Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2136304_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. januar 2020
Databeskyttelseskontoret
Victoria Maria Ljunggren
2019-0030-2402
1335347
Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 149 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva
Kjer Hansen (V).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på MFU spm. 149 om at oversende resultatet af nabotjekket af persondataforordningen (GDPR), fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 149 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oversende resultatet af nabotjekket af personda-
taforordningen (GDPR), samt redegøre for, hvordan regeringen
vil følge op på den kritik, der har været rejst af implementerin-
gen af persondataforordningen? Der henvises til REU Alm. del
– svar på spm. 444 (2018-19, 1. samling).”
Svar:
1.
Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse den 12. september 2019 af
REU spørgsmål 149 (Alm. del), at ministeriet ville iværksætte indhentelse
af oplysninger fra visse andre EU-lande om, hvordan disse lande har imple-
menteret databeskyttelsesforordningen i forhold til mindre virksomheder og
frivillige foreninger. De nævnte oplysninger er nu indhentet, og Justitsmini-
steriet vender hermed tilbage til Retsudvalget.
2.
Det kan oplyses, at Justitsministeriet har indhentet de nævnte oplysnin-
ger fra Sverige, Tyskland, Polen, Nederlandene og Tjekkiet. Landende er
udvalgt for at sikre et bredt udsnit af de forskellige EU-lande.
Justitsministeriet har anmodet de pågældende lande om at oplyse, om der i
deres nationale retsorden er fastsat mindre byrdefulde regler end databeskyt-
telsesforordningens udgangspunkt i forhold til mindre virksomheder og fri-
villige foreningers behandling af personoplysninger. Landende er samtidig
blevet bedt om at oplyse, om der fra deres nationale tilsynsmyndighed eller
domstolene er eksempler på praksis, hvor reglerne er blevet håndhævet min-
dre byrdefuldt over for mindre virksomheder og frivillige foreninger.
3.
Justitsministeriet har modtaget svar fra alle de adspurgte lande.
Ingen af de adspurgte lande ses at have indført lempeligere regler for min-
dre virksomheder og frivillige foreninger.
De polske myndigheder har oplyst, at mikrovirksomheder og visse forenin-
ger i særlige situationer kan opfylde en del af oplysningspligten i databe-
skyttelsesforordningens artikel 13 ved at fremvise de oplysninger, der skal
gives efter bestemmelsen, på et synligt sted i et forretningslokale eller på en
hjemmeside.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Kopi af REU alm. del - supplerende svar på MFU spm. 149 om at oversende resultatet af nabotjekket af persondataforordningen (GDPR), fra justitsministeren
Justitsministeriet forstår den polske regel således, at den er et udtryk for fast-
læggelsen af en fremgangsmåde for opfyldelse af (en del) af oplysningsplig-
ten i artikel 13, og den vurderes derfor ikke at være udtryk for en egentlig
lempelse af selve kravene til opfyldelse af oplysningspligten efter databe-
skyttelsesforordningens artikel 13. I Danmark er der ingen specifikke krav
om, at oplysningerne i visse situationer skal gives i et bestemt format. Den
dataansvarlige må således vurdere, hvordan oplysningerne mest hensigts-
mæssigt gives til den registrerede. Oplysningspligten indebærer dog, at den
dataansvarlige på eget initiativ skal tage aktive skridt til at
give
oplysnin-
gerne til den registrerede, hvilket f.eks. kan ske ved et ”auto-svar”, når man
sender en mail til en virksomhed eller forening. I den forbindelse kan det
desuden oplyses, at det fremgår af databeskyttelsesforordningens præam-
belbetragtning nr. 13, at tilsynsmyndighederne ved anvendelsen af forord-
ningen skal tage hensyn til de dataansvarliges størrelse.
Ingen af de adspurgte lande har oplyst om eksempler på national praksis,
hvorefter reglerne specifikt over for små virksomheder og frivillige forenin-
ger er blevet håndhævet mindre byrdefuldt, end over for større dataansvar-
lige.
Derudover har de adspurgte lande tilkendegivet, at databeskyttelsesforord-
ningens implikationer for mindre virksomheder og frivillige foreninger li-
geledes har stort fokus hos dem.
4.
For så vidt angår mindre virksomheder og frivillige foreninger, giver sva-
rene fra de adspurgte lande et overordnet billede af, at databeskyttelsesfor-
ordningen er implementeret på samme måde i EU-landene.
Svarene tegner samtidig et billede af, at databeskyttelsesreglernes hensigts-
mæssighed har stort fokus på tværs af EU-landene. Jeg kan i den forbindelse
henvise til mine svar på Retsudvalgets spørgsmål nr. 253 (Alm. del) og Eu-
ropaudvalgets spørgsmål nr. 104 (Alm. del).
Det kan herudover oplyses, at Justitsministeriet på baggrund af en række
henvendelser fra foreningslivet i december 2018 offentliggjorde ’Vejled-
ning med ofte stillede spørgsmål om frivillige foreningers behandling af per-
sonoplysninger’.
3