeligt og

teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi som en fremtidig bæredygtig og ren energikilde.

Anlægget skal danne baggrund for udviklingen af en demonstrationsreaktor

–

en slags proto-

type

–

for et fremtidigt kommercielt fusionskraftværk.

Da de vigtigste grundkomponenter i fusionsprocessen er brint og ilt, er der i princippet tale om

en utømmelig, grøn energikilde.

Grundlæggende forsøger ITER at kopiere processerne i Solen i en kontrolleret proces, hvor

flydende plasma varmes op over 150 millioner grader. En uhyre kompliceret proces. ITER skal

samles af mere end 10 millioner komponenter, der for størstedelens vedkommende skal udvik-

les, designes og konstrueres specielt til formålet af universiteter og forskningsinstitutioner.

Rådsafgørelsen

Selve rådsafgørelsen er en ændring af beslutning 2007/198/Euratom om ITER. Afgørelsen vil

dermed fra 2021 udgøre den grundlæggende retsakt under den næste flerårige finansielle

ramme, og den vil være grundlaget for EU’s årlige bidrag til ITER i perioden 2021-2027.

Desuden omfatter afgørelsen de administrative udgifter for Kommissionen i forbindelse med

Fusion for Energy, som er EU’s

agentur for ITER, ITER-organisationen, den bredere strategi

og andre relevante aktiviteter i perioden 2021-2027.

Side 237

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Der foreslås afsat 6,1 mia. EUR til ITER fra 2021-2027. Ifølge ITER-aftalen vil projektet i første

omgang strække sig over 35 år

–

det vil sige frem til 2042.

Forhandlingerne

Forhandlingerne om forslaget har været relativt udramatiske, og i den endelige tekst er der kun

foretaget mindre justeringer af Kommissionens oprindelige forslag.

Den største knast vedrører spørgsmålet om, hvorvidt budgettet til ITER skal tælle 100 pct. med

i EU’s 25 procentsmålsætning –

altså det forhold, at 25 pct. af det samlede EU-budget skal gå

til grønne tiltag. Nogle lande mener, at ITER ikke adresserer klimamålene på kort eller mellem-

lang sigt, men kun på lang sigt, hvorfor ITER ikke skal tælles med i forhold til opfyldelsen af

klimamålene i perioden 2021-27. Andre lande mener, at målet med ITER-projektet er at udvik-

le fusionsenergi som en bæredygtig energikilde, der kan bidrage til lavemission, hvorfor ITER

skal tælles med i forhold til opfyldelsen af klimamålene i den kommende MMF for perioden

2021-27.

Regeringen støtter fortsat op om ITER-samarbejdet. ITER har et stort potentiale i forhold til at

udvikle fusionsenergi som en bæredygtig, ren energikilde. Kommissionens ITER-forslag er fornuf-

tigt, og regeringen støtter forslaget til en delvis generel indstilling.

Regeringen forholder sig fleksibelt i spørgsmålet om, hvorvidt budgettet for ITER teknisk opgø-

res til at bidrage 100 procent til opgørelsen af klimaudgifter i den samlede flerårige finansielle

ramme.

Desuden lægger regeringen også i denne sag vægt på, at drøftelser ikke foregriber forhand-

lingerne om den kommende finansielle ramme.

Jens Rohde

syntes, at det var en lidt speget sag

–

ikke mindst, om projektet skulle indgå i

regnskabet for CO

-reduktion. Teknologiens virkeliggørelse var blevet skubbet flere gange

–

senest til 2042. Man skal bruge ekstremt meget energi på at få søsat fusionsteknologi, så det

virkede for optimistisk, at man ville lade det indgå i klimaregnskabet. Derfor skulle Danmark

ikke forholde sig fleksibelt, snarere restriktivt. Var det korrekt, at et projekt, der bl.a. involvere-

de Massachusetts Institute of Technology, inden for 10-15 år ville have fusionsreaktorer klar,

der ville overhale ITER-projektet indenom? Vil ministeren spørge ind til det projekt i Rådet?

Hvad lå der i det, som regeringen kaldte en fleksibel holdning? Og ville regeringen ikke over-

veje, om det mon ikke var en tilsnigelse af sige, at projektet ville have en positiv effekt i 2042?

Søren Søndergaard

ville gerne vide, hvorfor regeringen indtog en fleksibel holdning til, om

ITER-projektet kunne regnes med i klimaregnskabet. Det var trods alt stadig meget usikkert,

om det ville have en positiv effekt. Var der positive sideeffekter ved projektet allerede nu, eller

gik man frem mod ét eneste mål, og nåede man ikke det, havde man arbejdet forgæves?

Side 238

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde, at der kunne være mange holdning til ITER-

projektet

–

også, hvordan man skulle regne det ind i et klimaregnskab. Regeringen forholdt sig

fleksibelt til at regne det med. Man regnede grundforskning med, men der var lange udsigter

for det endelige mål. Ministeren kunne ikke svare Jens Rohde på, om projektet ville blive over-

halet indenom, eller om der ville være gevinster ved det inden 2042, men det var vigtigt for EU

at forholde sig til projektets status. Europaudvalget kunne overveje en tur til Frankrig for at se

projektet; 62 pct. var nu færdigbygget.

Jens Rohde

havde forståelse for, at ministeren ikke kendte svarene på hans spørgsmål

–

det

var et stort projekt med lange perspektiver. Netop derfor burde regeringen i Rådet indtage en

meget restriktiv holdning til, hvorvidt det kunne indgå i klimaregnskabet. Og regeringen burde

som sagt også interessere sig for det sideløbende projekt, der måske ville overhale ITER. Han

støttede forhandlingsoplægget om at forhandle i sagen.

Søren Søndergaard

havde egentlig forberedt sig på at sige ja til forhandlingsoplægget. Han

håbede, at ministeren ville være imødekommende over for Jens Rohdes anbefalinger. Projek-

tet var blevet udskudt flere gange, og ministeren burde finde det bekymrende, at blev det ud-

skudt én gang mere, ville det i lyset af målsætningen om klimaneutralitet i 2050 være ligegyl-

digt

–

eller vurderes som et erhvervsprojekt, ikke et klimaprojekt.

Jan E. Jørgensen

henviste til den tekniske gennemgang, som udvalget havde fået tidligere på

dagen. Her blev det oplyst, at hvis anlægget kommer op at køre, vil en dansker kunne få dæk-

ket et helt livs elforbrug med omkring 25 gram af stoffet lithium og 215 liter vand. Affaldspro-

duktet bliver 2 kilo helium, som er helt uskadeligt. Der var altså nogle fantastiske perspektiver i

det, man ikke skulle glemme. Venstre bakkede op om forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Socialistisk Folkeparti havde ytret sig imod det [Socialistisk Folkeparti havde tilkendegivet

deres holdning inden mødet].

Side 239

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

5. Forslag til forordning om oprettelse af Euratom



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0437

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (19)

–

bilag 26 (udvalgsmødereferat side 126, senest behandlet

under pkt. siden sidst 20/9-19)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Jeg fortalte jer kort om det sidst, jeg var her, og nu

vil jeg forelægge punktet til forhandlingsoplæg.

Euratom programmet har følgende tre hovedområder:

- fusionsforskning og udvikling,

- fissionsforskning, sikkerhed og strålingsbeskyttelse og

- forskning, der gennemføres af Det Fælles Forskningscenter.

Kommissionen foreslår at afsætte 2,4 mia. euro til programmet i perioden 2021-2027. Pro-

grammet har fokus på centrale områder af kerneenergiens forskellige anvendelser i Europa.

Det handler om at mindske sikkerheds- og sikringsrelaterede risici og støtte udviklingen af sik-

rere nuklear teknologi og optimal strålingsbeskyttelse.

Forskningen i strålingsbeskyttelse har skabt forbedringer inden for medicinsk teknologi, som

kommer mange borgere til gode. Denne forskning kan nu føre til forbedringer i andre sektorer

såsom industri, landbrug, miljø og sikkerhed.

Regeringen støtter vedtagelsen af forslaget. Generelt støtter regeringen forskning i fusionsenergi.

Hvad angår fissionsforskningen, mener regeringen, at budgetmidlerne bør fokuseres på sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer samt strålingsbeskyttelse. Dog kan

nuklearforskning og teknologi rettet mod medicinsk anvendelse fortsat støttes.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende forslaget ikke foregriber forhandlingerne

om den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Jan E. Jørgensen

bakkede op om forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet havde ytret sig imod det [Socialistisk

Folkeparti og Alternativet havde tilkendegivet deres holdning inden mødet].

Side 240

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

6. Anneks IV til Horisont Europa forordningen (synergier)



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0435

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (181)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 377 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det samlede Horisont Europa forslag forelagt EUU

23/11-18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det handler om synergier mellem Horisont Europa

og andre programmer. Som I måske husker, var der en politisk drøftelse af emnet på seneste

rådsmøde i september. Derfor har I hørt om emnet tidligere. Som jeg nævnte sidst, er regerin-

gen positiv over for mulighederne for øget indholdsmæssig synergi mellem de forskellig pro-

grammer.

I marts 2019 indgik Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet en delvis politisk aftale om

det kommende rammeprogram for forskning og innovation, Horisont Europa. Enkelte dele af

Horisont Europa forslaget var ikke omfattet af aftalen herunder bilaget om synergier.

Der blev forelagt forhandlingsoplæg på hele Horisont Europa i november sidste år, og derfor

vil jeg nu orientere jer om, at dette punkt skal vedtages, og at regeringen støtter vedtagelsen

–

på baggrund af mandatet fra november 2018.

Regeringen lægger vægt på, at synergier mellem EU-programmer ikke foregriber forhandlin-

gerne om den kommende flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden 2021-2027.

Side 241

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

7. Betragtninger til Horisont Europa-forordningen



Delvis generel indstilling

KOM (2018) 0435

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 30)

EUU alm. del (181)

–

bilag 285 (udvalgsmødereferat side 377 FO,

forhandlingsoplæg vedr. det samlede Horisont Europa forslag forelagt EUU

23/11-18)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Som nævnt er der forelagt forhandlingsoplæg for

hele Horisont Europa, og jeg forelægger derfor sagen til orientering.

Formålet med betragtningerne er at beskrive og begrunde de væsentligste bestemmelser og

ændringer i selve forordningen. Der er i alt 54 betragtninger til Horisont Europa, heraf indgik de

18 i den delvise politiske aftale med Parlamentet. De betragtninger, der indgik i aftalen, hand-

ler fortrinsvis om mere ligelig deltagelse i programmet fra alle medlemsstater (det, man kalder

widening) og Det Europæiske Innovationsråd.

Samlet set støtter regeringen vedtagelsen af betragtningerne.

8. Rådskonklusioner om den opdaterede bioøkonomiske strategi



Vedtagelse

Rådsmøde 3733

–

bilag 2 (samlenotat side 32)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Regeringen bakker op om de finske ambitioner om

at sætte den bioøkonomiske strategi på dagsordenen. Med en stor og effektiv fødevaresektor

har Danmark interesse i, at EU fastholder fokus på bioøkonomi, og at bioøkonomi kobles tæt

til klima, miljø, energi, den fælles landbrugspolitik og dagsordenen for cirkulær økonomi.

For regeringen er det centralt, at rådskonklusionerne understøtter omstillingen til et klimaneu-

tralt EU senest i 2050 med henblik på opfyldelse af Parisaftalen og verdensmålene.

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

Side 242

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3729 (almindelige anliggender) den 19. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

oplyste, at alle punkter var til orientering. Man afventede stadig den

nye kommissions tiltrædelse, formentlig den 1. december. Brexit var p.t på et lavere blus,

mens man afventede parlamentsvalget i Storbritannien. Men der var flere andre store sager

på dagsordenen. For det første var der forhandlingerne om den fremtidige flerårige finan-

sielle ramme (MFF), hvor de overordnede tal formentlig snart ville komme på bordet. For

det andet var der forberedelsen af Det Europæiske Råd i december, hvor MFF og klima var

på dagsordenen. Og for det tredje den årlige dialog om retsstatsprincippet. Status over ud-

videlsesprocessen ville også blive diskuteret.

1. MFF 2021-2027



Orientering

Rådsmøde 3729

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0321

–

bilag 4 (udkast til forhandlingsramme (forhandlingsboksen)

EUU alm. del (181) -

svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet over

medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder

betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 188 om, hvilke positioner der har dannet sig i

forbindelse med forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 189 om, hvorvidt ministeren er enig med

Radikale Venstres EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersens udtalelser i

”Dansk EU-bidrag risikerer at stige med milliarder”, fra finansministeren

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-

2027)

EUU alm. del (19)

–

bilag 12 (udvalgsmødereferat side 79, senest behandlet i

EUU 13/9-19)

Udenrigsministeren

Som jeg nævnte under min forelæggelse her i udvalget den 11. okto-

ber, bevæger forhandlingerne om den fremtidige flerårige finansielle ramme (MFF) sig ind i

en fase nu, hvor vi

–

forhåbentlig

–

snart får konkrete tal på bordet.

Det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i oktober, at formandskabet har til

opgave at præsentere en forhandlingsboks med tal inden Det Europæiske Råd i december.

På topmødet forventer jeg derfor en substantiel drøftelse af udgiftsniveauet i den kommen-

de MFF.

Side 243

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Men der er ikke længere nogen, der regner med, at en aftale er mulig i år. EU’s budget-

kommissær har udtalt, at han forventer, at en aftale kan indgås i februar eller marts næste

år.

Jeg tror, at alle er enige om, at det er komplekse forhandlinger. Og forhandlingerne er kun

blevet endnu mere vanskelige på grund af udskiftningerne på topposterne i EU og ikke

mindst Brexit, som har lagt beslag på meget af den politiske opmærksomhed. Det vil der-

udover formentlig kræve flere omgange af hårde realitetsforhandlinger i Det Europæiske

Råd, før der kan nås en endelig aftale.

Drøftelserne i Det Europæiske Råd i oktober viste også, at medlemslandene stadig er et

godt stykke fra hinanden. Der er fortsat uenighed om de store linjer i form af overordnet ud-

giftsniveau og fordelingen mellem de store udgiftsområder som landbrugspolitik og samhø-

righed over for mere moderne politikområder som klima, migration og forskning. Derudover

er der spørgsmålet om rabatter, som for nylig er kommet under nye angreb fra en række

medlemslande. Dertil kommer konditionaliteter som retsstatsinstrumentet.

Vi arbejder fra dansk side hårdt for, at vi sammen kan finde en god aftale. Det er vigtigere, ,

end at det går stærkt. Det er trods

alt EU’s fremtidige prioriteter, det handler om.

Nu ser vi frem mod, at formandskabet præsenterer en ny forhandlingsboks, hvor der også

vil være beløbsangivelser. Det er vigtigt for at skabe fremdrift i forhandlingerne.

Side 244

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til kommenteret

dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3729

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Det er som udgangspunkt det sidste topmøde under det finske for-

mandskab. Derfor vil finnerne som nævnt forsøge at skabe fremdrift i drøftelserne af MFF.

Et andet emne, hvor det finske formandskab vil forsøge at skabe fremdrift, er klimaområdet.

Det Europæiske Råd besluttede i oktober,

at det vil sætte den politiske retning for EU’s

langsigtede klimastrategi på topmødet i december. To af de centrale spørgsmål vedrører

klimaneutralitet i 2050 og mere ambitiøse reduktionsmål for 2030.

Jeg forventer, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden

til efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for

mødet i Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender

den 10. december.

Dagsordenen er forsat under overvejelse, og flere emner kan komme til frem mod topmødet

i december.

Side 245

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

3. Styrkelse af retsstatsprincippet

–

udveksling af synspunkter med direktøren for

Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og evaluering af rådets årlige

dialog om retsstatsprincippet



Udveksling af synspunkter/rådskonklusioner

Rådsmøde 3729

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (181)

–

bilag 138 (udvalgsmødereferat side 173, Rådets årlige

dialog om retsstatsprincippet forelagt EUU 2/11-18)

Udenrigsministeren:

Her forventer jeg for det første en generel udveksling af synspunkter

med direktøren for Agenturet for Grundlæggende Rettigheder. Derudover er det planen, at

Rådet skal evaluere sin årlige dialog om retsstatsprincippet.

Den årlige dialog blev indført i 2014 på bl.a. dansk initiativ. Siden da har dialogen i praksis

taget form af tematiske drøftelser. De har bl.a. handlet om retsstatsproblematikker i en digi-

tal tidsalder og tillid til offentlige institutioner.

Dialogen blev første gang evalueret i 2016. Det blev dengang besluttet, at dialogen skulle

evalueres igen i november 2019. Og det er altså den øvelse, vi skal igennem på det kom-

mende rådsmøde.

Fra dansk side vil vi gøre det klart, at vi ønsker at styrke den årlige dialog ved at gøre den

mere relevant og målrettet. Der er i regeringens optik brug for, at vi kommer et spadestik

dybere og drøfter de konkrete retsstatsudfordringer, som vi desværre oplever i EU.

Vi vil derfor arbejde for, at Rådet fremadrettet

–

i stedet for de tematiske drøftelser

–

bruger

dialogen til at gøre status over retsstatssituationen i EU og i medlemsstaterne. På den må-

de kan dialogen forhåbentlig være med til at forebygge, at medlemsstater kommer på kant

med retsstatsprincippet.

Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at der er enkelte medlemsstater, som formentlig vil forsøge

at modarbejde en styrkelse af dialogen

–

og som især være imod at flytte fokus til den ge-

nerelle retsstatssituation i unionen. Det betyder, at det kan blive vanskeligt at finde den for-

nødne enighed om tilstrækkeligt ambitiøse rådskonklusioner. Fra dansk side vil vi derfor

først og fremmest lægge vægt på at undgå en svækkelse af dialogen.

Formanden

ville gerne vide, hvad der var kommet ud af de tidligere års drøftelser. Regeringen

siger, at man ville undgå en svækkelse af dialogen, så hvad var så styrken i og resultatet af

den? Det Økonomiske og Sociale Udvalg havde præsenteret en landerapport, der viste væ-

sentlige problemer i visse lande, bl.a. med falske civilsamfundsorganisationer. Hvordan fulgte

man op på det fra Rådets side?

Udenrigsministeren

svarede, at de årlige tematiske drøftelser havde været nyttige og med til

at skabe opmærksom om vigtige emner, men også ofte abstrakte. Derfor mente regeringen, at

Side 246

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

det ville skabe større merværdi at fokuserede på den generelle retsstatssituation i EU og de

konkrete udfordringer, man oplevede. Han kendte ikke den rapport, som formanden nævnte,

men han ville se læse den.

Side 247

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

4. Udvidelse og stabiliserings- og associeringsprocessen

–

status



Politisk drøftelse

KOM (2019) 0260

Rådsmøde 3729

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

EUU alm. del (11)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 406 FO, forhandlingslæg

vedr. FYROM forelagt EUU 30/11-11)

EUU alm. del (17)

–

bilag 969 (udvalgsmødereferat side 1132, forhandlingsoplæg

Albanien forelagt 20/6-18)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt, jeg vil forelægge, handler om status over udvidel-

sen. Som bekendt kunne der hverken på rådsmødet den 15. oktober eller på Det Europæi-

ske Råds møde den 17.-18. oktober opnås enighed om indledning af optagelsesforhandlin-

ger med Albanien og Nordmakedonien.

Det blev så besluttet at se på sagen igen inden det Vestbalkantopmøde, der skal afholdes i

Zagreb til maj næste år.

Mange medlemslande er stærkt utilfredse med, at der ikke sidste måned kunne opnås

enighed om indledning af forhandlingsåbning med Albanien og Nordmakedonien. Men situ-

ationen er jo uændret i forhold til sidste måned: En række andre lande er fortsat skeptiske,

særligt i forhold til Albanien, og ét land kunne slet ikke støtte indledning af optagelsesfor-

handlinger med nogen af de to lande.

Der er medlemslande, som fortsat insisterer på at koble en beslutning for Albanien og Nord-

makedonien. Derfor ser situationen lige nu ret fastlåst ud. Vi mener, at en kobling er i modstrid

med den meritbaserede tilgang til udvidelsen. Det gør mange andre lande også, men heller

ikke det er der altså enighed om.

Det er derfor sandsynligt, at drøftelsen primært vil give nogle lande en anledning til at lufte

deres utilfredshed med, at det ikke sidste måned lykkedes at indlede nye optagelsesfor-

handlinger. Det har jo skabt en del polemik

–

også herhjemme. Jeg håber dog, at medlems-

landene vil se fremad og forholde sig konstruktivt til, hvordan man kan sikre en ansvarlig,

meritbaseret udvidelsesproces fremover.

Et medlemsland har fremlagt nogle tanker om, hvordan

man kan reformere EU’s udvidel-

sespolitik, som det kan være nyttigt at få en første drøftelse af. Det er dog usikkert, om det

kan ske allerede her i november.

Regeringen vil tage aktiv del i de drøftelser, der måtte komme om en revision af EU’s udvi-

delsespolitik.

Side 248

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Søren Søndergaard

var uforstående over for regeringens politik. Han forstod også på stats-

ministeren, at man ikke ville kæde Nordmakedonien og Albanien sammen i én proces; konklu-

sionen blev alligevel, at man afviste begge lande. Hvad skulle der til for at få regeringen til at

støtte indledningen af forhandlinger med Nordmakedonien?

Jan E. Jørgensen

mente, at om end det måske ikke var hensigtsmæssigt at starte forhandlin-

ger nu, var den bastante afvisning fra dansk side ikke noget, han var stolt af. Ikke alle lande i

Østeuropa var kommet lige gnidningsfrit igennem skiftet fra et kommunistisk diktatur til en

retsstat, men alternativet til den udvikling ville have været så meget værre. Nu slukkede man

håbet i de to lande om at komme med i det gode selskab. Statsministeren sagde, at man kun-

ne finde andre måder at samarbejde på, men det var jo ikke det samme. Han så frem til en

mere dybdegående redegørelse fra udenrigsministeren om den lunkne danske holdning.

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard og Jan E. Jørgensen, at det europæiske

perspektiv stadig stod klart for landene. Det var vigtigt at understrege. Men det var også vigtigt

at sige, at regeringen havde en meritbaseret tilgang til et start for optagelsesforhandlinger:

Kandidatlandene skal leve op til nogle meritter inden for bekæmpelse af korruption, reformer

etc. Der var noget ulogisk i at koble Albanien og Nordmakedonien sammen i en proces, når de

lande ikke var nået lige langt. Det forekom derfor regeringen mest fornuftigt at sige, at man EU

kunne starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien, men at Albanien ikke var klar.

Nogle EU-lande koblede de to lande sammen, og der var skulle være enighed, var sagen nu

strandet, hvor den lå nu. Så man på fremskridtsrapporterne for de to lande, var mange krav

opfyldt, men der var også mange, der ikke var det: krav til at sikre retsstatsprincipper, bekæm-

pelse af korruption etc. Hvis det ikke blev meldt ud, at kravene var alvorligt ment, ville man

gøre landene, deres befolkninger og det europæiske samarbejde en bjørnetjeneste. Ministeren

satte ikke spørgsmålstegn ved Jan E. Jørgensens bemærkning om, at der var blevet skabt

mere demokrati efter den kolde krigs ophør, og at det var godt for stabiliteten og sikkerheden.

Men der var også udfordringer såsom at sikre at demokrati og retsstatsprincipper bliver ordent-

ligt forankret.

Jan E. Jørgensen

var positivt indstillet over for, at Nordmakedonien og Albanien ikke behø-

vede at være koblet sammen, og han var enig i, at Nordmakedonien var længere i processen

end Albanien. Men han oplevede udenrigsministeren som mere positiv i sin retorik end stats-

ministeren: Nordmakedonien kunne man godt begynde optagelsesforhandlinger med nu, men

så skulle det nok vente med Albanien. Hans tolkning af statsministerens udsagn var derimod,

at for Albanien var et EU-medlemskab nok ikke svaret; der var andre samarbejdsformer. Det

var det samme som at sige, at Albanien kunne glemme medlemskab. Der skulle være lys for

enden af tunnelen, om end tunnelen for Albanien måtte være længere end den for Nordmake-

donien. Ellers sendte man de lande i armene på Putin, Erdogan eller andre.

Søren Søndergaard

havde også tolket udenrigsministerens bemærkninger i retning af, at re-

geringen var åben over for Nordmakedoniens ansøgning. Man skulle ikke bare sig ja til en op-

tagelsesproces, men man måtte give de lande et perspektiv, så ikke kinesere, russere eller

Side 249

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

tyrkere tog over. Der var ikke meget tid at løbe på, så han forstod ikke, hvorfor man tog det så

roligt og lod, som om man havde alverdens tid til rådighed.

Udenrigsministeren

bekræftede, at landene havde et europæisk perspektiv. Det var vigtigt, at

man fra dansk side var med til at skabe stabilitet og fremme reformer i landene. At de havde

status af kandidatlande var ét redskab, men ikke det eneste. Kandidatlandene skulle leve op til

andre former for samarbejde ud over processen for kandidatlande for at fastholde deres enga-

gement i Europa. Man skulle ikke forcere processen eller undgå at basere den på meritter af

frygt for, at lande uden for Europa prøvede at udøve deres indflydelse. Det ville ministeren

advare imod. Regeringen holdt fast i en meritbaseret tilgang, og hvis der var enighed blandt

landene, var regeringen klar til at starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien. Alba-

nien stod et helt andet sted, som også Kommissionens fremskridtsrapport viste.

Side 250

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

5. Kommissionens fremskridtsrapporter vedrørende mekanismen for samarbejde og

kontrol for Bulgarien og Rumænien (CVM-mekanismen)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 19. novem-

ber 2019, men forventet sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på

vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2019) 0498 og KOM (2019) 0499

Rådsmøde 3729

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg orientere udvalget om en sag, som ikke er på dagsor-

denen for selve rådsmødet: Kommissionens såkaldte CVM-rapporter om Bulgarien og Ru-

mænien.

Mekanismen for samarbejde og kontrol

–

CVM-mekanismen

–

blev etableret, da Bulgarien

og Rumænien tiltrådte EU i 2007. Mekanismen skal monitorere udviklingen i landene, hvad

angår reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og

–

for Bulgariens vedkommende

–

organiseret kriminalitet. Konkret blev der fastsat en række benchmarks, som de to lande

skal opfylde.

I praksis fungerer CVM ved, at Kommissionen følger og bistår landene med at opfylde de-

res benchmarks

–

bl.a. gennem jævnlige besøg. Ca. én gang om året præsenterer Kom-

missionen rapporter om udviklingen i begge lande.

Det særlige ved dette års CVM-rapporter er, at Kommissionen nu lægger op til at ophæve

mekanismen for Bulgarien. Det gør Kommissionen med henvisning til, at Bulgarien

–

i mod-

sætning til Rumænien

–

nu på tilfredsstillende vis har opfyldt alle anbefalingerne under sine

CVM-benchmarks.

Det er vigtigt for mig her at understrege, at det alene er Kommissionen, der kan beslutte,

om mekanismen skal ophæves. Inden Kommissionen eventuelt træffer den beslutning, skal

den dog tage Rådets position i betragtning. Det sker ved, at vi i Rådet vedtager Rådskon-

klusioner om Kommissionens CVM-rapporter.

Grundlæggende er regeringens holdning, at CVM-mekanismen skal fastholdes for begge lan-

de, indtil alle benchmarks er opfyldt på holdbar og uomgængelig vis.

I Rumænien er udviklingen desværre gået i den forkerte retning de seneste år. Der er derfor

ingen tvivl om, at CVM-mekanismen skal fastholdes her. Og der er ikke nogen, som argumen-

terer for andet.

Hvad angår Bulgarien, glæder regeringen sig over de fremskridt, som rapporten konstate-

rer. Det er dog bekymrende, at rapporten

–

som en del af grundlaget for at foreslå at ophæ-

Side 251

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

ve CVM

–

fremhæver en række bulgarske tilsagn om at gennemføre yderligere tiltag for at

fremme den positive udvikling.

I lyset heraf er det i regeringens optik

–

også for Bulgariens vedkommende

–

for tidligt at

afslutte CVM-mekanismen. Regeringen mener, at de bulgarske fremskridt først må konsoli-

deres. Så kan vi ophæve CVM-mekanismen på et senere tidspunkt, når og hvis fremskrid-

tene rent faktisk er blevet cementerede.

Regeringen arbejder derfor for, at der vedtages rådskonklusioner, der opfordrer til at fastholde

mekanismen for begge lande.

6. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

7. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 252

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3730 (udenrigsanliggender - handel) den 21. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet er min første lejlighed til at drøfte handelspolitik med EU-

kollegerne og her i Europaudvalget. Jeg vil derfor kort præsentere regeringens handelspoli-

tiske pejlemærker.

Udgangspunktet er, at vores velfærd er afhængig af international handel og åbne markeder.

Derfor skal vi holde fast i, at fundamentet for verdenshandlen er WTO-reglerne og de bilate-

rale frihandelsaftaler, EU har indgået på grundlag heraf. EU skal være bannerfører for multi-

lateral regelbaseret handel og modgå protektionisme og unilateralisme. Men vi må erkende,

at handelspolitikken er udfordret: WTO-reglerne halter bagefter i forhold til eksempelvis digi-

tal handel, og de passer dårligt til Kinas økonomiske model. Dertil kommer klimaudfordrin-

gerne, som handelspolitikken også skal bidrage til at løse. Og EU’s handelspolitiske

værk-

tøjskasse skal have et eftersyn for at sikre, at europæiske interesser kan forsvares i en ver-

den med mindre respekt for regler.

Så der er brug for nytænkning. Derfor lancerede jeg den 29. oktober et nyt handelspolitisk

forum, der samler et bredt udsnit af danske erhvervsorganisationer, fagforeninger og civil-

samfundsrepræsentanter. Over det næste halve år skal forummet drøfte og komme med

indspil til, hvordan Danmark kan bidrage til via EU’s handelspolitik at imødegå udfordringer-

ne. Særligt fokus vil være på bæredygtighed og fairness, som efter min mening er afgøren-

de hensyn for troværdighed i handelspolitikken

–

og dermed også fortsat opbakning i den

danske befolkning.

Så når EU udfordres af protektionistiske kræfter både internt og udefra, må vi ikke forfalde

til de metoder, vi kritiserer andre for at bruge. Vi skal holde fast i åbne markeder og fælles

interesser. EU må være pragmatisk og konstruktiv

–

men også klar til at forsvare fælles

værdier og økonomiske interesser. I den sammenhæng er det helt afgørende, at vi taler

med én stemme over for samhandelspartnere som USA og Kina.

På den baggrund vil jeg nu redegøre for punkterne på rådsmødets dagsorden.

Side 253

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

1. Reform af WTO og status for forberedelserne af den 12. WTO-ministerkonference



Status

Rådsmøde 3730

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3695

–

bilag 2 (skriftlige forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender (handel) 27/5-19)

Det første punkt vedrører reform af WTO samt forberedelserne til den næste ministerkonfe-

rence i Kasakhstan i juni næste år. Der forventes på baggrund af en orientering fra Kom-

missionen en ministerdrøftelse med fokus på følgende:

For det første den akutte krise i WTO’s appelorgan, der når

et skæringspunkt om blot 4

uger. USA blokerer fortsat for udnævnelse af nye medlemmer til appelorganet. Til december

vil der kun være ét medlem tilbage, og appelorganet vil så ikke længere kunne fungere.

Dermed forsvinder en afgørende mekanisme for at kunne håndhæve reglerne. Forhandlin-

ger om mulige løsninger har indtil videre haft begrænset succes

–

primært på grund af

manglende amerikansk engagement. EU har bl.a. spillet ind med et forslag om en midlerti-

dig alternativ voldgiftsmodel, indtil appelorganet igen fungerer. Forslaget indebærer, at med-

lemmer kan indgå bilaterale aftaler om at løse handelstvister. Indtil videre har kun Canada

og Norge tilsluttet sig.

Så situationen er alvorlig. En stor risiko er, at handelskonflikter fremover vil blive søgt løst

uden om WTO-systemet. I sådanne bilaterale forhandlinger vil den svage part ikke længere

have beskyttelse i fælles regler. Og en måske endnu større risiko er, at dårlige løsninger

over tid vil brede sig til skade for verdenshandlen og fremtidige multilaterale løsninger.

Det er forventningen, at vi alle vil opfordre Kommissionen til at fortsætte arbejdet for en løs-

ning på krisen i appelorganet

–

herunder også en midlertidig løsning, så længe en perma-

nent måtte være uden for rækkevidde.

For det andet er der behov for fremdrift i den øvrige reformdagsorden. Regeringen støtter,

at EU har påtaget sig en ledende rolle og fremsat en lang række konkrete moderniserings-

forslag. Der er fortsat behov for en aktiv indsats for at engagere USA og andre toneangi-

vende medlemmer.

For det tredje er der begrænsede fremskridt i det multilaterale forhandlingsspor. Forhandlin-

gerne om fiskerisubsidier

–

som knytter sig til verdensmål 14 om livet i havet

–

vil næppe

kunne nå målet om en aftale i december og vil med stor sandsynlighed glide videre til mini-

sterkonferencen i juni.

Til gengæld er der momentum i de plurilaterale forhandlinger mellem særligt interesserede

medlemmer om e-handel, investeringslettelse og national regulering af tjenesteydelser. Må-

let er at kunne inddrage den fulde WTO-medlemskreds på et senere tidspunkt. Måske kan

den plurilaterale vej fremover sikre WTO’s effektivitet, når konsensus

ikke er mulig.

Side 254

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Det er for tidligt at sige noget om mulige resultater på WTO-ministerkonferencen i Kasakh-

stan. Måske skal vi forbi det amerikanske præsidentvalg, før der igen kan forventes momen-

tum. Kasakhstan vil i så fald blive en mellemstation, hvor det handler om at holde proces-

serne kørende og undgå tilbageslag. Ursula von der Leyen har måske netop derfor først

varslet et samlet EU-forslag til WTO-reform i slutningen af 2020.

Lad mig i den forbindelse minde om, at WTO’s udfordringer langt fra

alene er relateret til

konflikten mellem USA og Kina. Eksempelvis insisterer store lande som Indien og Sydafrika

på, at Doharundeemner som landbrug skal forhandles færdig, før nye områder som e-

handel kan forhandles. Man stiller også spørgsmålstegn ved, om der overhovedet er behov

for WTO-reform.

Så det ser svært ud

–

men som jeg indledte med at slå fast: Regeringen støtter, at EU fort-

sat påtager sig en ledende rolle for at sikre, at verdenshandlen også i fremtiden baseres på

WTO’s regler og multilaterale

løsninger.

Side 255

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

2. EU-USA handelsrelationer



Status

Rådsmøde 3730

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (2018-19)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 787 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/2-19)

Udenrigsministeren:

Kommissionen ventes at give en status over det transatlantiske han-

delspolitiske forhold, herunder den såkaldte Airbus-sag.

WTO har afgjort, at USA kan indføre told for 7,5 mia. USD på europæiske varer som kom-

pensation for ulovlig statsstøtte til Airbus. Som konsekvens heraf indførte USA den 18. ok-

tober ekstratold på en række europæiske produkter. De fire Airbus-lande Tyskland, Storbri-

tannien, Frankrig og Spanien rammes hårdest, men også danske varer er omfattet. Dansk

Industri estimerer, at dansk eksport til en værdi af 401 mio. kr. er berørt.

Vi må anerkende USA’s ret til at pålægge told i henhold til WTO-reglerne.

Og det er værd at

bemærke, at USA trods alt har valgt en forholdsvis mådeholden tilgang uden ekstraordinært

høje toldforhøjelser. Derfor bør Airbus-sagen næppe ses som en eskalering af de handels-

politiske spændinger over Atlanten.

Men vi havde fra EU’s side jo håbet, at amerikanerne ville ønske en politisk aftale

også i

lyset af EU’s sag mod Boeings subsidier. Regeringen støtter derfor Kommissionens be-

stræbelser på at nå en aftale med USA. Samtidig skal EU i fravær af en løsning være rede

til at anvende retten til kompensationstold i Boeing-sagen, som ventes afgjort om nogle må-

neder.

Dialogen om afskaffelse af told på industriprodukter er reelt gået i stå. Det skyldes især, at

USA ønsker landbrug inddraget i forhandlingerne, hvilket EU afviser. Billedet kompliceres af

den amerikanske trussel om biltold, som præsident Trump havde varslet at ville tage stilling

til i forgårs den 13. november. Indtil videre synes Europa at gå fri, men billedet kan hurtigt

ændre sig.

De mere tekniske forhandlinger om en aftale om overensstemmelsesvurderinger er dog et lys-

punkt. En aftale vil gøre det lettere for amerikanske og europæiske virksomheder at dokumen-

tere, at deres produkter opfylder de krav, der gælder i henholdsvis EU og USA. Selv om der

synes at være fremdrift i forhandlingerne, er det uklart, om og hvornår en eventuel aftale vil

kunne indgås.

Regeringens overordnede holdning vedrørende den handelspolitiske dialog med USA er, at

EU skal være dialogsøgende og konstruktiv. Men samtidig skal vi stå fast på WTO-prin-

cipperne og om nødvendigt beskytte egne interesser.

Side 256

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

3. Implementering

af EU’s handelsaftaler



Politisk drøftelse

KOM (2019) 0455

Rådsmøde 3730

–

bilag 1 (samlenotat side 7)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil Kommissionen præsentere sin årlige rapport om im-

plementeringen af EU’s bilaterale handelsaftaler. I rapporten

gives en status for 35 større han-

delsaftaler, som EU har indgået med i alt 62 tredjelande.

Regeringen støtter Kommissionens indsats for at sikre, at parterne gennemfører og efterle-

ver aftalerne. En effektiv implementering af aftalerne er ikke mindst væsentlig i forhold til at

fremme fair og bæredygtig handelspolitik. Det er især relevant i EU's nyere handelsaftaler

med Sydkorea, Japan og Canada, der indeholder vigtige bestemmelser om arbejdstagerret-

tigheder, miljøbeskyttelse og klima. Det er derfor positivt, at Kommissionen prioriterer en

effektiv håndhævelse af bæredygtighedskapitlerne i EU’s handelsaftaler.

Endelig er der planlagt en frokostdrøftelse af handelsforholdet til Kina. EU bestræber sig

også her på at føre en balanceret linje jf. Kommissionens meddelelse fra marts, hvor Kina

karakteriseres som både en strategisk partner, en økonomisk konkurrent og en systemisk

rival.

Handelspolitisk opstår problemerne, når unfair kinesisk handelspraksis skaber ulige konkur-

rence gennem statssubsidier eller pålægger europæiske virksomheder tvungen teknologi-

overførsel. Her er EU

–

og regeringen

–

helt på linje med USA, selv om vi ikke deler USA's

tilgang med at håndtere den kinesiske udfordring med WTO-stridige toldforhøjelser.

Søren Søndergaard

påpegede, at præsident Macron i august havde sagt, at handelsaftalen

med Mercosur ikke ville blive til noget på grund af situationen i Brasilien; det blev senere gen-

taget af den franske miljøminister. Det forekom ham mærkværdigt, at den meget kriseramte

aftale ikke skulle op i forbindelse med rådsmødet. Kunne ministeren sige et par ord om, at re-

geringen bakkede op om den franske linje? Udvalget havde en forestående rejse til Brasilien,

så det kunne være rart at kende den danske holdning.

Udenrigsministeren

påpegede, at Mercosur-aftalen ikke var på dagsordenen, men at den var

et vigtigt emne. En handelsaftale med Mercosur vil samlet set være en fordel for Danmark i

form af øget markedsadgang, nedbrydning af handelsbarrierer og selvfølgelig et øget fokus på

bæredygtig udvikling. Det var positivt, at aftalen indeholdt en forpligtelse om gennemførelse af

Parisaftalen

–

og lagde vægt på, at civilsamfundet spiller en vigtig rolle i overvågningen af par-

ternes implementering af deres forpligtelser. Det ville regeringen bruge som løftestang til en

bæredygtig udvikling. Aftaleteksten var til juridisk gennemsyn og oversættelse til EU’s officielle

sprog, og det var forventningen, at den ville komme til behandling i Ministerrådet i efteråret

2020 under det tyske

formandskab. Inden da ville alle EU’s medlemslande få mulighed for at

gennemgå aftalen, og den skulle derefter godkendes i Europa-Parlamentet. Det var altså lidt

Side 257

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

præmaturt at spekulere i mulige scenarier. Mercosur-aftalen var kontroversiel i visse EU-lande,

hvilket understregede behovet for åbenhed og dialog

–

måske især om aftalens bestemmelser

om klima og bæredygtighed. Det var ikke nogen hemmelighed, at de lande, der i højst grad

havde påpeget den øgede afskovning og talt for en blokering af aftale, indtil der er styr på

skovafbrænding, også var de lande, der var mest skeptiske på det kommercielle område. Der

var altså flere hensyn at tage, og der var derfor brug for løbende drøftelser.

Søren Søndergaard

ville gerne modtage en skriftlig opdatering på regeringens holdning til

Mercosur-aftalen.

Udenrigsministeren

sagde, at man kunne se Mercosur-aftalen som en mulighed for at frem-

me miljø og bæredygtig udvikling eller ser man det modsatte. Regeringen så den som en mu-

lighed for at fremme

EU’s

værdier, idet EU kan spille en kæmpe rolle i at integrere vigtige hen-

syn i handelspolitikken. Den indeholdt stærke bæredygtighedsbestemmelser og forpligtelser

om leve op til Parisaftalen. Det var positivt med nye håndtag

–

også til at føre dialog med Bra-

silien om skovrydning. Det var også vigtigt at engagere civilsamfundet, der kan være medvir-

kende til, at forpligtelserne overholdes.

Ministeren havde redegjort for regeringens holdning i et skriftligt svar til Udenrigsudvalget den

16. september (til Eva Flyvholm, Enhedslisten). Han foreslog at diskussionen om aftalen blev

taget op på et senere tidspunkt i udvalget.

Formanden

ville tjekke se nærmere på det skriftlige svar og holde ministeren oppe på at tale

mere med udvalget om aftalen efter udvalgets rejse til Brasilien.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 258

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

5. Siden sidst

a) Aftale mellem EU og Kina om beskyttelse af geografiske oprindelsesbetegnelser

Udenrigsministeren:

Her vil jeg for en god ordens skyld nævne, at EU i sidste uge indgik

en mindre handelsrelateret aftale med Kina om gensidig beskyttelse af geografiske oprin-

delsesbetegnelser, herunder navnet på den danske ost ”Danablu”.

Selv om aftalen er uden væsentlig økonomisk betydning, er den et eksempel på, at EU sta-

dig kan opnå konkrete resultater i handelspolitikken og i dialogen med Kina. Det kan og skal

vi glæde os over

–

trods alt.

Carsten Kudsk

ville gerne vide, om ministeren havde tænkt på at bringe etiske regler op over

for kineserne. Kina er milevidt foran inden for kunstig intelligens, elbiler, droneteknologi etc.,

og den teknologi var interessant for diktaturstater, men var vel ikke interesseret i, at den endte

med at blive kontrolleret af dem.

Udenrigsministeren

mente, at teknologiudviklingen og de forskellige tilgange til den digitale

tidsalder var et vigtigt spørgsmål. EU og Danmark havde en tilgang om at beskytte borgernes

rettigheder og persondata, hvor lande såsom Kina og USA havde andre tilgange. Et samar-

bejde med Kina rummer store handelsmuligheder, men også konkurrencemæssige udfordrin-

ger. Man oplevede, at virksomheder var tvunget ud i teknologioverførsler i samarbejdet med

Kina. Ministeren var tilfreds med Kommissionens meddelelse om, at man så Kina som en kon-

kurrent

–

en systemisk rival

–

og samtidig forsøgte at samarbejde, hvor man kan. Regler for

konkurrence og markedsadgang skal også gælde for Kina. Regeringens handelspolitik be-

skrev, hvordan man håndterer ikke bare Kina, men lande med andre tilgange til konkurrence,

beskyttelse af personlige oplysninger og grundlæggende værdier end i Europa.

Side 259

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3728 (landbrug og fiskeri) den 18. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Formanden

oplyste, at der oprindeligt havde været et ønske om at forelægge tre forhand-

lingsoplæg for udvalget, men at det var blevet besluttet at skyde dem til et senere tidspunkt.

Dagens forelæggelse var altså til orientering.

Fødevareministeren

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet den 18. november 2019. Der

var fire punkter på dagsordenen for rådsmødet, nemlig landbrugsreformens tre forslag og

overgangsforslaget mellem de to reformperioder. Der var to punkter til tidlig forelæggelse. Alle

punkter var som nævnt til orientering.

1. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2018) 0392

–

bilag 7 (kopi af MOF alm. del - svar på spm.

146-148 om EU's landbrugspolitik)

KOM (2018) 0392

–

bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende Land)

KOM (2018) 0392

–

bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af

Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og Frie Bønder -

Levende Land)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 80, senest behandlet i

EUU 11/10-19)

Fødevareministeren:

Punkt 1-3 er

reformen af EU’s landbrugspolitik.

På rådsmødet her man-

dag-tirsdag ønsker formandskabet at sætte fokus på de grønne elementer af landbrugsrefor-

men. Efter opfordring fra bl.a. Danmark skal vi drøfte spørgsmålet om øremærkning til miljø og

klima for både den direkte støtte (søjle 1) og landdistriktsstøtten (søjle 2).

Side 260

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Kommissionens forslag indeholder alene forslag om at fortsætte kravet om øremærkning af 30

pct. af landdistriktsstøtten (søjle 2) til grønne formål. Regeringen ønsker derimod, at alle med-

lemslande skal forpligtes til at øremærke så stor en del af landbrugsbudgettet på tværs af søjle

1 og 2 til grønne formål.

I Danmark kommer vi fremover til at bruge mange midler på miljø, natur og klima. Derfor hand-

ler det for os om at skabe så lige konkurrencevilkår som muligt ved at trække alle medlems-

lande med i den grønne omstilling. Derudover giver det god mening at få en øremærkning,

som går på tværs af søjlerne, da der er store forskelle på medlemsstaternes relative fordeling

af midlerne i søjle 1 og søjle 2.

Det handler selvfølgelig ikke kun om kvantitet, men også kvalitet. Det er vigtigt, at vi får de

rigtige instrumenter. Og det er vigtigt, at kun reelle grønne tiltag kan tælle med i øremærknin-

gen.

Endelig vil jeg gerne understrege, at vi skal undgå en renationalisering af støtten. Her ser jeg

netop forpligtende øremærkning for alle medlemslande som et godt redskab. Derudover er det

også vigtigt, at vi arbejder for at udfase den forvridende produktionskoblede støtte og som mi-

nimum sikre faldende og ens lofter for denne type støtte i alle medlemslande.

Landbrugsreformen har nu været drøftet på 12 rådsmøder, og landbrugsreformen er også på

dagsordenen for rådsmødet i december. Afhængig af udviklingen i budgetforhandlingerne kan

det godt tænkes, at jeg vender tilbage med et forhandlingsoplæg lige før da.

Jan E. Jørgensen

roste ministeren for at vente med at forelægge forhandlingsoplæg, for sa-

gen krævede yderligere konkretiseringer.

Erling Bonnesen

bakkede op om den grundige forberedelse, så man kunne få det bedst mu-

lige resultat til Danmark. Der var to halvlege: 1) En, hvor man fandt frem til de fælles regler på

EU-niveau og 2) udmøntningen i Danmark. Kunne ministeren bekræfte, at regeringen ikke gik

ind for Kommissionens oplæg om et loft over støtten, som også Venstre var imod? Om fleksi-

biliteten mellem søjle 1 og 2 sagde han, at der p.t. var en overførsel mellem dem på 7 pct. In-

den jul skulle der

–

som han forstod det

–

træffes en beslutning for overgangsåret 2020. Lå det

ikke lige til for at bibeholde de 7 pct. i overgangsåret? Ministeren talte om mest mulig grøn-

ning, så hvad forestillede han sig om fleksibiliteten og udmøntningen i Danmark? Hvilket pro-

centtal havde han i hovedet? Venstre bakkede fuldt op om at sikre, at man kan blive ved med

at bruge tilskud til vådområder, for det er et af de vigtige værktøjer til at sikre et godt vandmiljø

og et godt miljø. Det var helt afgørende.

Søren Egge Rasmussen

var tilfreds med, at der ikke var mandatafgivning på dagens møde,

for han savnede mere udførlige holdninger fra regeringen. Hvor højt mente ministeren, at man

skulle forhandle landbrugsstøtten med miljøsigte op? Var ministeren med på at gå op på 50

pct.? Kommissionen sagde 40 pct. og noget fra begge søjler. Andre talte om et minimum, som

Side 261

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

var højere end nu. Han så gerne et skarpt mandat for de kommende opgaver på landbrugsom-

rådet. Det var uklart, når regeringen nøjedes med at skrive, at den arbejdede for miljø- og kli-

maområdet og naturen. Danmark levede p.t. ikke op til vandrammedirektiv, nitratdirektivet og

habitatdirektivet, så det var spændende, om en stor del af landbrugsstøtten kunne modelleres

for at fremme tiltag, der ville gøre det muligt at leve op til de direktiver. Det burde fremgå mere

specifikt, i hvilket omfang regeringen ville bruge landbrugsstøtte til efterleve de direktiver, som

også gælder for Danmark, og som den tidligere regering ikke tog alvorligt nok.

EU havde også målsætninger om at reducere det samlede CO

-udslip. Hvis man ændrede på

landbrugsarealerne og fik mere skov og natur, var der et kæmpe potentiale fra landbruget i

den retning. Det gjaldt om at få dyrkningssystemer, der lagrer mere kulstof i landbrugsjorden

–

en landbrugsstøtte, der præmierer de rette dyrkningsformer, og hvor man får et højere tilskud,

hvis man har græs i stedet for at dyrke majs osv. Det var spændende, om forhandlingerne

endte med et rimelig højt EU-minimum for, hvad der kan øremærkes til miljø, og hvad der blev

den nationale ramme for at øge de målsætninger yderligere. I Danmark havde man en særlig

forpligtelse på grund af det udbredte vandmiljø og store landbrugsareal. Udfordringen ved di-

rektiver på vandområdet var, at man skulle nedbringe kvælstofudledningen fra ca. 60.000 ton

til ca. 42.000 ton i 2027 eller måske endnu mindre. Det var interessant at se, i hvilket omfang

man kunne målrette landbrugsstøtten til at hjælpe landbruget til at komme derned.

Jens Rohde

istemte rosen til ministeren for ikke at bede om mandat. Det ville have været ulo-

gisk, idet der endnu ikke var givet mandat til den 7-årige

budgetramme (MFF’en). Især land-

brugsområdet bør gå hånd i hånd med den økonomiske ramme, så man ikke står i en situati-

on, hvor finansministrene kan underkende den almindelige lovgivningsprocedure, som det var

sket med den seneste MFF.

Hans opklarende spørgsmål om fleksibilitetsmekanismen var, om de yderligere 15 pct. til klima

og miljø var 15 pct. af de i forvejen 15 pct., eller om det var ekstra penge. Under Kommissio-

nens nationale målsætninger stod der i øvrigt, at man nationalt skulle kunne fravige dem ud fra

en ”SWOT og ex ante-evaluering” –

altså en forudgående analyse af betydningen af de for-

skellige tiltag. Hvad ville regeringen gøre for at forhindre det stærkt bekymrende forslag? Og

støttede regeringen Europa-Parlamentets eller Kommissionens forslag for søjle 1? Europa-

Parlamentet havde ambitiøse målsætninger for øremærkning til bl.a. økoordningen, hvorimod

Kommissionen ikke foreslog en konkret øremærkning af søjle 1-midlerne. Efter Jens Rohdes

mening måtte den bedste og mest gennemskuelige måde at skabe en miljørigtig og bæredyg-

tig omstilling af landbruget være at fokusere på søjle 1-midlerne. I den forbindelse ville han

også gerne kende regeringens holdning til nedbringelse af antibiotika? Var der overvejelser

om, at en del af øremærkningen også kunne bruges til at minimere brugen af antibiotika? Og

hvad mente regeringen med, at den ”arbejder for en reel fleksibilitet for at skabe synergi og

målrette

støtten til landbrugets lokale forhold”. Det kunne hurtigt blive til noget, der minder om

renationalisering. Hans sidste spørgsmål gik på regeringens holdning til skolemælksordningen.

Side 262

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Jan E. Jørgensen

sagde om skolemælksordningen, at det vel måtte gå op på den måde, at

når briterne forlader EU, kommer der færre penge til ordningen, men til gengæld skal de briti-

ske elever ikke længere have mælk. Hvorfor var det nødvendigt med et dansk bidrag?

Fødevareministeren

ønskede at understrege, at man endnu ikke var der, hvor lovgivningen

skulle udmøntes nationalt

–

man stod foran at skulle tage mandat til rammerne for den fremti-

dige landbrugsstøtte i EU-regi. Drøftelser om det nationale implementering ville man tage, når

den tid kom.

Over for Erling Bonnesen bekræftede ministeren, at regeringen stadig var af den holdning, at

støttelofter skal være frivillige inden for rammerne af EU’s fælles landbrugspolitik. Lofterne

passer ikke ind i den danske model, fordi danske bedrifter har en gennemsnitsstørrelse pr.

bedrift på 68 hektarer, hvor gennemsnittet i f.eks. Rumænien er 4 og EU-gennemsnittet 16

hektarer. I Danmark ville et loft kunne medføre en omfordeling af støtte fra fuldtidslandmænd

til hobbylandbrug. På den måde kom man til at favorisere en bestemt type landmænd og de

helt små bedrifter. Det ville også gå imod den nødvendige strukturudvikling imod et bæredygtig

landbrug på sigt i Europa.

Om Kommissionens forslag om overgangsordningen sagde ministeren, at man ikke havde ta-

get stilling til, hvor meget man skulle kunne overføre i overgangsperioden, og at det sådan set

heller ikke havde noget at gøre med forhandlingerne i Bruxelles om de overordnede rammer.

Det var en national beslutning. Det afgørende for beslutningen om fleksibiliteten for over-

gangsperioden var, at man ikke benyttede sig mere af den, end at man var i stand til at gen-

nemføre de planlagte projekter uden at skulle betale penge tilbage til EU.

Om vådområder sagde ministeren, at Kommissionens forslag reelt betød, at der ikke kunne

gives tilsagn til vådområder i 2021. Eksisterende vådområder ville fortsat kunne få støtte i

henhold til tidligere tilsagn, men det var klart ikke tilfredsstillende, at der ikke kunne gives nye

tilsagn.

På Søren Egge Rasmussens spørgsmål om, hvor højt et tal regeringen gik efter, lød ministe-

rens svar, at regeringen som sagt ville arbejde for en øremærkning til grønne formål på tværs

af søjlerne. Kommissionen lagde op til 30 pct. af landdistriktsstøtten (søjle 2) til det grønne

område; de 40 pct., Søren Egge Rasmussen nævnte, handlede om klimamainstreaming og

var ikke et krav i Kommissionens forslag. At regeringen ønskede, at økoordninger (eco sche-

mes) i søjle 1 skulle blive så stærke som muligt hang sammen med ønsket om direktivimple-

mentering.

Til Jens Rohde sagde ministeren, at Europa-Parlamentet havde foreslået 20 pct. til økoordnin-

ger. Det var ikke et tal, Danmark var bange for. Det var nødvendigt at sikre de midler til at

kompensere for de miljøkrav, som landmændene skulle leve op til. SWOT-analyserne skulle i

øvrigt fortsat udarbejdes som en del af CAP-planen. I den nye ordning skulle landene lave en

samlet strategisk plan for at anvende søjle 1 og søjle 2-midler. De strategiplaner, de lavede på

Side 263

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

baggrund af analyserne, skulle godkendes af Kommissionen. Landene kunne altså ikke køre

på frihjul. Det var i øvrigt en af regeringens

–

og også tidligere regeringers

–

prioriteter at gøre

antibiotikaforbruget så lille som muligt. Man kunne lave en særlig indsats på området inden for

søjle 2-midlerne.

Søren Egge Rasmussen

mente, at man ville stå stærkere, hvis regeringen i sit forhandlings-

oplæg præciserede, hvilke direktiver man ville leve op til

–

og hvordan man ville bruge land-

brugsstøtten til at komme i mål med det. Han var af den holdning, at man burde lave et kon-

tanthjælpsloft på landbruget, så bedrifter på mere end f.eks. 400 hektarer, der har en maskin-

park og visse stordriftsfordele, ikke behøver den samme støtte pr. hektar for at få det til at løbe

rundt. Det var fint at tage det nationalt, idet landbrug i EU er meget forskellige.

Han var tilfreds med, at økologi og dyrevelfærd også blev nævnt, men mente, at regeringen

forholdt sig for ukritisk til landbrugsstøtten. Hvorfor skulle man i lyset af klimadagsordenen ha-

ve en EU-landbrugsstøtte, der fortsat støtter produktionen af oksekød og mælkepulver? Den

skulle udfases. Muligheden for ekstra støtte til proteinafgrøder i Europa var nævnt. Der burde

man hæve ambitionerne for at undgå den store mængde importeret soja til de europæiske

husdyr og i stedet have et landbrug, der er selvforsynende med foder.

Han ønskede regeringen held og lykke med at forhandle til fordel for bruttoarealmodellen, for

det var en måde at gøre tingene mindre bureaukratisk på og give mulighed for, at landmænd

selv kan bedømme, om et hjørne af marken ikke skal pløjes helt op uden at få bøvl med en

EU-kontrollør. De danske landbrugsarealer var nøje overvåget af folk i Indien, så man burde

bare kunne sige, at inden for en vis firkant ville der være landbrugsstøtte under nogle nye vil-

kår. Ministeren havde nævnt, at den nye landbrugsstøtte først kom til at gælde fra 2022, så der

var vel mulighed for at justere for 2021. Enhedslisten så frem til at blive inddraget i de drøftel-

ser.

Erling Bonnesen

mente, at debatten viste, at regeringen og Folketinget stod med et afgøren-

de valg: Om man stadig ville satse på en stærk fødevareorienteret sektor i Danmark. En be-

kymring ved eksporten kunne være, om der var varer nok på hylderne i Danmark

–

nok mælk,

bacon og andre produkter, som Danmark er i verdensklasse til at producere. Danmark er

blandt de lande, hvis produktion sætter de laveste miljø- og klimaaftryk, og restindholdet af

antibiotika er også blandt det laveste. Der var oplagt at styrke den eksportorienterede del af

landbruget og fødevaresektoren, men han kunne også konstatere, at et par partier gik i den

anden retning og sagde, at man skulle satse på hjemmemarkedet. Det havde man f.eks. også

gjort i Sverige. Han havde hidtil forstået det sådan, at også den nuværende socialdemokrati-

ske regering var interesseret i den eksportorienterede del af fødevaresektoren. Ville det fortsat

gøre sig gældende

–

vel vidende, at der også i de næste 10-30 år skulle ske en fortsat udvik-

ling?

Ministeren havde selvfølgelig ret i, at man i EU skulle forhandle den første halvleg, men før

man kunne forhandle den grundigt på plads, måtte man vide, hvordan reglerne ville blive ud-

Side 264

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

møntet til syvende og sidst. Det var afgørende ikke at indgå overordnede aftaler, der spændte

ben for det, man gerne ville i Danmark. Ville ministeren indstille de 7 pct. til at gælde for over-

gangsåret? Hvor på skalaen var ministeren, hvad angik fleksibilitetsmekanismen? Han takke-

de for svaret om vådområder; den kamp skulle kæmpes.

Jens Rohde

bad ministeren uddybe, hvad det betød, at man øremærkede på tværs af søjler-

ne. Og kunne ministeren oplyse om, hvorvidt der p.t. var afløbsproblemer for midler i søjle 2.

Han gentog sit spørgsmål om skolemælk.

I en bemærkning til diskussionen om landbrugsstøtten sagde Jens Rohde, at man ikke afskaf-

fer

landbrugsstøtten i Europa ved at afskaffe EU’s landbrugsstøtte.

For at sikre fair konkurren-

ce og en indsats for miljøet skulle man en fælles landbrugsstøtte, som kunne reguleres. Hvad

forestillede regeringen sig?

Jens Rohde var ikke tilfreds med svaret om antibiotika. Det gik nemlig ikke godt med at få

nedsat brugen af antibiotika i EU over én kam, og det udgjorde en kæmpe sundhedsrisiko. Så

mente regeringen, at man kunne sætte det ind som et af kravene i søjle 1?

Han fandt det i øvrigt bekymrende, hvis landene kunne fremlægge forhåndsanalyser, der læg-

ger op til, at de kan slippe for nogle af de ni krav fra Kommissionen til de nationale målsætnin-

ger. Det ville være dårligt for miljøet og konkurrencen. Ville regeringen tale for at begrænse

muligheden for at fravige krav mest muligt?

Formanden

spurgte, om ministeren ikke var bekymret over den forskel i produktionsvilkår,

som den øgede mulighed for at vælge frit

–

inden for capping var der f.eks. valg mellem søjle 1

og 2

–

ville give. Der var reelt tale om renationalisering og dermed en fravigelse af de fælles

krav til produktionen? Ministeren var optaget af, om der ville gå penge tabt i overgangsperio-

den, men indgik det i analysen af konsekvenser for producenterne ved at flytte en større andel

fra søjle 1 til søjle 2 i ministerens overvejelser?

Carsten Kudsk

bad om ministerens holdning til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, der

anså det for bekymrende, at landbrugsbudgettet blev reduceret med 17 pct. Og kunne man se

for sig landbrug i Øst- og Centraleuropa komme på omgangshøjde og dermed ikke have brug

for så mange midler?

Fødevareministeren

svarede Jens Rohde og Jan E. Jørgensen, at skolemælk var en ordning,

man fra dansk side havde støttet. Skolefrugt var en dansk opfindelse

–

faktisk formandens i

hendes tid som landbrugs- og fødevareminister.

Til Søren Egge sagde ministeren, at det var oplagt at understøtte det grønne område, bære-

dygtig anvendelse af pesticider, foranstaltninger til at begrænse ammoniakudledning, klimaini-

tiativer, natur 2000-områder, efterlevelse af vandrammedirektivet etc. med søjle 1-midler. Det

var den slags tiltag, regeringen gerne så blandt mulighederne for at anvende også midler un-

Side 265

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

der søjle 1 i de såkaldte økoordninger. Regeringen var imod den koblede støtte. Der var ikke

støtte til mælkepulver, og eksportstøtten var også slut. Koblet støtte til kvæg var fortsat mulig,

men det ønskede man udfaset eller som minimum reduceret.

Ministeren var også glad for bruttoarealmodellen, og regeringen kom til at gøre en ekstraordi-

nær diplomatisk indsats for at fremme den dagsorden. Det ville være lykkeligt for den grønne

omstilling at få den på plads.

Til Erling Bonnesen sagde han, at regeringen og dermed Socialdemokratiet understøttede, at

det er ekstremt vigtigt at udvikle landbruget og sikre Danmark som et landbrugsland, der pro-

ducerer fødevarer til egen befolkning, men også eksporterer

–

og som samtidig har et stort

grønt aftryk og bæredygtighed som spidskompetence. Det bidrager til det danske velfærds-

samfund. Man sagde også, at fremtidens eksport af dansk landbrug hang sammen med, om

man var omstillingsparat i forhold til den grønne omstilling til bæredygtighed og den type pro-

dukter, der efterspørges af fremtidens forbrugere. Det kunne ingen være uenige i, så spørgs-

målet var, hvordan man bedst kunne sørge for, at dansk landbrug levede op til en bæredygtig

grøn fremtid også som eksporterhverv. Det skulle man samarbejde om

–

bl.a. i det klimapart-

nerskab, regeringen havde sat i værk med erhvervet.

Så var der diskussionen om

nationalt at implementere EU’s nye landbrugsstøttereform, som

man først kendte virkeligheden af midt i 2020. Man var nødt til at kende rammerne, før man

begyndte på det nationale. Det handlede altså om at få et godt og bredt mandat til at forhandle

de rammer og til at forpligte landene på tværs. Om nogle af de tilkendegivelser, der var kom-

met

–

f.eks. om den koblede støtte

–

havde man fra dansk side sagt, at det ikke hørte hjemme

i dansk forvaltning af EU’s

støtteregler. Hvad angik fleksibiliteten

i overgangsåret, lyttede han

gerne til gode råd om dens fastsættelse, men der skulle ikke herske tvivl om, at den gerne

skulle have en størrelse, der gør, at man ikke skulle betale noget tilbage til EU. Og man øn-

skede også en god effekt, der kunne smitte af på klimaet og den grønne omstilling, af den

fleksibilitet.

Til Jens Rohde sagde han om øremærkningen til grøn omstilling, at man skulle regne den på

tværs af søjler, så forpligtelsen blev så stor som muligt. Der skulle fastsættes en procentsats,

til grøn omstilling, ud af medlemslandenes samlede landbrugsbudget, dvs. både søjle 1 og 2.

At nedsætte brugen af antibiotika var en klar dansk prioritet. Selv om man var langt fremme i

Danmark, ville man gerne have forbruget længere ned, og endnu en reduktion i det danske

landbrug var derfor blevet vedtaget. Det var altså

en prioritet for CAP’en,

men først skulle man

have en god EU-regulering på området, som også skulle bruges som konditionalitetskrav.

Om SWOT-analyserne sagde ministeren, at Kommissionen havde lagt op til nationale rådgiv-

ningstjenester, som man kendte det fra Danmark med det velfungerende rådgivningssystem

på landbrugsområdet. Men Kommissionen havde selvfølgelig også kendskab til landenes ud-

fordringer, så han kunne ikke se for sig, at skønmalerier ville blive godtaget af Kommissionen.

Side 266

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Han ville selvfølgelig selv arbejde for, at landene blev fastholdt på de ni krav for dermed at

medvirke til at forpligte landene som meget som muligt samlet set på den grønne omstilling.

Danmark havde en interesse i at binde landene i et fællesskab på det grønne område, og det

var afgørende ikke at få konkurrencevridende elementer ind i landbrugsstøtteordningen. Og

derfor arbejdede man som sagt imod den koblede støtte.

Til formanden sagde ministeren, at man fra dansk side ville undgå at betale penge tilbage for

overgangsperioden, men at man selvfølgelig generelt var opmærksom på landbrugets økono-

mi. Der forelå dog ikke særlige analyser om konsekvenserne for producenterne.

Jan E. Jørgensen

gentog sit spørgsmål om skolemælk. I den kommenterede dagsorden stod

der:

”EU’s samlede budgetramme til uddeling i uddannelsesinstitutioner af skolefrugt og sko-

lemælk er reduceret med knap 12 pct. fra 250 mio. euro efter den gældende forordning til

220,8 mio. euro svarende til Storbritanniens andel af budgettet. Regeringen oplyste på den

baggrund, at den forventer, at forslaget betyder, at den budgetmæssige tildeling vil falde fra

4,7 mio. euro til 4,3 mio. euro”. Landbrug & Fødevarer pegede på, at de var utilfredse med, at

støtten til Danmark faldt. Kunne man acceptere den præmis? En britisk udmeldelse betød et

fald af indtægter

–

ja, men vel også et fald i udgifter?

Erling Bonnesen

ville være sikker på, at der ikke var lagt op til mandatafgivning på dagens

møde. Dagens dialog havde vist, at der var behov for at fortsætte arbejdet med konsekvens-

analyser-og -modeller. Han så frem til det fortsatte arbejde.

Jens Rohde

påpegede, at Kommissionen havde lagt op til, at medlemslandene skulle finan-

siere 50 pct. af skoleordningen. Havde regeringen taget højde for det i finansloven?

Fødevareministeren

ville besvare Jan E. Jørgensen og Jens Rohdes spørgsmål om skole-

mælk i et skriftligt svar.

Han understregede over for Carsten Kudsk, at regeringen var imod de omfordelinger, der var

lagt op til. Der var stor forskel på de østeuropæiske landbrug, men ingen var på samme niveau

som de danske. Regeringen ønskede uden tvivl ikke at reducere støtten til Danmark for at

bruge den i andre lande. Danmark ønskede at afskaffe landbrugsstøtten, men så længe den

var der, skulle man sørge for, at den ikke var konkurrenceforvridende og bruge den til at sikre

grøn omstilling. Ministeren mente, at der var grobund for et solidt mandat, hvor 99 pct. af ind-

holdet i øvrigt var identisk med det, den tidligere regering havde spillet ud med. Der var kom-

met yderligere vægt på grønning til siden, men det var man også enige om. Så man skulle nok

få landet et mandat til gavn for Danmark og for dansk landbrug.

Jan E. Jørgensen

takkede for tilsagnet om et skriftligt svar. Hans spørgsmål var bredere end

som så, fordi hvis Danmark gik med på, at alle områder blev reduceret med 12 pct. ved den

britiske udmelding, var det problematisk. Han havde i øvrigt en lille bøn. EU-stof er komplice-

ret, så det ville være en god idé at bruge mere forståelige ord eller forklaringer og undgå ud-

Side 267

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

tryk som

”nationale konvolutter”. Han var nok ikke den eneste, der ikke vidste, hvad

der var

tale om.

Formanden

sagde at man ville forfølge den sproglige debat på et senere tidspunkt og måtte i

øvrigt runde landbrugsdebatten af, da udvalget havde en lang dagsorden foran sig.

Fødevareministeren

tilføjede, at han var helt enig i den sprogmæssige forvirring. Til spørgs-

målet om skolemælk sagde han, at Storbritannien havde haft en andel af ordningen, men at

den ikke var blevet brugt og dermed var givet til andre. Det komplicerede regnestykket. Han

ville som sagt vende tilbage med et skriftligt svar.

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 80, senest behandlet i

EUU 11/10-19)

Se punkt 1.

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for

aromatiserede vinprodukter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 40)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 80, senest behandlet i

EUU 11/10-19)

Se punkt 1.

Side 268

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

4. Kommissionens forslag vedrørende landbrugsstøtte

a) Kommissionens forslag til forordning om visse overgangsbestemmelser til støtte

fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og

Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år 2021 og om ændring af

forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt

angår ressourcer og deres fordeling for 2021 og om ændring af forordninger (EU)

nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 / 2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår deres

ressourcer og anvendelse i 2021

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0581

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

Fødevareministeren:

Punkt 4 er Kommissionens nye overgangsforslag for landbrugspolitik-

ken mellem de to reformperioder, altså 2020-2021. På rådsmødet vil Kommissionen præsente-

re forslaget. Kort sagt erkender Kommissionen her, at reformen ikke kommer til at træde i kraft

den 1. januar 2021. 2021 vil derfor blive et overgangsår, hvor de gamle regler videreføres. Det

vil sige, at forslaget viderefører gamle regler med nye penge. Det samme var tilfældet sidst i

2014.

Det er fornuftigt, at Kommissionen skaber klarhed med forslaget og dermed lægger op til en

glidende overgang. Det er dog ikke helt så simpelt alligevel. Kommissionen lægger eksempel-

vis op til, at visse tilsagn på miljøområdet, der kan gives i overgangsåret 2021, højst må være

3-årige. Det underminerer muligheden for at give tilsagn til f.eks. vådområder i 2021, som vi jo

gerne vil, da disse tilsagn gives for en 20-årig periode.

Det er ikke acceptabelt, at Kommissionen på den måde laver benspænd for vores miljøind-

sats, fordi man ønsker hurtigt afløb for midlerne.

Vi er stadig ved at analysere forslagets tekniske detaljer. Vi vil derfor selvfølgelig oversende et

opdateret grundnotat med eventuelle præciseringer eller uddybninger senere.

Se punkt 1.

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår finansiel disciplin fra

regnskabsåret 2021 og forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår fleksibilitet

mellem søjler for kalenderåret 2020

–

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0580

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 48)

Se punkt 4 a) og punkt 1.

Side 269

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

5. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på

den Europæiske Unions vegne ved det 39. møde i det stående udvalg under

konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige

levesteder med henblik på ændringer af konventionens bilag II og III



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagel-

KOM (2019) 0494

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 54)

EUU alm. del (181)

–

bilag 228 (udvalgsmødereferat side 301 FO,

forhandlingsoplæg forelagt vedr. 38. møde 16/11-18)

Fødevareministeren:

Punkt 5 handler om EU’s

holdning til en ændring af Bernkonventionen i

forhold til beskyttelsen af bramgæs. Norge har således foreslået en ændring af Bernkonventi-

onens bilag, som nedklassificerer bramgåsens beskyttelse i lyset af den voksende bestand.

Ændringen af konventionen slår ikke igennem i EU eller Danmarks beskyttelse af bramgæs,

da det kræver en ændring af fuglebeskyttelsesdirektivet. Det sender dog et signal om, at ni-

veauet for beskyttelse bør følge den videnskabelige bestandsvurdering. Regeringen kan derfor

støtte forslaget.

Side 270

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

6. Forslag vedr. Minamatakonventionen

a) Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages

på Den Europæiske Unions vegne ved det tredje møde i partskonferencen under

Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse

om fastsættelse af tærskler for kviksølvaffald i overensstemmelse med artikel 11,

stk. 2, i nævnte konvention

–

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

KOM (2019) 0413

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

b) Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages

på Den Europæiske Unions vegne ved det tredje møde i partskonferencen under

Minamatakonventionen om kviksølv i forbindelse med vedtagelse af en afgørelse

om udfasning af tandfyldningsamalgam og ændring af bilag A til nævnte

konvention

–

Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

KOM (2019) 0414

Rådsmøde 3728

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

Fødevareministeren:

Punkt 6 handler om EU’s holdning til to forslag, der skal behandles på

partsmødet for Minamatakonventionen om kviksølv. Minamanta ligger i Japan, hvis man skule

være interesseret i at vide det. Det drejer sig dels om en tærskelværdi for, hvornår affald med

kviksølv skal behandles miljømæssigt forsvarligt, og et forslag om udfasning af kviksølv til

tandfyldninger.

I EU skal al affald behandles miljømæssigt forsvarligt, og udfasningen af kviksølv til tandfyld-

ninger er på linje med dansk regulering. Kort sagt har forslagene således ikke betydning for

beskyttelsesniveauet i EU eller Danmark, men en positiv effekt globalt set. Regeringen støtter

derfor forslagene.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 271

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

8. Siden sidst

Fødevareministeren:

For det første vil jeg gerne orientere om en sag ved EU-Domstolen om

gebyrberegninger. Danmark har afgivet indlæg, og der er nu kommet et forslag til afgørelse fra

Generaladvokaten.

Det drejer sig om en nederlandsk sag, hvor slagterier er blevet opkrævet gebyrer for den of-

fentlige kontrol. Den danske regering er gået ind i sagen, fordi den er af stor betydning for tre

retssager, der i øjeblikket verserer ved Østre Landsret om Fødevarestyrelsens gebyrer for

kontrol. De centrale spørgsmål er, for hvilket personale og for hvilke aktiviteter, der må opkræ-

ves gebyrer ifølge kontrolforordningen. Generaladvokaten er kommet med sit forslag og er af

den opfattelse, at omkostninger relateret til myndighedens administrative og assisterende per-

sonale godt kan pålægges slagterierne gennem gebyrer. Dermed et forslaget fra Generalad-

vokaten i god tråd med den danske praksis for gebyrberegning.

Når det er sagt, er der en vis usikkerhed forbundet med rækkevidden af Generaladvokatens

forslag. Som I måske ved, er Generaladvokatens forslag ikke bindende og EU-Domstolen er

ikke forpligtet til at følge den, når den afsiger dom. Når dommen er afsagt, skal den vurderes i

forhold til at fastlægge dens rækkevidde for de danske forhold. Det vil være op til Østre Lands-

ret at anvende dommen i domsafsigelsen i de tre danske retssager. Hvis I vil vide mere om

sagen, vil jeg henvise til det notat, som er oversendt den 9. november 2018.

a) Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande (forventet

kommende punkt til forhandlingsoplæg)

KOM (2019) 0483

Fødevareministeren:

Jeg også give udvalget en foreløbig status over forhandlingerne om

fiskerimuligheder for 2020 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Vi skal have forhandlinger i

midten af december. Jeg sagde på det sidste møde i Europaudvalget, at det nok ikke ville væ-

re muligt at nå en drøftelse, inden forslaget kommer til forhandlingsoplæg i december. Vi har

dog allerede fået et forslag fra Kommissionen den 24. oktober, selv om der i det forslag ude-

står kvoter på de mest centrale arter for Danmark. Det skyldes bl.a., at man afventer resultater

af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande.

Som altid med forhandlingerne er det forhandlingerne med Norge, som skal indarbejdes i de-

cemberaftalen, der er af stor betydning. Her er det bl.a. torsk, rødspætte, mørksej og sild, der

er vigtige for Danmark. Det gælder også fiskeriet efter havtaske og lange i norsk farvand, hvor

Danmark har hovedparten af

EU’s kvote.

EU-Norge-konsultationerne begynder i næste uge,

og der er forudset endnu en forhandlingsrunde i første uge af december.

Side 272

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Generelt er der i Kommissionens forslag i henhold til rådgivning lagt op til reduktioner for en

række bestande. Det gælder bl.a. torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Hvad angår

EU’s

interne bestande, afventer vi bl.a. fortsat kvoteforslag for torsk i Kattegat og foranstaltninger for

ål.

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2020 fastsættes på grundlag af

videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) samt fast-

satte forvaltningsplaner og strategier.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2020.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbyg-

ges. Vi arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten så vidt muligt og inden for rammerne

af den biologiske rådgivning fastlægges på et niveau, der sikrer, at det blandede demersale

fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri. Regeringen ar-

bejder sammen med andre medlemsstater om Nordsøen på at kombinere dette med andre

tiltag målrettet beskyttelse af torsken. Under alle omstændigheder vil dette medføre

–

uanset

at vi laver beskyttelsesforanstaltninger

–

en væsentlig reduktion i fiskerimulighederne for næ-

ste år.

Endvidere arbejder vi for, at TAC for torsk i Kattegat fastsættes som en bifangstkvote. Be-

standssituationen tilsiger, at kvoten bør sættes betydeligt ned. Det er vigtigt at genopbygge

bestanden, samtidig med at der skal findes praktiske løsninger, der sikrer, at der fortsat kan

finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter under landingsforpligtelsen.

Vi vil gå nærmere detaljer i med sagen, når den forelægges til forhandlingsoplæg i december.

Indtil da kan man læse mere i grundnotatet, som blev sendt til udvalget i går.

Søren Egge Rasmussen

forstod, at der var blevet oversendt et grundnotat dagen før. Han så

frem til en præcis beskrivelse i et forhandlingsoplæg fra regeringen om fiskeri i Nordsøen, Kat-

tegat og Skagerrak og til at konstatere, om det

levede op til ICES’ anbefalinger.

Regeringen

skulle være præcis, så man ikke efterfølgende skulle bruge tid på at diskutere med grønne

organisationer, om mandatet fra Europaudvalget levede op til anbefalingerne. Udvalget skulle

vide nøjagtig, hvad mandatet gav regeringen lov til.

Fødevareministeren

nikkede til Søren Egge Rasmussens pointer og havde noteret sig, at

regeringen tog den biologiske rådgivning med i sin position.

Side 273

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3732 (udenrigsanliggender - udvikling) den 25. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Udviklingsministeren

forelagde punkterne på dagsordenen til orientering.

EU’s udviklingsfinansielle arkitektur



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3732

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 88 (udvalgsmødereferat side 10, senest forelagt 4/10-

19 på rådsmøde økofin)

Udviklingsministeren:

I har tidligere fået emnet præsenteret, da finansministeren orienterede

om rådsmødet for økonomi og finans den 4. oktober. Jeg vil præsentere de udviklingspolitiske

vinkler.

I oktober fremlagde en højniveaugruppe af eksperter

–

en såkaldt vismandsgruppe

–

en rap-

port, der vurderede EU’s nuværende arkitektur for udviklingsfinansiering. Rapporten peger på,

at EU’s politiske synlighed og aftryk ikke står mål med, at EU og medlemslandene tilsammen

er verdens største udviklingsaktør, som i 2017 stod for mere end 57 pct. af verdens officielle

udviklingsbistand.

Hvad skyldes denne situation? Ifølge rapporten er EU’s udviklingsfinansielle arkitektur karakte-

riseret ved fragmentering og overlap. Der er for mange aktører og institutioner, som plejer eg-

ne interesser frem for at tænke på helheden.

Vismandsgruppen undersøgte især tre store europæiske udviklingsfinansielle aktører: Den

Europæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD), Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) og EU-Kommissionen. Ingen af dem har i sig selv de kompetencer og finansielle res-

sourcer, der skal til for at sikre tilstrækkelig bæredygtig vækst og udvikling i verdens fattigste

lande.

Rapporten anbefaler, at der for at opnå målet på længere sigt oprettes en reel bank eller selv-

stændig udviklingsfinansiel enhed for klima og bæredygtig udvikling for at skabe den nødven-

dige sammenhæng og samle kompetencer og tyngde. Der peges på tre muligheder:

a) at lade EBRD blive anker for en ny udviklingsbank og samtidig overtage den del af

EIB’s nuværende portefølje, der omhandler investeringer i udviklingslande;

b) at oprette en helt ny bank med et blandet ejerskab af bl.a. EBRD, EIB, EU-

Kommissionen og EU’s medlemslande, eller

c) at lade EIB blive anker for en ny udviklingsbank, samtidig med at EBRD langsomt ud-

fases.

Side 274

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Gruppen anbefaler, at de tre muligheder undersøges grundigere gennem såkaldte realiserbar-

hedsstudier.

Det er samlet set regeringens vurdering, at vismandsgruppens rapport er et tiltrængt indspil i

debatten. Regeringen bakker samtidig op om rapportens anbefaling om at igangsætte de an-

befalede studier via en uafhængig aktør. Der skal ses på de langsigtede udviklingsmæssige

aspekter samt de organisatoriske og finansielle konsekvenser forbundet med mulighederne.

Det vil kunne danne grundlag for en overordnet strategisk drøftelse af EU’s fremtidige udvik-

lingsfinansielle arkitektur.

Ulla Tørnæs

spurgte til tidshorisonten. Så langt tilbage som i 2015 havde hun overværet EIB’s

formand, Werner Hoyer, redegøre for uhensigtsmæssigheder i arkitekturen. Først nu var man

nået til, at en ekspertgruppe skulle i gang med realiserbarhedsstudier. Hvor længe endnu skul-

le man væbne sig med tålmodighed?

Ministeren for udviklingssamarbejde

forventede, at studierne ville tage 6 måneder, hvoref-

ter de strategiske drøftelser kunne gå i gang. Han havde forståelse for, hvis det fremstod som

et trægt forløb. Foranlediget af Ulla Tørnæs’ spørgsmål ville han holde ekstra øje med proces-

sen og presse på de rigtige steder for at sørge for, at der ikke gik bureaukrati i den.

Side 275

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

2. Transitionslande (Etiopien og Sudan)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3732

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Rådsmøde 3700

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 17/6-19)

Udviklingsministeren:

På rådsmødet ventes en drøftelse af EU’s udviklingspolitiske enga-

gement i lande i transition med Etiopien og Sudan som eksempler. Rådet vil drøfte, hvordan

man sikrer bedst muligt samspil mellem EU og medlemslandenes udviklingssamarbejde, den

såkaldte working better together-dagsorden.

Danmark støtter arbejdet med working better together-dagsordenen, der handler om at få mest

muligt ud af samspillet mellem EU’s og medlemslandenes udviklingssamarbejde. Et samlet EU

kan bidrage til, at vi bruger vores ressourcer mere effektivt og øger vores indflydelse. Det er

ikke mindst væsentligt, når vi taler om lande i en transitionsfase.

Etiopien og Sudan befinder sig i transition og har gennemgået bemærkelsesværdige udviklin-

ger inden for den seneste tid:

Etiopien

Etiopien gennemfører i øjeblikket en række politiske reformer igangsat af premierminister Abiy

Ahmed, der netop er blevet tildelt Nobels Fredspris. Reformerne skal bl.a. bidrage til demokra-

tisering og åbning af den statsdominerede økonomi. Forbuddet mod oppositionspartier er ble-

vet afskaffet og tusindvis af politiske modstandere løsladt. Udviklingen kan få betydning for

resten af regionen på Afrikas Horn.

Samtidig er der dog tale om en skrøbelig udvikling. Der er stor ungdomsarbejdsløshed, og sto-

re ungdomsårgange er på vej ind på arbejdsmarkedet. Etiopien er desuden fortsat præget af

etniske og politiske spændinger, som bl.a. kommer til udtryk i voldelige sammenstød og mod-

stand mod den føderale regering samt ønsker om større selvbestemmelse i flere delstater.

Spændingerne kan få negativ indflydelse på mulighederne for at tiltrække udenlandske inve-

steringer.

Ahmed har bekendtgjort, at der vil blive afholdt et frit demokratisk parlamentsvalg i maj 2020.

Det bliver en stor opgave i et land med mere end 110 millioner indbyggere, hvoraf 3 millioner

er internt fordrevne, og hvor den nuværende demokratiske åbning fortsat er skrøbelig. Det er

uvist, hvordan udviklingen frem mod valget vil påvirke sikkerhedssituationen i landet.

EU og Danmark har klar interesse i at understøtte Etiopiens økonomiske og demokratiske

transition, og er engageret med en lang række udviklingspolitiske instrumenter. EU forbereder

i øjeblikket en støtte på yderligere 10 mio. euro fra Den Europæiske Udviklingsfond, der skal

Side 276

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

understøtte dialogen mellem de forskellige politiske aktører i landet. Derudover forventes det,

at EU frem mod valget vil øge støtten via instrumentet for stabilitet og fred.

Sudan

Sudan er det andet eksempel i drøftelsen. Den dramatiske udvikling i Sudan med omfattende

folkelige demonstrationer fra december 2018, der førte til præsident Omar al-Bashirs afsættel-

se i april 2019 og nedsættelsen af en overgangsregering, har skabt positiv fremdrift i landet.

Landets økonomi er ødelagt af årtiers konflikt, korruption og dårlig administration, og der ven-

ter den nye overgangsregering en stor opgave på alle fronter. Overgangsregeringen er under

pres for at levere hurtigt, men mange aktører i landet har interesse i at bevare status quo,

hvorfor den har henvendt sig til Vesten og EU for at få assistance. Lykkes det for overgangs-

regeringen at fortsætte den positive udvikling, vil Sudan kunne blive et forbillede for andre lan-

de i regionen. EU’s støtte til transitionen er derfor vigtig.

EU har sendt flere højniveaudelegationer til Sudan, herunder til underskriftsceremonien af

magtdelingsaftalen i august. Den seneste delegation var i landet den 30. og 31. oktober for at

drøfte transitionsperioden nærmere og sende et klart signal om, at EU er engageret.

Overordnet støtter vi fra dansk side EU’s bestræbelser på gennem udviklingspolitikken at støt-

te lande, der gennemgår en vigtig transition, bedst muligt.

Ulla Tørnæs

roste medlemslandene og Kommissionen for at arbejde ud fra de samme ret-

ningslinjer. Det kunne kun føre til noget godt.

Ministeren for udviklingssamarbejde

takkede Ulla Tørnæs for som tidligere minister på om-

rådet at give sit besyv med.

Side 277

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

3. Eventuelt

Udviklingsministeren:

I marginen af rådsmødet er der en frokostdrøftelse om køn og

uddannelse, hvor den etiopiske undervisningsminister, Tilaye Gete, vil deltage. Kampen om

pigers og kvinders rettigheder spidser til rundt om i verden, og drøftelsen er derfor både vigtig

og betimelig. Regeringen ser ikke blot ligestilling samt pigers og kvinders rettigheder som helt

centrale emner i sig selv, men også som katalysatorer for bæredygtig udvikling, fred og

stabilitet. Danmark er helt i front og har netop været vært ved Nairobi-konferencen, der

samlede 7.000 mennesker fra 170 lande for at skabe fremdrift på denne dagsorden.

Til slut vil jeg nævne, at Rådet forventes at vedtage fire sæt rådskonklusioner om:

- gennemførelsen

af EU’s handlingsplan for kønsligestilling;

- adressering af ulighed i partnerlande;

- fjerde årlige fremskridtsrapport om handlingsplanen for ernæring, og

- humanitær bistand og international humanitær lov.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt

Side 278

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3731 (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

kultur- og

sportsdelen) den 21. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Den fungerende kulturminister forelagde dagsordenpunkterne 3-9 (kultur- og sportsdelen),

mens børne- og undervisningsministeren forelagde dagsordenpunkterne 1-2 (ungdomsdelen);

se punkt 7. Alle punkter var til orientering.

3. Resolution fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om den kulturelle dimension af bæredygtig udvikling



Vedtagelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Den fungerende kulturminister:

Resolutionsudkastet lægger op til at styrke kulturens bidrag

til bæredygtig udvikling

–

for det første ved at få medlemslandene til at udveksle erfaringer og

bedste praksis om, hvordan kunst og kultur kan bidrage til bæredygtighed, og for det andet

ved at opfordre Kommissionen til at udarbejde en EU-handlingsplan om den kulturelle dimen-

sion af bæredygtig udvikling.

Selv om kulturområdet ikke har sit eget verdensmål for bæredygtig udvikling, bidrager kunst og

kultur til gennemførelse af flere af verdensmålene, bl.a. igennem kulturens debatskabende,

uddannende og inkluderende rolle. Regeringen støtter, at der sættes fokus på, hvordan kultu-

rens bidrag til bæredygtighed kan styrkes. Jeg havde dog håbet, at vi havde kunnet drøfte me-

re indhold og mindre proces på rådsmødet. Men det finske formandskab havde i sit fokus på

kultur og bæredygtighed udtænkt en kompleks og langstrakt proces. Processen involverede en

henstilling om en EU-handlingsplan, der årligt skulle stille landenes formåen til skue med top-

og bundplaceringer.

Heldigvis er henstillingen om fælles mål og indikatorer røget ud af resolutionsudkastet. Det

giver ganske enkelt ikke mening at sætte kulturpolitikker på en formel på tværs af EU-landene

for at prøve at måle og veje dem op mod hinanden. Europa frembyder en rig kulturel mangfol-

dighed, som EU’s kultursamarbejde skal bidrage til at udvikle og respektere. Derfor

er enhver

harmonisering af kultur og måden, vi tilrettelægger kulturpolitikken på, udelukket ifølge trakta-

ten. Sådan skal det også være fremover.

I Danmark ser vi generelt et stort fokus på bæredygtighed og klima inden for alle kunstarterne.

Vi har ligeledes en arkitektur- og designbranche i Danmark, for hvem bæredygtighed er et helt

centralt anliggende. Branchen stiller særligt skarpt på, hvordan vi skal leve sammen i fremti-

den med nye boformer, fællesskaber og byinfrastrukturer.

Side 279

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Inden for musikbranchen og scenekunstbranchen er man også begyndt at være opmærksom

på emnet. Det gælder f.eks., hvordan man reducerer engangsplast og energiforbruget, lige-

som hele transportdelen er under debat.

Statens Kunstfond mærker denne opmærksomhed i de ansøgninger, de modtager. Og fonden

har selv fokus på emnet. Det gælder særlig i forhold til kunstens evne til at understøtte social

bæredygtighed. Fonden arbejder f.eks. med at sende kunstnere ud i udsatte boligområder og

samarbejde tæt med lokale beboere, foreninger og institutioner om at styrke fællesskab og

sammenhængskraft.

Når vi kigger ud i miljøerne og de forskellige områder, sker der rigtig meget, og der er vilje og

lyst til at engagere sig i bæredygtighed. Det sætter vi som regering stor pris på, for det er også

vores ønske.

Samlet mener jeg derfor, at vi fra dansk side kan tilslutte os det foreliggende resolutionsudkast

og opfordringen til, at der blandt medlemsstaterne generelt er et større fokus på grøn omstil-

ling og bæredygtighed inden for kulturområdet.

Side 280

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

4. Europæiske kulturelle, kreative og audiovisuelle industriers styrker,

innovationspotentiale og globale konkurrenceevne



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Den fungerende kulturminister:

Drøftelsen foregår på baggrund af et skriftligt oplæg fra for-

mandskabet. Oplægget forholder sig mere specifikt til den audiovisuelle branche. Der er lagt

op til en debat om, hvilke udfordringer der er mest presserende på nationalt niveau, og hvilke

handlinger og politiske tiltag EU bør tage for at styrke konkurrenceevnen på globalt plan for

produktion og distribution af audiovisuelt indhold og medieindhold.

Regeringen finder, at emnet er relevant for det europæiske arbejde for at styrke konkurrence-

evnen for europæisk indholdsproduktion. Den nationale indholdsproduktion er et konkurrence-

parameter globalt set. Det er derfor vigtigt, at vi fremmer samarbejder og partnerskaber gen-

nem koproduktioner på europæisk niveau, da det kan skabe en større økonomisk volumen i

produktionerne. Samtidig er det med til at sikre en større udbredelse af produktionerne i de

samarbejdende lande.

5. Rådskonklusioner om bekæmpelse af korruption i sporten



Vedtagelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Den fungerende kulturminister:

Korruption i sporten er ikke et nyt fænomen, og korruption

kan antage mange forskellige former. Formandskabet har med sit udkast ønsket at fremlægge

et sæt rådskonklusioner, der kan tjene som afsæt for en effektiv adressering af korruption i

sporten

–

både på EU-niveau, nationalt niveau og for idrætsbevægelsen. Medlemsstaterne

opfordres i den forbindelse bl.a. til efter behov at iværksætte eller revurdere nationale hand-

lingsplaner om forebyggelse og bekæmpelse af korruption i sporten med henblik på at hånd-

hæve en nultolerancepolitik på området.

Regeringen finder, at bekæmpelse af korruption i sporten er et vigtigt emne og deler gerne

erfaringer med EU-kolleger. Generelt ligger det regeringen meget på sinde, at rådskonklusio-

ner er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem EU og

medlemsstaterne. Det er vurderingen, at nærværende konklusionsudkast indeholder et pas-

sende niveau af opfordringer og vejledninger til medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbe-

vægelsen. Regeringen agter at tilslutte sig konklusionsudkastet.

Side 281

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

6. Konklusioner fra Rådet og fra regeringsrepræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om beskyttelse af børn i sporten



Vedtagelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 1 (samlenotat side 12)

Den fungerende kulturminister:

Dagsordenpunktet tager afsæt i, at beskyttelse af børn i

sporten skal forstås i bred forstand

–

dvs. at børn skal beskyttes mod alle former for trusler,

herunder misbrug, vold, udnyttelse og forsømmelse. Der lægges dertil vægt på, at resultater

på området kræver et tæt samarbejde med statslige og ikkestatslige organisationer på alle

niveauer samt på tværs af forskellige sektorer. På den baggrund er formålet med konklusio-

nerne at sætte en passende ramme for, hvordan vi bedst muligt beskytter vores børn i sports-

lige sammenhænge. Medlemsstaterne opfordres til at sikre passende retlige og politiske ram-

mer, der kan hjælpe med til at passe på børnene.

Det er regeringens vurdering, at der er tale om et yderst vigtigt emne, som dog samtidig er af

begrænset grænseoverskridende

karakter og derfor ikke er det mest centrale for EU’s idræts-

samarbejde. Regeringen finder imidlertid, at konklusionsudkastet indeholder et passende ufor-

pligtende niveau af opfordringer og vejledning til medlemsstaterne, Kommissionen og idræts-

bevægelsen. Udkastet respekterer dermed nærhedsprincippet og kompetencedelingen mellem

EU og medlemsstaterne, og vi kan tilslutte os udkastet.

Carsten Kudsk

spurgte, om regeringen ville anbefale børneattester på EU-plan, som man

kender dem fra Danmark. Med fælles børneattester ville man bedre kunne forhindre misbrug,

når børn deltager i sportsaktiviteter i andre lande.

Den fungerende kulturminister

svarede, at det var et område, medlemsstaterne traditionelt

selv tog sig af, og Dansk Folkeparti plejede at være fortaler for selvbestemmelse. I de øvrige

medlemsstater gjaldt et EU-direktiv om seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og

børnepornografi. Direktivet var omfattet af det danske retsforbehold og fandt derfor ikke an-

vendelse i Danmark. Dets bestemmelser kunne dog minde om den danske børneattestlovgiv-

ning.

Side 282

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

7. Fremme af god forvaltning i sporten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 1 (samlenotat side 15)

Den fungerende kulturminister:

Som emne for den politiske drøftelse på sportsdelen har det

finske formandskab valgt at sætte fokus på fremme af god forvaltning i sporten. Formandska-

bets diskussionsoplæg tager afsæt i vigtigheden af god forvaltning med den pointe, at spor-

tens mange positive sociale og kulturelle aspekter ellers er i fare for at blive undermineret. Der

ses stor vilje i idrætsbevægelsen til at efterleve principper om god forvaltning, men samtidig

står sporten over for store udfordringer i form af en stigende kommercialisering og store finan-

sielle interesser.

Fra dansk side har vi noteret os formandskabets ønske om at drøfte emnet, og Danmark vil

bidrage positivt til drøftelsen med udgangspunkt i vores nationale erfaringer. Først og frem-

mest vil jeg pege på, at vi i Danmark ikke oplever store udfordringer med god forvaltning i

sporten, men det er et opmærksomhedspunkt, vi selvfølgelig ser med stor alvor på.

For at sikre god forvaltning i sporten anvender Kulturministeriet rammeaftaler med de af spor-

tens aktører, der modtager offentlige midler. Rammeaftalerne har til formål at skabe en pas-

sende sikkerhed for, at modtageren opfylder lovgivningens krav og aktuelle politiske målsæt-

ninger, herunder at de offentlige midler, som institutionerne modtager, anvendes, som de er

tiltænkt. Rammeaftalerne opstiller passende mål for tildelingen af midler, og her kan bl.a. god

forvaltning opstilles som mål.

Med hensyn til hvad der på EU-plan kan gøres for at fremme god forvaltning i sporten, vil jeg

fremhæve videndeling i allerede eksisterende fora, ligesom det også kan være relevant at ind-

gå i dialog med idrætsbevægelsen. Endvidere kan EU-samarbejdet også

–

hvor det er pas-

sende og med respekt for kompetencedelingen mellem EU og medlemsstaterne

–

bidrage po-

sitivt ved i internationale sammenhænge at koordinere medlemsstaterne imellem. Dette for at

sikre, at god forvaltning vægtes.

Side 283

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. Siden sidst

a) Orientering om præjudiciel sag for EU-domstolen

vedrørende TV 2’s betaling af

ulovlighedsrenter (C-445/19)

Den fungerende kulturminister:

Den danske stat afgav den 2. oktober 2019 indlæg i den

præjudicielle sag ved EU-Domstolen

vedrørende TV 2’s betaling af ulovlighedsrenter.

Udval-

get blev orienteret herom i et notat fremsendt den 20. september. Det er forventningen, at EU-

Domstolen vil afsige dom i sagen omkring årsskiftet 2020-2021, hvorefter Østre Landsret vil

genoptage sagen. Jeg vil holde Europaudvalget orienteret om udviklingen i sagen ved Dom-

stolen.

Side 284

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 7. Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport

–

ungdomsdelen) den 22.

november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Børne- og undervisningsministeren

forelagde begge punkter til orientering.

1. Rådskonklusioner om digitalt ungdomsarbejde samt rådskonklusioner om

uddannelse og træning af ungdomsarbejdere



Vedtagelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (181)

– bilag 285 (Rådsresolution om EU’s ungdomsstrategi,

forelagt i EUU 23/11-19)

Børne- og undervisningsministeren:

Jeg fremlægger de to sæt rådskonklusioner under

samme punkt, da begge drejer sig om folk, der arbejder med unge. Med ungdomsarbejde me-

nes arbejde udført med, af og for unge gennem ikkeformel og uformel læring. Det dækker over

en bred vifte af aktiviteter fra sociale til kulturelle aktiviteter, eksempelvis socialpædagogen i

fritidsordningen, fodboldtræneren i den lokale klub, spejderlederen samt frivillige i organisatio-

ner som Red Barnet og Ungdommens Røde Kors.

Det første sæt rådskonklusioner har fokus på, at digitale færdigheder spiller en vigtig rolle for,

hvordan unge kan klare sig i livet. Digital teknologi er som bekendt ikke længere et tilvalg, men

et grundvilkår. De grupper, der arbejder med unge, skal have fokus på teknologi og digitalise-

ring, så de unge via de uformelle læringsmiljøer bliver bedre rustet til en fremtid, hvor job og

hverdagen vil stille større krav om digitale færdigheder. Samtidig skal de grupper, som arbej-

der med unge, være opmærksomme på de digitale teknologier i deres arbejde. Forstået på

den måde, at digital teknologi giver nye muligheder i forhold til at skabe et samlingspunkt og et

fællesskab, hvor unge kan mødes, være kreative og udvikle ting som spil, musik, videoer og

design.

Det andet sæt rådskonklusioner peger på vigtigheden af at sikre så godt et uddannelsesfun-

dament som muligt for den brede kreds af frivillige og professionelle, der arbejder med unge.

Vi ser også mange steder rundt omkring i Europa med høj ungdomsarbejdsløshed og store

sociale skel, hvor de uformelle læringsmiljøer er en hjælpende hånd til de unge mod et bedre

liv. Den hjælpende hånd skal være så kvalificeret som muligt.

For regeringen er det vigtigt, at folk, der arbejder med unge uden for de formelle læringsmiljøer

–

herunder folk, der arbejder med restgruppen af unge

–

har de rette kompetencer og redska-

ber. Regeringen støtter derfor, at vi på europæisk plan samarbejder om at højne niveauet af

den styrke, der arbejder med unge. Regeringen støtter derfor vedtagelsen af begge sæt råds-

konklusioner.

Side 285

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

2. En vision for ungdomsarbejde i Europa: klimaforandringer, unge mennesker og

ungdomsarbejde



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3731

–

bilag 2 (samlenotat side 5)

Børne- og undervisningsministeren:

På rådsmødet lægges op til, at medlemslandene deler

deres erfaringer med at inddrage unge i den grønne omstilling. Vi skal bl.a. tale om, hvordan vi

i højere grad kan inddrage de unge og sikre, at de kan søge indflydelse på beslutninger om og

løsninger på klimaudfordringerne. Regeringen arbejder aktivt med den grønne omstilling, og vi

har fokus på at inddrage civilsamfundet, ikke mindst de unge. Jeg har egentlig også lidt svært

ved at se for mig, hvordan man kan undgå det, sådan som generationen er skruet sammen for

nuværende. Men jeg håber, at det bliver en spændende debat, hvor vi kan inspirere hinanden.

Side 286

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3733 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 142 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

forelagde et enkelt punkt til forhandlingsoplæg og tre punkter til oriente-

ring.

9. Direktivforslag om forbrugernes kollektive interesser



Generel indstilling

KOM (2018) 0184

Rådsmøde 3733

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0184

–

bilag 3 (henvendelse af 13/11-19 fra DI, Dansk Erhverv og

Forsikring og Pension)

KOM (2018) 0184

–

bilag 2 (henvendelse af 7/11-19 fra Forbrugerrådet Tænk)

EUU alm. del (19)

–

bilag 26 (udvalgsmødereferat side 124, senest behandlet

under pkt. siden sidst 20/9-19)

Erhvervsministeren:

Forslaget om kollektive søgsmål blev fremsat den 26. april 2018 som en

del af Kommissionens forbrugerpakke New Deal for Consumers. Den anden del af forbrugerpak-

ken

–

det såkaldte ændringsdirektiv

–

blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i marts i år. Rå-

det og Europa-Parlamentet har for nylig vedtaget dette direktiv.

Forslaget har høj prioritet for det finske formandskab. Hastigheden i forhandlingerne er sat i

vejret de seneste par måneder. Forventningen er på nuværende tidspunkt, at Rådet kan nå til

enighed om en fælles holdning til forslaget på rådsmødet den 28. november.

Forslaget har til formål at skabe en mere effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler

på tværs af EU. Det gør direktivet ved at gøre det lettere for forbrugerne at indgå i et kollektivt

søgsmål i deres eget hjemland eller i en anden EU-medlemsstat.

Vi lever i en stadig mere globaliseret verden, hvor vi handler på tværs af grænser. Og vi danskere

er rigtig glade for at handle på nettet; faktisk er vi ifølge EU-Kommissionen på tredjepladsen i EU.

Derfor er mere effektiv og stærkere håndhævelse af forbrugerreglerne

–

også på tværs af græn-

serne

–

vigtig. Det er med til at sikre mere ensartede spilleregler for både forbrugere og virksom-

heder.

Gruppesøgsmål er et vigtigt håndhævelsesredskab. Det kan være meget dyrt for den enkelte for-

bruger at føre en sag mod en virksomhed, der f.eks. har vildledt forbrugeren. Derfor er der mange

forbrugere, der ikke selv har mulighed for at gøre deres krav gældende. En aktuel sag er den så-

kaldte dieselskandale, hvor Volkswagen har vildledt tusindvis af bilejere på tværs af grænser ved

at justere softwaren, så dieselbilerne fremstod mere miljøvenlige, end de var. Netop den slags og

andre overtrædelser, der rammer mange forbrugere, har Kommissionen forsøgt at adressere i

forslaget.

Side 287

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Inden jeg går i dybden med forslaget, er det vigtigt at slå fast, at direktivet ikke fastsætter reg-

ler om, hvordan en sag konkret skal behandles. Det er fortsat op til medlemsstaterne at fast-

sætte regler for selve behandlingen af gruppesøgsmålet.

Forslagets indhold

Forslaget indeholder tre hovedelementer:

For det første indeholder direktivforslaget regler for, at godkendte private organisationer eller

offentlige myndigheder skal kunne udpeges til at indbringe kollektive søgsmål til varetagelse af

forbrugernes interesser.

For det andet indeholder direktivet regler om, at det skal være muligt for forbrugerne at opnå

en afgørelse, der eksempelvis kan føre til erstatning eller ombytning til en ny vare

–

det, man

kalder genopretning for forbrugerne.

For det tredje medfører direktivforslaget en udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til det

eksisterende forbudsdirektiv, som dette direktiv afløser. Det betyder, at der vil være flere for-

brugerbeskyttende regler, som der

–

når de menes overtrådt

–

kan anlægges sag på baggrund

af.

Jeg vil nu komme lidt nærmere ind på de tre nævnte hovedelementer i forslaget:

Godkendte organer

Det vil være medlemsstaterne selv, der udpeger, hvilke organer der får kompetence til at føre

kollektive søgsmål.

I reglerne for, hvordan de godkendte organer kan udpeges, skelner direktivet mellem, om or-

ganet godkendes til at føre nationale søgsmål

–

eller om organet godkendes til at kunne an-

lægge søgsmål i en anden medlemsstat, dvs. til at føre grænseoverskridende søgsmål.

I forhold til hvilke organer der kan udpeges til at anlægge søgsmål nationalt, lægger direktivet

op til, at medlemsstaterne selv bestemmer, hvilke regler der skal gælde. Det er altså op til lan-

dene selv at fastlægge kriterier for, hvornår en organisation eller en myndighed, der er oprettet

i deres eget land, kan anlægge et gruppesøgsmål nationalt. Det betyder, at de eksisterende og

velfungerende danske regler om gruppesøgsmål i det store og hele kan bevares.

Det modsatte gør sig gældende for grænseoverskridende søgsmål, hvor godkendte organer

kan få kompetence til at føre gruppesøgsmål i en anden medlemsstat end der, hvor det er op-

rettet. Her stilles en række udtømmende kriterier for, hvornår private organisationer kan god-

kendes.

Side 288

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

For at blive udpeget skal organisationen bl.a. have den nødvendige faglige kompetence inden

for forbrugerbeskyttelse. Og organisationen må ikke være under indflydelse af andre, som har

en anden økonomisk interesse end forbrugerne i, at søgsmålet føres. Det kunne f.eks. være

konkurrerende virksomheder eller advokatfirmaer, der tjener penge på at føre sagerne.

Gruppesøgsmål kan vedrøre påbud eller genopretning

Forslaget giver de godkendte organer mulighed for at anlægge et gruppesøgsmål om at få

nedlagt et påbud med henblik på at få stoppet en erhvervsdrivendes overtrædelse af de for-

brugerbeskyttende regler. Det gælder både nationalt og grænseoverskridende og er det in-

strument, vi kender i dag.

Det vil sige, at der

–

efter forbrugerne måtte have fået medhold

–

vil kunne gives et påbud om,

at en virksomhed, der overtræder regler mod vildledning, skal stoppe med at markedsføre sig

med de oplysninger, der betragtes som vildledende.

Som noget nyt i direktivet får de godkendte organer også mulighed for at anlægge gruppe-

søgsmål om genopretningssager. Det vil sige sager, hvor der søges om f.eks. erstatning eller

ophævelse af en kontrakt på vegne af forbrugerne.

Direktivets anvendelsesområde

Med forslaget kan der anlægges sager på baggrund af flere forbrugerbeskyttende regler end

tidligere. Udvidelserne omfatter især forbrugerbeskyttende regler i sektorlovgivning. F.eks. in-

kluderes regler om finansielle tjenester og på energiområdet.

Regeringens holdning

Overordnet kan regeringen støtte tiltagene i direktivforslaget om kollektive søgsmål, der sikrer,

at forbrugerne har mulighed for at håndhæve deres rettigheder over for erhvervsdrivende på

tværs af grænserne i EU.

Regeringen støtter således formålet med forslaget om en bedre anvendelse og håndhævelse

af EU-forbrugerreglerne, men lægger stor vægt på virksomhedernes retssikkerhed, og at di-

rektivet ikke giver anledning til grundløse sager.

Samtidig arbejder vi for at sikre, at de erhvervsdrivende ikke pålægges unødige byrder, eller

rammes af urimelige og uberettigede sagsanlæg.

Samtidig lægger regeringen desuden stor vægt på, at medlemsstaterne har frihed til at be-

stemme, hvordan håndhævelsen af forbrugernes rettigheder skal foregå i de nationale syste-

mer.

Derfor lægger regeringen også stor vægt på, at direktivforslaget giver mulighed for, at de eksi-

sterende og velfungerende nationale danske gruppesøgsmålsregler kan bevares.

Side 289

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Som direktivet står nu, får vi frihed til at opretholde det nuværende system for gruppesøgsmål i

Danmark. Det betyder, at der som i dag, kan føres gruppesøgsmål efter det, der kaldes opt-in-

modellen, hvor forbrugere aktivt selv skal tilmelde sig et gruppesøgsmål.

Herudover vil erhvervsministeren

–

som i dag

–

også kunne udpege organer, der får kompe-

tence til at føre gruppesøgsmål efter den såkaldte opt-out-model, hvor en forbruger aktivt skal

framelde sig et gruppesøgsmål, hvis forbrugeren ikke vil deltage. I dag er det kun Forbruger-

ombudsmanden, der har denne kompetence.

Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv skal kunne beslutte, hvilke

offentlige organer eller private organisationer der kan udpeges til at have kompetencen til at

anlægge sager på vegne af forbrugere for nationale søgsmål.

På den måde vil Forbrugerombudsmanden fortsat kunne have søgsmålskompetence i Dan-

mark. Forbrugerombudsmanden vil også kunne udpeges til at føre grænseoverskridende

søgsmål.

Regeringen lægger også vægt på, at der fastsættes en række udtømmende og totalharmoni-

serede krav til, hvilke private organisationer der kan udpeges til at føre grænseoverskridende

søgsmål. Dette for at sikre, at virksomhederne ikke risikerer uretmæssige sagsanlæg fra orga-

nisationer, som ikke tjener forbrugernes interesser.

Derudover støtter regeringen det finske formandskabs forslag om, at forbrugere kun kan indgå

i gruppesøgsmål, som føres i en anden medlemsstat, efter tilmeldingsmodellen

–

den såkaldte

opt-in-model.

Det betyder, at hvis en forbruger bosat i Danmark ønsker at være del af et tysk gruppesøgs-

mål anlagt i Tyskland, skal forbrugeren, der bor i Danmark, altså tilmelde sig aktivt.

Og omvendt, hvis en forbruger, der bor i Tyskland, ønsker at være del af et gruppesøgsmål

anlagt i Danmark, skal forbrugeren bosat i Tyskland selv aktivt tilmelde sig. Det er betryggende

for både virksomheder og for forbrugerne, fordi det mindsker risikoen for, at de samme forbru-

gere indgår i flere søgsmål mod den samme erhvervsdrivende for samme overtrædelse.

Regeringen er dog betænkelig ved, at kompensation fra sager, hvor forbrugerne har lidt små

tab, absolut skal gå til offentlige formål. Derfor lægger regeringen vægt på, at det skal være

valgfrit for medlemsstaterne at opsætte regler om, hvorvidt kompensation skal fordeles til an-

dre end de forbrugere, der har lidt et tab. Og i givet fald til, hvad kompensationen skal fordeles

til.

Desuden arbejder regeringen for, at anvendelsesområdet ensrettes med den såkaldte CPC-

forordning, der regulerer samarbejdet mellem de forbrugerbeskyttende myndigheder i EU. Det-

Side 290

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

te for at skabe klarhed og transparens i forhold til, hvilke forbrugerregler der håndhæves på

forskellig vis på tværs af EU.

Det har dog vist sig, at et flertal af medlemsstaterne mener, at anvendelsesområdet skal være

bredere. Regeringen mener derfor, at der i så fald bør være tale om en udtømmende liste over

de forbrugerbeskyttende regler, som er omfattet

–

ikke en minimumsliste. Det er vigtigt, at for-

brugere og virksomheder kan være sikre på, inden for hvilke områder der kan anlægges grup-

pesøgsmål.

Afslutning

Alt i alt er der efter regeringens opfattelse tale om et fornuftigt forslag. I en globaliseret verden

med hastig digitalisering og stigende e-handel er det vigtigt at sikre, at overtrædelser af de

forbrugerbeskyttende regler kan håndhæves effektivt

–

også på tværs af grænser. Men vi sy-

nes det skal gøres på en måde, så velfungerende, nationale systemer kan opretholdes, og så

vi har hånd i hanke med, hvem der kan udpeges til at føre sager på tværs af grænserne. Jeg

håber, at udvalget kan støtte regeringens linje.

Udg.

10. Langsigtet handlingsplan for indre markeds- og industripolitik



Præsentation/Politisk drøftelse

Rådsmøde 3733

–

bilag 1 (samlenotat side 28)

Punktet var udgået.

Side 291

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

11. Forslag om offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og

filialer (land for land-rapportering)



Generel indstilling

KOM (2016) 0198

Rådsmøde 3733

–

bilag 3 (supplerende samlenotat)

KOM (2016) 0198

–

bilag 6 (kopi af svar på spm. 143 i ERU om land til land-

rapportering kommer til at gælde for alle lande)

KOM (2016) 0198

–

bilag 5 (kopi af svar på spm. 344 i SAU om det offentlige

rapporteringskrav)

KOM (2016) 0198

–

bilag 4 (henvendelse af 1/2-17 fra Oxfam IBIS m.fl. om

offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger)

KOM (2016) 0198

–

bilag 3 (kopi af svar på spm. 446 i SAU om beløbsgrænse i

forhold til, hvilke selskaber der skal aflægge land for land-rapporteringer)

KOM (2016) 0198

–

bilag 1 (kopi af svar på spm. 367 i SAU om land for land-

rapportering)

EUU alm. del (181)

–

bilag 503 (udvalgsmødereferat side 829 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 8/2-19)

EUU alm. del (16)

–

bilag 475 (udvalgsmødereferat side 659 og 682, deputation

fra Oxfam IBIS og forhandlingsoplæg forelagt i EUU 3/2-17)

Erhvervsministeren:

En anden sag, er forslaget om offentliggørelse af visse selskabsskatte-

oplysninger for meget store virksomheder med aktiviteter i EU

–

det, vi også kalder offentlig

land for land-rapportering. Udvalget blev forelagt sagen til revideret forhandlingsoplæg den 8.

februar i år, og jeg forelægger nu sagen til orientering.

Direktivforslagets indhold

Forslaget om offentlig land for land-rapportering har til formål at fremme et fair og effektivt

skattesystem gennem større åbenhed om multinationale virksomheders skatteforhold.

I forslaget lægges der op til, at multinationale virksomheder med aktivitet i EU og en samlet

omsætning på over 5,6 mia. kr. årligt skal offentliggøre en række oplysninger. Virksomheden

skal bl.a. oplyse sin omsætning og sit overskud, samt hvor meget virksomheden har betalt i

skat i de lande, hvor virksomheden har aktiviteter.

Forhandlingerne i Rådet og forventninger til rådsmødet

Forslaget er fra april 2016, men forhandlingerne har reelt ligget stillet i Rådet siden 2017. Det

finske formandskab afholdt et møde i slutningen af oktober for at se, hvordan landet lå. Det stod

klart, at der fortsat tegner sig et blokerende mindretal imod forslaget. De fleste af de lande, der er

imod, mener, at forslaget skulle have været fremsat som et skatteforslag

–

ikke som et sel-

skabsretligt forslag.

Side 292

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Det finske formandskab har nu vurderet, at det ikke er muligt at opnå enighed på teknisk ni-

veau, hvorfor de nu løfter forslaget til politisk niveau på rådsmødet. Det er dog meget tvivl-

somt, om der skal samles et flertal for forslaget på grund af modstanden mod dets nuværende

hjemmel. Men jeg bakker op om formandskabets forsøg på at bryde dødvandet.

Regeringens holdning

En af mine mærkesager som erhvervsminister

–

og for regeringen generelt

–

er at styrke sam-

fundskontrakten mellem erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Det handler på den ene side om

at rulle den røde løber ud for de virksomheder, der efterlever reglerne samt de normer og

værdier, der er i det danske samfund. På den anden side skal vi slå ned på dem, der ikke lever

op til spillereglerne.

Et forslag som dette, der vil være med til at øge transparensen om virksomheders aktiviteter

og betalinger, vil være et positivt bidrag til at styrke denne samfundskontrakt. Generelt så jeg

gerne et mere ambitiøst forslag, end det der foreligger nu til generel indstilling.

I tråd med det danske mandat fra februar ser jeg gerne, at virksomhederne skal give de kræ-

vede oplysninger separat pr. land for samtlige lande både inden og uden for EU, som Europa-

Parlamentet har foreslået. Det vil skabe et bedre billede af virksomhedernes aktiviteter og be-

talinger globalt end det nuværende forslag, hvor aktiviteter i tredjelande, der ikke er på EU’s

sortliste over skattelylande, skal opgives samlet.

Omvendt er det positivt, at den generelle indstilling indeholder krav, at virksomhederne kun

kan undlade at offentliggøre følsomme informationer i land for land-rapporten, hvis de oplyser,

at visse oplysninger er udeladt og begrunder hvorfor.

Men alt i alt ser vi fra dansk side

–

jævnfør det nuværende mandat, som alle partier bakkede

op om i februar

–

gerne et mere ambitiøst forslag. Givet den fastlåste forhandlingssituation ser

det dog vanskeligt ud at udvide forslaget.

Det fornuftige på nuværende tidspunkt er derfor, at vi får brudt dødvandet og får skabt frem-

drift. Derfor kan vi støtte det nuværende kompromisforslag, så vi øger muligheden for at få

taget et vigtigt skridt i retningen af fair beskatning.

Selvom det ser svært ud at blive enige om en fælles position i Rådet på grund af modstanden fra

de andre medlemsstater, tager jeg til Bruxelles med budskabet om betydningen af at få indgået

en aftale, så vi får taget et vigtigt skridt i den rigtige retning af øget transparens.

Side 293

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

12. Ekstern dimension af europæisk konkurrenceevne

Erhvervsministeren:

Dette punkt erstatter den tidligere forventede drøftelse af indre markeds-

og industripolitikken. Drøftelsen ventes at komme bredt rundt om både handels- og

industripolitiske emner.

Baggrunden for drøftelsen er, at Europas konkurrenceevne i stigende grad bliver udfordret i

den globale handel. Det er især den stigende teknologiske udvikling i USA og Kina samt

statsstøttede virksomheder fra tredjelande, som udfordrer europæiske virksomheder. For at

imødegå denne udvikling forventes den kommende Kommission at præsentere en

industripolitisk strategi i første halvår af 2020.

Det forventes desuden, at strategien vil sætte fokus på den grønne omstilling af industrien. Det

støtter regeringen naturligvis. Konkret vil vi arbejde for en udfasning af og på længere sigt et

forbud mod statsstøtte til fossile brændsler.

De mere industritunge lande vil formentlig fremhæve, at EU bør lempe konkurrence- og

fusionsreglerne for at kunne skabe de såkaldte European Champions

–

eksempelvis ved at

hæve tærsklen for, hvor store virksomheder må være, når de fusionerer.

Dette er ikke en tilgang, regeringen støtter. Vi kan se et behov for at opdatere vores

konkurrenceregler til bedre at tage højde for værdien af data. F.eks. så der kan måles på, om

man ved at fusionere med en virksomhed, der målt på omsætning er lille, kan få indblik i og

kontrol med store mængder data om f.eks. forbrugeradfærd. Men vi ønsker ikke at lempe

reglerne. Dette vil hurtigt få negativ betydning for forbrugerne, hvis konkurrencen på det indre

marked mindskes.

Der forventes også at være fokus på behovet for at modernisere WTO. Først og fremmest så

uenigheder mellem medlemmerne om overholdelse af de internationale handelsregler kan

løses. Dernæst så reglerne opdateres og kan omfatte e-handel, teknologioverførsel og

forskellige former for subsidier.

Regeringen bakker op om, at EU går forrest for at opretholde og styrke et fair og regelbaseret

handelssystem, hvor vi skal være i stand til at slå effektivt ned på for eksempel ulovlig

statsstøtte og subsidier.

Side 294

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

13. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

14. Siden sidst

a) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for

tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige

indkøb og procedurer til støtte for forhandlingerne om adgang for Unionens varer

og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb

KOM (2016) 0034 og KOM (2012) 0124

EUU alm. del (2019-20)

–

bilag 26 (udvalgsmødereferat side 123, senest

behandlet i EUU 20/9-19)

Erhvervsministeren:

På mit sidste møde i Europaudvalget den 20. september orienterede jeg

om, at regeringen forventede, at man snart ville genoptage forhandlinger af forslaget om at

begrænse adgangen til EU’s udbudsmarked med henblik på at give EU fornyet tyngde i

forhandlinger om at åbne for tredjelandes udbudsmarkeder. Også kaldet IPI-forslaget.

Forhandlingerne er blevet genoptaget den 15. oktober. Det er Kommissionens reviderede

forslag fra 2016, som forhandlingerne nu tager udgangspunkt i.

Det oprindelige forslag blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i november 2014. Forslaget

har ligget stille så længe på grund af et blokerende mindretal, som også Danmark indgår i. Der

tegner sig nu et billede af, at enkelte medlemslandene er i bevægelse på spørgsmålet om,

hvorvidt en begrænsning af EU’s

udbudsmarked vil være et effektivt redskab til at åbne

tredjelandes udbudsmarkeder.

Regeringen er enig i, at adgang til offentlige udbud på globalt plan udgør et stort økonomisk

potentiale for europæiske virksomheder, men regeringen er nervøs for, at redskabet i stedet

for at åbne andre markeder kan blive brugt protektionistisk til at lukke det europæiske marked.

Regeringen vil gå konstruktivt ind i drøftelserne, men det vil være vigtigt at sikre, at EU’s

udbudsmarked fortsat er et af de mest åbne i verden. Det skal sikre fortsat høj kvalitet og lave

priser til gavn for både offentlige enheder, virksomheder og forbrugere.

Det er også vigtigt for regeringen at have fokus på, at danske og europæiske virksomheder

fortsat vil kunne nyde godt af at indgå i globale værdikæder.

Desuden vil det være vigtigt, at forslaget ikke vil føre til unødige administrative byrder for

offentlige udbudsgivere og virksomheder.

Side 295

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Jeg vil løbende holde udvalget orienteret om sagen.

Victoria Velásquez

bad ministeren gøre rede for, hvorfor regeringen lagde vægt på totalhar-

monisering af kravene til, hvilke organisationer der kunne udpeges til at udføre grænseover-

skridende søgsmål. Var kravene på området allerede totalharmoniserede?

Hun spurgte desuden om, hvordan regeringen ville stille sig over for en model, hvor indtjening

af bøder blev håndteret på et overstatsligt niveau.

Carsten Kudsk

spurgte, om man havde taget højde for regeringers særinteresser, når nu

medlemslandene selv skulle udpege organisationer, der kunne føre søgsmål i andre med-

lemsstater. Visse lande havde ikke styr på korruption, og man kunne frygte, at man de steder

kunne udpege organisationer, der havde særinteresser fælles med det pågældende lands re-

gering. Blev der indført procedurer, der ville forhindre den slags?

Han spurgte også om, om det danske retsforbehold havde indvirkning på søgsmål over lande-

grænser.

Tommy Ahlers

glædede sig over, at regeringen ikke var så positiv over for forslaget, for Ven-

stre mente, at dele af direktivet kunne så tvivl om virksomhedernes retssikkerhed. Han bad

ministeren uddybe, hvilke elementer under retssikkerheden regeringen lagde stor vægt på. Og

mente ministeren, at det var en god idé at overgå fra et offentligretligt påtalesystem til et privat-

retligt påtalesystem? Det havde nogle erhvervsorganisationer kritiseret, fordi man i Norden har

en tradition for forbrugerombudsmænd, som spiller en vigtig rolle for forbrugerbeskyttelsen.

Hvad mente ministeren om den kritik, Forbrugerrådet TÆNK havde givet af Forbrugerom-

budsmanden for ikke helt at leve op til den tiltænkte rolle?

Han spurgte endvidere om ministerens holdning til de ændringer, der var foretaget i direktivet

siden det oprindelige forslag. Hvad mente han om, at det nu kun regulerede på grænseover-

skridende basis og ikke længere også dækkede det nationale? Hvad kunne det give af pro-

blemer for forbrugerne og de danske virksomheder? Og burde der ikke udarbejdes en ny kon-

sekvensvurdering, når nu forslaget havde ændret sig væsentligt?

Endelig bad han om en beskrivelse af forhandlingssituationen. Hvilke lande var enige i danske

kritikpunkter, og var der håb om at få flere lande med? Venstre kunne i øvrigt støtte forhand-

lingsoplægget.

Henrik Møller

spurgte, hvordan regeringen havde arbejdet for at sikre virksomhedernes rets-

sikkerhed. Og på hvilke punkter styrkede forslaget forbrugerbeskyttelsen, når man sammen-

lignede med de gældende gruppesøgsmålsregler?

Erhvervsministeren

svarede Victoria Velásquez, at regeringen lagde vægt på totalharmoni-

sering af kravene, fordi det forhindrede misbrug, dvs. at søgsmål blev ført af de forkerte årsa-

Side 296

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

ger, og fordi et fælles fundament sikrede gennemsigtighed: Hvis alle lande stillede forskellige

krav, kunne det blive svært for virksomheder og forbrugere at gennemskue, hvem der kan an-

lægge et gruppesøgsmål.

Om overstatslig inddrivelse af bøder sagde han, at direktivet ikke stillede krav om, hvad der

skulle ske med beløb, som forbrugerne ikke gør krav på i erstatningsspørgsmål, eller beløb,

der er så små, at det kan være uhensigtsmæssigt at fordele dem til enkelte forbrugere. Rege-

ringen var tilfreds med, at inddrivelse skulle tilrettelægges på nationalt plan.

Til Tommy Ahlers svarede han, at man i retssikkerhedsspørgsmålet havde særligt fokus på

forumshopping og på at finde den rette balance mellem at håndhæve forbrugerbeskyttelses-

reglerne og forhindre, at virksomheder bliver lagt ned af gruppesøgsmål fra andre lande. Der-

for havde regeringen arbejdet for at få evalueringsklausul indarbejdet, og det var lykkedes.

Om påtalesystemet sagde han, at de privatretlige håndhævelsesmuligheder ikke ville erstatte

det gældende offentligretlige system, men blot skulle ses som et supplement til det. Han var

enig i, at Danmark har et velfungerende offentligretligt håndhævelsessystem, hvor forbruger-

ombudsmanden spiller en vigtig rolle for den præventive forbrugerbeskyttelse. De privatretlige

håndhævelsesmuligheder ville f.eks. betyde, at forbrugerne kan få økonomisk erstatning i sa-

ger, hvor de har lidt skade. Det var vigtigt at fremhæve, at gruppesøgsmål er et effektivt og

omkostningsminimerende middel til at opnå forlig, før sager måtte havne hos domstolene. For-

lig kunne også indgås i f.eks. genopretningssøgsmål.

På spørgsmålet om forhandlingssituationen svarede han, at det kun var få lande, der ikke støt-

tede forslaget, mens et enkelt land havde et undersøgelsesforbehold. Han vurderede, at det

ville stille regeringen i en ugunstig situation at stille krav om en ny konsekvensvurdering på

dette tidspunkt i forhandlingerne. Ingen andre lande havde nævnt det.

Til Carsten Kudsk sagde han, at det var op til medlemsstaterne løbende at vurdere, om de

godkendte enheder levede op til de kriterier, direktivet fastsatte. Hvis det viste sig ikke at være

tilfældet, skulle medlemsstaterne sikre, at godkendelsen blev trukket tilbage. Kommissionen

og andre medlemsstater kunne også rejse tvivl om, hvorvidt et godkendt organ opfylder krave-

ne. Det medlemsland, der havde udpeget enheden, skulle herefter undersøge, om det var til-

fældet og tilbagekalde enheden, hvis den ikke levede op til kriterierne.

Han oplyste, at direktivet ikke var omfattet af retsforbeholdet. Danmark var med i Bruxelles 1-

forordningen via en parallelaftale, som gør det muligt at anvende og fuldbyrde domme på

tværs af EU’s medlemsstater.

Svaret til Henrik Møller lød, at direktivet gav mulighed for en sikrere og mere effektiv håndhæ-

velse af de forbrugerbeskyttende regler på tværs af grænserne. Det gjaldt på det finansielle

område og energiområdet blandt mange andre. Samtidig var det vigtigt, at Danmark kunne

opretholde sit nationale system.

Side 297

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Eva Kjer Hansen

bad ministeren forklare, hvad han mente med, at det kunne vise sig ugun-

stigt for regeringen at kræve en ny konsekvensvurdering. Fandt regeringen det ikke relevant at

kende konsekvenserne af direktivet og dets implementering?

Erhvervsministeren

bad formanden tilgive, hvis han havde udtrykt sig skævt. Han anerkendte

til fulde, at det er vigtigt at kende lovgivningens konsekvenser. Men et krav om en ny konse-

kvensvurdering kunne svække regeringens mulighed for indflydelse, når forhandlingerne om et

forslag med så bred opbakning blandt landene var så fremskredne. Desuden kunne forslaget

ændre sig yderligere, når teksten nu blev genstand for trilogforhandlinger.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om forhandlingsoplægget tog hensyn til de tre punkter, Dansk In-

dustri, Dansk Erhverv og Forsikring & Pension havde udtrykt bekymring om vedrørende virk-

somhedernes retssikkerhed. De gik på:

- at sondringen mellem nationale og grænseoverskridende søgsmål ikke blev defineret

ud fra, om forbrugere fra flere lande var involveret, men på, om grupperepræsentanten

anlagde sag i sin egen eller en anden medlemsstat;

- at man kun i meget begrænset omfang stillede krav til indretningen af nationale grup-

pesøgsmål, hvilket utvivlsomt vil indebære forumshopping i sager, der vedrørte flere

EU-lande. Det kunne føre til strategiske sagsanlæg, som reelt har til formål at presse

virksomhederne til at indgå forlig, og hvor man vælger at anlægge sagen fra det land,

der stiller færrest krav til søgsmålene, og

- at forbrugerne ikke nødvendigvis ville være bundet af forlig, som en kvalificeret enhed

indgår på vegne af gruppen

–

med den konsekvens, at en virksomhed, der har indgået

forlig i et gruppesøgsmål, risikerede at få flere sagsanlæg i den samme sag.

Erhvervsministeren

forklarede, at et grænseoverskridende søgsmål defineres som et søgs-

mål, hvor et godkendt organ anlægger et søgsmål i en anden medlemsstat end det land, hvor

enheden er udpeget. Der er f.eks. tale om et grænseoverskridende søgsmål, hvis en organisa-

tion udpeget i Danmark anlægger et gruppesøgsmål. Definitionen gik ikke på, hvor forbrugerne

kommer fra, men hvor det godkendte organ er udpeget. Det var dog vigtigt at huske, at forbru-

gere, der måtte ønske at indgå et gruppesøgsmål anlagt i en anden medlemsstat end deres

egen, kun ville kunne gøre det i kraft af opt-in-modellen, altså ved aktiv indtræden i gruppe-

søgsmålet. Det skulle netop sikre virksomhederne mod, at samme forbruger kunne indgå i fle-

re søgsmål mod den samme erhvervsdrivende om samme tvist.

Hvad forumshopping angik, bekræftede han, at direktivet gav medlemsstaterne frihed til at be-

vare deres nationale systemer for gruppesøgsmål. Det havde regeringen støttet, bl.a. for at

fastholde Forbrugerombudsmandens kompetence til at føre gruppesøgsmål. Det var vigtigt at

slå fast, at de gældende internationale regler for lovvalg og værneting, som var international

lov og dermed ikke omfattet af direktivet, satte begrænsninger for, hvor og efter hvilken lov et

søgsmål kunne anlægges. Det stod ikke organisationerne frit for.

Side 298

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Om den tredje bekymring oplyste han, at Kommissionens oprindelige forslag indeholdt en be-

stemmelse om, at den enkelte forbruger skulle have mulighed for at acceptere eller afvise at

være bundet af et forlig, men den bestemmelse var ændret i kompromisforslaget, så med-

lemsstaterne kunne indføre regler, der giver mulighed for at afvise forlig, men ikke forpligter

medlemsstaterne til det. De gældende danske regler om, at grupperepræsentanten indgår

bindende forlig på vegne af forbrugerne, kunne dermed bevares, og det ville sige, at forbru-

gerne ikke kan afvise sådanne forlig.

Han fandt det vigtigt at understrege, at de nævnte organisationer trods bekymringspunkterne

bakkede op om regeringens forhandlingsoplæg.

Tommy Ahlers

mente, at regeringen godt kunne stille krav om en konsekvensanalyse uden at

svække sin forhandlingsposition, hvis bare den gjorde det klart, at analysen skulle foregå pa-

rallelt med forhandlingerne og ikke forsinke dem. De andre lande ville sikkert finde det klogt, at

man skulle kende konsekvenserne, inden man trykkede på knappen til sidst.

Han bad ministeren forklare, hvad evalueringsklausulen gik ud på, og hvordan den ville funge-

re. Og var der enighed i Coreper om at indsætte den?

Med tanke på sagens kompleksitet foreslog han, at ministeren kom tilbage til udvalget til en

genoptagelse af diskussionen, når forhandlingerne var kommet et skridt videre.

Endelig gav han et tænkt eksempel, der havde med organisationernes bekymringer at gøre.

Hvis en tysk forbrugerorganisation ville anlægge sag mod en tysk virksomhed, ville den så

med implementeringen af det nye direktiv kunne inddrage f.eks. blot en enkelt udenlandsk for-

bruger eller organisation

–

fra Danmark kunne det være Forbrugerrådet TÆNK

–

for at udløse

det mere attraktive grænseoverskridende regelsæt i stedet for det nationale tyske?

Carsten Kudsk

spurgte, hvor meget der skulle til for at få regeringen til at rejse tvivl om, hvor-

vidt et godkendt organ i et andet medlemsland opfylder kravene. Var det nok, at nogle forbru-

gere eller en organisation rettede henvendelse?

Erhvervsministeren

kunne ikke give Carsten Kudsk et entydigt svar. Det ville bero på en

konkret vurdering, men regeringen tog altid henvendelser alvorligt, og var de velunderbygge-

de, kunne det få regeringen til at reagere.

Han forklarede Tommy Ahlers, at regeringen netop havde arbejdet på et få skærpet forslagets

evalueringsklausul frem for at kræve en konsekvensanalyse. Klausulen skulle sikre, at regler-

ne for grænseoverskridende søgsmål fungerer efter hensigten, sker effektivt og fokuserer på,

hvilke konsekvenser forslaget har for retssikkerheden for både forbrugere og virksomheder.

Der var enighed om klausulen på attachéniveau, og han forventede den samme opbakning til

den på Coreper den 20. november.

Side 299

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

Han reagerede positivt på forslaget om en opfølgende diskussion i udvalget.

Jun Zhang, fuldmægtig i Justitsministeriet,

svarede på Tommy Ahlers’ spørgsmål med det

tænkte eksempel. Hun oplyste, at direktivets regelsæt skulle stilles til rådighed i hvert med-

lemsland, men om man kunne vælge et nationalt regelsæt, ville afhænge af national

–

i dette

tilfælde tysk

–

ret. Som udgangspunkt ville et godkendt organ, som repræsenterer nogle for-

brugere, kunne benytte sig af direktivet.

Tommy Ahlers

præciserede, at hans spørgsmål gik på, hvor lidt der skulle til for at gøre

søgsmålet grænseoverskridende og udløse direktivets regelsæt. Var det nok at få en enkelt

forbruger fra et andet land til at tilslutte sig gruppesøgsmålet via opt-in-modellen?

Jun Zhang, fuldmægtig i Justitsministeriet,

forklarede, at søgsmålet ikke blev grænseover-

skridende ved, at forbrugere fra forskellige lande var med i søgsmålet. Det afgørende var, om

det godkendte organ anlagde sag i en anden medlemsstat, end hvor de er udpeget. Hvis et

tysk godkendt organ anlagde søgsmål i Tyskland, ville der være tale om et rent nationalt

søgsmål.

Camilla Bech-Illum, fuldmægtig i Erhvervsministeriet,

supplerede forklaringen: Hvis For-

brugerrådet TÆNK ville anlægge et søgsmål i Tyskland, var der tale om et grænseoverskri-

dende søgsmål, uagtet om danske forbrugere var med i det søgsmål. Hvis forbrugere uden

bopæl i Tyskland ville tilslutte sig søgsmålet, skulle de anvende opt in-modellen.

Tommy Ahlers

spurgte, om Forbrugerrådet TÆNK i en sag, hvor danske forbrugere havde

lidt skade, kunne an anlægge sag i Tyskland mod en tysk virksomhed uden at have danske

forbrugere med.

Camilla Bech-Illum, fuldmægtig i Erhvervsministeriet,

svarede bekræftende. Det krævede

vel at mærke, at Forbrugerrådet TÆNK var blevet udpeget som håndhævende organ.

Tommy Ahlers

var ikke enig i ministerens vurdering af, at evalueringsklausulen kunne erstatte

en konsekvensanalyse, for en konsekvensanalyse forudsiger konsekvenserne, mens evalue-

ringer er bagudskuende. Han gentog derfor opfordringen om, at regeringen bad om en ny kon-

sekvensanalyse.

Formanden

fandt det problematisk, at ministeren afviste en konsekvensanalyse, for det hand-

lede om åbenhed om lovgivningens konsekvenser. Hun ville indkalde til en overordnet drøftel-

se om at få lavet konsekvensberegninger, når et forslag har ændret sig voldsomt, for foreløbig

skete det kun efter fremsættelsen af forslag.

Victoria Velásquez

var trods ministerens svar ikke blevet klogere på, hvorfor regeringen ville

totalharmonisere kravene. Europa-Parlamentet havde stillet forslag om en minimumsharmoni-

Side 300

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 216: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15-11-19

8. europaudvalgsmøde 15/11 2019

sering i stedet. Kunne ministeren ændre forhandlingsoplægget sådan, at regeringen bakkede

op om Europa-Parlamentets ændringsforslag?

Erhvervsministeren

var generelt enig i, at konsekvensanalyser er gode og bør udarbejdes,

mens forhandlingerne står på. Reglerne gav Rådet mulighed for at bede om en ny konse-

kvensanalyse, hvis der var flertal for det, men den var kun blevet anvendt i et enkelt tilfælde,

hvor anmodningen var blevet afvist, fordi den ikke levede op til følgende kriterier:

- ændringen skal være substantiel og betydelig;

- ændringen skal støttes af et flertal, og

- den må ikke medføre unødig forsinkelse.

En ny konsekvensvurdering af det foreliggende direktiv ville formodentlig blive afvist ud fra de

kriterier. Ingen andre lande havde nævnt behovet, så det ville sandsynligvis blive svært at

samle flertal.

NOT

Over for Victoria Velásquez gentog han, at totalharmoniseringen ville forhindre misbrug. Han

holdt derfor fast i forhandlingsoplægget. Han ville gerne uddybe i et skriftligt svar.

Victoria Velásquez

mente, at man sagtens ville kunne forhindre misbrug med minimumshar-

monisering. Enhedslisten kunne derfor ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Tommy Ahlers

tilsluttede sig formandens plan om en overordnet drøftelse med regeringen

om konsekvensanalyser.

Erhvervsministeren

var enig. Han stod gerne til rådighed for en drøftelse.

Formanden

bad ministeren præcisere, at han dog ikke var så enig, at han fandt behov for at

fremføre et ønske om en ny konsekvensanalyse i forhandlingerne.

Erhvervsministeren

svarede bekræftende. Det var et tveægget sværd, for det kunne forsinke

forhandlingerne, og i andre sager kunne det være regeringen, der var særlig opsat på at få et

forslag igennem, hvor andre lande så kunne forsinke det.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Hun ville indkalde regeringen til en overordnet drøftelse om konsekvensanalyser.

Mødet sluttede kl. 14.19.

Side 301