Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2096120_0001.png
Europaudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
29. oktober 2019
Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 -
udenrigsanliggender
Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 1. november 2019 omdeles
hermed foreløbigt referat fra mødet i Europaudvalget den 11. oktober 2019
vedrørende Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14. oktober 2019.
Med venlig hilsen
Maria Bøtker,
Udvalgsassistent
Side 1 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0002.png
Punkt 9. Rådsmøde nr. 3720 (udenrigsanliggender) den 14.
oktober 2019
EUU alm. del (19)
bilag 31 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
oplyste, at alle punkter var til orientering.
1. Afghanistan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3720
bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (18)
bilag 633 (udvalgsmødereferat side
1065, senest forelagt 3/4-19)
Udenrigsministeren:
Der forventes en bred drøftelse af situationen i
landet og EU’s tilgang i lyset af det nylige afghanske præsidentvalg og
udviklingen i forhandlingerne mellem USA og Taliban.
Det er endnu for tidligt at vurdere præsidentvalget i Afghanistan i sin
helhed. Valgdagen for knap 2 uger siden forløb fredeligere end frygtet,
men meget tyder også på, at valgdeltagelsen var lavere end ved tidli-
gere valg. Som ventet har der været tidlige anklager om valgsvindel.
Med til billedet hører dog også, at man med indførelsen af et biome-
trisk system har gjort muligheden for valgsvindel sværere at udføre og
lettere at opdage.
Det centrale er nu, at den efterfølgende proces værner om valgets
integritet og legitimitet. Derfor har EU også klart opfordret til, at de
afghanske valginstitutioner forvalter deres ansvar på upartisk, effektiv
og transparent vis.
Den afghanske valgkommission ventes at fremlægge et foreløbigt
valgresultat den 19. oktober. Valgkommission har således understre-
get, at alle udmeldinger om valgresultatet på nuværende tidspunkt er
præmature.
Siden USA i starten af september med kort varsel aflyste mødet på
Camp David med repræsentanter fra Taliban, er fredsforhandlingerne
endnu ikke kommet tilbage på sporet. Fra EU’s side har vi hidtil bakket
op om forhandlingerne, og på rådsmødet vil jeg opfordre til, at EU
arbejder for, at forhand-lingerne genoptages. Her er det vigtigt, at
dialogen mellem USA og Taliban bidrager til at sætte skub i de
intraafghanske forhandlinger. En bæredygtig politisk løsning kræver en
inkluderende proces med klart afghansk ejerskab.
Side 2 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0003.png
På rådsmødet vil jeg desuden understrege, at EU
som en af de
største donorer til Afghanistan
både skal hjælpe og presse den
kommende afghanske præsident til at levere på bl.a. reform-
dagsordenen, korruptions-bekæmpelse, respekt for
menneskerettigheder, sikre tilbagetagelser etc. Jeg forventer bred EU-
opbakning hertil på rådsmødet.
Endelig vil jeg også presse på for, at EU arbejder for en mere aktiv
udmøntning af EU’s fempunktsplan for at fremme en bæredygtig
politisk løsning på konflikten i Afghanistan.
2. Ukraine
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3720
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (18)
bilag 503 (udvalgsmødereferat side
791, senest forelagt 8/2-19)
Udenrigsministeren:
Drøftelsen er en god anledning til at tage bestik
af udviklingen i landet og cementere EU-enigheden
om EU’s støtte til
Ukraine. Endelig er drøftelsen en mulighed for kort at koordinere EU-
landenes budskaber, før Ukraines udenrigsminister, Vadijm Prijstajko,
er gæst ved frokostdrøftelsen på rådsmødet.
Ukrainedrøftelsen kommer på det helt rette tidspunkt. Den seneste tid
har givet anledning til en forsigtig optimisme i forhandlingerne om en
politisk løsning på konflikten i Østukraine: først med den vigtige fange-
udveksling mellem Rusland og Ukraine den 7. september og siden
med præsident Zelenskys meddelelse den 1. oktober om fremskridt i
forhandlingerne med Rusland om en køreplan for gennemførelse af
Minskaftalen om en politisk løsning på konflikten. Det er en udvikling,
jeg hilser velkommen. Og jeg vil på rådsmødet udtrykke fuld støtte til
den fransk-tyske diplomatiske indsats for at fremme en politisk løsning.
Drøftelsen ventes også at fokusere på Ukraines reformspor. Den nye
ukrainske regering har med præsident Zelensky i spidsen fremlagt et
ambitiøst reformprogram. Der er på kort tid blevet vedtaget en række
vigtige love, herunder ophævelsen af immunitet for parlamentsmed-
lemmer.
Det er en positiv udvikling, som Danmark bakker op om. Vi skal sikre,
at lovene og løfterne følges op af handling. For selv om Ukraine har
gjort imponerende fremskridt siden 2014, står Ukraine stadig over for
store udfordringer med bl.a. korruption. Derfor vil jeg på rådsmødet
Side 3 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0004.png
også opfordre til, at EU fastholder sin store reformstøtte til Ukraine
og skubber på for, at reformindsatsen fastholdes.
Et reformeret, stabilt og velstående Ukraine er landets bedste modsvar
til russisk aggression, og det er til gavn for stabiliteten på hele det eu-
ropæiske kontinent. Det vil jeg også understrege under frokostdrøftel-
sen med den ukrainske udenrigsminister.
3. Syrien
Statusdrøftelse
Rådsmøde 3720
bilag 2 (supplerende samlenotat side
2)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil der være en drøftelse af sene-
ste udvikling i Syrien med fokus på den nordøstlige del af landet.
Den 9. oktober indledte Tyrkiet militære operationer i det nordøstlige
Syrien. Det forlyder, at de allerede har medført civile tab. Dertil risike-
rer den at skabe nye flygtningestrømme og svække indsatsen mod
ISIL.
Jeg indkaldte derfor Tyrkiets ambassadør til et møde i Udenrigsmini-
steriet i går, hvor det blev gjort klart, at Danmark fordømmer offensi-
ven, og at Tyrkiet skal stoppe deres militære operationer. Vi har tidlige-
re bragt emnet op over for Tyrkiet på et uformelt rådsmøde i NATO og
via Danmarks ambassade i Ankara.
Vi anerkender Tyrkiets legitime sikkerhedsinteresser i Syrien, herunder
sikkerheden ved deres egen grænse. Men det ændrer ikke på, at den
militære operation bringer civile i fare og underminerer den internatio-
nale koalitions indsats mod ISIL, som er afhængig af samarbejde med
lokale partnere.
Det gælder især De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), som er do-
mineret af kurdiske enheder.
SDF må nu desværre antages at rette fokus væk fra bekæmpelsen af
ISIL og mod den tyrkiske offensiv.
Den 9. oktober udsendte EU en fælles udtalelse, som bl.a. opfordrer
Tyrkiet til at standse deres militære operation. Det var noget, vi aktivt
skubbede på for fra dansk side. Og det er også i det lys, at rådsmødet i
næste uge vil være centralt for at sikre, at vi i EU-kredsen fastholder et
fælles pres på Tyrkiet og drøfter, hvilke konkrete handlemuligheder vi
har. Hvad end vi gør, er det et vigtigt pejlemærke, at vi skal gøre det i
fællesskab. Det er forudsætningen for, at vi kan rette et kraftigt fælles
Side 4 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0005.png
pres på Tyrkiet. Det hjælper intet, hvis EU fremstår splittet. Når hand-
lemuligheder overvejes, er det også vigtigt at holde sig for øje, at Tyr-
kiet er et vigtigt NATO-medlem, og at EU har et nært samarbejde med
landet på en række områder, ikke mindst på migrationsdagsordenen,
hvor Tyrkiet huser omkring 4 millioner flygtninge og asylansøgere.
Lad mig herefter knytte et par ord til eksport af våben og dual use-
produkter til Tyrkiet. Det er Rigspolitiet og Erhvervsstyrelsen, der har
ressort på udstedelse af tilladelser til eksport af henholdsvis våben
og dual use-produkter, men Udenrigsministeriet inddrages i særlige
sager. Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet
på min foranledning
i
løbet af det sidste hektiske døgn har afklaret situationen i forhold til
dansk eksport af våben og dual use-produkter til Tyrkiet. Det er afgø-
rende for mig som udenrigsminister, at vi gør det krystalklart for den
tyrkiske regering, at vi fordømmer deres kamphandlinger i det nordøst-
lige Syrien både i ord og i handling. Derfor er det også vigtigt, at de
handlinger, vi skrider til, foregår på et belyst grundlag, så de ikke blot
bliver tomme slag i luften.
Jeg vil først gøre det klart, at Danmark i forvejen har en meget restrik-
tiv tilgang. Siden operationerne i Afrin i foråret 2018 har Udenrigsmini-
steriet ikke godkendt eksport af våben eller dual use-produkter, hvis
det blev vurderet, at de kunne anvendes i Syrien. Denne restriktive
linje vil blive fastholdt. Det er klart, at vi i lyset af sagens alvor må vur-
dere alle optioner. Det inkluderer også et stop for godkendelse af
eventuelle nye anmodninger om våbeneksport til Tyrkiet.
Regeringen vil desuden arbejde for, at vi på EU-plan får en fælles og
mere restriktiv eksportkontrollinje over for Tyrkiet. Jeg vil benytte FAC-
mødet på mandag til at drøfte mulighederne for dette med mine kolle-
ger. Der er ingen tvivl om, at vi står stærkest, når der er fælles fodslag i
EU-kredsen.
Den tyrkiske operation risikerer derudover at underminere den FN-
ledede politiske proces, som også er på dagsordenen på rådsmødet
på mandag.
FN’s særlige udsending til Syrien, Geir Pedersen, deltager
i rådsmødet for at opdatere EU-landene, herunder om den forfatnings-
komité, som FN’s generalsekretær, António
Guterres, annoncerede
under FN’s Generalforsamling
i september. Komiteen skal efter planen
mødes for første gang den 30. oktober og anses som en central del i
bestræbelserne på at skabe en mere inklusiv politisk proces. Det er
bestemt en positiv nyhed, at de syriske parter er nået til enighed om
komiteen, men der er dog også god grund til at have betydelig skepsis
over for regimets reelle hensigter med komiteen. Dels er aftalen om
forfatningskomiteen kun et første
meget indledende
skridt, dels
Side 5 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0006.png
tyder regimets fremfærd i det nordvestlige Syrien på, at de tror, der
findes en militær løsning på konflikten. Vi afventer nu, at komiteen
begynder sit arbejde, og om regimet her viser nogen tegn på reel kom-
promisvillighed. Men det er klart, at den tyrkiske operation giver alle
parter en mulighed for igen at forhale processen.
Rasmus Nordqvist
mente, at der var brug for en mere tydelig EU-linje
over for Tyrkiet
særlig oven på præsident Erdogans tale dagen før,
hvor det kom til at stå klart, at EU-Tyrkiet-flygtningeaftalen er i spil.
Han kunne forstå, at EU godt kunne handle i forbindelse med Tyrkiet-
Cypern-situationen, men her nøjedes EU med at tale om en restriktiv
eksportkontrollinje. Hvilke redskaber havde EU ellers i værktøjskassen
til brug i den aktuelle situation i Syrien?
Søren Søndergaard
henviste til samlenotatet: ”Regeringen anerken-
der Tyrkiets legitime sikkerhedsinteresser, herunder ved grænsen til
Syrien, men håndteringen heraf bør være proportionel og tilbagehol-
den.” Det var vist skrevet, før det tyrkiske angreb startede, men mini-
steren havde også gentaget det efter. Hvad betød det? Var det sikker-
hedsmæssige aspekt meningsløst på linje med, at Danmark har sik-
kerhedsmæssige interesser ved grænserne til Sverige eller Tyskland?
Var udenrigsministeren bekendt med
og var det bekræftet af ameri-
kanerne, for det var dem, der havde kontrolleret grænsen
at der var
sket angreb fra de kurdiske områder i Nordsyrien ind i Tyrkiet forud det
tyrkiske angreb? Kunne man i øvrigt forestille sig, at der ikke var blevet
indkaldt til et ekstraordinært udenrigsministermøde eller DER-møde,
hvis Rusland havde angrebet Ukraine? Nej, vel? Hvorfor var man ikke
mødtes i EU-regi? Alvorlige foranstaltninger mod Tyrkiet kunne vel
tidligst blive vedtaget på det kommende DER-møde eller måske på
udenrigsministermødet? Under alle omstændigheder ville det være
længe siden, at den alvorlige situation opstod. Ministeren sagde, at EU
ville foreslå en restriktiv politik for våbeneksport til Tyrkiet, men tog
man ikke også alle de aftaler, hvor EU præmierer Tyrkiet, i betragt-
ning? Det kunne være optagelsesforhandlinger, toldunionsaftalen og
Ankaraaftalen. Eller ville man lade det gode forhold til Tyrkiet fortsætte
uanfægtet, bortset fra at tyrkere nu ikke ville få nye våben eller ny am-
munition til at gennemføre deres angreb?
Ulla Tørnæs
påpegede det specielle i at tale om sanktioner mod et
NATO-land, men ikke desto mindre ville det være fornuftigt af et samlet
EU at stoppe våbeneksporten til Tyrkiet. Kunne ministeren i øvrigt sige
noget om fremmedkrigere? Var det korrekt forstået, at man planlagde
at oprette en slags international domstol i regionen? Hun opfordrede
desuden regeringen til at se nærmere på den humanitære støtte til
Side 6 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0007.png
regionen
herunder at overveje at øge den og anlægge et mere lang-
sigtet perspektiv på, hvordan man bruger de humanitære midler.
Udenrigsministeren
havde på vegne af regeringen i klare vendinger
advaret Tyrkiet om at indlede den militære operation i Syrien og deref-
ter også opfordret til at indstille de indledte kamphandlinger. De med-
virkede til større lidelse for den i forvejen hårdt prøvede civilbefolkning;
de svækkede kampen mod ISIL’s terrorregime og kom til at kompromit-
tere den politiske proces, som man ellers kunne håbe, at nedsættelsen
forfatningskomiteen ville medføre. Alle i lokalet kunne være enige om,
at der kun er politiske løsninger på problemerne i Syrien
ikke militæ-
re. Kommissionsformanden havde også opfordret til, at kamphandlin-
gerne blev indstillet, og selv mente ministeren, at man skulle gøre brug
af udenrigsrådsmødet til at tale med store bogstaver om det uaccep-
table i Tyrkiets adfærd.
Om hvorvidt der var sikkerhedsinteresser på spil, sagde ministeren, at
op mod 4 millioner flygtninge og internt fordrevne fra Syrien, der huses
i Tyrkiet, kunne skabe nogle udfordringer. Ministeren kunne ikke på et
åbent møde give Søren Søndergaard eksempler på operationer i Tyr-
kiet, PKK-angreb eller lign. Man anerkendte, at Tyrkiet havde legitime
sikkerhedsinteresser, men det betød selvfølgelig ikke, at det var i or-
den at gå ind i Syrien.
Ministeren mente ikke, at det var på sin plads at sammenligne med
Cypern-Tyrkiet-problematikken. Tyrkiet foretog boringer på Cypern i
strid med international ret og EU-reglerne; et klart grundlag at reagere
ud fra. Det var et fælleseuropæisk anliggende, som man selvfølgelig
skulle stå sammen om over for Tyrkiet.
Til Søren Søndergaard, der gerne ville have forklaret formuleringen
om, at håndteringen af situationen skulle være proportional, sagde
ministeren, at der ikke var tvivl om, at militær indgreb i Syrien ikke var
at vise tilbageholdenhed og på den måde svække kampen mod ISIL.
Det var vigtigt at sende det klare signal til Tyrkiet. Da det forlød, at
USA ville trække 50-100 tropper ud af den såkaldte sikkerhedszone op
mod den tyrkiske grænse i det nordøstlige Syrien, advarede man Tyr-
kiet imod at gå ind. Regeringen havde signaleret, at Danmark havde
planer om at sende et kirurghold til det nordøstlige Syrien, fordi det er
vigtigt, at den internationale koalition mod ISIL fastholder sin kamp.
Målet for EU’s tilgang måtte være at finde de redskaber frem, der
får
Tyrkiet til at stoppe dit angreb. Han ville ikke udelukke muligheder, og
en måde, hvorpå man kunne påvirke situationen, var at skærpe den
restriktive våbeneksport. Det ville blive taget op på det kommende
Side 7 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0008.png
rådsmøde. Det var nødvendigt at mobilisere et samlet pres igennem
EU og NATO. Den internationale koalition i kampen mod ISIL burde
også snart mødes for at finde frem til løsninger.
Til Ulla Tørnæs sagde ministeren, at regeringen netop havde bevilliget
yderligere 50 mio. kr. til minerydninger og til basal civil infrastruktur i
det nordøstlige Syrien. Man så også på behov for humanitære indsat-
ser. Det var korrekt, at man arbejdede på en model for en international
domstol til prøvelse af dem, der havde tilsluttet sig islamisk stat. Man
fulgte nøje situationen i tilbageholdelseslejrene. Der var dog mange
svære spørgsmål, der skulle afklares blandt EU-landene og i øvrige
ligesindede.
Jens Rohde
undrede sig over, hvorfor dialogen om dette emne fandt
sted under et åbent punkt på dagsordenen. Han var usikker på, hvilke
spørgsmål han kunne stille.
Formanden
foreslog at lukke mødet.
Udenrigsministeren
mente ikke, at det var nødvendigt.
Jens Rohde
var meget kritisk over for EU’s flygtningeaftale med Tyr-
kiet. Den gav Erdogan en overhånd i flere sammenhænge og medførte
her slags gidselsituation. Erdogan havde netop i sin tale dagen før
sagt, at hvis EU kaldte indtoget i Syrien en invasion, ville han sende de
4 millioner flygtninge ind i EU. Hvilke forholdsregler mente regeringen,
at man skulle tage? Og havde man en fornemmelse af, om Erdogan
ville gøre alvor af sin trussel? Det var noget absurd at tænke på, at de
læger og sygeplejersker, som regeringen havde besluttet at sende til
Syrien, skulle lappe sammen på mennesker, der blev skudt og såret af
en NATO-allieret. Gav det anledning til overvejelser i regeringen om
fundamentet for den beslutning, man havde truffet i Folketinget, stadig
holdt?
Søren Søndergaard
ville opklare en misforståelse: Han havde ikke
spurgt om, hvorvidt PKK eller andre grupper havde gennemført aktio-
ner i Tyrkiet, men om, hvorvidt der var dokumenterede angreb fra SDF
i Syrien ind over grænsen til Tyrkiet
altså den grænse, der var her-
metisk bevogtet af amerikanerne. Så man på, hvad Putins reaktion var,
da et russisk fly var blevet skudt ned, kunne man blive inspireret til at
forstå, hvilke sprog man skal tale med Erdogan. At indføre konkrete
sanktioner
som russerne gjorde ved at stoppe for fødevareeksporten
skaber resultater. Han ville i øvrigt gerne vide, om EU støttede Syri-
ens frie hær, SFA.
Side 8 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0009.png
Udenrigsministeren
svarede Jens Rohde, at der p.t. ikke var overve-
jelser om at justere på Danmarks bidrag til EU-Tyrkiet-faciliteten. Mid-
lerne gik direkte til organisationer, der støttede flygtninge i Tyrkiet. Det
burde vel ikke være flygtningene, der betalte prisen for Tyrkiets age-
ren. Man kunne sige, at Tyrkiet havde gjort en stor indsats med at
huse 4 millioner syriske flygtninge og asylansøgere, men det ændrede
ikke på, at Tyrkiets ageren i det nordøstlige Syrien var alvorligt bekym-
rende og skulle standses.
Det var for tidligt at spå om betydningen af det kirurgbidrag, der var
planlagt til foråret 2020. Det kom an på omfanget af de tyrkiske mili-
tæroperationer og på USA’s ageren. Man forstod dog nu, at USA agte-
de at opretholde sit militære engagement i Syrien, og i så fald var der
stadig brug for det danske kirurgbidrag.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at nej, EU støttede ikke SFA.
På det kommende rådsmøde skulle man tale om virkemidler, der reelt
kunne påvirke Erdogans beslutninger, så man fik stoppet den militære
indgriben. Så længe USA var fastholdt i Syrien, var der større chance
for, at koalitionen kunne overvinde ISIL og bane vejen for en politisk
omstilling og fredelig udvikling. USA og Tyrkiet havde håndteret
spørgsmålet bilateralt, og man måtte håbe, at USA medvirkede til at
skabe pres på Erdogan.
Jens Rohde
var irriteret over, at hans spørgsmål blev fordrejet. Han
havde ikke spurgt om, hvorvidt Danmark havde overvejet at trække sit
bidrag til aftalen med Tyrkiet. Han havde forklaret, at han var kritisk
over for aftalen. Hvilke overvejelser gjorde regeringen sig om aftalen
og om at håndtere Erdogans trussel? Han kunne ikke drømme om at
argumentere for at lade situationen gå ud over flygtningene
tværti-
mod.
Ulla Tørnæs
henviste til ministerens udsagn om, at de syriske flygt-
ninge i Tyrkiet ikke skulle straffes. Det forholdt sig sådan, at Tyrkietfa-
ciliteten bidrog væsentligt til den økonomiske vækst i landet: Syriske
flygtninge bruger de penge, der overføres fra faciliteten til dem, i lan-
det, og der går midler til uddannelse og sundhedsområdet, som også
tyrkiske borgere har adgang til.
Udenrigsministeren
beklagede over for Jens Rohde. Det var klart, at
man skulle have et beredskab klart, hvis det endte med, at 4 millioner
flygtninge og asylansøgere ville blive sendt mod EU. Problemet skulle
belyses meget grundigt, så man kunne lægge sig fast på handlinger.
Rapporter måtte vise, hvor mange civile der blev ramt af angrebene.
Side 9 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0010.png
Det kunne skabe nye flygtningestrømme, og man skulle undgå en
situation som i 2015, hvor der ikke var kørt noget beredskab i stilling.
Til Ulla Tørnæs sagde ministeren, at det var klart, at når man bidrager
økonomisk til flygtninge i et andet land, gavner deres forbrug landets
økonomi
men hvad var alternativet? Man var nødt til de hjælpe de
mennesker, der ikke kunne vende hjem til Syrien, hvor der nu var end-
nu mere utrygt.
NOT
Søren Søndergaard
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt ministeren
havde oplysninger
bekræftet af amerikanerne
om, at SDF havde
angrebet ind over grænsen til Tyrkiet. Hvis ministeren ikke kunne sva-
re, måtte han udbede sig et skriftligt svar.
Udenrigsministeren
kunne ikke svare på spørgsmålet.
4. Situationen i det østlige middelhavsområde
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3720
bilag 2 (supplerende samlenotat side
4)
Udenrigsministeren:
Afslutningsvis vil jeg kort nævne situationen i
det østlige middelhavsområde. Situationen i Cyperns eksklusive øko-
nomiske zone er bekymrende. Vi støtter op om den fælles EU-linje, og
konklusionerne fra Udenrigsrådet den 15. juli, hvor et samlet EU tog en
række skridt mod Tyrkiet som konsekvens af, at Tyrkiets fortsætter
boreaktiviteter. Det drejer sig bl.a. om, at Rådet støtter Kommissionens
forslag om at reducere førtiltrædelsesstøtten til Tyrkiet i 2020. EU-
sanktioner kan også komme på tale, hvis Tyrkiet fortsætter deres akti-
viteter.
Sanktioner er aldrig en løsning i sig selv, men kan være et nødvendigt
skridt henset til udviklingen. Tyrkiet må og skal respektere Cyperns
suveræne rettigheder i overensstemmelse med EU- og international
lov. Der træffes ikke beslutning om sanktioner på mandag, men der
kan komme opbakning til, at EU-kredsen nu ser på konkrete optioner.
Det er centralt for regeringen, at der er EU-enighed om den videre
håndtering. Endelig bør eventuelle sanktionstiltag ses i sammenhæng
med den bredere EU-Tyrkiet-dagsorden, herunder migration.
Side 10 | 11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 92: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 11/10-19 - udenrigsanliggender
2096120_0011.png
5. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
6. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 11 | 11