Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 225
Offentligt
2120968_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019 - 20088
Den 6. december 2019
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 135 (MOF alm. del) stillet
11. november 2019 efter ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 135 (MOF alm. del)
”Vil
ministeren kommentere artiklen fra Danwatch den 25. oktober 2019
”Vi
spiser den fattige verdens
fisk” (https://danwatch.dk/perspektiv/vi-spiser-den-fattige-verdens-fisk/)?”
Svar
Den problemstilling, der
rejses i artiklen ”Vi spiser den fattige verdens fisk” er
en væsentlig og kom-
pleks problemstilling. Med en voksende befolkning globalt kommer der et øget pres på verdens res-
sourcer. Her er det vigtigt, at vi aktivt vurderer, hvordan vi bedst håndterer dette øgede pres.
EU’s Fælles Fiskeripolitik indeholder målsætninger for EU's forvaltning af fiskeriområdet. Den Fælles
Fiskeripolitik har som en eksplicit målsætning for sin fiskeripolitik, at der er ”sammenhæng
mellem
den interne og den eksterne dimension af den fælles fiskeripolitik”.
Det vil sige, at målsætningerne for
den Fælles Fiskeripolitik både gælder, hvor EU-fartøjer fisker internt i EU-farvande, samt hvor EU-
fartøjer fisker i tredjelandes farvande.
EU har indgået en række bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler. Disse indebærer, at EU yder finansiel
og teknisk støtte til et tredjeland til gengæld for fiskerirettigheder i landets eksklusive økonomiske
zone (EEZ). Teknisk støtte kan for eksempel være støtte til opbygning af forskningskapacitet på fiskeri-
området samt støtte til fiskerikontrol. Herudover er det også et kriterie, at de fiskerirettigheder, som
EU får adgang til, er et overskud, det vil sige, at de ikke fiskes af de lokale fiskere. For så vidt angår fæl-
les eller stærkt vandrende fiskebestande, f.eks. tun skal der derudover ved fastlæggelsen af adgang ta-
ges hensyn til de videnskabelige vurderinger, der foretages på regionalt plan samt de bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger, der vedtages af de relevante Regionale Fiskeriforvaltningsorganisationer.
Aftaler om bæredygtigt fiskeri med lande uden for EU forhandles og indgås af Kommissionen på vegne
af EU. Disse aftaler sikrer, at alle EU-fartøjer er underlagt de samme kontrol- og gennemsigtighedsreg-
ler. Samtidig er der indføjet en klausul om respekt for menneskerettighederne.
EU's nuværende bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med Gambia og Senegal er tun-aftaler. De in-
deholder begge også en begrænset kulmule-komponent. Aftalerne med Marokko og Mauretanien er
derimod såkaldte blandede aftaler, hvor der kan fiskes på en række både demersale og pelagiske arter.
Danmark fisker ikke under nogen af EU's fiskeripartnerskabsaftaler med Marokko, Mauretanien, Se-
negal eller Gambia. På trods af dette følger vi fra dansk side forhandlingerne, når EU forhandler nye
eller fornyr allerede eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler. Herunder påpeger vi fra dansk side til sta-
dighed behovet for, at disse aftaler er bæredygtige, og at fiskeri skal foregå på et overskud.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 225: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 135 om kommentar til artiklen fra Danwatch den 25. oktober 2019 Vi spiser den fattige verdens fisk, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Det fremgår af artiklen, at danske firmaer køber fiskemel fra Marokko og fiskeolie fra Mauretanien.
Det danske fiskemel og
–olie
erhverv er en væsentlig aktør globalt. I den danske produktion af fiske-
mel og -olie bruges primært fisk fanget i EU-farvande, herunder tobis, brisling, sperling. I denne sam-
menhæng lægger jeg vægt på, at industrifiskeri også reguleres via EU, herunder at fiskerimulighederne
for industriarter fastsættes i EU på baggrund af samme målsætninger som for konsumfiskeriet. Dette
inkluderer, at fiskerimulighederne fastsættes på et niveau, der er bæredygtigt
også i det lange løb.
Industrifiskeriet er blandt andet er en væsentligt kilde til foder i akvakulturen, som i stigende omfang
bidrager til at brødføde en voksende global befolkning.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
2