Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 520
Offentligt
2173454_0001.png
Europaudvalget
Referat af
23.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 18. februar 2020
kl. 16.00
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Flemming Møller Mortensen (S),
næstformand, Lars Aslan Rasmussen (S), Tanja Larsson (S), Jens
Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Victoria Velásquez (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Erling Bonnesen (V), Morten Messerschmidt (DF),
Orla Østerby (KF) og Katarina Ammitzbøll (KF).
Statsminister Mette Frederiksen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd den 20. februar
2020
KOM (2018) 0321
bilag 16 (revideret forhandlingsboks vedr. MFF 2021-2027)
Statsministeren:
Jeg kan gøre det kort, for ikke meget er forandret, siden jeg besøgte udval-
get sidst. Det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd har den flerårige finansielle ramme
(MFF) som omdrejningspunkt. Fordi fastlæggelsen af budgettet er så vigtig en beslutning både
for Danmark og for Europa har jeg forud for topmødet holdt en række andre møder, herunder
med EU’s budgetkommissær
og med formanden for Det Europæiske Råd
samt ikke mindst
med de tre andre lande, Østrig, Sverige og Holland, som sammen med os udgør den alliance,
der går under navnet de sparsommelige fire.
Lad mig gentage den danske position, som et bredt flertal i Folketinget heldigvis står bag: Vi
går til forhandlingerne med et ønske om at få et stærkere Europa, og det er afgørende for at
fastholde den danske befolknings opbakning til et stærkt europæisk engagement, at man ikke
bruger flere penge i samarbejdet, end hvad nødvendigt er. Oprindelig lagde Kommissionen op
til en kraftig forøgelse at EU’s budget,
som ville medføre, at jeg skulle vende hjem til Folketin-
get og den danske befolkning med den besked, at vi måtte til at skære ned på andre områder
herhjemme
for at sætte EU’s budget voldsomt op.
Men jeg synes simpelthen, at det grund-
læggende er forkert, hvis vi skal til at skære ned på den danske folkeskole eller på midlerne til
vores ældre eller sundhedsområdet
for at forøge midlerne til EU’s budget.
Eller for den sags
skyld, hvis andre lande må gøre det samme, selv om de kæmper med udfordringer inden for
uddannelse, velfærd og arbejdsmarked. Når EU med Brexit er blevet et land mindre, må det
være muligt at holde budgettet på 1 pct. af BNI, og inden for den ramme modernisere budget-
Side 693
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
tet med en større koncentration af midler til klima, forskning, sikkerhed og de ydre grænser.
Intet har forandret sig
ud over, at regeringen har et fået godt og bredt mandat.
Topmødet afholdes på baggrund af, at formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel,
fredag i sidste uge fremlagde et nyt kompromisforslag
en revideret forhandlingsboks. Her
lægges der op til en forøgelse i udgiftsniveauet på 13 mia. euro i forhold til det finske formand-
skabs forhandlingsboks. På indtægtssiden
altså finansieringen af budgettet
foreslås der
stadig rabatter, herunder til Tyskland, Holland, Sverige og Østrig og Danmark. Rabatterne re-
duceres over perioden. Der sættes dog endnu ikke tal på størrelsen af dem, for den slags hø-
rer som regel slutspillet til. Selv om det er positivt, at man anerkender, at der skal være en ra-
bat også til Danmark, er det i vores øjne ikke tilstrækkeligt med den udfasning, der lægges op
til.
Der foreslås samtidig nye egne indtægter fra bl.a. kvotehandelssystemet og fra ikkegenan-
vendt plastik. Værd at nævne er det, at der i forhandlingsboksen lægges op til at indføre en
retsstatsmekanisme, en klimamainstreaming på minimum 25 pct. af budgettet og yderligere en
mindre besparelse på de administrative udgifter. Ikke mindst det sidste noterer jeg mig med
stor tilfredshed, for som jeg tidligere har nævnt, er netop forøgelsen af de administrative udgif-
ter i vores øjne uhensigtsmæssig.
Alt i alt er der således gode ting i fredagens udspil, men udgiftsniveauet er højere end i den
finske forhandlingsboks, hvorfor vi ikke er kommet tættere på en løsning.
Hvor er vi henne i det politiske spil? De såkaldte samhørighedslande, som er fortalere for et
større budget, har mødtes i Portugal, mens vi sparsommelige fire
Østrig, Sverige, Holland og
Danmark
har konsolideret vores samarbejde, senest med en fælles kronik med den østrig-
ske kansler, Sebastian Kurz, som hovedunderskriver. Det er et godt og positivt signal, at også
den nye østrigske regering træder så aktivt ind i arbejdet med at holde budgettet på en restrik-
tiv linje. Herudover hører man mere og mere budgetrestriktive toner fra Tyskland.
Alle ved, at der bliver tale om vanskelige forhandlinger. Vi har fra dansk side forud for topmø-
det givet bl.a. DER-formanden vores bud på, hvordan man kan nedbringe budgetudgifterne i
budgettet. Det handler om:
-
at nedbringe udgifterne til samhørighed og målrette støtten de lande og regioner, der
har det største behov for den. Når det er de fattige lande og regioner, der skal have
mest, vil det så også betyde, at der kommer færre penge til Danmark
det er kun ri-
meligt, og det synspunkt står jeg på mål for.
at investere mere moderat på de nye områder som klima og migration, altså med en
mindre stigning, end Kommissionen har lagt op til.
at nedbringe administrationsudgifterne. Her ser vi som nævnt en bevægelse fra, hvad
der var en voldsom forøgelse i det oprindelige budget. Men vi kan nedbringe de udgif-
ter yderligere.
-
-
Side 694
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
Det blev en lidt kort og måske kedelig status, fordi der endnu ikke for alvor er sket noget i for-
handlingerne. Vi vil selvfølgelig blive ved med at fremhæve vigtigheden af et moderne budget
og fastholdelsen af en ramme på 1 pct. af BNI
det sidste ikke mindst i lyset af, at vi med
Brexit er et land mindre. Så det er en overkommelig opgave. Til gisningerne om, hvorvidt vi får
en aftale allerede torsdag, fredag eller lørdag, vil jeg sige: Jeg tror det ikke. Det er muligt, at vi
pludselig ser et skred i forhandlingerne, men jeg har tænkt mig at pakke kufferten med mange
sæt tøj. Vi står så langt fra hinanden, at jeg nok kommer til at forelægge igen, inden vi har et
budget.
Rasmus Nordqvist
ærgrede sig på Alternativets vegne over regeringens position. I stedet for
at gå så højt op i rammen og den danske rabat burde der være større bevågenhed om budget-
tets indhold. Det var underligt, at klima ikke fyldte mere, når nu man havde anerkendt det som
EU’s største udfordring.
Ville regeringen arbejde for en større klimamainstreaming end de 25
pct., der var lagt op til i rådsformandens kompromisforslag?
Udkastet omfattede desuden en betydeligt lavere forøgelse af midlerne til Erasmus+ end i
Kommissionens oprindelige forslag. Han erindrede, at Socialdemokratiet før regeringsdannel-
sen havde støttet en fordobling af midler til Erasmus+. Også Horisont Europa ville blive beskå-
ret. Hvad mente regeringen om de dele?
Endelig spurgte han, om stats- og regeringscheferne også skulle drøfte andet
end MFF’en.
Ville spørgsmålet om at gøre Albanien og Nordmakedonien til kandidatlande blive taget op?
Morten Messerschmidt
gjorde opmærksom på, at Michels forslag ville betyde en forøgelse af
udgiftsniveauet fra de oprindeligt foreslåede 1,07 pct. af BNI til nu 1,074 pct. Kunne statsmini-
steren bekræfte, at det tal
i kraft af det mandat, regeringen havde fået
ville betyde et dansk
veto?
Han tillod sig at dele en kættersk tanke: Kunne regeringen bringe sager på bane i forhandlin-
gerne, der ikke direkte vedrørte budgettet, men hvor man fra dansk side havde stået alene i
EU, bl.a. indekseringen af børnepenge og dagpenge?
Desuden spurgte han, hvordan den afgift på plastik, der blev foreslået som en kilde til egenind-
tægt, ville spille sammen med det eksisterende afgiftssystem i Danmark. Store dele af plastik-
industrien havde gjort meget for at investere i grøn omstilling. Hvad ville nye afgifter betyde for
den udvikling?
Statsministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at hun ikke så nogen modsætning mellem at
føre en indholdsdiskussion og restriktiv linje. Hvis regeringen havde accepteret Kommissio-
nens forslag, havde hun måttet vende hjem med en besked om, at Danmark skulle skære på
de offentlige budgetter. Det ville være helt uholdbart. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at færre
midler til f.eks. det danske sundhedsvæsen på grund af øgede udgifter i EU ville bringe bor-
gernes massive opbakning til det europæiske samarbejde i fare. Pengene skal komme et sted
Side 695
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
fra, og Kommissionens forslag ville medføre flere udgifter, end der var i det økonomiske råde-
rum. Hun ville ikke komme til at føre en uansvarlig økonomisk politik. Man kunne godt føre ab-
strakte diskussioner om, hvad man gerne ville have
med i MFF’en, men øgede udgifter hertil
ville automatisk medføre færre midler hjemme. Hun var ikke af den overbevisning, at alle store
løsninger lå alene på
EU’s
bord
mange af dem skulle man finde i et samspil mellem hjemlige
initiativer og det europæiske samarbejde.
På spørgsmålet om klimamainstreaming svarede hun, at der ud over de 25 pct. var aftalt at
afsætte flere penge til den grønne omstillingsproces. Der udestod desuden en diskussion om,
hvor stor en del af landbrugsstøtten man skulle gøre grøn.
Om Erasmus+ sagde hun, at de ekstra 26 pct., kompromisforslaget afsatte hertil, efter hendes
mening var en ganske pæn forøgelse.
Svaret til Morten Messerschmidt lød, at kompromisforslaget med et udgiftsniveau på 1,074 pct.
gik i den forkerte retning. Hun ville ikke afvise, at emner som indeksering af børnepenge og
dagpenge kunne bringes ind i drøftelserne.
Som svar på spørgsmålet om egenindtægter kom hun med den forsigtige vurdering, at plastik-
afgiften nok primært ville ramme de europæiske lande, der ikke havde genbrugsordninger. Det
var for tidligt at give et mere detaljeret svar.
Rasmus Nordqvist
påpegede, at statsministeren selv havde understreget, at den restriktive
linje ikke var til hinder for en diskussion om budgettets indhold
og det var netop indholdet,
han spurgte til. Han gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen mente, at Charles Michels
kompromisforslag afsatte tilstrækkeligt med midler til henholdsvis klimaet og til Erasmus+ og
Horisont Europa.
Og regeringen gik vel ind for den retfærdige omstilling via Just Transition Fund, som var grun-
den til forøgelsen fra 1,07 til 1,074 pct. Hvor skulle de penge i givet fald tages fra?
Erling Bonnesen
spurgte til, hvordan det gik med landbrugsforhandlingerne.
Jens Rohde
kunne forstå, at regeringen ville ofre den danske regionalstøtte til gengæld for en
rabat. Det hang muligvis sammen ud fra en idealistisk betragtning, men det var samtidig udtryk
for dårligt købmandskab, for regionalstøtten skabte regulære arbejdspladser, som var langt
mere værd end rabatten. Han spurgte, hvor i mandatet statsministeren fandt legitimiteten til
den forhandlingsstrategi, regeringen forfulgte.
Katarina Ammitzbøll
bad statsministeren uddybe Tysklands position og spurgte, om regerin-
gen var i dialog med Tyskland.
Side 696
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
Statsministeren
sagde til Rasmus Nordqvist, at regeringen godt kunne leve med en mindre
stigning end i Kommissionens oprindelige forslag til de nævnte områder. Der var trods alt tale
om en stigning. Når man er budgetrestriktiv, må man kunne pege på noget, der skal bruges
færre penge på, og hendes bud var samhørighedsmidlerne, hvor Danmarks bidrag beløb sig til
10 gange de penge, landet fik igen. Dermed ikke sagt, at de ikke skabte merværdi. Men det
måtte være rimeligt at målrette midlerne til de områder i Europa, der har størst behov for dem.
Svaret til Erling Bonnesen lød, at kompromisforslaget lagde op til en lille stigning i landbrugs-
støtten. Det var et af stridspunkterne i forhandlingerne.
Hun understregede over for Jens Rohde, at intet havde ændret sig, siden udvalget gav man-
dat. Af mandatet fremgik det, at man fra dansk side ønskede at reducere støtten til samhørig-
hed og landbrug. I øvrigt ville regeringen vende tilbage til mandatkredsen undervejs i forhand-
lingerne.
Det var efter hendes mening ikke udtryk for dårligt købmandskab at pege på områder, hvor
man kan skære for at ramme et lavere udgiftsniveau. Det handlede i høj grad om at prioritere
nye områder frem for gamle, men også om en beskæring af administrationsudgifter og en me-
re moderat stigning end først foreslået for de nye områders vedkommende. Hertil kom mulig-
heden for at beregne inflationstaksten til 1,8 pct. frem for de 2 pct., Kommissionen kom frem
til, at det ville give en besparelse på 15 mia. euro. Endelig kunne en række udisponerede mid-
ler der indgå i forhandlingerne.
På Katarina Ammitzbølls spørgsmål svarede hun, at Tysklands tilkendegivelser de seneste
dage
herunder fra kansler Merkel selv
havde været af mere budgetrestriktiv art end tidlige-
re. De sparsommelige fire opfattede det sådan, at Tyskland ikke stod dem fjernt i spørgsmålet.
Men hun turde ikke gisne om, hvad det betød for slutspillet. Regeringen førte naturligvis dialog
med Tyskland om spørgsmålet.
Rasmus Nordqvist
var med på, at Michels forslag omfattede en forøgelse af midlerne til
Erasmus+ og til klimaet, men præciserede, at spørgsmålet gik på, om regeringen fandt den
tilstrækkelig. Var man tilfreds?
Han henviste til, at statsministeren selv nævnte samhørighed som et af de områder, man kun-
ne skære i. Men Erasmus+ lå under samhørighed. Ville man fra dansk side friholde Erasmus+
fra besparelserne på samhørighed? Eller ville man målrette midlerne, så det kun var særlige
grupper, der kunne gøre brug af dem?
Victoria Velásquez
roste regeringen for at ville fastholde rammen på 1 pct. Forhåbentlig kun-
ne en restriktiv linje netop føre til en diskussion af prioriteter. Enhedslisten så gerne, at man
omstillede midler fra landbrug, forsvar og strukturfonde til en højere prioritering af klima, miljø
og udviklingsbistand. Statsministerens udmeldinger var lovende. Når partiet alligevel ikke hav-
de stemt for mandatet, skyldtes det, at der ikke blev lagt nok vægt på, at EU skulle leve op til
Side 697
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
egne klimamålsætninger. Hun ville ligesom Rasmus Nordqvist gerne vide, om regeringen var
tilfreds med prioriteringen af klimaet, og herudover spurgte hun til prioriteringen af andre grøn-
ne områder. Kunne statsministeren uddybe?
Morten Messerschmidt
fastholdt sit ønske om en bekræftelse på, at regeringen med sin af-
gørende vægt på et udgiftsniveau på 1 pct. nødvendigvis måtte nedlægge veto mod et budget
med et højere udgiftsniveau. Havde regeringen gjort den danske position klar for rådsforman-
den? Hvorfor kom han ellers med et kompromisforslag, der ikke tog hensyn til det? Havde re-
geringen da accepteret en modregning i f.eks. strukturstøtten? I forlængelse af det spørgsmål
foreslog han at dele budgettet op, så nogle lande kunne afstå fra bestemte dele og til gengæld
betalte mindre. Havde man overvejet sådan en løsning?
Eva Kjer Hansen
fulgte op ved at spørge, hvor stort et beløb regeringen anså det for muligt at
frigøre til nyere prioriteter ved at skære i landbrugs- og regionalstøtten. Var størrelsesordenen
blevet drøftet med Sverige, Holland og Østrig? Og på hvilke andre områder end støttemidlerne
kunne man hente penge for at nå ned på rammen på 1 pct.? Hun havde spurgt til det flere
gange
også skriftligt
uden at få svar.
Statsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at regeringen godt kunne leve med mindre stig-
ninger på de nævnte områder, selv om de endte med at blive mindre end i Kommissionens
oprindelige forslag. Uddannelse var vigtigt i et europæisk perspektiv, men også i et dansk
og
der var intet vundet, hvis man skulle betale mere til Erasmus+ for så at komme hjem og skære
på uddannelse. Det samme princip gjaldt på klimaområdet, og det ville hun gerne stå ved. Der
var forskel på, hvor let de enkelte medlemslande havde ved at omsætte klimaambitionerne til
praktisk politik. Private husstande blev f.eks. opvarmet på ret forskellige måder. Derfor måtte
man finde en balance i diskussionen om, hvor stor en del af landbrugsstøtten og samhørighe-
den der kunne målrettes klimaet. Det betød dog ikke, at regeringen ikke fortsat ville kæmpe for
et grønnere budget.
Over for Morten Messerschmidt bedyrede hun, at der ingen tvivl var i EU om den danske posi-
tion. Den lagde afgørende vægt på et udgiftsniveau på 1 pct. Regeringen meddelte løbende i
forhandlingerne, hvad dens mandat var.
Svaret til Eva Kjer Hansen lød, at man kunne hente 28 mia. euro ved at skære i støttemidler-
ne. Det var der enighed om hos de sparsommelige fire.
Rasmus Nordqvist
var enig med statsministeren i, at landene havde forskellige udgangs-
punkter for en grøn omstilling, men netop derfor var det vigtigt at gøre det til et fælles projekt,
hvor landene samarbejder i stedet for at stille krav og opgaver til hinanden. Her kunne budget-
tet spille ind, og det var også tanken bag just transition fund.
Han havde stadig ikke fået klart svar på, om regeringen mente, at kompromisforslaget havde
rigelig grøn karakter.
Side 698
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 520: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/2-20
23. europaudvalgsmøde 18/2 2020
Jens Rohde
bad statsministeren uddybe holdningen om, at regionalstøtten skulle målrettes de
områder i EU, der havde størst behov. Hvilke områder var der tale om?
Katarina Ammitzbøll
spurgte, hvordan regeringen havde tænkt sig at få sine prioriteter angå-
ende migration og ydre grænser igennem i budgettet. Var der enighed blandt de sparsommeli-
ge fire på det område?
Statsministeren
sagde som svar til både Rasmus Nordqvist og Victoria Velásquez, at hun
ikke ville konkludere, om udkastet var grønt nok, da hun ikke troede på, at det ville blive ved-
taget i sin nuværende form. Regeringens udgangspunkt var at kæmpe for så grønt et budget
som muligt med tanke på de store opgaver forude.
Hun forklarede Jens Rohde, at man kunne inddele fattige og rige regioner i Europa efter gen-
nemsnitlig indkomst
lå en region under 75 pct. af gennemsnittet, kunne den siges at tilhøre
en kategori, der havde større behov for støtte. Ved ikke at yde støtte til regioner med en højere
gennemsnitsindkomst kunne man spare 30 mia. euro.
På Katarina Ammitzbølls spørgsmål svarede hun, at der ikke var opbakning til alle danske po-
sitioner i de fire lande, der udgjorde de sparsommelige fire. Østrig var dog ligesom Danmark
optaget af spørgsmålet om den ydre grænse. I øvrigt blev der i kompromisforslaget lagt op til
en stigning på området.
Morten Messerschmidt
bemærkede, at statsministeren naturligvis ikke kunne tro på, at det
foreliggende udkast blev vedtaget, eftersom regeringen med sit mandat vel selv var nødt til at
stemme nej.
Victoria Velásquez
mindede om, at Danmark på grund af økonomisk vækst stadig skulle af
med flere penge, selv hvis rammen blev fastholdt på 1 pct. Hvilke grupper skulle holde for?
Ville man lade de rigeste, der i 2012 havde fået skattelettelser, finansiere det, eller skulle be-
løbet tages fra velfærden?
Statsministeren
svarede, at øgede udgifter havde med finansloven at gøre og var ikke et an-
liggende for DER, så det ville hun vente med at diskutere til en anden sammenhæng. Hvad en
rabat til Danmark skulle bruges til, ville hun heller ikke drøfte lige nu.
Jens Rohde
bad statsministeren bekræfte, at rabatten allerede var brugt. Der var således ikke
tale om nye penge, når eller hvis Danmark fik en rabat.
Statsministeren
svarede bekræftende.
Mødet sluttede kl. 16.48.
Side 699