EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 780
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

35.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 19. maj 2020

kl. 08.30

vær. 2-133 og Microsoft Teams

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), Bjarne

Laustsen (S), Tanja Larsson (S), Henrik Møller (S), Jens Rohde (RV),

Nils Sjøberg (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Vic-

toria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist (SF), Jan E. Jørgensen (V),

Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og

Orla Østerby (KF).

Finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Uformel videokonference for EU’s finansministre den 19. maj 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 654 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg forelægger nu bl.a. mødet i Økofin, som finder sted i dag. Jeg vil ind-

ledningsvis gøre opmærksom på følgende: Økofin-dagsordenen, som vi først modtog mandag

den 11. maj, omfatter covid-19 (punkt 1a, 1b og 1c), hvidvask (punkt 2) og landerapporter

(punkt 3). Jeg har ingen bemærkninger til sagen om landerapporter.

Jeg forelægger en række andre sager, hvor der snart ventes enighed på teknisk niveau og

vedtagelse i skriftlige procedurer. Det gælder sagen om kapitalkravsforordningen, der fore-

lægges til forhandlingsoplæg, og det gælder også tre skattesager.

Jeg henviser generelt til samlenotaterne. Notaterne blev sendt til Europaudvalget tirsdag den

12. maj. Den nødvendige information, forslag, dagsorden m.v. er kommet meget sent til os, og

jeg har tidligere i denne kreds talt om, at det generelt er utilfredsstillende, at vi får papirerne så

sent fra de relevante myndigheder. Men vi sender dem, så hurtigt vi overhovedet kan, og vi

deler jeres frustration over den arbejdsgang, der er i øjeblikket.

Side 949

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

1. Covid-19-relaterede tiltag

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Videokonference 16/4-20

–

økofin

–

bilag 3 (opfølgning på skriftlig forelæggelse)

EUU alm. del (19)

–

bilag 467 (erklæring fra eurogruppens møde om covid-19

tiltag)

EUU alm. del

–

svar på spm. 201 om eurogruppens rapport af 9. april 2020 til

EU’s stats-

og regeringschefer, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 198 om hvilket niveau eurogruppens foreslåede

genopretningsfond forventes at være på, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 199 om Danmarks bidrag til Eurogruppens pakke af

initiativer ifm. covid-19, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 200 pm. om, hvilke dele af forslagene i

eurogruppens aftale regeringen ønsker at Danmark skal deltage i, fra

finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 195 om genopretningsfonden, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 196 om genopretningsfonden og en form for fælles

gældsudstedelse, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 197 om finansiering af genopretningsfonden, fra

finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 194 om hvordan et nyt coronatilpasset MFF-forslag

vil påvirke prioriteterne i det nuværende MFF-forslag, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 193 om yderligere bidrag fra medlemslandene til

nødhjælpsinstrumentet i forbindelse med covid-19, fra finansministeren

EUU alm. del

–

svar på spm. 192 om etablering af en garantifond i regi af Den

Europæiske Investeringsfond (EIB), fra finansministeren

EUU alm. del (19)

–

bilag 572 (resumé af møde med finansministeren

21/4-20 om covid-19 tiltag)

Videokonference 16/4-20

–

økofin

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af økofin 16/4-

20)

Side 950

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

Punkterne 1 a-c blev forelagt samlet. Se nedenfor.

a) Økonomiske aspekter af covid-19

b) Genopretningsfond

c) SURE-forslaget



Politisk drøftelse

KOM (2020) 0139

–

svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der kommer til at gælde for

lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra finansministeren

EUU alm. del (19)

–

bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO,

forhandlingsoplæg vedr. SURE forelagt EUU 6/4-20)

EUU alm. del (19)

– bilag 88 (udvalgsmødereferat side 14, EU’s

sortliste over

tredjelande vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering behandlet i EUU

4/10-19)

Finansministeren:

Økofin skal gøre status over arbejdet med tiltag mod de økonomiske kon-

sekvenser af covid-19. Arbejdet vedrører opfølgningen på rapporten fra udvidet eurogruppe af

9. april. De centrale tiltag er bl.a. instrumentet til finansiel assistance til EU-landes nationale

lønkompensationsordninger (SURE), garantifonden under Den Europæiske Investeringsbank

(EIB) og kriselånene fra eurolandenes fælles lånefond (ESM). Arbejdet vedrører også genop-

retningsfonden (Recovery Fund),

der skal understøtte genopretningen af EU’s økonomier.

Arbejdet med alle disse krisetiltag var også hovedtemaet på mødet for EU’s finansministre i

udvidet eurogruppe fredag eftermiddag, som jeg forelagde her i udvalget fredag formiddag.

Jeg henviser derfor generelt til denne forelæggelse, hvad angår indholdet af de forskellige til-

tag.

Mødet i eurogruppen bekræftede den brede enighed om et kompromis om SURE-forslaget, og

at der fortsat arbejdes på et kompromis om garantifonden i EIB-regi, mens eurolandenes aftale

om ESM-kriselån er på plads.

Kommissionen har fortsat ikke fremlagt forslag til en genopretningsfond sammen med et revi-

deret forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF-pakken). Forslagene ven-

tes nu først at komme den 27. maj. Vi ved således ikke, hvad Kommissionen vil foreslå, hvad

angår fonden og dens finansiering, størrelse og varighed, anvendelse til lån eller direkte støtte,

betingelser for at få lån m.v.

Mødet i eurogruppen bekræftede EU-landenes positioner til genopretningsfonden, som vi drøf-

tede her i udvalget i fredags. Nogle EU-lande støttede således en stor genopretningsfond, der

baseres på fælles optagelse af lån med henblik på direkte støtte til hårdt ramte lande og ikke

bare lån til de hårdt ramte lande. Andre lande støttede en begrænset fond, som eventuelt kan

baseres på fælles optagelse af lån med henblik på genudlån til hårdt ramte lande.

Side 951

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

Som det er fremgået her i udvalget

–

senest i fredags

–

støtter regeringen ikke EU-

lånoptagelse med henblik på direkte støtte, som indebærer fælles EU-gæld med overførsler

mellem lande. Det gav jeg også klart udtryk for på eurogruppemødet.

Jeg sagde endvidere:



at vi er klar til at arbejde på genopretningsfonden, men at vi forventer et realistisk for-

slag fra Kommissionen.



at vi er åbne for at drøfte EU-lånoptagelse med henblik på genudlån til hårdt ramte

lande og garantimodeller, men at lån til direkte støtte til landene ikke er en løsning. Vi

støtter ikke fælles gæld med overførsler.



at fonden skal være klart midlertidig og indebære begrænsede forpligtelser for EU-

landene (dvs. klart afgrænsede garantier).



at fonden skal baseres på klare analyser af behov og merværdi.



og at lånene på en balanceret måde bør hænge sammen med nogle betingelser (så

landene får den nødvendige assistance og samtidig selv gennemfører tiltag for at styr-

ke deres økonomier).

Tyskland og Frankrig har i går eftermiddags fremlagt et fælles papir om europæisk genopret-

ning, herunder overordnede principper for en genopretningsfond. Papiret lægger op til en gen-

opretningsfond på 500 mia. euro, enighed om, at EU kan optage lån, og at der er tale om et

midlertidigt og ekstraordinært tiltag. Forslaget synes at indebære, at midlerne i høj grad udbe-

tales som direkte støtte og ikke lån.

Nu må vi se, hvad Kommissionen vil foreslå den 27. maj, hvorefter vi vil komme tilbage til sa-

gen her i udvalget.

Økofins drøftelse vil muligvis også følge op på indsatsen med nationale tiltag. Ligesom i Dan-

mark har EU-landene generelt gennemført en række tiltag, bl.a. i form af lån og garantier for at

sikre virksomhederne likviditet og i form af støtte til de hårdest ramte borgere og erhverv. Og

EU-landene er generelt nu i gang med gradvis at åbne deres økonomier.

Kommissionens seneste økonomiske prognose fra den 6. maj vil også kunne blive et tema.

Prognosen tegner et dystert billede af den økonomiske udvikling i år, hvor EU-landenes BNP

ventes at falde med knap 7,5 pct. Herefter ventes en gradvis genopretning med en BNP-vækst

på godt 6 pct. i 2021.

Vi kommer tilbage til arbejdet med tiltag i lyset af krisen på de kommende møder i udvidet eu-

rogruppe og Økofin.

Morten Messerschmidt

ville gerne kende hjemmelsgrundlaget for lånefonden. Det var vigtigt

for at vide, hvordan Danmark kunne begå sig. Og var der lagt op til flertalsafgørelse eller en-

stemmighed? Det var betryggende, at regeringen ikke kunne støtte det tysk-franske forslag,

Side 952

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

men betød det så, at Danmark ikke skulle være med til at finansiere en fond, der ikke indeholdt

krav om tilbagebetaling, og hvor man optog fælles gæld? Eller kunne man regne med, at rege-

ringen nedlagde veto og fik stoppet det vanvittige projekt? Vanviddet blev ikke mindre af, at

der som oplyst i samlenotatet var 12 EU-lande før coronakrisen med makroøkonomiske uba-

lancer og 3 lande med alvorlige ubalancer. De 15 lande ville man nu stifte fælles gæld med.

Med henvisning til statsministerens retorik måtte han sige, at det var gak med gak på.

Kim Valentin

spurgte, om det kunne være rigtigt, at løbetiden på garantien var godt 30 år.

Kunne ministeren forklare, hvilken betydning det fransk-tyske forslag havde for

MFF’en og for

den danske holdning til den? En styrket reformtanke var godt, men hvad ville Danmark få ud af

aftalen?

Halime Oguz

spurgte, om det fransk-tyske forslag ikke svækkede Danmarks position i forhold

til at fastholde en bestemt model for genopretning. Det fremgik i øvrigt af SURE-forslaget, at

de nationale garantier, som medlemslandene stillede, først ville blive aktiveret,

når EU’s ud-

giftsloft blev nået. Ville der stadig være brug for at stille nationale garantier, hvis man hævede

loftet? Og hvad lå der i, at forslaget også skulle gælde for sundhedsrelaterede tiltag på ar-

bejdspladsen?

NOT

Finansministeren

foreslog, at regeringen lavede et notat om det fransk-tyske forslag, der

først var kommet dagen før. Regeringen så positivt på nogle elementer i det

–

f.eks. grønning

og digitalisering

–

men gik ikke ind for fælles gældsstiftelse med overførsel mellem landene.

Forslaget udgjorde et input fra to meget vigtige lande forud for forslag, som man forventede at

få et udspil fra Kommissionen den 27. maj. Sidstnævnte ville blive udgangspunktet for de

kommende forhandlinger.

Der var lagt op til, at man i forhandlingerne skulle se genopretningsfonden i sammenhæng

med MFF’en.

Skulle man lave en aftale for MFF’en, gjaldt der enstemmighed.

Ministeren fore-

slog en teknisk gennemgang med Europaudvalget, når Kommissionens udspil til genopret-

ningsfonden og MFF’en

forelå. Regeringen ville også være i tæt dialog med de partier, der

havde givet mandat.

Regeringens holdning til MFF’en forblev i øvrigt uændret.

Finansministeren bekræftede over Kim Valentin, at der var lagt op til, at en genopretningsfond

baseret på EU-lån for 500 mia. euro skulle løbe fra 2028 til 2057.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvordan regeringen forholdt sig til endnu en omgang am-

bitiøse reformer. Var det den rigtige vej at gå, eller have man lært noget af finanskrisen, hvor

man fik presset medlemslandene for meget? Alle alarmklokker ringede ved det fransk-tyske

forslag.

Morten Messerschmidt

spurgte, om man kunne komme ud af den 29-årige hæftelse ved at

melde sig ud af EU

–

eller hvad ville der ske, hvis et land melder sig ud i perioden? Det ville

være fint med en mere dybdegående gennemgang, når Kommissionens forslag forelå, men

Side 953

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

kunne ministeren skitsere mulige scenarier? Det var fint, hvis f.eks. Finland ville medvirke for

Grækenland, men det skulle Danmark var ikke være en del af.

Jens Rohde

håbede, at regeringen også syntes, at det var afgørende at bygge EU op på ny.

En lang række eksportvirksomheder syntes, at det fransk-tyske forslag var et godt indspil til at

kaste sig ind i kampen få søsat nye initiativer, der kan understøtte al den violinsnak om digita-

liseringen grøn omstilling, som ingen alligevel ville putte penge i. Selvfølgelig skulle de være

en del af MFF’en, ellers ville der være tale om et økonomisk engangsknald. Der skulle skabes

en ny strukturel udvikling i EU, og derfor fandt Jens Rohde det bekymrende at høre ministeren

sige, at den danske position forblev den samme. Med mindre regeringen mente, at det var

sjovt at lave verdens største politiske tilbageløb, kunne det ikke lade sig gøre at fastholde den

position, for nu var spillepladen jo en anden. Troede regeringen virkelig, at den kunne gå til

forhandlingerne med et mål om ingen gældsættelse, et lavere budget og en dansk rabat?

Søren Søndergaard

forstod ikke forbavselsen over, at lån skulle løbe over 30 år. Det var jo

hele kongstanken bag langfristede lån. Noget andet var, hvad der skulle stilles i sikkerhed.

Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget uden betingelser, idet han dog ville være sikker

på, at der kun var lagt op til midlertidige lempelser.

Halime Oguz

sagde, at det fremgik af SURE-forslaget, at de nationale garantier fra medlems-

landene først skulle aktiveres, når

man ramte EU’s udgiftsloft. Samtidig var der tale om et ud-

giftsløft på grund af covid-19-pandemien. Var der brug for at stille nationale garantier, hvis

man hævede udgiftsloftet? Og hvad skulle sundhedsrelaterede tiltag på arbejdspladser inde-

holde?

Finansministeren

slog fast, at regeringen ville invitere alle partier til en teknisk gennemgang

–

uanset om de havde givet mandat eller ej. Der var et samarbejde mellem de partier, de havde

givet mandat; dem ville regeringen konsultere, men derudover ville den høre alle partier ad.

Ministeren så frem til at diskussion efter den 27. maj. Hvad der ville ske, efter et land træder

ud af EU og har en gældsforpligtelse, kom an på, hvilken aftale der ville blive lavet om gælds-

stiftelse. Regeringen mente, at et lands forpligtelse til at betale gæld tilbage er gyldig, uanset

om landet har meldt sig ud.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han endnu ikke havde haft mulighed for at sætte sig ind i,

præcis hvad der lå i det fransk-tyske forslags reformambition. Fornuftige reformer er en god

idé, da de er med til at sikre robusthed og dermed mindske risikoen for, at gæld ikke kan beta-

les tilbage. Reformtanken var altså ikke den største bekymring set med danske øjne.

Svaret til Jens Rohde lød, at forslagene fra forskellige lande ville blive evalueret, lige som re-

geringen afventede udspillet fra Kommissionen. Danmark stod ikke alene med sin holdning;

Holland, Sverige og Østrig indtog samme position. Regeringen mente fortsat, at det var fornuf-

tigt at holde sig på den sparsommelige side i

spørgsmålet om EU’s budget. Hvad angik

hånd-

Side 954

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

teringen af covid-19-krisen, så regeringen frem til udspillet fra Kommissionen, som den ville

forholde sig til, når den forelå. I det hele taget ville regeringen prøve at se, om man ikke kunne

vinde genklang for danske synspunkter. Den danske holdning var altså uforandret.

NOT

Til Halime Oguz sagde ministeren, at indtægtsloftet blev forhandlet i forbindelse

med MFF’en,

og hvis alle garantier inden for SURE-forslaget kunne holdes

inden for EU’s fremadrettede

indtægtsloft, behøvede man ikke at stille nationale garantier. Han forslog uddybe spørgsmålet

skriftligt, når Kommissionens forslag kom

–

også hvad

angik EU’s indtægter og garantier i øv-

rigt. Regeringen ville også sørge for at få udarbejdet er notat om, hvad sundhedsrelaterede

tiltag på arbejdspladser gik på. Det afhang også at vurderinger af ansøgninger fra de lande,

der ønskede at optage lån til konkrete udgifter.

Kim Valentin

fandt ikke de kritiske bemærkninger, der blev fremsat om regeringens holdning,

fair. Penge til den grønne omstilling etc. må udspringe fra en reformtankegang og et opgør

med den traditionelle måde at tænke system på. Det skulle regeringen gå til forhandlingerne

med. Det var skidt med 30-årige garantier, for hvilke motiver havde landene så for at ændre på

noget, hvis der blev garanteret for dem i 30 år.

Side 955

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

2. Handlingsplan om antihvidvask



Præsentation ved Kommissionen

C (2020) 2800

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (19)

–

bilag 257 (udvalgsmødereferat side 325, strategiske

prioriteter på hvidvaskområdet behandlet i EUU 29/11-19)

Finansministeren:

EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask. Arbejdet skal ses i lyset

af en række hvidvaskskandaler i EU i de senere år, herunder Danske Bank-sagen.

Kommissionen har den 7. maj offentliggjort en handlingsplan for mulige nye fælles initiativer til

at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene. Handlingsplanen følger op på de

konklusioner om nye tiltag, som Økofin vedtog i december sidste år. Økofin skal have en drøf-

telse om handlingsplanen.

Der er ikke fremlagt egentlige forslag til nye tiltag mod hvidvask. Forslag ventes primo 2021.

Kommissionens handlingsplan fokuserer på 1) at sikre en effektiv gennemførelse af eksiste-

rende EU-regler på hvidvaskområdet, 2) at opnå mere ensartede hvidvaskregler i EU, 3) at

etablere en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, 4) at etablere et stærkere samarbejde mel-

lem finansielle efterretningsenheder (5) at gennemføre EU-regler om strafferetlige sanktioner

og informationsudveksling, og 6) at styrke EU’s deltagelse i internationalt arbejde med at be-

kæmpe hvidvask, særligt Financial Action Task Force (FATF), hvor Danmark er medlem.

Kommissionen ønsker overordnet en bedre og mere integreret EU-ramme for hvidvaskbe-

kæmpelse. Et centralt element heri vil være et forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed.

Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal være centrale i et nyt

system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nationale tilsynsmyndigheder fortsat vil være

ansvarlige for hovedparten af det daglige hvidvasktilsyn.

Kommissionen ser fordele ved, at en EU-tilsynsmyndighed fører det daglige hvidvasktilsyn

med udvalgte forpligtede enheder, dvs. virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne, og tilser

nationale hvidvasktilsynsmyndigheders indsats for andre enheder.

Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan omfatte både den finansielle og den ikke-

finansielle sektor. Det kan ifølge Kommissionen eventuelt ske med en skridt for skridt-tilgang,

hvor EU-tilsynsmyndigheden først omfatter den finansielle sektor og gradvist udvides fra den

finansielle sektor til at omfatte flere sektorer.

Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan blive enten Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA) eller en helt ny myndighed etableret til formålet. Kommissionen fremhæver

fordele og udfordringer ved begge muligheder.

Side 956

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

Kommissionen fremhæver, at en EU-tilsynsmyndighed bør bygge på mere ensartede EU-

regler. Der peges på, at dele af EU’s hvidvaskdirektiv med fordel kan laves om til en forord-

ning, som vil gælde direkte i EU-landene.

Regeringen støtter overordnet handlingsplanen for nye tiltag på hvidvaskområdet. Der vil blive-

taget stilling til konkrete forslag til nye tiltag, når de fremsættes.

Vi ser positivt på muligheden for en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet, som kan

samarbejde med de nationale tilsyn og styrke indsatsen mod hvidvask. En sådan overbygning

kan potentielt sikre et bedre samlet tilsyn, især i forhold til hvidvaskrisici i store grænseover-

skridende institutter. Vi støtter mere ensartede regler i form af en forordning, forudsat at det

ikke medfører lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.

Vi ser også gerne, at EU i højere grad understøtter finansielle virksomheders mulighed for at

anvende teknologi til at bekæmpe hvidvask. Det kunne f.eks. være teknologi til at styrke insti-

tutters informationsudveksling om mistænkelige kunder.

Morten Messerschmidt

ærgrede sig over, at høringssvarene ikke var tilgængelige endnu.

Kunne ministeren sørge for, at udvalget fik dem? Og ville regeringen tage i betragtning, hvis

de viste sig at indeholde noget, der gav anledning til nye overvejelser? Han var bekymret for

oprettelsen af nye centrale tilsynsmyndigheder. Hvad var der galt med de gældende regler?

–

over at de ikke virkede, men sådan var jo med EU’s regler. Hvorfor

havde det tyske finans-

tilsyn i Danske Bank-sagen ikke kontaktet det danske eller det estiske finanstilsyn? Han efter-

lyste en analyse af, hvor hullerne var i de nuværende regler, før man begyndte at lave nye

agenturer og den slags, som heller ikke ville gøre noget godt; bare være kostbare.

Halime Oguz

udtrykte på Socialistisk Folkepartis vegne tilfredshed med regeringens meget

ambitiøse tilgang til bekæmpelsen af hvidvask. Partiet lagde vægt på, at lovgivningen ikke

måtte medføre lempeligere hvidvaskregler i Danmark. Ville regeringen arbejde for, at hvid-

vaskmyndigheden agerede uafhængigt og ikke blev fanget i interessekonflikter, som man så

det med både det danske og det estiske finanstilsyn i Danske Bank-sagen? Det var centralt for

Socialistisk Folkeparti.

Formanden

spurgte, hvilke initiativer regeringen ville tage for at forhindre det unødvendige

bøvl og bureaukrati, kampen mod hvidvask skabte. Man måtte ikke glemme de små forenin-

ger, der ville lide under at skulle leve op til krav om kundekendskab og diverse gebyrer.

Søren Søndergaard

sagde, at det formentlig havde til formål at berolige udvalget, når rege-

ringen arbejdede for, at de danske hvidvaskregler ikke blev svækket. Men spørgsmålet var,

om forslaget kunne forhindre skrappere regler? Man kunne ikke forvente, at de gældende

hvidvaskregler ville blive ved med at være tilstrækkelige. Tog man sortlisten for skattely som

eksempel, kunne man konstatere, at de skattely, der rammer Danmark hårdest, ikke figurere-

de på EU’s liste. Overførte man det til hvidvask, kunne man spørge sig selv om, hvilke lande

Side 957

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

der så var

på EU’s hvidvaskliste? Albanien

f.eks.? Landet lå øverst på den internationale hvid-

vaskorganisations

FAFT’s liste, men fremgik end ikke af EU’s liste. Ville Danmark blive forhin-

dret i at sætte et land som Albanien på? Det var vigtigt for Enhedslisten, om forordningen lag-

de op til totalharmonisering eller mindstekrav. Det ville være betryggende, hvis ministeren

kunne sige, at Danmark altid ville have lov til at gøre reglerne skrappere. Og kunne ministeren

forklare, hvad det ville sige, at ordningen skulle udformes på en måde, så det ikke kom i ka-

rambolage med retsforbeholdet? Søren Søndergaard bad ministeren sende sit talepapir til ud-

valget, idet han ikke have fået fat i alle forelæggelsens detaljer.

Finansministeren

havde forståelse for, at det var nyttigt for udvalget at læse diverse hørings-

svar. Der var et grundnotat på vej, hvoraf høringssvarene også ville fremgå. Formålet med en

EU-instans var set med regeringens øje ikke at skabe mere bureaukrati, men at sætte hårdere

mod hvidvask der, hvor det gav mening at have en EU-myndighed. Det skulle ikke forhindre

nationale indsatser, men styrke den tværgående indsats. Regeringen ville være opmærksom

på ikke at medvirke til at skabe et bureaukratisk helvede, så virksomheder eller foreninger, der

ikke begår ulovligheder, bliver pålagt urimelige byrder. Den præcise struktur for myndigheder

måtte man få på plads, men den skulle være uafhængig og tilføre værdi i kampen mod hvid-

vask og ikke forhindre diverse indsatser mod hvidvask hverken nationalt eller i EU-

sammenhæng.

Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at det afhang af hjemlen, om en ny tilsynsmyndig-

hed var omfattet af retsforbeholdet. Den foreløbige vurdering var, at det ikke var tilfældet. Re-

geringen havde fokus på, at myndigheden ikke blev omfattet af retsforbeholdet, så Danmark

kunne være en del af den og ville arbejde for minimumsharmonisering, så Danmark kunne

vælge at indføre højere standarder.

Formanden

kvitterede for ministerens melding om, at han delte tilgangen til det bøvl, som

hvidvaskregler måtte udgøre for foreninger og virksomheder. Hvilke initiativer ville han så tage

for at lette bureaukratiet for foreningslivet?

Finansministeren

delte formandens tilgang om at være opmærksom på foreninger og små

virksomheder, der ikke har de samme ressourcer som store, og hvor der i øvrigt sjældent sker

svindel. For så vidt angik de aspekter af hvidvaskregler, der hørte til under andre ministres

ressort, ville han bringe de synspunkter videre til sine kolleger.

Morten Messerschmidt

så frem til at modtage høringssvarene om hvidvask.

Side 958

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

3. Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020



Vedtagelse af rådskonklusioner

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Rådsmøde 3758

–

bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 17/3-20)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Kommissionens forslag om ændring af kapitalkravsforordningen som reaktion på

covid-19-pandemien



Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes

vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0310

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 36)

Videokonference 16/4-20

–

økofin

–

bilag 2 (kreditgivning til husholdninger og

virksomheder i lyset af covid-19 forelagt skriftligt i.f.m uformelt økofin 16/4-20)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 424, CRR behandlet i

EUU 30/11-18)

Finansministeren:

Kommissionen har fremsat forslag til målrettede ændringer af EU’s kapi-

talkravsforordning som reaktion på de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Jeg ori-

enterede om sagen på vores møde i fredags og forelægger nu sagen til forhandlingsoplæg.

Kommissionens forslag ændrer ikke grundlæggende på den væsentlige styrkelse af kapital-

kravene, som vi har indført siden finanskrisen i EU, og som har bidraget til, at kreditinstitutter i

EU i dag generelt er betydeligt mere robuste.

Forslaget indebærer nogle målrettede og begrænsede lempelser af visse kapitalkrav, herunder

at nogle allerede aftalte lempelser fremrykkes, eller stramninger udskydes. Formålet er at un-

derstøtte, at institutterne fortsat kan yde kredit til sunde virksomheder og husholdninger og

bidrage til at holde hånd under økonomien i lyset af krisen.

Samtidig forsøger Kommissionen med sit forslag at ramme en balance, så man ikke grund-

læggende svækker eller tilbageruller den regulering af kreditinstitutter, der er indført siden den

finansielle krise, og som skal forhindre nye kriser i at opstå. Jeg vil nu gennemgå udvalgte

ændringer.

Forslaget lægger op til, at den gældende overgangsordning for nye internationale regnskabs-

standarder (IFRS 9), som startede i 2018, justeres og forlænges med 2 år fra 2022 til 2024, og

at det gøres endnu mere fleksibelt for institutterne, om de vil benytte ordningen.

Side 959

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

Overgangsordningen indfaser effekterne af de nye regnskabsstandarder gradvis, da de nye

standarder kan resultere i større nedskrivninger relateret til tab på institutternes udlån og redu-

cere deres kapitalgrundlag. Forslaget betyder, at de nye standarder vil være fuldt indfaset fra

2025 i stedet for 2023.

Kommissionen foreslår derudover en mere lempelig kapitalmæssig behandling af udlån, som

det offentlige har stillet garantier for under covid-19-krisen. De lavere kapitalkrav skal svare til

dem, der gælder for udlån garanteret af offentlige eksportkreditfonde (f.eks. Eksportkreditfon-

den i Danmark).

Det er besluttet, at et institut skal have mulighed for at blive undtaget fra at skulle trække noget

fra i sin opgjorte kapital som følge af nedskrivninger af visse softwareaktiver, eksempelvis en

betalingstjeneste. Kommissionens forslag indebærer, at undtagelsen fremrykkes med ca. 12

måneder til ultimo 2020. Forslaget kan derved styrke institutternes kapitalgrundlag.

Kommissionen foreslår også en fremrykning af den allerede aftalte lempelse af kapitalkrav, der

skal dække risikoen på udlån til små og mellemstore virksomheder samt infrastruktur. Lempel-

sen skal gælde med det samme fra vedtagelse af forslaget i stedet for ultimo juni 2021.

Formandskabet lægger op til, at der hurtigt skal opnås enighed om et kompromisforslag, om

muligt allerede her i maj. Forslaget skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.

Nogle lande har i forhandlingerne foreslået flere ændringer ud over dem, som Kommissionen

foreslår. Formandskabet og mange lande ønsker dog generelt at begrænse ændringer til

Kommissionens forslag mest muligt.

Et kompromisforslag ventes på den baggrund at fastholde Kommissionens forslag med de

målrettede yderligere ændringer, som der kan samles bred opbakning til både blandt EU-

landene og i Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om målrettede ændringer af kapitalkravene til kre-

ditinstitutter, der er begrundet i covid-19-krisen, og som samtidig sikrer en robust finansiel sek-

tor i EU-landene, fordi forslaget ikke går grundlæggende på kompromis med de væsentlige og

fornuftige stramninger af kapitalkravene i de senere år.

Vi lægger vægt på, at et endeligt kompromisforslag fastholder elementerne i Kommissionens

forslag

–

eventuelt med justeringer, som ikke ændrer væsentligt på indholdet.

For at styrke tilskyndelsen for kreditinstitutter til at låne ud til virksomheder og husholdninger vil

vi arbejde for, at der kan ske en forhøjelse af et nødlidende lån, uden at det indebærer, at lå-

net i sin helhed ikke længere er omfattet af en undtagelse fra at skulle trække fra i kapitalen. Vi

vil således arbejde for, at der alene for forhøjelsen af lånet skal trækkes fra i kapitalen.

Side 960

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

Vi arbejder også for, at reglerne om kapitalkrav for markedsrisiko bedre tager højde for situati-

oner, hvor der er store udsving i markedet, som det er tilfældet under denne krise. Det skal

sikre mod en overdreven stigning i kapitalkravet, når værdien af institutternes beholdninger af

obligationer og aktier falder meget. Det kunne handle om at give tilsynsmyndigheder beføjelse

til at afvige fra de generelle regler under særlige omstændigheder med længerevarende store

markedsudsving.

Vi vil derudover generelt arbejde for at der ses på mulighederne for yderligere at lette institut-

ternes operationelle byrder, så det gøres endnu lettere for institutterne at låne ud.

Vi vil også understrege vigtigheden af at udskyde

EU’s implementering af de seneste Basel-

standarder, og at der skal tages højde for europæiske forhold og velfungerende forretnings-

modeller. Kommissionen har også lagt op til, at EU-gennemførelse af standarderne udskydes

til næste år.

Det er usikkert, hvor langt vi kan komme med disse prioriteter, herunder i lyset af, at formand-

skabet og mange lande lægger vægt på meget begrænsede ændringer, men vi vil arbejde for

dem. Regeringen lægger op til, at vi fra dansk side under alle omstændigheder generelt støtter

det kompromis, der kan opnås enighed om, idet vi lægger vægt på at fastholde elementerne i

Kommissionens forslag.

Morten Messerschmidt

mente, at EU havde en helt anden dogmatisk tilgang til det, der kom

fra Baselkomiteen, end man havde i USA. I USA implementerede det, der var godt for USA; i

EU implementerede man alt

–

godt som skidt. Den tidligere regering havde gjort meget ud at

forklare alle grupper i Europa-Parlamentet, hvor Danmark stod i forhold til Baselkapitalkravene

og især realkreditten. Havde den nuværende regering gjort det samme over for det nuværende

Parlament, så der var ambassadører i alle grupperne? Finans Danmark havde i sit høringssvar

nogle forbehold over for bagstopperen. Hvad var regeringens holdning til det?

Kim Valentin

appellerede til at tage høringssvaret fra Finans Danmark i betragtning

–

navnlig,

hvad angik bagstopperen. Regeringen skulle holde fast i de formuleringer, der blev fremlagt;

ellers risikerede man at få den modsatte effekt. Han var i øvrigt tilfreds med regeringens kon-

klusioner og mente, at den gik til forhandlingerne på den rigtige måde. Den kunne dog godt

være mere specifik om de operationelle byrder. Der var sikkert lande, som ikke var opmærk-

somme på, at den eneste måde at få gode kreditter på er at gøre det billigt for forbrugeren at

optage lån ved at fjerne operationelle byrder

–

i hvert fald for en periode.

Kim Valentin påpegede desuden, at man måske kunne få udskudt Baselstandarderne, så man

beskyttede dansk realkredit.

Halime Oguz

var bekymret for, at der kunne blive skabt mindre transparens om bankernes

sundhedstilstand, som justeringerne syntes at lægge op til. Regeringen burde forholde sig

Side 961

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

skeptisk. Fordi der var tale en midlertidig ordning, kunne Socialistisk Folkeparti dog støtte re-

geringens forhandlingsoplæg.

Jens Rohde

meddelte, at Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget.

Søren Søndergaard

fremhævede, at punkter såsom at fremskynde lempelse af kapitalkravet

for visse udlån til pensionister, små og mellemstore virksomheder, offentligt garanterede udlån

etc. omhandlede realøkonomien. Det kunne Enhedslisten støtte

–

situationen taget i betragt-

ning. Men vedrørte forlængelse af ordningen til afbødning af effekt på kapitalgrundlag, over-

gang til internationale regnskabsstandarder etc. også realøkonomien? Han forstod det sådan,

at det også var regeringens bekymring, om forslaget ville skabe mindre transparens, for der

skulle være klare linjer, hvis der var problemer i banksektoren. Enhedslisten ville gerne støtte

forhandlingsoplægget, fordi regeringen gik til mødet med en tilgang om, at det skulle være en

midlertidig ordning, og at det, der vedrørte realøkonomien, var det vigtigste. Hvor sikker kunne

man være på, at undtagelserne ikke blev permanente? Kunne ministeren forsikre Enhedslisten

om, at det i hvert fald ikke skete, før en ny diskussion havde fundet sted? Ellers måtte regerin-

gen lægge afgørende vægt på, at det ikke blev en permanent ordning.

Finansministeren

svarede Morten Messerschmidt og Kim Valentin, at regeringen havde for-

søgt at tage højde for flere af Finans Danmarks bekymringer i forhandlingsoplægget. Regerin-

gen ville arbejde på at få de synspunkter igennem. Ministeren var i øvrigt enig i vigtigheden af

at redegøre for de specifikke danske ordninger, navnlig realkreditten. Det arbejdede regerin-

gen hele tiden på, og der var bred politisk opbakning til det.

Regeringen mente i øvrigt, at nye regnskabsstandarder (IFRS 9) ville medvirke til at sikre mere

transparens, og at det ikke ville forplumre den transparens, som regeringen også ønskede.

Ministeren kvitterede for gode input og for de positive tilkendegivelser om regeringens forhand-

lingsoplæg.

Morten Messerschmidt

lagde op til, at regeringen bad de danske parlamentarikere skrive

under på en fælles erklæring om beskytte dansk realkredit. Det ville være virkningsfuldt,

fordi det ophævede argumentet om, at det var en partikulær særinteresse.

Kim Valentin

sagde, at den bedste måde at sikre dansk realkredit på var at sidde med for-

handlingsbordet

–

ellers ville det blive dyrt for den danske realkredit. Det var vigtigt, at regerin-

gen tog det i betragtning.

Finansministeren

gentog formuleringen fra sit talepapir:

”For at

styrke tilskyndelsen for at

kreditinstitutter til at låne ud til virksomheder og husholdninger, vil vi arbejde for, at der kan ske

en forhøjelse af nødlidende lån, uden at det indebærer, at lånet i sin helhed ikke længere er

omfattet af en undtagelse fra at skulle trækkes fra i kapital. Vil vi således arbejde for, at der

alene for forhøjelsen af lånet skal trækkes fra i kapital.” Det kunne muligvis siges mere mund-

Side 962

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

ret, men tanken bag var den samme, som Morten Messerschmidt og Kim Valentin havde givet

udtryk for.

Ministeren gav ordet videre til Finansministeriet afdelingschef for svar på Søren Søndergaards

tidligere spørgsmål.

Rasmus Degn, afdelingschef i Finansministeriet,

forklarede, at der inden for de gældende

regler var en aftale om en lempelse af kapitalkrav på udlån til små og mellemstore virksomhe-

der. Det var en del af den gældende kapitalkravsforordning, der blev vedtaget som en del af

en større bankpakke i maj 2019. Den lempelse blev så fremrykket, hvorefter den ville gælde

permanent. Det var ét eksempel på, at justeringer i Kommissionens forslag ikke alle kunne

siges at være midlertidige, men at man ikke ændrede de grundlæggende kapitalkrav. De nye

regnskabsstandarder, IFRS9, indebar mere retvisende tal på nedskrivninger på lån. De eksi-

sterende regler indeholdt en overgangsordning, så der var tid til at indfase de mere retvisende

tal gradvis. Det fik man så yderligere 2 år til, men man ville komme frem til det samme mål om

mere retvisende tal.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

ingen partier havde ytret sig imod det (Nye Borgerlige var ikke til stede på mødet).

Side 963

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

5. Direktivforslag om udskydelse af fristerne for udveksling af oplysninger med

henblik på beskatning (DAC2) og indberetning og udveksling af oplysninger om

grænseoverskridende skatteordninger (DAC6) som følge af covid-19: forelægges til

orientering



Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes

vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0197

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

EUU alm. del (141)

–

bilag 61 (udvalgsmødereferat side 13, DAC2 behandlet i

EUU 9/10-14)

EUU alm. del (171)

–

bilag 540 (udvalgsmødereferat side 688 FO, DAC6 forelagt i

EUU 12/3-18)

Finansministeren:

Rådet ventes snart at vedtage forslag om udsættelse af visse frister for

indberetning og udveksling af information i direktiverne om skattesamarbejde i lyset af covid-

19. Det gælder visse frister i DAC2 og DAC6: DAC2 ophæver bankhemmeligheden i EU og

indebærer, at banker m.v. har pligt til at indberette oplysninger om finansielle konti. Myndighe-

derne i EU-landene skal hvert år inden udgangen af september indbyrdes udveksle oplysnin-

ger om det foregående år.

Kommissionen foreslår at udsætte fristen for udveksling af oplysninger med 3 måneder i 2020.

DAC6 indebærer, at f.eks. skatterådgivere har pligt til at indberette oplysninger om nogle sær-

lige grænseoverskridende skatteordninger, hvor der er risiko for skatteundgåelse. Også disse

oplysninger udveksles mellem myndighederne i EU-landene.

Kommissionen forslår begrænsede udskydelser af fristerne for indberetninger og 3 måneders

udskydelse af fristen for udveksling af oplysninger i 2020. Kommissionen kan ifølge forslaget

foretage yderligere forlængelse af fristerne.

Rådet ventes også snart at vedtage konklusioner om det administrative skattesamarbejde,

som opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til at forbedre direktivet blandt andet mht.

anvendelsesområdet, nye teknologier samt nye initiativer til bekæmpelse af grænseoverskri-

dende skattekriminalitet.

I lyset af covid-19-krisen kan regeringen acceptere forslaget, herunder udskydelse af fristerne,

men vil sammen med andre lande arbejde mod forslaget om øget bemyndigelse til Kommissi-

onen til yderligere udskydelse. Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med det aktuelle

kompromis.

Side 964

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

6. Udsættelse af ikrafttrædelse af nye EU-momsregler for e-handel: forelægges til

orientering



Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes

vedtaget i skriftlig procedure

KOM (2020) 0198

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 58)

EUU alm. del (171)

–

bilag 164 (udvalgsmødereferat side 172 FO, FO vedr.

modernisering af momsregler for grænseoverskridende sag forelagt EUU 3/11-

17)

Finansministeren:

De nye momsregler for e-handel fra 2017 indebærer bl.a., at de nationale

fjernsalgsgrænser for varesalg erstattes af én fælles, lavere EU-fjernsalgsgrænse. Det sikrer,

at der f.eks. ved varesalg direkte til danske forbrugere i højere grad betales moms i Danmark

efter dansk sats.

De nye regler ophæver også momsfritagelsen for forsendelser fra lande uden for EU med en

værdi op til 80 kr.

For at lette de administrative byrder indføres mulighed for, at en virksomhed med salg til for-

brugere i flere EU-lande kan afregne moms samlet i ét system, i stedet for at skulle momsregi-

stres i alle de EU-lande, hvor virksomheden har salg.

De nye momsregler skal træde i kraft den 1. januar 2021. Kommissionen foreslår nu en 6 må-

neders udskydelse.

Regeringen kan i lyset af covid-19-krisen acceptere en begrænset udskydelse på linje med det

fremsatte forslag.

7. Rådskonklusioner om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak



Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes

vedtaget i skriftlig procedure

Videokonference 19/5-20

–

økofin

–

bilag 1 (samlenotat side 62)

Finansministeren:

Rådet ventes snart at vedtage konklusioner om tobaksbeskatningsdirekti-

vet, som bl.a. regulerer punktafgifterne på forarbejdet tobak. Rådskonklusionerne oplister for-

bedringspunkter fra en evaluering, herunder at minimumssatserne hæves, at anvendelsesom-

rådet udvides til også at omfatte e-cigaretter, og at indsatsen mod illegal handel med tobaks-

varer skærpes. Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag.

Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med dette. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs

revision af direktivet med forhøjelse af minimumssatserne.

Side 965

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20

35. europaudvalgsmøde 19/5 2020

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 9.56.

Side 966