Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 325
Offentligt
2139585_0001.png
Europaudvalget
Referat af
12.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 13. december 2019
kl. 08.15
vær. 2-133
Henrik Møller (S), Rasmus Stoklund (S), Søren Søndergaard (EL),
Victoria Velásquez (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Kim
Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og Katari-
na Ammitzbøll (KF).
Fødevare-, fiskeri- og ligestillingsminister og minister for nordisk
samarbejde Mogens Jensen samt miljøminister Lea Wermelin.
Desuden deltog:
Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.
L
Punkt 1. Evaluering og opfølgning på studietur til Brasilien
EUU alm. del (19)
bilag 240 (udkast til brev som opfølgning på studierejse til
Brasilien)
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
Side 460
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3740 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 230 (kommenteret dagsorden)
Fødevare- og fiskeriministeren
forelagde to punkter til forhandlingsoplæg og de øvrige punk-
ter til orientering.
FO
1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-
farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande
Politisk enighed
KOM (2019) 0483
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2019) 0483
bilag 2 (henvendelse af 9/12-19 fra Our Fish)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 272, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Punkt 1 er fiskerimuligheder i 2020 for bl.a. Nordsøen, Ska-
gerrak og Kattegat. Jeg nævnte sagen i november, men jeg vil gerne lige ridse forslaget op.
Decemberforhandlingerne er som bekendt et stort puslespil, hvor vi får brikkerne drypvis. Det
skyldes, at aftalerne mellem EU og tredjelande som f.eks. Norge skal indarbejdes undervejs.
Forhandlingerne med Norge pågår stadig. Det er meget vigtigt for de danske fiskere, at en af-
tale falder på plads her i december, så det vil vi gentage og understrege over for Kommissio-
nen.
I aftalen med Norge er det bl.a. andet torsk, rødspætte, mørksej og sild i Nordsøen og Skager-
rak, der er vigtige for Danmark. Da de forhandlinger som nævnt ikke er afsluttet, vil jeg fokuse-
re på de væsentligste udeståender i forhandlingerne internt i EU. Generelt er der i henhold til
rådgivningen lagt op til reduktioner for en række bestande.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen som generelt princip støtter, at kvoterne for 2020
fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY) samt de fastsatte forvaltningsplaner og strategier.
Vores største udfordring er, at Kommissionen for torsk i Kattegat foreslår, at der kun afsættes
en kvote til bifangst på 130 ton. Torsk fanges hovedsagelig som bifangst, især i et fiskeri efter
jomfruhummer i Kattegat. Vi støtter det meget begrænsede niveau for bifangstkvoten, som
Kommissionen har foreslået. Det betyder, at der stadig kan være et fiskeri efter andre arter.
Det er samtidig vigtigt, at torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Regerin-
gen arbejder sammen med andre medlemsstater omkring Nordsøen på tiltag målrettet beskyt-
telse af torsken. Her skal der dog også findes en løsning, så fiskeri, hvor torsk vil indgå som
Side 462
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
bifangst, ikke stopper for tidligt. Her afhænger den endelige kvote af de igangværende for-
handlinger med Norge. Under alle omstændigheder forventer vi en væsentlig reduktion i fiske-
rimulighederne, hvilket også er nødvendigt for at få genopbygget bestanden.
Når det gælder ål, er der nu kommet et forslag, som viderefører den løsning, der blev besluttet
sidste år. Denne vigtige indsats for at beskytte den europæiske ål støtter regeringen.
Endelig vil jeg gerne nævne, at implementeringen af landingsforpligtelsen også forventes at
blive et tema i forhandlingerne. Kommissionen har for en række bestande med rådgivning om
ingen fangst foreslået anvendelse enten af observatører eller gennem brug af elektronisk mo-
nitorering. Det gælder bl.a. for torsk i Kattegat. Forslaget betyder, at bifangstkvoten på de 130
ton kun kan udnyttes, hvis der er et observatørprogram med 20-procentsdækning af fiskeriet,
eller når fartøjerne har elektronisk monitoreringsudstyr ombord. Endvidere foreslår Kommissi-
onen anvendelse af selektive redskaber i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, hvor der som sagt
forekommer bifangster af torsk.
Fra dansk side er linjen klart, at elektronisk monitorering skal fremmes. Imidlertid er der stor
modstand fra mange medlemslande mod at introducere forslaget her i forordningen om fiske-
rimuligheder med anvendelse allerede fra 1. januar. Det ser vi selvfølgelig også en udfordring
i. Men vi ser det samtidig som en mulighed for at introducere et flerårigt projekt i Kattegat med
anvendelse af elektronisk monitorering i trawlfiskeriet efter jomfruhummer. Det ville bl.a. forud-
sætte en gradvis indfasning. Det kan være et godt sted at starte, fordi kun Sverige, Danmark
og Tyskland har fiskeriinteresser i området
og tyskernes fiskeri er yderst begrænset.
Situationen i Kattegat er vanskelig. ICES anbefaler en nulkvote på torsk. Men det ville reelt
betyde, at vi lukker for jomfruhummerfiskeriet og rammer fiskere på Læsø, Anholt og i Østjyl-
land foruden de fiskere på Bornholm og Langeland, der har søgt op i Kattegat på grund af de
dårlige muligheder for fiskeri i Østersøen.
Det er således alvorlige socioøkonomiske hensyn, der er på spil. Derfor foreslår Kommissio-
nen også en meget lav bifangstkvote i sammenhæng med skrappe supplerende foranstaltnin-
ger. Det støtter vi. Og vi er klar til at stille krav om både selektive redskaber og elektronisk mo-
nitorering. Det er en socialt ansvarlig, men også grøn og moderne tilgang til den udfordring, vi
står med i Kattegat.
Det er klart, at det bedste ville være, hvis vi kunne undgå at få bifangst af torsk, når vi fisker
jomfruhummer. Derfor er målet også, at vi herhjemme skal arbejde med at få udviklet fiskeriet,
så bifangster kan undgås
på linje med, at vi jo også gerne vil bruge mere skånsomme red-
skaber og fiske så klimaeffektivt som muligt. Derfor vil jeg også i mit oplæg til udmøntning af et
kommende fiskerifondsprogram (EHFAF) sikre, at selektivitet, skånsomhed og klima kan blive
væsentlige elementer, ligesom jeg løbende vil sørge for, at disse emner bliver prioriteret i den
forsknings- og udviklingsindsats, der foregår på området.
Side 463
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et kompromis-
forslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man:
-
lægger vægt på, at kvoterne for 2020 som generelt princip fastsættes på grundlag af den
videnskabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte samt fast-
satte forvaltningsplaner og -strategier;
lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2020;
lægger vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen, herunder at anven-
delse af elektronisk monitorering fremmes;
lægger vægt på, at kontrolforanstaltninger generelt indføres i den relevante EU-
lovgivning, idet regeringen arbejder for, at der gennemføres projekter med elektronisk
monitorering i særlige situationer, herunder i forbindelse med torskekvoten i Kattegat;
arbejder for, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges, og at man i
den sammenhæng arbejder for, at torskekvoten
i det omfang det er muligt, og inden for
rammerne af
den biologiske rådgivning og EU’s
flerårige plan
fastlægges på et niveau,
der sikrer, at det blandede demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå
som en bifangst i dette fiskeri;
støtter Kommissionens forslag til bifangstkvote for torsk i Kattegat, idet fiskeri efter andre
arter fortsat bør kunne finde sted under landingsforpligtelsen;
støtter Kommissionens forslag for europæisk ål om at videreføre den balancerede løs-
ning for 2019 med henblik på så vidt muligt at sikre en ensartet tilgang inden for EU;
arbejder for, at der udvises tilbageholdenhed i kvotefastsættelsen for rødspætte i Nord-
søen og Skagerrak i forhold til rådgivningen;
arbejder for, at EU's overførsler af havtaske og andre arter i norske farvande øges;
arbejder for, at der findes en passende fleksibel overgangsordning for brisling i Skager-
rak og Kattegat, der tillader en balanceret fordeling af fiskerimulighederne mellem Nord-
søen og Skagerrak, og
arbejder for, at TAC for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er
manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må fastsættes under hensyn til forsigtig-
hedsprincippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager øvrige relevante informatio-
ner med udgangspunkt i ICES’ rådgivning.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Morten Messerschmidt
fandt regeringens tilgang fornuftig med en fin balance mellem hensy-
net til fiskeriet og de biologiske forhold.
Han henviste til et høringssvar fra Dansk Sportsfiskerforbund, som problematiserede rimelig-
heden i, at hver lystfisker i halvåret april-oktober kun måtte fange en enkelt fisk om dagen.
Med tanke på hobbyfiskeriets begrænsede betydning for fiskebestanden generelt virkede en
sådan begrænsning nidkært regulerende. Passede det, og havde regeringen i givet fald en
ambition om at få bestemmelsen fjernet? Og var det i givet fald realistisk?
Jan E. Jørgensen
supplerede ved at spørge, hvordan man kan kontrollere, hvor mange fisk
hver lystfisker fanger om dagen.
Side 464
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Erling Bonnesen
mindede om, at udvalget tidligere havde diskuteret sælernes indvirkning på
fiskebestandene. Det var en besværlig sag, hvis sælbestandene skulle reguleres, for det kræ-
vede aftaler med de andre lande omkring Østersøen. Han bad om en status over, hvad rege-
ringen havde gjort siden sidst. Det var en smule mærkværdigt og ude af proportion, at man
den ene gang efter den anden talte om at begrænse fiskerimulighederne for fiskerne, når sæ-
lerne, som udgjorde den største fiskerflåde, var ude af øje og ude af sind. Han var med på, at
man havde indført et par prøveordninger med at skyde nogle sæler, men sælerne havde hur-
tigt fundet ud af, hvornår de skulle dykke.
Søren Egge Rasmussen
fandt det dilemmafyldt, at man ville give tilladelse til bifangst af torsk
ved jomfruhummerfiskeri, selv om ICES rådgav om et stop for fangst af torsk i Østersøen. Det
var ikke nemt at give mandat til, om end Enhedslisten var parate til det, for der var lagt op til, at
man gjorde sit yderste for at reducere bifangsten. Han spurgte, hvordan man ville kompensere
for, at rådgivningen ikke blev fulgt. Det var desuden vigtigt, at regeringen havde en plan for,
hvordan selektive redskaber for jomfruhummerfiskeriet og overvågning på fartøjerne kunne
implementeres, og at man ville sikre, at bifangsten blev så lille som muligt
begge dele uanset
hvad der måtte blive vedtaget i EU. Det var nu ministerens opgave og forpligtelse. Hvor hurtigt
kunne overvågningen indføres? Og var det midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,
der skulle sikre det?
Fødevare- og fiskeriministeren
svarede Morten Messerschmidt, at begrænsningen på en
enkelt fisk om dagen kun gjaldt en enkelt art, nemlig havbars, som ikke spillede nogen særlig
rolle i det danske rekreative fiskeri. Den generelle begrænsning var fortsat på fem fisk pr. dag.
NOT
Til Jan E. Jørgensen sagde han, at det var svært at kontrollere lystfiskeri. Han kom gerne med
et uddybende svar skriftligt.
Svaret til Erling Bonnesen lød, at man netop havde ansat to statslige sæljægere, der kunne
regulere bestanden. En mere effektiv regulering var mere kompliceret og handlede om at un-
dersøge sælernes aktivitet ved fiskenes gydepladser.
Han var enig med Søren Egge Rasmussen i, at det handlede om at begrænse bifangsten mest
muligt. Det handlede også om forskning og udvikling af redskaber. Monitoreringen skulle indfø-
res trinvis; der skulle være tid til indkøb og opsætning af udstyr og en ordentlig implemente-
ring. Fordi det blev defineret som et projekt, var der mulighed for støtte fra den Europæiske
Hav- og Fiskerifond, så det ikke blev en økonomisk belastning for fiskerne. Men han var over-
bevist om, at det på langt sigt ville blive en fordel for dansk fiskeri, for der syntes ikke at være
en mere effektiv måde at kontrollere landingsforpligtelsen på. Og hvis man kunne bytte moni-
toreringen for nogle små bifangstkvoter på torsk ved jomfruhummerfiskeri, var det en god in-
vestering. Han var klar over, at fiskerne ikke var glade for monitorering, men ved besøg på
fiskerbåde havde han selv set, hvordan de bruger kameraer til overvågning af alt fra motoren
til kabyssen, så hvorfor ikke et mere til at overvåge fangsten?
Side 465
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Rasmus Nordqvist
var skeptisk over for forhandlingsoplægget. Hvad lå der til grund for bi-
fangstkvoten på 130 ton, når ICES nu sagde 0? Var tallet udtryk for en socioøkonomisk base-
ret, rent politisk valg? Og hvor langt ville man gå med de selektive redskaber for at mindske
bifangsten af torsk ved jomfruhummerfiskeri?
Han spurgte desuden, om ministeren støttede det foregående års politiske beslutning om at
støtte ålen på en anden måde end den, biologerne anbefalede. Var der kommet anden faglig
rådgivning sidenhen?
Katarina Ammitzbøll
havde netop været på besøg på havundersøgelsesskibet Dana fra DTU
Aqua og der fået oplyst, at det ikke var fiskernes skyld, at torskebestandene var halveret de
senere år. Det skyldtes bl.a. iltsvind. Det Konservative Folkeparti støttede naturligvis, at man
gjorde en indsats for at redde torsken, men talte også for at se tingene i en sammenhæng,
hvor man var opmærksom på de primære årsager til problemerne.
Hun spurgte, hvordan overvågningen skulle finansieres. Kunne man bruge de ubenyttede EU-
midler afsat til gennemførelse af integreret maritim politik? Og var det nødvendigt at gå EU-
vejen i stedet for at anvende Danmarks eget stærke overvågningssystem i stedet for at udsty-
re små fartøjer
med gps’er? Det skulle nødig ende med dobbelt overvågning. Kunne man ikke
afsætte midler til et nyt havundersøgelsesskib? Det Konservative Folkeparti havde sammen
med Venstre uden held kæmpet for at afsætte midler hertil under Forskningsreserven.
Søren Egge Rasmussen
noterede sig, at ministeren ville arbejde for, at bestanden af torsk i
Østersøen og Skagerrak blev genopbygget. Det kunne overvågning ikke sørge for. Ville mini-
steren i stedet indføre flere trawlfri områder, hvor torsken har gydepladser? Det krævede vel
blot en national revidering af trawlbekendtgørelsen.
Om overvågning påpegede han, at det ikke var fiskerne, der skulle fotograferes, men fiskered-
skaberne og fangsterne. Så i denne sammenhæng var overvågning ikke slemt
det var bare
med at komme i gang. Kunne ministeren oplyse, hvor hurtigt det kunne implementeres; kunne
det påbegyndes allerede i 2020?
Fødevare- og fiskeriministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at ICES havde ganske rigtigt
anbefalet, at der slet ikke blev fanget torsk i Østersøen, men fiskeri efter jomfruhummer er ikke
muligt uden bifangst af torsk. Konsekvensen ville derfor blive et stop for fiskeri efter jomfru-
hummer, som ville ramme fiskere på bl.a. Bornholm, Læsø og Anholt samt i Østjylland hårdt.
Kommissionen havde bedt ICES om rådgivning om en bifangstkvote. Her havde ICES ifølge
ministerens oplysninger svaret mellem 200 og 300 ton baseret på bifangsterne fra de tidligere
år. Kommissionen havde derefter spillet ud med en sikkerhedsmargin ved at sige 130 ton. Tal-
let skulle sammenholdes med indførelsen af kameraovervågning og selektive redskaber.
Om ål svarede han, at det foregående års beslutning om at forbyde ålefiskeri i saltvand i en
sammenhængende 3-månedersperiode blev fastholdt. Perioden skulle lægges mellem 1. au-
Side 466
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
gust og 28./29. februar, og regeringen havde valgt at indføre den i december, januar og febru-
ar. Forbuddet gjaldt både erhvervs- og fritidsfiskeri. Skiftende danske regeringer havde gen-
nem mange år arbejdet aktivt for at genoprette ålefiskeriet, og Danmark havde opfyldt Kom-
missionens krav om en reduktion i ålefiskeriet på 50 pct.
Han kom Katarina Ammitzbøll i møde ved at sige, at han gik ind for at anskaffe et nyt hav-
forskningsskib, og det kunne kun gå for langsomt. Processen var sat i gang i regeringen. Dis-
kussionen gik blot på, hvornår det kunne indgå i en finanslov, og hvilken model det skulle være
en stor model ville også kunne bruges i Arktis, så det foretrak han personligt.
Svaret til Søren Egge Rasmussen lød, at trawlfri områder allerede var et redskab i anvendel-
se, og at spørgsmålet om øget anvendelse af det virkemiddel bl.a. indgik i forhandlingerne
med Norge. Man skulle dog huske, at indførelse af trawlfri zoner i områder, hvor andre lande
har fiskeriinteresser, skulle gennemføres gennem EU-regulering i en regional proces. Den na-
tionale trawlbekendtgørelse kunne kun bruges i områder, hvor kun danske fiskere fisker.
Om tidsplanen oplyste han, at han på rådsmødet ville arbejde for en bindende dansk erklæring
om at igangsætte monitoreringen allerede fra januar 2020 og implementere den i tre faser.
Den foreløbige skitse lød på en forberedelsesfase fra januar-september 2020, en implemente-
ringsfase fra september 2020-juni 2022, hvor man gradvis får flere kameraer ind i overvåg-
ningsprogrammet, og en evalueringsfase fra juli-december 2022. Styregruppen ville bestå af
ministeriet, Fiskeristyrelsen, DTU Aqua, Danmarks Fiskeriforening og andre fiskeriforeninger
samt EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), hvis retningslinjer projektet ville følge. Man ville gå
efter at opsætte så mange kameraer som muligt i 2020, men det kunne ikke gøres på en gang.
En indfasningsperiode var nødvendig, også fordi Fiskeristyrelsen var under genopbygning.
Katarina Ammitzbøll
glædede sig meget over oplysningen om et nyt havforskningsskib.
Ulla Tørnæs
stemte i.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvor hurtigt man kunne tage de selektive redskaber i brug for at
beskytte torsken, idet han mindede om, at kvoterne var for 2020.
Og havde man meldt ud fra dansk side, at der var brug for at udvide de trawlfri zoner. Gjorde
man alt, man kunne, for at beskytte torsken?
Vedrørende ålen mindede han om, at beslutningen om, hvordan den skulle beskyttes, var ud-
tryk for et politisk kompromis og ikke havde taget udgangspunkt i fagkundskaben. Var der fort-
sat kun tale om politisk stillingtagen, eller var biologerne kommet med en ny faglig evaluering?
Søren Egge Rasmussen
var overrasket over
de nye oplysninger om ICES’ rådgivning om en
bifangstkvote. Det fremgik ikke af bilagene, hvilket gjorde det svært at forberede sig og tage
Side 467
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
stilling til forhandlingsoplægget. Han appellerede til, at ministeriet forbedrede bilagene frem-
over. Med de nye oplysninger så det bedre ud.
Han opfordrede til et opfølgende møde om trawlfri områder. Ministeren havde ret i, at det var
svært at indføre dem, hvor andre lande fisker, men så måtte man satse på de rent danske om-
råder, så torsken havde fred til at gyde i nogle måneder. Ministeren sagde selv, at han ville
arbejde for, at bestandene blev genopbygget, så kunne man gå videre på den måde
uanset
hvad der måtte blive vedtaget i EU?
Fødevare- og fiskeriministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at man fra dansk side gjorde alt
for efterleve sine forpligtelser. Tallene var ikke grebet ud af den blå luft. Man arbejdede inden
for flerårige forvaltningsplaner, og hvor de årlige kvotefastsættelser afveg fra dem, samlede
man op på længere sigt, så planerne blev fulgt i flerårigt perspektiv.
Om hastigheden sagde ministeren, at de selektive redskaber ville blive taget i brug fra den 1.
januar 2020. Han havde løbende en dialog med Sverige og Norge om yderligere beskyttelses-
foranstaltninger
Over for Søren Egge Rasmussen medgav han, at bilagene omfattede mange tal og tabeller,
men de pågældende tal for bifangstkvoten stod i en tabel om EU-bestande på side 8 i samle-
notatet. Der stod, at det ikke var muligt at estimere fangsterne i 2020, men at de seneste
fangstestimater i 2018 var på 284 ton.
Han forstod, at det var ICES’ estimater. Der var ikke
tale om en anbefaling, men om rådgivningen. Han tilbød gerne at udbygge bilagene og gøre
dem klarere ved at nævne de relevante tal i brødteksten.
Han var indstillet på at bruge trawlfri områder som virkemiddel og var enig i, at man skulle gå
videre med redskaber til at sikre de danske bestande uafhængigt af Kommissionens beslut-
ninger.
Rasmus Nordqvist
var stadig ikke klar over, om ICES faktisk havde rådgivet om, at det var
forsvarligt med en bifangst på 284 ton. Var der ikke bare tale om en konstatering af tallet for
2018?
Han glædede sig over, at de selektive redskaber ville blive indført allerede fra den 1. januar
2020. Udviklingen gik ikke i en positiv retning, så man måtte være hårdere og hårdere i sin
tilgang for at beskytte arterne.
Fødevare- og fiskeriministeren
svarede, at ICES havde rådgivet om en ansvarlig bifangst-
kvote på 284 ton, efter at Kommissionen havde spurgt, hvor langt man kunne gå for ikke at
lukke jomfruhummerfiskeriet. Han tilbød en generel teknisk redegørelse over, hvordan kvoter-
ne blev fastsat, herunder hvordan man anvender den biologiske rådgivning.
Side 468
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Regeringen gjorde alt, hvad der stod i dens magt for at leve op til forpligtelserne. Et lyspunkt
var, at mange fiskearter var i fremgang i Nordsøen og Skagerrak, bl.a. på grund af beslutnin-
ger, man havde truffet i EU.
Rasmus Nordqvist
var stadig i tvivl om, hvad ICES nøjagtigt havde rådgivet om, for nu sagde
ministeren pludselig, at det var for ikke at lukke ned for fiskeriet af jomfruhummer, og så hand-
lede det jo om noget socioøkonomisk og ikke om at beskytte torsken. Der var dog mange an-
dre fornuftige dele af forslaget. Han takkede for initiativet om tekniske gennemgange.
Ministeren talte om forpligtelser, men de handlede ikke primært om regler, men om ansvaret
for at beskytte naturen, og man kunne godt i højere grad fra dansk side arbejde for naturen
snarere end for fiskerierhvervet i nogle lokalområder, som sørgeligt nok led under den måde,
man i mange år havde behandlet naturen på.
Fødevare- og fiskeriministeren
erklærede, at den nye regering havde sat en ny, bæredygtig
kurs, hvor man tog ansvar for naturen, biodiversiteten og eftertiden. Men han mindede om, at
beskyttelsen af naturen også sker gennem aftaler og regler, som man skal gøre alt for at leve
op til. Der var ikke nogen modsætning mellem at efterleve regler og tage ansvar for naturen.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Side 469
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
FO
2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for
fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og
kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt
angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen
Generel indstilling
KOM (2019) 0564
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 18)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Punkt 2 er et nyt forslag fra Kommissionen om mulighed for
omprioritering af midler til kompensation i form af ophugning af fartøjer i Østersøen. Som I sik-
kert husker, er der tale om en kritisk situation i Østersøen for flere bestande
især østtorsken.
En del af kompromisset i oktoberforhandlingerne blev derfor, at Kommissionen skulle se på
muligheder for at kompensere de fiskere, der bliver hårdest ramt af kvotereduktionerne i
Østersøen.
Kommissionen kom den 31. oktober med et forslag til ændring af reglerne for Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond. Ændringen giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til ophug-
ning af fiskefartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø og
underområde 24 i den vestlige Østersø.
Fra dansk side har vi understreget, at der også skal tages hensyn til de fiskere, der fisker hen-
holdsvis torsk eller sild i vestlig Østersø, da de også bliver ramt af meget væsentlige reduktio-
ner. Dette er inkluderet i formandskabets kompromisforslag.
Kommissionen ønsker med forslaget samtidig at styrke fartøjsovervågningen og dataindsam-
lingen om bestandene i Østersøen. Derfor foreslår Kommissionen, at fartøjer i Østersøen, der
fisker i områder med østtorsk, skal have et fartøjsovervågningssystem eller tilsvarende instal-
leret. I dag er fartøjer under 12 meter undtaget fra en sådan forpligtelse. Det er vi indforstået
med fra dansk side, så længe der kommer en rimelig overgangsordning.
Derudover foreslår Kommissionen i forhold til dataindsamling, at der skal være en observatør-
dækning på mindst 20 pct. på havet af fartøjer, der fanger østtorsk. Det vil være meget om-
kostningstungt at skulle uddanne og ansætte et så stort antal observatører for at kunne leve
op til dette krav. Det er derfor vores vurdering, at dette krav ikke står mål med størrelsen af det
fiskeri, som man ønsker at overvåge.
Det er vi ikke de eneste, der mener. I formandskabets kompromisforslag udgår både kravet til
overvågning og dataindsamling.
Endelig er det vigtigt at understrege, at forslaget ikke indeholder nye EU-midler. Det er med
andre ord op til medlemsstaterne at omprioritere midler fra deres hav- og fiskerifondsprogram
Side 470
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
til at støtte ophugning af de fartøjer, som er hårdest ramt af kvotereduktionerne for torsk i
Østersøen.
Som altid vil det kræve en efterfølgende proces herhjemme, hvis vi vil udnytte de muligheder,
som nye EU-regler giver. Med forhandlingsoplægget tager vi altså ikke stilling til, hvorvidt støt-
te til ophugning er den rigtige vej at gå i Danmark. Det kommer vi selv til at drøfte. Jeg har tid-
ligere nævnt, at jeg gerne vil se samlet på situationen i Østersøen, og alle de faktorer der er i
spil. Det er stadig ambitionen.
Formandskabet har allerede sat forslaget på dagsordenen for det her rådsmøde med henblik
på generel indstilling, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde i det nye år.
Det er derfor sagen allerede er på til forhandlingsoplæg i denne omgang.
FO
Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget eller et
kompromisforslag, idet man:
-
arbejder for, at fiskerfartøjer, der har fisket vesttorsk og vestsild, også omfattes af forsla-
get om endeligt ophør med henvisning til, at fiskerimulighederne for disse to bestande
også er blevet væsentligt reduceret;
arbejder for, at der indføres en overgangsordning for indførelse af nye kontrolkrav;
arbejder for, at kravet om observatørdækning udgår;
arbejder for, at der indarbejdes en model for krav til registrering af fangster i logbogen
(den såkaldte logbogstolerance), der er praktisk anvendelig og brugbar i andre farvands-
områder;
lægger vægt på, at et eventuelt kapacitetsloft for dele af Østersøen bør være administra-
tivt håndterbart og tage hensyn til det faktiske fiskerimønster;
arbejder for, at støtte til ophugning skal medføre en reel nedgang i en medlemsstats ka-
pacitet, og
arbejder for, at reglerne bliver omkostningseffektive, administrerbare og kontrollerbare.
-
-
-
-
-
-
Morten Messerschmidt
tvivlede på, at bestemmelsen om elektronisk overvågning på alle far-
tøjer, herunder dem med en længde på under 12 m, stod mål med gevinsten for den enkelte
fisker. Var problemet med ulovlig fangst fra små både virkelig stort nok til, at man kunne tillade
sig at pålægge fiskere med så lille kapacitet en sådan udgift? Dansk Folkepartis opbakning var
afhængig af, om ministeren kunne redegøre for det.
Kim Valentin
meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget med den bemærkning, at
det ikke var danske fiskere fra de små havne på Fyn, Sjælland og Bornholm, der ødelagde
bestandene i Kattegat og Østersøen. Det var vigtigt at hjælpe de professionelle fiskere med at
få et fornuftigt udkomme af deres erhverv. Han kunne ikke tro, at ministeren ville huskes som
den minister, der lagde dansk fiskeri i Østersøen og Kattegat i graven. Det var vigtigt at have
øje for, at de tilbageværende fiskerihavne holdt mange små lokalsamfund oppe rundt omkring
på øerne. Det skulle EU tage højde for i kvotefordelingen. Han bad ministeren bekræfte, at det
Side 471
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
vigtigste for fiskerne er at kunne fange fisk og ikke at få penge og gunstige muligheder for op-
hugning.
Det handlede om at skabe en ordentlig hverdag for fiskerne og et grundlag for, at fiskeriet kan
finansieres ved ikke at belaste fiskerne med konstant skiftende kvoter og årlige nye investerin-
ger i overvågningskameraer samt fiskegrej og net til nye fangstmetoder. Fiskerne måtte ned
og låne penge i banken, som efterhånden fandt erhvervet usikkert og derfor kun ville låne ud til
høj rente. Man skubbede fiskerne gradvis ud af erhvervet og forhindrede det nødvendige ge-
nerationsskifte. Var ministeren opmærksom på den problematik?
Desuden mindede han om, at man skulle sikre, at alle landes fiskere blev overvåget på lige fod
i de danske farvande, for hvis det kun var danske fiskere, der blev overvåget, skabte man un-
fair konkurrencevilkår. Nye undersøgelser havde vist, at det var muligt at fiske uden væsentligt
udsmid, så var der overhovedet brug for elektronisk overvågning? Valgte man en enkel løs-
ning, som fiskerne kunne leve med til hverdag? Og kunne ministeren bekræfte, at det i givet
fald ikke var fiskerne selv, der skulle have penge op af lommen?
Erling Bonnesen
tvivlede på, at ophugningsstøtte var interessant for særlig mange af fisker-
ne. Når man talte med dem, gav de udtryk for frustration. Der var behov for en samlet diskus-
sion om, hvordan man kunne bevare de små fiskerisamfund på øerne. Det var også vigtigt af
hensyn til turismen. Hvis ikke rammerne kom på plads, ville man om få år kunne konstatere, at
der ikke var flere danske fiskere, der fiskede i Kattegat og Østersøen. Hvad var ministerens
intentioner?
Søren Egge Rasmussen
noterede sig, at Den Europæiske Revisionsret havde kritiseret, at
EU gennem årene havde givet milliarder i ophugningsstøtte, uden at det havde resulteret i en
mindre fiskeriflåde. Gav man i virkeligheden støtte til opkøb af nye fartøjer?
Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, men det var ikke et udtryk for, at partiet var for, at
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond pr. automatik skulle støtte ophugning. Midlerne burde
snarere bruges på kameraovervågning, men muligheden for ophugningsstøtte måtte gerne
være til stede.
Fødevare- og fiskeriministeren
var enig med Morten Messerschmidt i, at overvågning af helt
små fartøjer ikke gav meget mening og måske ikke engang fysisk kunne implementeres. I
kompromisforslaget om Østersøen var elektronisk og fysisk monitorering taget ud. Som han
nævnte under det foregående punkt, skulle monitoreringen indføres trinvis for Kattegats ved-
kommende, så man kunne sikre en ordentlig implementering.
Han var stort set enig i Kim Valentins betragtninger. Det var ikke fiskeriet alene, der var skyld i
problemerne, men også bl.a. forurening i Østersøen gennem mange år. Hvis forslaget om op-
hugningsstøtte blev vedtaget, var implementeringen op til landene selv, og Danmark kunne
tilrettelægge indsatsen ud fra egne behov. Støtte til ophugning betød ikke nødvendigvis, at
Side 472
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
fiskeren skulle lægge sin båd op for altid; det kunne også være en midlertidigt. Den diskussion
kunne man tage senere. Det var også svar til Søren Egge Rasmussen.
Til Erling Bonnesen oplyste han, at han netop havde sat gang i en proces med en helhedsplan
for fiskeriet i Østersøen, hvor den langsigtede finansiering kunne indgå i diskussionerne. Dia-
logen var i gang med fiskerierhvervet, og partierne ville blive involveret.
Katarina Ammitzbøll
støttede muligheden for støtte til ophugning, men så på den anden side
gerne, at fiskerierhvervet blev opretholdt. Kunne man ikke satse på omskoling i stedet? Ellers
endte man med fiskere på understøttelse frem for folk, der med stolthed forsørger sig selv og
udøver deres erhverv på havet.
Fødevare- og fiskeriministeren
var enig i, at det handlede om at opretholde en fiskerikultur.
Folk skulle også fortsat kunne få friskfanget fisk, hvor de bor, og man skulle opretholde de for-
skellige egnes muligheder for at få lokal fisk. Han var opmærksom på, at omskoling og skabel-
se af nye typer job inden for fiskeriet måtte indgå i en helhedsplan for det østlige fiskeri.
Rasmus Nordqvist
syntes, at man blandede socioøkonomiske diskussioner for meget sam-
men med vigtigheden af at beskytte havmiljøet og arter under pres. Han medgav, at det var
sørgeligt, at situationen gik ud over nutidens fiskere, men når havets ressourcer er under pres,
må man indskrænke fiskerimulighederne. Det var ikke fiskernes skyld, men blot en realitet.
Den fungerende formand
konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-
lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
Side 473
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for
støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles
landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1307/2013
Politisk drøftelse/fremskridtsrapport
KOM (2018) 0392
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 23)
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 3, om landbrugsstøttemodtagere fra Ungarn, fra
ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 2 om, hvilken betydning den større fleksibilitet
mellem søjlerne under den fælles landbrugspolitik har for konkurrencesituationen
mellem landene i EU, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
KOM (2018) 0392 - svar på spm. 1 om, hvordan landbruget skal bidrage til
klimamålsætningen om, at 25 pct. af den flerårige finansielle ramme for 2021-
2027 skal anvendes til klimatiltag, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og
ligestilling
KOM (2018) 0392
bilag 7 (kopi af MOF alm. del - svar på spm.
146-148 om EU's landbrugspolitik)
KOM (2018) 0392
bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til
henvendelsen af NOAH og Frie Bønder
Levende Land)
KOM (2018) 0392
bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af
Danske Småøer)
KOM (2018) 0392
bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og Frie Bønder -
Levende Land)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Punkterne 3-5 blev behandlet samlet; se punkt 5.
Side 474
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013
Politisk drøftelse/fremskridtsrapport
KOM (2018) 0393
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 53)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Punkterne 3-5 blev behandlet samlet; se punkt 5.
5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,
præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for
aromatiserede vinprodukter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i
Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til
fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav
Politisk drøftelse/fremskridtsrapport
KOM (2018) 0394
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 64)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i
EUU 15/11-19)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Punkterne 3-5 er
reformen af EU’s landbrugspolitik,
hvor vi
på rådsmødet får en fremskridtsrapport fra det finske formandskab. Fremskridtsrapporten
fremhæver, at der fortsat skal arbejdes på en række områder under det kroatiske formand-
skab, før vi kan afslutte arbejdet. Det gælder bl.a. for det grønne område.
Her vil jeg gerne nævne, at der var en positiv drøftelse på det sidste rådsmøde. Det finske
formandskab har således taget den danske idé om en samlet øremærkning for begge søjler til
sig. Der er dog lang vej til succes endnu. Der er nemlig hverken appetit på at forhandle pro-
centsats, eller hvad der kan tælle med i den øremærkning, før der er klarhed om budgettet.
Det er derfor heller ikke nok at gå efter en høj øremærkning; vi skal også have ambitiøse red-
skaber. Derfor er det vigtigt, at de nye økoordninger skal kunne bruges til at understøtte vigtige
EU-regler som f.eks. vandrammedirektivet eller Natura 2000-indsatsen.
Derudover er der selvfølgelig bruttoarealmodellen, som er et forsøg på at ændre incitaments-
strukturen i landbrugspolitikken i en mere grøn retning. Her har det finske formandskab præ-
senteret et ændringsforslag, som går i den rigtige retning, men også her er vi langt fra mål. Der
er eksempelvis stadig ikke mulighed for, at landbrugerne kan bevare støtten til deres arealer,
Side 475
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
hvis de af hensyn til klimaet lader arealerne blive oversvømmet eller planter træer uden støtte.
Det er noget, vi knokler videre med.
Derudover har jeg som tidligere nævnt også hele tiden fokus på konkurrencevilkår i forhand-
lingerne. Og det er bl.a. under denne overskrift, at vi lægger vægt på, at lofterne for den mar-
kedsforvridende koblede støtte reduceres. Der er nogle medlemsstater, der bruger denne støt-
te i meget høj grad og ønsker den øget. Det skal undgås, så markedsorienteringen bevares.
Regeringen fortsætter også det tætte samarbejde med en række lande som f.eks. Italien og
Holland om at modarbejde omfordeling af den direkte støtte til fordel for især de central- og
østeuropæiske lande. Det sker bl.a. med et opdateret fælles positionspapir. Det ligger i for-
længelse af den tidligere regerings arbejde.
Her vil jeg gerne knytte en enkelt bemærkning mere til budgettet. Stats- og regeringscheferne
drøfter et finsk kompromis i disse dage. Som tidligere nævnt forventer vi først en afklaring af
Rådets holdning til landbrugspolitikken, når der ligger en aftale om budgettet. Når jeg vender
tilbage i januar, må vi således se, om der er tilstrækkelig fremdrift i forhandlingerne til, at jeg
kan præsentere mit forhandlingsoplæg.
Morten Messerschmidt
fandt det ubegribeligt, at EU, som blev oprettet for at bevare freden i
Europa, var endt med at skulle støtte dansk skolemælk. Havde Danmark ikke selv råd til at
uddele skolemælk for 10 mio. kr. og frugt for 12 mio. kr.? Det var noget pjat, at EU blandede
sig i det.
Udvidelsen af plantningsrettighederne for vin bekymrede ham. I Sydfrankrig, bl.a. Cahors og
Roussillon, var man allerede begyndt at tage ikke særlig velegnede områder i brug. Hvilke
overvejelser havde man gjort sig for at sikre, at kvaliteten ikke forringes?
I Europa-Parlamentet havde der samlet sig et flertal for at give mulighed for opkøb til interven-
tion for grise og fjerkræ, både i relation til Brexit og til eventuelle sygdomme. I høringssvarene
havde Landbrug & Fødevarer udtrykt sig positivt. Delte regeringen opfattelsen af, at der kunne
være risici forbundet med nye sygdomme, som kunne begrunde opkøb til intervention?
Fødevare- og fiskeriministeren
konstaterede, at EU’s finansiering af skolemælk og frugt var
en succes, skolerne var glade, og EU-midler var nu engang afsat til det formål, så det var nok
godt at bruge dem.
Om vinproduktion svarede han, at regeringen havde haft en fleksibel tilgang, fordi klimaæn-
dringerne til dels nødvendiggjorde nye vinsorter i visse områder. Til gengæld kunne han oply-
se, at der ikke var støtte til forslaget, så det ville ikke blive vedtaget.
Erling Bonnesen
noterede sig med interesse, at ministeren sagde, at fokus skulle rettes mod
konkurrencevilkårene. Det var vigtigt, at reformen ikke endte med en forringet konkurrencesi-
Side 476
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
tuation for de danske landmænd. Kunne ministeren sætte et par ord på den nationale udmønt-
ning af reformen. Han tænkte her ikke mindst på økoordninger hvor flest mulige af de grønne
krav skulle ind. Den tilgang var Venstre enige i, men man skulle sørge for, at alle lande levede
op til forpligtelserne.
Søren Egge Rasmussen
meddelte, at Enhedslisten kunne støtte en samlet øremærkning i de
to søjler, at man fik mest muligt miljø for pengene, og at landbrugsstøtten gik fra ren produkti-
onsstøtte til et middel, hvormed man kunne få landbrugsarealerne til at indgå i klimaløsninger.
Det var vigtigt, at forhandlingerne kom til at trække i den retning. Danmark manglede f.eks. at
leve op til vandrammedirektivet. I finanslovsaftalen var man gået i gang med at udtage lav-
bundsjorde de næste 10 år. Det var et godt tiltag, men hvad fik man for 200 mio. om året? Må-
ske 1500 hektar lavsbundsjorde, dvs. 15.000 hektar på 10 år. Det battede ikke nok. Det var
derfor vigtigt, hvilket mandat regeringen ville søge i 2020. Han så frem til, at det blev så grønt
som muligt, og håbede, at det blev præget af det avisindlæg, ministeren sammen med miljø-
ministeren netop havde forfattet om at vægte det grønne i landbrugspolitikken. Det var væ-
sentligt at kæmpe for bruttoarealmodellen, som ville sikre, at landmænd ikke blev straffet, når
der opstod lidt natur i et hjørne af en mark med f.eks. fem træer.
Fødevare- og fiskeriministeren
var enig med Erling Bonnesen i, at man skulle sikre, at for-
pligtelser, der lå i grønningen af landbrugsstøtten, blev obligatorisk og forpligtende for alle lan-
de, ikke blot for at sikre dansk landbrugs konkurrenceevne, men også af hensyn til klimaet.
Han var også meget enig i Søren Egge Rasmussens betragtninger. De 200 mio. kr., der var
afsat til udtagning af lavbundsjorder, var ikke tilstrækkeligt. Man skulle kigge efter andre finan-
sieringskilder end blot statslige midler, og der var bestemt interessenter, man kunne tiltrække.
6. Kommissionens meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og
genoprette verdens skove
Vedtagelse af rådskonklusionerne
KOM (2019) 0352
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 73)
EUU alm. del (19)
bilag 140 (udvalgsmødereferat side 94, senest behandlet i
EUU 11/10-19)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Punkt 6 er rådskonklusioner om afskovning, der skal ses
som Rådets svar på Kommissionens meddelelse om verdens skove fra juli. Fra dansk side er
vi godt tilfredse med rådskonklusionerne, da de klart opfordrer Kommissionen til at følge op på
meddelelsen med en køreplan, der indeholder konkrete handlinger. Det er noget, vi har efter-
spurgt fra dansk side gennem flere år, og vi støtter derfor konklusionerne.
Side 477
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskeri-
mulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og
Sortehavet
Vedtagelse
KOM (2019) 0453
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 82)
Fødevare- og fiskeriministeren
henviste for dette punkts vedkommende til samlenotatet.
8. Rådskonklusioner om fødevaresvindel i fødevarekæden
Vedtagelse af rådskonklusionerne
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 85)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Det er positivt, at Rådet tager dette grænseoverskridende
emne op, for der er grundlag for at styrke samarbejdet mellem myndighederne i EU.
9. Rådskonklusioner om dyrevelfærd
en integreret del af bæredygtig
husdyrproduktion
Vedtagelse af rådskonklusionerne
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 86)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Dyrevelfærd er som bekendt er en meget vigtig prioritet for
Danmark, regeringen og for mig personligt. Derfor er jeg også tilfreds med, at rådskonklusio-
nerne understreger flere af de udfordringer, vi står over for. Det gælder eksempelvis på trans-
portområdet, hvor Kommissionen opfordres til at opdatere lovgivningen.
Det er også positivt, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en ny strategi for dyrevelfærd,
da den seneste EU-strategi udløb i 2015. Kort sagt er der en del arbejde at tage fat på, og det
vil jeg også bruge rådsmødet til at gøre den nye kommission opmærksom på.
Morten Messerschmidt
undrede sig over, at regeringen gjorde så lidt ud af dyrevelfærd i no-
taterne. Hvad bød den ind med? Den nuværende klima- og energiminister gjorde som MEP i
sin tid meget ud af at arbejde for maksimum 6-8 timers dyretransporter, men der var også
mange andre vigtige aspekter end transport på dyrevelfærdsdagsordenen.
Fødevare- og fiskeriministeren
delte Morten Messerschmidts passion for emnet dyrevelfærd,
som ikke bare var vigtigt for dyrene, men også forbrugernes ønske. Han ville gerne udbygge
emnet i sit næste rammenotat og komme ind på, hvilke felter regeringen satsede på ud over
transport.
Side 478
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår finansiel disciplin fra
regnskabsåret 2021 og forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår fleksibilitet
mellem søjler for kalenderåret 2020
Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december
2019, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på
vedtagelse
KOM (2019) 0580
Rådsmøde 3740
bilag 1 (samlenotat side 88)
EUU alm. del (19)
bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260 og 269, senest
behandlet i EUU 15/11-19)
Fødevare- og fiskeriministeren:
Punkt 10 er en del af overgangsforslaget fra den nuværende
landbrugspolitik til den nye landbrugspolitik. Forslaget er uhyre teknisk, men drejer sig grund-
læggende om at sikre hjemmel til, at budgetlofterne kan tilpasses for den direkte støtte i fi-
nansåret 2021, når en aftale om den flerårige finansielle ramme er faldet på plads.
Dette forslag har Europa-Parlamentet og Rådet indikeret, at de ikke har ændringsforslag til, og
derfor ventes det vedtaget ret hurtigt.
Det andet overgangsforslag indeholder en del mere substans. Jeg nævnte allerede nogle af
udfordringerne i november. Og det er et forslag, som vi vender tilbage til igen. Det forventes
nemlig tidligst at blive vedtaget en gang til sommer.
11. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
12. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 479
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Finans Danmark vedr. de kommende Baselregler
EUU alm. del (19)
bilag 231 (henvendelse af 11/12-19 fra Finans Danmark)
Finans Danmark repræsenteret ved
Administrerende direktør Ulrik Nødgaard
Viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen
Ulrik Nødgaard, Finans Danmark,
påpegede det meget bekymrende emne: I hvor høj grad
og hvordan banker skal være polstrede. Der var ikke tale om at ville rulle allerede vedtagne
krav til banker og realkreditinstitutter tilbage, men om et forslag til behandling i Bruxelles i
2020: Basel IV.
Når der skal reguleres for banker og realkreditinstitutter, starter en klub af centralbanker i Ba-
sel med at komme med et bud på regler. Efterfølgende skal der i Bruxelles opnås enighed om,
hvordan disse forslag omsættes til europæisk lovgivning, og nogle gange foregår der et efter-
følgende lovgivningsarbejde i Folketinget.
Som systemet p.t. så ud, skulle der ekstra polstring til, hvis der lånes ud med meget høj risiko.
Det er et godt og sundt princip. Finans Danmark havde derimod et problem med det nye for-
slags såkaldte gulv, der underligt nok medfører, at for de sikreste lån
såsom til kunder som
Grundfos og Danfoss
skulle der ske en meget markant forøgelse af kapitalkravene og med
den risiko, at det kom til at påvirke prissætningen. Bankerne lavrisikolån blev altså straffet. Fi-
nansministeriet, Finanstilsynet og Nationalbanken var alle enige med Finans Danmark i, at det
var et problem. For Danmarks vedkommende talte man om et polstringskrav på ca. 80 mia. kr.
Hvis egenkapitalen skal have en forrentning på 10 pct., betød de 80 mia. kr. en øget udgift for
medlemmerne på 8 mia. kr. Der var en risiko for, at det før eller siden ville afspejle sig i pris-
sætningen i et omfang, så det smitter af på vækst og beskæftigelse. Det forekom ekstra ær-
gerligt, at forslaget ikke gav meget mere finansiel stabilitet, fordi man blev animeret til at have
højrisikolån på balancen.
Generelt ville de nordiske lande blive hårdt ramt af forslaget
Sverige i særdeleshed
men
også Holland og til en vis grad også de tyske og franske banker. Erhvervsministrene og fi-
nansministrene var ikke på en nem opgave, for i Økofin var der et stykke vej til at opnå opbak-
ning til at implementering af et system, som passer til hele EU. Man måtte finde en løsning,
der respekterer den aftale, som var indgået internationalt, og som var tilpasset EU og den eu-
ropæiske økonomi.
Ane Arnth Jensen, Finans Danmark,
forklarede, at den danske realkreditmodel havde eksi-
steret i mere end 200 år. Realkreditten har en lav risiko, der gør den billig og finansielt sikker.
Problemet var, at bankerne nærmere ville blive straffet for en høj grad af sikkerhed, når man
lagde man et gulv for kapitalkravene. Et ekspertudvalg i Finanstilsynet havde regnet på, at det
med gulvet gennemsnitligt for et boliglån på 1 mio. kr. ville medføre en stigning i kapitalkrav fra
Side 480
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
21.000 kr. til 37.000 kr. Det er en stigning på 76 pct. P.t. kostede det 10 pct. at skaffe den kapi-
tal; det er 1.600 kr. pr. lån for 1 mio. kr. Det var voldsomt og svarer til 20 pct. oven i den nuvæ-
rende pris på et fastforrentet lån. Pointen var, at det ikke var berettiget, fordi der er lav risiko.
Der var indgået en global aftale, som også USA var en del af, men man kan ikke sammenligne
amerikanske boliglån med europæiske og slet ikke med de danske. Amerikanerne ville kun få
en 1,5-procentsstigning i kapitalkrav, EU en stigning på omkring 25 pct.
Morten Messerschmidt
anerkendte problemet. Det gode var, at amerikanerne kunne imple-
mentere det på deres måde, og europæerne på deres. Det dårlige var, at det brede flertal i EU
ikke så noget problem, fordi de ikke kendte realkreditsystemet og derfor kun var fokuserede på
at løse nationale udfordringer. Var det ikke sådan, det politiske landskab så ud? Hvad var sta-
tus i det nuværende Europa-Parlament? Og hvad var Finans Danmarks forventninger til Kom-
missionen til implementeringen af Basel IV?
Rasmus Nordqvist
mente, at der havde været lydhørhed hos Kommissionen i spørgsmålet
om, hvordan man kunne beskytte realkreditområdet. Hørte han Finans Danmark sige, at det
ikke var deres oplevelse? Umiddelbart forekom det fornuftigt at skærpe kravene til banksekto-
ren. Kunne man ikke beskytte realkreditområdet uden at slække på kravene til lån til erhvervs-
livet?
Katarina Ammitzbøll
var interesseret i at vide, hvilke muligheder der var for at gøre noget.
Hvor tæt var man på, at det opridsede scenario blev en realitet?
Erling Bonnesen
spurgte, om deputationens fremmøde var et nødråb, eller om der begyndte
at komme mere forståelse for realkreditsystemet.
Ulrik Nødgaard, Finans Danmark,
sagde, at der havde været gjort et stort arbejde for at ska-
be forståelse for den danske realkreditmodel. I tidligere sager havde man fundet løsninger.
Forskellen var bare, at den internationale aftale, der nu var på bordet, indeholdt det særlige
gulvkrav som et meget centralt element. Derfor var det en meget bredere diskussion end, om
man kunne lide den danske realkreditmodel eller ej, for forslaget ville påvirke en stor gruppe af
lande og landes banker forholdsvis bredt. Kommissionen havde selv været med til at forhandle
det, men ville blive ked af at blive beskyldt for ikke at leve op til den internationale aftale. Der
var lagt op til, at der kunne være mulighed for at håndtere særlige karakteristika. Der var nu et
høringsvindue åbent, hvor erhvervsministeren også skulle komme med input. Men forventnin-
gen var, at det, Kommissionen ville komme på banen med i løbet af 2020, ville være proble-
matisk. Det så også forholdsvis vanskeligt ud i Økofin. Kun i Europa-Parlamentet var der en
større variation i synspunkter og frustration over, at der sad nogle embedsmænd og central-
bankchefer i et tårn i Basel og nærmest dikterede, hvordan de europæiske banker og realkre-
ditinstitutter skal reguleres.
Om i hvor høj grad det kom til at påvirke boligejere og erhvervslivet, sagde Ulrik Nødgaard, at
undersøgelser lavet i samarbejde med Finanstilsynet og Nationalbanken viste, at halvdelen af
Side 481
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
de 80 mia. kr. er belastning for boligejere, den anden halvdel en belastning for erhvervskun-
der. Kravet om et gulv var så central en del af forslaget, at Europa ville blive beskyldt for ikke
at følge internationale aftaler, hvis man tog den ud. Finans Danmark havde været sagen grun-
digt igennem og havde et konkret forslag, der gik på at kun at anvende gulvet på dele af kapi-
talkravene. Ud fra ordlydsfortolkning mente han, at det ville være inden for skiven af det aftalte
og dermed respektere de internationale aftaler, ligesom det kunne implementeres på en måde,
som kan bruges i Europa. Det Europæiske Banktilsyn mente dog, at den foreslåede model var
på kanten af, hvad der var aftalt i international sammenhæng, og at der derfor var brug for poli-
tisk opbakning. Det kunne være problematisk, fordi centralbankerne i nogle af de lande, der
sidder med i Baselkomiteen, læner sig meget ind over de pågældende landes regeringer. Det
var således ikke forventningen, at f.eks. den hollandske regering ville arbejde på at få lavet
forslaget om.
Ane Arnth Jensen, Finans Danmark,
påpegede, at der var fortilfælde, hvor EU havde valgt
at se bort fra Baselforslagene i væsentlig grad. Det var i 2012, hvor der kom nogle likviditets-
regler på bordet. I EU havde man gennemført en lovgivning for realkreditten i EU
en grund-
lov for de dækkede obligationer (covered bonds)
og det var forekom hende mærkeligt at
gennemføre ny lovgivning, der torpederer kvaliteterne ved dem. De er netop forbundet med lav
risiko og burde derfor også ledsages af lave kapitalkrav.
Side 482
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Punkt 4. Rådsmøde nr. 3741 (miljø) den 19. december 2019
EUU alm. del (19)
bilag 230 (kommenteret dagsorden)
Miljøministeren
forelagde to punkter til orientering.
1. Rådskonklusioner om forberedelse af
FN’s biodiversitetskonventions
globale
ramme for biodiversitet efter 2030
Vedtagelse af rådskonklusioner
Rådsmøde 3741
bilag 1 (samlenotat side 2)
Miljøministeren:
Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede ramme for
EU’s arbejde med biodiversitet
globalt frem mod
FN’s biodiversitetskonventions
15. partsmøde
(COP 15) i Kina i oktober 2020.
Det er vigtigt for regeringen, at der med rådskonklusionerne sendes et klart signal om, at EU
skal udvise globalt lederskab med henblik på vedtagelse af en ambitiøs aftale om nye globale
naturmål til partsmødet. EU kan f.eks. vise lederskab ved at sætte fokus på beskyttede områ-
der i EU og forbedre forvaltningen af dem. Dette er et klart budskab, som regeringen bakker
op om.
Regeringen hilser det velkomment, at det som et prioriteret område er fremhævet, at der er
behov for at styrke integrationen af hensynet til biodiversitet i alle sektorer. Derudover finder
regeringen det positivt, at vigtigheden af at indarbejde hensynet til biodiversitet i produktion,
handel og forbrug understreges.
Regeringen støtter rådskonklusionerne og finder, at de alt i alt udgør et godt indspil til Dan-
marks og EU’s forberedelser frem mod partsmødet i 2020.
Rasmus Nordqvist
var lige vendt hjem fra COP25 i Madrid, hvor han med glæde havde ople-
vet, at diskussionerne var begyndt at omfatte klima og biodiversitet på en og samme tid. Så
der var håb om, at der nu ville ske noget på området. Men han blev bekymret over, at der i
samlenotatet stod ”ambitiøs
og
realistisk”, for ”realistisk”
i klima- og miljøsammenhæng plejer
at betyde, at ting angiveligt ikke kan lade sig gøre af økonomiske årsager. Han bad ministeren
bekræfte, at regeringen ikke stod for såkaldt grøn realisme, men ville arbejde for høje ambitio-
ner og handling.
Han spurgte desuden, hvordan man skulle forstå formuleringen om, at alle parter skulle frem-
sætte ”individuelle og/eller EU-bidrag”?
Det lød udvandet. Ville ministeren presse på for, at
fokus blev rettet mod, hvad EU kunne gøre i fælles front? Det var afgørende, at EU viste glo-
balt lederskab, når det gjaldt biodiversitet, akkurat som EU havde gjort på klimaområdet.
Side 483
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Katarina Ammitzbøll
karakteriserede situationen som akut. Hvad ville man gøre for at få alle
lande i EU til at leve op til egne biodiversitetsmål? Ville man lave bindende mål, eller hvad var
planen?
Miljøministeren
var begejstret over at høre, at man også på COP 25 var begyndt at tale i sy-
nergier, for det var det, der skulle til. Regeringen havde således selv oprettet et internt udvalg,
som skulle sørge for, at klima-, natur- og miljøpolitik blev samtænkt.
Hun kunne berolige Rasmus Nordqvist med, at hvis han med grøn realisme sigtede til den fo-
regående regerings politik, stod den nuværende ikke for grøn realisme, men for en anderledes
ambitiøs tilgang. Regeringen havde sat en ny grøn kurs, bl.a. i samarbejde med Alternativet i
finansloven.
Hun var enig i, at EU på biodiversitetsområdet skulle påtage sig globalt lederskab, og regerin-
gen ville gøre alt, hvad den kunne for at skubbe EU i den retning.
Rasmus Nordqvist
opfordrede regeringen til at prioritere fælles mål i EU frem for frivillighed.
Kina var ude på at gøre COP 15 til en succes, så hvis EU kunne agere samlet, var der håb om
at skubbe arbejdet med biodiversitet et godt stykke i den rigtige retning.
Miljøministeren
ville tage den opfordring med til rådsmødet. Hun arbejdede for, hvad man
kunne kalde en naturens Parisaftale, og hun var enig i, at EU havde en kæmpe rolle at spille
på COP 15 desangående.
Side 484
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
2. Fremtidens miljø- og klimapolitik i EU
Udveksling af synspunkter
KOM (2019) 0640
Rådsmøde 3741
bilag 1 (samlenotat side 8)
Miljøministeren:
Drøftelsen kommer på et helt afgørende tidspunkt i Europa og i verden. Som
I måske også har bemærket, har Kommissionen i onsdags fremlagt sit forslag til en europæisk
grøn aftale. Regeringen har hele tiden stærkt støttet en sådan aftale, så derfor er vi meget be-
gejstret for, at Kommissionen leverer et forslag. Udvalget vil snarest blive orienteret herom.
Jeg ser frem til at diskutere aftalen med jer i detaljer på et senere tidspunkt.
Det Europæiske Miljøagentur fremlagde i sidste uge sin 5-årige miljøtilstandsrapport for Euro-
pa. Den viser, at Europa langt fra er i en bæredygtig udvikling. Der er store udfordringer med
klima, biodiversitet og brug af ressourcer. Talrige rapporter viser, at vi er på vej mod betydelige
klimaforandringer, og at vi samtidigt står i en biodiversitetskrise. FN fremlagde for nylig en rap-
port, der viser, at verden er på vej mod mere end 3 graders temperaturstigning.
Der er ingen tvivl om, at der brug for en ambitiøs grøn omstilling, hvis vi skal vende udviklin-
gen. Der er behov for at handle i fællesskab på både europæisk og globalt plan. Det er derfor
regeringens holdning, at EU med en ambitiøs og effektiv miljø- og klimapolitik skal være et
forbillede for resten af verden. Lad mig fremhæve fire punkter:
1) Det er helt centralt, at EU viser globalt lederskab og sikrer opfyldelsen af Parisaftalens
målsætning. EU bør hurtigst muligt vedtage et mål om klimaneutralitet senest i 2050
og hæve sit klimamål for 2030 til mindst en reduktion på mindst 55 pct. i forhold til
1990-niveau.
2) Det er ligeledes helt centralt, at EU fremlægger en biodiversitetsstrategi. Vi ser frem til,
at EU tager lederskab frem mod vedtagelsen af nye globale mål i Kina i oktober 2020.
3) For den cirkulære økonomis vedkommende hilser vi det velkomment, at Kommissio-
nen lægger op til at satse på mere bæredygtigt design og genanvendelse.
4) Når det gælder miljøskadelige kemikalier og forurening, hilser regeringen det velkom-
ment, at EU fokuserer på en fremtid med mindre forurening.
Regeringen finder det endvidere vigtigt, at der arbejdes for at opnå synergi mellem de miljøpo-
litiske mål, og at miljø- og klimahensyn
indarbejdes på tværs af EU’s
andre politikker.
Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen fortsat ønsker et 8. miljøhandlingsprogram, der som
bekendt skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Et ambitiøst 10-årigt miljøhandlings-
program vil give et stærkt politisk mandat til en sikre det langsigtede fokus på alle relevante
miljø- og klimaudfordringer. Det vil være en mulighed for at sikre fremdriften for de aftalte mil-
jø- og klimainitiativer hos både den nuværende og den næste kommission frem mod 2030.
Side 485
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Morten Messerschmidt
fandt forelæggelsen idéfattig. Det kunne ikke overraske nogen, at
regeringen ville gøre EU til et forbillede og hæve
EU’s ambitionsniveau
for reduktionsmålene i
2030 og neutralitetsmålet i 2050. Det var ord, men havde regeringen også holdninger til, hvor-
dan det kunne lade sig gøre? EU kunne lade sig inspirere af Danmark. Nogle havde interesse i
at fremstille Danmark som et uland på klimaområdet, men i realiteten var det svært at finde
lande, der var længere foran. Hvordan kunne man trække de andre lande med op? Det var
også relevant, fordi man i Danmark nu havde sat nogle meget høje reduktionsmål, og da der i
forvejen var en konkurrencemæssig ubalance mellem Danmark og mange andre lande med
hensyn til lønninger og beskatning, var det nødvendigt at få de andre lande til at sætte sig lige
så ambitiøse reduktionsmål, hvis ikke det skulle gå hårdt ud over danske arbejdspladser og
dansk erhvervsliv.
Rasmus Nordqvist
var skuffet over Kommissionens forslag til green deal, mest af alt fordi
tidsplanerne næsten ikke kunne blive mere langsommelige. Det nyttede ikke noget med fælles
mål i EU, hvis de blev fulgt af 27 forskellige små planer. Når Polen havde sat sig på bagbene-
ne på klimaområdet, skyldtes det ikke uvilje, men fordi landet havde svært ved at se, hvordan
de skulle nå målene. Derfor måtte EU gøre omstillingen til en fælles opgave med fælles mål,
og her kunne regeringen spille en rolle. Ministeren nævnte 25 procents reduktionsmål i 2030,
men det var i den lave ende med tanke på Parisaftalens 1,5-gradersmål. Han håbede, at rege-
ringen havde det samme mål i EU som i Danmark, nemlig at det var 1,5-gradersmålet, man
sigtede efter.
Erling Bonnesen
bad ministeren definere, hvad hun mente med en realistisk miljø- og klima-
politik. Og hvor højt prioriterede regeringen, at man i den grønne omstilling sikrede sig, at ar-
bejdspladser ikke blev skubbet ud af Danmark?
Katarina Ammitzbøll
glædede sig over de høje mål, men savnede bud på, hvad der skulle til
for at nå dem. EU haltede f.eks. langt bagefter, når det gjaldt opfyldelsen af mål for energief-
fektivisering
ikke fordi man ikke ville, men på grund af mange på kapacitet og prioritering af
andre udfordringer i nogle lande. Danske virksomheder havde en del bud på løsninger og var
interesserede i at hjælpe disse lande, også for at få styrket eksporten. Så hvordan tænkte mi-
nisteren, at dansk erhvervsliv kunne komme til at spille en rolle?
Miljøministeren
var enig med Morten Messerschmidt i, at oplægget var af overordnet karak-
ter. Det finske formandskab havde sat punktet på dagsordenen til drøftelse, allerede inden
Kommissionen kom med sin green deal. Det ændrede ikke på, at regeringen i EU pressede på
for hurtige fremskridt på de enkelte områder. Bl.a. var regeringen indgået i et samarbejde med
ligesindede lande på kemikalieområdet, ligesom hun selv på sidste rådsmøde havde sørget
for, at Danmark kom med i den gruppe af lande, som ville indgå en europæisk plastikpagt.
Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at regeringen ligesom på biodiversitetsområdet også på kli-
maområdet forsøgte at få de andre lande med på det danske tempo.
Side 486
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Hun forklarede Erling Bonnesen, at regeringen med realisme i denne sammenhæng mente, at
målene skal kunne udføres i praksis, at alle lande skal med, og at målene skal kunne finansie-
res.
Om danske arbejdspladser bedyrede hun, at Socialdemokratiet fandt det lige så vigtigt som
Venstre at bevare dem inden for landets grænser. Mange måtte dog indstille sig på, at de ikke
skulle udføre den samme slags arbejde i fremtiden som i dag. Visse sektorer måtte nødven-
digvis undergå forandringer, men det betød ikke, at arbejdspladser gik tabt. Tværtimod kunne
den grønne omstilling være med til at skabe nye.
Svaret til Katarina Ammitzbøll lød, at de såkaldte klimapartnerskaber med erhvervslivet i Dan-
mark forhåbentlig kunne vise veje for andre lande. At det nyttede noget for regeringen at pres-
se på i EU, havde man netop set, idet
EU’s stats-
og regeringsledere havde sat klimaneutrali-
tet senest i 2050 som mål, hvilket regeringen havde arbejdet for.
Jan E. Jørgensen
bad ministeren præcisere, hvem der skulle udføre en anden slags arbejde i
fremtiden.
Erling Bonnesen
var med på, at brancherne skulle indstille sig på udvikling og omstilling. Men
hvad ville regeringen gøre, hvis realiseringen af de grønne mål betød, at arbejdspladser på
kort sigt flyttede til udlandet. Var det acceptabelt at vinke farvel til dem i den grønne sags tje-
neste? Hvilken rækkefølge skulle man tage tingene i?
Miljøministeren
ville ikke præcisere, hvem der kunne forvente at skulle arbejde med noget
andet, for hun talte om de store linjer. Regeringen ville have Danmark i en absolut grøn fører-
position. Det var hele pointen, at man samtidig med den grønne omstilling skulle bevare både
velfærdssamfundet og produktionen, for man kunne f.eks. godt nå CO
2
-målene hurtigt ved at
lukke Danmark ned i morgen, men det ville ikke være et eksempel til efterfølgelse. Det social-
demokratiske svar var, at man både kan være historisk ambitiøse og bevare velfærdssamfun-
det såvel som fiskeri, landbrug og skovbrug. Det var dog ikke det samme som at sige, at land-
bruget i 2050 skulle se nøjagtigt ud som i dag. Landbrug & Fødevarers Delegeretmøde havde
for nylig sat sig et klimaneutralt landbrug som mål i 2050, så også de danske brancher var
med til at presse på for en grøn omstilling
dels fordi det var nødvendigt, dels fordi det også
ville skabe en konkurrencefordel for Danmark.
Jan E. Jørgensen
præciserede, at han havde spurgt ind til, hvem der skulle lave noget andet i
fremtiden, fordi han huskede, at klima- og energiministeren i den sidste socialdemokratisk le-
dede regering havde udtalt, at virksomheder som Aalborg Portland ikke var en del af fremti-
den. Man kunne stille sig selv spørgsmålet, hvad vindmøller skal stå på i fremtiden, hvis ikke
de skal stå på et fundament af cement.
Side 487
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19
12. europaudvalgsmøde 13/12 2019
Rasmus Stoklund
mindede Jan E. Jørgensen om, at den daværende klima- og energimini-
ster, Rasmus Helveg Petersen, ikke var socialdemokrat, men radikal, og at han i øvrigt vistnok
havde fortrudt den nævnte udtalelse.
Henrik Møller
påpegede, at danske virksomheder allerede i lang tid havde måttet omstille sig.
Tidligere var en by som Helsingør præget af industri med skibsværft, bryggeri og småkage-
produktion. De virksomheder var forsvundet, men der var til gengæld opstået en masse nye
virksomheder med tilhørende beskæftigelse, uden at man fra begyndelsen havde haft en fiks
og færdig plan for, hvilke virksomheder det skulle være, hvilke arbejdspladser der skulle afløse
de gamle, og hvilke job man uddannede datidens skoleelever til. Kunne ministeren bekræfte,
at man forventede en tilsvarende udvikling i forbindelse med den grønne omstilling?
Erling Bonnesen
forstod på ministeren, at det for hende var i orden, at Danmark mistede ar-
bejdspladser på kort sigt, da det var overskrifterne og visionerne, hun holdt sig til. Var det kor-
rekt forstået?
Miljøministeren
bekræftede Henrik Møllers fremstilling og mindede om, at statsminister gen-
tagne gange havde udtalt, at regeringen var optaget af at bevare de danske arbejdspladser,
ligesom Aalborg Portland var inviteret med i et klimapartnerskab. Regeringen mente, at Dan-
mark skulle fortsætte med at være et produktionsland, om end et grønt af slagsen. OECD
havde i deres nylige miljøevaluering af Danmark netop konkluderet, at landet havde vist, hvor-
dan det kunne lade sig gøre at afkoble vækst fra miljø. Landet ville blive rigere i takt med den
grønne omstilling. Derfor kunne Erling Bonnesen ikke konkludere, at regeringen lod den grøn-
ne omstilling foregå på arbejdspladsernes og virksomhedernes bekostning.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.02.
Side 488