EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 417
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

19.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 24. januar 2020

kl. 11.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),

næstformand, Lars Aslan Rasmussen (S), Tanja Larsson (S), Jens

Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Søren

Egge Rasmussen (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen

(V), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin (V), Christoffer Aagaard Mel-

son (V), Morten Messerschmidt (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og

Peter Seier Christensen (NB).

fungerende finansminister Morten Bødskov samt minister for fødeva-

rer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mogens

Jensen.

Desuden deltog:

Lars Aslan Rasmussen fungerede som formand under punkt 3 og punkterne 5-9.

Punkt 1. EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027



Sagen forventes sat på dagsordenen for et kommende møde i Det Europæiske Råd

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)

0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

KOM (2018) 0321

–

bilag 12 (samlenotat)

EUU alm. del (19)

–

bilag 316 (kommenteret dagsorden)

KOM (2018) 0321

–

bilag 10 (udkast til forhandlingsboks 2021-2027)

KOM (2018) 0321

–

bilag 9 (forhandlingsramme for den flerårige finansielle

ramme 2021-2027)

KOM (2018) 0321

–

bilag 5 (brev fra arbejdsmarkedets parters visioner for EU-

budgettet 2021-2027)

KOM (2018) 0321 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan regeringen fortolker de

særlige fleksibilitetsinstrumenter i forhold til betalingsloftet, fra finansministeren

EUU alm. del - svar på spm. 85 om klimatiltag og påvirkning af klimaregnskabet,

fra finansministeren (2019-20)

Side 576

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

EUU alm. del (19) - svar på spm. 84 om, hvilke kriterier og opgørelsesmetoder

Kommissionen lægger til grund for beregningerne af de enkelte udgiftsområders

klimaeffekter og bidrag til det tværgående klimamål om anvendelse af 25 pct. af

midlerne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til klimatiltag, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) -

svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet over

medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder

betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra

finansministeren

EU-note (19)

–

E 7 (EU-note af 5/12-19 om formandskabets kompromisforslag)

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme

20221-2027)

EUU alm. del (19)

–

bilag 315 (udvalgsmødereferat side 421, senest behandlet i

EUU 6/12-19)

Den fungerende finansminister:

Vi havde egentlig regnet med, at jeg i dag skulle forelægge

MFF’en som

forhandlingsoplæg. Det har været aftalen i noget tid, og jeg og regeringen mener,

at tiden er moden til det. Derfor havde vi en teknisk briefing om forhandlingssituationen i ons-

dags, og i går orienterede jeg Finansudvalget om regeringens holdning. Nu forstår jeg så, at

en del af udvalgets medlemmer ønsker, at sagen skal drøftes i Folketingssalen. Det er fint

med mig

–

jeg

vil meget gerne indgå i en politisk drøftelse af, hvor stort EU’s budget skal

være, hvordan pengene skal bruges, og hvorfor vi skal have en dansk rabat. Det er et stort

spørgsmål, vi har med at gøre, hvorfor det er helt relevant, at alle partiers holdninger bliver gi-

vet klart til kende. Vi kommer bl.a. til at diskutere, hvorfor det er vigtigt med en rabat til Dan-

mark, hvor meget Danmark skal bidrage med

til EU’s budget

og ikke mindst, hvordan regnin-

gen skal betales. Disse spørgsmål er centrale, og det er helt på sin plads, at vi får en god og

åben diskussion om dem, som meget vel kan finde sted i Folketingssalen, inden vi drøfter

mandatet i udvalget. Så det vil jeg gerne være med til.

Et stærkt mandat fra Folketinget er vigtigt for Danmarks interessevaretagelse, så det bør ind-

hentes snarest muligt. Jeg vil derfor kraftigt anmode om, at debatten i salen kan tages allerede

på onsdag, hvorefter jeg kan forelægge forhandlingsoplægget for udvalget på fredag. Det hå-

ber jeg udvalget er indstillet på, for som sagt er der meget store interesser på spil. Vi taler om

EU’s udgiftsmæssige

prioriteter de næste 7 år med et niveau på 7.500 mia. kr. Det er således

en sag med meget store økonomiske konsekvenser for Danmark, hvor vi skal være tidligt og

aktivt til stede i de afgørende forhandlingsfaser.

Sagen kan i særdeleshed have store økonomiske konsekvenser for Danmark, fordi de udgifts-

niveauer, som nogle lægger op til, markant vil begrænse vores muligheder for at finansiere na-

tionale prioriteter til velfærd, erhvervspolitik eller andre samfundsopgaver herhjemme i de kom-

mende år. Grækenlands, Portugals og Europa-Parlamentets forslag om et udgiftsniveau på

Side 577

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

1,3 pct. af BNI vil f.eks. svare til et dansk merbidrag på over 11 mia. kr. om året sammenlignet

med den indeværende periode. Det er vi forhåbentlig enige om ikke er en realistisk landings-

bane. Men det viser bare, hvor store summer der er på spil i denne fase, og det viser vigtighe-

den af, at vores synspunkter kommer frem, og at vi finder sammen i enighed. Vi står over for

en enorm prioriteringsopgave.

Udgangspunktet for forhandlingerne har været Kommissionens forslag, som i sig selv ville øge

det danske EU-bidrag med 6 mia. kr. om året sammenlignet med indeværende periode. Det er

altså rigtig mange penge, vi taler om. Som minimum regner jeg med, at der er bred enighed

om, at så store stigninger i Danmarks bidrag til EU er ude af proportioner, og at vi skal arbejde

hårdt for at få bragt merbidraget markant ned. Ellers bliver der simpelthen ikke råd til de

mange prioriteringer, vi også gerne vil finansiere herhjemme. For det er klart, at det ikke er

gratis at sende penge ud over grænserne til EU-budgettet; de skal jo findes et sted

–

bl.a. på

finansloven.

Vi har heldigvis en god tradition for bred enighed om den danske tilgang til vigtige EU-sager

som denne. Den tradition tager udgangspunkt i en klar budgetansvarlig tilgang, som ikke

mindst kom til udtryk ved den sidste MFF, hvor partier hen over midten i skiftende regeringer

–

først V og K og siden S, RV og SF

–

arbejdede sammen både ude og hjemme om at sikre et

stramt budget for EU og for en rabat til Danmark. Den tradition håber jeg meget vi kan videre-

føre, så regeringen kan stå stærkt i forhandlingerne med opbakning fra et bredt udsnit af Fol-

ketingets partier på tværs af de traditionelle blokke. Det er i den ånd, at regeringen vil videre-

føre

den tidligere regerings linje på MFF’en. En linje,

som skiftende danske regeringer har haft

de sidste årtier.

Nu fornemmer jeg så, at nogle finder det vigtigere for Danmarks interesser, at vi nedtoner be-

hovet for en dansk rabat. Rabatten blev opfundet af den tidligere finansminister fra Venstre

Claus Hjort Frederiksen, som dermed satte en ny dagsorden

for EU’s budgettering.

Missionen

lykkedes, da den efterfølgende socialdemokratisk ledede regering fik den i hus med Folketin-

gets brede opbakning.

Vender vi blikket mod de aktuelle udfordringer, kan jeg både som skatteminister og funge-

rende finansminister konstatere, at den danske rabat allerede er opbrugt. Pengene ligger ikke

på bordet herhjemme længere. Hvis EU-rabatten skal undværes, bliver der med andre ord et

stort, sort hul i kassen hvert eneste år frem til og med 2027, som vi så ville skulle penge til at

fylde op med. Ikke at have en dansk rabat har således en pris. Jeg synes, at de, der antyder,

at rabatten ikke er så vigtig, skylder et svar på, hvor man så vil finde de penge, hvis rabatten

ikke er så vigtig, som nogle antyder.

Det vigtigt at holde sig for øje, at der ikke findes et bytteforhold mellem generøsitet på rabatter

og lavere udgifter. Udgiftsniveauet bliver ikke lavere eller højere af, at Danmark slækker på

kravet om en rabat. Og i den realpolitiske praksis vil vi først komme til rabatspørgsmålet i for-

Side 578

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

handlingernes allersidste timer, hvor de mange andre ting stort set er faldet på plads. I den si-

tuation svækkes vores muligheder, hvis vi ikke på forhånd har gjort det helt klart, at vi vil have

en rabat.

Der er dertil ganske gode argumenter for, at vi fastholder en dansk rabat: De seneste regn-

skabstal fra Kommissionen viser, at Danmark var den allerstørste nettobidragsyder til EU-bud-

gettet i 2018, som er det seneste år, der findes regnskabstal for. Det gælder både målt pr. ind-

bygger og målt i pct. af BNI. I 2018 betalte hver dansker således godt 1.500 kr.

netto til EU’s

budget ifølge Kommissionens egen regnemetode. Det er omkring 400 kr. mere pr. borger, end

svenskerne betaler. Hvis vi i dag ikke havde en rabat på det danske EU-bidrag, ville regningen

til danske skatteborgere være endnu højere, samtidig med at vi kunne se på, at andre lande

har rabatter. Og hvis vi tager udgangspunkt i Kommissionens forslag til den næste MFF, vil

hver dansker skulle betale næsten 900 kroner mere i EU-bidrag

til EU’s budget

om året end i

indeværende MFF.

Jeg synes alt i alt, at der er ganske gode grunde til at stå fast på at bibeholde den danske ra-

bat, som vi efter en meget ihærdig bred fælles indsats fik forhandlet hjem til Danmark i 2013,

og der vil i sidste ende ikke være andre end os selv til at sikre en isoleret dansk rabat, selv om

vi står styrket med vores allierede i det fælles krav om en rabat.

Det er klart, at rabatten ikke kan stå alene. Vi skal have banket udgiftsniveauet et ordentligt

hak ned, og det er vi sammen med vores allierede allerede nået et godt stykke vej med. Vi ar-

bejder lige nu med udgangspunkt i det kompromisforslag, som det tidligere finske formand-

skab fremlagde i december. Her blev udgiftslofterne reduceret fra 1,11 pct. af BNI i Kommissi-

onens forslag til 1,07 pct. af BNI. Der er således stadig et godt stykke vej ned til 1,00 pct. af

BNI, som regeringen mener det skal være på. Hvis vi ikke skal bede danskerne om at betale

store ekstra summer til EU, skal regeringen meget snart have bred opbakning fra Folketinget

til at bruge kræfterne på at få bragt udgiftsniveauet i EU-budgettet ned. Det tager tid, og der er

behov for en ihærdig og vedholdende indsats her.

Vi er af den klare opfattelse, at danskerne ikke skal betale for den finansieringskløft på 75-110

mia. kr. om året, som Storbritanniens udtræden af EU efterlader. Derfor skal EU-budgettet til-

passes et EU med kun 27 medlemslande. En fastholdelse af budgettet på 1,00 pct. af BNI vil

stadig

betyde, at EU’s udgifter kan stige,

i takt med at økonomien vokser. Det mener jeg fak-

tisk er en ganske rimelig tilgang, der sikrer, at EU fortsat kan løfte de vigtige fælles opgaver.

Det er vigtigt at gøre det klart, at vi dermed er villige til at øge det danske bidrag til EU. Et ud-

giftsniveau på 1,00 pct. af BNI vil øge det danske EU-bidrag med lidt under 20 pct. i forhold til

indeværende periode. Det synes jeg er nok

–

for nu at sige det direkte.

Kommissionens forslag står til at koste Danmark et merbidrag, der svarer til et splinternyt su-

persygehus

–

om året. Det er simpelthen for meget. Vi må arbejde videre med at reducere ud-

gifterne og prioritere inden for rammerne.

Side 579

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Prioriteringen er nøglen til, at det samlede budget tilpasses til den nye økonomiske virkelighed,

som EU befinder sig i. Det er selvfølgelig helt centralt, at pengene både bliver brugt på fornuf-

tige områder og på en fornuftig måde. F.eks. skal EU-midler ikke uhindret kunne gå til med-

lemslande, der ikke overholder de fælles grundlæggende værdier. Derfor bakker regeringen

fuldt op om forslaget til en retsstatsmekanisme, der kan forhindre udbetaling af EU-midler til

medlemslande, som ikke overholder de grundlæggende demokratiske spilleregler. Dertil me-

ner vi, at EU’s udgifter i højere grad end i dag skal målrettes

de største fælles udfordringer. Til

gengæld skal der bruges mindre på traditionelle politikområder og de områder, hvor EU-mer-

værdien er til at overskue. Når vi gerne vil bruge flere penge på nogle områder, bliver vi i sa-

gens natur nødt til at bruge færre penge på andre, hvis ikke den samlede regning skal løbe

løbsk.

Vi mener, at EU skal prioritere migrationsindsatsen, så der kommer en bedre beskyttelse af de

ydre grænser og færre spontane asylansøgere til Europa. Flygtninge og asylansøgere skal sik-

res bedre beskyttelse i nærområderne og langs migrationsruterne. Fokus skal være på Afrika

og på at imødegå nogle af de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjem for at be-

væge sig ud på en ofte farefuld rejse.

Også EU’s klimaindsats må og skal prioriteres højere end i dag. Det handler først og fremmes

om måden, vi bruger pengene på. Klima skal fremover tænkes ind som en tværgående priori-

tet i alle relevante udgiftsprogrammer.

Andelen af EU’s udgifter, der rettes mod klimaformål,

skal derfor øges. Men det er også vigtigt at understrege, at et sådant udgiftsmål ikke kan stå

alene. Der er behov for en bedre opfølgning på klimaindsatsen og et øget fokus på den fakti-

ske klimaeffekt. Det er i sidste ende det, det handler om. Det er derfor vores holdning, at vi

især får et mere klimavenligt budget ved at lægge kræfterne på klimavirkning. Jeg er derfor

glad for, at det allerede nu fremgår af forhandlingsboksen, at der skal finde en årlig opfølgning

på klimamålet sted. I skal vide, at det ikke mindst skyldes et dansk pres, som vi har tænkt os

at blive ved med at udøve.

Vi arbejder også aktivt med krav om at styrke klimavinklen på de enkelte områder. Det gælder

eksempelvis landbrugsområdet, hvor vi lægger vægt på, at en så stor andel af landbrugsstøt-

ten som muligt øremærkes til den grønne omstilling. Vi er også åbne over for at se på, om lan-

denes fremskridt i den grønne omstilling fremover kan afspejles i deres EU-bidrag på en for-

nuftig måde. Det kunne f.eks. være ved at indføre et bidrag baseret på ikkegenanvendt plast-

emballage eller et fast bidrag baseret på kvotehandelssystemet.

Forskningsindsatsen er et andet centralt prioritetsområde for regeringen. Vi mener, at forsk-

ningsindsatsen

i EU er et væsentligt element i arbejdet for at fremme EU’s konkurrenceevne.

Derfor skal det område styrkes.

Som afsluttende bemærkning kan jeg henvise til det samlenotat, udvalget fik tilsendt i tors-

dags. Her fremgår det præcise forhandlingsoplæg, jeg oprindelig havde tænkt mig at fore-

lægge for jer i dag. Det kan vi forhåbentlig drøfte i næste uge, så Danmark kan agere for fuld

Side 580

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

kraft i de videre forhandlinger. Vi ønsker at fastholde den historiske danske, budgetrestriktive

linje, hvor vi i øvrigt søger at gøre budgettet mere moderne og beholder den danske rabat.

Den er den samme linje, vores allierede i Holland, Sverige og Østrig har anlagt, og det er helt

centralt, at vi står sammen med de lande. Der er et godt sammenhold i gruppen, og det samar-

bejde stiller Danmark stærkere end ellers.

Er der nogle, der mener,

at vi skal prioritere EU’s budget inden for rammen anderledes, eller

vi slet ikke skal prioritere og hæve rammen i stedet, så tager vi den debat. I debatten skal vi

være opmærksomme på, hvad det betyder for Danmarks muligheder for at finde allierede, at

EU’s

medlemskreds

har ændret sig, og at de penge, der udgør den danske rabat, er opbrugt

og bl.a. har været med til at finansiere en skatteaftale, som udmøntes nu. Den kan man selv-

følgelig godt være uenig i. Men hvis man ikke vil have rabatten, efterlader man et hul i kassen.

Pengene i EU gør god gavn, men de skal hentes i medlemslandene og dermed også her-

hjemme.

Som I kan høre, er regeringens opfattelse klar. Det er som sagt relevant med en bred diskus-

sion, og jeg finder det rimeligt, at debatten tages i Folketingssalen, før vi vender tilbage med et

forhandlingsoplæg i næste uge.

Formanden

fandt tidsplanen fornuftig. Udvalget ville gøre sit til, at der blev plads på Folketin-

gets dagsorden onsdag den 29. januar.

Rasmus Nordqvist

undrede sig over, at debatten om et mandat i udvalget først var kommet i

gang 19 måneder efter, at Kommissionens første udkast blev fremlagt, og dermed efter 19 må-

neders forhandlinger. Det kunne især undre, fordi der i mellemtiden var blevet givet en række

mandater inden for områder, som tydeligvis var underlagt rabatten. Det gjaldt bl.a. Erasmus+

og Horisont Europa. Regeringens hierarki af prioriteter var åbenbart, at den danske rabat var

prioriteret over størrelsen på budgettet, som igen var prioriteret over arbejdet med migration,

som igen var prioriteret over klimaet. Man kunne konstatere, at regeringen anskuede EU som

en udgift i stedet for at fokusere på, hvad landene kan finde ud af i fællesskab, og hvad Dan-

mark faktisk tjener på EU og det indre marked, og hvad Danmark ville tjene på, at Europa kom

i gang med omstilling til grøn energi. Hvad ville det betyde for danske arbejdspladser og dan-

ske virksomheder? Hvad ville Danmark tjene på at få unge sydeuropæere i arbejde og få givet

dem en uddannelse, så de kan opnå en høj købekraft? Den slags var fraværende i ministerens

forelæggelse. Det lød, som om det i sidste ende kun var rabatten, der talte, så man risikerede

at give køb på alle andre prioriteter.

Jens Rohde

anmodede om, at statsministeren ville være til stede, når debatten om MFF’en

skulle finde sted i salen onsdagen efter udvalgsmødet, da det var hende, der skulle forhandle

den, og da hun havde gjort meget ud af at fortælle, hvor gakket Kommissionens forslag var.

Han fandt det sørgeligt at høre en socialdemokratisk fungerende finansminister lyde som en

lommeregnerliberalist. Ministeren nævnte ikke med et ord de gode gamle socialdemokratiske

Side 581

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

dyder fællesskab og solidaritet, og der var intet i forelæggelsen om den merværdi, EU giver. I

stedet blev det hele gjort til et nulsumsspil, hvor bidrag til EU blev beskrevet som penge ud ad

vinduet. Hvis man skulle føre den tanke til ende, burde ministeren argumentere for at melde

Danmark ud af EU. For Radikale Venstre var fællesskabspræmissen derimod afgørende: Lan-

dene kan skabe mere forskning sammen og løse klima- og migrationsudfordringerne bedre i

fællesskab.

Hvad angik rabatten, anerkendte Radikale Venstre heller ikke den lommeregnerliberalistiske

præmis. I EU gik folk og smågrinede af den danske stolthed over rabatten, for den blev betalt

tifold af landdistriktsmidler, strukturfondsmidler og søjle 2-midler m.m. Rabatten var nemlig

ganske rigtigt kuvertpenge, der, som ministeren sagde, blev delt ud til allersidst i forhandlin-

gerne. Andre lande havde ikke vekslet deres rabat til 1 mia. kr., men til mange milliarder euro i

form af søjle 2-midler til understøttelse af landdistrikter og investeringer i naturbevarelse. Den

fleksibilitet, man efter fransk ønske i sin tid havde lavet mellem søjlerne, skadede dansk kon-

kurrenceevne, fordi Danmark tog penge fra den direkte landbrugsstøtte i søjle 1 og brugte den

på naturressourcer, mens andre lande blot kunne udnytte fleksibiliteten i den anden retning for

at styrke deres landbrugssektor og dermed deres konkurrenceevne. Danmarks rabat blev der-

med nok verdens dyreste, og så var det ikke formålstjenligt at investere al sin politiske kapital i

den. I øvrigt fandt han det proportionsforvrængning at gøre en rabat på 1 mia. kr. ud af en

samlet udgift på 7.500 mia. til et afgørende punkt.

Radikale Venstre mente, at rabatterne skulle væk netop nu, hvor Storbritannien forlod EU, ef-

tersom rabatsystemet i sin tid blev indført efter krav fra premierminister Margaret Thatcher. Nu

foreslog Kommissionen at afvikle rabatterne, og den mulighed burde man udnytte, så man

kunne få gennemsigtige kontingenter og bidrag til EU. Men partiet anerkendte samtidig det ret-

færdige i, at Danmark beholdt sin rabat, hvis det ikke lykkedes at afvikle de generelle rabatter,

for Danmark skulle ikke betale for de andre landes rabatter. Den afgørende prioritet måtte dog

være indholdet, så han havde gerne set, at regeringen havde lagt afgørende vægt på en høj-

nelse af Kommissionens ambitioner på klimaområdet. Og når nu regeringen gjorde så stort et

nummer ud af realismen i at oprette modtagelejre i nærområderne, burde den også kæmpe for

det synspunkt i budgettet. I stedet

nøjedes regeringen med at ”lægge

vægt” på ting uden at

udvise højere ambitioner end Kommissionen. Når nu nogle af de østeuropæiske lande trak i

den forkerte retning på klimaområdet, var det vigtigt at have høje ambitioner i forhandlingerne,

så man i det mindste kunne ende med at lande på Kommissionens forslag. Kort sagt burde re-

geringen have vendt prioriteterne om: Den burde have lagt afgørende vægt på forskning,

klima, miljø og dansk konkurrenceevne, og så måtte den da gerne have en påholdende linje,

men uden at lægge sig fast på bestemte decimaler, når det alligevel ikke så ud til, at det ville

lykkes. Han forudså, at det ville blive vanskeligt for Radikale Venstre at bakke op om forhand-

lingsoplægget.

Den fungerende finansminister

sagde til Rasmus Nordqvist, at det var en forvrængning at

fremstille det, som om regeringens prioriteterne inden for budgettet var underlagt rabatten, for i

forelæggelsen havde ministeren netop understreget vigtigheden af at flytte midler fra områder

Side 582

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

med en lille merværdi til områder med stor merværdi. Rabatten var vigtig, men det var størrel-

sen og indholdet af budgettet også. Forsknings- og klimaområderne skulle styrkes, ligesom mi-

grationsindsatsen og forebyggelsen af flygtningestrømme krævede et klarere fokus på udvik-

lingsarbejde i Afrika. Regeringen stod med rank ryg og talte for en styrket klimaindsats på

rådsmøderne, for Danmark var absolut førende. Men man skulle huske på, at Danmark ikke

var ene om at ville styrke den grønne indsats, hvorimod det kun var Danmark, der kæmpede

for en dansk rabat. I øvrigt handlede klimaindsatsen ikke kun om penge, men også om at un-

dersøge effekten af de penge, der bruges. Den budgetrestriktive tilgang fandt han meget na-

turlig, og den var i tråd med skiftende regeringers linje gennem mange år. Han var forundret

over at blive kaldt lommeregnerliberalist af den grund.

Han var ikke enig med Jens Rohde i, at den danske rabat var verdens dyreste. At kæmpe for

at beholde den fandt han hverken urimeligt eller dogmatisk; tværtimod anså han det for at

være en ordentlig måde at arbejde på. Når ingen lande frasagde sig deres rabat, skulle Dan-

mark heller ikke.

Diskussionen begyndte at bevæge sig ind på emner, der vedrørte følsomme dele af forhand-

lingerne, hvorfor den fungerende finansminister anmodede om en fortrolig drøftelse med ud-

valget.

Rasmus Nordqvist

indvendte, at diskussionen vedrørte indholdet af regeringens offentlige bi-

lag og ministerens forelæggelse for åbne døre. Hvorfor bad ministeren så om at få dørene luk-

ket?

Formanden

understregede, at en anmodning om lukkede døre fordrede, at ministeren havde

væsentlige informationer, som var interessante i forhandlingerne.

Jan E. Jørgensen

foreslog, at drøftelsen først foregik for åbne døre, hvorefter man kunne

lukke dem med henblik på at dykke ned i detaljer om regeringens røde linjer og vægtninger.

Mest hensigtsmæssigt var det måske at vente med et lukket møde til forelæggelsen af for-

handlingsoplægget den kommende fredag, når debatten i salen havde fundet sted.

Jens Rohde

gjorde opmærksom på, at regeringen allerede havde offentliggjort sine vægtnin-

ger, og bilagene var offentligt tilgængelige, så der skulle væsentligt nyt til, for at det blev rele-

vant at lukke mødet. Han ville dog ikke modsætte sig det.

Den fungerende finansminister

præciserede, at det først var, når der var flertal for regerin-

gens synspunkter, at de i høj grad blev interessante for de andre lande. Regeringens position

var klar, men spørgsmålet var, hvordan debatten mellem regeringen og partierne ville udkry-

stallisere sig. Der var ingen grund til at være naiv: Der var tale om et vigtigt forhandlingsspil,

og landene lyttede med. Det var fint at gøre, som Jan E. Jørgensen foreslog

–

enten at føre

både en offentlig og en fortrolig diskussion på dagens møde eller vente med den lukkede del til

fredagens forelæggelse.

Side 583

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Formanden

foreslog at fortsætte mødet for åbne døre, hvor ministeren gjorde opmærksom

på, når han ikke fandt det hensigtsmæssigt at uddybe før mødet om fredagen, som så kunne

foregå for lukkede døre.

Flemming Møller Mortensen

påpegede, at den til enhver tid siddende regering ville svække

sin forhandlingsposition ved at få en detaljeret debat om partiernes positioner om rabatten

frem i det offentlige rum. Derfor bakkede han op om et lukket møde.

Lars Aslan Rasmussen

mindede om, at udvalget ofte selv ønskede at få dørene lukket for at

få adgang til fortrolige oplysninger. Så måtte man også kunne efterkomme, når ønsket kom fra

ministeren.

Formanden

gjorde opmærksom på, at der aldrig i udvalget havde været modstand mod at ef-

terkomme en regerings ønske om at holde et møde for lukkede døre. Forbavselsen hos nogle

medlemmer skyldtes nok, at ønsket blev udtrykt midt i det hele og samtidig angik fuldt offentligt

tilgængelige informationer. Hun glædede sig dog over, at regeringen tilbød at gå grundigere til

værks og give flere oplysninger, for det havde udvalget netop givet generelt udtryk for et ønske

om. På den baggrund gentog hun sit forslag om en forelæggelse af forhandlingsoplæg for luk-

kede døre den kommende fredag, og at ministeren til gengæld på dagens møde måtte vur-

dere, hvor langt han ville gå for åbne døre. Skulle der vise sig behov for nogle få fortrolige mi-

nutter for at få uddybende svar, kunne man lukke dørene til sidst.

Søren Søndergaard

forstod på ministeren, Flemming Møller Mortensen og Lars Aslan Ras-

mussen, at det var udvalgsmedlemmernes synspunkter, ikke regeringens, der krævede fortro-

lighed. Han ville ikke modsætte sig, at dørene blev lukket, men i så fald skulle det vel ske med

det samme, for hvad skulle medlemmerne sige, hvis de ikke måtte give udtryk for deres hold-

ning til regeringens forelæggelse? Det gav ingen mening. Han kunne forstå, hvis der skulle

lukkes om fredagen under forelæggelsen af forhandlingsoplægget, men ikke på dagens møde

under den generelle debat.

Den fungerende finansminister

understregede, at han ikke forsøgte at begrænse medlem-

mernes mulighed for at udtale sig. Det gav ham blot begrænsede muligheder for at svare, hvis

der blev spurgt til positionerne.

Formanden

lagde endnu en gang op til at fortsætte for åbne døre og tage bestik af eventuelle

situationer, hvor udvalget ikke kunne få tilfredsstillende svar. Om fredagen kunne mødet så

lukkes.

Jens Rohde

påpegede, at ministeren allerede havde gjort rede for landenes positioner og re-

geringens alliancer. Det måtte være op til ministeren at bede om at få dørene lukket, hvis han

fandt det nødvendigt, men om onsdagen skulle der foregå en åben debat i salen. Der ville vel

ikke være begrænsninger på, hvad medlemmerne kunne spørge om da. Kunne ministeren

ikke nøjes med at lade medlemmerne spørge om alt og så svare på det, han kunne svare på?

Side 584

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Den fungerende finansminister

præciserede, at det var det, han havde forsøgt at sige.

Formanden

konkluderede, at dagens møde ville fortsætte for åbne døre indtil videre.

Søren Søndergaard

fandt det befriende, at regeringen gav udtryk for klare holdninger. Det var

lidt den omvendte verden, for han var enig med regeringen i, at et loft over udgifterne på 1 pct.

af BNI var fornuftigt. Der var ganske vist mange gode bevillinger i EU, men fra sin tid i Europa-

Parlamentets budgetkontroludvalg huskede han, hvor mange penge der også blev brugt på tå-

belige ting som f.eks. en skibakke på Bornholm. Rammen på 1 pct. kunne bruges til at frem-

tvinge en diskussion om, hvad man kunne spare på. Det betød ikke, at budgettet ikke kunne

sættes op næste gang, men nu havde man med Brexit en historisk chance for at få luget ud i

knopskydningen af absurde bevillinger. Knapt så begejstret var han for de prioriteringer, rege-

ringen tilsyneladende ville gå med til, heriblandt en stigning i forsvarsudgifterne på 3.000 pct.,

men den diskussion kunne tages senere.

Regeringens fokus på rabatten forstod han til gengæld ikke. Hvilke principper lagde regeringen

til grund? Sagde den som Liberal Alliance, at alle burde betale det samme i kontingent som en

slags flad skat, eller skulle man betale pr. indbygger? Enhedslisten mente, at man skulle gøre

noget tredje, nemlig gå ind for en solidarisk finansiering, hvor de rigeste lande målt efter BNI

betaler mest. I stedet for at tilslutte sig en asocial finansiering, hvor man lægger størst vægt på

rabatten, burde regeringen bruge forhandlingerne til med et stramt budget at få ryddet ud i de

mere latterlige af

EU’s bevillinger.

Hvad ville ministeren helst have? En aftale med udgifter på

1,1-1,3 pct. af BNI, der indebar en dansk rabat på 1 mia. kr., eller en aftale på 1 pct. uden

dansk rabat? Ministeren var velkommen til at overveje svaret til fredagens møde.

Jan E. Jørgensen

mente, at ministerens eksempel med, hvor mange supersygehuse man

kunne få i stedet for et øget bidrag til EU, lød som premierminister Boris Johnson. Det kostede

hver dansker 1500 kr. om året at være medlem af EU. Det kunne man sammenligne med føl-

gende beløb: Tjener man 30.000 kr. om måneden, betaler man 2.800 kr. om året i kirkeskat;

medielicensen var 2.527 kr.; og hvis man er medlem af 3F, betaler man 3.568 kr. årligt i kon-

tingent. Medlemskabet af EU var altså billigt, og et eller andet sted ville han personligt hellere

undvære 3F end EU. Det betød ikke, at Venstre mente, at man bare skulle poste flere penge i

EU. Han var tværtimod hundrede procent enig med regeringen i den budgetrestriktive linje,

som den tidligere regering i øvrigt havde opfundet. Men han delte Søren Søndergaards un-

dren, for hvad nu, hvis statsministeren kom tilbage fra EU med en rabat på 1 mia. kr. i et bud-

get på 1,3 pct. af BNI, som angiveligt ville koste Danmark 11 mia. kr. mere, dvs. i alt en merud-

gift på 10 mia. kr. Da ville en fastholdelse af rabatten ikke imponere. Tingene hang sammen.

Det måtte handle om, hvor meget Danmark skal betale i sidste ende, ikke om et ensidigt fokus

på rabatten.

Den fungerende finansminister

gjorde opmærksom på, at Søren Søndergaard ifølge Jens

Rohde også måtte være lommeregnerliberalist ved at give udtryk for samme synspunkt om en

ramme på 1 pct. Ministeren var enig i, at nogle af prioriteringerne i EU var diskutable. Det var

Side 585

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

netop derfor, regeringen lagde op til at prioritere områder med merværdi. Men kampen var

lang og svær, da der var enorme interesser forbundet med den. Derfor var alliancerne vigtige,

og de havde ændret sig med Brexit. Det tog tid og kræfter at skabe nye.

På spørgsmålet om principper svarede han, at den vægt, regeringen lagde på fastholdelsen af

rabatten tog udgangspunkt i en realpolitisk virkelighed. Ingen andre lande frasagde sig deres

rabat, og det var vigtigt, at Danmark ikke kom til at betale for de andre landes rabatter. Og

man skulle være opmærksom på, at det betød noget i forhandlingerne, når Jan E. Jørgensen

som Venstres EU-ordfører f.eks. havde udtalt til Jyllands-Posten, at klima og grænseforvalt-

ning var vigtigere end en dansk rabat. Regeringens taktik angående prioriteter i budgettet ville

han gerne vente med fredagens lukkede møde til at diskutere.

Han forklarede, at Kommissionens forslag ville betyde en merudgift for Danmark på 6 mia. kr.

eller 31 pct., den finske kompromisforslag 5 mia. kr. og 27 pct., mens en fastholdelse af ram-

men på 1 pct. af BNI på grund af den økonomiske vækst ville betyde en stigning på 3 mia. kr.

eller 17 pct. Rabatten betød dermed en hel del, og regeringens linje desangående afveg i øv-

rigt ikke fra de tidligere regeringers. Samtidig handlede det om at få drejet indholdet af budget-

tet i retning af de danske prioriteter, og Søren Søndergaard havde nok ret i, at det kunne lade

sig gøre at finde en budgetpost eller to, som kunne bidrage til vigtigere ting.

Christoffer Aagaard Melson

spurgte i sin egenskab af Venstres grønlandsordfører, hvordan

regeringen så mulighederne for at bevare grønlandsinstrumentet. Der var lagt op til en bespa-

relse på 150 mio. kr. årligt, hvilket ville få voldsomme konsekvenser for det grønlandske sam-

fund. Koordinerede regeringen sin tilgang med Naalakkersuisut? Og hvad var regeringens

holdning til forslaget om at slå grønlandsinstrumentet sammen med de hidtidige instrumenter

for EU’s oversøiske territorier.

Rasmus Nordqvist

fandt det en skam, at det var umuligt at diskutere de mange vigtige enkelt-

dele. Ministeren svarede ikke på spørgsmålet om, hvilke økonomiske fordele Danmark havde

af EU, eller på, hvordan regeringen rangerede prioriteterne. I samlenotatet kunne man læse, at

det var rabatten over alt. Risikerede man ikke i sin kamp for rabatten at ende med at svigte

vigtige elementer som f.eks. klimamainstreaming? Hvad hvis det viste sig, at andre lande var

villige til at gå højere op end de 25 pct., regeringen lagde op til? Og havde ministeren kend-

skab til, om andre lande eller f.eks. Europa-Parlamentet gik ind for et højere tal?

Han bad desuden ministeren uddybe de mange procenttal, han smed om sig med. Var det en

til en-procentstigninger?

Endelig undrede han sig over, hvorfor regeringen ikke længere talte om at slanke EU’s admini-

stration

–

et emne, der ellers havde virket som en vigtig prioritet tidligere.

Side 586

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Den fungerende finansminister

svarede Christoffer Aagaard Melson, at regeringens hold-

ning var, at grønlandsinstrumentet skulle fastholdes. Han kunne uddybe holdningen på freda-

gens lukkede møde.

Svaret til Rasmus Nordqvist lød, at regeringens rangordning af prioriteter fremgik af samleno-

tatet.

Om procenttal præciserede

han, at EU’s

udgifter kunne stige i takt med økonomien, selv hvis

rammen blev fastholdt på 1 pct. Det ville derfor betyde en stigning i Danmarks bidrag på lidt

over 17 pct. Et højere udgiftsniveau betød i sagens natur, at Danmark skulle finde flere penge,

men med en ramme på 1 pct. af BNI var der er en automatik i stigningen.

På spørgsmålet om, hvad Danmark tjente på EU, svarede han, at det indre marked havde

skabt hundredtusinder af arbejdspladser, og at medlemskabet var afgørende for dansk øko-

nomi og det danske velfærdssamfund. Men det gav ingen forpligtelse til at betale endnu mere.

Forhandlingspositionen vedrørende klimamainstreaming var et emne, der krævede lukkede

døre, så det ville han gerne gemme til fredagens møde. Men han kunne sige, at regeringen

delte Alternativets holdning om større fokus på den grønne omstilling, og at flere af de økono-

miske midler skulle gøres grønnere. Det handlede ikke kun om flere midler, men også om at

prioritere inden for rammen.

Morten Messerschmidt

spurgte, om regeringen ville anvende sin vetoret mod Europa-Parla-

mentets ønske om at udskille spørgsmålet om egne indtægter til en selvstændig efterfølgende

forhandling? Det juridiske grundlag var artikel 312, hvor udgangspunktet i stk. 2 er, at beslut-

ningerne træffes med enstemmighed. At give Parlamentet beføjelser på området ville være en

katastrofe, for det afspejlede den europæiske befolkning mindre end nogen. I stedet kunne

man eventuelt inddrage de nationale parlamenter, hvor man stadig kunne finde en smule sund

fornuft.

I forhandlingerne om finansloven op mod jul opstod der et kæmpe drama i Finansministeriet,

som angik 2-3 mia. kr. Nu kunne man forstå, at Danmark med de ændringer, der blev lagt op

til, skulle betale 5 mia. kr. mere til EU. Det satte tingene i perspektiv, for det måtte vel være

lige svært at finde penge til udgifter, uanset hvad de går til. Så hvor skulle de 5 mia. kr. komme

fra?

Kim Valentin

roste ministeren, dels for at have efterkommet ønsket om en debat i salen, dels

for nu at have understreget, hvilke økonomiske fordele Danmark har af EU-medlemskabet.

Han mente, at budgettet indeholdt et strukturelt problem, i og med at udgifterne til budgetkate-

gori 3

–

naturressourcer og miljø

–

stod til at falde med ca. 10 pct. i budgetperioden, samtidig

med at 25 pct. af hele budgettet skulle gå til klimaindsatsen, herunder 40 pct. af udgifterne til

budgetkategori 3. Det hang ikke sammen. Man talte om at styrke klimaet, men når det kom til

Side 587

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

stykket, var der ikke sat ressourcer af til det. Det var et forhandlingsmæssigt skisma. Hvordan

ville regeringen håndtere det?

Den fungerende finansminister

svarede Morten Messerschmidt, at regeringen ikke så noget

grundlag for at ændre procedurerne. Når en aftale blev forelagt i Rådet, skal den godkendes af

et flertal i Europa-Parlamentet, og på indtægtssiden skal Europa-Parlamentet høres, inden Rå-

det formelt godkender

MFF’en.

Europa-Parlamentet havde givet udtryk for, at alle dele af

MFF’en skulle ses som en samlet pakke, men det var vigtigt at holde fast i, at der ifølge trakta-

ten var tale om en rådsbeslutning.

Ministeren mente, at Kim Valentin fint illustrerede regeringens position om, at flere penge

kunne målrettes klimaet. Inden for andre søjler kunne man tilsvarende spare ved at målrette

andre indsatser, og de ekstra penge kunne overføres til klimaindsatsen. Det var muligt for et

lille land som Danmark at få igennem, hvis man plejede sine alliancer. Han ville gerne uddybe

det på den kommende fredags møde.

Jens Rohde

påpegede, at årsagen til, at Europa-Parlamentet gerne ville behandle

MFF’en

som en samlet pakke, var, at stats- og regeringscheferne under sidste budgetprocedure havde

truffet beslutning om lovgivning på landbrugsområdet og dermed snød på vægten.

Han præciserede, at han ikke havde kaldt ministeren for en lommeregnerliberalist, men havde

sagt, at han lød som en. At ministeren i den grad tog det til sig, var hans valg.

Over for Morten Messerschmidt medgav han, at visse partier i Europa-Parlamentet opførte sig,

som om EU var et tagselvbord, hvilket ganske rigtigt var ude af trit med befolkningens holdnin-

ger. Men de var dog stadig folkevalgte, og det burde man have respekt for.

Om rabatten brugte ministeren et jysk forsamlingshustrick, der gik ud på at få modparten til at

give et bud på en rabat og først derefter fortælle, hvad varen koster. Realiteten var, at Dan-

mark ville få rabatten under alle omstændigheder, hvis rabatterne da ikke blev afskaffet helt,

for den uddeles som kuvertpenge allersidst i forhandlingerne, hvor lande, der ønsker noget an-

det, får noget andet. Hvad ministeren ikke nævnte, var, at der findes tre forskellige slags rabat-

ter i EU. Spørgsmålet var, om Danmark havde den slags rabat, der var bedst for landet

–

den

diskussion kunne foregå for lukkede døre.

Til Søren Søndergaards kommentar om tåbelige bevillinger anførte han, at det, der er rationelt

for nogen, ikke nødvendigvis er det for andre. I et fællesskab må man have forståelse for, at

landene har individuelle ønsker. Nogle ville mene, at der også er brugt penge på tåbelige må-

der i det danske samfund, men det var en politisk diskussion.

Han var heller ikke enig i Søren Søndergaards synspunkt om, at der nu viste sig en historisk

chance for et stramt budget med Brexit, for Storbritannien havde netop været fortaler for en

Side 588

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

budgetrestriktiv linje. Derimod var der en chance for at tage et opgør med rabatterne, da de

store landes rabatter var koblet op på den britiske.

Endelig påpegede han, at Danmark ikke nødvendigvis skulle betale mere, blot fordi budgettet

steg en smule, for man opererede nu med EU-egenindtægter, herunder handel med CO

-kvo-

ter under emissionshandelssystemet, en bidragssats på 3 pct. af det kommende fælles konso-

liderede selvskabsskattegrundlag og et forslag om bidrag på de enkelte medlemslande sva-

rende til 0,8 euro pr. kilo uanvendeligt plastemballageaffald. Han så frem til at høre regerin-

gens holdninger til egenindtægter på det lukkede møde.

Formanden

bad ministeren fortælle, hvilke områder regeringen mente havde mindre mer-

værdi, og hvor midlerne derfor kunne omprioriteres.

Den fungerende finansminister

fremviste et forstørret søjlediagram, som viste Danmarks

nettobidrag sammenlignet med Tysklands, Sveriges, Italiens, Hollands, Storbritanniens, Øst-

rigs og Finlands. Den viste, at en dansker betalte 400 kr. mere end en svensker, og at derfor

ikke var urimeligt at indtage det standpunkt, at Danmark skulle kæmpe for at beholde sin ra-

bat. Rabatten ville ikke komme uden videre, som Jens Rohde hævdede

–

det krævede en

kamp og tætte alliancer. Det havde det ikke helt udramatiske forløb vist. Nu var man så kom-

met i en situation, hvor den danske rabat var brugt til et finansieringsbidrag i 2012-skatteafta-

len, og den havde Radikale Venstre selv været med til at lave. Så måtte partiet også fortælle,

hvor finansieringsbidraget skulle hentes, hvis ikke regeringen skulle kæmpe for rabatten.

Om egenindtægter sagde han, at regeringen var klar til at undersøge mulighederne, men at

det ikke var et pengetræ, da indtægter fra f.eks. afgifter på plastemballage i sidste ende kom-

mer fra forbrugerne.

Formandens spørgsmål ville han gerne besvare den kommende fredag for lukkede døre.

Jan E. Jørgensen

præciserede, at både Jyllands-Posten og ministeren havde citeret ham kor-

rekt, men ministeren havde taget hans ord ud af sammenhæng. Det, han havde udtalt, var, at

det var bekymrende og primitivt, når regeringen lod rabatten være vigtigere end alle andre te-

maer, for det var den samlede pris, der betød noget. Med den modsatte logik kunne ministeren

fortælle Greta Thunberg og de 50.000 skoleelever, næste gang de demonstrerede på Christi-

ansborg Slotsplads, at den danske rabat trods alt var vigtigere end klimaet

–

det ville nok ikke

vise sig populært. Han ville ikke være imponeret over en rabat på 1 mia. kr., hvis man samtidig

endte med 11 mia. kr. i ekstraregning, fordi man kun havde fokuseret på rabatten.

Christoffer Aagaard Melson

kvitterede for ministerens løfte om at uddybe positionen vedrø-

rende grønlandsinstrumentet på den kommende fredags lukkede møde. Der var brug for nø-

jere afklaring end den, ministeren kunne give med udgangspunkt i samlenotet. Når regeringen

ville bevare instrumentet, sigtede det så alene til bevillingens størrelse, eller var det også for-

slaget om sammenlægningen af instrumenter, man var utilfreds med?

Side 589

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Han gentog også spørgsmålet om, hvorvidt der var dialog mellem regeringen og Naalakkersui-

sut. Folketinget havde ført en debat om at hjælpe socialt udsatte i Grønland med 80 mio. kr.

ekstra over en årrække, men her stod Grønland til at miste et meget større beløb, nemlig 150

mio. kr. årligt, hvis Kommissionen fik sin vilje.

Den fungerende finansminister

påpegede over for Jan E. Jørgensen, at der ikke forelå et

bytteforhold mellem lavere udgifter og generøsitet med hensyn til rabatter. Udgifterne bliver

ikke lavere af, at man slækker på sin rabat. Det interessante var, om Venstre fandt det vigtigt

at kæmpe for rabatten.

Svaret til Christoffer Aagaard Melson lød, at det kunne blive svært at forhindre sammenlæg-

ningen af grønlandsinstrumentet med andre instrumenter, men bevillingens størrelse kæm-

pede regeringen for at beholde. Den skulle ikke ændres, og som ministeren forstod det, foregik

der en tæt koordinering med Naalakkersuisut.

Rasmus Nordqvist

forstod, at det kunne være svært for en fungerende finansminister at blive

kastet ind i MFF-forhandlinger med kort varsel, og at det måske var årsagen til, at han valgte

at vifte med nogle diagrammer, medlemmerne ikke kunne detaljerne i, og enten ikke svarede

på spørgsmål eller svarede udenom og fabrikerede stråmænd undervejs. Til gengæld havde

medlemmerne siddet med de emner siden maj 2018, og der havde hobet sig spørgsmål op. Et

så centralt element som klimamainstreaming måtte da kunne diskuteres på et åbent møde, når

man i tysk, fransk og engelsk presse kunne læse landenes og Parlamentets position?

Desuden spurgte han, hvad regeringen mente med, at nye egenindtægter ikke måtte antage

karakter af skatter.

Halime Oguz

meddelte, at Socialistisk Folkeparti tilsluttede sig en budgetrestriktiv tilgang. Til

gengæld fandt partiet det bekymrende, at regeringen stillede en dansk rabat som et krav, der

kunne overskygge de øvrige forhandlingspositioner. Der var vigtigere elementer, som regerin-

gen burde læggere højere vægt på. Partiet så gerne, at klimamainstreamingen kom op på 30

pct. Hvor meget vægt ville regeringen lægge på klimaindsatsen og grænseforvaltningen i for-

handlingerne?

Den fungerende finansminister

påpegede, at MFF’en

ikke var nyt stof for ham, så Rasmus

Nordqvist skulle ikke holde sig tilbage med spørgsmål. Det var ikke fair at fremstille det, som

om emnet havde ventet på regeringen siden maj 2018, når der havde været adskillige tekniske

gennemgange, senest 2 dage før mødet.

Klimamainstreaming ville blive et centralt emne i forhandlingerne, så det ville han gerne vente

med at behandle til det lukkede møde.

Side 590

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Om egenindtægter slog han fast, at de kun kunne indføres på traktatens grundlag. Det var det,

regeringen mente med, at de ikke måtte antage karakter af skatter.

Til Halime Oguz sagde han, at klima og grænseforvaltning var blandt de tre-fire øverste priori-

teter i forhandlingerne.

Kim Valentin

meddelte, at Venstre fandt det vigtigt, at der nogle ting sker relativt hurtigt, efter

at man sætter sig et mål. Når man laver et budget, er der en risiko for, at nogle mål bliver til tal,

man ikke har sat penge af til, og som derfor ikke bliver opfyldt. I forhandlinger sker der typisk

det, at man flytter problemet, og så dukker det op et andet sted senere. Det er endnu værre

end selve problemet, fordi man i mellemtiden har fortalt befolkningen, at man har løst proble-

met. Hvad skulle der sættes af i budgetkategori 3, hvis regeringen fik sin vilje? Den måtte have

en alternativ MFF i hovedet. Tallene kunne komme på næste uges møde.

Jens Rohde

kritiserede, at ministeren hele tiden insinuerede, at andre bare ville bruge penge.

Ministeren burde være varsom med at virke belærende over for udvalget. Spørgsmålene om

den samlede pris for Danmark var relevante. Man kunne f.eks. retorisk spørge, om regeringen

var villig til at veksle den danske rabat til investeringer i grønlandsinstrumentet? Det var lidt så-

dan, ministeren stillede tingene op, men sådan foregår forhandlingerne ikke, så det ville ikke

være et fair spørgsmål. Regeringen burde udarbejde diagrammer, der viste, hvad Danmark

kunne få ud af at få en anden slags rabat ud af de tre mulige i EU, for det ville betyde en an-

den fordeling. Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt Danmark skulle betale for andre landes

rabatter, men om det var prisen værd at sætte det op som den vigtigste prioritet. Regeringen

var nødt til at udvise en smule lydhørhed over for partierne for at få indhentet sit mandat.

Jan E. Jørgensen

slog fast, at der ikke findes venstremænd, som ikke er glade for rabatter.

Kun gratis og ad libitum slår en rabat, men bundlinjen er nu stadig det vigtigste. Han spurgte,

hvad henholdsvis Kommissionens udspil på 1,14 pct. af BNI, Finlands kompromisforslag på

1,07 pct. og en fastholdelse af 1 pct. ville koste ekstra for Danmark.

Den fungerende finansminister

svarede, at det var et kernespørgsmål, hvordan man kunne

forgrønne EU’s budget. Regeringen lagde vægt på, at så stor en

andel af landbrugsstøtten

som muligt ville blive øremærket til grøn omstilling. Når det handlede om detaljer i forhandlin-

gerne, ville han gerne vente til det lukkede møde.

Med afsæt i Jens Rohdes kommentarer tilbød han, at regeringen tilrettelagde fortrolige oriente-

ringer løbende, så udvalget kunne blive nøjere orienteret om positionerne og udviklingen i for-

handlingerne.

Om rabatten understregede han, at man måtte gøre noget for at sørge for, at Danmark ikke

kom til at betale for andre landes rabatter, og det var at kæmpe for den danske.

Side 591

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

NOT

På Jan E. Jørgensens spørgsmål svarede han, at Kommissionens forslag ville betyde en eks-

traudgift for Danmark på 6 mia. kr. og en stigning på 31 pct., den finske forhandlingsboks 5

mia. kr. ekstra og en stigning på 27 pct., mens en fastholdelse af rammen på 1 pct. af BNI ville

føre til en stigning på 17 pct. Svarene ville blive oversendt til udvalget sammen med de dia-

grammer, ministeren havde fremvist.

Jens Rohde

spurgte, om regeringen agtede at foretage en refleksion over sine vægtninger for

at finde en fælles forståelsesramme med de partier, han gerne ville have mandat fra. Eller

gjorde ministeren sig den illusion, at han bare kunne komme tromlende og overbevise parti-

erne om at give mandat uden at komme dem i møde?

Den fungerende finansminister

svarede, at de holdninger, der blev udtrykt i samlenotatet,

var dem, han ville gå til debat med i salen. Så måtte partierne hver især byde ind, og så måtte

man se, hvor det landede.

Jens Rohde

var klar over, hvad regeringen mente, men at den kunne kun få flertal, hvis man

fandt en fælles forståelsesramme. Det anbefalede han regeringen at reflektere over.

Side 592

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Punkt 2. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018



Sagen forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde/præsentation

EUU alm. del (19)

–

bilag 302 (samlenotat)

EUU alm. del (19)

–

bilag 316 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (19)

–

bilag 28 (Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018)

EUU alm. del (19)

–

bilag 88 (udvalgsmødereferat side 11, senest behandlet i

EUU 4/10-19)

Den fungerende finansminister:

Andet punkt er Revisionsrettens årsberetning om budget-

gennemførelsen for 2018

–

det, som kaldes dechargen. Jeg forelægger sagen tidligt til oriente-

ring, så udvalget har mulighed for at orientere sig, inden regeringen kommer tilbage for at fore-

lægge et forhandlingsoplæg.

Revisionsretten præsenterede sin årsberetning med tilhørende revisionserklæringer på Øko-

fins møde i oktober 2019. Drøftelserne er nu påbegyndt i Rådet, hvor der arbejdes hen imod at

udarbejde en henstilling til Europa-Parlamentet, som jeg forventer bliver vedtaget på Økofin

den 18. februar 2020. Revisionsretten offentliggjorde den 8. oktober sidste år sin årsberetning

om gennemførsel af EU-budgettet for 2018. Rådet skal nu behandle årsberetningen med hen-

blik på at udarbejde en rådshenstilling til Europa-Parlamentet. Det er min forventning, at Rå-

dets henstilling vil blive behandlet på Økofin til februar.

Revisionsretten har for 12. år i træk afgivet positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Det

vil sige, at Revionsretten konkluderer, at EU-regnskabet samlet set givet et retvisende billede

af EU’s finansielle stilling i 2018. Revisionsretten har også

afgivet positiv erklæring om den del,

der vedrører EU’s egne indtægter. Der peges på, at EU’s indtægter i 2018 var lovlige, formelt

rigtige og uden væsentlige fejlforekomster. Revisionen har for 3. år i træk afgivet en erklæring

med forbehold frem for en afvisende erklæring om den formelle rigtighed af de transaktioner,

der ligger til grund for regnskabet. Det skal ses i lyset af, at Revisionsretten overordnet vurde-

rer, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt

rigtige, dog med undtagelse af udgifter med høj risiko.

Revisionsretten konkluderer således på den ene side, at de underlæggende transaktioner på

udgiftsområdet ”administration”

og den del af udgiftsområdet

”natur og ressourcer”,

der vedrø-

rer direkte støtte, var uden væsentlig fejlforekomst. Revisionsretten vurderer dog på den an-

den side, at de underlæggende betalinger på de øvrige udgiftsområder er væsentligt fejlbe-

hæftede. Det skyldes, at Revisionsretten på de områder skønner, at der var fejl i mindst 2 pct.

af betalingerne. Samlet set vurderer Revisionsretten, at den estimerede fejlrate ligger på 2,6

pct. af EU-budgettet i 2018. Det er en mindre stigning i forhold til 2017, hvor den var på 2,4

pct., men den fortsat under fejlraten i 2015 på 3,8 pct. og den i 2016, der var på 3,1 pct.

Revisionsrettens årsberetning indeholder også i år en vurdering af EU-budgettets perfor-

mance, om man vil

–

altså de resultater, der er opnået med EU-budgettet. Her peges der bl.a.

Side 593

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

på, at der overordnet set er sket moderate fremskridt, men at der er en betydelig variation i re-

sultaterne. Samtidig finder Revisionsretten, at resultatindikatorerne ikke nødvendigvis giver et

fyldestgørende billede. Der er derfor brug for at se nærmere på udvælgelsen af disse resultat-

indikatorer, så der sikres en bedre balance mellem input, output resultat og effekter.

Regeringen finder det overordnet set tilfredsstillende, at den samlede fejlrate fortsat ligger på

et forholdsvis lavt niveau. Den havde dog gerne set, at de seneste års nedadgående tendens

var fortsat. Det er derfor en prioritet for regeringen, at der til stadighed arbejdes hen mod en

revisionserklæring med færre forbehold, og at den overordnede fejlrate nærmer sig væsentlig-

hedstærkslen på 2 pct. Fejlraten er stadig for høj, og det forhold, at retten igen i år har afgivet

en erklæring med forbehold frem for en afvisende erklæring, ændrer ikke på, at fortsat er be-

hov for forbedringer. Som nævnt pågår behandlingen af årsberetning i Rådet, og her arbejder

vi på at få identificeret, hvor der skal sættes ind for fremadrettet at nedbringe fejlraten yderli-

gere. De tiltag skal selvfølgelig kunne stå mål med hensynet til den administrative byrde og

ønsket om en smidig forvaltning af programmerne.

Udover at identificere områder, hvor fejlraten kan nedbringes, støtter vi også Revisionsrettens

øgede fokus på effektmåling og vurderingen af resultater af EU-finansierede programmer. Det

er vigtigt, at anvendelse af EU’s midler også

skaber den ønskede merværdi. Vi er enige med

retten i, at effektmålingen kan og bør forbedres, men det er også vigtigt, at det øgede fokus på

effektmålingen står mål med den administrative byrde forbundet med overhovedet at lave de

målinger.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg forud for stillingtagen til Rådets henstilling til dechargen naturlig-

vis vender tilbage til Europaudvalget med henblik på at få et forhandlingsmandat.

Søren Søndergaard

kunne godt have tænkt sig, at ministeren havde været lige så klar i mæ-

let som under det første punkt på dagsordenen. Det var jo ikke tilfredsstillende, at der havde

været en stigning i udbetalingen af midler, der ikke burde have været udbetalt. Hvor meget der

var forbundet med svindel, var ikke til at sige, men pengene var ubetalt i strid med gældende

regler. Ministeren kunne også godt have sagt noget om, at fejlraten for

området ”administra-

tion” gik fra 0,2 pct. til 0,5 pct. –

altså tilbage til 2014-niveauet. Det samme gjaldt for struktur-

fonde, hvor fejlraten var steg fra 3 til 5 pct. Om fejltyper kunne man konstatere, at fejl begået af

Kommissionen og formidlingsorganisationen var steget fra 2 til 11 pct. Regeringen havde tidli-

gere

–

sammen med Sverige, Holland og Storbritannien

–

været afvisende over for at give de-

charge. Den holdning havde regeringen så sidenhen ændret med argumentet om, at det gik i

den rigtige retning. Men nu gik det altså i den forkerte retning igen, så regeringen burde over-

veje at indtage sin tidligere holdning.

Jens Rohde

påpegede, at bureaukrati i EU-systemet var et stort problem. Det administrative

apparat, der skal til for f.eks. at fordele forskningsmidler inden for f.eks. Horisont Europa-pro-

grammet, kræver fuldtidsansatte. Det var godt med decentrale programmer og med en smidig

Side 594

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

administration, men når man gør systemet smidigere, stiger fejlraten. Man kunne måske af-

hjælpe det ved

styrke EU’s antisvindelenhed

OLAF og give den en anklagemyndigheds befø-

jelser, så det blev muligt i højere grad at komme svindel til livs. Man kunne også overveje at

bruge en del af budgettet på at digitalisere EU-administrationen i højere grad og på den måde

lette kontrollen og administrationsgangene. Han vidste fra sin tid i Europa-Parlamentet, at pa-

pirgangene i EU-systemet var som et blive sparket 20 år tilbage i tiden.

Den fungerende finansminister

var enig med Jens Rohde i, at der var udfordringer. Det var

regeringen opmærksom på. Det var en relevant diskussion, hvad man kunne gøre internt i EU-

systemet, når det handlede om kontrol. Men man måtte huske at sondre mellem fejlbetalinger

og svindel, som var det OLAF beskæftigede sig med. Det var korrekt, som Søren Søndergaard

sagde, at regeringen tidligere havde stemt nej til at give decharge til budgettet, og det kunne

ikke afvises, at det ville ske igen.

Side 595

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

FO/L

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3745 (landbrug og fiskeri) den 27. januar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 316 (kommenteret dagsorden)

Fødevareministeren:

Jeg vil forelægge dagsordenen for rådsmødet den 27. januar 2020.

Som formanden nævnte, tager vi rådsmødets 3 punkter først, og de er alle til orientering. Bag-

efter tager vi en lukket del om landbrugsreformen, som udvalget har ønsket.

1. Formandskabets arbejdsprogram for første halvår i 2020



Præsentation

Rådsmøde 3745

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

Fødevareministeren:

Punkt 1 er formandskabets arbejdsprogram, som er et fast punkt på

dagsordenen på det første rådsmøde, når et nyt formandskab tager over. Det kroatiske for-

mandskab vil selvfølgelig især have fokus på reformen af EU’s landbrugspolitik, ligesom fiskeri

og Brexit også er vigtige sager. Derudover vil jeg henvise til samlenotatet.

2. Kommissionens forslag til forordning om visse overgangsbestemmelser til støtte fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den

Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år 2021 og om ændring af forordninger

(EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ressourcer

og deres fordeling for 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU)

nr. 1306 / 2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og

anvendelse i 2021



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0581

Rådsmøde 3745

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 269, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Fødevareministeren:

Kommissionen har taget konsekvensen af forsinkelserne i forhandlin-

gerne og præsenteret et forslag, der gør 2021 til et overgangsår frem til reformen træder i

kraft. Kort sagt viderefører forslaget de gamle regler, og sikrer hjemmel for udbetaling af midler

i 2021.

I praksis er det dog en smule mere kompliceret end som så. Kommissionen har således fore-

slået, at der for visse miljø- og klimaordninger kun må gives op til 3-årige tilsagn i overgangs-

året. Det vil være rigtig ærgerligt, da vi også i 2021 vil skulle videre med eksempelvis vådom-

rådeindsatsen, og hvor det er vigtigt med en lang tilsagnsperiode, så vi sikrer de langsigtede

gevinster.

Derudover har Kommissionen foreslået, at beslutningen om overførsel mellem søjlerne for

2021 skal meldes ind allerede til august. Det er ret tidligt, da den beslutning jo skal ses i lyset

Side 596

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

af de beslutninger, som vi træffer om implementering af hele den nye reform. Derfor er det

mere hensigtsmæssigt, hvis den beslutning først skal meldes til Kommissionen ultimo decem-

ber.

Det er to ting, som vi vil prøve at få ændret i forhandlingerne.

I første omgang skal der være en politisk drøftelse af forslaget på rådsmødet på mandag. Og

så er det et forslag, som vi helt sikkert vender tilbage til på et senere tidspunkt.

3. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Den

Europæiske Grønne Pagt



Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0640

Rådsmøde 3745

–

bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (19)

–

bilag 321 (foreløbigt referat af EUU-møde 17/1-20)

Fødevareministeren:

Punkt 3 er Kommissionens meddelelse om den grønne pagt, som jo

nok er bedre kendt som green deal. På rådsmødet skal der være en drøftelse af landbrugsele-

menterne af meddelelsen. Det ser jeg meget frem til, da meddelelsen sætter en ambitiøs grøn

dagsorden, der går godt i spænd med regeringens målsætninger.

Landbrug spiller en vigtig rolle, og reformen

af EU’s landbrugspolitik er

en oplagt mulighed for

at løfte de grønne ambitioner. Derfor vil jeg også på rådsmødet minde Kommissionen om de

danske forslag til en mere ambitiøs reform.

Derudover har jeg store forventninger til Kommissionens jord til bord-strategi. Her vil Kommis-

sionen fremlægge sine visioner for, hvordan vi kan reducere brugen af antibiotika, pesticider

og gødning.

På rådsmødet vil jeg fremhæve de danske erfaringer på de her områder. I forhold til antibiotika

betyder vores regulering blandt andet med gult kort-ordningen, at vi er blandt de lande i EU

med det laveste antibiotikaforbrug i husdyrproduktionen.

Vi er i Danmark allerede kommet langt i forhold til pesticider. Vores pesticidstrategi indeholder

en ambitiøs målsætning om at reducere pesticidbelastningen. Et af virkemidlerne er vores af-

giftssystem, som betyder, at landbruget har et økonomisk incitament til at reducere forbruget

og skifte til mindre belastende pesticider.

På gødning har vi også gjort os erfaringer med blandt andet målrettet kvælstofregulering og

gødningsregnskaber, der giver et godt afsæt for drøftelsen på europæisk niveau.

Side 597

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 417: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/1-20

19. europaudvalgsmøde 24/1 2020

Derudover har jeg også tænkt mig at slå et slag for dyrevelfærd, som lige nu ikke indgår i over-

vejelserne om jord til bord-strategien. Det er vigtigt område, hvor der er behov for mere ambiti-

øse regler blandt andet for transportreglerne.

Endelig er det i forhold til klimaområdet også vigtigt at få taget hul på drøftelsen af, hvad der

skal ske på den lange bane. Det er jo aktuelt, når Kommissionen lægger op til et øget ambiti-

onsniveau for 2030 og 2050.

Indtil videre har landbrug sammen med bl.a. transport været en del af de sektorer, der regule-

res via national byrdefordeling. Det er ikke en hensigtsmæssig tilgang, så der er behov for fæl-

les europæisk regulering, som understøtter udvikling af et klimaeffektivt landbrug i hele EU.

Ny regulering skal understøtte lige konkurrencevilkår inden for EU og dermed modvirke, at

produktionen flyttes rundt. Man kunne f.eks. overveje europæiske minimumsstandarder for

staldanlæg, så vi sikrer, at den mest klimaeffektive teknologi installeres i alle stalde.

Det er selvfølgelig under alle omstændigheder vigtigt, at det tænkes sammen med det hjem-

lige arbejde og især den kommende klimahandlingsplan.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvad regeringen mente om den grønne pagt

–

særlig i forhold til

industri og cirkulær økonomi, og hvordan ressourcer i Danmark vanligt håndteres.

Erling Bonnesen

så gerne et stærkt dansk fokus på

–

også fremover

–

en eksportorienteret

fødevaresektor. Kunne ministeren sige mere dyretransport? Og kunne han uddybe planerne

om fælles EU-minimumsregler, når bygges nye stalde i Europa?

Fødevareministeren

henviste Rasmus Nordqvist til miljøministeren for spørgsmål om cirkulær

økonomi. Det gjaldt også analyser af klima- og miljølovgivning. Hun ville komme til møde i ud-

valget i marts måned.

Fødevareministeren var enig i et fokus i

EU’s landbrugspolitik på konkurrencedygtig

og ek-

sportorienteret landbrug. Der var der selvfølgelig interesse for at fremme i Danmark. I den nye

jord til bord-strategi, som Kommissionen havde fremlagt, stod der ikke noget om dyrevelfærd.

Hensigten var at prøve at få det ind i strategien, herunder også tiden for dyretransport, som

man fra dansk side gerne så minimeret til max 8 timer. Regeringen ville gerne have nogle mi-

nimumsregler i EU for staldanlæg og anvendelse af ny teknologi, for det ville forpligte andre

lande til at have samme type teknologi som i Danmark, der kræver store investeringer. Det

kunne være et eksempel på noget, hvor Danmark kunne være interesseret i at hæve standar-

derne generelt i Europa, for det ville gavne dansk landbrugs konkurrenceevne.

Mødet sluttede kl. 15.39.

Side 598