Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 367
Offentligt
2144580_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
27. januar 2020
Folketingets Kulturudvalg har den 6. januar 2020, efter ønske fra Søren Søndergaard
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 73 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvilke TV-kanaler der i øjeblikket sender fra Storbritannien til
Danmark, og hvilke konsekvenser Storbritanniens udtræden af EU vil få for disse
kanaler?
Svar:
Storbritannien har besluttet sig for at forlade EU. Dette sker den 31. januar 2020. Hvis
det britiske parlament inden da godkender den udtrædelsesaftale, som den britiske
regering har forhandlet med EU, træder Storbritannien ud af EU den 1. februar 2020.
Herefter vil der indtræde en overgangsordning, hvorefter den primære og afledte EU-
ret fortsat vil finde anvendelse på Storbritannien indtil udgangen af 2020.
I overgangsperioden vil Storbritannien og EU forhandle om, hvad rammerne for det
fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien skal være. Det er derfor endnu uvist,
hvilke regler der vil gælde efter udgangen af 2020.
EU-reglerne på området for audiovisuelle medietjenester, herunder direktivet om
audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), vil således fortsat være gældende for
Storbritannien indtil udgangen af 2020.
AVMS-direktivet, der har til formål at sikre den frie bevægelighed af audiovisuelle
medietjenester i EU, beskytte forbrugere samt fremme kulturel mangfoldighed og
mediefrihed, indeholder bl.a. en minimumsregulering af tv. Direktivet hviler på
oprindelseslandsprincippet
dvs. hjemlandskontrol af udbydere af audiovisuelle
medietjenester, herunder tv-kanaler,
og princippet om frihed til at modtage og
Dok. nr. 20/00038-3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 367: Kopi af KUU alm. del - svar på spm. 73 om, hvilke TV-kanaler der i øjeblikket sender fra Storbritannien til Danmark, fra kulturministeren
retransmittere audiovisuelle medietjenester fra andre medlemsstater. De tv-kanaler,
der hører under de britiske myndigheders jurisdiktion, vil i overgangsperioden indtil
udgangen af 2020 fortsat være omfattet af de britiske regler på området samt af
modtage- og retransmissionsfriheden i henhold til direktivet. En tv-udbyder er
underlagt jurisdiktion i den medlemsstat, som udbyderen efter direktivets regler er
etableret i.
Den britiske reguleringsmyndighed Ofcom har over for Kulturministeriet oplyst, at der
på nuværende tidspunkt er 37 tv-kanaler, der sendes fra Storbritannien til Danmark.
Ofcom har dog ikke mulighed for at fremlægge en liste over, hvilke kanaler det drejer
sig om.
Udbyderne Discovery og Nordic Entertainment Group (NENT), der i dag har
sendetilladelser i Storbritannien, har i pressen tilkendegivet, at de er forberedte på at
begynde at sende fra hhv. Tyskland og Sverige, når Storbritannien forlader EU.
Joy Mogensen
Side 2