Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt
2138617_0001.png
Europaudvalget
Referat af
10.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 6. december 2019
kl. 07.45
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-
mand, Henrik Møller (S), Rasmus Stoklund (S), Halime Oguz (SF),
Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist
(ALT), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Ulla Tørnæs (V),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Seier Christensen (NB).
Udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai Wammen, er-
hvervsminister Simon Kollerup, minister for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling Mogens Jensen, sundheds- og ældreminister Magnus Heuni-
cke, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye samt be-
skæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3738 (udenrigsanliggender) den 9. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for udenrigsanliggender den
9. december. Alle punkter var til orientering.
1. EU-Afrika-relationer med sigte mod EU-AU-ministermøde og -topmøde
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3738
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (181)
bilag 340 (udvalgsmødereferat side 546, senest behandlet i
EUU 7/12-18)
Udenrigsministeren:
Rådsmødet er som bekendt det første med den nytiltrådte høje repræ-
sentant, Josep Borrell, for bordenden. Borrell har fra starten sagt, at han ønsker et stærkere
EU i verden, der arbejder for en mere retfærdig, sikker og grøn verden. Her vil Afrika være et
centralt fokusområde. Det bakker jeg fuldstændigt op om. Derfor er det også passende, at Bor-
rells første udenrigsrådsmøde fokuserer på forholdet mellem EU og Afrika.
Med drøftelsen vil EU-landene give retning til forberedelserne af udenrigsministermødet mel-
lem EU og Den Afrikanske Union i starten af næste år samt det næste topmøde mellem EU og
AU i slutningen af 2020.
Side 393
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
EU-AU-forholdet er en vigtig løftestang, hvis vi skal etablere et endnu tættere og stærkere
partnerskab mellem EU og Afrika. Danmark ser derfor gerne, at EU-AU-møderne forberedes
grundigt
og i et reelt samarbejde med Afrika. Sammen skal vi især finde holdbare svar på de
grundlæggende årsager til migration. Det kræver resultater på tværs af paletten
bl.a. inden
for sikkerhed, god regeringsførelse, vækst og beskæftigelse og ikke mindst klima.
Danmark har taget initiativ til at løfte klimadagsordenen i partnerskabet mellem EU-AU og
bruge topmødet til at opnå resultater. Foreløbig har initiativet fået opbakning fra en række lige-
sindede EU-lande, og med støtte fra dem vil Danmark forelægge ideen på rådsmødet. Konkret
går det ud på at intensivere dialogen mellem repræsentanter fra Europa og Afrika, der så skal
levere forslag til, hvordan EU-AU-topmødet kan levere ambitiøse resultater på klima.
Rådsdrøftelsen på mandag forventes også at komme ind på
EU’s bredere afrikapolitik,
der har
høj prioritet for både regeringen og for den nye kommission.
EU-Kommissionen vil udarbejde en ny, bredspektret EU-strategi for Afrika. Rådsmødet er der-
for en mulighed for at drøfte prioriteter
i EU’s fremadrettede afrikapolitik.
Afrika er Europas og Danmarks nabo. De udfordringer og muligheder, der er på det afrikanske
kontinent, har konsekvenser for Danmark.
Regeringen ønsker, at EU’s afrikapolitik
skal styrke
vores relationer med og indsats i afrikanske lande. At vi tænker hele kontinentet ind i strate-
gien og gør partnerskabet relevant, så EU bedst muligt varetager sine interesser på kontinen-
tet. Vi skal udnytte, at EU er Afrikas største samhandelspartner og yder over halvdelelen af
den globale udviklingsbistand med hovedfokus på Afrika. Vi skal sikre synlighed af vores mar-
kante bidrag og være en forudsigelig samarbejdspartner, der arbejder ud fra et værdisæt, der
bidrager til langsigtet bæredygtig udvikling.
I tråd med regeringens egne prioriteter og fokus på Afrika vil vi fra dansk side arbejde for, at
den kommende strategi får særligt fokus på migration og flygtninge, klimaforandringer og miljø,
fred og sikkerhed, kvinders og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder samt vækst og be-
skæftigelse baseret på fri, bæredygtig og fair handel.
Halime Oguz
henviste til, at Socialdemokratiet før valget havde sagt, at de ville arbejde for en
slags Marshallhjælp til Afrika
bl.a.
finansieret af EU’s landbrugsstøtte. Var den idé med i pla-
nerne for en ny afrikapolitik? Og arbejdede regeringen for massivt at øge støtten til Afrika?
Ulla Tørnæs
var tilfreds med, at regeringens politik på området flugtede med den tidligere re-
gerings. Hun delte ministerens opfattelse af emnets relevans.
Udenrigsministeren
svarede Halime Oguz, at der endnu ikke forelå et egentligt forslag til en
plan fra EU’s side.
Regeringen var ganske rigtigt inde på en slags Marshallplan for Afrika. Med
den aktuelle befolkningsudvikling ville Afrikas befolkning nå 2,5 milliarder mennesker i 2050,
Side 394
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
og
Afrika kunne blive EU’s væsentligste handelspartner. Migrationsstrømme,
klimaudfordrin-
ger, fattigdom og manglende demokrati påvirkede kontinentet, så hvis EU-landene gik sam-
men om at hjælpe Afrika, kunne de løfte mere i flok. Det arbejde gik man nu i gang med. Det
handlede både om bistand
hvor EU stod for over halvdelen af den globale bistand
og også
om fair og bæredygtig handel, der fremmer
bæredygtige løsninger, adgang til EU’s markeder,
opbygning af markeder i Afrika med standarder, der gør, at afrikanerne kan afsætte deres va-
rer i Europa. Det handlede også om fred og sikkerhed: at få opbygget afrikanske lande, der ev-
ner at tage hånd om egen sikkerhed og forhindre, at terrororganisationer får helt eller delvis
kontrol over dem. Ministeren tilføjede, at der som sagt var planlagt dels et udenrigsminister-
møde om emnet, dels et topmøde med stats- og regeringschefer fra EU og Afrika i slutningen
af 2020.
Jan E. Jørgensen
havde regnet på størrelsen af den Marshallhjælp, USA gav til Europa for at
bringe kontinentet på fode efter 2. verdenskrig. Den strakte sig over 3 år og var på i alt 12 mia.
dollars i 1946, svarende i nutidens penge til 632 mia. om året i 3 år. Så når regeringen talte om
Marshallhjælp i dag, hvilket beløb tænkte den så på?
Udenrigsministeren
svarede, at der var udviklingsbistand til Afrika, men at det også handlede
om at opbygge strukturer, så man f.eks. sikrer afrikanske regionale markeder, der udvikler
standarder på produkter, der gør det muligt at eksportere varer til Europa. Den samhandels-
mulighed er en parallel til historien med USA’s hjælp til Europa, hvor amerikanerne investe-
rede meget i Marshallhjælpen, men også fik meget igen i samhandel på tværs af Atlanten. Det
var vigtigt at tegne en positiv vision for, hvor Europa og Afrika kan nå hen sammen, og Afrika-
planen skulle også have fokus på det, der kan motivere mennesker til at gøre en forskel. Det
er vigtigt, at de afrikanske lande selv tager ansvar for udviklingen, så befolkningen kan se en
fremtid i eget land og ikke vælger at migrere.
Side 395
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
2.
Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i anledning af FN’s
internationale
dag for menneskerettigheder
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3738
bilag 1 (samlenotat side 4)
Udenrigsministeren:
Rådsmødet finder sted dagen før FN’s internationale menneskerettig-
hedsdag, og på rådsmødet er der bl.a. på dansk foranledning lagt op til en generel drøftelse af
EU’s udenrigspolitiske engagement på menneskerettighedsområdet.
Fra dansk side vil jeg understrege betydningen af, at EU står samlet og udviser lederskab på
den værdipolitiske dagsorden. Ikke mindst i denne tid, hvor menneskerettigheder og demokrati
globalt er under pres. Det er et budskab, der er særligt vigtigt i forhold til den nye kommission
og den nye høje repræsentant
vi skal sikre, at de også holder fanen højt fra start.
Jeg vil også opfordre til, at vi sikrer en fælles EU-linje i forhold til menneskerettighedssager i
tredjelande. For vi står altid stærkest i Europa, når vi står sammen.
Vi må også blive bedre til at skride ind over for menneskerettighedskrænkelser. Derfor vil jeg
give udtryk for Danmarks støtte til det igangværende arbejde med at etablere et EU-menne-
skerettighedssanktionsregime. Regimet vil gøre det muligt for EU at sanktionere personer
og enheder i tredjelande, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser.
Endelig giver rådsmødet mulighed for at drøfte prioriteterne for den forestående EU-Hand-
lingsplan for Menneskerettigheder og Demokrati 2020-2024. Handlingsplanen forventes vedta-
get i starten af det nye år. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs handlingsplan, der fastslår
EU's rolle som central aktør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.
Det er ingen hemmelighed, at EU-sammenholdet er udfordret på værdipolitiske spørgsmål.
Det drejer sig om ligestilling og kvinders rettigheder, særligt seksuel og reproduktiv sundhed
og rettigheder
dagsordener, hvor den globale kamp også spidser til.
Det netop overståede Nairobi-topmøde i november var heldigvis en stor sejr for den progres-
sive kreds af lande
til trods for, at konservative kræfter både inden og uden for EU forsøgte
at afspore diskussionen om kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettighe-
der. Det forventes derfor, at sagen bliver vendt på rådsmødet, og her vil regeringen fortsat vise
globalt lederskab i forsvar for kvinders og pigers ret til at bestemme over egen krop.
Dialog er en del af løsningen. For der er fortsat mange områder, hvor vi er enige, og hvor vi
kan bygge alliancer. Og med det som udgangspunkt vil vi fra dansk side skubbe tilbage mod
forsøg på at forringe kvinder og pigers rettigheder.
Søren Søndergaard
bad ministeren sige noget mere om menneskerettighedssanktionsregi-
met. I hvilke situationer kunne det bringes i anvendelse og var det forbundet med straffe?
Side 396
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Halime Oguz
spurgte, om ministeren ville medvirke til at lægge pres på de lande, der ikke an-
ser kvinders rettigheder og selvbestemmelse for at være en vigtig dagsorden. Hvis ja, hvordan
ville han i så fald gøre det?
Rasmus Nordqvist
syntes, at ministeren kom lidt let omkring den ellers alvorlige situation for
menneskerettighederne
også internt i EU. Havde Danmark haft kontakt til Kommissionen om
den nye 5-årige handlingsplan? Og hvad havde man gjort fra dansk side for at fremme forsla-
get om flertalsafgørelser?
I den senere tid havde EU’s udtalelser over brud på menneskeret-
tighederne ikke var skarpe nok, fordi der ikke var enighed blandt landene om ordlyden. Der var
fare for, at menneskerettighederne kun indgår i skåltaler i EU, og at EU-landene ikke lever op
til dem eller reagerer på de alvorlige brud på dem ude i verden.
Ulla Tørnæs
så gerne, at et sanktionssystem mod enkeltpersoner også kom til at omfatte
krænkelse af kvinders rettigheder. Hvis man kunne beslutte, at når kvinder ikke kan bestemme
over egen krop, er der tale om krænkelse af menneskerettighederne, ville man være nået rigtig
langt. Hun anbefalede ministeren at holde fanen højt for emnet, for der kunne være tale om et
reelt redskab for kvinders rettigheder og muligheder. Hun savnede det, man kunne kalde den
glemte menneskeret
nemlig retten til religions- og trosfrihed, herunder beskyttelse af religi-
øse mindretal rundt om i verden. Hun så gerne, at Danmark også i EU rejste fanen, ligesom
den tidligere regering lagde op til, man skulle gøre i FN’s Menneskerettighedsråd. Eller
måtte
man endnu engang konstatere, at det netop var den glemte menneskerettighed?
Udenrigsministeren
svarede Søren Søndergaard, at sanktionsregimet ville gøre det muligt at
sanktionere personer, enheder eller grupper i tredjelande, der er ansvarlige for menneskeret-
tighedskrænkelser.
Som det så ud nu, var EU’s muligheder begrænset til landesanktionsregi-
merne. Et tematisk menneskerettighedsregime ville give EU et mere fleksibelt og dækkende
instrument til at sætte ind mod krænkelser i tredjelande. Som det så ud nu, var der tematiske
sanktionsregimer på områder for kemiske våben, cyberangreb og terrorisme
nu fik man så
også et på menneskerettighedsområdet. Straffen kunne være indrejseforbud, men også inde-
frysning af midler for enkeltpersoner eller grupper. Det var instrument, der skulle udvikles.
Handlingsplanen for menneskerettighederne ville gælde fra 2020-2024, og man forventede, at
den ville bekræfte EU’s rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati i en tid, hvor
begge dele var under pres. Danmark arbejdede på en ambitiøs plan
for at underbygge EU’s
støtte til demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder. Det var vigtigt, at handlingsplanen
sikrede sammenhæng med de øvrige instrumenter i EU og lå inden for rammerne af rådskon-
klusionerne om demokrati fra den 15. oktober. Det var forventet, at der ville komme et udkast
fra Kommissionen i det nye år. De danske prioriteter for handlingsplanen var demokrati, pro-
cesser, fremme af retsstatsprincipper, uafhængige medier, kvinders og pigers rettigheder,
unge, civilsamfundets råderum, ulighed, diskrimination, eksklusion og udfordringer og mulighe-
der forbundet med ny teknologi. Og religions- og trosfrihed var fortsat en af de menneskeret-
tigheder, som regeringen arbejdede for
både i EU
og i FN’s Menneskerettighedsråd.
Side 397
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Ministerens svar til Rasmus Nordqvist lød, at det ikke var nogen hemmelighed, at ikke alle EU-
landene var enige, så der foregik både en intern og en global kamp. De interne udfordringer på
menneskerettighedsområdet
diskrimination af minoriteter
og reproduktiv sundhed optog
regeringen meget. Der var udfordringer
bl.a. i Polen og Ungarn
men også i andre lande.
EU kan ikke blive for alvor stærk og troværdig, hvis ikke man formår at påpege de interne ud-
fordringer. Der var i øvrigt ikke et forslag om kvalificerede flertalsafgørelser på udenrigsområ-
det, og regeringen havde derfor ikke havde haft mulighed for at tage stilling til emnet. Man
havde fokuseret på inden for de nuværende rammer at effektivisere og operationalisere arbej-
det med udenrigs- og sikkerhedspolitikken endnu bedre i EU
ikke mindst i udenrigsminister-
rådet. Alle ønskede et stærkere samarbejde. Nu kom der en ny udenrigsrepræsentant, og det
var en god mulighed for at starte reformkampen igen for alvor.
Svaret til Ulla Tørnæs lød, at det var bestemte lande
primært Danmark og de andre nordiske
lande
der holdt fanen højt, når emnet blev debatteret. Ministeren mente, at jo bedre man
kunne integrere kvinders rettigheder i den samlede menneskerettighedspolitik, des bedre.
Kvinders rettigheder er naturligvis en del af menneskerettigheder. Sker der overgreb på kvin-
ders rettigheder, er det menneskerettighedskrænkelser på linje med andre overgreb
såsom
dem mod religions- og trosfrihed. For dansk og andre ligesindede landes side var der særlig
fokus på det område.
Jan E. Jørgensen
ville gerne være sikker på, at regeringen lagde lige så stor vægt på at sikre
religionsfrihed som på de andre emner.
Rasmus Nordqvist
mente, at man kunne kalde mange menneskerettigheder for glemte.
Handlingsplanen ville have en afgørende rolle både internt i EU og eksternt og spille sammen
med budgettet, hvor man flere gange havde diskuteret de eksterne instrumenter
og hvordan
man kunne indhegne midlerne til også at arbejde for demokrati og menneskerettighederne.
Hvordan ville man fra dansk side agere proaktivt, for området var under pres
fra østeuropæi-
ske og andre lande? Han var stærkt bekymret for menneskerettighedsområdet p.t.
Søren Søndergaard
bakkede op om det, Ulla Tørnæs sagde om beskyttelse af religionsfri-
hed, inklusive retten til at være fri for religion. Han var også enig med Rasmus Nordqvist i, at
mange menneskerettigheder er glemt. Man befandt sig i en tid, hvor dem, der er anderledes,
skal kanøfles, og der derfor sker jagt på mindretal. At arbejde imod det var en vigtig kamp at
prioritere.
Søren Søndergaard huskede, at den russiske vicepremierminister Dmitry Rogozin havde ud-
talt, da han blev forhindret i at komme til Europa: Hvad skal jeg der? Nogle af de russiske nøg-
lespillere var helt ligeglade med den slags rejsesanktioner, og derfor var det en fælles opgave
at finde frem til, hvordan man skaber effektive sanktioner, deriblandt retsforfølgelse. Menne-
skerettighedskrænkelser burde ikke forældes, så man skulle nå hen til et sted, hvor man tager
dem alvorligt ved at retsforfølge krænkere
også 10 år eller mere efter. Det krævede, at flere
forbrydelser
såsom tortur
ikke forældes, og at internationalt laver et regelsæt for, hvordan
Side 398
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
man kan forfølge krænkerne. For Erdogan var det en ren tilståelsessag: Man ønskede at flytte
befolkningsgrupper ind i det område, Tyrkiet havde taget i Nordøstsyrien, og samtidig fordrev
man den eksisterende befolkning. Hvad gjorde EU ved det? Tyrkiet har EU som den største
samhandelspartner og mere end 50 pct. af EU-Tyrkiets import og eksport går til EU. Han op-
fordrede ministeren til at tage de betragtninger med i sine overvejelser.
Ulla Tørnæs
var glad for, at ministeren gav udtryk for, at kvinders rettigheder er lig med de
fundamentale menneskerettigheder. Det var dog ikke den gængse opfattelse ude i verden.
Derfor var det vigtigt, at man i definitionen af sanktionsregimet fik beskrevet, at der gør sig no-
get særligt gældende for kvinders ret til at bestemme over eget liv; at det er en fundamental
menneskerettighed. Det ville være godt, hvis Danmark kunne have det som prioritet og fanta-
stisk, hvis man i EU kunne pensle det ud. Hun var enig i, at området var meget under pres og
henviste til, at den fælles EU-linje for nylig var blevet brudt, da to EU-lande sprang i målet, selv
om der havde været en gennemarbejdet fælles EU-holdning. Hun ville sætte pris på, hvis mini-
steren hævede stemmen og gjorde det klart, at det ikke var en måde at arbejde på.
Udenrigsministeren
svarede, at man støttede organisationer i Syrien, der indsamler doku-
mentation for grove menneskerettighedsovertrædelser og krigsforbrydelser. Det indsamlede
bevismateriale ville forhåbentlig gøre det muligt at få et retsopgør med de personer, enheder,
organisationer etc., der er ansvarlige for overgreb. Han var enig i, at den slags krænkelser ikke
må finde sted ustraffet; i praksis kan det dog være svært at idømme straffe kort tid, efter kræn-
kelserne finde sted. USA havde indført ekstraterritoriale sanktioner; det var dog lidt besværligt
at gøre det sådan. Ministeren var indstillet på at se på muligheder for, at man kan ramme de
ansvarlige mennesker.
Ministeren advarede mod at gradbøje vigtigheden af menneskerettigheder
alle er lige vigtige.
Det gjaldt også beskyttelse af trosfrihed som en fundamental menneskerettighed. Forfølgelsen
af religiøse mindretal var desværre intensiveret
også af mennesker, der ikke er religiøse,
men bare har en anden trosbaggrund. Derfor var det vigtigt at have religions- og trosfrihed
med i arbejdet. Ikke bare i EU arbejdede regeringen for det, men også bilateralt havde Dan-
mark sammen med andre lande har videreført initiativ med særligt fokus på menneskeret-
tighedsområdet.
Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at Kommissionen ville komme med et udspil til hand-
lingsplan, og at man fra dansk side derefter ville fremsætte danske prioriteter. Man ville deref-
ter revurdere, om det efterfølgende udspil fra Kommissionen var ambitiøst nok. Den nye kom-
mission lod dog til at være meget ambitiøs på menneskerettighedsområdet.
Det var klart, at man fra dansk side var uenig i den nationalkonservative linje i Ungarn og Po-
len
også den, der blev ført i internationale forhandlinger om menneskerettigheder
særlig
kvinders og piger seksuelle rettigheder og reproduktive sundhed, men også LGBTI-personers
rettigheder, hvor man fra de to landes side forsøgte at svække ordlyden. Det havde man gan-
ske rigtigt kunne konstatere på topmødet i Nairobi. Der var en løbende dialog med de lande
Side 399
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
også i regi af EU
og på den måde forsøgte Danmark at sikre, at Polen og Ungarn levede op
til den fælles EU-linje og ikke fik held til at gennemføre forringelser på menneskerettighedsom-
rådet. Begge lande støttede det nye menneskerettighedssanktionsinstrument, så det var et
fremskridt. Han var enig i, at det ikke er i orden at arbejde for en anden linje, når landene var
blevet enige om en fælles EU-linje. Det ville han påtale over for sine kolleger i skarpe vendin-
ger. Ministeren mente, at det var vigtigt at få fastslået, at kvinders rettigheder udgør en del af
menneskerettighederne. Det skulle der kæmpes for. Danmark havde gode allierede i det ar-
bejde, ikke mindst Sverige, der fører en feministisk udenrigspolitik.
Side 400
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
3. Oprettelse af civil krisestyringsmission i Den Centralafrikanske Republik (CAR)
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3738
bilag 1 (samlenotat side 6)
Rådsmøde 3709
bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
udenrigsanliggender 15/7-19)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Eventuelt
Udenrigsministeren:
Lad mig også kort orientere udvalget om forventningerne til rådsmødets
uformelle arbejdsfrokost. Her drøfter vi
bl.a. på dansk foranledning
styrkelsen af EU's rolle i
verden. Det er en oplagt drøftelse af tage med en ny høj repræsentant. Men drøftelsen træn-
ger sig også på i lyset af de udfordringer, vi står overfor.
I en verden præget af tiltagende konkurrence mellem stormagterne kan små lande blive klemt.
Og når det multilaterale samarbejde slår sprækker, bliver det desto vanskeligere at finde glo-
bale svar på globale udfordringer som klima og migration. Derfor skal EU træde i karakter og
indfri sit potentiale som en udenrigspolitisk sværvægter.
EU skal gå foran og levere resultater, når det gælder klima, migration og ustabiliteten i vores
nærområder mod syd og øst. Det forventer danskerne
og det gør de med rette. For det
handler om danskernes tryghed og vores fælles velstand.
Det bliver også mit budskab ved arbejdsfrokosten på mandag. Men jeg vil ikke nøjes med at
appellere. Jeg vil også pege på konkrete skridt, man kan tage. Derfor har Danmark sammen
med en række EU-lande fordelt et papir før rådsmødet, der leverer konkrete forslag til en styr-
kelse af EU’s udenrigspolitik.
Forslag, der ikke kræver traktatændringer eller overgang til be-
slutninger ved kvalificeret flertal. Med andre ord: forslag, som vi kan søsætte med det samme.
Det handler om at gøre udenrigsrådsmøderne mere resultatorienterede. At binde EU's stærke
interne og eksterne instrumenter bedre sammen. At sikre en mere aktiv og samlet EU-stemme
i verden. Og det handler om at bruge hele EU-kredsen til at fremme EU's fælles udenrigspolitik
f.eks. ved at EU-landene sammen med Borrell uddelegerer særlige opgaver til enkelte EU-
lande, som dermed kan gå foran i håndteringen af bestemte kriser eller spørgsmål.
Søren Søndergaard
ville gerne vide, om ministeren havde tænkt sig at komme ind på den
meget kaotiske situation i Syrien, hvor hundredtusindvis af mennesker var på flugt? På en hø-
ring i Folketinget var det blevet oplyst, at al-Hol-lejren, hvor der opholdt sig 70-80.000 menne-
sker, havde et vagtpersonale på kun 80 personer, og at EU og medlemslandene ikke bidrog til
beskyttelsen af lejrene. I lejren befandt der sig hard core ekstremister, så hvorfor adresserede
man på mødet ikke risikoen for, at titusindvis af terrorister kunne oversvømme Europa i løbet
Side 401
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
af ingen tid? Ville ministeren sætte sig i spidsen for en indsats fra EU i bevogtningen af terrori-
sterne?
Udenrigsministeren
understregede, at situationen i Nordøstsyrien havde været på dagsorde-
nen på det seneste udenrigsministerråd, og der var vedtaget ret skarpe rådskonklusioner, der
fordømte Tyrkiets militære operationer. EU-landene havde en stor rolle i levere humanitær
nødhjælp og støtte organisationer, der hjalp i Nordøstsyrien. Det var vigtigt, at de europæiske
lande stod last og brast i kampen mod IS og lagde pres på for, at der kom en politisk løsning
på konflikten. Landet oplevede en borgerkrig, og man skulle også være opmærksom på at re-
spektere de forskellige befolkningsgruppers rettigheder. Den trussel, som terrorister i lejrene
udgjorde, var ikke på dagsordenen på rådsmødet, men det var den i FN’s koalition mod IS.
Der blev arbejdet med forfatningskomiteen, der skal bane vej for en fredelig løsning.
Jan E. Jørgensen
mente, at det var oplagt for EU at spille en rolle
også gerne en militær
rolle
i forhold til lejrene mere flere tusinde flygtninge
størsteparten radikaliserede, våben-
trænede, kampklare og med tidligere tilknytning til IS. Han formodede, at Danmark på grund af
retsforbeholdet ville være afskåret for at deltage i en militær EU-operation.
Søren Søndergaard
spurgte, hvad ministeren ville gøre, hvis IS overmandede de 80 lejrvag-
ter og slap tusindvis af jihadister løs
og bomberne så begyndte at springe i Europa. Den
tanke måtte alle gøre sig, hvis man skulle tage befolkningens sikkerhed alvorligt. Ministeren
kunne ikke efterfølgende sige, at han ikke kendte til risikoen. Hvorfor kunne man ikke hjælpe
med nogle hegn for at undgå, at jihadisterne brød ud
ligesom EU havde givet Tyrkiet mulig-
hed for at lave hegn, der kunne forhindre flygtninge i at komme ind fra Syrien?
Udenrigsministeren
havde svært ved at forestille sig en militær operation i Syrien i EU-regi,
idet end ikke FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enige om,
hvordan situationen skulle gribes an.
Koalitionen om IS og mødet i Washington var et vigtigt forum for de lande, der arbejder for
nedkæmpe IS. Der var stor støtte til FN-sporet og arbejdet med at finde en fredelig løsning på
konflikten. Der var stadig meget at gøre, så det var vigtigt for koalitionen og lande, der befandt
sig i Syrien at fastholde, at opgaven var langt fra slut.
Alle var frustrerede over situationen i Syrien, og EU havde meget stærkt opfordret Tyrkiet til at
tage ansvar for sikkerheden i de områder af Nordøstsyrien, der er under tyrkisk kontrol. Ameri-
kanerne var stadig til stede. Regeringen arbejdede på en lokalforankret retsforfølgelse af kri-
gere så tæt som muligt på, hvor overgreb blev begået.
Side 402
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
5. Siden sidst
a)
EU’s civile
krisestyring
Udenrigsministeren:
Endelig vil jeg gerne
orientere udvalget om den seneste udvikling i EU’s
civile krisestyringsindsats, civil CSDP.
Gennem EU’s civile krisestyringsindsats sender EU-landene
som bekendt fagfolk ud til skrøbe-
lige lande og hjælper med blandt andet at opbygge og træne politi- og sikkerhedsstyrker. Ind-
satsen gør skrøbelige stater bedre i stand til selv at tage vare på deres egen sikkerhed. Ved at
bidrage til sikkerhed i vores nærområde bidrager vi også til tryghed i Europa.
F.eks. træner EU-missionen i Mali det lokale politi i at bekæmpe narkosmugling og menneske-
handel og støtter grænsesikkerheden i Sahel. I Somalia støtter man kystvagt og politi i indsat-
sen mod pirater. I Ukraine arbejder man for at bekæmpe korruption og øge befolkningens tillid
til politiet. Det forebygger grænseoverskridende kriminalitet og konflikt.
Som forelagt her i udvalget sidste efterår har EU vedtaget en såkaldt civil compact, som er en
rammeaftale, der skal forbedre den fælles indsats. Det handler om at gøre civil CSDP mere
smidig, fleksibel og samtænkt, så vi kan tilpasse vores fælles indsats dér, hvor der er størst
behov, og hvor den gør en forskel. I september lancerede Danmark
som et af de første EU-
lande
en ambitiøs national plan for, hvordan målene i rammeaftalen skal nås
både fra
dansk side og i EU-kredsen. Planen skal blandt andet lede til mere effektiv rekruttering af kri-
sestyringseksperter, større lokal beslutningskraft i missionerne og bedre samarbejde på tværs
af myndigheder.
I denne måned afholdtes et statusmøde for at markere 1-året for vedtagelsen af rammeaftalen
og gøre status for arbejdet. På baggrund af statusmødet skal der nu vedtages rådskonklusio-
ner, som skal give yderligere dynamik og retning for den videre implementering.
EU’s civile indsats for krisestyring er en dansk prioritet, og Danmark er et af de lande, som bi-
drager allermest til EU's civile missioner. Vi har været en af de mest ambitiøse drivkræfter bag
den igangværende proces for at styrke den civile CSDP. Og vi bidrager fast med ca. 50 ud-
sendte, som både er danske politifolk og civile eksperter. Det er et synligt og velanset bidrag
for et land af vores størrelse. Samtidig ser vi løbende på, om vi kan gøre mere.
Side 403
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
b)
EU’s arktiske politik
Udenrigsministeren:
Jeg vil også kort orientere om Arktis, der
som nævnt den 13. septem-
ber
har været højt på dagsordenen under det finske formandskab.
Formandskabet har forberedt korte rådskonklusioner om Arktis til godkendelse på udenrigsrå-
det den 9. december. Konklusionerne anerkender, at ansvaret for udviklingen i Arktis tilfalder
de arktiske stater. Men samtidig fremhæves det, at der er behov for internationalt samarbejde
om mange af de udfordringer, regionen står over for. Det er vi enige i.
Under forberedelse af konklusionerne udviste medlemslandene generelt stor interesse for Ark-
tis, og konklusionerne opfordrer derfor Kommissionen og Borrell til at tage initiativ til at opda-
tere EU’s
arktispolitik.
Vi ser frem til at engagere os i processen til den tid.
Side 404
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3739 (almindelige anliggender) den 10. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Jeg vil nu forelægge dagsordenen for rådsmødet for almindelige anlig-
gender den 10. december. Alle punkter forelægges til orientering.
Den nye kommission er tiltrådt. EU kan nu for alvor komme op i omdrejninger efter en lang
proces med udskiftning i institutionerne. Og det er vigtigt, for forhandlingerne om den fremti-
dige flerårige finansielle ramme (MFF) og drøftelserne af klima trænger sig mere og mere på.
Omvendt er Brexit på lavt blus
i hvert fald indtil næste uges parlamentsvalg i Storbritannien.
Det er et rådsmøde med mange dagsordenspunkter. For det første skal vi drøfte den fremti-
dige flerårige finansielle ramme, hvor vi har fået nogle overordnede tal på bordet. For det an-
det skal vi drøfte udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd i december. For det tredje
skal vi gennem en artikel-7 høring af Ungarn og gøre status over retsstatssituationen i Polen.
Derudover vil det kommende kroatiske formandskab redegøre for det europæiske semester,
og Kommissionens lovprogram for 2020 vil blive drøftet.
1. MFF 2021-2027
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018)
0328, KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322
Rådsmøde 3739
bilag 2 (revideret samlenotat)
KOM (2018) 0321
bilag 10 (udkast til forhandlingsboks MFF
2021-2027)
KOM (2018) 0321
bilag 6 (præsentation fra teknisk gennemgang
26/9-19)
KOM (2018) 0321
bilag 5 (brev vedr. arbejdsmarkedets parter visioner for EU-
budgettet 2021-2027)
KOM (2018) 0321 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan regeringen fortolker de
særlige fleksibilitetsinstrumenter i forhold til betalingsloftet, fra finansministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 85 om klimatiltag og påvirkning af
klimaregnskabet, fra finansministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 84 om, hvilke kriterier og opgørelsesmetoder
Kommissionen lægger til grund for beregningerne af de enkelte udgiftsområders
klimaeffekter og bidrag til det tværgående klimamål om anvendelse af 25 pct. af
midlerne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til klimatiltag, fra
finansministeren
Side 405
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
EUU alm. del (19) -
svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet
over
medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder
betegnelse/kategori for reserven, Kommissionen ønsker at oprette, fra
finansministeren
EU-note (19)
E 7 (EU-note af 5/12-19 om formandskabets kompromisforslag)
EU-note (17)
E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-
2027)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 243, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Udenrigsministeren:
Jeg vil gøre det helt kort, da finansministeren vil orientere udvalget om
MFF-forhandlingerne og indholdet i forhandlingsboksen senere i dag.
Jeg forventer, at drøftelserne på rådsmødet vil have fokus på forslaget til revideret forhand-
lingsboks, der som bekendt også indeholder beløbsangivelser. Forhandlingsboksen er over-
sendt til udvalget tidligere på ugen. Drøftelsen af MFF skal danne grundlag for den politiske
drøftelse, som stats- og regeringscheferne skal have nogle dage senere på Det Europæiske
Råd.
Som I ved, er der fortsat store uenigheder. Men med præsentationen af forhandlingsboksen er
det min forhåbning, at forhandlingerne nu kan flytte sig fremad og blive mere konkrete. I får
som sagt mulighed for at drøfte MFF-forhandlingerne nærmere med finansministeren senere i
dag.
Side 406
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til konklusioner)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 18)
Det Europæiske Råd 12-13/12-19
bilag 4 (udkast til konklusioner art. 50)
Det Europæiske Råd 12-13/12-19
bilag 3 (udkast til konklusioner)
Det Europæiske Råd 12-13/12-19
bilag 2 (udkast til retningslinjer for
konklusioner)
Det Europæiske Råd 12-13/12-19
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Topmødet i december er det sidste ordinære møde i Det Europæiske
Råd i 2019. Stats- og regeringscheferne skal drøfte MFF og klima. Jeg forventer, at begge em-
ner vil fylde meget på mødet.
Den reviderede forhandlingsboks er grundlaget for drøftelserne af MFF. Det er ikke realistisk, at
der bliver landet en aftale på topmødet i december, men formanden for Det Europæiske Råd vil få
til opgave at tage forhandlingerne videre i et forsøg på at lande en aftale i starten af 2020.
Den anden centrale drøftelse på topmødet i december vedrører klima og målet om et klimaneu-
tralt EU senest i 2050. Vi forventer, at Kommissionen lige op til Det Europæiske Råd vil offentlig-
gøre forslag til den såkaldte New Green Deal. Fra dansk side arbejder vi målrettet på at opnå
enighed om klimaneutralitet i 2050. Det bliver svære drøftelser, men vi vil arbejde benhårdt for at
skabe betydelige fremskridt på klimadagsordenen.
Jeg forventer ikke en større drøftelse af Brexit. Der vil formentlig blive vedtaget korte konklusio-
ner, der understreger EU’s
vilje til hurtigst muligt at igangsætte forhandlingerne om det fremtidige
forhold mellem EU og Storbritannien. Det kan vi fra dansk side støtte. Jeg vender tilbage til Brexit
under punktet siden sidst.
Jeg kan desuden ikke udelukke, at en række øvrige emner vil blive rejst på Det Europæiske Råd.
Ét af dem er forberedelsen af et EU-Afrika-topmøde i 2020. Et styrket fokus på Afrika er en vigtig
prioritet for regeringen, og vi kan derfor støtte, at der sker en grundig politisk forberedelse af et
sådant topmøde.
Derudover kan der komme en første drøftelse af Europa-Parlamentets og Kommissionens initiativ
om en konference om EU’s fremtid.
I forlængelse af topmødet afholdes der desuden et separat eurotopmøde i inklusivt format.
Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge at fremme danske
interesser inden for MFF, klima og de øvrige emner.
Rasmus Nordqvist
så frem til Kommissionens udspil på klimaområdet. Hvis der var tale om
en reel green new deal, som fremlagt af flere europæiske civilsamfundsorganisationer, var den
Side 407
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
inspireret at den amerikanske new deal, der gjorde noget reelt for økonomien for at skabe de
nødvendige rammer om den grønne omstilling. Man kunne håbe, at det var det, Frans Tim-
mermanns ville fremlægge i Madrid i næste uge inden DER-mødet.
Søren Søndergaard
henviste til egne udtalelser under det foregående punkt (dagsordens-
punkt 1 på udvalgets dagsorden) om vigtigheden af, at der ikke slipper tusinder af jihadister ud
af lejrene i Syrien. Det problem burde også indgå på DER-mødet.
Formanden
håbede, at ministeren ville tage Folketingets budskaber om åbenhed i beslut-
ningsprocessen, de grundlæggende værdier og involvering af nationale parlamenter ville indgå
på konferencen om EU’s fremtid.
Fra det seneste COSAC-møde var der udgået et fælles brev
fra en række nationale parlamenter, der lagde vægt på, at det på konferencen blev diskuteret,
hvordan de kan involveres direkte i beslutningsprocesserne. Hvad syntes ministeren om det?
Udenrigsministeren
var enig i udvalgets syn på konferencen om EU’s fremtid –
både hvad
angår åbenhed og inddragelse af nationale parlamenter. Medejerskab og deltagelse i proces-
ser er afgørende for den demokratiske legitimitet og for at opnå et bedre lovgivningsarbejde i
EU.
Side 408
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 20)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Det europæiske semester 2020
køreplan
Præsentation
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 22)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Kommissionens arbejdsprogram
Præsentation
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 25)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventer jeg, at den nytiltrådte kommission vil præsen-
tere sit arbejdsprogram for 2020. Derefter vil vi have en drøftelse af Rådets forventninger til
Kommissionens arbejdsprogram og fokus i lovgivningsprogrammet i de kommende år.
I regeringen er vi enige i mange af Kommissionens prioriteter. Vi vil sætte fokus på, at der le-
veres resultater på vigtige dagsordener som klima, migration, bekæmpelse af social dumping
og kampen mod skatteundgåelse.
Samtidig finder vi det fra dansk side vigtigt, at den nye kommission fortsætter den afgåede
Kommissions arbejde med at sikre bedre lovgivning og regulering samt at være stor på de
store sager og lille på de små. Det er også vigtigt for os, at der er et godt samarbejde mellem
EU’s institutioner i lovgivningsarbejdet.
Det er et stærkt hold af kommissærer i den nye kommission, og det er meget positivt, at arbej-
det med eksempelvis klima er placeret centralt i Kommissionens ledelse. Jeg ser med stor for-
ventning frem til samarbejdet med den nye kommission. Nu skal der leveres politiske resulta-
ter.
Søren Søndergaard
spurgte, om ministeren vidste, hvad der var lagt op til i arbejdsprogram-
met for det kroatiske formandskab. Og hvad ville han spille ind med der?
Udenrigsministeren
sagde, at der på grund af forsinkelsen i nedsættelsen af Kommissionen
først ville komme et kommissionsarbejdsprogram i løbet af januar. Det kroatiske formandskab
ville først præsentere sit egentlige arbejdsprogram ved overtagelsen af formandskabet ved
årsskiftet.
Side 409
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn / TEU art. 7, stk. 1.
Høring
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 27)
EUU alm. del (19)
bilag 12 (udvalgsmødereferat side 86, senest behandlet i
EUU 13/9-19)
EUU alm. del (19) - svar på spm. 99 om Sveriges opbakning om Kommissionen i
relevante sager angående formodede brud på grundlæggende rettigheder og
domstolssystemets uafhængighed i EU medlemslande ved Den Europæiske
Domstol i Luxembourg, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 98 om oprettelsen og finansieringen af et
instrument til at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincipper i Europa
under EU's budget 2021-2027, fra justitsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 97 om integrering af beskyttelsen af
civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed
i EU’s
midler til beskyttelse af retsstaten, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) -
svar på spm. 96 om anmodning om, at EU’s Agentur
for
Grundlæggende Rettigheder eller en anden uafhængig instans involveres i
forbindelse med artikel 7-høringerne, med henblik på at vurdere hvorvidt Polens
og Ungarns indlæg og respons på spørgsmål kan siges at være faktuelt korrekte,
fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 95 om kriminalisering af seksualundervisning i
Polen, fra udenrigsministeren
Se punkt 7.
Side 410
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
7. Retsstatsprincippet i Polen/TEU artikel 7, stk. 1.
Status
KOM (2017) 0835
Rådsmøde 3739
bilag 1 (samlenotat side 30)
Rådsmøde 3710
bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige
anliggender 18/7-19)
EUU alm. del (19) - svar på spm. 99 om Sveriges opbakning om Kommissionen i
relevante sager angående formodede brud på grundlæggende rettigheder og
domstolssystemets uafhængighed i EU medlemslande ved Den Europæiske
Domstol i Luxembourg, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 98 om oprettelsen og finansieringen af et
instrument til at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincipper i Europa
under EU's budget 2021-2027, fra justitsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 97 om integrering af beskyttelsen af
civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed
i EU’s
midler til beskyttelse af retsstaten, fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) -
svar på spm. 96 om anmodning om, at EU’s Agentur
for
Grundlæggende Rettigheder eller en anden uafhængig instans involveres i
forbindelse med Artikel 7-høringerne, med henblik på at vurdere hvorvidt Polens
og Ungarns indlæg og respons på spørgsmål kan siges at være faktuelt korrekte,
fra udenrigsministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 95 om kriminalisering af seksualundervisning i
Polen, fra udenrigsministeren
Udenrigsministeren:
De næste dagsordenspunkter, jeg vil forelægge, er de to igangværende
artikel 7-procedurer over for Ungarn og Polen. Som jeg også tidligere har sagt her i udvalget,
ser regeringen med stor alvor på situationen i begge lande.
Rådet begyndte som bekendt den formelle høring af Ungarn på rådsmødet i september. Hvor
både Danmark og en række andre medlemslande stillede kritiske spørgsmål til den ungarske
regering.
De svar, vi fik, har dog ikke mindsket vores bekymringer over situationen i Ungarn. Tværtimod
er regeringen fortsat meget bekymret. Derfor er vi glade for, at vi på det kommende rådsmøde
skal have endnu en høring.
Vi har et ønske om at få flere og bedre svar fra den ungarske regering. Det gælder ikke
mindst, når det kommer til domstolenes uafhængighed og forholdene for uafhængige medier i
Ungarn. Samtidig er det meget vigtigt, at vi opretholder det politiske pres for at finde løsninger
og muliggøre konkrete forandringer i Ungarn.
Side 411
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
På rådsmødet vil jeg igen deltage aktivt i høringen og stille kritiske spørgsmål til den ungarske
repræsentant. Men samtidig vil jeg selvfølgelig gå konstruktivt til sagen og lytte til de svar, som
Ungarn kommer med.
Den igangværende artikel 7-procedure over for Polen er som sagt også på dagsordenen. Her
forventer jeg ingen høringssession, men derimod en status fra Kommissionen.
Siden sagen sidst blev forelagt for udvalget inden rådsmødet i juli, har der kun været en be-
grænset udvikling i selve artikel 7-sporet. Til gengæld har EU-Domstolen igen dømt Polen for
brud på EU-retten og kravet om uafhængige domstole.
Det er et vigtigt skridt, og det kan forhåbentlig være med til at sikre, at der bliver rettet op på
nogle af problemerne i Polen. Indtrykket har i hvert fald indtil nu været, at netop det kombine-
rede pres fra artikel 7-proceduren og sagerne ved EU-Domstolen har en effekt.
Derfor er det vigtigt, at vi opretholder det politiske pres på Polen for at sikre, at der bliver fun-
det tilfredsstillende løsninger på alle problemer. Det gælder ikke mindst, fordi der i oktober var
valg i Polen, hvor den polske regering blev genvalgt. Regeringen støtter derfor, at sagen igen
er sat på dagsordenen for rådsmødet.
Rasmus Nordqvist
henviste til ministerens udsagn om, at man ikke
forventede
en hørings-
session, blot en status fra Kommissionen. Betød det, at der ikke var en session? Han havde
stillet et skriftligt spørgsmål (spørgsmål 97), men svaret var ikke klart. Ville man anmode Kom-
missionen og Rådet om at integrere beskyttelsen af civilsamfundets råderum, ytringsfrihed,
forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og mediepluralisme? Og ville man i forbindelse med en sta-
tus fra Kommissionen tage ordet den 10. januar og foreslå at opgradere spørgsmålet om arti-
kel 7? Der havde været en interessant debat i Europa-Parlamentet om kriminaliseringen af
seksualundervisning i Polen og de LBGTI-fri zoner, man havde lavet i landet. Ville Danmark
følge op på den debat, hvis Kommissionen ikke selv gjorde det? Kunne ministeren kontakte
kolleger og få uddrag af debatten, så den kunne blive bragt ind i rummet på udenrigsmødet?
Halime Oguz
ville gerne vide, om der i forhandlingerne om
MFF’en
var blevet talt om mulighe-
den for at tilbageholde strukturfondsmidler eller andre støttemidler til lande, der overtræder de
fundamentale rettigheder og grundlæggende retsstatsprincipper. Eller ville man indføre et
mere et mere effektivt sanktionsværktøj for lande som Polen og Ungarn?
Søren Søndergaard
bad ministeren om en skriftlig uddybning om den polske højesteret og
den præjudicielle afgørelse fra EU-Domstolen. Hvad var der sket, og hvad var konsekvensen?
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det handlede om en bedre beskyttelse af
civilsamfundet og i det hele taget en styrkelse af
EU’s værktøjskasse
til brug for at fastholde
retsstatsprincipperne. En styrkelse af retsstatsprincippet vil bidrage til en bedre beskyttelse af
Side 412
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
civilsamfundets råderum, herunder mediepluralisme, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfri-
hed. Ministeren delte helt og holdent Rasmus Nordqvists bekymringer og ville gerne opfordre
Kommissionen til at overveje, om der kunne være flere muligheder for at nå det mål. Han hen-
viste i øvrigt til sine svar på spørgsmål 95 og 97.
Til Halime Oguz sagde ministeren, at Kommissionen var kommet med forslag til et retsstatsin-
strument. Det var en del af forhandlingsboksen, der var lagt frem. Om det blev vedtaget, af-
hang af MFF-forhandlingerne, men det var noget, man fra dansk side støttede varmt.
Ministeren bekræftede, at Søren Søndergaard ville modtage et notat om den polske højeste-
retsafgørelse. Essensen var, at den polske højesteret selv var nået frem til den konklusion, at
det var et problem for retsstaten, at det nationale dommerråd, der bl.a. var med til at afgøre
polske dommeres ansættelsesforhold, ikke var tilstrækkeligt uafhængigt. Både Kommissionen
og Venedigkommissionen havde tidligere fremhævet, at det nationale dommerråd havde gen-
nemgået en markant politisering som følge af retsreformerne.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen kunne bede om at få en høringssession.
Udenrigsministeren
sagde, at dagsordenen for udenrigsmødet ikke indeholdt en høringsses-
sion, kun en orientering fra Kommissionen.
8. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 413
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
9. Siden sidst
a) Brexit (forventet kommende punkt til forhandlingsoplæg)
Udenrigsministeren:
Her vil jeg kort nævne, at jeg efter planen vil forelægge et forhandlings-
oplæg for udvalget i starten af 2020 om de kommende forhandlinger om det fremtidige forhold
mellem EU og Storbritannien.
Som bekendt skal der være valg i Storbritannien i næste uge, den 12. december. Den videre
vej frem i forhold til Brexit afhænger af valgresultatet. Der tegner sig overordnet tre mulige sce-
narier:
1) I tilfælde af konservativt parlamentsflertal: en godkendelse af udtrædelsesaftalen og britisk
udtrædelse af EU pr. 31. januar efterfulgt af en hurtig opstart af forhandlingerne om det fremti-
dige forhold.
2) I tilfælde af Labourregering med støtte fra bl.a. Liberaldemokraterne: britisk ønske om gen-
forhandling af udtrædelsesaftalen og ny folkeafstemning og dermed en ny udskydelse af
Brexit-datoen.
3) I tilfælde af et mudret valgresultat uden flertal for nogen udtrædelsesaftale: et potentielt nyt
no deal-scenario i slutningen af januar.
Hvis Boris Johnson vinder valget den 12. december og får et arbejdsdygtigt flertal i det britiske
parlament, må vi formode, at udtrædelsesaftalen kan godkendes, først i det britiske parlament
og derefter i Europa-Parlamentet. Det kan i princippet ske allerede før jul, så briterne kan
træde ud den 1. januar. Mere realistisk er det nok, at en endelig godkendelse af udtrædelses-
aftalen først vil ske i januar, så Storbritannien træder ud den 31. januar.
Efter briterne har forladt EU, skal vi hurtigt i gang med forhandlingerne om det fremtidige forhold
mellem EU og Storbritannien. Med udtrædelsesaftalen følger en overgangsperiode, hvor Storbri-
tannien vil være trådt ud af EU,
men fortsat er omfattet af EU’s regelsæt. Overgangsperioden lø-
ber som udgangspunkt frem til udgangen af 2020 med mulighed for forlængelse én gang af enten
1 eller 2 års varighed. Boris Johnson afviser indtil videre, at dette kan komme på tale.
En så kort overgangsperiode giver ikke megen tid til at få det fremtidige forhold på plads. Og
disse forhandlinger er om muligt endnu vigtigere
og kan blive lige så vanskelige
som forhand-
lingerne om udtrædelsesaftalen.
Kommissionen er endnu ikke kommet med et konkret udspil til EU's forhandlingsmandat for disse
forhandlinger eller til, hvordan fremtidsforhandlingerne vil blive struktureret. En frihandelsaftale
forventes dog at blive et kerneelement. Udspillet vil formentlig først komme umiddelbart efter, at
Side 414
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
briterne er trådt ud af EU og dermed er blevet et tredjeland. På grundlag af det udspil vil jeg se-
nere forelægge den danske tilgang til forhandlingsoplæg.
Fra dansk side vil vi naturligvis presse på for, at der bliver tilstrækkelig tid til behandling af for-
handlingsmandatet. Men hvis der overhovedet skal være nogen mulighed for at nå i mål inden
udgangen af 2020, vil der blive behov for en kort og komprimeret proces. Derfor varsler jeg al-
lerede nu udvalget om dette forventede forhandlingsoplæg i starten af 2020.
Søren Søndergaard
opfordrede ministeren til ikke at indtage en snæver holdning til en ny af-
tale med Storbritannien. Betingelserne for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien
ville ikke bare få betydning for Danmark via medlemskabet af EU, men på en række punkter
ville de også få en direkte betydning. Han kunne her nævne Europol, forsvarssamarbejdet og
utvivlsomt en række andre områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at se samarbejdet
med Storbritannien i en bredere europæisk kontekst.
b) Forhandlingerne mellem EU og Andorra, Monaco og San Marino om en
associeringsaftale
Udenrigsministeren:
Her vil jeg give en kort status over de igangværende forhandlinger mel-
lem EU og mikrostaterne Andorra, Monaco og San Marino om en associeringsaftale. Sagen er
ikke på dagsordenen for rådsmødet den 12. december, men man er nået langt i forhandlin-
gerne. Der er derfor en mulighed for, at man når til enighed i løbet af 2020. Jeg vil for god or-
dens skyld sikre mig, at udvalget er orienteret om processtatussen.
Forhandlingerne om EU’s
associeringsaftale med Andorra, Monaco og San Marino har pågået
siden 2015. Aftalen skal fastlægge en ramme for de tre landes styrkede adgang til og delta-
gelse i EU’ indre marked og
udvalgte EU-samarbejdsområder. Aftalen skal bl.a. bidrage til, at
EU-lovgivning for det indre marked fortolkes og gennemføres i de tre lande på samme måde
som den gør i EU-landene.
Aftalen skal samtidig sikre, at de tre lande løbende overtager ny EU-lovgivning. Det betyder, at
spillereglerne for borgere, myndigheder og virksomheder fremover bliver mere ens. Danmark
har ikke store interesser på spil, men regeringen finder udviklingen positiv. Medlemslandene
har endnu ikke set udkast til aftaletekst.
Jeg vil vende tilbage og orientere udvalget om indholdet af aftalen, når der foreligger et udkast,
og inden Rådet træffer beslutning om indgåelse af aftalen.
Side 415
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Udg.
Punkt 3. Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP):
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler
for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den
fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1307/2013
KOM (2018) 0392
Rådsmøde 3737
bilag 2 (samlenotat side 6)
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 3, om landbrugsstøttemodtagere fra Ungarn, fra
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 2 om, hvilken betydning den større fleksibilitet
mellem søjlerne under den fælles landbrugspolitik har for konkurrencesituationen
mellem landene i EU, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 1 om, hvordan landbruget skal bidrage til
klimamålsætningen om, at 25 pct. af den flerårige finansielle ramme for 2021-
2027 skal anvendes til klimatiltag, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling
KOM (2018) 0392
bilag 7 (kopi af MOF alm. del - svar på spm.
146-148 om EU's landbrugspolitik)
KOM (2018) 0392
bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende Land)
KOM (2018) 0392
bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af
Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og
Frie Bønder - Levende Land)
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
KOM (2018) 0393
Rådsmøde 3737
bilag 2 (samlenotat side 36)
Side 416
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
c) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition,
beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser
for aromatiserede vin-produkter, om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på
landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
KOM (2018) 0394
Rådsmøde 3737
bilag 2 (samlenotat side 47)
Punktet var udgået.
Side 417
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
ligestilling) den 10. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
Ligestillingsministeren
forelagde punkterne 3 og 4. Se om de øvrige punkter under dagsor-
denpunkt 6.
3. Rådskonklusioner om økonomisk ligestilling i EU: Vejen frem efter 2020 (Beijing +25)
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3737
bilag 2 (samlenotat side 3)
Ligestillingsministeren:
Punktet drejer sig om at fremme kvinders og mænds lige økonomi-
ske muligheder i samfundet. Det er en del af den årlige vurdering af medlemsstaternes og
EU’s implementering af den
såkaldte Beijinghandlingsplan, som i øvrigt fylder 25 år til næste
år.
Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at lave tiltag, der har til formål at ud-
jævne lønkløften og udligne forskellen i arbejdsmarkedstilknytningen mellem kønnene. Derud-
over opfordres medlemsstaterne til at styrke ligestillingen på de andre områder, som indgår i
Beijinghandlingsplanen. Det drejer sig bl.a. om at bekæmpe vold mod kvinder og at fremme
drenges og mænds engagement i ligestillingsarbejdet.
Rådskonklusionerne nævner, at mulige nationale tiltag skal iværksættes i overensstemmelse
med forholdene i de enkelte medlemsstater. Og det synes vi jo er fornuftigt med tanke på den
danske model.
Regeringen er generelt positiv over for rådskonklusionerne. Desværre har vi igen i år set under
forhandlingerne, at enkelte EU-lande modsætter sig de fremskridt, vi har gjort på ligestillings-
området, og forsøger at rulle rettigheder tilbage
f.eks., når det gælder sundhed og rettighe-
der på det seksuelle og reproduktive område. Det er et stort problem. Derfor er det vigtigt, at vi
fra dansk side støtter dette års rådskonklusioner som et klart signal om, at vi ønsker ligestilling
og forsvar for de rettigheder, der er blevet kæmpet for. Det vil jeg selvfølgelig også anvende
rådsmødet til.
Side 418
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
4. Fremtidens ligestillingspolitik og gender mainstreaming i EU
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3737
bilag 2 (samlenotat side 4)
Ligestillingsministeren:
Under dette punkt lægger formandskabet op til en politisk drøftelse
af prioriteter i ligestillingsarbejdet i EU fremover, og hvordan ligestilling kan medtænkes bredt i
Kommissionens arbejde.
Drøftelsen skal give input til Kommissionens kommende strategi på ligestillingsområdet. Jeg vil
på mødet fremhæve, at vi ønsker både en ligestillingsstrategi og en strategi på LGBTI-områ-
det. Jeg vil også rose kommissionsformanden for at have udpeget en ligestillingskommissær,
malteseren Helena Dalli.
Fra dansk side har vi selvfølgelig den tilgang, at vi nationalt skal kunne arbejde med ligestil-
lingsområdet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og det skal EU-initiativer selvfølge-
lig også tage højde for. Men det betyder ikke, at vi fra dansk side ikke har bidraget aktivt til at
løfte barren for ligestillingsarbejdet i EU. Og det vil jeg også sørge for, at vi gør fremadrettet.
Det kan eksempelvis være udveksling af erfaringer, når det gælder bekæmpelse af vold mod
kvinder. Det kunne også være udviklingen af initiativer til at få flere kvinder ind i de naturviden-
skabelige fag. Vi kan også lære af de andre og har jo blandt andet fået inspiration til den
landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science, som nu er en national årligt tilbageven-
dende aktivitet.
Derfor vil jeg på rådsmødet sætte fokus på, at en ligestillingsstrategi må forholde sig til en
række emner som f.eks. bekæmpelse af vold
også online
aktivering af unge i ligestillings-
arbejdet og behovet for viden om nye temaer i ligestillingsarbejdet.
På rådsmødet vil jeg som nævnt også tydeligt markere, at vi fra dansk side ønsker en strategi
på LGBTI-området. Den skal have konkrete initiativer, som kan fremme LGBTI-personers ret-
tigheder og trivsel i EU.
Endelig vil jeg gerne understrege, at rådsmødet også er en anledning til at kæmpe imod de til-
bageskridt, som vi ser på ligestillingsområdet i visse EU-lande. Derfor er rådsmødet også en
anledning til at forsvare grundlæggende værdier.
Rasmus Nordqvist
mente, at det var på tide at opdatere EU-lovgivningen på ligestillingsområ-
det. EU burde tage ved lære af f.eks. Island og lave fælles lovgivning, der sikre ligeløn.
Han bakkede op om LGBTI-strategien og mindede om, at der i 2018 blev lavet et nonpaper
underskrevet af 19 lande, heriblandt Danmark. Det skulle man følge op på, for man så for tiden
alvorlige brud på LGBTI-personers rettigheder i flere EU-lande. Han opfordrede regeringen til
at presse på for, at området hurtigt blev en prioritet for den nye kommission.
Side 419
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Morten Messerschmidt
spurgte, om det var ministerens ambition at sikre ligeløn i alle 28 EU-
lande, eller kun, når det havde relevans for relationer mellem landene. Gennem tiden havde
man ellers solgt EU til befolkningen ved at hævde, at landene selv ville tage sig af interne an-
liggender, mens EU holdt sig til transnationale spørgsmål.
Om LGBTI-rettigheder spurgte han, hvori det grænseoverskridende bestod. Hvis det handlede
om fordømmelse af overgreb, havde ministeren Dansk Folkepartis opbakning. Men hvis der
var tale om en positivt drevet dagsorden, hvor man ville overbevise landene om at acceptere
bestemte ægteskabs- eller samlivsformer og adoptionsregler, som måtte stå i modstrid med
holdningerne hos de pågældende landes befolkninger og politikere, ville man ikke blot mangle
Dansk Folkepartis opbakning, men også et fundamentalt grundlag i EU-retten. EU skulle ikke
blande sig i, hvordan landene fører værdipolitik.
Eva Kjer Hansen
spurgte, hvordan ministeren ville gribe diskussionen an med Polen og Un-
garn om, at de skal respektere grundlæggende rettigheder, herunder kvinders.
Ligestillingsministeren
var enig med Rasmus Nordqvist i, at man skulle følge op på det
nævnte nonpaper. Der ville komme et offensivt ligestillingsudspil fra Kommissionen, og det
ville regeringen medvirke til. Når det gjaldt ligeløn, ville regeringen bidrage med danske erfa-
ringer om åbenhed, som var hele forudsætningen for, at der var noget at agere og tages stil-
ling ud fra
f.eks. at virksomhederne fremlægger lønstatistikker, der viser, hvor mange kvinder
og mænd de har ansat i hvilke jobfunktioner.
Svaret til Morten Messerschmidt lød, at EU naturligvis skulle respektere nærhedsprincippet,
men landene skulle dog være enige om målsætningerne. Ja, det var værdipolitik, men det
handlede om lige rettigheder og lige muligheder.
Hvad angik LGBTI-strategien, ville regeringen opfordre til, at EU
- sikrede den frie bevægelighed for og juridiske anerkendelse af LGBTI-familier;
- satte fokus på diskrimination og fordomme blandt unge;
- fremmede af åbenhed inden for sport og idræt;
- monitorerede eksisterende rettigheder i EU;
- generelt sikrede viden om LGBTI-personers trivsel, diskrimination og lige muligheder,
og
- tager et globalt ansvar på ligestillingsområdet ved at lægge op til internationalt samar-
bejde.
Til Eva Kjer Hansen sagde han, at han som første skridt ville tage et møde med den nye lige-
stillingskommisær, Helena Dalli, allerede på rådsmødet. Han ville da drøfte med hende, hvor-
dan EU kunne lægge pres på Polen og Ungarn.
Mødet blev afbrudt kl. 9.35 og genoptaget kl. 11.00.
Side 420
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Punkt 5. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
Tidlig forelæggelse
KOM (2018) 0321 og KOM (2018) 0322
KOM (2018) 0321
bilag 8 (revideret samlenotat)
KOM (2018) 0321
bilag 10 (udkast til forhandlingsboks 2021-2027)
KOM (2018) 0321
bilag 6 (præsentation fra teknisk gennemgang
26/9-19)
KOM (2018) 0321
bilag 5 (brev vedr. arbejdsmarkedets parter visioner for EU-
budgettet 2021-2027)
KOM (2018) 0321 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan regeringen fortolker de
særlige fleksibilitetsinstrumenter i forhold til betalingsloftet, fra finansministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 85 om klimatiltag og påvirkning af
klimaregnskabet, fra finansministeren
EUU alm. del (19) - svar på spm. 84 om, hvilke kriterier og opgørelsesmetoder
Kommissionen lægger til grund for beregningerne af de enkelte udgiftsområders
klimaeffekter og bidrag til det tværgående klimamål om anvendelse af 25 pct. af
midlerne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til klimatiltag, fra
finansministeren
EUU alm. del (181) -
svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet
over
medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren
EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder
betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra
finansministeren
EU-note (19)
E 7 (EU-note af 5/12-19 om formandskabets kompromisforslag)
EU-note (17)
E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-
2027)
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 243, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Finansministeren:
Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for muligheden for at komme
og orientere om den seneste udvikling i MFF-forhandlingerne. For en god ordens skyld bør det
understreges, at jeg i dag ikke beder om et forhandlingsmandat. Jeg vender tilbage til udvalget
på et senere tidspunkt med et forhandlingsoplæg.
Det finske formandskab udsendte i mandags den 2. december en revideret forhandlingsboks.
Heri indgår for første gang konkrete beløbsangivelser for en række programmer. Jeg er her i
dag for
sammen med dygtige embedsfolk
at orientere om det finske udspil. Det er vigtigt at
sige, at vi stadig analyserer og har ubesvarede spørgsmål til, hvad finske formandskab har
sendt.
Side 421
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Timing af mandat
Det er min vurdering, at både udvalget og regeringen er bedst tjent med, at vi får større klar-
hed over forhandlingssituationen og det finske kompromisforslag, før jeg forelægger forhand-
lingsoplæg for udvalget.
Selv om MFF-forslaget fra det finske formandskab er udgangspunktet for MFF-drøftelsen i Det
Europæiske Råd i næste uge, står det fuldstændig klart, at der ikke kommer en aftale på plads
på det møde. I udkastet til konklusioner er der blot lagt op til en første drøftelse af den nye for-
handlingsboks og til, at processen for de videre forhandlinger nu overlades til den nye formand
for Det Europæiske Råd, Charles Michel.
Det er på den baggrund, at jeg har vurderet, at det er bedst at tage drøftelsen om et forhand-
lingsmandat i starten af det nye år. Det vil samtidig give os mulighed for at komme bedre ned i
detaljerne og få svar på spørgsmål til det, der er sendt fra formandskabet. Jeg ser dog mødet i
dag som en god anledning til at informere om, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige. Sam-
tidig giver det mulighed for, at jeg kan høre om de foreløbige overvejelser, I som udvalg måtte
have gjort jer om budgettet, sådan at det kan indgå i regeringens videre overvejelser frem mod
forhandlingsoplægget.
Som supplement til min gennemgang vil jeg gerne lægge op til, at mine embedsmænd kan
svare på eventuelle tekniske spørgsmål fra udvalget. Derudover er skriftlige svar naturligvis en
mulighed som altid, ikke mindst i lyset af, at vi som sagt kun har haft forhandlingsboksen i få
dage.
Det er vigtigt for mig, at udvalget kan forholde sig til et forhandlingsoplæg og denne proces på
et så oplyst grundlag som muligt. Derfor kommer jeg som sagt tilbage i begyndelsen af det nye
år for at forelægge et forhandlingsoplæg. Til den tid vil jeg bestræbe mig på, at alle spørgsmål,
som udvalget måtte have haft skriftligt eller mundtligt, er afklaret, og at vi således har det bedst
mulige indblik i forhandlingssituationen.
Med udgangspunkt i drøftelserne fra sidst vil jeg også gerne sige, at det er meget vigtigt for re-
geringen at have et godt samarbejde med Europaudvalget. Det gælder i alle sager og dermed
naturligvis også, når det drejer sig om budgettet for de kommende år. Derfor tænker jeg, at det
sideløbende er vigtigt, at der er en god proces som opfølgning på den diskussion, vi havde
sidst. Jeg har forstået det sådan, at der skal være møde mellem udenrigsministeren og ud-
valgsformanden inden for kort tid med henblik på at se, hvordan vi kan sørge for, at det samar-
bejde, der er mellem regering og udvalg om mandatgivning, bliver så godt og konstruktivt som
muligt, sådan at der er tilfredshed på begge sider af bordet. Det synes jeg er fornuftigt, og jeg
byder den dialog velkommen. Skulle der være behov for yderligere skridt, må vi tage det efter
udenrigsministerens drøftelse med formanden. Set med regeringens øjne er det her en god
lejlighed til i fællesskab at blive klogere både på forhandlingsboksen og på hinandens syns-
punkter, så mandatet til sin tid kan tages på et så fyldestgørende grundlag som muligt. I til-
fælde af at der på baggrund af drøftelserne mellem udenrigsministeren og udvalgets formand
Side 422
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
bliver taget nye initiativer, vil det selvfølgelig også indvirke på dem måde, vi samarbejder på
om denne sag.
Den finske forhandlingsboks
Nu til sagens kerne. Den finske forhandlingsboks, som vi fik tilsendt i mandags, er sendt videre
til udvalget i fortrolighed og er desuden beskrevet i det reviderede samlenotat, udvalget har
fået oversendt.
Forhandlingsboksen udgør det første kompromisforslag i forhandlingerne om den næste MFF
og som nævnt et forslag, der klart bærer præg af, at vi stadig er på et tidligt stadium i forhand-
lingerne. Selv om det er et meget detaljeret forslag, er der fortsat mange uafklarede forhold,
der først skal håndteres senere.
Det står dog klart, at MFF’en vil have betydelige konsekvenser
for vores EU-bidrag og dermed
betydelige konsekvenser for vores muligheder her i Danmark for at realisere vores politiske
prioriteter i Folketinget. Derfor er det helt centralt, at vores fokus fastholdes på at reducere ud-
giftsniveauet markant. Alt andet vil tjene til at sætte forhindringer op for de prioriteter, vi gerne
vil sætte i gang herhjemme. Efter de netop overståede finanslovsforhandlinger kan jeg godt
røbe, at det vil være temmelig uhensigtsmæssigt, hvis vi i de kommende år skal til at håndtere
store nye ekstraregninger til EU. Men lad mig samtidig gøre det klart, at vores bidrag til EU
kommer til at stige. Opgaven er så at finde ud af med hvor meget.
Jeg vil også gerne slå fast, at denne tilgang ikke er et udtryk for en skepsis over for EU. Tvært-
imod skal den ses i lyset af et oprigtigt ønske om bruge EU bedst muligt og at arbejde for et
bedre EU, der fokuserer på de store, fælles udfordringer, vi står over for. Et EU, der lader
medlemslandene selv håndtere de opgaver, medlemslandene bedst selv kan håndtere, så de
fælles kræfter fokuseres bedre i et EU, der orienterer sit budget mere mod fremtiden og ikke
bare sørger for at opretholde status quo.
I forhandlingsboksen lægger det finske formandskab op til et samlet udgiftsniveau inden for
den flerårige ramme på 1.087 mia. euro. Det svarer til 1,07 pct. af EU’s BNI.
Hertil kommer, at
der fortsat lægges op til, at der skal kunne afholdes en række udgifter uden for den flerårige
ramme. Det drejer sig om i alt 18 mia. euro. Samlet set lægger formandskabet således op til et
udgiftsniveau på 1.105 mia. euro. Det er 56 mia. euro lavere end Kommissionens forslag, så
det overordnede billede er, at udgiftsniveauet bevæger sig i den rigtige retning set med rege-
ringens øjne, om end vi langtfra er i mål.
Formandskabet har reduceret udgifterne til samhørighedspolitikken yderligere og skåret i
nogle af de meget store stigninger på enkelte udgiftsprogrammer. I forhandlingsboksen er ad-
ministrationsudgifterne også mindsket i forhold til Kommissionens forslag. Men der er stadig
tale om en stigning i forhold til i dag. Eneste undtagelse er på landbrugsområdet, hvor for-
mandskabet har lagt op til at øge udgifterne sammenlignet med Kommissionens forslag.
Side 423
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
På indtægtssiden står næsten alle muligheder fortsat åbne.
Uddybende gennemgang af forhandlingsboksen
For udgiftskategori 1, der indeholder de såkaldte vækstpolitikker, foreslås det at begrænse
nogle af de meget store stigninger sammenlignet med i dag. Der er dog stadig lagt op til en
substantiel stigning.
Udgiftskategori 2 dækker over det, Kommissionen kalder samhørighed og værdier. Her lægger
formandskabet op til at finde 18 mia. euro i besparelser.
I udgiftskategori 3, der primært vedrører landbrugsstøtten, lægges der op til en stigning i ud-
giftsniveauet sammenlignet med Kommissionens forslag. Formandskabet foreslår således at
tildele yderligere 10 mia. euro til landdistriktspolitikken.
Både udgiftskategori 4 vedrørende migration og grænsekontrol og udgiftskategori 5 vedrø-
rende forsvar og sikkerhed stod med Kommissionens forslag til særdeles betydelige budget-
stigninger
henholdsvis en tredobling og en tolvdobling. I forhandlingsboksen lægges op til, at
disse stigninger begrænses, sådan at vi er nede på henholdsvis en fordobling og en syvdob-
ling af udgifterne sammenlignet med i dag.
Udgiftskategori 6 omhandler de eksterne politikker
det, Kommissionen kalder naboskab og
verden. Kategorien reduceres med ca. 5 pct. sammenlignet med Kommissionens forslag. Der
er tale om reduktioner spredt på alle områder undtagen den humanitære bistand. Størst reduk-
tion falder på førtiltrædelsesstøtten, der sænkes med 1,5 mia. euro. For de eksterne politikker
samlet set er der dog tale om en stigning sammenlignet med i dag.
For udgiftskategori 7’s vedkommende –
administrationsområdet
lægges op til at reducere
udgiftsniveauet
for EU’s institutioner
med 2 mia. euro. Men der er fortsat tale om en stigning
på knap 3 mia. euro sammenlignet med i dag.
Formandskabet lægger ligesom Kommissionen op til, at en række instrumenter teknisk place-
res uden for den flerårige ramme. I forhandlingsboksen står disse instrumenter til at blive re-
duceret sammenlignet med Kommissionens forslag, så der nu er tale om i alt 18 mia. euro,
som kan anvendes ud over udgiftslofterne.
På klimaområdet foreslår formandskabet at indskrive målet om klima-mainstreaming på mindst
25 pct. Det er altså et minimumsmål for, hvor stor en del af udgifterne der skal rettes mod kli-
maformål. Samtidig lægges der op til, at Kommissionen skal rapportere herom årligt.
Endvidere lægger formandskabet op til at der indføres en retsstatsmekanisme, som skal be-
skytte EU’s budget mod det,
der kaldes generaliserede mangler, hvad angår retsstatsprincip-
pet.
Side 424
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Hvis vi vender os mod indtægtssiden, altså hvordan budgettet finansieres, indeholder forhand-
lingsboksen ikke meget nyt. Alle store spørgsmål er fortsat helt åbne. Det er som forventet, da
indtægtssiden først vil kunne afgøres af stats- og regeringscheferne.
Formandskabet har lagt op til, at man skal gå videre med en ny plastbaseret indtægtskilde, og
at man ikke skal gå videre med et bidrag baseret på en fælles selskabsskattebase. Det frem-
går dog også, at formandskabet ikke helt vil afskrive forhandlinger om et bidrag baseret på
CO
2
-kvotehandel i fremtiden.
En beslutning om momsbidragets fremtidige indretning er udsat. I forhandlingsboksen er angi-
vet to muligheder: en afskaffelse af bidraget eller et revideret bidrag med henblik på at gøre
administrationen lettere.
Også for rabatternes vedkommende er beslutningen udsat. Det fremgår alene af boksen, at
rabatterne udløber med udgangen af 2020, og at der skal tages stilling til rabatspørgsmålet på
et senere tidspunkt.
Regeringens holdning
Jeg finder det positivt, at formandskabet nu tager hul på diskussionen om konkrete budgetre-
duktioner. Der skal dog ikke herske tvivl om, at regeringen mener, at forslaget ikke er konse-
kvent nok, når det gælder de økonomiske realiteter uden Storbritannien
hverken på det over-
ordnede udgiftsniveau, den danske rabat eller når det handler om modernisering af budgettet.
Den holdning vil vi sammen med ligesindede lande give klart udtryk for og fastholde i det vi-
dere arbejde.
Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget. Briterne har hidtil bi-
draget med 10-15 mia. euro netto om året. Det er altså penge, vi nu mangler. Vi mener, at EU-
budgettet skal tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 medlems-
lande. Det vil ikke komme som en overraskelse for nogen, at regeringens holdning fortsat er,
at budgettet skal holdes på de nuværende
1,00 pct. af EU’s bruttonationalindkomst
(BNI). Det
vil betyde, at EU’s
udgifter kan stige, i takt med at økonomien vokser. Det mener regeringen er
en rimelig tilgang, der sikrer, at EU fortsat kan løfte vigtige, fælles opgaver. Men det betyder
selvfølgelig også, at EU kommer til at skulle prioritere.
Regeringen mener, at der fortsat skal ydes et stort bidrag til EU-budgettet, men også, at det
skal være inden for en rimelig grænse. De stigninger i EU-bidraget, Kommissionen lægger op
til, vil betyde, at vi hvert år skal undvære milliardbeløb, der ellers kunne være brugt på bl.a.
velfærd herhjemme.
Det er fortsat regeringens holdning, at det ikke alene handler om, at budgettet har den rigtige
størrelse. Det er også helt centralt, at der er rimelighed i, hvordan regningen fordeles. Vi me-
ner, at måden EU-budgettet finansieres på i dag, fungerer godt, og ser egentlig ikke nogen
grund til at ændre radikalt på systemet, hvis det bare handler om at flytte rundt på regningen.
Side 425
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Men vi er åbne over for at undersøge og drøfte grønne indtægtskilder, hvis det kan forbedre
miljø eller klima og ikke stiller Danmark ringere økonomisk.
Samtidig er jeg nødt til at slå fast, at vi har meget svært ved at se, hvordan det skulle lade sig
gøre at sikre en rimelighed i, hvordan regningen fordeles, uden at der fortsat er rabatter. Vi
kan ikke acceptere en tilbagevenden til situationen før den indeværende finansielle ramme,
hvor Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes rabatter. Der var tale om en
uacceptabel negativ særbehandling af Danmark.
Det er endvidere fortsat regeringens holdning, at vi aktivt bør forfølge en række centrale ind-
holdsmæssige prioriteter i MFF-forhandlingerne. Det er vigtigt, at vi sikrer en fornuftig anven-
delse af EU-midlerne.
Vi mener helt generelt, at EU’s udgifter i langt
højere grad end i dag skal
målrettes de største fælles udfordringer. Til gengæld skal der bruges mindre på traditionelle
politikområder og på de områder, hvor EU-merværdien er til at overse.
Vi er også optaget af at prioritere migrationsindsatsen. Et styrket EU-budget bør bidrage til
færre spontane asylansøgere i Europa og bedre beskyttelse til langt flere flygtninge og asylan-
søgere i nærområderne og langs migrationsruterne. Det ser vi som et naturligt skridt på vej
mod et mere retfærdigt og humant asylsystem. Det handler bl.a. om en betydelig styrkelse af
den europæiske grænseforvaltning og beskyttelse af de ydre grænser, men også om indsat-
sen i Afrika og nærområderne. Vi skal skabe bedre fremtidsmuligheder for de unge afrikanere,
hvormed vi kan imødegå nogle af de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjem og
bevæger sig ud på en ofte farefuld rejse mod Europa.
Også EU’s klimaindsats må og skal prioriteres højere end i dag.
Det handler først og fremmest
om måden, vi bruger pengene på. Her skal vi i meget højere grad end i dag indtænke klima
som en tværgående prioritet.
Andelen af EU’s udgifter, der rettes mod
klimaformål, skal derfor
øges. Det er dog vigtigt at understrege, at udgiftsmål ikke kan stå alene; der er behov for en
bedre opfølgning på klimaindsatsen og et øget fokus på den faktiske klimaeffekt. Det er i sid-
ste ende det, det handler om.
Vi skal også prioritere forskningsindsatsen i EU og investere i tiltag, som styrker Europa, ud-
vikler nye grønne teknologier og sikrer vores arbejdspladser. Den europæiske forskningsind-
sats, hvor der fokuseres på de dygtigste forskere og de bedste projekter på tværs af Europa,
er et væsentligt element i arbejdet for at fremme EU’s konkurrenceevne.
Desuden er det også vore klare holdning, at
EU’s administrationsudgifter –
på linje med resten
af budgettet
skal tilpasses en situation med 27 medlemslande. Når et land står til at forlade
EU, og vi mister en af de største bidragsydere til EU's budget, er det logisk også at se på an-
tallet af ansatte i EU.
Side 426
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Endelig er vi fra regeringens side opmærksomme på den store betydning,
EU’s nuværende
støtte til Grønland har for den grønlandske del af rigsfællesskabet. Bevillingen hertil bør derfor
fastholdes.
Afsluttende bemærkninger
Hermed har jeg givet udtryk for regeringens holdning til de centrale spørgsmål. Det er i sagens
natur sådan, at vi vender tilbage om den del, når der skal tages et forhandlingsmandat, herun-
der om, hvilken vægt vi vil lægge på de enkelte elementer. Det kunne naturligvis være nyttigt
for regeringens arbejde, hvis partierne allerede i dag ønsker at afgive nogle meldinger, som vi
kan tage med i vores overvejelser
men ellers tager vi bare fat på helt normal vis, når jeg ven-
der tilbage med et forhandlingsoplæg efter nytår.
Søren Søndergaard
håbede ikke, at det møde, formanden angiveligt skulle have med uden-
rigsministeren, ville erstatte diskussionen med udvalget om de fremtidige retningslinjer. En-
hedslisten var utilfreds med en situation som den i forbindelse med 2020-budgettet, hvor et
flertal i udvalget ikke følte, at det, de havde givet mandat til, blev afspejlet i regeringens ageren
i forhandlingerne. Hvad enten fejlen lå det ene eller det andet sted, var det en uheldig proce-
dure, som man måtte rette op på.
Han foreslog inden mandatgivningen at afholde et lukket møde, hvor regeringen redegjorde for
MFF-forhandlingssituationen og de forskellige parters synspunkter. Når vedtagelsen skal ske
med enstemmighed, må man fastlægge sin forhandlingsposition efter, hvad andre spiller ind
med og ser ud til at stå stejlt på.
Regeringens tilgang var foreløbig ikke Enhedslistens kop te. Der lod ikke til at være noget, re-
geringen havde til hensigt at lægge afgørende vægt på. Det ville reelt betyde en accept af, at
budgettet kunne komme over 1 pct. af BNI.
Formanden
indvendte, at man ikke kunne slutte, hvilken vægt regeringen lagde på hvilke ele-
menter, når den endnu ikke forelagde et forhandlingsoplæg.
Søren Søndergaard
tog formandens kommentar til efterretning, men ville til gengæld med-
dele, at Enhedslisten i hvert fald lagde afgørende vægt på, at budgettet ikke kom over 1 pct.
Så kunne det godt være, at resultatet ville lande på 1,001 pct., og at regeringen endte med at
måtte tage et parlamentarisk forbehold og drøfte det i udvalget, før den kunne sige endeligt ja i
EU; men udgangspunktet om at lægge afgørende vægt på et loft var nødvendigt for at få en
reel diskussion om, hvor der skulle spares. Uden det loft ville alle lande i stedet komme med
forslag til, hvor der kan bruges flere penge. Sådan havde han også forstået statsministerens
seneste forelæggelse af mødet i Det Europæiske Råd.
Side 427
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Han bad ministeren oplyse, hvad den procentvise stigning for forsvarsområdet lød på i kom-
promisforslaget sammenlignet med MFF’en for 2014-2020.
Ministeren havde oplyst, at kate-
gori 5 stod til en syvdobling, men dækkede den kategori over alt, der har med forsvar at gøre?
Det så ud, som området reelt stod til mere end en syvdobling.
Desuden udbad han sig et notat, der redegjorde for ændringen i den langsigtede udviklingsbi-
stand vs. akut hjælp. Det var svært at gennemskue. Det er strålende at give midler til akut
hjælp, men uden en langsigtet bistand af en vis størrelse tvinges man til at hoppe fra tue til
tue.
Endelig spurgte han, om ministeren
forventede, at MFF’en kunne færdigforhandles under det
kroatiske formandskab.
Formanden
forsikrede Søren Søndergaard om, at hendes forestående møde med udenrigs-
ministeren på ingen måde ville erstatte den drøftelse, udvalget skulle have om det videre for-
løb efter diskussionen om mandatet til 2020-budgettet. Hun ville vende tilbage til medlem-
merne desangående. Hun mindede desuden om, at ministeren og udvalget ved ministerens
seneste besøg var blevet enige om, at der skulle indkaldes til en nøjere gennemgang, når re-
geringen var blevet klogere på forhandlingsrammen.
Jan E. Jørgensen
meddelte, at Venstre delte ønsket om en fremadrettet løsning, for situatio-
nen vedrørende 2020-budgettet var ikke holdbar. Han havde dog forståelse for, at regeringen
skulle tildeles en vis manøvredygtighed. Det kunne være svært at vinde et spil poker, hvis man
spillede med åbne kort. På den baggrund støttede han Søren Søndergaards idé om et lukket
møde, hvor regeringen kunne redegøre for de forskellige landes positioner
Venstre bakkede op om den budgetrestriktive linje, for den havde den tidligere regering som
bekendt selv anlagt. Men det var også vigtigt, hvad pengene blev brugt på, og at man kæm-
pede for de danske prioriteter.
Finansministeren
fandt Søren Søndergaards forslag om et lukket møde klogt og gav tilsagn
om at afholde det.
Han gentog formandens pointe om, at man ikke kunne aflæse af dagens forelæggelse, hvilken
vægt regeringen ville lægge på hvilke elementer. Det kom først med forhandlingsoplægget.
Han noterede sig ikke desto mindre Enhedslistens udmelding.
NOT
Svarene på Søren Søndergaards spørgsmål om forsvarsudgifterne og det langsigtede udvik-
lingsprogram ville han oversende skriftligt.
På spørgsmålet om, hvorvidt MFF’en kunne falde på plads under
det kroatiske formandskab,
svarede han, at det var formandskabets mål, og at han havde nogen særlig grund til at tro, at
det ikke skulle lykkes.
Side 428
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Han var enig i Jan E. Jørgensens betragtninger om, at det var en politisk kunst at finde balan-
cen mellem holdningen til budgetloftet og holdningen til, hvad pengene bliver brugt på.
Halime Oguz
henviste til, at budgetrammen for klimarelaterede udgifter ville stige fra 20 til 25
pct. Havde regeringen en ambition om at hæve den yderligere, f.eks. til 30 pct., og ville den ar-
bejde
for, at MFF’en levede op til Parisaftalens målsætninger?
Finansministeren
præciserede, at der var tale om mindst 25 pct. og svarede, at regeringen
ville arbejde for mere end 25 pct. Her lagde man op til, at EU levede op til sin del af Parisafta-
len.
Formanden
indvendte, at udvalget i de tekniske gennemgange var blevet gjort opmærksomt
på, at det ikke er alt inden for den klimarelaterede kategori, der er lige grønt. En jernbane blev
f.eks. kategoriseret som grøn uanset energiform. Der var behov for en diskussion af, hvad
man mener med klimarelateret. Nok så vigtigt var spørgsmålet om, hvor vidt de resterende 75
pct. var neutrale eller sorte i klimamæssig forstand.
Finansministeren
var enig med formanden og lagde op til en drøftelse af de aspekter på det
lukkede møde, han og udvalget nu var blevet enige om.
Formanden
ville sørge for, at der blev sat god tid af, så mødet kunne handle om både karak-
teren af de grønne kategorier og landepositionerne.
Side 429
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og
forbrugerbeskyttelse
beskæftigelse, socialpolitik, sundhed) den 9.-10. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 210 (kommenteret dagsorden)
Sundheds- og ældreministeren forelagde punkterne 1-2, mens beskæftigelsesministeren fore-
lagde punkterne 6-8. Punkterne 3-5 blev forelagt af ligestillingsministeren; se dagsordenpunkt
4. Alle punkter var til orientering.
1. Trivselsøkonomi
investering i sundhed som en nøglekomponent og næste skridt
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3737
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (19)
bilag 140 (udvalgsmødereferat side 99, rådskonklusioner
forelagt 11/10-19)
Sundheds- og ældreministeren:
Trivselsøkonomi har været en prioritet under det finske for-
mandskab. Begrebet dækker over en tilgang, hvor der er fokus på samarbejde på tværs af
sektorer. Ideen er, at vækst og velfærd hænger sammen, og at velfærd ikke udelukkende kan
måles på BNP.
Der blev den 24. oktober vedtaget rådskonklusioner om trivselsøkonomi. Beskæftigelsesmini-
steren orienterede udvalget om dette den 11. oktober. Drøftelsen på det kommende rådsmøde
tager bl.a. udgangspunkt i de rådskonklusioner.
Formandskabet har lagt op til, at vi under drøftelsen har særligt fokus på mental sundhed,
sund aldring og digitalisering. Formandskabet fremhæver alle tre områder som vigtige, når
man taler om trivselsøkonomi. Konkret spørger formandskabet til input til en forventet EU-stra-
tegi for mental sundhed. I forhold til sund aldring beder formandskabet om input til mulige ind-
satser, der kan fremme en aktiv og sund aldring.
Endelig fremhæver formandskabet Kommissionens idé om en europæisk platform for sund-
hedsdata, et såkaldt European Health Data Space. Det er et initiativ, som den nye kommissi-
onsformand har fremhævet som en prioritet på sundhedsområdet. På rådsmødet skal det drøf-
tes, hvordan medlemslandene og Kommissionen i de kommende år kan arbejde hen imod at
etablere en sådan platform. Vi kender ikke meget til det initiativ endnu, men det vil have til for-
mål at fremme udveksling af sundhedsdata og støtte forskning i nye forebyggelsesstrategier,
behandlinger, lægemidler og medicinsk udstyr.
Regeringens generelle holdning til drøftelsen om trivselsøkonomi
Regeringen er generelt positivt indstillet over for trivselsøkonomidagsordenen. Sundhed er et
mål i sig selv, men et godt helbred i befolkningen kan også bidrage til den økonomiske vækst.
Side 430
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Når vi taler om mental sundhed, er det vigtigt at sætte fokus på forebyggelse, kvalitet i be-
handlingen, inddragelse af patienter og deres netværk, afstigmatisering samt forskning og vi-
den.
Hertil kommer betydningen af et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer, og at vi tager
hånd om udfordringen med ulighed i sundhed. I Danmark har vi gode eksempler på samar-
bejde mellem sektorer, og regeringen har meget fokus på at nedbringe ulighed i sundhed.
Også hvad angår sund aldring, mener vi fra dansk side, at det er vigtigt med en bred indsats,
der involverer forskellige sektorer og aktører.
Regeringen ser generelt positivt på initiativer, der kan understøtte udveksling af patientdata til
brug for konkret patientbehandling. Derimod ønsker vi at lægge en meget forsigtig linje ved
indsamling og udveksling af sundhedsdata til forskning på tværs af landegrænser. Regeringen
vil derfor også fremhæve respekten for national lovgivning og hensynet til datasikkerhed, når vi
på rådsmødet skal drøfte ideen om en europæisk platform for sundhedsdata.
Side 431
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
2. Europæisk lægemiddelpolitik
styrket samarbejde og koordination med henblik på
at forbedre adgang til medicin
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3737
bilag 1 (samlenotat side 5)
Sundheds- og ældreministeren:
Der er lagt op til en drøftelse med fokus på adgang til medi-
cin, som også er en prioritet for den nye kommission. Helt konkret vil formandskabet gerne
drøfte mulige tiltag, som medlemsstaterne og Kommissionen kan sætte i gang for at sikre
bedre adgang til nye og gamle lægemidler i EU
altså både dem, der er i patent, og dem, der
er ude af patent.
Adgang til medicin er essentiel for vores sundhed og tryghed. Derfor skal danske og europæi-
ske borgere kunne være sikre på, at de har adgang til den nødvendige medicin.
Desværre har EU og Danmark den seneste tid oplevet generelle forsyningsvanskeligheder.
Det betyder, at vi ikke kan være hundrede procent sikre på, at vi kan få den medicin, vi har
brug for, når vi er på apoteket eller på sygehuset. Det skaber en helt naturlig utryghed blandt
borgerne.
Heldigvis arbejder mange dygtige læger, farmaceuter og andet sundhedspersonale hårdt for,
at borgerne ikke skal opleve gener ved forsyningsvanskelighederne.
At minimere forsyningsvanskeligheder er en kompleks problemstilling, der rækker langt ud
over Danmarks grænser. Det er ikke nok at arbejde for løsninger på nationalt plan. Vi må sam-
tidig se på, hvad vi kan gøre i fællesskab i EU. For nogle EU-lande er løbende og tilstrækkelig
forsyning langtfra den største udfordring. De oplever faktisk slet ikke at have adgang til nye læ-
gemidler, simpelthen fordi lægemiddelvirksomhederne ikke ønsker at markedsføre deres pro-
dukter i de pågældende lande.
Nogle lande oplever også, at deres lægemidler sælges videre til andre EU-lande, som er i
stand til at betale en højere pris. Det er ikke de problemer, vi har i Danmark, men det er vigtigt,
at vi tager os af det samlede billede i EU og landenes fælles udfordringer.
I diskussionen om adgang til medicin er det også vigtigt at være opmærksom på balancen
mellem en løsere regulering af markedet og billige lægemidler på den ene side og tættere re-
gulering og deraf følgende dyrere lægemidler på den anden side.
Regeringens generelle holdning til drøftelsen af lægemiddelpolitik i EU
Udfordringer med forsyningssikkerhed er forskelligartede fra medlemsland til medlemsland. Det
er derfor regeringens holdning, at Kommissionen skal angribe sagen fra flere sider samtidig
og således have en flerstrenget tilgang.
Side 432
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Det er vigtigt for regeringen at have øje for balancen mellem regulering og pris. Udgifter til læ-
gemidler udgør i forvejen en stor del af sundhedsbudgettet. Får vi dyrere lægemidler på det
danske og europæiske marked, er der risiko for, at det vil ramme socialt udsatte borgere og
mindre velstående lande hårdt. Det skal vi selvfølgelig gøre alt for at undgå. På rådsmødet den
9. december vil jeg derfor opfordre til, at Kommissionen laver en dybdegående undersøgelse af,
hvilke konkrete initiativer der kan sikre bedre forsyningssikkerhed og tilgængelighed af læge-
midler i medlemslandene. For vi skal være sikre på, at vi kender konsekvenserne af forskellige
tiltag
i alle dele af forsyningskæden og i hele EU.
Jeg har også aftalt et møde med den nye kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella
Kyriakides, i tilknytning til selve rådsmødet. Ved vores møde skal vi bl.a. drøfte den nye kom-
missions prioriteter på sundhedsområdet.
Ulla Tørnæs
roste ministeren for en grundig og sober forelæggelse, men var forundret over, at
man i det 21. århundrede ikke kunne sikre europæerne adgang til livsnødvendig medicin. Hun
mente, at ministeren og hans kolleger var på en bunden opgave, hvor det var nødvendigt at
finde en løsning.
Sundheds- og ældreministeren
var enig i, at der var tale om en bunden opgave. Problemet
syntes voksende på grund af globaliseringen af medicinalproduktionen, og på møder mellem
EU-ministrene fyldte emnet meget. Når regeringen fandt det vigtigt med en flerstrenget tilgang,
skyldtes det, at flere af de umiddelbare løsninger kunne risikere at skabe nye problemer. Nogle
lande havde f.eks. planer om at opbygge lagre af kritisk medicin. Det var i så fald de største og
mest velstillede lande, hvilket ville skabe endnu større problemer for de øvrige. Dertil kom, at
ikke al medicin kan holde sig i lang tid.
Jan E. Jørgensen
bad ministeren be- eller afkræfte forlydender om, at de seneste forsynings-
vanskeligheder skyldtes bekymrede briter, der hamstrede lægemidler på grund af usikkerheden
om konsekvenserne af Brexit.
Sundheds- og ældreministeren
kunne ikke svare på stående fod, men ville undersøge sagen
nærmere og orientere udvalget, hvis det lykkedes at skaffe den viden.
Søren Søndergaard
spurgte, om det kunne lade sig gøre at løse problemerne med medicinfor-
syning på EU-plan uden at udfordre danske medicinalindustrier?
Sundheds- og ældreministeren
svarede, at problemerne ikke kunne løses i Danmark alene.
Nogle af dem kunne løses på EU-plan, men især produktionen af den virkningsfulde substans i
lægemidlerne, de såkaldt aktive stoffer, foregår i stort omfang uden for EU. Man kunne derfor
ønske, at noget af produktionen blev flyttet til EU, men igen skulle man huske den flerstrengede
tilgang og spørge sig selv om omkostningerne. Ville det betyde højere medicinpriser i EU til
skade for de danske medicinproducenters marked? En bedre løsning kunne være at oprette
fælleseuropæiske lagre af kritisk medicin frem for nationale lagre.
Side 433
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Søren Søndergaard
præciserede sit spørgsmål. Ministeren havde nævnt, at der var lande,
visse medicinalvirksomheder nægter at sælge til. Kunne ministeren garantere, at ingen af de
virksomheder var danskejede?
Sundheds- og ældreministeren
havde ikke tilstrækkelig viden til at kunne garantere det, idet
han påpegede, at medicinalindustrien var i stor vækst i Danmark; det gjaldt alt fra mindre ny-
startede virksomheder til de verdensomspændende selskaber.
5. Rådskonklusioner om en ny strategisk ramme om arbejdsmiljøet
Vedtagelse
Rådsmøde 3737
bilag 3 (samlenotat side 2)
Beskæftigelsesministeren:
EU’s nuværende arbejdsmiljøstrategi udløber næste år, og Kom-
missionen opfordres derfor til at komme med en ny strategisk ramme for området, der skal
dække perioden 2021-2027. På rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner, der skal give en
pejling for den nye strategi.
Den digitale og teknologiske udvikling er med til at ændre de måder, vi arbejder på, hvorfor
Kommissionen opfordres til at opdatere forældet regulering. Der er også fokus på at forbedre
arbejdsmiljøet for folk i atypiske ansættelser, for selvstændige og for udsatte arbejdstagere.
Derudover kommer rådskonklusionerne med forslag til at håndtere udfordringer som psykisk
arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær samt farlige kemikalier i arbejdsmiljøet.
Regeringen er meget enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø i lyset af
udviklingen på arbejdsmarkedet. Ingen burde blive syge af at passe deres arbejde, og investe-
ring i et godt arbejdsmiljø kommer os alle sammen til gode. Regeringen kan derfor støtte råds-
konklusionerne.
Sikring af et godt arbejdsmiljø er generelt en hovedprioritet for mig og for regeringen. Det gæl-
der ikke mindst beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for kræftfremkaldende stoffer,
som er et område, der optager mig meget. Derfor vil jeg også på rådsmødet rejse behovet for
en europæisk indsats for at reducere arbejderes udsættelse for partikler fra jetmotorer. En ny
undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indikerer, at de partikler kan
have samme skadelige påvirkning som dieseludstødningspartikler, og det skal vi tage meget
alvorligt.
Side 434
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
6. Rådskonklusioner om inklusive arbejdsmarkeder
Vedtagelse
Rådsmøde 3737
bilag 3 (samlenotat side 5)
Beskæftigelsesministeren:
Det er en lidt kringlet overskrift, men rådskonklusionerne handler
om et vigtigt emne, nemlig hvad der kan gøres for at forbedre inklusionen af personer, der har
svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. Konklusionerne fremhæver udsatte grupper
som personer med handicap, dem med mindst uddannelse, langtidsarbejdsløse samt flygt-
ninge og indvandrere fra tredjelande. Disse grupper har brug for skræddersyede indsatser fra
beskæftigelses- og socialsystemerne. Konklusionerne peger også på, at livslang læring har en
særlig stor betydning.
Regeringen lægger stor vægt på, at vi her i Danmark gør en ekstra indsats for, at flere kommer
ind på arbejdsmarkedet. Regeringen lægger også stor vægt på voksen- og efteruddannelse og
ser opkvalificering som et afgørende element i beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Regerin-
gen kan derfor støtte rådskonklusionerne.
Side 435
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
7.
Fremtidens arbejdsmarked og EU’s social-
og beskæftigelsesregulering
Politisk debat
Rådsmøde 3737
bilag 3 (samlenotat side 7)
Beskæftigelsesministeren:
Her har det finske EU-formandskab lagt op til en drøftelse om,
hvordan EU-reguleringen kan tilpasses fremtidens arbejdsmarked. Det skal ses i lyset af, at en
ny kommission er ved at sætte sig i stolen, og EU dermed er på vej ind i en ny lovgivningsperi-
ode.
Da det er en politisk debat, skal der ikke vedtages noget på rådsmødet. Men det er en god an-
ledning til at diskutere, i hvilken retning EU skal.
Som jeg ser det, har EU ikke opnået den rette balance mellem fri bevægelighed og respekt for
lønmodtagernes rettigheder. Vi skal have arbejdstagerrettigheder og kampen mod social dum-
ping højere op på dagsordenen. Derfor sætter jeg pris på, at den nye kommissionsformand har
et stærkt fokus på EU’s
sociale udfordringer. Men det er helt afgørende, at det sker med re-
spekt for EU’s nærhedsprincip, og at forskellene i de nationale arbejdsmarkedsmodeller beva-
res. Derfor vil jeg også rejse mine betænkeligheder ved det kommende EU-forslag om mind-
steløn.
Grundlæggende er jeg helt enig i, at det bør være et mål, at arbejdstagere i EU skal kunne
leve anstændigt af lønnen for et fuldtidsarbejde. Regeringen indgår derfor gerne i drøftelser
om, hvordan medlemslande, hvor der er problemer, kan tilskyndes til at gøre noget ved dem
f.eks. gennem social dialog. Men det er essentielt, at et forslag ikke udfordrer vores velfunge-
rende danske model. Derfor er det positivt, at den nye beskæftigelseskommissær, Nicolas
Schmit, har udtalt, at han på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved et system som
det danske, der er bygget på overenskomstforhandlinger, og som har sikret gode lønninger.
Så det skal vi holde ham op på.
EU kan ikke og bør ikke fastsætte bindende regler om mindsteløn. Derfor arbejder regeringen
for, at der bliver tale om en rådshenstilling frem for et direktiv. Hvis Kommissionen alligevel
skulle lægge et forslag til direktiv frem, handler det for mig om at begrænse mulige skadevirk-
ninger. Det er helt centralt, at enhver EU-løsning respekterer national kompetence og de for-
skellige arbejdsmarkeds- og socialmodeller, så vi kan bevare vores stærke danske model.
Og jeg vil gerne slå fast med det samme, at regeringen aldrig kommer til at bakke op om et
forslag, der f.eks. ville pålægge os at indføre en bestemt mindsteløn i Danmark. Det er et
emne, der står meget højt på min og hele regeringens dagsorden. Jeg er derfor allerede i gang
med at opbygge alliancer med andre kollegaer i andre EU-lande for at sikre opbakning til Dan-
marks synspunkter.
Det var nogle af budskaber, jeg vil fremhæve i debatten på rådsmødet.
Side 436
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
Victoria Velásquez
spurgte, om ministeren havde gjort sig tanker om, hvorvidt EU-Domsto-
lens kompetence til at afgøre tvivlsspørgsmål ville kunne påvirke beslutninger om mindsteløn.
Hun spurgte desuden, hvilke initiativer man ville tage for at modarbejde social dumping. 3F
havde talt om en europæisk pendant til det id-kort, man havde indført til vandrende arbejdsta-
gere i Danmark. Kunne ministeren forestille sig det, eller var andre midler oplagte?
Søren Søndergaard
spurgte, om ministeren var bekendt med undersøgelser, der viste, at lov-
givning om mindsteløn hjalp i lande med problemer på området. Sagen var nemlig, at en
række lande med lovfastsat mindsteløn samtidig havde et stort antal arbejdende fattige. Tysk-
land havde det største antal, og Storbritannien var også et fremragende eksempel. Så hvilke
argumenter for en lovfastsat mindsteløn blev ministeren mødt med i EU, når en sådan lovgiv-
ning åbenbart ikke havde kunnet løse dem på nationalt plan?
Jan E. Jørgensen
erklærede sig på Venstres vegne enig i, at det danske overenskomstsy-
stem skulle opretholdes. Men hvilke forslag havde ministeren til at løse problemet med uden-
landsk arbejdskraft, der arbejder til en lavere løn end den overenskomstfastsatte?
Beskæftigelsesministeren
delte Victoria Velásquez’
bekymring for rækkevidden af
Domsto-
lens fortolkningsmuligheder. Men den ville være afhængig af, hvilket redskab den nye kommis-
sion ville anvende for at få indført en fælles mindsteløn i EU
og det var endnu usikkert. Re-
geringen arbejdede målrettet og ad alle kanaler på at overbevise Kommissionen om, at det
bedste instrument ville være en rådsindstilling, fordi man dermed respekterer den nationale
kompetence og de enkelte landes forskellige systemer. Imidlertid havde den nye kommissions-
formand, Ursula von der Leyen, gjort det til en mærkesag, at initiativet skulle udmøntes i direk-
tivform. Derfor var det mest sandsynligt, at den store diskussion snarere ville handle om hjem-
melsvalget: Valgte man at have en hjemmel, der kræver enstemmighed eller en, der kræver
kvalificeret flertal?
Kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicholas Schmit, havde under kom-
missærhøringerne udtalt forståelse for det kollektive overenskomstsystem, og på et senere
møde med EU’s socialdemokratiske
beskæftigelsesministre havde han erklæret, at kollektive
overenskomster var at foretrække, mens mindsteløn var den næstbedste løsning. Men dermed
var den ikke nødvendigvis hjemme. Regeringen ville både yde modstand mod forslaget i det
hele taget og presse på for, at det fik mindst mulig skadevirkning på den danske model, hvis
det ikke skulle lykkes at forhindre dets gennemførelse. I bedste fald ville forslaget medføre en
del bøvl
i værste fald ville det blive decideret skadeligt.
Han delte også Søren Søndergaards skepsis over for det gavnlige i en fælles EU-mindsteløn.
Det var svært at få øje på arbejdsmarkedsmodeller med lovfastsatte mindstelønninger, der
faktisk sikrede, at lønmodtagerne fik deres retfærdige andel af velstands- og vækst- og pro-
duktivitetsforbedringer i den overordnede økonomi. Han var enig i, at Tyskland var et godt ek-
sempel på det modsatte
et arbejdsmarked med meget lave lønninger, der sjældent flytter
Side 437
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
sig. Til gengæld forstod han godt de andre landes argumenter for at indføre EU-mindste-løn-
nen. Dels havde man i de fleste lande ikke de samme mekanismer til kontrol af social dumping
og vandrende arbejdskraft som i Danmark; dels var lønningerne i de lande ikke fulgt med for-
bedringerne i den overordnede økonomi efter krisen. Man så ofte, hvordan en række lande for-
søgte at gennemføre sociale og arbejdsmarkedsmæssige forbedringer hjemme ved at få dem
op på EU-plan, fordi det ofte syntes mere gennemførligt. Det var forståeligt, men dybt bekym-
rende, at det kunne have skadevirkninger på den danske model. Den skulle man værne om,
for den udgør et aktivt valg og er i den forstand skrøbelig.
På Victoria Velásquez’ og Jan Jørgensens spørgsmål om løsningsmodeller svarede han, at
regeringen bl.a. havde foreslået et fælleseuropæisk id-kort til kontrol af udstationerede løn-
modtagere på tværs af landene. Han havde en forventning om, at forslaget kunne komme på
bordet. Han ville gerne erindre om, at problemer med social dumping i Danmark bortset fra på
vej- og transportområdet ikke handlede om arbejdskraftens frie bevægelighed, for når en løn-
modtager fra et andet EU-land arbejder på en virksomhed i Danmark, foregår det inden for
rammerne af de overenskomster, der gælder for virksomheden. De handlede derimod om tje-
nesteydelsernes frie bevægelighed
nemlig situationer, hvor en virksomhed hyrer en entre-
prenør, der hyrer en underentreprenør i et andet land, som sender alle sine lønmodtagere til
Danmark for at udføre en opgave.
Ud over det fælles id-kort arbejdede regeringen også på at indført fælleseuropæiske sortlister
over virksomheder, der er kendt for at benytte sig af underbetalt arbejdskraft. Regeringen
havde dog kun få allierede blandt EU-landene, men regeringen ville blive ved med at tage em-
net op også på bilaterale møder. Hertil kom det mere langsigtede arbejde for en revision af
reglerne, så lønmodtagernes grundlæggende rettigheder og arbejdsvilkår kunne blive sidestil-
let med de fire friheder. Endelig arbejdede regeringen for, at alle lovgivningsmæssige initiativer
i EU-sammenhæng respekterede den danske model og ikke gjorde det lettere at underbyde
lønmodtagernes arbejdsvilkår, lønninger og grundlæggende rettigheder. Forhåbentlig ville Den
Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), som var under etablering, blive et godt instru-
ment til det sidste formål. Han ville arbejde for, at myndigheden fik en dansk direktør.
Side 438
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
8. Vurdering af implementering af ungdomsgarantien
Godkendelse
Rådsmøde 3737
bilag 3 (samlenotat side 9)
Beskæftigelsesministeren:
På rådsmødet skal vi desuden godkende Beskæftigelseskomité-
ens vurdering af EU-landenes arbejde med implementeringen af ungegarantien. Kort fortalt
handler ungegarantien om, at alle unge under 25 år skal modtage et tilbud om beskæftigelse,
uddannelse, lærlingeordninger eller praktik. Det tilbud skal de unge have senest 4 måneder
efter, at de har mistet deres arbejde eller har forladt uddannelsessystemet.
Beskæftigelseskomitéen består af repræsentanter fra beskæftigelsesministerierne i de forskel-
lige EU-lande og rådgiver
EU’s beskæftigelsesministre. Komiteens udtalelse indeholder en
vurdering af indsatsen i de enkelte EU-lande. Og jeg kan heldigvis oplyse, at der er ros til ar-
bejdet i Danmark.
Regeringen støtter godkendelsen af komiteens vurdering.
Side 439
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
9. Eventuelt
Beskæftigelsesministeren:
Uden for den formelle rådsmødedagsorden har det finske EU-
formandskab inviteret til en frokostdrøftelse af fremtiden for det europæiske semester samt en
middag 9. december om en fremtidig beskæftigelsesstrategi. Det vil sige, at vi i EU skal foku-
sere på de fælles udfordringer, men finder løsningerne hver for sig i de forskellige EU-lande.
Og at vi skal arbejde med relativt få og fokuserede mål.
Derudover har jeg taget initiativ til en række møder mandag og tirsdag med ministerkolleger,
europaparlamentarikere og den europæiske fagbevægelse samt arbejdsgivere. Her ønsker jeg
at rejse danske synspunkter og opbygge alliancer i forhold til det kommende forslag om mind-
steløn. Det er selvfølgelig også den sag, der vil stå allerøverst på dagsordenen, når jeg møder
den nye beskæftigelseskommissær torsdag den 12. december i København. Jeg har forstået,
at udvalget også får mulighed for at mødes med kommissæren den dag; det er rigtig positivt.
Forordning 883
Beskæftigelsesministeren:
Jeg vil til slut kort orientere om status over den aktuelle revision
af forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Under rådsmødet vil for-
mandskabet under eventueltpunktet informere om status.
Den 19. november sendte jeg en fortrolig orientering om status over forhandlingerne til udval-
get. Der er i december måned ikke sket afgørende nyt i forhandlingerne. Det er derfor usikkert,
om der kan indgås en endelig aftale inden for kort tid. Men jeg ser frem til formandskabets ori-
entering.
Indtil da arbejder jeg hårdt for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de danske øn-
sker
selv om det ser svært ud. Jeg vil selvfølgelig holde udvalget orienteret, når der sker væ-
sentligt nyt.
Side 440
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
10. Siden sidst
a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af
kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt
dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr.
508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den
østlige del af Østersøen (forventet kommende punkt til forhandlingsoplæg)
KOM ((2019) 0564
Fødevare- og fiskeriministeren:
Jeg vil gerne varsle jer om et væsentligt fiskeriforslag, der
allerede skal forelægges til forhandlingsoplæg i næste uge. Forslaget følger op på forhandlin-
gerne om fiskerimuligheder i Østersøen for 2020.
Som I husker fra oktober, er der tale om en kritisk situation i Østersøen. En del af kompromis-
set blev derfor, at Kommissionen skulle se på muligheder for at kompensere de fiskere, der bli-
ver hårdest ramt af kvotereduktionerne i Østersøen.
Kommissionen kom derfor den 31. oktober med et forslag til ændring af reglerne for Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond. Ændringen giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til
ophugning af fiskefartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø
og underområde 24 i den vestlige Østersø.
Forslaget indeholder ikke nye EU-midler. Det skal med andre ord være muligt for medlemssta-
terne at omprioritere midler fra deres hav- og fiskerifondsprogram til at støtte ophugning af de
fartøjer, som er hårdest ramt af kvotereduktionerne for torsk i Østersøen.
Kommissionen ønsker med samme forslag at styrke fartøjsovervågningen og dataindsamlin-
gen om bestandene i Østersøen. Derfor foreslår Kommissionen, at fartøjer i Østersøen, der
fisker i områder med østtorsk, skal have et fartøjsovervågningssystem eller tilsvarende instal-
leret. I dag er fartøjer under 12 meter undtaget en sådan forpligtelse.
Derudover foreslår Kommissionen i forhold til dataindsamling, at der skal være en observatør-
dækning på mindst 20 pct. på havet af fartøjer, der fanger østtorsk.
Man har allerede sat forslaget på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17.
december til generel indstilling. Og det vender vi altså tilbage til i næste uge. Indtil da kan man
læse mere i grundnotatet.
Side 441
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19
10. europaudvalgsmøde 6/12 2019
b) Orientering om status over forhandlingerne vedr. HTA-forslaget (forslag til
forordning om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv
2011/24/EU)
KOM (2018) 0051
Sundheds- og ældreministeren:
I januar 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til, hvordan
det europæiske samarbejde om medicinske teknologivurderinger (HTA) bør foregå fremover.
Det er en sundhedsfaglig vurdering af, hvilken effekt lægemidler og medicinsk udstyr har i for-
hold til de andre produkter, der er på markedet. Dvs. når der kommer et nyt lægemiddel, og
producenten siger, at det er langt bedre end det, der allerede er på markedet, jamen, så er det
i dag op til hvert enkelt land at vurdere, om det nu også kan passe rent sundhedsfagligt. Og
med HTA-forslaget vil den vurdering ligge centralt, men det vil stadig være op til det enkelte
land, om man så vil tage det i brug eller foretage eventuelle yderligere analyser.
Min forgænger har tidligere orienteret udvalget om de bekymringer, som Kommissionens for-
slag giver anledning til. Det finske formandskab har sat forslagets centrale knaster på dagsor-
denen i arbejdsgruppen hen over efteråret. Det er vurderingen, at der er gode takter i kompro-
misforslagene fra Finland. Bl.a. er der foreslået en opblødning af det element i forslaget, der
har vakt særlig bekymring fra dansk side. Bekymringen drejer sig om, at fælles kliniske vurde-
ringer skal være obligatoriske at bruge i medlemsstaterne, uanset om de er relevante i den na-
tionale kontekst eller ej.
Der er dog fortsat et stykke vej igen i forhold til at finde et godt grundlag for et kompromis. For-
ordningsforslaget bliver behandlet på rådsmødet den 9. december som et eventueltpunkt, og
vi ved ikke endnu, hvordan det kommende kroatiske formandskab vil gribe de videre forhand-
linger an.
Jeg vil følge forhandlingerne tæt og forventer naturligvis, at sagen skal drøftes her i udvalget
igen, når vi har fået mere klarhed over mulige kompromisløsninger og dermed forslagets reelle
konsekvenser.
Mødet sluttede kl. 12.30.
Side 442