Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 614
Offentligt
2220770_0001.png
Udvidet nabotjek ifm.
implementering af
producentansvar for
emballage
Landerapport
Juni 2020
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet
Redaktion:
Lena Holm Christensen, NIRAS
Uffe Sønderhousen, NIRAS
Mikael Hallstrøm Eriksen, NIRAS
Jesper Jakobsen, NIRAS
Mathilde Kremmer Broberg, NIRAS
David Rud Seerup, NIRAS
Gitte Rüsz Andersen, NIRAS
Inge Werther, NIRAS
Birgitte Ettrup, Circle Development
ISBN: 978-87-7120-187-1
Miljø- og Fødevareministeriet offentliggør rapporter og analyser inden for miljøsektoren, som er finansieret af Miljø- og
Fødevareministeriet. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at den pågældende
analyse er udtryk for Miljø- og Fødevareministeriet synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljø- og
Fødevareministeriet finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
2
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
Indhold
1.
1.1
2.
2.1
2.1.1
2.1.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.3.1
2.1.3.2
2.1.3.3
2.1.3.4
2.1.3.5
2.1.3.6
2.1.4
2.1.4.1
2.1.4.2
2.1.4.3
2.1.4.4
2.1.5
2.1.5.1
2.1.5.2
2.1.5.3
2.1.5.4
2.1.5.5
2.1.5.6
2.1.5.7
2.1.5.8
2.1.6
2.1.7
2.1.7.1
2.1.7.2
2.1.7.3
2.1.8
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.3
2.2.3.1
2.2.4
2.2.4.1
2.2.5
2.2.5.1
2.2.5.2
2.2.5.3
Indledning
Metode
Nabolandebeskrivelser
Tyskland
Affaldsindsamling i Tyskland
Pantsystem for drikkevareemballager
Producentansvarsordning - historik
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
Husholdningsaffald og private slutbrugere
Transportemballage og erhvervsemballage
Definition af producent
Pant- og tilbagetagningspligt for engangs- drikkevareemballage
Genanvendelsesmål
Incitamenter til Eco-design
Opbygning af systemet
Indsamling
Sortering, oparbejdning og afsætning
Brancheordninger
Finansiel bidragsstruktur
Aktører
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen (Umweltbundesamt)
Zentrale Stelle
Gemeinsame Stelle
KO’er
Kommuner
Snitflade mellem kommuner og KO’er
Producenter
Materialestrømme
Tilsyn, data og pengestrømme
Tilsyn
Data
Pengestrømme
Erfaringer
Sverige
Affaldsindsamling i Sverige
Producentansvarsordning - historik
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
Genanvendelsesmål
Opbygning af producentansvarsordningen
Finansiel bidragsstruktur
Aktører
FTI
TMR
Naturvårdsverket
6
6
7
7
7
9
9
10
11
11
11
13
13
14
14
14
15
15
15
15
16
16
16
18
18
19
20
20
21
24
24
24
24
25
26
26
28
28
29
29
31
31
31
32
32
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
3
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2.2.5.4
2.2.6
2.2.7
2.2.7.1
2.2.7.2
2.2.7.3
2.2.8
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.3.1
2.3.3.2
2.3.4
2.3.4.1
2.3.5
2.3.5.1
2.3.5.2
2.3.5.3
2.3.5.4
2.3.5.5
2.3.5.6
2.3.5.7
2.3.6
2.3.7
2.3.7.1
2.3.7.2
2.3.7.3
2.3.8
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.3
2.4.3.1
2.4.4
2.4.4.1
2.4.4.2
2.4.4.3
2.4.5
2.4.5.1
2.4.5.2
2.4.5.3
2.4.5.4
2.4.5.5
2.4.5.6
2.4.5.7
2.4.6
2.4.7
2.4.7.1
2.4.7.2
2.4.7.3
2.4.8
2.4.8.1
2.4.8.2
Kommuner
Materialestrøm og mængder
Tilsyn, data og pengestrømme
Tilsyn
Data
Pengestrømme
Erfaringer
Belgien
Affaldsindsamling i Belgien
Producentansvarsordning - historik
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
Husholdnings- versus erhvervsemballage
Genanvendelsesmål
Opbygning af systemet
Finansiel bidragsstruktur
Aktører
IRPC
–
the Interregional Packaging Commission
Municipalities and intermunicipalities
Interafval - Association of Flemish Cities and Municipalities
Fost Plus
Valipac
Private affaldsindsamlere
Sorteringsanlæg
Materialestrøm og mængder
Tilsyn, data og pengestrømme
Tilsyn
Data
Pengestrømme
Erfaringer
Holland
Affaldsindsamling i Holland
Producentansvarsordning - historik
Producentansvarsordning - lovgivning
Genanvendelsesmål
Opbygning af producentansvarsordningen
Finansiel bidragsstruktur
Pantsystem
Eco-design
Aktører
Afvalfonds Verpakkingen (AV)
Kennisinstituut Durzaam Verpakken (KIDV)
Nedvang
Verpakkingsketen (VPKT)
The Human Environment and Transport Inspectorate (ILT)
Nederland Schoon
Kommuner og NVRD
Materialestrøm og mængder
Tilsyn, data og pengestrømme
Tilsyn
Data
Pengestrømme
Erfaringer
Gode erfaringer
Udfordringer
32
32
34
34
34
35
36
37
38
39
39
40
42
42
43
44
44
45
45
45
46
47
47
48
50
50
51
52
52
55
55
57
58
59
60
62
62
62
63
63
64
64
64
64
65
65
66
68
68
68
70
72
73
73
4
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2.5
3.
Opsamling
Litteraturliste
74
76
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
5
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
1. Indledning
Denne Landerapport
er en del af afrapporteringen for projektet ”Udvidet nabotjek ifm. imple-
mentering af producentansvar for emballage”, som NIRAS har gennemført for Miljø-
og Føde-
vareministeriet. Projektet har undersøgt, hvordan hhv. Tyskland, Sverige, Holland og Belgien
har indført producentansvarsordninger for emballage. Foruden landerapporten er der udarbej-
det en Opsamlingsrapport og en Hovedrapport.
Landerapporten indeholder detaljerede beskrivelser af, hvordan Tyskland, Sverige, Belgien og
Holland har udformet og organiseret det udvidede producentansvar (EPR) for emballage. I
rapporten gennemgås de fire landes producentansvarsordninger for emballage med fokus på
organiseringsmodeller, omkostninger, effektivitet, genanvendelsesrater og incitamentsstruktu-
rer samt fordele og ulemper ved de forskellige modeller set fra de forskellige involverede inte-
ressenters perspektiv.
Landerapportens empiriske beskrivelser udgør en væsentlig del af grundlaget for vurderingen
af producentansvarsordningernes komponenter og erfaringer i hhv. hoved- og opsamlingsrap-
porterne.
1.1
Metode
Landerapporten bygger på data indsamlet via litteraturstudie, interview og en studietur til Tysk-
land og Holland.
•
Litteraturstudie.
Litteraturlisten bagerst i rapporten indeholder en oversigt over, hvil-
ke dokumenter, der er blevet gennemgået ifm. analyse.
•
Interview med centrale aktører i hvert land.
Der er gennemført semi-strukturerede,
kvalitative interview med nationale myndigheder, kommuner og kommunale affalds-
selskaber, Kollektive ordninger (KO) samt producenter (virksomheder og brancheor-
ganisationer) i hvert land. I alt er der gennemført interview med ca. 26 aktører. I ho-
vedrapportens bilag 1 findes en oversigt over interviewede aktører.
•
Studietur til Tyskland og Holland.
På turen besøgte repræsentanter fra Miljø- og
Fødevareministeriet og NIRAS centrale aktører i de to lande. Detaljeret program for
studieturen findes i hovedrapportens bilag 2.
6
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2. Nabolandebeskrivelser
Der er i projektet undersøgt fire nabolande hhv. Tyskland, Sverige, Belgien og Holland. Alle
landene har indført producentansvar for emballager og hvor opbygning af ordningerne, resul-
tater og erfaringer kan bidrage som inspiration til opbygning af den kommende ordning for
udvidet producentansvar for emballager i Danmark.
I det følgende gives en udførlig beskrivelse af organiseringen af det udvidede producentansvar
for emballage i de fire lande. Beskrivelserne kommer omkring landenes organisering af af-
faldsindsamlingen, historikken og lovgivningen for producentansvarsordningen, ordningernes
opbygning, aktører, kontrol og finansiering. Afslutningsvis beskrives de vigtigste erfaringer fra
det pågældende land. Afsnittet bygger på viden fra litteraturstudier, online-research og inter-
view med aktører fra de enkelte lande.
2.1
Tyskland
Den tyske producentansvarsordning har eksisteret siden 1991 og er dermed Europas ældste.
Systemet er derudover kendetegnet ved at være et selvstændigt affaldssystem, der fungerer
parallelt med indsamling af de øvrige affaldsfraktioner, som kommunerne typisk har ansvar for.
En række konkurrerende, for-profit kollektive ordninger (KO), varetager indsamling, sortering
og afsætning af emballageaffaldet. Virksomheder kan frit vælge,
hvilke KO’er de ønsker, at
registreres hos og betale til, og KO’ernes opgavemængder fordeles
efter deres markedsandel.
Ordningen sondrer mellem emballageaffald fra private slutbrugere (der også dækker over
affald fra en række private og offentlige virksomheder) og transport- og erhvervsemballage.
De følgende afsnit rummer en nærmere beskrivelse af det udvidede producentansvar for em-
ballage i Tyskland.
2.1.1
Affaldsindsamling i Tyskland
De fleste kommuner har et ”pay as you throw”
gebyr på restaffald, hvor brugerne kan vælge
beholderstørrelse og til en vis grad afhentningshyppighed og betale derefter. Gebyret for bor-
gerne bliver på den måde lavere des mere de udsorterer til genanvendelse. Der er visse
kommunale forskelle mellem indsamlingssystemerne, men de fleste kommuner samler ind i
følgende fem fraktioner:
•
•
•
•
•
Restaffald
Madaffald
Papir og pap
Letvægtsemballage (plast, folier, metal, drikkevarekartoner og andre kompositter)
Glas
Kommunen er ansvarlig for restaffald og madaffald mens producentansvaret er ansvarlige for
letvægtsemballage og glas. Ansvaret for papir og pap er delt mellem producentansvaret og
kommunerne. Mange kommuner får samlet affald med ”materialelighed” ind sammen med
letvægtsemballagen, således at øvrigt plast og metalaffald afleveres sammen med denne
fraktion. Denne opdeling er illustreret i
FIGUR 1.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
7
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0008.png
FIGUR 1.
Det mest udbredte indsamlingssystem i Tyskland og fordeling af ansvar mellem
kommuner og producentansvaret
1
.
FIGUR 2
illustrerer, hvilke materialer, der indsamles som letvægtsemballage i Tyskland.
FIGUR 2.
Materialer, der indsamles som letvægtsemballage
2
.
1
Præsentation fra Grüne Punkt
Præsentation fra Grüne Punkt
2
8
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0009.png
2.1.1.1 Pantsystem for drikkevareemballager
I Tyskland er der er krav om en pant på mindst 0,25 € på engangsemballager til drikkevarer.
Der er dog en række undtagelser, fx for mange alkoholholdige drikkevarer, juice (uden kulsy-
re), mælk og mælkeprodukter.
Flasker til genbrug har typisk en lavere pant, og er desuden forsynet med et mærke, der viser,
at de er til genbrug. En oversigt over de forskellige pantpriser ses i
FIGUR 3.
FIGUR 3.
Oversigt over pantpriser for forskellige flasketyper
3
.
2.1.2
Producentansvarsordning - historik
Det tyske udvidet producentansvar går under navnet
Dueles System Deutschland.
Dualiteten
kommer af, at der ved implementeringen af det udvidede producentansvar blev oprettet et
separat affaldshånderingssystem for emballage som supplement til det eksisterende affalds-
system.
4
Det tyske producentansvars historie kan inddeles i tre faser, som beskrevet herunder:
Etablering (1991-2004)
Den tyske producentansvarsordning for emballage blev igangsat med den tyske emballagebe-
kendtgørelse
”Verpackungsverordnung”
i 1991 som den første producentansvarsordning for
emballageaffald i Europa. Hovedprincippet var, at producenterne skulle etablere og organisere
et system, der kunne varetage indsamling og genanvendelse af emballager. Der blev i den
forbindelse opstillet en række minimumskrav til en kollektiv ordning, herunder krav til kommu-
nikation, koordinering med lokale myndigheder, dokumentation og verifikation samt at de skal
være landsdækkende. Der blev endvidere fastsat indsamlings- og genanvendelsesmål for
hvert materiale, herunder sanktioner, hvis forpligtelserne ikke blev overholdt.
5
Das Duale System
–
også kendt som Grüne Punkt
–
var i denne fase et non-profit monopol
ejet af producenter, recyclere og andre private interessenter. Der var tale om et full-cost sy-
stem, hvor det duale system havde kontrol over både indsamling, sortering og genanvendelse.
Det duale system var uafhængigt af affaldsselskaber og fokuserede på at fremme producent-
ansvar i forhold til producenternes og detailhandels interesser.
3
https://www.mehrweg.org/mehrwegsystem/funktionsweise/
Nabotjek vedrørende udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald, MST 2019
Præsentation Grüne Punkt, slide 4
4
5
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
9
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0010.png
Konkurrence (2004
–
i dag)
Efter pres fra de tyske konkurrencemyndigheder blev systemet ændret i 2004
6
. De primære
ændringer vedrørte følgende:
•
Der blev åbnet for konkurrence mellem kollektive ordninger, hvormed monopolet bort-
faldt
•
Firmaer fra branchen måtte ikke længere eje aktier i de kollektive ordninger
•
De kollektive ordninger overgik fra at være
non-profit
til at blive
for-profit
•
Producenter fik indflydelse ved at kunne vælge mellem forskellige, konkurrerende
kollektive ordninger, men havde ikke længere en direkte stemme i ordningerne
Zentrale Stelle (2019
–
i dag)
På baggrund af problemer med free-riders
7
trådte en ny emballagelov i kraft 1. januar 2019.
Den nye lov medførte en række ændringer primært vedrørende kontrol og eco-design, herun-
der:
•
•
•
Der blev etablereret et centralt register i form af
Zentrale Stelle
Både kollektive ordninger (KO) og producenter skal indberette data til Zentrale Stelle,
som dermed kan krydskontrollere data
Indsamlede mængder indberettes fra indsamlere til KO’er,
der udarbejder materiale-
strømsdokumentation. Disse kvalitetssikres af Zentrale Stelle. Ved uregelmæssighe-
der kan Zentrale Stelle sende oplysninger herom videre til de berørte delstater, der
har mulighed for at iværksætte sanktioner
8
Data skal indberettes i systemet LUCID
Der etableres et offentligt tilgængeligt emballageregister, hvori det fremgår om en
virksomhed bidrager til producentansvaret
Der skal indføres økonomiske incitamenter for eco-design
Transportemballage er omfattet af producentansvarsordningen, såfremt de ender hos
private forbrugere (en ændring, der er særlig relevant i forbindelse med e-handel)
Den obligatoriske pantordning for drikkevareemballager blev udvidet
•
•
•
•
•
2.1.3
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
Den gældende lov på området er den tyske Emballagelov
”Verpackungsgesetz”
eller
”Ver-
packG”
9
. Loven blev vedtaget 5. Juli 2017 og trådte i kraft 1. januar 2019. Desuden gælder det
meste af
”Kreislaufswirtschaftsgesetz”,
samt de forordninger den har givet anledning til.
Emballageloven opstiller følgende formål:
1.
Miljøeffekten fra emballageaffald skal undgås eller begrænses og desuden skal em-
ballageaffald genbruges eller genanvendes. Dog skal de erhvervsdrivende beskyttes
mod unfair konkurrence
Emballageaffald og andet affald af lignende materialer skal indsamles til genanven-
delse med høj kvalitet i fælles ”husholdningsnære” indsamlingsordninger (dækker
både hente og bringeordninger)
Andelen af drikkevareemballager til genbrug skal øges. Det er målet, at 70% af drik-
kevarer skal være påfyldt genbrugsemballager
Målsætningerne i EU's emballagedirektiv skal nås
2.
3.
4.
6
Præsentation, Grüne Punkt, slide 5
Nabotjek vedrørende udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald, MST, s 42
Interview med Umwetbundesamt
https://www.gesetze-im-internet.de/verpackg/
7
8
9
10
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0011.png
I håndteringen af emballageaffald er producenten underlagt en systemafgift og forpligtet til at
lade sig registre i Zentrale Stelles emballageregister.
2.1.3.1 Husholdningsaffald og private slutbrugere
I
”VerpackG”
bruges begrebet
”private slutbrugere” og det beskrives, at affald fra private slut-
brugere også omfatter affald, der ligner husholdningsaffald. I loven nævnes affald fra spise-
steder, hoteller, rastepladser, kantiner, forvaltninger, kaserner, sygehuse, uddannelsesinstitu-
tioner, kulturinstitutioner, diverse fritidstilbud, sportsanlæg mv
10
. Der er således tale om en
langt bredere fortolkning af, hvad der betragtes som husholdningsaffald i Danmark.
Virksomheder, der bringer emballage på markedet, hvor affaldet ender hos private slutbrugere
eller affald der ligner, er forpligtede til at deltage i en kollektiv ordning (KO)
11
. KO’en
sørger for,
at emballageaffald fra private slutbrugere indsamles adskilt fra det øvrige affald gennem hus-
holdningsnære ordninger og afsættes til genbrug eller genanvendelse
12
. Denne pligt kan dog
bortfalde, hvis producenten har en såkaldt ”Brancheordning”
13
, hvor indsamling af emballagen
sikres på anden måde. Brancheordningerne bruges i praksis primært, når affaldet opstår hos
erhverv i fx kantiner
14
.
I forhold til ”serviceemballage”, der fyldes ved salg (fx emballage til fast food, bagerposer etc.)
og ender som affald hos private slutbrugere, kan salgsstedet forlange, at producenten af ser-
viceemballagen varetager producentansvaret ved at deltage i en ordning hos en KO.
2.1.3.2 Transportemballage og erhvervsemballage
Producenter af transportemballage og erhvervsemballage er forpligtede til, uden beregning, at
tilbagetage brugte, tømte emballager af samme type, form og størrelse på samme lokalitet
som den er afsat [übergabe] eller i nærheden og sørge for, at de bliver genbrugt eller genan-
vendt. Ved regelmæssige leverancer, kan tilbagetagning udsættes til den efterfølgende leve-
rance.
Lovgivningen definerer følgende emballager som transport- og erhvervsemballage:
1. Transportemballager
2. Salgs- og samleemballager (emballager, der samler flere enheder, som typisk er em-
balleret for sig), der typisk ikke ender hos private slutbrugere.
3. Salgs og samle-emballager, der ikke er genanvendelige
4. Salgsemballage til produkter indeholdende skadelige stoffer
15
2.1.3.3 Definition af producent
Som nævnt definerer lovgivningen producenten som den, der først bringer et emballeret pro-
dukt på markedet. I praksis har det dog vist sig vanskeligt for virksomhederne at finde ud af,
hvorvidt de er forpligtede eller ej.
Der er derfor blevet udarbejdet et katalog, der skal hjælpe virksomhederne med at finde ud af,
hvorvidt de er forpligtede eller ej. Kataloget omfatter 36 produktgrupper og 417 individuelle
10
VerpackG Afsnit 1, §3 stk 11
11
Dette er vanskeligt at læse ud af loven, men bliver forklaret på Zentrale Stelles hjemmeside under FAQ
pkt. 2.2. Kilde
https://www.verpackungsregister.org/information-orientierung/hilfe-erklaerung/faq/
VerpackG §13
VerpackG §8
Interview med Umweltbundesamt
VerpackG §15
12
13
14
15
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
11
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0012.png
datablade og blev offentliggjort i December 2018
16
. Herunder ses et eksempel fra kataloget og
datablad.
FIGUR 4.
Produktgruppe fra katalog over gebyrpligt: Definition af produkt
17
.
FIGUR 5.
Datablad fra katalog over gebyrpligt. For salgsemballager og samleemballager er
det størrelsen (over eller under 14 liter), der afgør hvorvidt emballagen er gebyrpligtig eller
ej
18
.
16
Præsentation om Zentrale Stelle
Præsentation om Zentrale Stelle
Præsentation om Zentrale Stelle
17
18
12
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0013.png
2.1.3.4 Pant- og tilbagetagningspligt for engangs-
drikkevareemballage
Lovgivningen regulerer hvilke virksomheder af engangsdrikkevareemballager, der er omfattet
af pligt til at opkræve- og udbetale pant, samt til at tage pantemballager tilbage uden vederlag.
Pligten
starter ved ”producenten
af engangsemballager påfyldt
drikkevarer”.
Panten skal så
opkræves videre gennem hvert led i værdikæden frem til forhandleren, der sælger til slutbru-
geren. Forhandlere af drikkevarer i engangsemballage er forpligtede til at tage emballagerne
tilbage og udbetale pant på udleveringsstedet eller i umiddelbar nærhed hertil indenfor almin-
delig åbningstid.
Der gælder de samme krav til genanvendelsesprocesser og dokumentation af disse, som der
gælder for de øvrige emballager. Disse krav anses som opfyldt, hvis man afleverer emballa-
gen til et tidligere led i værdikæden.
Pligten omfatter emballager af glas, metal, papir/pap/karton, plast samt alle kompositter af
disse materialer. Dog er mange almindelige emballager undtaget. Det gælder
fx ”blok-,
gavl-,
og cylinderemballager”, hvilket vil sige de fleste drikkevarekartoner. Desuden er emballager
med et rumfang under 0,1 liter og over 3 liter undtaget, ligesom en række alkoholiske, mejeri-
baserede drikkevarer samt juice uden kulsyre er undtaget.
19
2.1.3.5 Genanvendelsesmål
Mål for genbrug og genanvendelse i den tyske producentansvarsordning ses i figur 6. Genan-
vendelsesprocenterne
beregnes af KO’erne og verificeres af Zentrale Stelle, der råder over
eksperter, der kontrollerer KO’ernes data.
FIGUR 6. Genanvendelsesmål for forskellige fraktioner i det tyske PRODUCENTANSVARS-
ORDNING-system for emballage
20
19
VerpackG §31
Der Grüne Punkt, 2017: EPR for Packaging in Germany
–
Der Grüne Punkt, side 12
20
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
13
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0014.png
2.1.3.6 Incitamenter til Eco-design
KO’erne er forpligtede til gennem gebyrfastsættelsen at tilvejebringe incitamenter til:
1. At fremme brug af materialer og materialekombinationer, der kan føre til en så høj
genanvendelsesprocent som mulig
2. At fremme anvendelse af genanvendte og fornybare ressourcer
Dette skal ske på baggrund af genanvendeligheden af de registrerede emballager. Til det
formål udarbejder Zentrale Stelle i forståelse med Miljøministeriet hvert år en mindstestandard
for, hvordan genanvendelighed opgøres
21
. Den første udgave udkom i 2019
22
og er blevet til i
dialog med branchen. Standarden arbejder med tre kriterier:
1.
2.
Tilstedeværelse af en sorterings- og oparbejdningsinfrastruktur, der sikrer genanven-
delse af høj kvalitet
Sortérbarhed og adskillelse af komponenter (er det egnet til at blive sorteret automa-
tisk fx med brug af sensorteknologi og vil det være naturligt at adskille komponenter
af forskellige materialer).
Uforenelighed (hindrer stoffer eller komponenter genanvendelse)
3.
2.1.4
Opbygning af systemet
Det tyske producentansvar varetages af konkurrerende ”for-profit” KO’er, der har det fulde
operationelle og finansielle
ansvar for hele systemet. Det vil sige, at KO’erne har ansvaret for
hele værdikæden fra indsamling til og med afsætning. De har også pligt til at fremme design,
der er egnet til genanvendelse og til at varetage information og kampagner, samt at indsamle
og indberette data til organisationen Zentrale Stelle. Zentrale Stelle har ansvar for:
•
•
•
•
•
•
•
Drift af database med emballage-
og affaldsdata, som KO’er og producenter indberet-
ter samt for kontrol af data
Beregning af markedsandele
Udarbejdelse af standarder for vurdering af markedsandele
Evaluering af løsninger for små virksomheder
Definitioner, fx udarbejdelse af katalog over, hvem der er forpligtet af producentan-
svaret
Vedligeholdelse af register over eksperter til auditering
Indrapportering til nationale myndigheder
Producenter vælger, hvilken KO de vil registrere sig hos og de har mulighed for at skifte KO
fra år til år. En stor del af KO’ernes opgaver og forpligtelser bliver fordelt efter deres markeds-
andele. Dette drejer sig blandt andet om:
•
•
•
•
Finansiering af Zentrale Stelle’s aktiviteter
Antal udbud af emballageaffaldsindsamling
Andel af omkostninger til indsamling
Mængde indsamlede materialer til sortering, oparbejdning og afsætning (som kan
gennemføres på KO’ens egne anlæg eller
sættes i udbud)
2.1.4.1 Indsamling
Hver KO får tildelt et antal indsamlingsdistrikter, hvor de står for udbud af indsamlingen af
emballageaffald. Hvis et distrikt er større end 1 mio. indbyggere skal det deles. Hver KO får et
21
VerpackG §21
www.verpackungsregister.org/fileadmin/files/Mindeststandard/Mindeststandard_VerpackG_2019.pdf
22
14
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0015.png
antal distrikter, der svarer til deres markedsandel og distrikterne fordeles ved lodtrækning.
Eksempelvis har Der Grüne
Punkt en markedsandel på ca. 30% som de udbyder i alle ”deres”
kommuner og byer.
Indsamlingen af emballageaffald udbydes for en treårig periode. Denne kontraktperiode er
fastsat som et maksimum af den tyske konkurrencestyrelse efter en startfase, hvor der blev
arbejdet med kontrakter på 5 år. Distrikterne udbydes rullende, så der er omtrent lige mange
udbud hvert år. Både private og offentlige affaldsaktører kan byde på udbuddene.
Fordeling af indsamlingsdistrikter koordineres af Gemeinsame Stelle, som er et samarbejdsor-
gan for samtlige KO’er.
2.1.4.2 Sortering, oparbejdning og afsætning
Når affaldet er indsamlet, bringes det til en omlasteplads, hvor hver KO er ansvarlig for, at den
andel, der svarer til deres markedsandel bliver afhentet, sorteret og genanvendt. KO’erne har
forskellige tilgange til sortering, oparbejdning og afsætning. Nogle har egne anlæg til nogle
fraktioner og udbyder andre, mens andre udbyder det hele.
Konkurrencestyrelsen har også her fastsat en maksimal kontraktlængde på 3 år. Det har dog
vist sig, at være en for kort periode til at fremme investeringer i nye anlæg eller opgradering af
eksisterende anlæg. For at fremme investeringer i ny teknologi har man stillet 3-4 års garanti-
er, ligesom den tyske konkurrencestyrelse er begyndt at acceptere kontrakter på op til 5 år.
Ved at have sorteringsanlæg i Tyskland øges interessen og kvaliteten for genanvendelse.
2.1.4.3 Brancheordninger
Der er omtrent 30 brancheordninger i Tyskland
23
. Ved en brancheordning kan en producent
alene eller flere producenter sammen sørge for indsamling og genbrug/genanvendelse af
egne emballager jf. §8. Brancheordningen skal godkendes af en ekspert (auditør), der er god-
kendt af Zentrale Stelle og det skal dokumenteres, at emballagerne bliver indsamlet og gen-
anvendt.
2.1.4.4 Finansiel bidragsstruktur
Hver KO fastsætter selv sine finansielle bidrag på baggrund af de omkostninger, som de har
ved at håndtere en given emballagefraktion. De finansielle bidrag må ikke være konkurrence-
forvridende, men der er ikke nødvendigvis den samme bidragsstruktur
hos alle KO’er. Som
nævnt i afsnit 2.1.3.6
kræver den nye lovgivning, at KO’erne indfører
graduerede finansielle
bidrag efter en mindstestandard for vurdering af genanvendelighed. KOerne har indsendt
deres planer for bidragene baseret på standarden til Zentrale Stelle og det forventes, at der i
løbet af foråret 2020 vil blive offentliggjort information om hovedtendenser i bidragsniveauer-
ne.
KO’erne har krav på,
at deres finansielle bidrag behandles fortroligt af konkurrencehensyn.
De oplysninger, der bliver offentliggjort om bidragsstrukturer på baggrund af standarden vil
derfor afhænge af, hvad KO’erne giver samtykke
til.
2.1.5
Aktører
I det følgende gennemgås de vigtigste aktører, der er involverede i producentansvarsordnin-
gen. Aktørerne er vist i FIGUR 7.
23
Præsentation om Zentrale Stelle
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
15
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0016.png
FIGUR 7.
Aktører i den tyske producentansvarsordning
Tyskland har konkurrence mellem flere KO’er og der er
derfor blevet etableret et clearing-
house kaldet Zentrale Stelle fra 1. januar 2019.
2.1.5.1 Miljøministeriet
Det tyske Miljøministerium er øverste myndighed for affaldsområdet, herunder det udvidede
producentansvar for emballage. Ministeriets rolle er primært at udarbejde lovforslag på områ-
det.
2.1.5.2 Miljøstyrelsen (Umweltbundesamt)
Umweltbundesamt rådgiver Ministeriet i forbindelse med lovgivningsarbejdet. Derudover vare-
tages følgende opgaver:
•
•
•
•
•
Føre tilsyn med Zentrale Stelle, herunder kontrol af data, budget etc.
Fungere som klageinstans ift. afgørelser fra Zentrale Stelle
Godkende
”Mindstestandard
for vurdering af genanvendelighed”
Arbejde tæt sammen med Zentrale Stelle
Overtage Zentrale Stelles rolle, hvis Zentrale Stelle skulle lukke uden, at en ny orga-
nisation er opbygget
2.1.5.3 Zentrale Stelle
Zentrale stelle er den centrale institution som producenterne skal indberette deres emballa-
gemængder og -kvaliteter til. Zentrale Stelles er ansvarlig for registrering af distributører af
salgsemballage, modtagelse og verifikation af dataregistrering af distributører og bortskaffel-
16
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0017.png
sessystemer, beregninger af markedsandele for systemer og branchernes løsninger, mini-
mumsstandarden for vurdering af genanvendelighed af emballage samt verifikation af kvoter
for massestrømme og genanvendelse.
24
Zentrale Stelle kan henvende sig til virksomheder, der ikke er registrerede og gøre dem op-
mærksom på, at de skal registreres. Zentrale Stelle har dog ikke sanktionsmuligheder.
Zentrale Stelle er et clearing house i den forstand, at det er den
institution, der ”fungerer som
regulator på et konkurrenceudsat marked”
25
. Zentrale Stelle beskæftiger sig til forskel fra det
Danske DPA- system, udelukkende med emballage.
I
”VerpackG”
er det pålagt branchen at etablere en organisation, der varetager en række op-
gaver i forbindelse med tilsyn, registrering og information (se afsnit 2.1.4).
Zentrale Stelle er reguleret af
”VerpackG”
og er grundlagt af Bundesvereinigung der Deut-
schen Ernährungsindustrie (BVE), Handelsverband Deutschland (HDE), Industrievereinigung
Kunststoffverpackungen (IK) og Markenverband. Struktur- og organisationsdiagram for Zentra-
le Stelle er vist på
FIGUR 8
og
FIGUR 9.
FIGUR 8.
Strukturdiagram for Zentrale Stelle
26
.
24
Zentrale Stelle, 2019. Presentation on PRO Europe
–
PROsPA. 13 February 2019, Osnabrück.
Producentansvar for Emballage Deloitte januar 2019 s 6
Præsentation om Zentrale Stelle
25
26
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
17
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0018.png
FIGUR 9.
Organisationsdiagram for Zentrale Stelle
27
.
2.1.5.4 Gemeinsame Stelle
Gemeinsame Stelle koordinerer
de opgaver som KO’erne skal løse i fællesskab.
Gemeinsame
Stelle skal ifølge
”VerpackG”
bl.a løse følgende opgaver
28
:
•
Beregning af de enkelte KO’ers markedsandele,
som bruges til fordeling af omkostninger til
indsamling og andre omkostninger. Siden etablering af Zentrale Stelle foretages beregnin-
gen på baggrund af data fra Zentrale Stelle
•
Fordeling af indsamlingsdistrikter mellem KO’er på baggrund af markedsandele
•
Fastlægge forhold omkring elektronisk udbudsplatform
•
Koordinering af informationsindsatser
2.1.5.5
KO’er
I den tyske producentansvarsordning er der som nævnt konkurrence mellem for-profit
KO’er.
Der er krav om, at en KO skal være landsdækkende indenfor 18 måneder (modsat fx Frankrig,
hvor der er 10 års implementeringsfrist). Det kræver, at KO’en bliver godkendt i alle
Tysklands
16 länder. En godkendelse kræver, at KO’er viser, at de kan indsamle emballageaffaldet i de
16 länder. KO’er kan miste deres licens, hvis de ikke leverer i forhold
til genanvendelsespro-
center.
29
Das Duale System (Grüne Punkt) havde monopol frem til 2004. Hele producentansvarsord-
ning for emballage omtales imidlertid også
som ”det duale system”, fordi emballagerne ind-
samles og håndteres i et særskilt system, hvilket kan give anledning til forvirring. Grüne Punkt
har desuden ophavsretten til logoet
”Der grüne punkt”
(se billedet herunder). Det betyder, at
virksomheder, der betaler finansielt bidrag gennem en anden KO skal betale Grüne Punkt for
at benytte logoet på deres emballager.
27
Præsentaion om Zentrale Stelle
VerpackG
Fra studietur
28
29
18
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0019.png
FIGUR 10.
Logo for Der Grüne Punkt
30
Andre typer af
KO’er er
bl.a. firmaer, der arbejder med integreret affaldshåndtering som f.eks.
Veolia, Alba o.lign. Derudover er Lidl ved at starte op og kan blive en ny spiller på markedet.
Dette giver en ny situation, da de direkte kan påvirke, hvilke emballager, der anvendes i deres
butikker.
TABEL 1
viser en oversigt over KO’erne og deres markedsandele.
TABEL 1.
Markedsandel for tyske kollektive ordninger i fjerde kvartal 2019
31
Kollektiv ordning
Markedsandel
Pap og papir
BellandVision GmbH
Der Grüne Punkt
–
Duales System
Deutschland GmbH
Interseroh Dienstleistungs GmbH
Landbell AG für Rückhol-Systeme
Noventiz Dual GmbH
Reclay Systems GmbH
Veolia Umweltservice Dual GmbH
Zentek GmbH & Co. KG
13,91%
33,38%
13,47%
9,46%
5,29%
11,28%
1,06%
12,15%
Markedsandel
Glas
37,48%
30,16%
12,82%
4,06%
1,46%
4,15%
0,35%
9,52%
Markedsandel
Let Emballage
18,55%
31,21%
22,56%
6,00%
2,73%
8,12%
0,76%
10,07%
En tidligere KO
”Eko-punkt”,
der er ejet af Remondis, har (efter de ophørte som KO) fortsat
som
mægler mellem små firmaer og KO’er. Baggrunden for,
at Eko-punkt ophørte som KO var
dels den administrative byrde og dels, at det på det tidspunkt var uklart,
hvorvidt KO’er hæfte-
de solidarisk, hvis en KO gik konkurs. Den risiko ønskede Eko-punkt ikke at løbe.
32
2.1.5.6 Kommuner
Kommunerne har ansvaret for indsamling af restaffald og bioaffald. Ansvaret for indsamling af
papir er
delt med KO’erne. Affaldsindsamlingen i Tyskland er mere ensartet end det
fx er til-
fældet i Danmark, men det er stadig de tyske kommuner, der bestemmer enkelte forhold i
30
31
https://commons.wikimedia.org/wiki/File:The_Green_Dot.svg
Zentrale Stelle 2019: Vorläufig zuzuordnende Marktanteile der Systeme für das vierte Quartal 2019.
tilgængelig ved:
https://www.verpackungsregister.org/stiftung-behoerde/marktanteile/
Interview med Eko-punkt
32
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
19
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
forbindelse med affaldsindsamlingen. Det kan fx være, hvorvidt plast og metal, der ikke er
emballage, skal indsamles sammen med letvægtsemballager, forhold omkring indsamlingsma-
teriel, afhentningshyppigheder af ”de kommunale fraktioner”
og placering af indsamlingsmate-
riel i det offentlige rum mm.
Kommunerne eller de kommunalt ejede affaldsselskaber kan desuden byde på udbud om
indsamling af emballageaffald på lige fod med private operatører. Kommunerne har derudover
ansvar for, at den del af materialerne, som er kommunalt (ikke emballager) bliver sorteret,
oparbejdet og afsat.
2.1.5.7 Snitflade mellem
kommuner og KO’er
For at skabe klarhed over snitfladen mellem kommuner og
KO’er
er der i
”VerpackG”
§22
beskrevet, at der skal laves en aftale
”Abstimmungsvereinbarung”
mellem kommunen og
KO’erne om,
hvordan indsamling af emballage skal tilpasses det kommunale indsamlingssy-
stem. En KO skal dokumentere, at den har en aftale med alle kommuner i hver delstat for at få
lov til at fungere. I
praksis kan KO’erne tilslutte sig fællesaftaler med kommunerne.
Aftalen
omfatter:
•
•
Systembeskrivelse,
der fastlægger, hvordan der bliver indsamlet, fx om det er hente
eller bringe system og afhentningshyppigheder
Medbenyttelsesaftale.
En aftale om, at producentansvaret kan få samlet papir, pap
og kartonemballage ind sammen med den kommunale papirindsamlingsordning,
samt hvilket vederlag kommunerne skal have
Aftale om vederlag
for øvrige omkostninger. Aftale om vederlag til kommunerne for
udgifter til renholdelse omkring glascontainere og for rådgivning af borgere. Afhængig
af indsatsen ligger dette vederlag typisk på 1-2€ pr borger
•
Fordeling af omkostninger mellem kommuner og KO’er giver anledning til mange og ofte svæ-
re forhandlinger. Der foretages løbende undersøgelser af, hvor meget af affaldet, der hører til
det kommunale affald, og hvor meget, der hører til producentansvaret. Fx har der været debat
om, hvorvidt volumenerne på pap skulle beregnes som komprimeret eller ikke komprimeret.
2.1.5.8 Producenter
Producenterne er primært påfyldere, men kan også være andre aktører. Zentrale Stelle udgi-
ver et katalog, der kan bruges til at finde ud af, hvem der er forpligtet til at påtage sig produ-
centansvar for emballage.
Ifølge interview med Eko-punkt er der ikke problemer ift. at finde ud af hvem, der er forpligtet
af producentansvaret i forbindelse med import, da det er den virksomhed, som i øvrigt har
ansvaret for produktet.
Producenternes indflydelse på KO’en ligger hovedsageligt i at vælge den KO, der er mest
attraktiv for virksomheden. Nogle KO’er har
fx specialiseret sig i at varetage producentansvar
for små virksomheder. Ifølge interview med Eko-punkt er de små virksomheder dog generelt
ikke så attraktive kunder for KO’erne.
Ifølge Grüne Punkt er der stor priselasticitet. De har erfaring for, at producenter skifter KO ved
en prisforskel på 0,5 %.
Ud over at betale for producentansvaret kan producenterne få hjælp til at optimere deres em-
ballager ift. genanvendelighed og anvendelse af sekundære råvarer hos flere af
KO’erne.
20
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0021.png
Grüne Punkt offentliggør fx eksempler på optimerede emballager på deres hjemmeside
33
, se
billedet herunder.
FIGUR 11.
Eksempler på særligt genanvendelige emballager fra Grüne Punkt
34
.
2.1.6
Materialestrømme
Materialestrømmene i den tyske producentansvarsordning for emballage er illustreret i
FIGUR
12.
De blå pile viser vederlagsfri tilbagetagning af erhvervsemballager. Producenter af trans-
portemballage og anden erhvervsemballage, der ikke er gebyrpligtige, er forpligtigede til at
tage emballagerne retur uden beregning.
33
https://www.gruener-punkt.de/de/nachhaltige-verpackungen/referenzen-d4r/best-practice.html
34
https://www.gruener-punkt.de/en/sustainable-packaging/d4r-references/best-practice.html
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
21
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0022.png
FIGUR 12.
Materialestrømme i den tyske producentansvarsordning for emballage.
Da producenterne skal overtage ansvaret for en mængde affald, der svarer til deres markeds-
andel og da kommunerne har ansvaret for den
andel af affaldet, der svarer til ”ikke-
emballage”,
vil der i mange tilfælde være behov for at omlaste affaldet. Omlastepladsen er
derfor en central facilitet, som også kræver en del administration, således at der er kontrol
med, at alle aktører tager ansvar for deres respektive andel af affaldsmængden.
Siden indførelsen af producentansvaret er der både sket en reduktion af den samlede mæng-
de dagrenovation og en væsentlig reduktion af andelen af restaffald. En stor del af den øgede
genanvendelse kommer dog fra madaffald, som ligger udenfor producentansvaret. Udviklingen
er illustreret i
FIGUR 13.
Der gøres opmærksom på, at kassernes størrelse ikke stemmer
overens med mængderne.
22
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0023.png
FIGUR 13.
Udvikling af affaldsfraktioner i Tyskland
35
Forholdet mellem mængder af emballager, der er sat på markedet og mængder indsamlet til
genanvendelse fremgår af
FIGUR 14.
Der gøres opmærksom på, at Y aksen ikke starter ved
nul. Mængderne er støt stigende og forskellen mellem det, der bliver sat på markedet og det,
der indsamles til genanvendelse er nogenlunde konstant.
Emballage produktion og genanvendelse i
Tyskland
19.000.000
18.000.000
Tons
17.000.000
16.000.000
15.000.000
14.000.000
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Emballage produceret
Emballage sendt til genanvendelse
FIGUR 14.
Emballagemængder i Tyskland
De opnåede genanvendelsesprocenter for de enkelte fraktioner i 2016 samt mål for 2019 og
2022 ses i
TABEL 2.
som det fremgår er alle mål for 2019 opfyldt med undtagelse af plast. For
metal er målet for 2022 også opfyldt.
35
Præsentation fra besøg hos Grüne Punkt.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
23
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0024.png
TABEL 2.
Genanvendelsesprocenter for 2016
36
Fraktion
Emballage, total
Glas
Pap & papir
Drikkekartoner
Metal
Plastik
Mål 2019 (%)
-
80
85
75
80
90
Mål 2022 (%)
-
90
90
80
90
90
Realiseret 2016 (%)
71
86
89
78
92
48
2.1.7
Tilsyn, data og pengestrømme
I det følgende gennemgås relationer mellem de forskellige aktører i forhold til tilsyn, data og
økonomi.
2.1.7.1 Tilsyn
Miljøministeriet fører primært tilsyn gennem Zentrale Stelle. Der er forskellige væsentlige do-
kumenter fx Mindstestandard til vurdering af genanvendelighed (udarbejdet af Zentrale Stelle)
som godkendes af Miljøministeriet.
Zentrale Stelle kontrollerer data fra de kollektive ordninger og producenterne. Hvis data viser,
at nogle aktører ikke lever op til deres forpligtelser kan de tage kontakt til aktøren, men de har
ikke mulighed for at gennemføre sanktioner. Hvis Zentrale Stelles henvendelser ikke giver
resultat, videregives information om uregelmæssighederne til myndighederne - typisk delsta-
terne, der så kan iværksætte sanktioner. Uregelmæssigheder kan fx dreje sig om free-riders,
KO’er, der ikke når deres genanvendelsesmål eller som ikke har aftaler med kommunerne.
Det er KO’ernes
ansvar at føre tilsyn med, at de private operatører, som de samarbejder med,
udfører deres opgaver i henhold til de indgåede kontrakter.
2.1.7.2 Data
Både producenter og KO’er indberetter data om mængder sat på markedet til Zentrale Stelle,
som driver det centrale register LUCID. De indsamlede mængder rapporteres fra indsamlerne
til KO’erne,
som beregner genanvendelsesprocenter, der indrapporteres til Zentrale Stelle,
som derefter kontrollerer data.
Producenter, der sætter mere end en vis mængde emballage på det tyske marked er, udover
indberetning af emballagemængder, pålagt en forpligtelse til at indsende en overensstemmel-
seserklæring. Mængderne varierer for de forskellige emballagefraktioner. For glas er der obli-
gatorisk indsendelse, når mere end 80 tons er sat på markedet og for pap efter 50 tons. For de
øvrige emballage fraktioner såsom aluminium og plast gælder kravet fra 30 tons. Det betyder,
at de fleste firmaer ikke er pålagt at indsende overensstemmelseserklæring
37
.
2.1.7.3 Pengestrømme
Det tyske system finansieres af producenternes finansielle bidrag
til KO’erne. KO’erne dækker
driften af Zentrale Stelle fordelt efter markedsandele samt omkostninger ifm. affaldsindsamling
og øvrige aktiviteter. Affaldsindsamling sættes i udbud. Kontrakterne kan vindes af både priva-
te aktører og kommunalt ejede selskaber. Sortering og oparbejdning af materialer udbydes,
36
Miljøstyrelsen, 2019: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 29 og Der Grüne Punkt, 2017: EPR for Packaging
in Germany
–
Der Grüne Punkt.
37
Der Grüne Punkt
https://www.gruener-punkt.de/en/packaging-licensing/packaging-act.html
„Declaration
of Completeness”
24
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0025.png
hvis KO’en ikke selv råder over anlæg. I de fleste tilfælde vil KO’en udbyde en del af sorte-
rings- og oparbejdningsopgaverne.
Der kan være en indtjening ved afsætning af sekundære råvarer. Denne indtjening vil typisk
ikke være tilstrækkelig til at dække alle omkostninger i værdikæden, men kan give anledning
til, at de finansielle bidrag for nogle materialer reduceres.
2.1.8
Erfaringer
Det tyske system er kendetegnet ved fri konkurrence mellem en række for-profit
KO’er.
Alle de
aktører, der har udtalt sig til denne undersøgelse har været tilfredse med etableringen af Zen-
trale Stelle. Flere giver udtryk for, at der er allerede i efteråret 2019 er positive effekter af etab-
leringen, herunder mere transparens, bedre mulighed for at identificere free-riders og bedre
data kvalitet, hvilket bidrager til, at systemet bliver mere retfærdigt.
Det er en ganske omfattende proces at blive godkendt som KO. Man skal i princippet indgå
aftaler om indsamling med samtlige kommuner i landet. Der indgås dog også fælles aftaler, på
baggrund af forhandlinger, som føres af en fælles forhandler.
I perioden med konkurrence er der sket et markant fald i omkostningerne til sortering og gen-
anvendelse, mens omkostningerne til indsamlingen ikke har ændret sig meget. De faldende
omkostninger skyldes ikke nødvendigvis konkurrencen, men kan fx bero på en generel tekno-
logisk udvikling og modning af markedet for sekundære råvarer. Aktørerne oplever dog, at der
er en sammenhæng.
Relativ lav deltagelse og behov for oplysning om forpligtelse
Der er ikke nogen bagatelgrænse for, hvornår en virksomhed er forpligtet af producentansva-
ret. Umweltbundesamt anslår, at der er 720.000 forpligtede producenter i Tyskland og der er
190.000 tilmeldte. Antallet af deltagende virksomheder er dog steget markant siden etablerin-
gen af Zentrale Stelle.
Det har vist sig, at der var behov for mere oplysning om, hvornår en virksomhed er forpligtet af
producentansvaret. Man har derfor udarbejdet et katalog, der kan guide virksomhederne. Der
er dog stadig virksomheder, der er utilfredse med, at de pålægges denne administrative byr-
de
38
.
Behov for stærk lovgivning
Grüne Punkt påpeger, at der er behov for en stærk lovgivning, når man har konkurrence mel-
lem KO’er. Det skal fx defineres klart, hvor mange midler,
der skal bruges til information og
kampagner. Da KO’erne konkurrerer på prisen, vil det være fristende at
spare på udgifterne til
disse områder.
Primært effektiviseringer i sorterings- og oparbejdsfasen
Grüne Punkt vurderer, at konkurrencen mellem KO’er
formentlig har haft stor indflydelse på
udviklingen i omkostningerne til sortering og oparbejdning. Her har innovation og investeringer
betydet, at materialerne kan sorteres og oparbejdes med lavere omkostninger og afsættes til
en højere pris. Derimod oplever de ikke, at konkurrencen har haft nogen særlig effekt på om-
kostninger til indsamling, hvilket formegentlig skyldes, at der her er begrænsede muligheder
for innovation og optimering, idet der kræves et vist antal renovationsbiler, medarbejdere og
tømninger for at varetage indsamlingen. Udviklingen i omkostningsstrukturen i perioden 2003
til 2011, hvor der blev åbnet for konkurrence mellem KO’er
vises i nedenstående figur.
38
Interview med Umweltbundesamt
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
25
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0026.png
FIGUR 15.
Reduktion af omkostninger til indsamling, sortering og genanvendelse
39
.
Genanvendelse af plast udfordrer
Grüne Punkt oplever, at PET bakker ikke kan afsættes og de forventer, at et kommende pris-
fald på virgin plast generelt kan komme til at forringe afsætningsmulighederne for sekundær
plast.
AWB og Köln Kommune påpeger, at det kræver en del ressourcer, at indgå aftaler med alle
KO’er og det kræver ressourcer at holde styr på, at hver KO får de materialer de skal have.
2.2
Sverige
Den svenske producentansvarsordning har eksisteret i mange år, men undergår netop nu en
række markante ændringer, der endnu ikke er endeligt aftalt. Ændringerne er foranlediget af
de nye EU-regler, politisk utilfredshed med indsamlingsresultaterne, manglende transparens
og kommunernes manglede rolle i systemet.
FTI, der er en non-profit kollektiv ordning (KO), som har eksisteret siden producentansvaret
blev indført i 1994, har i dag næsten monopol på indsamling af emballageaffald i Sverige. I
praksis kan andre KO’er dog frit etablere sig, såfremt de lever op til
lovgivningens krav. I dag
indsamles ca. 60 % af emballageaffaldet fra husholdninger via kollektive indsamlingssteder
(miljø-øer) og ca. 40 % via husstandsindsamling. Fremover skal husstandsindsamlingen stige
markant og det forventes, at KO’erne i højere grad
vil træffe aftaler med kommunerne om
indsamling af emballageaffald mod økonomisk kompensation.
De følgende afsnit giver en beskrivelse af det svenske udvidede producentansvar for emballa-
ge. Her beskrives ordningens opbygning, funktion og effekt. Derudover beskrives aktørernes
roller og ansvar samt deres erfaringer med ordningen.
2.2.1
Affaldsindsamling i Sverige
I Sverige er hver kommune ansvarlig for indsamling, transport og genanvendelse eller bort-
skaffelse af husholdningsaffaldet i kommunen og det affald, som ikke falder ind under et af de
områder, hvor der er producentansvar. I Sverige er der producentansvar på emballager og
39
Præsentation af Grüne Punkt
26
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0027.png
papir til genanvendelse, WEEE, dæk, biler, batterier og lægemidler. Vilkårene for affaldsind-
samling og -håndtering er fastlagt i
Miljöbalken
1998:808 (15 kap. 38, 39 och 41§§) og
Avfalls-
förordning
(2011:927).
Kommunerne bestemmer, om de selv varetager affaldshåndteringen, lader et affaldsselskab
gøre det, eller udbyder affaldshåndteringen til private affaldsaktører. I Sverige er der ca. 50-60
kommuner ud af 290 kommuner, hvor borgerne sorterer affaldet i to affaldsspande med fire
rum i hver beholder (4-kammer-beholder) ved husstanden. Andre kommuner indsamler f.eks. i
2-kammer beholdere.
4-kammer systemet er mest udbredt i Sydsverige og omkring Stockholm. Det er generelt et
dyrt system at investere i (ca. 120-140 mio. SEK). Et 4-kammer system ses på billedet herun-
der. Det ses, at der foruden madaffald, aviser og restaffald også indsamles emballageaffald til
genanvendelse. Det betyder f.eks., at der udelukkende indsamles emballageaffald fx plastem-
ballage, som er omfattet af producentansvaret og ikke andet plastaffald. Andet plastaffald skal
sorteres som restaffald. Det muliggør, at producenterne kan lave aftaler ”uden om” den kom-
munale affaldshentning, hvor emballageaffaldet i den ene beholder fx kan afhentes separat.
FIGUR 16.
Illustration af 4-kammer system til indsamling af i alt 8 fraktioner ved husstanden
40
.
Kommunerne enten udbyder affaldsindsamlingen eller har eget mandskab og materiale til at
indsamle affaldet hos borgerne. Kommunerne er via lovgivningen kun forpligtet til at indsamle
restaffald og bio-affald, da emballageaffaldet hører under producentansvarsordningen.
Der er fastsat en målsætning om, at der i 2021 skal være husstandsindsamling for emballa-
gerne hos 60% af borgerne i Sverige og at dette skal stige til 100% i 2025. Organisationen
FTI, der varetage producenternes producentansvar, vurderer, at kun ca. 17% af kommunerne i
dag har husstandsindsamling af emballagefraktionerne. Der kan derfor forventes en øget
fokusering og investering i husstandsindsamling af emballagefraktioner de næste 5 år, hvor
kommunerne og de kollektive ordningerne skal indgå aftaler om, hvordan indsamlingen skal
organiseres.
40
Naturvårdsverket
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
27
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
I øjeblikket er der en proces i gang, hvor der ansøges om projektmidler hos Nordisk Minister-
råd til harmonisering af farver og piktogrammer til affaldssortering. Målet er at harmonisere
farver og piktogrammer i alle de skandinaviske lande.
2.2.2
Producentansvarsordning - historik
Det svenske system for udvidet producentansvar blev etableret i 1994. I 2018 blev det beslut-
tet at udvide og revidere ordningen. Nogle af ændringerne træder først i kraft i 2020 og forord-
ningen er derfor endnu ikke er fuldt implementeret. Ændringerne vil medføre, at producentan-
svarsordningen for emballage justeres, så den kommer til at ligner producentansvarsordnin-
gen for WEEE, hvor der bl.a. kræves en tilladelse fra Naturvårdsverket til at indsamle WEEE-
affald. Sverige har gode erfaringer med deres WEEE-system, som bl.a. giver bedre kontrol
med indsamlingen.
Årsagen til ændringerne er flere. Dels var politikerne utilfredse med indsamlingsresultaterne
på emballager, som var for lave. Dels har der generelt ikke været stillet krav til producenterne
bl.a. omkring transparens i data og eco-design. Endvidere var kommunerne utilfredse med
ikke at være involveret i indsamlingen, da borgerne ofte klagede til kommunerne, hvis de ople-
vede problemer med serviceniveauet, som fx overfyldte containere. Nye krav i EU-
lovgivningen har også været medvirkende til, at ordningen er blevet ændret, og det vurderes,
at EU’s krav
vil blive opfyldt med de nye regler.
Der har i forbindelse med ændringerne været en diskussion af, hvorvidt kommunerne skulle
involveres i indsamlingen af emballageaffald hos borgerne. Beslutningen blev, at producent-
ansvarsordningen indgå en dialog med kommunerne om indsamling af emballageaffaldet ved
husstanden. Ordningen kan selv bestemme, hvorvidt de vil indgå konkrete aftaler med kom-
munerne om at indsamle emballageaffald eller om de vil indsamle det selv. Kommunerne kan
dog ikke indsamle emballageaffald uden en aftale med producentansvarsordningen.
2.2.3
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
Det svenske producentansvarsordning reguleres i henhold til
”Förordning
om producentansvar
för förpackninger”.
Den gamle forordning
”SFS
2006:1273”
er blevet erstattet af forordningen
”SFS
2018:1462”,
som trådte i kraft 1. januar 2019 og bl.a. indeholder overgangsbestemmel-
ser. I praksis fungerer de to forordningerne parallelt indtil alle krav og regler i den nye forord-
ning er implementeret. Forordningen
”SFS
2014:1073”
er blevet ophævet. For producentan-
svar for papir til genanvendelse erstattes den gamle forordning
”2014:1074”
med en ny forord-
ning
”2018:1463”.
Naturvårdsverket har udarbejdet en vejledning om indsamling af emballager
og papir til genanvendelse.
Sverige har tidligere haft udfordringer med definitionen af, hvad det vil sige at være producent
af emballage. Man kan både tale om påfyldere , emballageproducenter og importører. Men der
har været tilfælde, hvor et emballageret produkt har været i kontakt med en række producen-
ter, som gør det svært at placere ansvaret. Ifølge den nye forordning defineres en producent
med virkning fra 1. januar 2021 som den der:
•
•
•
•
Indfører (importerer) en emballeret vare i Sverige
Forarbejder en emballage i Sverige
Indfører (importerer) en emballage i Sverige
Fylder eller på anden vis anvender en emballage, som ikke er en service-emballage
med det formål at beskytte, præsentere eller lette håndteringen af en vare
Ansvaret dækker alle typer af emballager inkl. primære, sekundære og tertiære emballager
produceret i alle typer af materialer som fx papir, plast, glas, metal og træ. Man skelner mel-
lem ”serviceemballage” (engangsemballage) og anden emballage, så servicesektoren (caféer
og restauranter) ikke inkluderes som producent.
28
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0029.png
For at få status som kollektiv ordning (KO) skal man have en tilladelse fra Naturvårdsverket.
Tilladelsen gælder i 10 år
og for at få den, skal man opfylde en række krav, herunder at KO’en
dækker hele Sverige og er forpligtet til, at 60 % af alle boliger skal tilbydes en indsamlings-
plads til emballager i nærheden af deres bolig eller i kvarteret. Dette mål stiger til 100 % i
2025. Med implementeringen af det nye system bliver producenterne ansvarlige for at:
•
•
•
•
•
Etablere eller tilslutte sig en kollektiv ordning
Afsætte indsamlede emballager på en miljømæssig og sundhedsmæssig forsvarlig
måde
Indgå dialog med, blandt andre, alle kommunerne om, hvordan systemet skal organi-
seret, drives og koordineres
Informere andre (undtagen husholdninger) om den kollektive ordning og sortering (in-
formation til husholdningerne er kommunernes ansvar)
Rapportere resultater og data til Naturvårdsverket i form af mængde af emballager
placeret på det svenske marked, mængden af indsamlede emballager, behandling af
indsamlede emballager, genanvendelsesprocenter mv.
Designe og producere emballager, så de kan genbruges, genanvendes eller nyttiggø-
res; sikre at vægt og volumen af emballagen er begrænset til et niveau, der oprethol-
der god standard for sikkerhed og hygiejne; begrænse miljøbelastningen forårsaget
af emballagematerialerne mv.
•
Producenterne har den fulde finansiering af producentansvarsordningen. Udover afhentning
og behandling af emballageaffald indebærer det også informationskampagner eller vejlednin-
ger. Producenternes rapporteringsforpligtelse overfor Naturvårdsverket, opfyldes gennem
KO’erne.
2.2.3.1 Genanvendelsesmål
Det gennemsnitlige genanvendelsesmål for alle emballager har hidtil været fastsat til 55%,
men blev hævet til 65 % pr. 1. januar 2020. I
FIGUR 17
ses de mål for de enkelte materialety-
per, som skal indfries før og efter 1. januar 2020.
FIGUR 17.
Genanvendelsesmål fordelt på emballagetyper i Sverige
41
.
2.2.4
Opbygning af producentansvarsordningen
For at løse producentansvaret i 1994 etablerede de svenske producenter, gennem deres in-
dustriorganisation, en række materialebrancheorganisationer (materialbolag), som derefter
engagerede FTI (Förpacknings- og Tidnings Insamlingen) til at udvikle og koordinere ordnin-
ger til kollektiv indsamling og genanvendelse af emballager og aviser. FTI er således en non-
profit kollektiv ordning (KO). FTI har udarbejdet en manual, der beskriver de forskellige aspek-
ter af producentansvaret og de forpligtelser, der påhviler producenter
42
.
41
FTI, 2018.
42
Se FTI, 2018: Instructions:
https://www.ftiab.se/download/18.206b402416d4b132c1a1b7/1569933235392/Instructions%2001-01-
2019.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
29
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0030.png
Foruden FTI er der en anden kollektiv ordning for emballager kaldet TMR, som blev etableret i
2005. TMR er privatejet og uafhængigt fra branche- og råvareinteresser. FTI er den største af
de to og har ’næsten’ monopol-status.
TMR har fx indgået en aftale med FTI om at kunne
benytte FTI’s indsamlingsmateriel.
FTI-systemet er opbygget som illustreret i
FIGUR 18.
FIGUR 18.
FTI’s indsamlingssystem
43
.
Som det ses af
FIGUR 18,
indsamles 60 % af emballagerne fra husholdningerne gennem
5000 miljø-øer og 40 % af emballagerne gennem husstandsindsamling. Husholdningsembal-
lageaffaldet samles på 50 omlastepladser, hvorefter det sendes videres til behandling og gen-
anvendelse. Indsamling af erhvervsemballageaffald foregår via 90 genbrugsstationer, hvorfra
det sendes videre til behandling og genanvendelse.
I den nye producentansvarsordning forventes det, at de kollektive ordninger i højere grad
indgår aftaler med kommunerne om at indsamle emballageaffald mod økonomisk kompensati-
on. Naturvårdsverket har ikke endnu taget stilling til, om der skal knyttes yderligere krav til
aftalerne for fx at styre pris og resultatet, men emnerne diskuteres p.t. Naturvårdsverket afven-
ter om der vil blive behov for statslig indgriben. FTI forventer også, at indgå aftaler med kom-
munerne om at indsamle emballageaffaldet og regner med at skulle betale for affaldsbeholde-
re ved husstanden. Til gengæld regner FTI med, at de får direkte kontakt til de private indsam-
lere, som kommunerne har kontrakt med. Ifølge FTI, så er det i dag ca. 17% af husholdninger-
ne, der har husstandsindsamling og som skal stige til 60% i 2021 og 100% i 2025.
FTI holder jævnlige møder med Naturvårdsverket, hvilket ifølge FTI fungerer godt. Lige nu
diskuteres bl.a. definitioner på emballager og håndtering af free-riders.
43
FTI, 2018
30
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0031.png
2.2.4.1 Finansiel bidragsstruktur
FTI finansieres hovedsageligt gennem producenternes finansielle bidrag, men også gennem
indtægter fra salg af indsamlet emballageaffald til genanvendelse.
De nye finansielle bidrag gradueres i et højt bidrag og et lavt bidrag, som er baseret på embal-
lagens materialetype, indsamling- og behandlingsegenskaber samt markedsværdien af de
sekundære råvarer. Producenten betaler ift. den mængde, som placeres på markedet. Kriteri-
erne for bidragene fremgår af FTIs vejledning
44
. For eksempel er kriterierne for husholdnings-
plast med lavt bidrag og serviceemballage med lavt bidrag baseret på metoder og teknologier
på sorteringsanlæggene og det aktuelle marked for genanvendeligt plast. Plasten skal være
således opfylde følgende kriterier:
•
•
•
•
•
PE (LDPE, LLDPE, HDPE, MDPE…). Eksempel: Hård plast
PE (LDPE, LLDPE, HDPE, MDPE…). Eksempel: Blød plast
PP eksempel: hård plast emballage, ingen film eller poser (f.eks. OPP eller BOPP)
Farveløs, transparent PET (f.eks. rPET, APET, CPET). Eksempel: flasker og dåser
(blæsestøbte emballager)
Herudover må emballagen ikke:
o
Være farvet sort
o
Bestå af multi-lags materialer (laminater)
o
Have mere en 60% printet overflade (inder- eller yderside)
o
Have et overtræk (sleeve) af et andet materiale end det materiale emballa-
gen er lavet af
De finansielle bidrag bliver brugt af FTI til dækning af udgifter for indsamling og behandling af
emballageaffaldet.
Bidragene på emballage forventes at stige med den nye ordning, fordi der stilles øgede krav til
producenterne. Dette har skabt stor debat, da producenterne argumenterer for, at ordningen
vil blive 2 til 3 gange dyrere. Ifølge Naturvårdsverket er det dog netop den slags incitamenter,
der skal motivere producenterne til at bringe mindre emballage på markedet.
2.2.5
Aktører
I Sverige er der fuld konkurrence ift. at etablere kollektive ordninger. Med den nye lovgivning
vil der stadig være konkurrence, men for at etablere sig som kollektiv ordning skal der søges
om autorisation/tilladelse hos Naturvårdsverket. Herunder gives en kort beskrivelse af de pri-
mære aktører i den svenske producentansvarsordning
45
.
2.2.5.1 FTI
FTI er en non-profit KO, som blev engageret til at varetage producenternes producentansvar i
1994. Der arbejder 60 medarbejdere i FTI. FTI indsamler ikke selv emballageaffaldet og ejer
ikke selv indsamlingsbiler, men udbyder indsamlingen til private aktører. FTI ejer dog selv
deres indsamlingsmateriel i form af containere og beholdere, hvor borgere kan sortere embal-
lageaffaldet. Arealerne, hvor containere og beholder står lejes typisk af kommunerne, ligesom
FTI skal søge tilladelse til at have containerne stående. FTI samler følgende materialebran-
cheorganisationer under sig:
44
Se FTI 2018: Instructions.
45
For yderligere beskrivelse af de nævnte aktører se Miljøstyrelsen 2019: Orientering fra Mil-
jøstyrelsen nr. 29.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
31
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0032.png
•
•
•
•
•
Svenska MetallKretsen AB
Svensk Plaståtervinning AB
Returkartong AB
Svensk GlasÅtervinning AB
Pressretur AB
2.2.5.2 TMR
TMR er en privatejet KO, som (i modsætning til FTI) er uafhængig af branche- og råvareinte-
resser. TMR har en markedsandel på under 10 %.
2.2.5.3 Naturvårdsverket
Naturvårdsverketer hører under det svenske Miljø- og energidepartement og er primær myn-
dighed ift. det udvidede producentansvar for emballage i Sverige. De indsamler og opgør data
for emballagemængder og genanvendelsesprocenter.
2.2.5.4 Kommuner
Kommunerne har ansvaret for at indsamle affald fra husholdningerne undtagen emballageaf-
faldet, som hører under producentansvaret. Det betyder, at kommunerne i realiteten kun ind-
samler madaffald og restaffald ved husstanden. Der er dog i dag kommuner, som indsamler
emballageaffald på vegne af producentansvaret som fx Kristianstad. I fremtiden skal indsam-
lingen af emballagefraktionerne husstandsindsamles og dermed forventes kommunerne at få
en større rolle i indsamlingen af disse fraktioner.
2.2.6
Materialestrøm og mængder
Materialestrømmene i det svenske producentansvarsordning er illustreret i
FIGUR 19
herun-
der.
FIGUR 19.
Materialestrømme i det svenske producentansvarsordning
32
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0033.png
FIGUR 20
viser de emballagemængder, der blev tilført det svenske marked i 2018 samt de
indsamlede/genanvendte mængder emballager og genanvendelsesprocenter sammenholdt
med genanvendelsesmålene. Det ses, at de emballagematerialer, som der indsamles mest af
ift. markedsførte mængder er emballageglas, PET-flasker og pantdåser samt metal- og papir-
emballager.
FIGUR 20.
Tal for emballagemængder og genanvendelse i Sverige 2018
46
I
FIGUR 21
ses, hvordan genanvendelsesmålene er blevet opfyldt i 2018. Det fremgår, at de
fastsatte genanvendelsesmåler opnået for de fleste materialefraktioner. De to fraktioner, der
ligger under målet er PET-flasker og pantdåser.
FIGUR 21.
Sveriges opnåede genanvendelsesprocenter i 2018 ift. målsætningerne
47
46
https://www.naturvardsverket.se/upload/sa-mar-miljon/mark/avfall/forpackningsrapport-2018.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
33
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0034.png
Når FTI udfører affaldsanalyser, viser det sig, at andelen af fejlsortering i emballageaffaldet og
emballager i restaffaldet stort set udligner sig. Derfor ser FTI ikke det store problem i, at der
måske kan blive sorteret ikke-emballager sammen med emballagerne, når flere borgere skal til
at sortere i husstanden.
2.2.7
Tilsyn, data og pengestrømme
2.2.7.1 Tilsyn
Naturvårdsverket fører kontrol og inspektioner med primært de store producenter. De er i gang
med at udarbejde en engelsk vejledning om den nye ordning. Producenterne betaler et inspek-
tionsgebyr til Naturvårdsverket.
2.2.7.2 Data
Producenterne har en rapporteringsforpligtelse overfor Naturvårdsverket, som enten kan op-
fyldes gennem de kollektive ordninger eller ved, at producenterne rapporterer selvstændigt
48
.
Hvis deadline for rapporteringen overskrides pålægges producenterne en bøde. De fleste
producenter rapporterer via de kollektive ordninger. Ifølge FTI er det endnu ikke afklaret ift.
den nye lovgivning, der træder i kraft 2021, om producenterne skal rapportere selvstændigt til
Naturvårdsverket eller om det skal ske gennem FTI. I dag rapporterer FTI en akkumuleret
mængde til Naturvårdsverket. Hvis producenterne skal rapportere direkte til Naturvårdsverket
vil det betyde ekstra administrative byrder, da de så skal rapportere både til FTI og Natur-
vårdsverket.
FTI har et webbaseret rapporteringssystem, hvor producenterne kan rapportere deres embal-
lagemængder. For papir, plast og metalemballager rapporteres der i kg. For mindre mængder
af emballager kan der anvendes standardiserede nøgletal efter verifikation og separat aftale
med FTI. Det er også muligt at anvende en variabel standard iht. en separat aftale f.eks. hvis
der er tale om store mængder af importerede emner.
Hvilke emballager, der er omfattet af rapporteringsforpligtelsen fremgår af FTI’s vejledning
49
.
Overordnet gælder det emballager, som bliver:
•
•
•
•
•
•
Påfyldt, pakket og solgt
Importerede emballager
Emballager tilført allerede emballerede produkter
Emballager, der indgår i virksomheders egne retursystemer skal rapporteres første
gang de bliver brugt
Emballager, der bruges til interne leverancer hos virksomheden
Service-emballager, som produceres, importeres, inkl. indpakningsmaterialer eller er
omfattet af aftale med FTI.
Der er en række rapporteringsundtagelser, som f.eks. eksport af emballager, pantsystemer,
farligt affaldsemballager mv.
Rapporteringen af emballagerne opdeles ift. om det er husholdningsemballager, erhvervsem-
ballager og serviceemballager samt i emballagematerialer. Der kan være tilfælde, hvor det er
svært at afgøre om emballagen er husholdnings- eller erhvervsemballage. Her gælder det, at
det sted, hvor emballagen udsorteres til genanvendelse definerer om det er husholdnings-
47
48
https://www.naturvardsverket.se/Sa-mar-miljon/Mark/Avfall/forpackningar-returpapper/
Fra interview med Naturvårdsverket
FTI, 2018: Instructions, side 9 ff.
49
34
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0035.png
eller erhvervsemballage. Hvis der stadig er tvivl, skal det rapporteres som husholdningsembal-
lageaffald.
Virksomheder, der betaler mindre en 20.000 SEK i finansielt bidrag, skal rapportere en gang
om året i januar måned. Virksomheder, der betaler mellem 20.000 og 120.000 SEK i finansielt
bidrag skal rapportere hvert kvartal (april, juli, oktober, januar) og endelig skal virksomheder,
der betaler over 120.000 SEK i finansielt bidrag rapportere hver måned. Rapporteringen skal
være FTI i hænde senest den 25. i måneden, og FTI sender reminder pr mail til virksomheder-
ne inden deadline.
2.2.7.3 Pengestrømme
FTI finansieres hovedsageligt gennem producenternes finansielle bidrag, men også gennem
indtægter fra salg af indsamlet emballageaffald til genanvendelse.
Udover det finansielle bidrag til emballager betaler alle virksomheder et årligt grundbidrag på
1500 SEK, inkl. bidrag til det grønne punkt (Grüne Punkt). Det mindste finansielle bidrag (årligt
bidrag + emballagebidrag) er 2.000 SEK om året. De enkelte emballagebidrag ses i herunder.
Kilde: FTI emballagebidrag
50
Fra 2021 vil udgifterne til informationskampagner mv. blive delt mellem kommunerne og pro-
ducentansvaret, så kommunerne informerer om de gældende krav til affaldssortering (lovkrav
mv.) og producentansvaret informerer om data og affaldsinformation.
De kommuner, der indsamler emballagefraktioner får en kompensation beregnet pr. husstand.
Kompensationen varierer mellem 450 og 550 SEK alt efter om det er enfamilies- eller etagebo-
liger samt om det er land- eller byområde. Kommunerne er kategoriseret i et system. I den nye
50
https://www.ftiab.se/2914.html
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
35
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
producentansvarsordning forventes det, at kommunerne vil blive kompenseret pr. ton indsam-
let emballage, og at det vil dække omkostningerne til beholdere, tømning af beholdere, service
overfor borgeren mv.
2.2.8
Erfaringer
Sverige har generelt haft problemer med, hvordan deres producentansvar har fungeret, hvor-
for det er under forandring. Overordnet har problemstillingerne omhandlet tvivl ift. definition af,
hvornår man er producent, manglende inddragelse af kommunerne i indsamlingen af emballa-
geaffald, herunder samarbejde med producentansvaret ifm. indsamlingspunkter på kommuna-
le arealer. Endvidere har det været oplevelsen, at så snart indsamlings- og genanvendelses-
målene var nået faldt producentansvarets incitament til fortsat at øge mål og indsatser, herun-
der kommunikations- og informationskampagner.
På basis af deres erfaringer med udviklingen af den svenske producentansvarsordning for
emballage, har aktørerne givet en række anbefalinger til udformningen af den danske produ-
centansvarsordning. Anbefalingerne indbefatter følgende:
•
Uniformt, nationalt indsamlingssystem.
FTI anbefaler, at der udarbejdes et ensar-
tet indsamlingssystem med harmoniserede sorteringskriterier. Det vil lette indsamling,
monitorering, kommunikation, herunder sorteringsvejledning til borgerne, og gøre det
lettere for dem at forstå systemet. Derudover anbefales det, at der udarbejdes et
ensartet piktogramsystem, hvilket vil give store fordele. I Sverige kigges der pt. på
dette.
Fælles indsamling
af emballageaffald og andet affald. Kristianstad Kommune anbe-
faler, at systemet giver mulighed for fælles indsamling i samarbejde mellem produ-
centansvarsordningerne og kommunerne med henblik på at gøre indsamlingen profi-
tabel og effektiv.
Klare, smalle definitioner
af emballagetyper og producenter. I Sverige er der brugt
mange ressourcer på diskussioner om hvad og hvem, der skal inkluderes i ordnin-
gen, samt hvilke emballager, der skal omfattes. Naturvårdsverket oplever, at det er
svært at kommunikere til husholdningerne, hvad der er emballager og hvad der ikke
er emballager, men påpeger, at EU-direktivet sætter rammer for dette. FTI påpeger,
at der er behov for at udarbejde tydelige og operationelle definitioner for affaldsfa-
sens ophør, og hvem der har ansvaret for genbrugelige emballager.
Autoriseringskrav for KO’er.
FTI anbefaler, at producentansvaret stiller krav om, at
KO’er skal søge tilladelse/autorisation inden de etablerer sig.
•
•
•
Eco-design
For at fremme eco-design vurderer FTI, at det første skridt er øget information og vejledning til
producenterne om deres forpligtelse ift. design til genanvendelse. FTI vurderer, at mange
producenter ikke er opmærksomme på deres ansvar om eco-design, design til genbrug og
genanvendelse. FTI og TMR har bl.a. udviklet en vejledning om emballagedesign, ligesom FTI
har udarbejdet manualer, uddannelser, kurser og besøgsture til sorteringsanlæg. Disse tiltag
har været den største opgave for FTI de sidste to år
–
at hjælpe og informere om miljøvenlige
og genanvendelige emballagedesign. FTI vurderer selv, at deres indsats er større end den
statslige indsats på dette område.
I 2019 indførte FTI graduerede finansielle bidrag for plastemballager og FTI har planer om at
gøre det samme for papir- og måske kartonemballager i 2020. Graduerede bidrag, hvor øget
genanvendelighed udløser et lavere bidrag er en anden mulighed, som ordningerne kan vælge
at benytte, men ikke et krav. Hvis det viser sig, at øget information og vejledning ikke giver
resultater, vil graduerede finansielle bidrag måske blive indført ved lov.
36
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
FTI vurderer dog ikke, at de graduerede bidrag alene er udslagsgivne ift. at fremme design til
genanvendelse hos producenterne. De vurderer snarere, at det er opmærksomhed, informati-
on og uddannelse, der er behov for
–
målrettet de virksomheder, der producerer emballagerne
fremfor påfylderne.
Free-riders
Ansvaret med at håndtere free-riders
var i 90’erne Naturvårdsverkets. Så blev det overdraget
til
KO’erne
og med den nye lovgivning bliver ansvaret givet tilbage til Naturvårdsverket. Lige
nu arbejder FTI med, at identificere free-riders, fordi det er et stort problem. FTI har en medar-
bejder ansat fuldtid til at identificere og håndtere free-riders. Naturvårdsverket forventer at få
større viden om producenter og free-riders ved at overtage ansvaret. De har erfaringer fra
WEEE producentansvaret, hvor nogle virksomheder fungerer som whistle-blowers. Arbejdet
med at identificere free-riders er ressourcekrævende og uden de store resultater. Naturvårds-
verket overvejer om de kan udføre free-rider-inspektioner ifm. andre audits.
E-handel
Interviewene indikerer, at langdistancesalg og e-handel giver udfordringer for den svenske
producentansvarsordning. Naturvårdsverket oplever, at der er brug for yderligere tiltag og
afventer pt. en vejledning, der er under udarbejdelse fra EU Kommissionen. De mangler klare
definitioner og der kan være behov for ændringer.
Fejlsortering
Når FTI udfører affaldsanalyser er resultatet, at andelen af fejlsortering i emballageaffaldet og
emballager i restaffaldet stort set altid er det samme. Derfor ser FTI ikke det store problem i, at
der måske kan blive sorteret ikke-emballager sammen med emballagerne, når flere borgere
skal til at sortere i husstanden.
Pantsystemet
I Sverige forsøger man at holde pantsystemet adskilt fra producentansvaret ved at holde pant-
flasker i et lukket system adskilt fra andre emballager. Der er dog nogle statistiske udfordringer
ift. hvor meget pantemballage, der ender i det åbne system og som skulle have været indleve-
ret til det lukkede pant-system. FTI samarbejder med pantsystemet.
Tilbagetagningssystemer
Typisk skal producenter være en del af producentansvaret, selvom de har etableret egne
tilbagetagningsordninger. Erfaringerne fra Sverige tyder dog på, at andelen af emballager der
tages tilbage er så lille, at det i praksis har begrænset betydning for ordningen som helhed.
FTI bemærker, at det har været diskuteret om virksomheder med tilbagetagningsordninger
skulle certificeres på lige fod med at
KO’erne skal godkendes.
I dag er virksomhederne en del
af producentansvaret selvom de tager egne emballager retur, hvilket de accepterer.
Affaldssortering i det offentlige rum
Der arbejdes fortsat på, hvordan og i hvilket omfang, producentansvarsordningen skal håndte-
re emballageaffaldet i det offentlige rum. Udfordringerne er her dels at undgå henkastet affald
og dels skabe rammer, der fremmer udsortering af de forskellige affaldsfraktioner. Borgerne er
generelt dårlige til at sortere affald i de offentlige rum. FTI mener, at en afstand på 400 m fra
affaldsbeholder til affaldsbeholder er tilstrækkeligt.
2.3
Belgien
Den belgiske producentansvarsordning er kendetegnet ved at være opbygget som et ensartet,
nationalt system, med separate affaldsstrømme for erhvervs- og husholdningsemballage. I
praksis varetages det udvidede producentansvar af to non-profit
KO’er med de facto monopol-
status:
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
37
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0038.png
•
Fost Plus
varetager det udvidede producentansvar for husholdningsemballageaffald ved
bl.a. at dække alle de kommunale omkostninger til affaldsindsamling og indsamle data for
genanvendelsesprocenter.
•
Valipac
varetager det udvidede producentansvar for erhvervsemballage, ved at indsamle
data og give virksomheder incitamenter til bedre sortering.
Et andet kendetegn ved den belgiske producentansvarsordning er, at industrien har en frem-
trædende rolle, idet såvel Fost Plus som Valipac er etableret på initiativ af det belgiske er-
hvervsliv, som således har
–
og har haft
–
en central rolle i den praktiske udformning af den
belgiske producentansvarsordning.
I de følgende afsnit beskrives det belgiske udvidede producentansvar for emballage. Her be-
skrives ordningens opbygning, funktion og effekt. Derudover beskrives aktørernes roller og
ansvar samt deres erfaringer med systemer.
2.3.1
Affaldsindsamling i Belgien
Belgien er inddelt i tre regioner: Flandern (6 mio. indbyggere), Vallonien (4 mio. indbyggere),
og Bruxelles (1 mio. indbyggere). Regionerne er kompetente myndigheder på en række poli-
tikområder, herunder miljø og affald, hvorfor der historisk har været forskel på, hvordan regio-
nernes affaldsplanlægning og indsamling har taget form. I forbindelse med implementeringen
af det udvidede producentansvar for emballage blev der indgået en række interregionale sam-
arbejdsaftaler
51
, som betyder, at rammer og mål for producentansvaret gælder hele Belgien.
Der kan dog stadig være mindre regionale forskelle.
I Belgien er indsamling af erhvervsaffald liberaliseret og foretages efter aftale mellem virksom-
heder og private, godkendte operatører, mens kommunerne har det operationelle ansvar for
indsamling af husholdningsaffald.
For at opnå stordriftsfordele har langt de fleste af 589 belgiske kommuner tilsluttet sig og
overdraget det operationelle indsamlingsansvar til et af de fælleskommunale affaldsselskaber
(Intermunicipalities), som der findes godt 30 af i Belgien. Nogle fælleskommunale affaldssel-
skaber har eget mandskab og udstyr til at foretage indsamlingen, mens andre udliciterer ind-
samlingen eller dele af den til private operatører. Det indsamlede affald afleveres på sorte-
ringsanlæg. Sorteringsanlæg er typisk private anlæg med lange kontrakter.
Med implementeringen af det udvidede producentansvar i Belgien i 1996 blev virksomheder,
der bringer emballage på markedet, ansvarlige for at leve op til en række forpligtelser vedr.
bl.a. genanvendelsesrater og indberetning til myndigheder. Virksomheder kan enten vælge at
leve op til disse individuelt eller via de to akkrediterede organisationer (kollektive ordninger) -
Fost Plus (for husholdningsemballageaffald) og Valipac (for erhvervsemballageaffald).
Fost Plus betaler kommune, det fælleskommunale affaldsselskab, eller den private operatør,
som opgaven er udliciteret til, for indsamling af de fraktioner, der hører under det udvidede
producentansvar for husholdningsemballage i Belgien. Fost Plus betaler ”full-cost”, dog kun i
henhold til et fastsat serviceniveau, der beskriver indsamlingsfrekvenser og -metoder. Kom-
munerne kan godt vælge en mere ambitiøs model med et højere serviceniveau, fx med hyppi-
gere dør-til-dør indsamling, men i så fald skal kommunen selv afholde eventuelle merudgifter
ift. det fastsatte serviceniveau.
Husholdningsemballageaffald indsamles i tre fraktioner og typisk som følger:
-
Glas
indsamles via kuber uden for hjemmet opdelt i farvet og ufarvet glas.
51
Se
https://www.ivcie.be/en/category/downloads-en/
38
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0039.png
-
-
Pap og papir
afhentes ca. 1. gang om måneden og kan derudover afleveres på gen-
brugsstationer
PMD
(Plastflasker og -beholdere (PET og HDPE), metalemballage og drikkekartoner)
afhentes i en gennemsigtig lyseblå pose (”sac bleu”) to gange om måneden og kan
derudover også afleveres på en kommunal genbrugsstation.
52
Hidtil har PMD-fraktionen kun indeholdt PET-plastikflasker, men fraktionen undergår netop nu
en udvidelse, så den fremover kommer til at indeholde samtlige plastikemballager.
53
2.3.2
Producentansvarsordning - historik
Den første interregionale samarbejdsaftale vedrørende det udvidede producentansvar i Belgi-
en blev vedtaget d. 30. maj 1996, mens den seneste og gældende lovgivning er fra november
2008. Den kompetence myndighed for det udvidede producentansvar for emballage er the
Interregional Packaging Commission (IRPC).
Lovgivningen giver mulighed for at akkreditere organisationer til at varetage virksomheders
individuelle producentansvar på kollektiv basis. De eksisterende kollektive ordninger (KO) for
henholdsvis husholdnings- og erhvervsemballageaffald er Fost Plus og Valipac, der begge har
været akkrediteret siden 1997. Fost Plus har dog eksisteret siden 1994, hvor organisationen
blev oprettet på frivilligt initiativ af den private sektor. De kollektive ordninger skal jævnligt
søge om akkreditering hos IRPC, som udsteder akkreditering for perioder af op til fem år.
Senest blev Fost Plus akkrediteret i 2018 og Valipac i 2016.
2.3.3
Producentansvarsordning - lovgivning og definitioner
I 2008 trådte den seneste lovgivning vedrørende det udvidede producentansvar for emballage
i kraft. Den bærer titlen
“Cooperation
agreement of 04-11-2008 on the prevention and man-
agement of packaging waste”.
54
Aftalen er interregional og gælder dermed på tværs af Belgi-
ens tre regioner, der ellers har politisk autonomi på miljø- og affaldsområdet.
I lovgivningen defineres producenter, som alle virksomheder, der bringer emballerede produk-
ter på det belgiske marked. Det vil sige, at producentansvaret både gælder virksomheder, som
pakker/fylder emballage og sætter det på markedet, virksomheder som importerer emballere-
de produkter, og virksomheder,
som importerer ”tom” emballage, der først fyldes ved salg
(som fx plastikposer). Alle virksomheder, der betragtes som producenter efter denne definition
–
dog undtaget virksomheder, der bringer mindre end 300 kg emballage på markedet pr. år
–
er omfattet af producentansvaret for emballage og skal kunne dokumentere, at de efterlever
kravet om tilbagetagning.
55
Dette kan enten gøres gennem deltagelse i de kollektive ordninger
eller ved, at virksomheden etablerer en individuel tilbagetagningsordning.
Lovgivningen pålægger producenterne tre primære ansvarsområder:
-
Etablering af en tilbagetagningsordning, hvor mindst 80 % af emballagemængden,
der sættes på markedet, indsamles til genanvendelse.
-
Informationspligt til IRPC, hvor det skal bevises, at tilbagetagningsordningen opfylder
genanvendelseskravet
-
En affaldsforebyggelsesplan, hvor det beskrives, hvilke tiltag der skal reducere
mængden af emballage, der sættes på markedet (gælder kun for virksomheder, der
bringer over 300 ton engangsemballage på markedet).
56
52
Recover, 2018: side 1-2.
53
54
Se
http://com.fostplus.be/annualreport2018eng/the-new-blue-bag/
Se
https://www.ivcie.be/wp-content/uploads/2018/10/516.pdf
Se
Cooperation Agreement of 04-11-2008: 7.
55
56
Se
https://www.fostplus.be/en/enterprises/becoming-fost-plus-member
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
39
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0040.png
I lovgivningen fremgår også kravene til kollektive ordninger. Kollektive ordninger skal søge om
tilladelse til at blive akkrediteret fra IRPC, der har kompetence til at udskrive tilladelser på op til
fem år. Det fremgår bl.a. af lovgivningen, at de kollektive ordninger skal være non-profit (artikel
9), og at de skal dække hele Belgien uniformt (artikel 13 og 14).
57
Der er ikke noget i lovgivningen, der forhindrer andre kollektive ordninger om at ansøge om
akkreditering hos IRPC, men i praksis har Fost Plus og Valipac de facto monopol, grundet de
høje krav som de kollektive ordninger må forpligte sig til at opfylde.
De aftaletekster, der ligger til grund for Fost Plus og Valipacs akkreditering, beskriver rammer-
ne, kravene og målsætningerne for deres virke i flere detaljer. Fost Plus’ akkreditering
beskri-
ver i detaljer, i hvilket omfang Fost Plus er forpligtet til godtgøre kommuners og intermunicipali-
ties’ udgifter til affaldsindsamling og rummer også standardaftaler/-kontrakter
for udbud af den
kommunale affaldsindsamling til private operatører.
58
2.3.3.1 Husholdnings- versus erhvervsemballage
Hvorvidt et givent stykke emballageaffald defineres som erhvervsemballage eller hushold-
ningsemballage afhænger af emballagetypen, og altså ikke af, om affaldet i det konkrete til-
fælde stammer fra en husholdning eller en virksomhed.
Husholdningsemballage defineres overordnet som primær emballage fra husholdningsproduk-
ter, flerstykspakninger og forsendelsesemballage. Erhvervsemballage defineres i overordnede
træk som primær emballage af industriprodukter, sekundær emballage (undtagen flerstyks-
pakninger) og tertiær emballage.
Aktørerne oplever, at det for de fleste emballagetyper er relativt enkelt at afgøre, om de hører
under husholdnings- eller erhvervsemballage, mens der dog også er en række emballagety-
per, der udgør en gråzone. For at afklare tvivlsspørgsmål, har Fost Plus udarbejdet vejled-
ningsmateriale til producenter (se
FIGUR 22)
på basis af IRPC’s såkaldte ”grey list”. ”Grey list”
er en liste, der i detaljer beskriver, hvorvidt en række specifikke emballagetyper defineres som
erhvervs- eller husholdningsemballage.
59
58
Se
https://www.ivcie.be/wp-content/uploads/2019/03/Erkenning-F-2018-EN.pdf
og
https://www.ivcie.be/wp-content/uploads/2018/10/591.pdf
Se
https://www.fostplus.be/sites/default/files/Files/Bedrijven/Verpakkingstypes/liste_menagier-
industriel_liste_grise.pdf
59
40
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0041.png
FIGUR 22.
Vejledning i forskelle mellem husholdnings- og erhvervsemballage
60
.
Som nævnt, kan virksomheder vælge om de vil opfylde producentansvaret selv ved at etablere
egne tilbagetagningsordninger, eller om de vil tilslutte sig de akkrediterede organisationer Fost
Plus og Valipac. Langt de fleste virksomheder vælger at tilslutte sig de kollektive ordninger.
Det skyldes, at der er stilles meget strenge krav til, at virksomhederne kan dokumentere, at de
opfylder det udvidede producentansvar. I alt vurderer Fost Plus, at over 90 % af producenter-
ne af husholdningsemballageaffald er medlem af den kollektive ordning, mens Valipac mener
at dække 95 % af de relevante producenter. Hvis en virksomhed både bringer erhvervs- og
60
Why join Fost Plus,
side 8
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
41
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0042.png
husholdningsemballage på det belgiske marked, og ikke ønsker at etablere egne tilbagetag-
ningsordninger, er de forpligtet til at tilslutte sig begge organisationer.
Husholdningsemballage
Det er de 589 belgiske kommuner, der har det operationelle ansvar for indsamling og sortering
af husholdningsemballage. De fleste kommuner har organisereret sig i fælleskommunale af-
faldsskaber og de kan vælge, om de vil udføre indsamlingen selv eller udlicitere den
–
eller
dele af den
–
til private operatører. Fost Plus er den ansvarlige KO for husholdningsemballa-
ge.
Erhvervsemballage
Affaldsindsamling og håndteringen af erhvervsemballageaffald er liberaliseret i Belgien. For
erhvervsemballage er virksomhederne selv ansvarlige for at sortere og få deres emballageaf-
fald indsamlet. Indsamlingen skal ske via en registeret indsamler, og derudover er virksomhe-
der pålagt et krav om, at 80% af den emballage, de har tilført det belgiske marked, bliver gen-
anvendt. Valipac er den ansvarlige KO for erhvervsemballage.
2.3.3.2 Genanvendelsesmål
I den belgiske producentansvarsordning er der krav om, at minimum 80 procent af den
mængde emballage, der bringes på markedet bliver genanvendt (beregnet efter vægt). Udover
kravet til den overordnede genanvendelsesprocent, er der fastsat specifikke genanvendel-
sesmål for de enkelte materialefraktioner. I akkrediteringsaftalerne under IRPC forpligter de
kollektive ordninger sig til at opfylde genanvendelseskravene for de enkelte fraktioner.
TABEL
3
angiver minimumskrav og opnående genanvendelsesprocenter for 2016.
TABEL 3.
Minimumskrav og opnåede genanvendelsesprocenter under det udvidede produ-
centansvar for emballage i Belgien
61
Fraktion
Emballage, total (hushold-
ning + erhverv)
Glas
Pap & papir
Karton (drikkevarer)
Metal
Plastik
Træ
Minimumskrav (%)
80
60
60
60
50
30
15
Genanvendelse 2016 (%)
82
100
89
91
98
43
81
Som det ses indfries og overgås målene uden problemer i dag. Der er opdaterede mål på vej,
som følge af de forhøjede mål for genanvendelse i EU fra 2025. Det forventes desuden, at den
opdaterede beregningsmetode for genanvendelsesprocenter vil medføre et fald i de realisere-
de genanvendelsesprocenter.
2.3.4
Opbygning af systemet
Det belgiske affalds- og emballagesystem er organiseret på tværs af landets tre regioner i regi
af den nationale myndighed IRPC, der er kompetent myndighed på emballageaffaldsområdet,
og har ansvar for udarbejdelse af lovgivning, aftaletekster og for kontrol og håndhævelse.
61
Cooperation agreement of 04-11-2008 on the prevention and management of packaging waste, artikel
3, stk.3), IRPC: Belgian experiences on the management of packaging waste og MST: Orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 29, 2019
42
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0043.png
Ordningen varetages af de to non-profit
KO’er
hhv. Fost Plus og Valipac, som begge har de
facto monopol, samt af meget få virksomheder, der har valgt selv at leve op til forpligtelsen
ved at etablere egne tilbagetagningsordninger.
Systemet er opdelt, så håndteringen af erhvervsemballage og husholdningsemballage sker
separat. Aktørerne oplever, at det todelte system gør det lettere at tage hensyn til de vidt for-
skellige vilkår for indsamling og forskelle i kvalitet og værdi for emballageaffald fra husholdnin-
ger og industrier. Da affaldsindsamling fra husholdninger er et kommunalt ansvar inddrager
producentansvaret for husholdningsemballageaffald kommunale affaldsaktører, mens industri-
en selv kan lave aftaler om indsamling, afsætning og håndtering af erhvervsemballageaffald.
2.3.4.1 Finansiel bidragsstruktur
Det udvidede producentansvar for emballageaffald i Belgien finansieres dels via de finansielle
bidrag, som producenter betaler til henholdsvis Fost Plus og Valipac og dels af den værdi,
som emballageaffaldet repræsenterer. Producenterne betaler bidraget til de kollektive ordnin-
ger for at opfylde deres lovbestemte ansvar. De finansielle bidrag varierer alt efter om der er
tale om erhvervsemballage (Valipac) eller husholdningsemballage (Fost Plus) og afhænger af
emballagemængder og -materialer.
For husholdningsemballage gælder det, at producenterne
–
via Fost Plus - er forpligtet til at
godtgøre alle kommunale udgifter til indsamling af husholdningsemballageaffald samt betale
en særlig skat på 0,50 € pr. indbygger, som går til udarbejdelsen af emballageaffaldslovgiv-
ning samt tiltag mod henkastet affald. Producenternes finansielle bidrag stiger og falder i takt
med Fost Plus’ forretning. Emballage, der kan genbruges (reusable packaging) skal producen-
terne ikke betale for. Der er dog en bagatlegrænse
på 30 €, som gælder samtlige medlemmer.
I
FIGUR 23
ses ”green dot”-bidrag
for 2019.
FIGUR 23.
Finansielle bidrag
for husholdningsemballage (’Green Dot’)
62
For erhvervsemballage betaler producenterne et finansielt bidrag til Valipac afhængigt af de
emballagemængder og -materialer de sætter på markedet. Disse bidrag er lavere end for
husholdningsemballagen, eftersom emballagerne repræsenterer en større værdi og Valipac
ikke har noget finansielt ansvar for indsamlingen. De finansielle bidrag for erhvervsemballage
fastsættes også efter princippet om cirkularitet
–
hvis emballagetypen er egnet til at indgå i
62
https://www.fostplus.be/en/enterprises/becoming-fost-plus-member/what-does-it-cost
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
43
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0044.png
den cirkulære økonomi falder gebyret. Udover at være fordelt på forskellige emballagefraktio-
ner (som træ, metal, plastik, tekstil mv.) gradueres bidraget også mellem genanvendelige og
ikke-genanvendelige emballagetyper, så det for virksomhederne bedst kan betale sig at sætte
genanvendelig emballage på markedet. I
FIGUR 24
ses de finansielle bidrag fra 2019:
FIGUR 24.
Finansielle bidrag for erhvervsemballage
63
De graduerede bidrag giver producenter et vist incitament til at anvende de emballagemateria-
ler, der lettest lader sig genanvende. I erkendelse af, at der er behov for styrket miljøgradue-
ring af de finansielle bidrag for at skabe en incitamentsstruktur, der påvirker producenternes
emballagevalg, er det besluttet, at husholdningsemballage, der er forhindrer for sortering eller
genanvendelse, skal pålægges et bidrag tilsvarende den dobbelte sats af det
højeste ”green
dot”-bidrag.
Der er nedsat arbejdsgrupper, hvor alle centrale interessenter er repræsenteret og
som skal diskutere og komme med oplæg til, hvilke emballagetyper, der skal vurderes til at
forhindre sortering og genanvendelse. Dette forhøjede bidrag vil blive indfaset fra 2021.
2.3.5
Aktører
2.3.5.1 IRPC
–
the Interregional Packaging
Commission
The Interregional Packaging Commission (IRPC) er en national myndighed på tværs af de tre
belgiske regioner, hvis formål det er at sikre en national harmonisk og ensartet håndtering af
emballageaffald.
Det er IRPC, der som national myndighed kan føre tilsyn med, hvorvidt producentansvaret for
emballage opfyldes tilfredsstillende. IRPC fører tilsyn med de producenter, som har deres
egne tilbagetagningsordninger og med de to kollektive ordninger, Fost Plus og Valipac. Dette
gøres ved at godkende aftaler og sikre, at kommuner får den rette godtgørelse fra Fost Plus,
ved at kontrollere og sikre, at de indberettede data er korrekte og ved at kontrollere og hånd-
hæve lovgivningen ift. free-riders. IRPC’s ressourcer er dog begrænsede, hvilket begrænser
deres mulighed for håndhævelse. IRPC har et årligt budget på knap 1 mio. € og består af en
stab på ca. 20 embedsmænd.
IRPC er ansvarlig for at akkreditere de kollektive ordninger, så de bliver certificeret til at vare-
tage producentansvaret for emballage på vegne af deres medlemmer. Dette gøres igennem
63
https://www.valipac.be/en/existing-clients/#Yourinvoice
44
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0045.png
akkrediteringstekster, der gælder i femårige perioder, inden de skal fornyes. Flere af de inter-
viewede aktører peger på, at det er i akkrediteringsteksterne, at emballagelovgivningen præci-
seres og reelt implementeres. IRPC har hjemmel i artikel 23 i
”Cooperation
Agreement of 04-
11-2008”,
hvor deres funktion og organisatoriske opbygning er beskrevet.
64
2.3.5.2 Municipalities and intermunicipalities
I Belgien har kommunerne ansvar for indsamling og håndtering af husholdningsaffald. Belgien
består af i alt 581 kommuner fordelt på 3 regioner, men for at gøre affaldshåndteringen mere
omkostningseffektiv er de fleste kommuner gået sammen i fælleskommunale affaldsenheder,
såkaldte
Intermunicipalities.
Eftersom kommunerne i Belgien står for indsamlingen og håndteringen af al husholdningsaf-
fald berøres de også af lovgivningen om udvidet producentansvar på emballage. Kommunerne
skal i den forbindelse modtage kompensation for indsamlingen og håndteringen af hushold-
ningernes emballageaffald fra producenterne. Det sker gennem forhandlinger med den kollek-
tive ordning for husholdningsemballageaffald, Fost Plus. På denne måde finansieres den
kommunale affaldsindsats af Fost Plus, hvad angår emballageaffald, og af borgerne via af-
faldsgebyrer, hvad angår det resterende affald. Det er forskelligt, hvorvidt de fælleskommunale
affaldsselskaber selv står for affaldsindsamlingen eller om opgaven sættes i udbud til private
entreprenører.
2.3.5.3 Interafval - Association of Flemish Cities and
Municipalities
Interafval, der er en netværksorganisation for fælleskommunale affaldsselskaber og affaldsen-
heder i Flandern, har tre primære formål. For det første varetager Interafval de lokale, kom-
munale autoriteters interesser i offentlige anliggender på affaldsområdet. Dernæst fungerer
Interafval som rådgivende videnscenter til kommunale medarbejdere og embedsværket. Som
netværksorganisation er det slutteligt også et formål at facilitere samarbejde og erfaringsud-
veksling på tværs af dets medlemmer. Som interesse- og netværksorganisation for kommu-
nerne på affaldsområdet,spiller Interafval derfor en vigtig rolle i kommunernes forhandlinger og
kontakt med Fost Plus i Flandern.
65
2.3.5.4 Fost Plus
Fost Plus er den non-profit, kollektive ordning, der har det finansielle ansvar for indsamling og
behandling af emballageaffald fra husholdninger. Fost plus har de facto monopol til emballa-
geaffaldet fra det indsamles til det afsættes. Fost Plus blev etableret på frivilligt initiativ af det
belgiske erhvervsliv i 1994 og blev i 1997 officielt anerkendt og akkrediteret som en kollektiv
ordning.
For at opnå højere effektivitet for sortering og genanvendelse har Fost Plust implementeret et
system, der er så ensformigt som muligt på tværs af Belgiens tre regioner.
66
Fost Plus står ikke selv for indsamlingen og håndteringen af emballageaffald, men betaler de
fælleskommunale affaldsselskaber for den del af affaldsindsamlingen, der vedrører emballa-
geaffald på baggrund af de indberettede mængder. Det gælder uanset om det kommunale
affaldsselskab selv står for indsamlingen eller har udliciteret opgaven til private operatører.
Prisen fastsættes i forhandlinger med kommunerne eller ved at sætte opgaven i udbud, hvis
ikke kommunerne selv varetager indsamlingen.
64
Se
Cooperation Agreement of 04-11-2008: 18
samt
https://www.ivcie.be/en/de-interregionale-
verpakkingscommissie/
og
https://www.ivcie.be/en/functie-van-de-ivc/
Se
https://interafval.be/over-interafval
Se Recover 2018: side 1-2.
65
66
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
45
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0046.png
FIGUR 25.
Illustration af aktører i det belgiske system for håndtering af husholdningsemballa-
ge
67
I december 2019 havde Fost Plus 4.868 producenter som medlemsvirksomheder. Fost Plus
vurderer, at dette dækker over 90 % af de producenter, der sætter husholdningsemballage på
det belgiske marked.
Fost Plus er en non-profit organisation, der finansieres gennem:
1. Medlemmernes finansielle bidrag for at sætte emballage på markedet
2. De indtægter, som Fost Plus modtager ved salg af affaldet
Fost Plus er grundlagt og ejet af den private industri. Finansieringsmodellen medfører, at med-
lemmernes finansielle bidrag vil falde, hvis emballageaffaldets værdi stiger. På denne måde er
der, ifølge Fost Plus, en indbygget incitamentsstruktur, hvor industrien har en egeninteresse i
at sikre god sortering og høje genanvendelsesrater, da det vil skabe de mest værdifulde af-
faldsstrømme. Fost Plus påpeger, at deres de facto monopol til emballageaffaldet fra hushold-
ninger medfører et højt vidensniveau om affaldet, hvilket øger muligheden for genanvendelse.
2.3.5.5 Valipac
Valipac er den kollektive ordning, der varetager producentansvaret for producenter, der brin-
ger erhvervsemballage på markedet. Valipac blev etableret af det belgiske erhvervsliv og
opnåede status som akkrediteret organisation i 1997. Valipac er siden løbende blevet gen-
akkrediteret som kollektiv ordning af IRPC. Den seneste akkreditering blev givet i 2016.
Valipacs opgave er primært at indberette data til den offentlige myndighed, IRPC, hvor det
skal dokumenteres, at virksomheder og producenter opfylder producentansvaret.
Valipac adskiller sig fra Fost Plus ved ikke at have monopol eller nogen finansiel forpligtelse
ift. affaldet på noget tidspunkt. I stedet fungerer Valipac som et koordinerende og dataind-
samlende bindeled mellem producenter, de virksomheder, der skal af med erhvervsemballa-
geaffald (”unpackers”), affaldsindsamlere og IRPC. Producenter, der bringer emballage på det
belgiske marked, er forpligtede til at indrapportere forsyningsmængderne til Valipac, der også
betaler de private affaldsindsamlere for at opgøre og indrapportere data om de indsamlede
affaldsmængder. På denne måde er Valipac i stand til at beregne genanvendelsesprocenter
og indberette tallene til IRPC. Virksomheder, der vælger at få afhentet deres emballageaffald
67
Fost Plus: Visit from the Danish delegation, 13 September 2019
46
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0047.png
af affaldsoperatør, der er registreret hos Valipac, kan modtage støtte, hjælp og andre incita-
menter til affaldssortering fra Valipac.
FIGUR 26.
Aktører i det belgiske system for håndtering af erhvervsemballage
68
Valipac har over 7.200 medlemmer og mener at dække over 95 % af de producenter, der
sætter erhvervsemballage på det belgiske marked, og som er omfattet af det udvidede produ-
centansvar på emballage. Det er de affaldsproducerende virksomheder selv, der laver aftaler
med operatørerne om afsætning af emballageaffaldet. I og med, at Valipac ikke har noget
finansielt ansvar for emballageaffaldet, er Valipacs omkostninger markant lavere end Fost
Plus.
2.3.5.6 Private affaldsindsamlere
Det varierer fra kommune til kommune, hvorvidt de fælleskommunale affaldsselskaber selv
indsamler affald fra husstande, eller om opgaven er udliciteret til private selskaber.
Hvis de fælleskommunale affaldsenheder vælger at udlicitere affaldsindsamlingen, sættes
opgaven i udbud. Her spiller Fost Plus også en central rolle. For at sikre en omkostningseffek-
tiv proces, er det Fost Plus der står for udarbejdelsen af udbudsmaterialet, hvilket er standar-
diseret på tværs af kommuner. Regningen for indsamlingen af emballageaffald går direkte til
Fost Plus og uden om det fælleskommunale affaldsselskab.
2.3.5.7 Sorteringsanlæg
Fost plus sætter sortering af husholdningsaffald i udbud. I forbindelse med den igangværende
udvidelse af husholdningsemballage til også indbefatte andre plastfraktioner end PET-flasker
og HDPE-beholdere, har de igangsat etableringen af tre store sorteringsanlæg for at sikre, at
der er tilstrækkelig kapacitet til at behandle de øgede mængder. Udbuddene har en varighed
på 9 år for at skabe grundlag for at investeringen kan betale sig.
68
Valipac: Let’s act together for a circular economy
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
47
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0048.png
2.3.6
Materialestrøm og mængder
FIGUR 27 herunder illustrerer de overordnede materialestrømme i det belgiske producentan-
svarsordning for emballage.
FIGUR 27.
Materialestrømme i det udvidede producentansvar for emballage i Belgien
I 2016 blev der bragt godt og vel 760.000 tons erhvervsemballage og 780.000 tons hushold-
ningsemballage på det belgiske marked, hvoraf 81.9 % blev genanvendt som fremgår af figu-
rerne herunder.
48
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0049.png
FIGUR 28.
Emballagemængder på det belgiske marked fra 2005 til 2016 (ton)
69
Data fra 2016 viser, at Belgien med 81,9 % har den højeste genanvendelsesrate for emballa-
geaffald i EU.
FIGUR 29.
Genanvendelses- og nyttiggørelsesrater for emballageaffald i EU
70
69
Recover 2018: 17
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
49
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0050.png
Som det fremgår af
FIGUR 30,
har mængder og genanvendelsesrater for husholdningsembal-
lageaffald været relativt stabile i perioden fra 2010 til 2018, dog med en stigning i genanven-
delse fra 2016 til 2018.
FIGUR 30.
Udvikling i emballagemængder og genanvendelsesrater for husholdningsemballa-
geaffald fra 2010-2018
71
2.3.7
Tilsyn, data og pengestrømme
2.3.7.1 Tilsyn
IRPC har som national myndighed på området det overordnede ansvar for at holde industrien
ansvarlig for dens forpligtelser ift. det udvidede producentansvar for emballage, og sikre of-
fentlighedens interesser, herunder at godkende aftalegrundlaget og sikre, at alle virksomheder
betaler, det de er forpligtet til og at kommuner modtager den kompensation, de har krav på.
IRPC’s kontrol indbefatter
akkreditering, tilsyn med KO’erne og kontrol af rigtigheden af de
data, der indberettes. Derudover er IRPC ansvarlig for at håndhæve producentansvaret og
sanktionere free-riders, der vurderes at udgøre ca. 7 %.
70
Eurostat:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php?title=File:Recycling_rate_for_all_packaging_waste,_2016_(%25).png
Fost plus:
https://www.fostplus.be/sites/default/files/Images/AR2018/EN/fostplus_grafieken_en2018.jpg
71
50
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0051.png
FIGUR 31.
Anslået andel af virksomheder, der ikke er tilknyttet Fost Plus i 2015
72
IRPC påpeger dog, at de har begrænsede ressourcer, og at det ikke er deres, men KO’ernes
rolle, at kontrollere, hvorvidt deres medlemsvirksomheder lever op til deres forpligtelser og
indberetter korrekte data.
2.3.7.2 Data
Det udvidede producentansvar for emballage pålægger producenter en årlig indberetningspligt
vedrørende deres emballageaffald og deres genanvendelsesprocent. Derudover skal virksom-
heder, der indfører over 300 tons engangsemballage på det belgiske markedet om året, udar-
bejde en affaldsforebyggelsesplan hvert tredje år. Disse informationer skal indberettes til
IRPC. I praksis dækker Fost Plus og Valipac dog deres medlemsvirksomheders indberet-
ningspligt pba. af data som virksomhederne
leverer til de to KO’er. Grundet forskelligheden
mellem husholdningsemballageaffald og erhvervsemballageaffald er der også forskelle på,
hvordan data indsamles og indrapporteres.
Fost Plus er i tæt involveret i processen med at indsamle og afsætte emballageaffaldet fra
husholdninger. Fost Plus er ansvarlig for finansieringen af kommunernes indsamling. Såvel
kommunerne som Fost Plus har et stort incitament for at indsamle præcise data om mængder
og kvaliteter, da disse data ligger til grund for forhandlinger og prissætning. Da Fost Plus også
modtager prisen for affaldet, når det afsættes, opfatter de selv, at de har de facto monopol på
emballageaffaldet.
Den præcise viden om det indsamlede affald til afsætning sammenholdes med producenter-
nes emballageforsyning til det belgiske marked. Mængderne bestemmer producenternes fi-
nansielle bidrag og informeres derfor direkte til Fost Plus. Det er på denne baggrund at Fost
Plus kan indberette genanvendelsesprocenterne til IRPC, og vidensniveauet vurderes af aktø-
rerne som værende højt.
Interafval gør opmærksom på, at der dog er fejlkilder i den nuværende metode for beregning
af genanvendelsesgraden. Det skyldes bl.a., at free-riders og langdistancesælgere (hvor for-
brugere importerer eller køber produkter fra producenter, der ikke er medlem af Fost Plus)
ikke medregnes, ligesom væske og organisk affald, der samles ind med emballagen tælles
med og dermed giver kunstigt høje indsamlingsrater
73
. Disse fejlkilder medfører for høje gen-
72
Recover, 2018, side 41
Recover 2018: 10.
73
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
51
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
anvendelsesprocenter og forklarer, hvorfor Fost Plus for visse fraktioner har oplevet at bereg-
ne en genanvendelsesprocent på over 100.
Valipac har ikke samme direkte berøring med affaldet fra erhvervsemballager, som Fost Plus
har med husholdningsaffaldet. Valipac betaler derfor operatører for at indberette data, på
vegne er deres medlemmer til IRPC. Genanvendelsesprocenten beregnes på baggrund af
medlemmernes indrapporterede emballageforsyningsmængde, der sammenholdes med ope-
ratørernes indsamlede affaldsmængder. Valipac modtager data hver måned, der korrigeres i
en endelig rapport en gang årligt. Da Valipac betaler til operatørerne, kan de også føre tilsyn
med operatørerne.
2.3.7.3 Pengestrømme
De belgiske producentansvarsordninger finansieres af producenter via de finansielle bidrag
producenterne betaler til henholdsvis Fost Plus og Valipac.
For husholdholdningsaffald udgøres den primære pengestrøm af de finansielle bidrag, som
producenterne betaler til Fost Plus. Fost Plus betaler efterfølgende kommunerne, eller de
private operatører, som opgaven er udbudt til, for indsamling og sortering af affaldet. Produ-
centernes bidrag beregnes efter de emballagemængder og -materialer, som den enkelte pro-
ducent fører på markedet i henhold til et fastsat ”green dot”
bidrag. De finansielle bidrag juste-
res hvert år, baseret på Fost Plus’ omkostninger til indsamling og indtægter fra afsætning af
affaldet. Fost plus har en årlig omsætning på ca. 200 mio. €, hvoraf ca. 2/3 stammer fra med-
lemsbidrag og 1/3 fra salg af affald. Det påpeges her, at fraktionen af PET-flasker, der i Dan-
mark håndteres via pantsystemet, udgør en vigtig indtægtskilde for den blå pose. Fost Plus
finansierer alle omkostninger til indsamling og afsætning af husholdningsemballage til genan-
vendelse.
For erhvervsaffald udgøres de primære pengestrømme af de beløb, som producenterne beta-
ler private affaldsoperatører for at afhente deres affald, samt det finansielle bidrag, de betaler
Valipac for at opfylde deres forpligtelser ift. det udvidede producentansvar. Valipac har en årlig
omsætning
på ca. 13 mio. €, der finansieres af medlemsbidrag.
Heraf går ca. halvdelen tilbage
til erhvervslivet via incitamenter til bedre affaldssortering.
2.3.8
Erfaringer
Generelt udtrykker aktørerne stor tilfredshed med den belgiske producentansvarsordning.
Aktørerne fremhæver at ordningen er omkostningseffektivt og realiserer høje genanvendel-
sesprocenter sammenlignet med andre europæiske lande. Aktørerne deler ikke på alle punk-
ter den samme opfattelse af, hvor velfungerende ordningen er, men generelt udtrykker aktø-
rerne tilfredshed med ordningen. Erhvervslivet er generet godt tilfreds med ordningen, mens
kommunerne påpeger en række forbedringspotentialer.
De interviewede aktører fremhæver følgende forhold som positive ved det belgiske system:
Systemet er landsdækkende og ensartet.
Mens størstedelen af kompetencerne på miljøområdet tilfalder regionerne, er lovgivningen
vedrørende udvidet producentansvar interregional og gælder landsdækkende. Dette er særligt
vigtigt i en belgisk kontekst med store regionale forskelle, hvad angår lovgivning, sprog mv. og
det sikrer, at producenterne ikke kan ’cherry-picke’ mellem forskellige
ordninger, men at vilkå-
rene er overskuelige og ens på tværs. Det skaber grundlag for at implementere de rette in-
citamentsstrukturer.
52
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
”Make sure it’s not like in Germany where you have 9 sys-
tems, because then you start to do cherry pick and you
have to put another system on top of that.”
En klar, lovgivningsmæssig ramme.
IRPC fungerer som et objektivt og kontrollerende organ, der udarbejder 5-årige aftaletekster
på baggrund af tæt dialog med kollektive ordninger og kommuner. Her fastsættes vilkår, betin-
gelser og gældende rater, ligesom der udarbejdes skabeloner for kontrakter mellem kommu-
ner, kollektive ordninger og affaldsindsamlere. IRPC har også muligheden for at føre tilsyn og
kan sikre at aftalerne overholdes.
” The accreditation text is like an implementation of pack-
aging waste legislation. […] Fost Plus has a lot to
say
–
but not the final say. That is a key here in Belgium. The In-
termunicipalities also gets a say, and in the end IRPC de-
cide.”
Der er etableret separate systemer for husholdnings- og erhvervsaffald.
Materialestrømmene og affaldets kvalitet (mængder, ensartethed og sortering) varierer så
meget mellem husholdninger og erhverv, så det er meningsfuldt og nødvendigt, at have en to-
delt ordning. Samtidig er opdelingen nødvendig grundet store institutionelle forskelle på det
øvrige affaldsområde mellem industri og husholdninger, hvor kommunerne har det operatio-
nelle ansvar for husstandsindsamling. Dette operationelle ansvar er medtænkt i den kollektive
ordning for husholdningsemballageaffald.
”We support the system because the industry and house-
hold are totally different streams
–
and in the industry the
market has taken properly care of it.”
“Really think about splitting the system into household
and industrial packaging waste. My experience is that we
don’t have the same problems as neighboring countries
where it is one, common system. That allows us to be
strict in the case of Fost Plus and less tough on the in-
dustrial packaging waste. It is something that I am very
happy about and something that I want to defend.”
De kollektive ordninger er non-profit og har de facto monopolstatus
Det skaber en overskueligt ordning, hvor ansvaret er klart placeret og som det er let for virk-
somheder at forstå og navigere i. Det giver en overskuelig bidragsstruktur, at der ikke kan
konkurreres på priser mellem supplerende
KO’er og gør det enkelt for virksomheder at over-
skue og udfylde deres ansvar. Ved at være non-profit sikres det, at ordningen er så omkost-
ningseffektiv som muligt for producenterne. Overskuddet investeres i ordningen, så sorter-
ingen og kvaliteten af affaldsstrømme forbedres, eller medfører lavere medlemsbidrag for
producenterne. Ved at have kollektive ordninger med de facto monopol sikres en uniform
ordning både for virksomheder, forbrugere og kommuner, der alle har berøringsflade med
samme system i hele Belgien.
Et forbrugervenligt indsamlingssystem
Selvom der kan være udfordringer med sorteringskvaliteten fra husholdninger, så fremhæves
det, at den belgiske ordning er forbrugervenlig, idet forbrugerne kun skal sortere emballageaf-
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
53
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
faldet på tre forskellige måder
–
papir/karton, og PMD (plast flasker, metal og drikkekartoner),
der indsamles ved husstanden samt glas, der indsamles i kuber.
”The fact that the blue bag has the same color and mes-
sage on the bag
–
how it is sorted
–
it is a full country
wide message.
The sorting criteria is uniform.”
Lange udbudsperioder.
Udbud for affaldsindsamling gælder typisk ca. 5 år, mens de gælder ca. 9 år for sorteringsan-
læg. De lange udbudsperioder gør det mere attraktivt at investere i nyt udstyr og nye anlæg.
Et industridrevet system.
Industrien er tæt involveret i den belgiske producentsansvarsordning via Fost Plus og Valipac
–
og har været det siden ordningen blev etableret. Dermed får det belgiske erhvervsliv betyde-
lig indflydelse på ordningens opbygning og det lader til at give dem incitament til at arbejde
med og ikke mod systemet. Derudover inddrages centrale interessenter i udarbejdelsen af de
kommende miljøgraduerede finansielle bidrag via tværgående interessentgrupper. Hvis disse
workshops giver et frugtbart resultatet, er der skabt et stærkt grundlag for udfasning af embal-
lager, der ikke egner sig til genanvendelse.
”Include the industry in the system –
we have managed to
reach the targets even with just the power of the industry.
When everyone is involved
–
everyone agrees and sees it
is a joint battle to reach the set targets.”
De interviewede aktører fremhæver også en række udfordringer og forbedringspotentialer ved
den belgiske ordning. Der er dog ikke fuld enighed om udfordringerne blandt de forskellige
involverede aktører, idet erhvervslivet generelt udtrykker større tilfredshed med ordningen end
de fælleskommunale affaldssammenslutninger.
Uambitiøse genanvendelsesmål
Det påpeges, at de opstillede mål for genanvendelse er for uambitiøse og opfyldes for let,
hvilket ikke giver tilstrækkeligt incitament til løbende optimering af ordningen.
Korrekt sortering er fortsat en udfordring
Kommunerne påpeger, at der trods den uniforme indsamling på tværs af landet, fortsat er
udfordringer med at få borgerne til at sortere rigtigt. Særligt giver PMD-fraktionen udfordringer.
Affaldsindsamlerne har mulighed for at afvise forkert sorterede blå poser, men i praksis er det
svært at få borgerne til at tage ansvar for sorteringen
–
særligt i tættere befolkede byområder,
hvor det er svært at dokumentere, hvilke borgere, der har sorteret forkert.
” We have very high recycling rate –
it looks like we are
doing very well. However, in reality we see a lot of pack-
aging and plastic waste in the residual waste.”
Ikke
tilstrækkelige incitamenter til eco-design
Det påpeges, at bidragsstrukturen
i ”green dot”
bidragene ikke giver producenter tilstrækkelig
incitament til at udvikle deres emballage med genanvendelse eller affaldsminimering for øje.
Visse aktører påpeger, at der er brug for stærkere incitamenter, og afventer de forstærkede
miljøgraduerede finansielle bidrag, der skal træde i kraft fra 2021 med spænding.
54
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0055.png
”We don’t work on eco-design,
but we have a team for re-
cycling design
–
that works to ensure other solutions are
brought to the market. We instruct, provide systems, and
inform but cannot enforce anything. We do however use
modulated fees”.
”There is the ECO-design
directive but it is difficult to have
instruments to influence the producers
–
because it is a
global world. Here, we have no obligations for eco-
design. It is also difficult due to the free movement of
goods in Europe.”
“The Green Dot contributions does not solve all problems;
it is not a lot for the producers to pay. We need more in-
struments; demands and banning possibilities. You need
more than just Green Dot contributions.”
Øget kontrol og håndhævelse
En analyse fra 2018 estimerer omfanget af free-riders til at være mellem 3 og 12 % for de
forskellige fraktioner af husholdningsemballage
74
. Aktørerne påpeger, at der kan være brug for
flere ressourcer til kontrol og håndhævelse, både ift. affaldsindsamlingen, genanvendelseskva-
litet og free-riders på markedet.
” There is a legal EPR obligation for producers –
but it is
not strongly enough
enforced by the government.”
2.4
Holland
Den hollandske producentansvarsordning for emballage er organiseret gennem Afvalfonds
Verpakkingen, der er en kollektiv ordning (KO) med de facto monopol. Derudover er systemet
kendetegnet ved en høj bagatelgrænse, hvilket betyder, at kun virksomheder, der bringer
mere end 50.000 kg emballage på markedet om året er omfattet af producentansvaret. Selve
indsamlingen sker via en blanding af hente- og bringeordninger, som kommunerne administre-
rer. Kommunerne kompenseres for den del af affaldet, der hører under producentansvaret for
emballage. Vilkårene for beregning af kompensation er blevet fastlagt i forhandlinger mellem
KO’en og kommunerne.
De følgende afsnit giver en nærmere beskrivelse af det hollandske udvidede producentansvar
for emballage. Her beskrives ordningens opbygning, funktion og effekt. Derudover beskrives
aktørernes roller og ansvar samt deres erfaringer med systemer.
2.4.1
Affaldsindsamling i Holland
I Holland har kommunerne ansvaret for at indsamle affaldet fra husholdningerne, mens indu-
strier skal benytte private affaldsoperatører, der har tilladelse til at håndtere affaldet. Der er
mere end 300 kommuner, der, ligesom i Danmark, benytter forskellige affaldsordninger til
indsamlingen af affaldet. Kommunerne skal som minimum indsamle madaffald (fra 1994),
papir/pap og glas (fra 1970), metal (fra 2000), plastaffald (fra 2009) samt tekstiler. Træ ind-
samles kun på industriel og kommerciel basis. Nogle kommuner indsamler andre affaldsfrakti-
74
Recover, 2018, side 41
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
55
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0056.png
oner, som fx brugte bleer, separat. Herudover indsamler kommunerne emballager (plast, drik-
kevarekartoner og dåser) for producentansvaret i én samlet fraktion kaldet PTC.
Kommunerne indsamler affaldet i to blandede fraktioner hhv. papir/pap og PTC. Glas indsam-
les i en separat fraktion. Indsamlingen af emballager under producentansvaret foregår enten
ved hente- og bringeordninger som vist i
FIGUR 32.
I større byer afleveres emballageaffaldet
ofte i kuber (bringeordning) eller nedgravede beholdere og i mindre byer bliver emballageaf-
faldet typisk afhentet ved husstanden (henteordning).
FIGUR 32.
Indsamling af emballage i Holland
75
.
Der er indført et program til kvalitetskontrol af fejlsorteringer. I de landlige og tyndtbefolkede
områder er sorteringen af høj kvalitet, men i byerne er der en høj grad af fejlsortering. Tekstiler
udgør fx et særligt problem, da den indsamlede kvalitet er dårlig. Tekstiler indsamles ved hus-
standen (kerbside) og på alle genbrugsstationer. Glas indsamles generelt i kuber ved fx ind-
købscentre.
Kommunerne kan enten udbyde indsamlingen af husholdningsaffaldet (ca. 25 % af kommu-
nerne, primært de små, gør det) eller lade affaldsselskaberne indsamle det. I Holland kan de
kommunale selskaber også indsamle erhvervsaffald, men så sker det i en separat (økono-
misk) enhed. Affaldsselskabet Meerlanden har eksempelvis en afdeling, der håndterer er-
hvervsaffald.
Det fremgår af
FIGUR 33,
at den gennemsnitlige genanvendelsesprocent er 50, og at der
genereres ca. 250 kg restaffald pr. indbygger om året.
75
Besøg hos Meerlanden, 2019
56
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0057.png
FIGUR 33.
Affaldsindsamling, genanvendelsesrate og affaldsmængde på indbygger i Hol-
land
76
Der er sat skærpede 2020-mål for indsamling af husholdningsaffaldet, hvor følgende skal nås:
•
•
•
•
75 % særskilt indsamling af husholdningsaffaldet
Maks. 100 kg. restaffald pr indbygger pr år (gennemsnit)
Halvering af alt affald til forbrænding eller deponi
Herudover skal der opnås fuld cirkulær økonomi i 2050
Det forventes, at omkring 20 % af kommunerne vil nå målet på maks. 100 kg restaffald pr
borger, men gennemsnitligt vurderes det, at mængden af restaffald pr. borger i 2020 vil være
på 180-185 kg. Det er særligt byerne, der er en udfordring ift. at reducere mængden.
Borgerne betaler for indsamling af husholdningsaffaldet gennem et affaldsgebyr. Gebyret
fastsættes ift., hvor meget de udsorterer til genanvendelse, og hvor meget restaffald de har
(målt enten pr vægt eller volumen). Borgerne betaler ca. 2-300
€/år
i gebyrer for affald, spilde-
vand mv. Kommuner, der har reduceret restaffaldsmængden, har typisk lavere gebyrer. Det
koster 100-110
€
i forbrændingsafgift.
2.4.2
Producentansvarsordning - historik
Den eksisterende hollandske producentansvarsordning er resultatet af en historisk udvikling,
der begyndte i 2005. Producentansvar for emballager blev indført i 24. marts, 2005 med
”Packaging,
Paper and Cardboard Management Decree”.
Denne bekendtgørelse blev i 2014
erstattet af
”The
Packaging Management Decreee”
77
. Begge bekendtgørelser tjener til at im-
plementere EU’s emballage direktiv med det overordnede formål, at:
•
•
7676
reducere den miljømæssige belastning fra emballager
sikre en effektiv håndtering af emballagerne
Præsentation fra NRVD, 2019
77
Decree of: Laying down rules for packaging and packaging waste (Packaging Management Decree
2014). Draft Dated 8 July 2014:
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Overige/notification_draft_2014_336_NL_EN-Packaging-Decree.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
57
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0058.png
•
sikre, at producenterne bærer ansvaret for at reducere miljøbelastningen fra embal-
lagerne mest muligt, herunder også det finansielle ansvar for at opfylde forpligtelser-
ne
Det finansielle ansvar blev implementeret som et kollektivt ansvar gennem organisationen
Afvalfonds Verpakkingen, der blev etableret til formålet af producenternes brancheorganisati-
oner som formuleret i ABBO-aftalen (Afvalbeheersbijdrageovereenkomst
Verpakkingen
eller
Waste Management Contribution Agreement for Packaging)
78
. I 2013 blev der derfor lavet en
tilføjelse til lovgivningen, så den omfattede muligheden for et kollektivt ansvar, hvormed pro-
ducentansvaret og de medfølgende forpligtelser kunne håndhæves overfor den kollektive
organisation.
2005-bekendtgørelsen omfattede bl.a. papir og pap, som ikke blev anvendt til emballager,
hvor 2014-bekendtgørelsen kun omfatter affaldshåndtering af emballager. I dag betragtes
papir og pap som én samlet kategori og andelen af emballager i papir og pap fraktionen bliver
fastlagt administrativt.
I perioden 2008-2012 blev implementeringen af 2005-bekendtgørelsen aftalt mellem Ministeri-
et for boliger, planlægning og miljø, Kommunernes interesseorganisation og emballageindu-
strien. Fokus var særligt på den konkrete håndtering (forebyggelse, indsamling og genanven-
delse) og det finansielle system. Herefter blev en ny aftale for perioden 2013-2022 indgået.
2.4.3
Producentansvarsordning - lovgivning
Lovgrundlaget for den hollandske producentansvarsordning er
”The
Packaging Management
Decree”
fra 2014 (Besluit
beheer Verpakkingen 2014).
79
Bekendtgørelsen, der har ophæng i
den hollandske miljølovgivning (Environmental
Management Act, article 10.21),udstikker
de
overordnede rammer for producenternes ansvar og forpligtelser, herunder genanvendelsesmål
for emballager. Kommunerne er omfattet af affaldsloven ift. indsamling af affald.
Ministeriet for infrastruktur og miljø, Kommunernes interesseorganisation og emballageindu-
strien har inden for rammerne af lovgivningen indgået en rammeaftale (Raamovereenkomst
verpakkingen / Packaging Framework Agreement)
for perioden 2013-2022, som bl.a. beskri-
ver opgavefordelinger, finansieringer og omkostningsdækning, data og rapporteringsforpligtel-
ser, samt en række tillægsaftaler fx for henkastet affald. Det er aftalt, at disse aftaler så vidt
muligt skal understøttes af lovgivning med henblik på at sikre, at de kan håndhæves.
Kommunerne er forpligtet til at indsamle affald fra husholdningerne inklusiv emballageaffald
produceret i husholdningerne. I rammeaftalen er det vedtaget, at kommunerne skal kompen-
seres økonomisk af producenterne for bestemte aktiviteter ifm. indsamlingen af emballageaf-
fald fra husholdningerne. Producenternes organisationer udarbejdede på denne baggrund en
aftale (Waste
management Fee for Packaging Agreement),
som fastsætter finansielle bidrag
for producenter, og aftalen effektueres af Afvalfonds Verpakkingen.
I henhold til bekendtgørelsen gælder at :
•
Producenten defineres som den, der først placerer emballagen på det hollandske
marked.
•
Alle producenter og importører er individuelt ansvarlige for alle designmæssige
aspekter af emballagen.
78
Se Afvaldfonds Verpakkingen 2018, side 4 (https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Beleid-
Overeenkomsten/Policy-2019.pdf)
For engelsk version se:
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Overige/notification_draft_2014_336_NL_EN-Packaging-Decree.pdf:
For hollandsk version se:
https://wetten.overheid.nl/BWBR0035711/2016-01-01
79
58
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0059.png
•
Alle producenter og importører er individuelt ansvarlige for indsamling og genanven-
delse af emballagerne. Det individuelle ansvar kan varetages af en KO, på vegne af
producenter og importører (KO’er er beskrevet i artikel 15.35-15.41)
Lovgivningen er i princippet åben for konkurrenter, men i praksis sker det ikke
o
Producenternes organisationer har gennem ABBO-aftalen forpligtet sig til, at
ansvaret varetages af Afvalfonds Verpakkingen
80
, som producenterne skal
lade sig registrere hos.
•
Det betyder, at emballeringsproducenterne er juridisk ansvarlige for indsamling og genanven-
delse af emballage, og at ansvaret er kollektivt overdraget til Afvalfonds Verpakkingen. Produ-
centansvaret gælder for emballageaffald fra både husholdninger og erhverv. Det er dog kun
emballageaffald fra husholdningerne, som kommunerne indsamler.
For emballageaffald fra husholdningerne skal producenter og importører registrere sig hos
Afvalfonds Verpakkingen, hvis de bringer mere end 50.000 kg emballager på det hollandske
marked om året, ligesom de er forpligtet til at registrere og føre regnskab med mængden af
emballager, som de bringer på det hollandske marked. Producenter omfattet af producentan-
svaret betaler et finansielt bidrag pr. kg emballage, som finansierer omkostningerne til indsam-
ling, håndtering og afsætning af emballagerne til genanvendelse.
Inden for rammerne af lovgivningen om producentansvaret udarbejdes en emballageaftale
mellem KO’en, kommunerne og producenterne, hvor forpligtelserne af de enkelte aktører er
fastlagt. Nuværende aftale er gældende fra 2013-2022
81
og beskriver bl.a. overvågnings- og
implementeringsregler for indsamling og genbrug af emballager. Aftalen er en praktisk beskri-
velse af de forpligtelser, der følger af lovgivning og aftaler for emballagehåndteringen. Aftalen
er indgået mellem Nedvang Foundation (under Afvalfonds Verpakkingen) og Association of
Netherlands Municipalities (VNG) under ansvar for rammeaftalens vejledningskomité
82
.
Aftalen kan karakteriseres som et samarbejdsdokument, og det tog ca. 1�½ år, at nå til enighed
om dette. Revisionsprocessen af en ny aftale, som skal gælde når nærværende aftale udløber
i 2022, er begyndt.
2.4.3.1 Genanvendelsesmål
EU’s målsætninger for genanvendelse af emballagerne, som
producentansvarsordningen skal
opfylde i 2018 sammenlignet med de hollandske målsætninger fremgår af
FIGUR 34.
Her ses
også de genanvendelsesresultater, der blev opnået i 2017 og 2018.
80
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/stcrt-2017-75133.pdf
https://www.umpverpakkingen.nl/
Vejledningskomitéen består af repræsentanter fra interessenter og parlamentet.
81
82
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
59
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0060.png
FIGUR 34.
Målsætninger (2018) og resultater ( 2017 og 2018) for genanvendelse af emballa-
ge i Holland og EU
83
Det ses af figuren, at Holland allerede opfylder de eksisterende EU mål samt de hollandske
mål med undtagelse af det hollandske mål for glas. Meerlanden, der er et fælleskommunalt
affaldsselskab, påpeger, at der for glas og plastik er
”tab” af materialer i systemet, bl.a. pga.
indsamlingsmetoder (glas) og uegnethed til genanvendelse (plast).
I dag måles den mængde, der afsættes til oparbejdnings- og genanvendelsesanlæg, som
genanvendelse. Den nye EU beregningsmetode for genanvendelse, forventes at medføre
lavere genanvendelsesresultater. Meerlanden påpeger, at det vigtigt, at opgøre, hvilken kvali-
tet, der leveres til anlægget og hvad anlægget mister/sorterer fra, for at opfylde det kommende
krav fra EU om beregning af den reelle genanvendelsesprocent. En særlig problemstilling,
som blev fremhævet er, at den hollandske producentansvarsordning ikke skelner mellem hus-
holdningsaffald og erhvervsaffald i indrapporteringen (de indsamler data og indrapporterer
fælles).
2.4.4
Opbygning af producentansvarsordningen
Det kollektive producentansvar i Holland består af flere forskellige organisationer, herunder
Afvalfonds Verpakkingen, VPKT, Nedvang, Kennisinstituut Durrzaam Verpakken (KIDV) og
Nederland Schoon. Disse organisationer samarbejder og har fordelt en række opgaver mellem
sig. Afvalfonds verpakkingen (AV) har det overordnede ansvar, mens de øvrige organisationer
varetager forskellige delopgaver på vegne af AV.
Den hollandske producentansvarsordning for emballage er et uafhængigt system, hvor parter-
ne mødes hvert kvartal. Producentansvarsordningen for emballager er illustreret i
FIGUR 35
og den indbyrdes opgavefordeling mellem de forskellige organisationer ses i
FIGUR 36.
83
: Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: EPR for packaging in the Netherlands. Visit of the Danish Ministry of
Environment and Food, 19.11.2019.
60
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0061.png
FIGUR 35.
Det udvidede producentansvar for emballage i Holland
84
FIGUR 36.
Udvidet producentansvar for emballage i Holland
85
Der er i praksis 4 hovedansvarsområder ifm. emballager fra producenterne:
•
•
•
•
Opfylde væsentlige krav
Opfylde grænseværdier for tungmetalniveauer
Indrapportere mængder af emballage sat på det hollandske marked
Registrering hos emballageaffaldsfonden, hvis mængden af emballage, der sættes
på det hollandske marked overstiger 50.000 kilo om året
Alle typer af emballager, der ikke er en del af produktet (også transportemballager) er omfattet
af producentansvarsordningen.
Fx er Nespresso’s kaffekapsler undtaget, da det betragtes
som en del af produktet. Mængden af emballage rapporteres til EU.
84
Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: EPR for packaging in the Netherlands. Visit of the Danish
Ministry of Environment and Food, 19.11.2019.
85
Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: EPR for packaging in the Netherlands. Visit of the Danish
Ministry of Environment and Food, 19.11.2019.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
61
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0062.png
2.4.4.1 Finansiel bidragsstruktur
Der benyttes standardgraduerede finansielle bidrag, som er baseret på studier. Beregningen
af bidragene er simpelt og afhænger grundlæggende af, hvorvidt emballagematerialet har en
positiv værdi på markedet. Hård emballageplast har fx en positiv markedsværdi og dermed et
lavere finansielt bidrag. De finansielle bidragsrater fremgår af
FIGUR 37.
Udover disse bidrag
findes separate bidrag for drikkekartoner, pantflasker og erhvervsemballage.
FIGUR 37.
Gebyrer for forskellige emballagetyper
86
2.4.4.2 Pantsystem
Der blev indført en pantordning i 2006 for flasker. Ordningen omfatter alle typer af drikkeem-
ballager undtagen drikkekartoner, drikkeemballager med et indhold lig med eller mindre end 1
dl og drikkeemballager, der fyldes umiddelbart før salg og er designet til indtagelse på stedet
fx i en café. Endvidere er drikkevareemballager sat på markedet i en mængde mindre end
500.000 enheder også undtaget. Også emballager til medicin fx hostesaft, vin, alkohol og øl
med en alkoholprocent mellem 12-15 er undtaget. Pantordningen rapporterer til Nedvang.
Der gennemføres jævnligt affaldsanalyser for at undersøge, hvor mange flasker, der havner i
restaffaldet. Der har været overvejelser om at udvide pantsystemet, så det fx også omfatter
store flasker, men det er endnu ikke blevet indført.
2.4.4.3 Eco-design
I 2019 blev der indført en miljø-bonus (dvs. lavere finansielt bidrag) for virksomheder, hvis
emballager er mere genanvendelige eller mindre miljøbelastende ift. nogle fastsatte kriterier.
For at få bonussen skal virksomhederne sende et ansøgningsskema, som bliver vurderet af
Afvalsfonds Verpakkingen. Herudover er der indført graduerede finansielle bidrag for hård
plastemballage, hvis emballagen er genanvendelig og har en positiv værdi i afsætningen til
plastoparbejdningsanlæggene. Virksomhedernes plastemballager skal opfylde en række krite-
rier, som vurderes i et genanvendelsestjek
87
. Tjekket indeholder en vurdering af om:
•
emballagen er:
o
fri for oxo-nedbrydelige materialer
o
fri for PVC eller PVdC
86
Afvalsfonds Verpakkingen, 2018: Policy, side 17
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Overige/KIDV-recyclecheck-2019-english.pdf
87
62
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
•
•
•
o
fri for silikone-komponenter
o
fri for termoplastisk lim og ikke-vaskbare additiver
o
fri for indstøbte metal komponenter
o
fri for ugennemsigtig PET
o
mindre end 5 cm og volumen mindre eller lig med 5 liter
den største komponent af emballagen er af:
o
PE, PP eller PET
o
mono-materiale uden mange lag, coating eller fyldstoffer
o
farvet i en anden farve end sort
emballagen har en etikette eller overtræk og om den kan sorteres og genanvendes
iht. kriterierne i ”the clarification”
emballagen ikke er en PET-bakke
2.4.5
Aktører
I det følgende beskrives de aktører, som er involveret i den hollandske producentansvarsord-
ning for emballage.
2.4.5.1 Afvalfonds Verpakkingen (AV)
AV er en non-profit KO, der varetager den hollandske producentansvarsordning for emballage.
AV er etableret af producenterne og ledes af en bestyrelse, der består af direktører valgt af
medlemmerne. AV har de facto monopol, selvom lovgivningen i princippet tillader konkurren-
ce. AV’s formål er at implementere og opfylde kravene
til producentansvaret i emballagelov-
givningen.
AV har det overordnede ansvar for producentansvarsordningen. AV varetager følgende opga-
ver:
•
•
•
•
•
Varetage den økonomiske styring af systemet
Rapportere emballagemængder til ministeriet
Udarbejde aftaler og forestå forhandlinger
Udarbejde politikker
registrere producenter, som sætter mere end 50 tons emballager på det hollandske
marked om året, herunder også emballager, der sælges direkte til de hollandske for-
brugere af udenlandske virksomheder fx e-handel.
AV har som hovedorganisation kontakten til Miljøministeriet og koordinerer udmøntningen af
ordningen, herunder forhandlinger og kontraktindgåelser. Der benyttes en kontraktstandard,
når der forhandles med handelsorganisationerne, som repræsenterer 70 % af markedet. Kon-
trakten er almennyttig og andre virksomheder skal også opfylde kontrakten.
Herudover foretager AV opgaver ifm. audits hos virksomhederne. Her benyttes både eksterne
auditører (ca. 125 virksomheder, der repræsenterer 65 % af emballagemængden) og egne
auditører (ca. 750 virksomheder, der repræsenterer 90 % af emballagemængden). Virksom-
hederne bliver auditeret hvert 5. år.
Virksomheder, der placerer mere end 50 tons emballager på markedet om året er omfattet af
producentansvaret og skal lade sig registrere hos AV. Der er foretaget en undersøgelse, der
viser, at registreringsgrænsen på 50 tons/år omfatter ca. 80 % af alle emballager sat på det
hollandske marked. En lavere registreringsgrænse blev vurderet til at medføre en stigning i
virksomhedernes finansielle bidrag. Der er ca. 9.000 virksomheder, som rapporterer gennem
ca. 2.500 rapporteringsenheder hvert år.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
63
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2.4.5.2 Kennisinstituut Durzaam Verpakken (KIDV)
KIDV blev etableret i slutningen af 2012 og er et uafhængigt videninstitut, der skal hjælpe
producenterne med at opfylde kravene om bl.a. design til genanvendelse og minimering af
miljøbelastningen fra emballager i EU’s emballagedirektiv. Etableringen
af KIDV skyldes, at
det har været vanskeligt at afgøre, hvorvidt en given emballage opfylder kravene og at fore-
byggelseseffekten ikke er opnået.
KIDV udfører rådgivningsarbejde om reduktion af materialeforbrug og miljøbelastning samt
forebyggelse målrettet producenter og brand-ejere gennem bl.a.:
•
•
•
•
•
•
•
Videnopbygning og -deling af fx. Best Available Technology
Hjælp til start-ups/scale-ups
Research programmer som fx genanvendelsestjek af emballager
Trends hos forbrugere
Konkret rådgivning og udarbejdelse af fact-sheets og værktøjer for bæredygtighed
Emballage hotline
Målsætning for bæredygtighed og sektorinnovationsplaner.
KIDV udarbejder sektorplaner, som pt. dækker 80% af markedet og der er yderligere 2 i stø-
beskeen. Udarbejdelse af planerne er gjort mulig pga. ekstern finansiering. Første runde sek-
torplaner tog 2�½ år at udarbejde
–
nu tager det ca. �½ år. Planerne indeholder målsætninger
for området indtil 2022.
2.4.5.3 Nedvang
Nedvang blev en del af producentansvaret i 2006 og har ansvaret for at indsamle data og
monitorere mængder, kvalitet og effektivitet. Før producentansvarsordningen var Nedvang en
industriel brancheorganisation
Der er 355 kommuner og 220 godkendte affaldsvirksomheder/-selskaber, som indsamler og
sorterer emballageaffaldet fra husholdninger. Der er ca. 800 glascontainere i kommunerne,
som Nedvang ejer/har betalt.
2.4.5.4 Verpakkingsketen (VPKT)
VPKT er en ny KO, som blev etableret, fordi producentansvarsordningen (producenterne) var
utilfredse med kommunernes afsætning af de indsamlede emballager på markedet. VPKT er
derfor sat i verden for at håndtere afsætningen af emballagerne til genanvendelse. VPKT
samarbejder med certificerede sorteringsanlæg og fører nationale kampagner (kommunerne
fører kampagner målrettet egne borgere).
2.4.5.5 The Human Environment and Transport
Inspectorate (ILT)
ILT, der er en del af Miljøministeriet, samarbejder med andre ministerier samt lokale myndig-
heder og organisationer som fx affaldsorganisationen NVRD, om producentansvaret. Der er 5
producentansvarsområder i Holland: WEEE, batterier, biler, dæk og emballager. Fokus er på
affald og cirkulær økonomi, hvorunder der er et særligt program, som omfatter WEEE, plast og
producentansvar.
Den hollandske producentansvarslovgivning for emballager (”Richtsvardestaat”) giver en bred
ramme, som aktørerne kan organisere sig inden for. Når loven ændres er der fokus på, at den
kan håndhæves, er praktisk gennemførlig og ”bedrageri-sikker”.
ILT varetager en række opgaver vedr. den hollandske producentansvarsordning for emballa-
ge, herunder er de primære at:
64
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
•
•
Kontrollere om KO’erne lever op til målsætninger og krav
Kontrollere data og beregninger. Der findes et digitalt indberetningssystem, der hed-
der Packto
ILT laver analyser og kontrollere pba. af data som Nedvang sender til ILT. ILT foretager stik-
prøver, dog ikke regelmæssigt, men efter behov. ILT rådgiver også ift. emballagedefinitioner,
fx er ”små flasker” ikke en klart defineret kategori (ift. pantsystemet).
ILT ved endnu ikke om producentansvarsordningen skal ændres ift. de nye EU-krav. Det af-
hænger bl.a. af den finansielle situation (fx ift. sol-paneler). Men beregningsmetoderne ændres
i fremtiden iht. EU-krav.
2.4.5.6 Nederland Schoon
Nederland Schoon er grundlagt i 1991 på initiativ af emballageindustrien og affaldsorganisati-
onen NRVD. Nederland Schoon har til opgave at forebygge og reducere mængden af henka-
stet affald gennem samarbejder, kampagner og andre initiativer.
2.4.5.7 Kommuner og NVRD
Kommunerne har iht. affaldsloven ansvaret for at indsamle affald fra borgerne samt ikke-
genanvendeligt erhvervsaffald. Producenterne er operationelt ansvarlige for håndteringen af
erhvervsemballage gennem private affaldsoperatører.
Kommuner og selskaber får dækket deres omkostninger fuldt ud. Det betyder, at omkostnin-
gerne til den mængde emballageaffald de indsamler, dækkes af AV. Fx er 23 % af papirfrakti-
onen omfattet af producentansvarsordningen.
Gennem aftaler med producentansvaret indsamler kommunerne også emballager. Siden 2015
har kommuner og affaldsselskaber også haft ansvaret for at afsætte emballagerne til sortering
og genanvendelse. Dette ændres dog med den nye aftale, hvor afsætningen af indsamlede
emballager gives tilbage til producenterne.
NVRD
er en hollandsk affaldsorganisation for kommuner og affaldsselskaber i Holland, der
kan sammenlignes med Dansk Affaldsforening i Danmark. NVRD er engageret i
producentansvaret som interesseorganisation og deltager i fx forhandlinger med AV og
myndighederne.
Meerlanden
er et eksempel på et fælleskommunalt affaldsselskab, der ejes af 30 kommuner.
Meerlandens kommuner har gennem
”Packaging Agreement 2013-2022”
indgået aftale med
Nedvang om at:
•
•
•
Indsamle emballageaffald i fraktionerne: papir og pap, glas, plast,
drikkevareemballager og metaldåser
Kommunerne bliver kompenseret for indsamling af emballagerne
Kommunerne bliver kompenseret for ekstra indsatser ift. henkastet affald (1,8
€/borger)
Meerlanden indsamler og sorterer plast/drikkevareemballager/metaldåser (PTC) for 12
kommuner, som afsættes til genanvendelse. I Meerlanden-området udgør emballageaffald ca.
20-25 vægtprocent af den samlede mængde husholdningsaffald. Papir og pap samt glas
udgør de største indsamlede emballagemængder, hvilket fremgår af FIGUR 38.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
65
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0066.png
FIGUR 38.
Indsamlede emballagemængder fordelt på materialetype
88
2.4.6
Materialestrøm og mængder
Der sættes ca. 300.000 tons emballage på det hollandske marked om året, hvilket fremgår af
FIGUR 39. Det vurderes, at e-handelsemballage til sammenligning udgør ca. 20.000 tons.
FIGUR 39.
Hollands emballageforsyning
89
88
Præsentation fra Meerlanden 2019.
89
Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: EPR for packaging in the Netherlands. Visit of the Danish Ministry of
Environment and Food, 19.11.2019.
66
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0067.png
Det ses af FIGUR 39, at det er få virksomheder, der står for størstedelen af
emballagemængden (based on company declaration), hvor imod de mange SME’s til
sammenligning kun repræsenterer en lille emballagemængde (based on rep. analysis
amongst SMEs).
I
FIGUR 40
ses materialestrømmen gennem den hollandske producentansvarsordning dvs.
emballagens vej gennem systemet fra den sættes på markedet, bruges i husholdningen til den
indsamles og oparbejdes til genanvendelse.
FIGUR 40.
Materialestrømmen i den hollandske producentansvarsordning
Som det ses i
TABEL 4
indfrier Holland de fastsatte genanvendelsesmål på nær for glas.
TABEL 4.
Genanvendelsesmål og -resultater for 2018
90
Fraktion
Emballage, total
Glas
Pap & papir
Plastik
Metal
Træ
Mål 2018 (%)
70
90
75
48
85
37
Resultater 2018 (%)
79
86
88
52
95
77
90
https://afvalfondsverpakkingen.nl/en/packaging-waste-fund
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
67
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0068.png
Holland har fra 2014 til 2017 øget indsamlingen af plastaffald med 37 % fra 75.000 tons til
103.000 tons
91
. For glas blev der ifølge en opgørelse fra 2015
92
indsamlet 418.000 tons
emballageglas til genanvendelse med en genanvendelsesprocent på 80 %.
2.4.7
Tilsyn, data og pengestrømme
2.4.7.1 Tilsyn
Nedvang overvåger, indsamler og rapporterer data for genanvendelsen af emballageaffald fra
både husholdninger og erhverv til ILT. ILT har ansvar for kontrol af data og tilsyn med virk-
somheder. AV tjekker virksomhederne ved hjælp af statistiske udtræk og beregninger. Der
blev gennemført en undersøgelse, som viste, at før 2012 betalte alle virksomhederne deres
finansielle emballagebidrag.
AV tjekker nu ”resten”. Hvis AV finder en virksomhed,
som ikke
har betalt rykker de for betalingen, og hvis den stadig udebliver overdrages sagen til ILT.
ILT håndhæver på baggrund af indberetninger fra AV loven overfor free-riders dvs. gør virk-
somhederne opmærksom på, at de skal tilmelde sig producentansvarsordningen. Hvis virk-
somheder ikke tilmelder sig uddeler de en bøde på 5.000
€
og i sidste ende kan de anmelde
virksomheden, som risikerer fængselsstraf.
Nedvang modtager indberetninger fra 2.500 indberettere på vegne af 9.000 virksomheder. De
største 125 indberettere (65% af al emballage) bliver auditeret af en ekstern auditør hver 5. år.
De største 750 indberettere (90% af al emballage) bliver auditeret af en intern auditør med
regnskabsfaglig baggrund hvert 5. år. I begge tilfælde kan hyppigheden øges, hvis der er
behov for det. De øvrige ca. 1.600 indberettere kontrolleres ved dataanalyse.
Nedvang monitorerer kommuner og affaldsvirksomheder/-selskaber ift. kvalitetskravene. Hvis
kravene ikke opfyldes kan det medføre bødestraf. Monitoreringen udføres i samarbejde med
kommunerne og affaldsvirksomhederne/-selskaberne. En generel tendens er, at omkostnin-
gerne til indsamling og sortering er stigende. De data, der indsamles og de analyser, der udfø-
res tjener et dobbelt formål. Dels er det for at opfylde lovgivningens krav og dels for at sikre
den nødvendige viden til innovation, udvikling mv.
2.4.7.2 Data
Kommuner og affaldsvirksomheder oplyser Nedvang om, hvor meget de indsamler og genan-
vender opdelt på emballagematerialer. Registreringen foregår digitalt gennem Nedvangs Wa-
stetool, som ifølge Meerlanden fungerer godt og er nemt at registrere i.
Nedvang videregiver de indsamlede data til Afvalfonds Verpakkingen, der samler data i en
overvågningsrapport, som leveres til ministeriet. De indrapporterede data bestemmer, hvilke
refusioner, der udbetales til kommuner og affaldsvirksomheder.
På baggrund af de indrapporterede data rådgiver Nedvang endvidere kommuner og affalds-
virksomheder om, hvordan de kan optimere deres indsamlingspræstationer.
De hollandske producenter fremsender følgende data til Nedvang:
•
Generelle data
o
Navn på det rapporterende affaldsfirma
91
https://www.wur.nl/en/newsarticle/Dutch-are-collecting-much-more-plastic-packaging.htm
https://www.wastematters.eu/uploads/media/DWMA_Closing_the_glass_recycling_loop.pdf
92
68
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0069.png
•
•
•
•
Adresse(r) vedrørende erklæringen (obligatorisk: samlet for affaldsvirksom-
hed. Valgfrit: pr. sted for affaldsvirksomheden)
o
Periode vedrørende opgørelsen (minimum: pr. år. Valgfri: pr. Kvartal eller
måned skal indføres separat)
o
Materialer, der vedrører erklæringen (glas, papir og pap, plast, metaller, træ)
Emballagevægt i kg opdelt i:
o
vægt (uden antagelser)
o
vægt
–
estimat (med antagelser)
Indsamlingsvægt (fra kommuner) pr. materiale opdelt pr. kommune i:
o
kildesorteret indsamlet
o
opnået ved eftersortering (post-adskillelse)
Indsamlet vægt pr. materiale (fra industrielle behandlere), total vægt
Vægt pr. fraktion (inkl. husholdningsplastik) til genanvendelse, til vægt til energigen-
vinding og til vægt til andet (valgfrit)
o
Rapportering og dataflowet i producentsansvarsordningen fremgår af
FIGUR 41,
der viser,
hvordan data, rapporteringer og audits foregår mellem de forskellige aktører i producentan-
svarsordningen.
FIGUR 41.
Rapportering og data-flow
Error! Reference source not found.AV
modtager alle nødvendige informationer fra alle aktør-
er og rapporterer til ILT. ILT kontrollerer data og udfører fysiske tilsyn. Det hollandske miljømi-
nisterie og -styrelse rapporterer til EU og det hollandske parlament. Der rapporteres til ministe-
riet en gang om året og der foretages kortlægninger hvert 3-4 år.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
69
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0070.png
2.4.7.3 Pengestrømme
Producenter skal tilmelde sig producentansvarsordningen, hvis mængden af emballage sat på
det hollandske marked er mere end 50.000 kg om året. De betaler et grundbidrag alt efter,
hvor mange kg emballage, der placeres på markedet og et gradueret finansielt bidrag af-
hængigt af, hvad det er for et emballageprodukt.
AV betaler omkostningerne til udførelse af de andre KO’ers
opgaver samt kommunernes om-
kostninger til indsamling og afsætning af emballageaffaldet (afsættes emballageaffaldet til
positiv pris modregnes dette).
Kommunerne har indtil nu haft opgaven med at afsætte de indsamlede emballager til genan-
vendelse, men dette ændres fremover, da producenterne har været utilfredse med kommu-
nernes indsats. De mener, at de bedre kan opnå bedre priser, kontrollere kvaliteten samt ef-
fektivisere afsætningen. Producentansvaret vil fremover samle de indsamlede emballager på
centrale omlastepladser, så de kan afsætte større mængder ad gangen.
Et eksempel på betaling for kommunernes indsamling og afsætning af plastemballager i det
eksisterende system kan ses i
FIGUR 42.
FIGUR 42.
Det nuværende system for plastemballager i Holland
93
Et eksempel på kommunens betaling for indsamling i et nyt system kan ses i
FIGUR 43:
93
NRVD, 2019
70
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0071.png
FIGUR 43.
Plastemballage i et nyt system
94
Som det fremgår af de to betalingsmodeller vil kommunerne fremover kun blive kompenseret
for indsamling af emballageaffald iht. den ny aftale og prisen vil blive evalueret årligt.
FIGUR 44
over registrering og betaling fra Meerlanden viser, hvordan Meerlanden indgår i
kredsløbet med at indsamle, sortere og registrere emballageaffald. Det ses, at Meerlanden
registrerer affaldsmængderne i Wastetool, hvorefter Nedvang betaler hver tredje måned. Ved
årets afslutning opgør AV de indsamlede og behandlede affaldsmængder endeligt. Fra 2020
vil PTC-fraktionen (plast, drikkevarekartoner og dåser) blive registreret direkte efter indsamling
(som for papir og glas), da sortering og afsætning til oparbejdning vil overgå til producenterne.
FIGUR 44.
Registrering og betaling
95
94
NRVD, 2019
Meerlanden 2019.
95
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
71
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0072.png
Priserne for Meerlandens indsamling af emballager under producentansvaret fremgår af
FI-
GUR 45.
FIGUR 45.
Gebyrsatser for indsamling af emballage (kompensation)
96
2.4.8
Erfaringer
På baggrund af aktørernes erfaringer med producentansvarsordningen påpeger aktørerne, at
det er vigtigt:
•
•
At reguleringen og udmøntningen af ordningen i praksis er rimelig for alle parter. ILT får
mange agtindsigtssager på dette område.
At reglerne følges op/håndhæves af myndighederne for at sikre, at ordningen virker efter
hensigten og at antallet af free-riders minimeres. Det nævnes i den forbindelse, at der er
behov for en central database, herunder eksterne audits inkl. fra AV’s personale
at der er klare definitioner, roller og ansvarsområder
at der er harmoniserede indsamlingssystemer i hele landet. Sammensætningen af det
indsamlede affald bør i hvert fald være ensartet
At der er tilstrækkelig behandlingskapacitet og tilgængelighed til kapaciteter. Særligt har
det været et problem på plastområdet.
At ordningen giver mulighed for kædehåndhævelse/-ansvar. Samarbejde ift. at kontrollere
hele kæden er vigtigt.
At ILT auditerer data fra producenterne: tjekker de årlige rapporter samt fokuserer og
kommenterer på kvaliteten. Der har været tilbud om at producentansvarsordningen finan-
sierer inspektoratet, men det vurderes som vigtigt, at det er uafhængigt.
Henkastet affald bør være omfattet af producentansvaret, ligesom det emballageaffald,
der havner i restaffaldet. Disse fraktioner er ”beyond targets”.
•
•
•
•
•
•
Derudover påpeges
det, at de nye beregninger bag EU’s genanvendelsesmål, hvor der måles
den reelle genanvendelse, forventes at presse producenterne til at udvikle emballager, der er
96
Meerlanden 2019
72
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
bedre egnede til genanvendelse. Hvis der kommer dårlig kvalitet ind, kommer der også dårlig
kvalitet ud.
2.4.8.1 Gode erfaringer
Enkel dataregistrering
Registreringssystemet bør justeres løbende. Kommunerne registrerer de indsamlede mæng-
der i et digitalt affaldsværktøj til Nedvang. Registreringen for papir og pap er ukompliceret. Det
er mere kompliceret med plast, men det forventes at blive forenklet. Registreringssystemet
forbedres løbende. Der er pop-up vinduer, hvis en værdi er meget anderledes end tidligere.
Der er generel tilfredshed med registreringssystemet.
AV’s
de facto monopol letter håndhævelse af producentansvaret for emballage
ILT påpeger, at producentansvaret er vanskeligt at håndhæve, fordi der er mange forskellige
producenter, og det ikke er let at få dem til at leve op til ansvaret. Fx er genanvendelsesmålet
for glas ikke opfyldt. Det er svært at håndhæve målene
–
særligt på WEEE området
–
men
dog lettere på emballageområdet i kraft af, at AV har de facto monopol.
Stigende interesse for eco-design
Producenter kan få nedsat deres finansielle bidrag pba. eco-design, hvis de søger om det. De
skal godtgøre, at deres emballager er designet til genanvendelse/kan genanvendes. Det gøres
ved at udfylde en ”Genanvendelsesblanket” (1 side).
Emballagens markedsværdi tjekkes af
AV (den skal være positiv). I starten var der ikke så mange, der ansøgte, men antallet stiger.
Der ses en stigende interesse hos producenterne for at designe deres emballager til genan-
vendelse.
2.4.8.2 Udfordringer
Aktørerne påpeger en række principielle udfordringer, herunder:
•
at det ikke har været hensigtsmæssigt af staten, at overlade implementeringen af
producentansvarsordningen til aktørerne, da det har været som at køre bil med 2
chauffører
At manglende kvalitet i genanvendelsessystemet er et problem. I byerne er der ca.
30% fejlsorteringer i affaldet
At aftalesystemet mellem kommuner/affaldsselskaber/affaldsanlæg ikke fungerer op-
timalt og tager for lang tid
At indsamling fra skoler er et gråt område i dag og det vurderes, at der er for kompli-
ceret at opfylde genanvendelsesmålsætningerne på dette området
•
•
•
Udover disse forhold oplever aktørerne følgende udfordringer ift. den hollandske producentan-
svarsordning:
Kommunale udfordringer
Det er et problem, at producentansvarsloven
er meget kortfattet og at ordet ”kommune” ikke
figurerer i loven. Det betyder, at kommunerne er tvunget til at forhandle med producenterne,
hvilket kræver mange ressourcer og en stor indsats. Ligeledes klager borgere ikke til produ-
centerne ift. håndtering af emballageaffald
–
de klager til kommunen som ikke er ansvarlig for
emballageaffaldet. Der samme gør sig gældende ift. evt. negative medie-artikler.
Et af de problemer som kommunerne oplever ved den nuværende aftale er, at godtgørelsen til
kommunerne i høj grad afhænger af forhold, der ligger udenfor kommunernes indflydelse
–
fx
om der er behandlingskapacitet til bestemte typer emballager. Et problem var fødevarebakker
af PET som der ikke er behandlingskapacitet til, og hvor mængden af dem er steget voldsomt.
Det har betydet, at kommunerne reelt ikke får dækket deres udgifter til håndteringen af embal-
lageaffaldet, da affaldet ikke kunne afsættes til genanvendelse.
Behov for ligeværdige forhandlingskompetencer
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
73
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
I Holland er det VNG (der kan sammenlignes med KL), der forhandler på kommunernes veg-
ne. I starten gav dette problemer, da VNG ikke havde de fornødne ressourcer og kompetencer
i forhandlingssituationen. Ved genforhandlingerne hyrede NVRD en professionel forhandler
(en Elderman) for at sikre sig bedre forhandlingsvilkår. Producenterne har flere forhandlings-
ressourcer. Forhandlingerne skal være fleksible, så de kan rumme ændringer og udviklinger,
herunder at sorteringen for borgerne skal være enkel. De nye aftaler omfatter VANG pro-
grammet, som bl.a. omfatter et visuelt tjek med fotodokumentation (Acceptationprogram) ved
det første modtagested for affaldet.
Plastudfordring
Plast er en stor udfordring (pris 656
€/tons),
da behandlingskapaciteten ikke kendes på for-
hånd. Derfor er der eksempler på, at f.eks. PET-bakker er blevet lagret indtil anlæggene havde
kapacitet til at behandle dem og først da kunne kommunerne få betaling for deres omkostnin-
ger.
Behov for incitamenter for fortsat forbedring, også udover genanvendelsesmålet
Mængden af indsamlet plast eksploderede og da indsamlingsmålet på 52% blev nået ville
AV/producenterne ikke betale for plast indsamlet udover målet på 52%. Endvidere var indsam-
lingsposen (af plast og udgør 7 %) ikke medregnet i indsamlingsomkostningerne. En produ-
centansvarsordning bør derfor indeholde incitamenter ud over målsætningen - producenterne
bør reelt være ansvarlige for al deres emballage, og ikke kun ift. en genanvendelsesmålsæt-
ning. producenterne bør også betale for den del der samles ind sammen med restaffaldet.
E-handelsudfordringer
E-handelsvirksomheder skal i princippet skal opfylde kravene om producentansvar. AV vil
næste år fx besøge Amazon, da det er en af de største e-handelsvirksomheder på det Hol-
landske marked. Mindre e-handelsvirksomheder er svære at identificere og håndtere, derfor er
strategien først og fremmest at påvirke EU. AV er ved at gennemføre en undersøgelse af e-
handel lige nu.
Høj bagatelgrænse
Der er foretaget en undersøgelse af free-rider-problematikken, som viste, at hvis grænsen for,
hvornår en producent er omfattet producentansvarsordningen sænkes (pt. 50.000 kg emballa-
ge sat på markedet), vil omkostningerne til ordningen stige og dermed også de finansielle
bidrag. Derfor er den nuværende bagatelgrænse bibeholdt. Undersøgelsen estimerede, at der
samlet set er 300.000 aktører, der sætter emballage på markedet. Med grænsen på 50.000 kg
er der 9.000 firmaer, der indberetter. For at begrænse free-riders foretages en konsulentun-
dersøgelse af små producenter under grænsen hvert år. Det vurderes, at de fleste free-riders
findes inden for transportemballagevirksomhederne.
Manglende opdatering af fordelingsnøgler
Den private affaldsoperatør Meerlanden påpeger, at de administrative fordelingsnøgler for,
hvor store andele af husholdningsaffaldet, der udgøres af emballage omfattet af producentan-
svaret burde blive revideret hvert år, men at de ikke bliver det, fordi der mangler procedure for
revision.
2.5
Opsamling
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, dækker Tysklands, Sveriges, Belgiens og
Hollands producentansvarsordninger for emballage et bredt spektrum af organisationsmodel-
ler og erfaringer.
Eksempelvis varierer det, hvorvidt de tilknyttede KO’er har
de facto monopol
eller ej, om der sondres mellem husholdnings- og erhvervsemballage og om kommunerne har
74
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
ansvar for indsamling. Listen herunder giver en kort oversigt over en række af de mest mar-
kante forskelle:
•
•
•
•
•
•
De facto monopol versus konkurrence.
I Belgien og Holland (og til dels i Sverige)
har KO’erne de facto monopol, mens der er konkurrence i Tyskland.
Husholdnings- versus erhvervsemballage.
I Belgien skelnes der skarpt mellem
erhvervsemballage og husholdningsemballage, som varetages i to separate ordning-
er med hver deres dedikerede KO. I de andre lande skelnes også mellem hushold-
nings- og erhvervsaffald, når affaldet skal indsamles, men der skelnes ikke organisa-
torisk. Det er
typisk de samme KO’er, der står for indsamlingen af både hushold-
nings- og erhvervsaffaldet.
Kommunal versus private indsamling.
I Belgien og Holland er kommunerne an-
svarlige for indsamling af emballageaffald fra husholdninger (som de dog har mulig-
hed for at udbyde til private aktører) og kompenseres herfor af producentansvarsord-
ningen,
mens indsamlingen i Sverige og Tyskland udbydes direkte af KO’erne til af-
faldsoperatører.
Høje og lave bagatelgrænser.
I Belgien er grænsen for, hvornår virksomheder er
forpligtet af producentansvaret, 300 kg/emballage/år, mens grænsen i Holland er
50.000 kg/emballage/år.
Pantsystem eller ej.
I Sverige, Tyskland og Holland håndteres bestemte drikkeem-
ballager i et separat pantsystem, mens PET-flasker i Belgien indsamles i en blandet
PMD-fraktion (plast, metal, drikkevarekartoner).
Miljøgraduerede finansielle bidrag.
Landene benytter forskellige grader og metoder
til at beregne graduerede finansielle bidrag, herunder miljøgraduerede bidrag.
I
hovedrapporten ”Udvidet
nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage -
erfaringer” diskuteres fordele og ulemper samt styrker og svagheder ved de forskellige ud-
formninger af de enkelte elementer i landenes producentansvarsordninger i lyset af det dan-
ske affaldssystem.
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
75
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0076.png
3. Litteraturliste
Afvalsfonds Verpakkingen, 2018: Policy. Afvalfonds Verpakkingen (Packaging Waste Fund),
20. december 2018. Tilgængelig ved
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Beleid-
Overeenkomsten/Policy-2019.pdf
Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: Afvalsfonds Verpakkingen. Tilgængelig ved:
https://afvalfondsverpakkingen.nl
Afvalsfonds Verpakkingen, 2019: EPR for packaging in the Netherlands. Visit of the Danish
Ministry of Environment and Food. 19.11.2019
Bundesministerium der Justiz und für Verbreaucherschutz, 2017: Gesetz über das Inverkehr-
beringen, die Rücknahme und die hochwertige Verwertung von Verpackungen (Verpackungs-
gesetz
–
VerpackG). Tilgængelig ved:
https://www.gesetze-im-
internet.de/verpackg/VerpackG.pdf
Deloitte, 2018: Producentansvar for emballage
–
udvikling af scenarier for organisering, Præ-
sentation d. 10. januar 2018.
Den Europæiske Unions Tidende, 2018: Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)
2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald. Tilgængelig ved:
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32018L0851&from=EN
Der Bundestag, 2017: VerpackG. Tilgængelig ved:
https://www.bgbl.de/xaver/bgbl/start.xav?startbk=Bundesanzeiger_BGBl&jumpTo=bgbl117s22
34.pdf#__bgbl__%2F%2F*%5B%40attr_id%3D%27bgbl117s2234.pdf%27%5D__1576839152
661
Der Grüne Punkt, 2017: EPR for Packaging in Germany
–
Der Grüne Punkt. Tilgængelig ved:
https://www.grontpunkt.no/media/2866/2017-11-22-denison-dsd-oslo-final.pdf
Der Grüne Punkt, 2017: The new German Packaging Act is here
– and it’s particularly im-
portant for online retailers. Tilgængelig ved:
https://www.gruener-punkt.de/en/packaging-
licensing/packaging-act.html
Der Grüne Punkt, 2019: Design for Recycling
–
Best Practice. Tilgængelig ved:
https://www.gruener-punkt.de/de/nachhaltige-verpackungen/referenzen-d4r/best-practice.html
Dutch Waste Mangement Association, 2015: Closing the glass recycling loop: Glass has eter-
nal life: Tilgængelig ved:
https://www.wastematters.eu/uploads/media/DWMA_Closing_the_glass_recycling_loop.pdf
Eurostat, 2019: Recycling rate for all packaging waste, 2016. Tilgængelig ved:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php?title=File:Recycling_rate_for_all_packaging_waste,_2016_(%25).png
FEB, 2019: Background Note: Industry Perspectives on Belgian EPR systems for packaging.
76
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0077.png
Fost Plus, 2015: Distinction entre les produits ménagers et industriels. Tilgængelig ved:
https://www.fostplus.be/sites/default/files/Files/Bedrijven/Verpakkingstypes/liste_menagier-
industriel_liste_grise.pdf
Fost Plus, 2018: Evolution of the recycled tonnages per material. Tilgængelig ved:
https://www.fostplus.be/sites/default/files/Images/AR2018/EN/fostplus_grafieken_en2018.jpg
Fost Plus, 2019: Becoming a Fost Plus member. Tilgængelig ved:
https://www.fostplus.be/en/enterprises/becoming-fost-plus-member
Fost Plus, 2019: The new blue bag. Tilgængelig ved:
http://com.fostplus.be/annualreport2018eng/the-new-blue-bag/
Fost Plus, 2019: Visit from the Danish delegation, 13 September 2019
Fost Plus, 2019: What does it cost? Tilgængelig ved:
https://www.fostplus.be/en/enterprises/becoming-fost-plus-member/what-does-it-cost
Fost Plus, 2019: Why join Fost Plus. Tilgængelig ved:
https://www.fostplus.be/sites/default/files/Files/Bedrijven/infobrochures/infofiche_whyjoinfostpl
us.pdf
FTI, 2018: Instructions. Tilgængelig ved:
https://www.ftiab.se/download/18.206b402416d4b132c1a1b7/1569933235392/Instructions%2
001-01-2019.pdf
Interafval, 2019: Over interafval
https://interafval.be/over-interafval
ICVIE, 2016
–
Accreditation Val-I-Pac. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/wp-
content/uploads/2018/10/591.pdf
IVCIE, 2018: Accreditation FOST PLUS. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/wp-
content/uploads/2019/03/Erkenning-F-2018-EN.pdf
IVCIE, 2018: Belgian experience on the management of packaging waste
IVCIE, 2019: Downloads. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/en/category/downloads-en/
IVCIE, 2019: Function of the IRPC. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/en/functie-van-de-
ivc/
IVCIE, 2019: The Interregional Packaging Commission. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/en/de-interregionale-verpakkingscommissie/
Meerlanden, 2019: Municipal waste collection and EPR. Rijsenhout, 20 November, 2019
Mehrweg, 2019: Funktionsweise. Tilgængelig ved:
https://www.mehrweg.org/mehrwegsystem/funktionsweise/
Miljö- och energidepartementet, 1998: Miljöbalk (1998:808). Tilgængelig ved:
https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/miljobalk-
1998808_sfs-1998-808
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
77
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0078.png
Miljö- och energidepartementet, 2011: Avfallsförordning (2011:927). Tilgængelig ved:
https://www.riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-
forfattningssamling/avfallsforordning-2011927_sfs-2011-927
Miljø- og Fødevareministeriet, 2018: Elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Tilgængelig ved:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=198420
Miljø- og Fødevareministeriet, 2019: Bilskrotbekendtgørelsen. Tilgængelig ved:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211585
Miljø- og Fødevareministeriet, 2019: Høring af udkast til lov om ændring af lov om miljøbeskyt-
telse
–
(Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede produ-
centansvarsordninger, indførsel af udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald
og modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald). Tilgængelig ved:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63427
Miljø- og Fødevareministeriet, 2019: Nye tal: Danskerne er blevet bedre til at sortere plastikaf-
fald. Tilgængelig ved:
https://mfvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/nye-tal-danskerne-er-blevet-
bedre-til-at-sortere-plastikaffald/
Miljøstyrelsen, 2019: Affaldsstatistik 2017. Tilgængelig ved:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/09/978-87-7038-109-3.pdf
Miljøstyrelsen, 2019: UAFF nr. 22: Kortlægning af emballagemængder og økonomi i det nu-
værende affaldssystem. Tilgængelig ved:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/11/978-87-7038-120-8.pdf
Miljøstyrelsen, 2019: Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 29: Nabotjek vedrørende udvidet produ-
centansvar for emballage og emballageaffald. Tilgængelig ved:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-030-0.pdf
Miljøstyrelsen, 2019: UAFF nr. 23: Statistik for emballageforsyning og indsamling af emballa-
geaffald 2017. Tilgængelig ved:
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/10/978-87-
7038-121-5.pdf
Ministerie van Infrastructuur en Waterstaat, 2014: Decree of: Laying down rules for packaging
and packaging waste (Packaging Management Decree 2014). Tilgængelig ved:
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Overige/notification_draft_2014_336_NL_EN-Packaging-
Decree.pdf
Ministerie van Infrastructuur en Waterstaat, 2017: Kennisgeving van het algemeen verbindend
verklaren van de Overeenkomst inzake de afvalbeheersbijdrage voor verpakkingen, Rijkswa-
terstaat. Tilgængelig ved:
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/stcrt-2017-75133.pdf
Naturvårdsverket, 2019: Sveriges Återvinning af förpackningar og tidningar. Tilgængelig ved:
https://www.naturvardsverket.se/upload/sa-mar-miljon/mark/avfall/forpackningsrapport-
2018.pdf
Naturvårdsverket, 2019: Återvinning av förpackningar och returpapper. Tilgængelig ved:
https://www.naturvardsverket.se/Sa-mar-miljon/Mark/Avfall/forpackningar-returpapper/
Netherlands Institute for Sustainable Packaging, 2019: KIDV Recycle check: Rigid Plastic
Packaging. Tilgængelig ved:
https://afvalfondsverpakkingen.nl/a/i/Overige/KIDV-recyclecheck-
2019-english.pdf
78
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0079.png
NRVD, 2019: Danish Study Tour on EPR in the Netherlands. Rijsenhout, November 20, 2019.
Peeters, Kris et. al., 2008: Cooperation Agreement of 04-11-2008 on the prevention and man-
agement of packaging waste. Tilgængelig ved:
https://www.ivcie.be/wp-
content/uploads/2018/10/516.pdf
Recover, 2018: Towards a better policy for packaging waste in Flanders. Tilgængelig ved:
https://www.eprclub.eu/wp-content/uploads/Recover-2018-Towards-a-better-policy-for-
packaging-waste-in-Flanders.pdf
Reguvis, 2019: Neues Verpackungsgesetz
–
strengere Anforderungen insbesondere für Onli-
ne-Händler ab dem 01.01.2019! Tilgængelig ved:
https://www.reguvis.de/betrifft-
unternehmen/compliance-sicherheit/aktuelles/news-details-compliance/artikel/neues-
verpackungsgesetz-strengere-anforderungen-insbesondere-fuer-online-haendler-ab-dem-
01012019-28639.html
UMP, 2019: Uitvoerings- en monitoringprotocol verpakkingen. Tilgængelig ved:
https://www.umpverpakkingen.nl/
Valipac, 2019: Let’s act together for a circular economy.
Valipac, 2019: Your invoice: how much do our services cost? Tilgængelig ved:
https://www.valipac.be/en/existing-clients/#Yourinvoice
Wageningen, 2019: Dutch are collecting much more plastic packaging. Tilgængelig ved:
https://www.wur.nl/en/newsarticle/Dutch-are-collecting-much-more-plastic-packaging.htm
Zentrale Stelle, 2019: FAQ. Tilgængelig ved:
https://www.verpackungsregister.org/information-
orientierung/hilfe-erklaerung/faq/
Zentrale Stelle, 2019. Presentation on PRO Europe
–
PROsPA. 13 February 2019, Osnab-
rück.
Zentrale Stelle 2019: Vorläufig zuzuordnende Marktanteile der Systeme für das vierte Quartal
2019. Tilgængelig ved:
https://www.verpackungsregister.org/stiftung-behoerde/marktanteile/?
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage - landerapport
79
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
80
Miljø- og Fødevareministeriet / Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballagend - landerapport
 MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 614: Undersøgelsen Udvidet nabotjek ifm. implementering af producentansvar for emballage
2220770_0082.png
[Bagside Overskrift]
[Bagside Tekst]
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
www.mfvm.dk