MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 684: Lovudkast: Lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning, registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier), fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del Bilag 684
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og

jordforbedringsmidler m.v.

(Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning,

registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier)

§1

I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 om kemikalier, som ændret ved lov

nr. 806 af 9. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 37 a og efter overskriften før § 38 indsættes:

»§ 37 b.

Miljøministeren fastsætter regler om registrering som betingelse for at producere, levere,

importere, eksportere, forhandle, oplagre eller distribuere bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig

anvendelse. Ministeren fastsætter derudover regler om gebyr til dækning af udgifterne ved

registreringsordningen. Ministeren fastsætter endvidere regler om, at registreringen og gebyrbetalingen

herfor skal ske digitalt, herunder ved anvendelse af bestemte it-systemer.«

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Enhver erhvervsdrivende skal efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47,

give de oplysninger, som skønnes nødvendige for myndighedernes administration eller kontrol af loven og af

regler fastsat i medfør af loven og i regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde,

herunder til afgørelse af, om et forhold hører under tilsynsmyndighedens kompetence.«

§ 48, stk. 4,

udgår », om sammensætningen af et stof, en blanding eller en vare,«, og der indsættes efter »§

38 f«: »og § 39,«.

§ 48 a

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk.

Tilsynsmyndigheden kan med navns nævnelse offentliggøre oplysninger om påbud, forbud,

indskærpelser, politianmeldelser m.v., som er meddelt i forbindelse med tilsynsvirksomheden.

Offentliggørelse efter 1. pkt. kan ske udelukkende digitalt.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 48 a, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-5« til: »stk. 1-6«.

§ 48 b, stk. 1,

ændres »foretage beslaglæggelse af « til: »beslaglægge«.

§ 49

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Enhver producent, importør eller forhandler, som sælger stoffer, blandinger eller andre varer via en

onlinegrænseflade, skal efter anmodning fra tilsynsmyndighederne og for egen regning fremsende

MOF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 684: Lovudkast: Lov om ændring af lov om kemikalier, lov om miljøbeskyttelse og lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (Supplerende bestemmelser til markedsovervågningsforordningen og offentliggørelsesordning, registreringsordning samt andre justeringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelserne i lov om kemikalier), fra miljøministeren

UDKAST

prøveeksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer til brug for tilsynsmyndighedernes varetagelse af

tilsynsopgaver eller andre opgaver efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Tilsynsmyndighede rne

sender kvittering for fremsendte eksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer til afsenderen. Producenten

eller importøren af de fremsendte prøveeksemplarer er forpligtet til at godtgøre en forhandler de fremsendte

prøvers fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod forevisning af en kvittering.

Stk. 4.

Tilsynsmyndighederne kan som led i kontrollen med overholdelse af reglerne i loven eller i regler

fastsat i medfør af loven, erhverve prøveeksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer omfattet af lovens

anvendelsesområde, herunder ved brug af skjult identitet.«

§ 50

affattes således:

»§

50.

Tilsynsmyndighederne kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der

henviser til stoffer, blandinger og andre varer, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler

fastsat i medfør af denne lov eller i regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.«

Efter § 50 indsættes:

»§

50 a.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud

efter § 50 ikke er efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet

salg af stoffer, blandinger og andre varer, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat

i medfør af denne lov eller i regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter

tilsynsmyndighedens anmodning. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som

indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen,

hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå tilsynsmyndigheden ved

gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan pålægge udbydere af

informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler

udbyderne at foretage.

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor

grundlaget for blokeringen er til stede. Tilsynsmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den,

som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves,

og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal

tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet

for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan

ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«

10.

§ 59, stk. 1, nr. 5,

ændres » eller § 48« til: », § 48, § 49, stk. 2 eller § 50«.

11.

§ 59, stk. 4,

indsættes efter »§ 37, «: »§ 37 b, «.

12.

§ 59, stk. 5,

ændres » og § 35«: til », § 35 og § 37 b«.

UDKAST

§2

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved lov nr.

61 af 28. januar 2020, lov nr. 645 af 19. maj 2020, lov nr. 807 af 9. juni 2020 og lov nr. 808 af 9. juni 2020,

foretages følgende ændringer:

Efter § 79 d indsættes:

»§

79 e.

Miljøministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde EU-retlige og

internationale forpligtelser, regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser.

Miljøministeren fastsætter herunder regler om at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade, hvis der ikke findes

andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et

produkt, der ikke er i overensstemmelse med nærmere angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør af

denne lov, eller regler i forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde fra en onlinegrænseflade.

Stk. 2.

Miljøministeren fastsætter regler om, at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at

eliminere en alvorlig risiko, hvorfra der gentagne gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er

i overensstemmelse med nærmere angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller regler

i forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.«

Efter § 101 indsættes i

kapitel 11:

»§

102.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud

efter regler fastsat i medfør af § 79 e, stk. 1, ikke er efterkommet.

Stk. 2.

Afgørelse om blokering af en onlinegrænseflade efter stk. 1 eller efter regler fastsat i medfør af §

79 e, stk. 2, træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens anmodning. Inden retten træffer

afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I

kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er

opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå tilsynsmyndigheden ved

gennemførelsen af kendelser efter stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden kan

pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge

handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.

Stk. 4.

Tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 eller efter regler fastsat i medfør af § 79 e,

stk. 2, ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede. Hvis grundlaget for

blokering ikke længere er til stede, skal tilsynsmyndigheden af egen drift eller på foranledning af den, som

indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 eller efter regler fastsat i medfør af § 79 e, stk. 2, retter

sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige

UDKAST

ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i

medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet

skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3

måneder fra kendelsens afsigelse.«

§ 110, stk. 1, nr. 1,

ændres » eller § 89 c,« til: », § 89 c eller § 102, stk. 3,«.

§ 110, stk. 3,

indsættes efter »§ 79 d, «: »§ 79 e, «.

§3

I lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017, foretages

følgende ændringer:

Efter § 6 indsættes:

»§

6 a.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre

eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler

fastsat i medfør af denne lov, eller regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

§ 6 b.

Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud efter

§ 6 a ikke er efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet salg af

produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller

regler i EU-forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Stk. 2.

Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter

begæring fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt

muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete

omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Stk. 3.

Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå ministeren ved gennemførelsen

af kendelser efter stk. 2. Ministeren kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med

henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage.

Stk. 4.

Ministeren skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor

grundlaget for blokeringen er til stede. Ministeren skal af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet

retter sig mod, træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen.

Stk. 5.

Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves,

og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal

ministeren, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.

Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages en anmodning ikke til følge, kan ny

anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.«

§ 7

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om erhvervelse af produktprøver som led i kontrollen.«

I §

11, stk. 3,

indsættes efter »herunder om«: »tekniske, « og efter »skriftligt«: »og elektronisk«.

UDKAST

§ 13, stk. 1, nr. 1,

ændres » eller § 6« til: » § 6 eller § 6 a«.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Markedsovervågningsforordningen

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kemikalieloven

3.1.1. Gældende ret

3.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Øvrige ændringer af tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser i kemikalieloven

3.2.1. Registreringsordning

3.2.1.1. Gældende ret

3.2.1.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende oplysninger

3.2.2.1. Gældende ret

3.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.3. Offentliggørelse af overtrædelser

3.2.3.1. Gældende ret

3.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.4. Beslaglæggelse

3.2.4.1. Gældende ret

3.2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel

3.2.5.1. Gældende ret

3.2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Miljøbeskyttelsesloven

3.3.1. Gældende ret

3.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den forslåede ordning

3.4. Gødningsloven

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet

UDKAST

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslagets hovedindhold er en supplering af de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv

2004/42/EF

forordning

(EF)

nr.

765/2008

(EU)

nr.

305/2011

(herefter

markedsovervågningsforordningen), hvor det i forordningen pålægges den enkelte medlemsstat at fastsætte

regler for markedsovervågningsmyndighedens beføjelser og forpligtigelser for så vidt angår produkter omfattet

af EU-retsakter opført på forordningens bilag 1.

Supplering af reglerne i markedsovervågningsforordningen forudsætter ændring af lov om kemikalier med

senere ændring, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017 (herefter kemikalieloven), lov om

miljøbeskyttelse med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 (herefter

miljøbeskyttelsesloven) samt lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4.

januar 2017 (herefter gødningsloven).

Markedsovervågningsforordningen stiller bl.a. krav om, at der føres effektiv kontrol med de produkter, som er

omfattet af de sektorspecifikke retsakter, der er omfattet af forordningens bilag 1.

De produktkrav, der følger af de sektorspecifikke EU-retsakter, er allerede i dag gennemført i dansk ret,

herunder i de kemikalieloven, miljøbeskyttelsesloven og gødningsloven som foreslås ændret med dette

lovforslag. Markedsovervågningsforordningen overlader til medlemsstaterne at sikre et system til effektiv

markedsovervågning af de produkter, der er omfattet af forordningen. En del af lovforslagets bestemmelser

har således til formål at sikre, at myndighederne har de nødvendige beføjelser til effektivt at føre kontrol

hermed.

Det foreslås endvidere i dette lovforslag at omfatte flere produktområder, end de der er omfattet af

markedsovervågningsforordningen. Således vil beføjelserne kunne benyttes på alle de produkter, der er

omfattet af

kemikalieloven

gødningsloven,

og ikke alene de produkter, som er omfattet af de

sektorspecifikke retsakter, som er omfattet af forordningen. Årsagen hertil er, at der ikke bør være forskel på

tilsynsmyndighedernes mulighed for at føre effektivt tilsyn med farlige produkter, uanset om de er omfattet af

markedsovervågningsforordningen eller f.eks. nationale regler. Det foreslås dog i forbindelse med

miljøbeskyttelsesloven,

at der kun vil være mulighed for at fastsætte regler, hvor dette fremgår af EU-retlige

eller internationale forpligtigelser, og dermed ikke hele miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde. Dette

foreslås, da miljøbeskyttelsesloven dækker et meget omfangsrigt og forskelligartet regelsæt og mange

reguleringssubjekter, og det vurderes derfor uhensigtsmæssigt på miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde,

at de udvidede tilsynsbeføjelser skal gælde hele miljøbeskyttelsesloven og regler fastsat i medfør af denne.

Lovforslaget indeholder desuden forslag til en række yderligere beføjelser i kemikalieloven. I forbindelse med

ændringen af kemikalieloven vurderes det at være hensigtsmæssigt at tilføje fire yderligere beføjelser, som

tilsynsmyndigheden kan benytte, så der sikres et effektivt tilsyn på kemikalieområdet. Det drejer sig om

hjemmel til etablering af en offentliggørelsesordning, beføjelse til at påbyde forbud mod salg, import og

UDKAST

anvendelse af stoffer, blandinger og varer, når tilsynsmyndigheden ikke får de oplysninger, som de har

anmodet om, beføjelse til udtagning af prøveeksemplarer fra internetbutikker for virksomhedernes egen

regning samt en opdatering af beslaglæggelsesbestemmelsen.

Ud over disse fire ekstra beføjelser foreslås det i kemikalieloven, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om et registreringskrav for alle danske producenter, importører, eksportører, leverandører, lagerholdere,

distributører og forhandlere af bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug som en opfølgning på

Pesticidstrategien 2017-2021. Pesticidstrategien er indgået mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre

og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti og i

strategien er aftaleparterne enige om at sætte rammen for en reduceret belastning af pesticider og sikre en

anvendelse af de mindst belastende pesticider og for en fornuftig og sikker brug af pesticider i Danmark.

2. Markedsovervågningsforordningen

Markedsovervågningsforordningen afløser Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9.

juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter

for så vidt angår de dele af forordning 765/2008/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 169, der omhandler

markedsovervågning.

Markedsovervågningsforordningen bygger videre på principperne i forordning 765/2008/EF, hvorefter

formålet fortsat er, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, opfylder krav om

et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.

Markedsovervågningsforordningen sigter således mod at forhindre, at produkter, der ikke overholder de

gældende regler, som er farlige for brugerne, og som kan forvride konkurrencen i forhold til de

erhvervsdrivende, der sælger lovlige produkter, bringes i omsætning på EU-markedet. På den måde styrkes

sikkerheden i det indre marked for varer.

Et af markedsovervågningsforordningens hovedformål er at opdatere reglerne, så de afspejler opbygningen af

moderne forsyningskæder og forbrugsadfærd. Det vil primært sige en opdatering som følge af det øgede udbud

af produkter til salg online og stadig mere komplekse forsyningskæder. Et andet hovedformål er at ensarte

markedsovervågningen yderligere både på tværs af medlemsstaterne og på tværs af produktområder.

Markedsovervågning er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der gennemføres

og træffes af myndighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder de gældende regler.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler om markedsovervågning og produktoverensstemmelse på

EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen gælder for 70 direktiver og forordninger og ensarter dele af forpligtelserne

og kontrolbeføjelserne. Af forordningens bilag 1 fremgår en lang række af harmoniserede EU-retsakter, som

fastsætter nærmere krav til de enkelte produktområder.

Markedsovervågningsforordningen er almengyldig, bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i dansk

ret. Samtidig er det et krav i forordningen, at bestemmelser vedrørende den praktiske markedsovervågning

suppleres i national lovgivning. Forordningen forpligter således medlemslandene til at sikre, at deres

markedsovervågningsmyndigheder har en række konkrete minimumsbeføjelser til rådighed. De fleste af disse

beføjelser findes allerede i dansk ret i dag, mens enkelte enten er helt nye eller er skærpede i forhold til den

eksisterende regulering. De nye beføjelser omfatter eksempelvis muligheden for at indhente oplysninger,

herunder om indlejret software i produkter, muligheden for at udføre markedsovervågning under skjult

identitet og muligheden for at blokere adgangen til en onlinegrænseflade, hvis der markedsføres produkter,

som udgør en alvorlig risiko. Forordningen giver samtidig mulighed for, at myndighederne kan viderefakturere

UDKAST

omkostningerne forbundet med markedsovervågningen helt eller delvist til virksomheden i tilfælde af

uoverensstemmelse.

Hvor dette lovforslag supplerer markedsovervågningsforordningen, er der i væsentlig grad skelet til lov nr.

799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som supplerer markedsovervågningsforordningen

på Erhvervsministeriets område. Eksempelvis er ordningen for blokering af hjemmesider i dette lovforslag

identisk med ordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Kemikalieloven

3.1.1. Gældende ret

I kemikalieloven reguleres alle faser i det kredsløb, som stoffer og blandinger gennemløber, det vil sige fra

fremstilling af disse stoffer og blandinger, til opbevaring og anvendelse i virksomheder og husholdninger til

den endelige bortskaffelse som affald.

Formålet med kemikalieloven er, at forebygge sundhedsfare, unødvendig miljøbelastning og miljøskade i

forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af stoffer og blandinger.

Kemikalieloven finder anvendelse på stoffer og blandinger, samt varer der indeholder eller afgiver stoffer og

blandinger.

Reglerne for myndighedernes tilsyn og kontrol findes i kemikalielovens kapitel 10. Tilsyn og kontrol med

stoffer, blandinger og varer inden for kemikalielovens anvendelsesområde varetages især af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen fører tilsyn og kontrol med en stor del af de stoffer, blandinger og varer, der er omfattet af

kemikalieloven, herunder med kemi i legetøj, som er reguleret i bekendtgørelse nr. 309 af 3. april 2017 om

sikkerhedskrav til legetøjsprodukter og i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Kemikalielovens kapitel 8 indeholder regler om egenkontrol, oplysnings- og undersøgelsespligt og vedrører

bl.a. den oplysningspligt, som producenter, importører, forhandlere m.v. er underlagt. Af § 38 f i

kemikalieloven følger det, at enhver producent eller importør af et stof, en blanding eller en anden vare skal

være i besiddelse af dokumentation for at stoffet, blandingen eller varen er i overensstemmelse med reglerne i

kemikalieloven, regler udstedt i medfør heraf eller EU-forordninger. Producenter og importører er ligeledes

forpligtigede til at tilvejebringe de oplysninger, som er nævnt i § 38 f, stk. 2, dvs. oplysninger om stoffet eller

blandingens handelsnavn- eller navne, kemisk navn, mængden, som sælges eller importeres og for blandinger

med kemisk navn på indholdsstofferne og vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige

eller på anden måde er reguleret. Tilsynsmyndighederne kan anmode om at få udleveret oplysningerne nævnt

i § 38 f, og det følger endvidere af kemikalielovens § 48, stk. 4, at tilsynsmyndighederne kan forbyde import,

salg eller anvendelse af et stof, en blanding eller en vare eller påbyde producenten eller importøren inden for

en bestemt frist, at dokumentere at pågældende stof, blanding eller vare opfylder de fastsatte krav. De påbudte

foranstaltninger kan tilsynsmyndighederne lade udføre for den ansvarliges regning, jf. § 48 a i kemikalieloven.

Det er fastsat i kemikalielovens § 39, at ud over de i § 38 f nævnte oplysninger m.v. skal enhver producent,

importør, forhandler eller erhvervsmæssig bruger af et stof eller en blanding efter anmodning fra ministeren

eller tilsynsmyndighederne, jf. § 47, give de oplysninger om stoffet eller blandingen, herunder om økonomiske

og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven, af

regler fastsat i medfør af loven og af EU-forordninger vedrørende de af loven omfattede stoffer og blandinger.

UDKAST

Det fremgår af kemikalielovens § 48, stk. 1, at tilsynsmyndigheden skal foranledige, at et ulovligt forhold

lovliggøres, medmindre det er af underordnet betydning. Tilsynsmyndigheden skal i den forbindelse efter §

48, stk. 2, 1. pkt., indskærpe de regler, som bliver overtrådt over for den ansvarlige for forholdet og meddele,

at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. Tilsynsmyndigheden kan normalt meddele, at ophør af

eksempelvis salget af en ulovlig blanding skal ske straks.

I medfør af kemikalielovens § 48, stk. 2, 2. pkt., kan tilsynsmyndigheden, når den meddeler en indskærpelse,

meddele påbud over for den ansvarlige. Påbuddet skal indeholde de i nr. 1-4 angivne administrative

håndhævelsesskridt. Det betyder, at tilsynsmyndigheden kan fastsætte påbud om at give efterfølgende

oplysning om faren ved stoffet, blandingen eller varen, og hvordan faren kan forebygges, at afhjælpe forhold,

som er årsag til faren, tilbagekaldelse af stoffet, blandingen eller varen fra forhandlere eller brugere samt påbud

om, at stoffet, blandingen eller varen skal destrueres på forsvarlig vis.

Som led i varetagelsen af det tilsyn og de kontrolbeføjelser, som miljøministeren er blevet tillagt, er

tilsynsmyndigheden eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil efter lovens § 49, stk. 1,

tillagt en beføjelse til, til enhver tid og mod behørig legitimation uden retskendelse at få adgang til offentlig

og privat ejendom, lokaliteter og transportmidler, herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere,

kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af stoffer,

blandinger og andre varer, der er reguleret i medfør af loven. Bestemmelsen gælder også i forhold til EU-

forordninger for stoffer, blandinger og varer, der er omfattet heraf, jf. kemikalielovens § 51 b.

3.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2 om markedsovervågningsforordningen, skal de enkelte medlemsstater som

minimum

tillægge

overvågningsmyndighederne

række

beføjelser,

der

følger

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4.

Markedsovervågningsforordningen, og herunder forordningens artikel 14 om minimumsbeføjelser for

overvågningsmyndighederne, finder anvendelse på produkter, der er omfattet af den EU-

harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens bilag 1. For så vidt angår kemikalielovens

anvendelsesområde gælder det bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af

22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter, EU-Tidende 2012,

L 167, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om

registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et

europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF)

nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og

Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, EU-Tidende 2006, L 396, side

1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering,

mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og

1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006, EU-Tidende 2008, L 353, side 1, Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter, EU-

Tidende 2009, L 342, side 59, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om

begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, EU-Tidende 2011, L 174,

side 88, m.v.

De danske regler om håndhævelse og tilsyn med kemikaliereguleringen er fastsat i kemikalieloven.

Kemikalieloven har et bredere anvendelsesområde end de EU-retsakter, der er nævnt på bilag 1 i

markedsovervågningsforordningen, idet loven også regulerer tilsyn med nationale regler på kemikalieområdet

UDKAST

f.eks. regler om bly i bekendtgørelse nr. 856 af 5. september 2009 om forbud mod import og salg af produkter,

der indeholder bly eller nationale regler om ftalater i legetøj i bekendtgørelse nr. 947 af 20. juni 2020 om

forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler.

Markedsovervågningsforordningen finder kun anvendelse på varer, der er omfattet af EU's

harmoniseringslovgivning, som nævnt på bilag 1 til markedsovervågningsforordningen, men de nye beføjelser

for tilsynsmyndighederne foreslås i dette lovforslag at skulle gælde for alle stoffer, blandinger og andre varer,

omfattet af kemikalieloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås således, at der skal gælde de samme håndhævelsesinstrumenter, uanset om det er nationale eller

EU-retlige regler, der skal håndhæves. Kemikalielovens bestemmelser om håndhævelse sondrer i dag ikke

mellem, om de stoffer, blandinger eller andre varer, som der skal føres tilsyn med, udelukkende er omfattet af

nationale regler eller af EU-regler. Der ses ikke nogen grund til, at der skulle gælde mindre effektive tilsyns -

og håndhævelsesregler for stoffer, blandinger eller andre varer, der er omfattet af rent nationale regler i forhold

til de stoffer, blandinger eller andre varer, der er omfattet af EU-regler, når beskyttelseshensynet er det samme.

Håndhævelsesmulighederne bør ikke afhænge af, om kravene til stoffer, blandinger eller andre varer har

udspring i EU-regler eller ej.

Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 3, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om,

at beføjelserne i forordningens artikel 14, stk. 4, skal udøves direkte af markedsovervågningsmyndighederne

under deres egen myndighed, gennem andre offentlige myndigheder i overensstemmelse med

kompetencefordelingen og den institutionelle og administrative struktur i den pågældende medlemsstat eller

ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse om at godkende

udøvelsen af denne beføjelse, herunder i givet fald ved klageadgang, såfremt en begæring om at træffe den

nødvendige afgørelse ikke blev taget til følge.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at beføjelserne for

kemikalielovens vedkommende tillægges miljøministeren og delegeres til de tilsynsmyndigheder, som i øvrigt

administrerer og håndhæver den øvrige regulering efter kemikalieloven.

For så vidt angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegrænseflade, efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, vurderes det dog af hensyn til indgrebets

alvorlige karakter, at det er mest hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes af domstolene ved kendelse.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at tilsynsmyndighederne efter kemikalieloven allerede har

adgang til at gøre brug af en del af de beføjelser, der skal tillægges markedsovervågningsmyndigheden efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4. Der vil derfor for disse beføjelser ikke være behov for

at ændre kemikalieloven.

Efter gældende ret har tilsynsmyndighederne i dag således allerede beføjelse som efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d, til uden forudgående varsel at foretage inspektion

på stedet m.v., beføjelse efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra e, til at få adgang til

alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv

m.v. og beføjelse efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra f, til at indlede undersøgelser

på markedsovervågningsmyndighedernes eget initiativ.

Disse beføjelser kan som nævnt allerede udøves af tilsynsmyndighederne efter kemikalielovens §§ 48 og 49.

UDKAST

Efter gældende ret har tilsynsmyndighederne endvidere i dag allerede beføjelse som efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g og h, til at pålægge erhvervsdrivende at træffe

passende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse til ophør eller til at eliminere risikoen

og til at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke træffer passende korrigerende tiltag,

eller hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen fortsat består, herunder beføjelse til at forbyde eller

begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet eller til at påbyde, at produktet trækkes tilbage eller

tilbagekaldes.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at disse beføjelser som nævnt allerede kan udøves af

tilsynsmyndighederne med hjemmel i kemikalielovens § 48.

Efter gældende ret har tilsynsmyndighederne endelig i dag allerede beføjelse som efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra i, til at pålægge sanktioner i overensstemmelse med

forordningens artikel 41.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der med straffebestemmelsen i kemikalielovens § 59 er hjemmel til

at pålægge sanktioner i overensstemmelse med forordningens artikel 41. Det er dog nødvendigt at ændre § 59

i kemikalieloven, således at også de ændringer, som foreslås i dette lovforslag bliver sanktionerede.

Nogle af bestemmelserne om tilsyn og håndhævelse i markedsovervågningsforordningen kræver supplerende

danske regler på kemikalielovens område ud over de tilsyns- og håndhævelsesregler, der allerede findes i

loven, idet gældende ret ikke indeholder sådanne bestemmelser.

Der foreslås derfor en række nye håndhævelsesbeføjelser i dette lovforslag, som Danmark efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14 er forpligtet til at fastsætte, idet tilsynsmyndighederne ikke

allerede har beføjelserne i medfør af reglerne i kemikalieloven.

3.1.2.1 Erhvervsdrivendes oplysningspligt

Det gælder krav om, at tilsynsmyndighederne skal kunne kræve en række oplysninger. Det følger af

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b og c, at tilsynsmyndighederne som minimum

skal tillægges beføjelser til at pålægge erhvervsdrivende at forelægge relevante dokumenter, tekniske

specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder

adgang til indlejret software i det omfang en sådan adgang er nødvendig for at vurdere produktets

overensstemmelse med lovgivningen. Samtidig skal tilsynsmyndighederne have beføjelser til at pålægge

erhvervsdrivende at levere oplysninger om forsyningskæden og distributionsnettet, om mængder af produkter

på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende

produkt, og oplysninger om ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger er relevante for sagen.

Med den foreslåede

§ 39, stk. 2,

vil erhvervsdrivende blive pålagt en oplysningspligt, som indebærer at

erhvervsdrivende efter tilsynsmyndighedernes anmodning skal levere en række nødvendige oplysninger. De

eksisterende beføjelser i gældende ret forpligter ikke alle erhvervsdrivende til at forelægge oplysninger, som

det er påkrævet efter markedsovervågningsforordningen, hvorfor det foreslås, at der indsættes en bestemmelse,

som udvider oplysningspligten.

Den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, indfører således de beføjelser for tilsynsmyndigheden, som kræves

efter artikel 14, stk. 4, litra a, b og c, i markedsovervågningsforordningen.

UDKAST

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at tilsynsmyndighederne kan få adgang til de oplysninger, der er

nødvendige i kontroløjemed.

Kemikalielovens § 39, rummer allerede i dag mulighed for at pålægge producenter, importører, forhandlere,

eller erhvervsmæssige brugere at forelægge oplysninger til brug for kontrollen. Den foreslåede § 39, stk. 2,

skal således sikre, at der også kan pålægges erhvervsdrivende at forelægge de oplysninger, der følger af

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a. Det drejer sig om relevante dokumenter, tekniske

specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter af produktet, herunder

adgang til indlejret software.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer i denne sammenhæng, at kredsen af personer, der med den foreslåede

§ 39, stk. 2, efter anmodning fra ministeren eller tilsynsmyndighederne skal give oplysninger, omfatter

erhvervsdrivende, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, som disse er defineret i

markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13. Efter markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.

13 defineres

erhvervsdrivende som ”fabrikanten, den

bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren,

udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridiske person, der har forpligtelser i

forbindelse med fremstillingen af produkter, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af dem i

overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning”. Kredsen af forpligtede skal således

forstås, som den er defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer også, at den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, vil rumme mulighed

for at pålægge erhvervsdrivende, som disse er defineret i forordningens artikel 3, nr. 13, at levere de

oplysninger, der følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra b. Det drejer sig om

relevante oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distributionsnettet, om mængder af

stoffer, blandinger og andre varer på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske

egenskaber som det pågældende stof, blanding eller vare, når det er relevant for overensstemmelse med de

gældende krav i henhold til EU-harmoniseringslovgivningen.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer endelig, at der med den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, i

overensstemmelse med markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra c, også kan pålægges

erhvervsdrivende at fremlægge relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et

websted, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand.

Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at tilsynsmyndighederne kan udføre en effektiv kontrol.

Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en

proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De

oplysninger, som tilsynsmyndighederne vil kunne kræve, skal være relevante for det, som kontrollen skal

belyse og være tilgængelige for virksomheden. Der er således ikke tale om, at tilsynsmyndighederne kan

kræve, at en erhvervsdrivende foretager nye test, som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.

Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som det blandt andet kan udledes

af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i retssikkerhedsloven. Er der således

konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart, kan det

ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde skal sagen overlades til politiets efterforskning.

Det forudsættes dog, at oplysninger ikke kan nægtes udleveret under henvisning til, at oplysningerne har

karakter af forretningshemmeligheder eller lignende.

UDKAST

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at manglende overholdelse af et påbud eller anden pligt for

en erhvervsdrivende til at efterleve regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, bør

strafbelægges i kemikalielovens § 59, stk. 1, hvorefter det foreslås, at der i regler udstedt i medfør af den

foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at

dette er nødvendigt for at sikre en effektiv efterlevelse af bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at straffen

under skærpende omstændigheder i kemikalielovens § 59, stk. 2, kan stige til fængsel i indtil to år.

For nærmere om den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 2, henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

3.1.2.2. Skjult identitet

I den nugældende § 49 i kemikalieloven er tilsynsmyndighederne bemyndiget til at få adgang uden retskendelse

og mod behørig legitimation til b.la. offentlige og private ejendomme, og kan medtage genstande uden

vederlag. Der er dog ikke i den gældende kemikalielov hjemmel til at udtager prøveeksemplarer under skjult

identitet.

Beføjelsen til at udtage prøveeksemplarer under skjult identitet, skal således

markedsovervågningsforordningen fastsættes i dansk ret, jf. forordningens artikel 14, stk. 4, litra j.

efter

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår derfor i

§ 49, stk. 4,

at tilsynsmyndighederne får bemyndigelse til at

udtage prøveeksemplarer under skjult identitet.

Tilsynsmyndighederne skal kunne erhverve prøveeksemplarer under skjult identitet, hvilket betyder, at

tilsynsmyndighederne vil få mulighed for at indkøbe stoffer, blandinger og andre varer til kontrol uden at

risikere at modtage et særligt godt produkt, et såkaldt golden sample produkt, eller få besked på at produktet

er udsolgt, selvom det ikke er tilfældet.

Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 4, sikrer at kravet i artikel 14, stk. 4, litra j, i

markedsovervågningsforordningen indføres i dansk ret. En lignende bestemmelse findes i § 12 i lov nr. 799 af

9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning.

Bestemmelsen skal sikre, at tilsynsmyndighederne kan erhverve stoffer, blandinger og andre varer under skjult

identitet. Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i kontrollen af stoffer, blandinger og

andre varer.

Forsyningskæderne har ændret sig væsentligt, og den stigende nethandel har ført til, at det er blevet sværere at

udtage stoffer, blandinger og andre varer. I dag bestemmer tilsynsmyndighederne, hvilket stof, blanding eller

anden vare, der udtages, når udtagningen foregår i en fysisk butik, hvorimod tilsynsmyndighederne ved

udtagelse fra en onlinegrænseflade ikke altid kan beslutte hvilket stof, blanding eller anden vare, der udtages i

f.eks. webbutikken. Med henblik på at sikre lige konkurrence mellem fysiske butikker og onlinegrænseflader

foreslås det, at tilsynsmyndighederne kan gøre brug af skjult identitet. Dette sikrer samtidig, at

tilsynsmyndighederne ikke modtager særligt rene stoffer, blandinger eller andre varer, der eksempelvis er

produceret efter en særlig høj standard, såkaldte golden samples, eller får besked om, at disse er udsolgt,

selvom det måske ikke er tilfældet.

Med skjult identitet forstås situationer, hvor en tilsynsmyndighed køber et produkt uden at give sig til kende

eller identificere sig som tilsynsmyndighed i forbindelse med købet. Tilsynsmyndigheden kan skjule sin

identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbejders

UDKAST

navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end

tilsynsmyndighedens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end tilsynsmyndighedens

officielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at

tilsynsmyndighederne i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af pågældende stof, blanding eller

anden vare.

For så vidt angår anvendelsen af skjult identitet, er der et tungtvejende hensyn til, at tilsynsyndighederne kan

føre en effektiv kontrol og sørge for, at der ikke findes handelsplatforme, hvor salg af farlige stoffer, blandinger

og andre varer foregår, uden myndighederne kan gribe ind.

Tilsynsyndighederne vil i medfør af den foreslåede bestemmelse kun erhverve de stoffer, blandinger og andre

varer, som er nødvendige for en effektiv kontrol. Det er samtidig ikke en forudsætning for, at et stof, blanding

eller anden vare kan erhverves, at der foreligger en konkret mistanke om, at stoffet, blandingen eller en anden

vare ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Erhvervelse af stoffer, blandinger og andre varer kan ske både fra offentligt tilgængelige lokaliteter eller fra

webbutikker.

Ved udnyttelse af beføjelsen til at erhverve stoffer, blandinger og andre varer under skjult identitet forventes

en ordning, hvor virksomheden eller forhandleren af stoffet, blandingen eller en anden vare i umiddelbar

forlængelse af erhvervelse af produktet orienteres om, at der indledes en kontrolsag. Dette skal alene ske i det

omfang, at orienteringen ikke medfører, at formålet med erhvervelsen forspildes, f.eks. fordi virksomheden

eller forhandleren af produktet bortskaffer eventuelle ulovlige stoffer, blandinger og andre varer, imens

kontrollen udføres.

Erhvervelse af stoffer, blandinger og andre varer efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne ske

med henblik på reverse engineering. Ved reverse enginering forstås en proces, hvor man undersøger et stof,

en blanding eller anden vare for at finde ud af, hvordan det fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå,

om det lever op til gældende regler.

For nærmere om den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 4, henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, og

bemærkningerne hertil.

3.1.2.3. Blokering af onlinegrænseflader

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i

§ 50

en bestemmelse, hvorefter tilsynsmyndighederne kan påbyde

ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et stof, en blanding eller anden

vare, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller

forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Bestemmelsen indsættes i medfør af artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsovervågningsforordningen. Efter

artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, skal markedsovervågningsmyndigheden tillægges beføjelse til, hvis der ikke

findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde fjernelse af indhold, der henviser til

de relaterede produkter (stoffer, blandinger og andre varer), fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en

advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade.

Den foreslåede bestemmelse i § 50 skal sikre, at tilsynsmyndighederne kan påbyde ejere af onlinegrænseflader

at ændre den måde et stof, blanding eller anden vare markedsføres eller helt at fjerne et sådant, der ikke lever

op til reglerne, f.eks. fra en webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt til at få omtale af stoffet, blandingen

UDKAST

eller varen fjernet fra f.eks. blogs eller i forbrugertests, ligesom det sikres, at tilsynsmyndighederne kan påbyde

ejere at fjerne farlige stoffer, blandinger og andre varer, selv om det ikke er sælger, der ejer onlinegrænsefladen.

Samtidig sikres det, at tilsynsmyndighederne, kan påbyde, at en advarsel skal vises til brugerne, når de benytter

sig af grænsefladen, f.eks. hvis en ulovligt vare har været solgt fra onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne

modtage information om dette, når de besøger webbutikken eller platformen.

Bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den kan

anvendes i forbindelse med salg af stoffer, blandinger og andre varer, der ikke er i overensstemmelse med

reglerne, og således ikke alene de stoffer, blandinger og andre varer, der udgør en alvorlig risiko, som det

fremgår af forordningen.

Med den foreslåede bestemmelse tilstræbes en afgrænsning af muligheden for at påbyde ejeren af en

onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der svarer til afgrænsningen i lov nr. 799 af den 9. juni 2020

om produkter og markedsovervågning. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at

der gælder tilsvarende regler for stoffer, blandinger og andre varer omfattet af kemikalieloven som for

produkter omfattet af lov om produkter og markedsovervågning.

Termen onlinegrænseflade skal forstås, som denne er defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3,

nr. 15. Ved onlinegrænseflade forstås således enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted

eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til

den erhvervsdrivendes produkter. Da der hele tiden sker udvikling inden for området, hvor nye digitale

løsninger og produkter opstår, vil onlinegrænseflade dog også kunne forstås som omfattende disse.

I forlængelse af den foreslåede bestemmelse foreslår Miljø- og Fødevareministeriet, at kemikalielovens

§ 59,

stk. 1, nr. 5,

ændres, så den, der overtræder forbud eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter den

foreslåede bestemmelse i § 50 straffes med bøde. Dette af hensyn til at sikre en effektiv efterlevelse. Miljø- og

Fødevareministeriet foreslår endvidere, at straffen efter kemikalielovens § 59, stk. 2, under skærpende

omstændigheder stige til fængsel i indtil to år.

For nærmere om den foreslåede bestemmelse i § 50, henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

I den gældende kemikalielov findes der ikke mulighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller andre

onlinegrænseflader på baggrund af farlige eller uoverensstemmende stoffer, blandinger eller andre varer.

Det foreslås derfor med den foreslåede

§ 50 a, stk. 1,

at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at

eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud efter den foreslåede § 50 ikke er efterkommet, eller hvis der på

onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet salg af stoffer, blandinger eller andre varer, der

ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller forordninger

omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Bestemmelsen indfører kravene i artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervågningsforordningen. Efter

denne bestemmelse, skal markedsovervågningsmyndigheden tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes

andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde, at udbydere af

informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en

relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger, hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk.

4, litra k, nr. 1, ikke overholdes. Artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, foreslås som nævnt indført i dansk ret i den

foreslåede § 50.

UDKAST

Tilsynsmyndighederne skal som led i sine tilsyns- og kontrolopgaver efter kemikalieloven kunne bringe

manglende overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør af loven og forordninger omfattet af lovens

anvendelsesområde til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende, der sælger eller formidler stoffer,

blandinger eller andre varer, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden for EU eller til et

tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for

brugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør tilsynsmyndighederne kunne træffe foranstaltninger,

når det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre

eller begrænse faren for brugerne.

Når et påbud efter den foreslåede § 50 ikke efterkommes, bør tilsynsmyndighederne derfor kunne foranledige,

at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor stoffet, blandingen eller anden vare udgør en

alvorlig risiko. Ydermere kan bestemmelsen anvendes, hvor en onlinegrænseflade gentagne gange har solgt

eller formidlet salg af stoffer, blandinger og andre varer, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan

anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler et salg af stoffer, blandinger og andre varer

eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

At onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg vil sige tilfælde, hvor den

erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende forseelser

–

altså tre i alt. Der behøver

ikke nødvendigvis være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod, at de er ensartede, og at der er

tale om stoffer, blandinger eller andre varer, der udgør en alvorlig risiko. Det er ikke en forudsætning, at de

tidligere forseelser har udløst en blokering af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i det

strafferetlige system. Der er udelukkende tale om, at en tilsynsmyndighed gentagne gange har truffet afgørelse

om, at den pågældende erhvervsdrivendes stoffer, blandinger eller andre varer har vist sig at udgøre en alvorlig

risiko. I den forbindelse går bestemmelsen videre end markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4,

litra k, nr. 2.

Det foreslås med den foreslåede

§ 50 a, stk. 2, 1. pkt.,

at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en

onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter begæring fra tilsynsmyndighederne.

En kendelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret

onlinegrænseflade

der kan blokeres. Kendelse om blokering

træffes over for den

informationssamfundstjenesteudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til onlinegrænsefladen.

Retten vil samtidig kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed, idet blokeringen under alle

omstændigheder kan ophæves, når betingelserne i den foreslåede § 50 a, stk. 4 eller 5, er til stede.

Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 2, 2. pkt.,

at inden retten træffer afgørelse,

skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Ejeren af den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, har, som part, således mulighed for

at komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes over for onlinegrænsefladens

udbyder.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 2, 3. pkt.,

at der i kendelsen anføres de

konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

UDKAST

Tilsynsmyndighederne forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af ejeren

(registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder

onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan disse oplysninger ikke umiddelbart fremskaffes på anden

vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige

retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 3, 1. pkt.,

at udbydere af

informationssamfundstjenester skal bistå tilsynsmyndighederne ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.

Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den onlinegrænseflade, som

rettens kendelse vedrører.

Tilsynsmyndighederne

vil i praksis videreformidle

rettens kendelse til

udbydere

informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.

Udbydere af informationssamfundstjeneste skal forstås i overensstemmelse med den definition, der følger af

markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 14. Med udbydere af informationssamfundstjenester forstås

således en udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2015/1535. Det drejer sig om udbydere af enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver

tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra

en tjenestemodtager. Der henvises endvidere til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535,

artikel 1, stk. 1, litra b, hvor informationstjenestebegrebet er yderligere defineret.

En informationstjenesteudbyder kan f.eks. være en internetleverandør, serverejer, webhostingudbyder,

applikationsudbyder og en erhvervsdrivende, der udbyder tjenesteydelser online.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal omfatte internetudbydere, der udbyder internet til en

bredere kreds af kunder. Det er dermed ikke hensigten at omfatte virksomheder, der udbyder internet til en

begrænset eller lukket kreds af personer, herunder restaurationer, hoteller, uddannelsesinstitutioner,

boligforeninger eller lignende.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 3, 2. pkt.,

at tilsynsmyndighederne kan

pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger,

som det påhviler udbydere at foretage.

Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informationssamfundstjenester i tilfælde, hvor

den pågældende udbyder - på trods af tilsynsmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om blokering -

ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.

Ved myndighedens kontrol af stoffer, blandinger og andre varer kan der i de tilfælde, hvor en kendelse ikke

efterkommes, være behov for, at tilsynsmyndigheden anvender administrative tvangsbøder med henblik på, at

kendelsen efterleves. Det er en grundlæggende forudsætning for myndighedens tilsynsvirksomhed, at rettens

kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge administrative tvangsbøder anses som et effektivt

middel til at sikre, at dette sker.

De administrative tvangsbøder vil skulle fastsættes som daglige bøder, indtil den påtvungne handling

efterkommes. Daglige administrative tvangsbøder vil skulle gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage

om ugen, og bøderne vil kunne forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet

resultat.

UDKAST

Det almindelige proportionalitetsprincip medfører bl.a., at de administrative tvangsbøder ikke må stå i

misforhold til undladelsen, ligesom der ved fastsættelsen af den administrative tvangsbøde skal tages hensyn

til den handlingspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men bødestørrelsen vil i øvrigt

bero på et konkret skøn.

De daglige administrative tvangsbøder vil kunne pålægges fra en given dato. Forudsætningen for at pålægge

daglige administrative tvangsbøder vil være, at tilsynsmyndigheden mindst 14 kalenderdage forinden

underretter den handlingspligtige om, at bøden vil blive pålagt fra den anførte dato. Varslingen vil skulle

indeholde oplysninger om den administrative tvangsbødes størrelse, og der vil skulle tages forbehold for en

eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden.

De daglige administrative tvangsbøder vil kunne forhøjes med en uges skriftligt varsel, hvis den administrativt

fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 4, 1. pkt.,

at tilsynsmyndighederne skal

påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Det forudsættes i den foreslåede § 50 a, stk. 4, at såfremt tilsynsmyndighederne bliver bekendt med, at

grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede, skal ministeren hurtigst muligt foranledige, at blokeringen

fjernes. Ophævelsen kan ske på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod eller af ministeren. Da

blokering af en hjemmeside er et vidtgående indgreb, bør der være mulighed for hurtigt at ophæve blokeringen,

når grundlaget for blokeringen ikke længere er til stede.

Informationstjenesteudbydere vil skulle bistå tilsynsmyndighederne med at gennemføre en ophævelse af en

blokering på samme vis, som når der pålægges en blokering.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 4, 2. pkt.,

at tilsynsmyndighederne af egen

drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af

blokeringen.

For at processen med at ophæve blokeringen kan forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin,

foreslås det at gøre det muligt for tilsynsmyndighederne at træffe afgørelse om, at blokeringen skal hæves, det

vil sige uden at domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen. Tilsynsmyndighederne har en forpligtelse til

at følge op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge

op og vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned.

Afgørelse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen sælges eller

formidles salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 5, 1. pkt.,

at hvis den, som indgrebet efter

stk. 1 retter sig mod, fremsætter anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at

der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen

ikke ophæves i medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.

I relation til hjemmesider vil det i praksis være en registrant, der vil kunne fremsætte den nævnte anmodning.

Bestemmelsen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt, men

hvor tilsynsmyndigheden ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at blokeringen skal ophæves

UDKAST

som følge af bestemmelsen i stk. 4. I disse situationer kan den som blokeringen retter sig mod få spørgsmålet

indbragt for retten.

For at undgå, at en ejer af en onlinegrænseflade gentagne gange anmoder om ophævelse af en blokering, med

deraf følgende mulige domstolsprøvelse, foreslås det med bestemmelsen, at der først efter 3 måneder efter

ejeren har fået meddelt en afgørelse om enten blokering eller om afslag på ophævelse af en blokering kan

fremsætte en fornyet anmodning.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 5, 2. pkt.,

at retten ved kendelse afgør, om

indgrebet skal opretholdes.

Der indsættes således en hjemmel til løbende domstolskontrol.

Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside.

Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Miljø- og Fødevareministeriet foreslår i den foreslåede

§ 50 a, stk. 5, 3. pkt.,

at hvis en anmodning ikke tages

til følge, kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.

Hvis retten træffer afgørelse om, at blokeringen ikke skal ophæves, kan ejeren af onlinegrænsefladen ikke

forlange spørgsmålet indbragt for retten på ny, før der er forløbet 3 måneder. Bestemmelsen i stk. 4 skal dog

fortsat overholdes i disse måneder. Det vil derfor sige, at tilsynsmyndighederne har pligt til at træffe

afgørelse om ophævelse af blokeringen, hvis det godtgøres, at betingelserne for blokeringen ikke længere er

til stede.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 nr. 12, nr. 9, og nr. 10, samt

bemærkningerne hertil.

3.2. Øvrige ændringer af tilsyns - og håndhævelsesbestemmelser i kemikalieloven

3.2.1. Registreringsordning

3.2.1.1. Gældende ret

Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at kræve registrering som en betingelse for at producere,

levere, importere, eksportere, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse.

Efter kemikalielovens kapitel 10, herunder særligt § 48, skal Miljøstyrelsen håndhæve loven og regler fastsat

i henhold til loven gennem påbud og indskærpelser, når der konstateres overtrædelser. I praksis er det en særlig

enhed i Miljøstyrelsen, Kemikalieinspektionen, som udfører tilsyn hos forhandlere af bekæmpelsesmidler og

håndhæver kemikalieloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af loven samt EU-forordninger.

Kemikalieinspektionen fører løbende kontrol med kendte forhandlere, producenter og importører m.m. af

bekæmpelsesmidler i hele landet. Alle forhandlere som Kemikalieinspektionen har kendskab til (i form af både

virksomhedernes hovedadresser og afdelinger), får kontrolbesøg over en femårig periode. Forhandlerne, der

sælger meget giftige bekæmpelsesmidler, får kontrolbesøg hvert år. Begrundelsen herfor er, at salg af disse

stoffer og produkter ifølge sagens natur kræver et intenst tilsyns- og kontrolarbejde på grund af deres farlighed.

Kemikalieinspektionen kontrollerer for ulovlig besiddelse, opbevaring og emballering af ikke-godkendte

bekæmpelsesmidler i henhold til reglerne i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, og der føres kontrol med, at

forhandlere opfylder krav om uddannelse og autorisation efter bekendtgørelse nr. 980 af 22. juni 2020

UDKAST

uddannelse og autorisation i forbindelse med køb, overdragelse og professionel anvendelse af

bekæmpelsesmidler (herefter autorisationsbekendtgørelsen).

I henhold til artikel 67 og 68 i forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler (pesticidforordningen) kontrollerer Kemikalieinspektionen om producenter,

leverandører, distributører, importører og eksportører af plantebeskyttelsesmidler fører de påkrævede registre

for køb, salg lagre m.v. over plantebeskyttelsesmidler og forelægger en rapport om disse oplysninger til EU-

Kommissionen.

Autorisationsbekendtgørelsen fastlægger i § 11, stk. 2, at overdragelse af plantebeskyttelsesmidler, godkendt

til professionel anvendelse, kun må ske fra virksomheder med mindst en ansat, der har erhvervet en S1-

autorisation. Det følger af bekendtgørelsens § 5, at en S1-autorisation giver ret til at købe, overdrage og

udbringe godkendte plantebeskyttelsesmidler ved hjælp af alle sædvanlige former for udbringningsmetoder,

og opnås ved, at ansøgeren fremlægger autorisation og bevis for at have bestået sprøjtecertifikatuddannelsen,

jf. bekendtgørelsens § 15, eller anden dokumentation for at have fyldestgørende viden om miljø- og

sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i et omfang, der svarer til

sprøjtecertifikatuddannelsen. Kravet gælder også, når man sælger pesticider via net-butik.

Endelig er der for samme afgrænsede gruppe af virksomheder allerede i kapitel 6 i bekendtgørelse om

bekæmpelsesmidler nr. 910 af 15. juni 2020 (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen) en række andre krav

vedrørende håndtering af meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler f.eks. til forsvarlig opbevaring af midler,

til tilladelse til salg af giftige og meget giftige midler samt krav til blandt andet emballering og bogføring.

Kemikalielovens § 59, stk. 4, 1. pkt., hjemler, at der kan fastsættes bøde for en række bestemmelser i loven.

Kemikalielovens § 59, stk. 5, hjemler, at det kan fastsættes, at der pålægges en producent, en importør eller en

virksomheds ejer eller bruger bødeansvar, uagtet overtrædelsen ikke kan tilregnes den ansvarlige som uagtsom

eller forsætlig. Der kan ligeledes straffes hvis overtrædelsen er begået ved simpel uagtsomhed.

3.2.1.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af pesticidstrategiens foreslås det i lovforslagets

§ 37 b, 1. pkt.,

at miljøministeren bemyndiges til

at fastsætte regler om registrering som betingelse for at producere, levere, importere, eksportere, oplagre,

distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse.

Kemikalieloven indeholder i dag ikke hjemmel til at kræve registrering som en betingelse for at producere,

importere, distribuere eller forhandle bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, som nærmere skal

fastsætte kravene til registrering, herunder præcisere, hvem, hvornår og hvordan, der skal registreres. Det er

hensigten, at miljøministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte, at virksomhederne vil få mulighed for at

registrere sig løbende, og at registrering skal ske hvert år. Efter første registrering vil der med de efterfølgende

årlige registreringer være tale om genregistreringer, hvor virksomheden bekræfter eller retter allerede

indtastede oplysninger og betaler det årlige gebyr for registreringen.

Den mest hyppige overtrædelse i dag er fund af tidligere godkendte midler, som ikke længere er lovlige at

anvende på det danske marked, fordi godkendelsen er udløbet, eller fordi fristen for salg er ophørt.

UDKAST

Pesticidsalget til private udgør mindre end 1 pct. af det samlede forbrug. Miljø- og Fødevareministeriet

vurderer derfor, at det er mest hensigtsmæssigt at fokusere kontrolindsatsen på virksomheder, som sælger

pesticider til erhvervsmæssig brug.

Bekendtgørelsen vil også skulle afgrænse, hvilke bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse, som

registreringspligten vil vedrøre. Den foreslåede bestemmelse bemyndiger miljøministeren til at fastsætte regler

om bekæmpelsesmidler. Det er Miljø- og fødevareministeriets hensigt, at registreringsforpligtelsen i første

omgang vil skulle vedrøre plantebeskyttelsesmidler. Det kan imidlertid også blive relevant, at den foreslåede

bemyndigelse i lovforslaget vil skulle anvendes til at fastsætte regler om pligt til at registrere for andre

bekæmpelsesmidler f.eks. biocider.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion skal hvert år i henhold til pesticidforordningens artikel 68 meddele EU-

Kommissionen, hvor mange virksomheder, der er udtaget til kontrol samt typer af disse virksomheder og i den

forbindelse angive størrelsen på populationen, som disse virksomheder er udtaget af. Den nuværende opgørelse

over forhandlere (med oplysning om CVR-numre, adresser og type forhandler) er vanskelig for

Kemikalieinspektionen at holde opdateret og der sker ikke en automatisk opdatering. Den er baseret på

Kemikalieinspektionens erfaringer og skøn, som løbende opsamles i forbindelse med kontrollen. Det er dog

inspektionens erfaring, at antallet af forhandlervirksomheder, herunder virksomhedernes afdelinger (P-numre),

ændrer sig løbende. Det skyldes, at virksomheder, som forhandler bekæmpelsesmidler, jævnligt lukker og nye

opstår. Kemikalieinspektionen kan derfor komme forgæves på kontrolbesøg, ligesom inspektionen ikke kan

udelukke, at der er forhandlere, som Kemikalieinspektionen ikke er bekendt med, og som derfor ikke udtages

til kontrol.

I dag kan Kemikalieinspektionen kun kontrollere virksomheder i forbindelse med fysiske kontrolbesøg.

Kemikalieinspektionen har derfor i dag ikke det fulde kendskab til, hvor mange producenter, leverandører,

forhandlere m.v., som sælger bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug. Med den foreslåede

registreringsordning vil Miljøstyrelsen få et mere retvisende billede af den fulde population af virksomheder,

og dermed opnår Miljøstyrelsen et administrativt redskab til at kende antallet af virksomheder og hvilke

virksomheder, som beskæftiger sig med salg af bekæmpelsesmidler til erhvervsmæssig brug. Med den

foreslåede registreringsordning vil Kemikalieinspektion således endvidere få en mere retvisende opgørelse

over forhandlere, hvorfor den omtalte meddelelse til EU-Kommissionen vil blive mere præcis. Derudover vil

den foreslåede registreringsordning gøre det muligt for Miljøstyrelsen at målrette information og vejledning

til de registrerede virksomheder om både nuværende og kommende regler og oplysninger om de værktøjer,

der kan gøre det nemmere at overholde reglerne. Herudover vil registreringsordningen tilvejebringe et mere

fyldestgørende grundlag for kontrolindsatsen hos bl.a. forhandlere og bidrage til en dialogbaseret

tilsynsudførelse.

I tråd med formålet i pesticidstrategien antages den foreslåede registreringsordning at forbedrekontrolindsatsen

og medvirke til at nedbringe overtrædelsesprocenten i forhold til ulovlige danske pesticider hos forhandlere,

der sælger til erhvervsmæssig brug.

Det foreslås endvidere i lovforslagets

§ 37 b, 2. pkt.,

at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

gebyr til dækning af udgifterne ved registreringsordningen. Gebyret vil skulle dække Miljøstyrelsens udgifter

forbundet med administration af registreringsordningen, som f.eks. arbejdstid til Miljøstyrelsens

administration af ordningen, support og udgifter til it-konsulenter samt driftsudgifter til Statens IT, samt

UDKAST

videreudvikling af it-systemet MAB for at muliggøre registrering i systemet. Miljøstyrelsen vurderer, at MAB-

gebyret forventes justeret pr. 1. januar 2021 til maksimalt 100 kr. pr. år.

Det foreslås endelig i lovforslagets

§ 37 b, 3. pkt.,

at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

registreringen og gebyrbetalingen herfor skal ske ved anvendelse af bestemte it-systemer eller ved anden

digital underretning til Miljø- og Fødevareministeriet. Det er ydermere hensigten, at denne bekendtgørelse skal

fastsætte, at registrering skal ske ved anvendelse af Miljøstyrelsens autorisationssystem til brug af

bekæmpelsesmidler (MAB).

Det foreslås i kemikalielovens § 59, stk. 4 og 5, at der indføjes en henvisning til den nye § 37 b for at etablere

hjemmel til at pålægge sanktioner for manglende registrering i henhold til bestemmelsen. Det vurderes, at

overtrædelse af registreringsordningen skal sanktioneres svarende til de øvrige sanktioner i kemikalieloven.

3.2.2. Forbud mod import, salg og anvendelse af stoffer, blandinger og varer ved manglende oplysninger

3.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 48, stk. 4, i kemikalieloven, at tilsynsmyndigheden kan meddele et salgs-, import- eller

anvendelsesforbud af det pågældende stof, blanding eller vare, såfremt tilsynsmyndigheden ikke modtager de

sammensætningsoplysninger, som tilsynsmyndigheden har anmodet om. Der kan således alene meddeles

forbud i de tilfælde, hvor tilsynsmyndighederne ikke modtager de krævede sammensætningsoplysninger.

Det følger af bestemmelsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2004-05, A, L 61, at der også kan nedlægges

forbud i situationer, hvor den pågældende som følge af § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens

anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ikke er forpligtet til at meddele oplysningerne.

Der er i kemikalielovens § 38 f, stk. 4, og § 39 hjemmel til, at tilsynsmyndigheden efter anmodning kan få

udleveret oplysninger til dokumentation for, at stoffer, blandinger og varer opfylder de krav, der er fastsat i

loven, i regler fastsat i medfør af loven og i EU-forordninger om de stoffer, blandinger og varer, der er omfattet

af loven.

Det følger af straffebestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 7, at der ved undladelse af at meddele oplysninger efter

bl.a. § 38 f og § 39 kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Således skal tilsynsmyndigheden i dag indlede en straffesag, såfremt tilsynsmyndigheden ikke modtager de

oplysninger, den anmoder om efter § 38 f eller § 39, hvis oplysninger ikke har karakter af

sammensætningsoplysninger.

3.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved tilsyn med loven anmoder tilsynsmyndigheden

ofte om andre oplysninger

end

sammensætningsoplysninger for at kontrollere, at stoffer, blandinger og varer opfylder de fastsatte krav, f.eks.

etiketter og sikkerhedsdatablade for at kontrollere, at det lever op til vilkår meddelt i en godkendelse, eller at

klassificering og mærkning er i overensstemmelse med de fastsatte krav. Hvis tilsynsmyndigheden i disse

situationer ikke modtager de anmodede oplysninger, kan tilsynsmyndigheden i dag politianmelde den

ansvarlige. Dette er en lang og ressourcekrævende proces for både tilsynsmyndigheden samt politi og

anklagemyndighed, ligesom stoffet, blandingen eller varen under perioden for politiets behandling af

anmeldelsen stadig vil kunne importeres, sælges eller anvendes.

Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel til, at tilsynsmyndigheden kan meddele et forbud mod import, salg

eller anvendelse af stoffer, blandinger og varer, hvis tilsynsmyndigheden ikke modtager de oplysninger om

UDKAST

stoffer, blandinger eller varer, som tilsynsmyndigheden i medfør af § 38 f og § 39 kan anmode om. Det vil

altså sige også, hvis der er tale om oplysninger, der ikke er sammensætningsoplysninger alene. Oplysninger

som myndigheden vil kunne anmode om er f.eks. handelsnavn og oplysning om mængden der sælges og

importeres. Endvidere kan tilsynsmyndigheden anmode om en række supplerende oplysninger i medfør af §

39. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om stoffet eller blandingen, herunder om økonomiske og

regnskabsmæssige forhold, som har betydning for myndighedernes administration eller kontrol af loven.

Desuden vil tilsynsmyndigheden med den foreslåede § 39, stk. 2, få beføjelse til at anmode om endnu flere

oplysninger som f.eks. oplysninger om distributionskæder, indlejret software m.v. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets bemærkninger i afsnit 3.1.2. om erhvervsdrivendes oplysningspligt samt bemærkninger til

lovforslagets § 1, nr. 2, vedrørende hvilke oplysninger, tilsynsmyndigheden vil kunne anmode om efter den

foreslåede § 39, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 nr. 2, samt bemærkningerne hertil.

3.2.3. Offentliggørelse af overtrædelser

3.2.3.1. Gældende ret

Det følger af den nugældende kemikalielovs § 48 a, stk. 5, at Miljøstyrelsen som tilsynsmyndighed kan oplyse

offentligheden om farerne ved et stof, en blanding af kemiske stoffer eller en anden vare, når det skønnes

påkrævet. Som tilsynsmyndighed efter lov nr. 1262 af 16. december 2009 om produktsikkerhed

(produktsikkerhedsloven), som er en del af reguleringen på kemikalieområdet, er Miljøstyrelsen efter § 29

endvidere forpligtet til, i det omfang det er muligt og ikke vurderes unødvendigt, at oplyse offentligheden om

faren ved et produkt, herunder om relevante kendetegn til brug for identifikation af produktet, risikoens art,

hvilke foranstaltninger der er truffet, og hvordan forbrugerne bør forholde sig. I praksis benyttes

kemikalielovens § 48 a, stk. 5, kun i de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at der er tale om stoffer,

blandinger eller varer der udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger, der gennemfører dele af

direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets

direktiv 90/313/EØF (herefter miljøoplysningsdirektivet) fastlægger bl.a. en pligt for offentlige myndigheder

til at ordne miljøoplysninger med henblik på aktiv og systematisk formidling, navnlig elektronisk, til

offentligheden. Bekendtgørelsen indeholder endvidere minimumskrav for elektronisk formidling af

miljøoplysninger til offentligheden, der bl.a. omfatter overvågningsdata af aktiviteter, men ikke resultater af

tilsynsbesøg m.v. Formidlingsforpligtigelsen gælder med de begrænsninger, der følger af offentlighedsloven,

forvaltningsloven, miljøoplysningsloven databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det følger af § 48 a, stk. 6, at afgørelser om offentliggørelse af overtrædelser efter kemikalielovens § 48 a, stk.

5, ikke vil kan påklages til anden administrativ myndighed.

3.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er ikke i kemikalieloven hjemmel til offentliggøre oplysninger om overtrædelser, som er fremkommet ved

tilsynsmyndighedens tilsyn med overholdelse af kemikalielovgivningen. Dette indebærer, at

tilsynsmyndigheden alene offentliggør navne på produkter og salgssteder, hvis et produkt og dets anvendelse

udgør en alvorlig risiko. Tilsynsmyndigheden offentliggør således ikke navne på produkter eller salgssteder,

hvor et stof, en blanding eller anden vare er ulovlig, men hvor der ikke samtidig foreligger en alvorlig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet. De offentliggjorte tilsynsresultater er samlede og anonymiserede.

UDKAST

Forbrugere og virksomheder ved derfor, at der f.eks. er et ulovligt kosmetisk produkt på markedet, men ikke

hvilket.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 48 a, stk. 5,

vil indføre en offentliggørelsesordning i kemikalieloven, som vil

bidrage til høj grad af beskyttelse af menneskers sundhed, miljøet og regelefterlevelse ved at sikre forbrugerne

og virksomhederne, herunder virksomhedernes indkøbere, relevant og aktuel information om overtrædelser

ved offentliggørelse af oplysninger ved navns nævnelse om overtrædelser det vil sige af oplysninger om

meddelte afgørelser, påbud, forbud indskærpelser, politianmeldelser m.v. De oplysninger, der påtænkes

offentliggjort, er alene oplysninger om producenter, importører og forhandlere navne og oplysninger om

stoffer, blandinger og andre varers navne samt overtrædelsens karakter. Bestemmelsen forudsættes alene rettet

mod producenter, importører og forhandlere, der er omfattet af kemikalielovgivningen, idet hensigten er at

skabe et sikkert marked med høj regelefterlevelse.

Tilsynsmyndigheden vil med denne offentliggørelsesordning få beføjelse til at offentliggøre oplysninger om

overtrædelser, som er fundet ved tilsynet med overholdelse af kemikalielovgivningen.

Offentliggørelsesordningen har til formål at medvirke til at skabe et marked, der både er mere sikkert og i

højere grad i overensstemmelse med reglerne, fordi der hurtigt kan oplyses om en konkret uoverensstemmelse

til en bredere kreds af f.eks. brugere og distributører.

I den foreslåede offentliggørelsesordning vil der være behov for, at der sker offentliggørelse af oplysninger

om overtrædelser på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan udledes af

det offentliggjorte - det vil sige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6. De

stoffer, blandinger og varer, som er omfattet af kemikalieloven, kan være produceret og/eller importeret eller

forhandlet af både enkeltmandsvirksomheder og andre virksomheder, der er etableret under andre

selskabsformer. Offentliggørelsesordningen vil således i nogle tilfælde kunne omfatte personoplysninger.

Behandlingen af oplysningerne vil ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra e, idet offentliggørelsen vil ske som led i offentlig myndighedsudøvelse.

Under ordningen vil der forventeligt kunne blive offentliggjort oplysninger om den enkelte fysiske eller

juridiske person, hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende særligt indgribende. Det

følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip, at en myndighed ikke uden klar hjemmel eller

(anden) saglig grund kan offentliggøre oplysninger om en virksomhed, som må anses for belastende for

virksomheden. Forslaget om denne bestemmelse vil give tilsynsmyndigheden klar hjemmel til at offentliggøre

oplysninger om overtrædelser af loven, regler fastsat i medfør heraf og regler i EU-forordninger.

Det vil med ordningen ligeledes blive muligt, at der kan ske offentliggørelse af oplysninger om

politianmeldelser vedrørende både om juridiske personer og fysiske personer - det vil sige af

personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 10. Med den foreslåede bestemmelse i

lovforslagets § 48 a, stk. 5, etableres der således hjemmel til, at der offentliggøres personoplysninger

vedrørende strafbare forhold.

Det følger af den foreslåede § 48 a, stk. 6, at afgørelser om offentliggørelse af overtrædelser efter den

foreslåede § 48 a, stk. 5, ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. Det er Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at der sikres ensretning i forhold til den bestemmelse

om offentliggørelse der allerede er etableret i kemikalielovens § 48 a, stk. 5 i dag.

Det er en forudsætning for ordningen, at der ikke oplyses om forretningshemmeligheder i forbindelse med

offentliggørelse af overtrædelser.

UDKAST

Det er hensigten med offentliggørelsesordningen, at den kan medvirke til at styrke forbruger- og

miljøbeskyttelsen samt lige konkurrence ved at sikre at overtrædelse af lovgivningen kommer frem i lyset.

Derfor vil de oplysninger, som tilsynsmyndighederne offentliggør, være de oplysninger, som kan sørge for, at

forbrugeren og andre kan identificere ulovlige stoffer, blandinger og andre varer. Disse oplysninger kan f.eks.

være navn på produktet, overtrædelsens art (f.eks. overtrædelse af bekendtgørelse om ftalater i legetøj) samt

producenten, importøren eller forhandleren ved navns nævnelse. Det vil således ikke efter Miljø

–

Fødevareministeriets vurdering være nødvendigt at offentliggøre hele det bagvedliggende materiale til

behandlingen af overtrædelsen. Ligeledes er det vurderet, at nogle overtrædelser ikke vil blive offentliggjort.

Det drejer sig særligt om sager af mindre væsentlig karakter. Endvidere vurderer Miljø- og

Fødevareministeriet, at det ikke vil være nødvendigt at offentliggøre privatpersoners overtrædelser, det vil

sige, at f.eks. privates ulovlige anvendelse af stoffer, blandinger og andre varer ikke vil blive offentliggjort,

herunder sager om privates indførsel af ulovlige stoffer, blandinger og andre varer til privat brug.

Når erhvervsdrivende overtræder kemikaliereguleringen, kan det have en betydelig negativ påvirkning for

både menneskers sundhed og miljøbeskyttelsen, hvorfor der er væsentlige samfundsmæssige hensyn og

interesser, som varetages ved etableringen af den foreslåede offentliggørelsesordning. På kemikalieområdet

fastsættes der typisk grænseværdier for indholdet af kemikalier samt forbud og andre former for restriktioner

for indholdet af kemikalier i bl.a. forbrugerprodukter. Bag reguleringen ligger væsentlige videnskabelige

vurderinger, som viser, at overtrædelse af reguleringen kan have negative følger for menneskers sundhed og

miljøet. Derfor er det vigtigt, at tilsynet med kemikaliereguleringen er effektivt, og offentliggørelse af

overtrædelser vil være et væsentligt bidrag hertil.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en offentliggørelsesordning vil kunne bidrage til at give

såvel virksomheder som forbrugere mulighed for i en række tilfælde at træffe mere kvalificerede valg om køb

af stoffer, blandinger og andre varer, ligesom ordningen vil kunne bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår

for de erhvervsdrivende i almindelighed.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at hensynene bag forslaget om en offentliggørelsesordning

er så tungtvejende, at den foreslåede ordning på trods af karakteren af de oplysninger om overtrædelser, som

forventes offentliggjort om erhvervsdrivende, bør etableres.

Det følger af databeskyttelsesloven, at det er en forudsætning, at der skal ligge en særlig og klar lovhjemmel

til grund for systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater og afgørelser m.v. i ikke-

anonymiseret form.

Med den foreslåede bestemmelse i kemikalielovens § 48 a, stk. 5, foreslår Miljø- og Fødevareministeriet, at

der etableres en hjemmel til offentliggørelse af oplysninger, herunder til offentliggørelse af almindelige

personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, og personoplysninger vedrørende

strafbare forhold, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 10. Der vil eksempelvis kunne ske offentliggørelse

af navnet på en enkeltmandsvirksomhed, der har overtrådt reglerne i loven, i regler fastsat i medfør af loven

eller i EU-forordninger om de stoffer, blandinger og varer, der er omfattet af loven, når denne f.eks. har

produceret, importeret eller solgt et stof, blanding eller anden vare.

Offentliggørelsen af personoplysninger vil være nødvendig for, at tilsynsmyndighederne kan udføre den

foreslåede offentliggørelse af hensyn til folkesundheden og miljøbeskyttelsen, ligesom den foreslåede

bestemmelse er specifik, idet den alene vedrører offentliggørelse inden for kemikalielovens område, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3. Idet der alene vil blive offentliggjort nødvendige

personoplysninger, når betingelserne i den foreslåede bestemmelse er opfyldt, vurderer Miljø- og

UDKAST

Fødevareministeriet ligeledes, at bestemmelsen er proportional, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

2 og 3. Fordi der på kemikalieområdet typisk fastsættes grænseværdier for indholdet af kemikalier samt forbud

og andre former for objektive restriktioner for indholdet af kemikalier i bl.a. forbrugerprodukter eller

mærkningskrav, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at ordningen giver passende garantier for de

registrerede rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelsesforordningen artikel 10. Tilsynsmyndigheden

vil endvidere, inden der træffes afgørelse i en sag, have partshørt den, som afgørelsen retter sig imod, hvorefter

parten får mulighed for at udtale sig i sagen

–

dette gælder dog ikke de situationer, hvor tilsynsmyndighederne

har meddelt en indskærpelse uden partshøring– hvilket Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes vurderer som

en passende garanti for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder efter databeskyttelsesforordningen

artikel 10.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

3.2.4. Beslaglæggelse

3.2.4.1. Gældende ret

Efter kemikalielovens § 48 b, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden

ved overtrædelse af kemikalieloven eller af regler fastsat i medfør af kemikalieloven under iagttagelse af

reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse af ulovlige stoffer, blandinger

og andre varer med henblik på lovliggørelse eller destruktion, til sikring af bevismidler og til sikring af det

offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde.

Kemikalielovens § 48 b, stk. 1, finder også anvendelse i forbindelse med administration og kontrol af EU-

forordninger vedrørende stoffer, blandinger og varer, som er omfattet af kemikalieloven, jf. kemikalielovens

§ 51 b, 1. pkt.

Kemikalielovens § 48 b, stk. 1, blev indsat i loven ved lov nr. 161 af 28. februar 2012 om ændring af lov om

kemikalier (Gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt samt skærpede

regler om håndhævelse).

Det fremgår bl.a. af forarbejderne til § 48 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 41, at beslaglæggelse

skal ske under iagttagelse af reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74, herunder retsplejelovens

§ 805, stk. 1, som fastslår, at der skal være proportionalitet mellem indgrebet og sagens betydning. Herunder

fremgår det af forarbejderne til kemikalielovens § 48 b, stk. 1, at bestemmelsen om beslaglæggelse er et

håndhævelsesmiddel, der kun forventes at ville blive brugt undtagelsesvist, fordi tilsynsmyndigheden altid skal

anvende det mindst indgribende håndhævelsesmiddel.

3.2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Privates handel på onlinegrænseflader er stigende og har været stigende siden § 48 b blev indsat i

kemikalieloven. Den gældende bestemmelse om beslaglæggelse tager derfor ikke højde for, at

tilsynsmyndigheden i højere grad beslaglægger forbrugeres ulovlige produkter i bl.a. lufthavnen og i

Internationalt Postcenter. Der er derfor behov for, at bestemmelsen afspejler dette.

I dag har tilsynsmyndigheden ikke mulighed for ved f.eks. privates import af mindre mængder af ulovlige

bekæmpelsesmidler at beslaglægge disse med henblik på destruktion, fordi anvendelse af den gældende

beslaglæggelsesbestemmelse i disse situationer ikke vil være forenelig med forarbejderne til kemikalielovens

§ 48 b, da det af forarbejderne fremgår, at beslaglæggelsesbestemmelsen er et håndhævelsesmiddel, der kun

UDKAST

forventes at ville blive brugt undtagelsesvist, fordi tilsynsmyndigheden altid skal anvende det mindst

indgribende håndhævelsesmiddel.

I de tilfælde hvor private importerer mindre mængder ulovlige stoffer, blandinger eller andre varer, er

lovliggørelse af produkterne i form af ansøgning og godkendelse enten umulig eller økonomisk helt urealistisk.

Alternativet til tilsynsmyndighedens beslaglæggelse og efterfølgende destruktion af f.eks. varerne er derfor i

dag, at varerne igen overlades til ejeren med samtidigt pålæg om at returnere varerne eller forestå deres

destruktion og fremsende dokumentation herfor, hvilket er en væsentligt dyrere og erfaringsmæssigt ikke

særlig effektiv metode i en række mindre sager f.eks. ved privates import af mindre mængder af ulovlige

bekæmpelsesmidler.

Det foreslås derfor, at tilsynsmyndigheden eksempelvis Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen eller politiet på vegne af

tilsynsmyndigheden fremover også skal have mulighed for, når der foreligger en overtrædelse af

kemikalieloven, regler fastsat i medfør af kemikalieloven og regler i EU-forordninger vedrørende de stoffer,

blandinger og andre varer, som er omfattet af kemikalieloven, at beslaglægge stoffer, blandinger og andre varer

med henblik på destruktion.

På denne baggrund foreslår Miljø- og Fødevareministeriet ændringen af kemikalielovens § 48 b, stk. 1.

Beslaglæggelse efter den foreslåede § 48 b, stk. 1, foreslås fremover, at kunne anvendes, når

tilsynsmyndigheden, ud fra en proportionalitetsvurdering, finder, at beslaglæggelse og efterfølgende

destruktion er den hensigtsmæssige opfølgning på en overtrædelse. Dette betyder, at der efter den foreslåede

bestemmelse ikke længere er en forudsætning om, at tilsynsmyndighederne altid skal anvende det mindst

indgribende håndhævelsesmiddel.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

3.2.5. Prøveeksemplarer fra E-handel

3.2.5.1. Gældende ret

I dag findes der mange virksomheder, som alene er etableret på internettet, hvor virksomheden på en

hjemmeside driver en internetbutik. Tilsynsmyndigheden har i dag ikke over for sådan en virksomhed

mulighed for at udtage vareprøver, da der ikke er etableret et fysisk butikslokale. Der er således i dag ikke

hjemmel i kemikalieloven til at anmode en producent, importør eller forhandler af stoffer, blandinger og andre

varer for egen regning om at fremsende prøveeksemplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer,

der er omfattet af kemikalieloven.

Efter kemikalielovens § 49, stk. 1, har tilsynsmyndighederne eller personer, der af disse myndigheder er

bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre

opgaver efter denne lov eller regler udstedt med hjemmel i loven. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang

til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden

vederlag, herunder eksemplarer af stoffer, blandinger og andre varer, der er reguleret i medfør af loven.

Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Producenten eller importøren af en udtaget produkt- eller

vareprøve er forpligtet til at godtgøre en forhandler prøvens fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar

mod forevisning af kvitteringen.

UDKAST

3.2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ved tilsyn efter kemikalieloven forekommer der situationer, hvor tilsynsmyndigheden har behov for at kunne

anmode en producent, importør eller forhandler af stoffer, blandinger og andre varer for egen regning om at

fremsende prøveeksemplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer, som er reguleret i medfør

af loven, regler udstedt i medfør af loven eller i EU-forordninger vedrørende de af denne lov omfattede stoffer,

blandinger og andre varer, til tilsynsmyndigheden.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 49, stk. 2,

vil give tilsynsmyndigheden beføjelse til at kunne anmode enhver

producent, importør og forhandler af stoffer, blandinger og andre varer om at fremsende prøveeksemplarer af

stoffer, blandinger og andre varer, som er reguleret i medfør af loven, regler udstedt i medfør af loven eller i

EU-forordninger vedrørende de af denne lov omfattede stoffer, blandinger og andre varer.

Tilsynsmyndigheden vil kunne anmode f.eks. en forhandler af kosmetiske produkter, legetøj eller

biocidholdige produkter, som udelukkende sælges af virksomheden på internettet, om at fremsende

prøveeksemplarer til tilsynsmyndigheden. Producenten, importøren eller forhandleren skal selv betale for

forsendelse af prøveeksemplaret. Når tilsynsmyndigheden har modtaget prøveeksemplaret, vil

tilsynsmyndigheden sende en kvittering for det fremsendte prøveeksemplar til afsenderen af prøveeksemplaret.

Producenten eller importøren af de fremsendte prøveeksemplarer er forpligtet til at godtgøre en forhandler de

fremsendte prøvers fakturapris eller levere et tilsvarende eksemplar mod forevisning af kvitteringen fra

tilsynsmyndigheden.

Der skal være et formål med og en saglig grund til tilsynsmyndighedens anmodning om fremsendelse af et

prøveeksemplar.

Bestemmelsen skal kun anvendes over for virksomheder, hvor tilsynsmyndigheden ikke har mulighed for at

komme på tilsynsbesøg i et fysisk butikslokale, hvorfra der kan udtages prøveeksemplarer efter

kemikalielovens § 49, stk. 1.

Ved tilsyn forekommer der situationer, hvor tilsynsmyndigheden har behov for at kunne anmode en producent,

importør eller forhandler af stoffer, blandinger og andre varer, som sælges på onlinegrænseflader, for egen

regning om at fremsende prøveeksemplarer af de pågældende stoffer, blandinger og andre varer, som er

reguleret i medfør af kemikalieloven, regler udstedt i medfør af loven eller i EU-forordninger vedrørende de

af kemikalieloven omfattede stoffer, blandinger og andre varer, til tilsynsmyndigheden.

Et eksempel på en situation, hvor bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, er webbutikker, butikker, der

sælger via postordre og lignende. Her vil stoffer, blandinger og andre varer ikke kunne udtages til test i

offentligt tilgængelige butikslokaler, da sådanne ikke findes. Vurderingen af, om det er nødvendigt at få adgang

til at udtage testeksemplarer, vil afhænge af det konkrete stof, blanding og anden vare, der skal testes, og hvor

vigtigt det er, at det er tilsynsmyndigheden selv, der udvælger stoffet, blandingen og varen. Hvis det vurderes

ikke at være nødvendigt, at myndigheden selv udvælger stofferne, blandingerne og varerne, vil den kunne bede

om, at der tilsendes et eller flere eksemplarer af et givet stof, blanding og anden vare til myndigheden.

For nærmere om § 49, stk. 2, henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

3.3. Miljøbeskyttelsesloven

3.3.1. Gældende ret

Miljøbeskyttelseslovens generelle regler om tilsynsmyndighedens beføjelser og pligter fremgår af lovens §§

65-73 (kapitel 9) og §§ 85-87.

UDKAST

Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at loven

og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Det fremgår dog med hjemmel i

miljøbeskyttelseslovens § 67, at miljøministeren kan bestemme, at tilsyn og overvågning af miljøtilstanden i

visse tilfælde skal udføres af andre myndigheder.

Det følger af lovens § 68, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre

forholdet har underordnet betydning. I de i § 68 nævnte situationer skal tilsynsmyndigheden meddele den for

forholdet ansvarlige, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør, jf. § 69, stk. 1, 1. pkt. For at sikre dette kan

tilsynsmyndigheden med hjemmel i lovens § 69, stk. 1, nr. 1-4, forbyde fortsat drift og eventuelt forlange

virksomheden fjernet, påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand, påbyde producenten eller

importøren at tilbagetage et ulovligt produkt eller en ulovlig vare fra markedet og lade påbudte foranstaltninger

udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet.

I forhold til tilbagekaldelse af ulovlige produkter eller varer, jf. § 69, stk. 1, nr. 3, skal bestemmelsen gøre det

muligt for tilsynsmyndigheden at pålægge den producent eller importør, som har markedsført det pågældende

ulovlige produkt, at trække det hjem fra detailhandlen, i stedet for at myndigheden skal finde og meddele hver

enkelt, at produktet er ulovligt. Hjemkaldelsen sker for producentens eller importørens egen regning.

Efter miljøbeskyttelseslovens § 72, stk. 2, kan tilsynsmyndigheden anmode den, der er ansvarlig for

markedsføring af et produkt eller en vare, der er reguleret i medfør af loven, at opgive alle oplysninger,

herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurdering af produktets eller

varens forurenende egenskaber eller for vurdering af overholdelse af reglerne i øvrigt. Tilsynsmyndighederne

kan herunder påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage undersøgelser af produktet eller varen.

I miljøbeskyttelseslovens kapitel 10 om administrative bestemmelser er der tillagt tilsynsmyndigheden visse

yderligere beføjelser. Det fremgår således af lovens § 87, stk. 1, 1. og 2. pkt., at tilsynsmyndighederne eller

personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter og

transportmidler for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter miljøbeskyttelsesloven, regler udstedt med

hjemmel i loven eller forordninger på lovens område. Tilsynsmyndigheden har herunder adgang til at foretage

undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag,

herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør af miljøbeskyttelsesloven.

Overtrædelser af bestemmelser fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, som

er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, jf. § 2, straffes med bøde, jf. lovens § 110, stk. 1, nr. 12. Straffen kan

stige til fængsel indtil to år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2.

Der er ikke krav om, at der

–

inden tilsynsmyndigheden kan gøre brug af sine tilsynsbeføjelser

–

er konstateret

en overtrædelse, en nærliggende risiko, en anmeldelse eller lignende. Tilsynsmyndigheden kan på eget initiativ

foretage tilsyn med henblik på at identificere eventuelle overtrædelser.

I forhold til markedsovervågningsforordningens bilag 1 er der seks EU-regelsæt, som er implementeret ved

seks bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven og hvor lovens tilsynsregler finder

anvendelse. De seks bekendtgørelser er 1) bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg samt

eksport af batterier og akkumulatorer, 2) bekendtgørelse nr. 1455 af 7. december 2015 om visse krav til

emballager, 3) bekendtgørelse nr. 29 af 11. januar 2016 om støj fra maskiner til brug i det fri, 4) bekendtgørelse

nr. 148 af 8. februar 2018 om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald

af elektrisk og elektronisk udstyr, 5) bekendtgørelse nr. 252 af 21. marts 2018 om begrænsning af import, salg

UDKAST

samt fremstilling til eksport inden for EU og til EFTA-lande af person- og varebiler m.v., og 6) bekendtgørelse

nr. 1019 af 1. oktober 2019 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og tilsyn vedrørende Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1628/EU af 14. september 2016 om krav vedrørende

emissionsgrænser for forurenende luftarter og partikler for og typegodkendelse af forbrændingsmotorer til

mobile ikke-vejgående maskiner, om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 og (EU) nr. 167/2013 og om

ændring og ophævelse af direktiv 97/68/EF.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, kan overtrædelse af visse af miljøbeskyttelseslovens

bestemmelser straffes i form af bøde. Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil

to år, jf. lovens § 110, stk. 2.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, kan der i regler udstedt i medfør af visse af

miljøbeskyttelseslovens bestemmelser fastsættes straf i form af bøde. Straffen kan under skærpende

omstændigheder stige til fængsel i indtil to år, jf. lovens § 110, stk. 3, 2. pkt.

Ved overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven bør bødeniveauet i

førstegangstilfælde i almindelighed være på minimum 5.000 kr. og 10.000 kr. i gentagelsestilfælde, jf. lov nr.

173 af 12. marts 2008 om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love, og ifølge

bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2007-08, tillæg A, side 22.

Straffastsættelsen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af sagens samlede

omstændigheder. Det angivne bødeniveau vil derfor kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i

den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

3.3.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den forslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2 om markedsovervågningsforordningen, skal de enkelte medlemsstater som

minimum

tillægge

overvågningsmyndighederne

række

beføjelser,

der

følger

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at tilsynsmyndigheden, som fører tilsyn med regler i og regler

fastsat i medfør af miljøbeskyttelsesloven, ikke har den nødvendige hjemmel i miljøbeskyttelsesloven til, at

tilsynsmyndigheden kan udføre alle de påkrævede tilsynsbeføjelser og -forpligtelser, som fremgår af

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4.

Således er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er den fornødne hjemmel og

tilsynsbeføjelse i miljøbeskyttelsesloven til at kunne pålægge erhvervsdrivende at give adgang til indlejret

software, jf. artikel 14, stk. 4, litra a. Samt manglende hjemmel til at pålægge erhvervsdrivende at levere

relevante oplysninger om forsyningskæden, jf. artikel 14, stk. 4, litra b. Endvidere manglende hjemmel til at

pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå

ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand, jf. artikel

14, stk. 4, litra c. Endvidere manglende hjemmel til at erhverve produktprøver, herunder under en skjult

identitet, til at kontrollere disse prøver og foretage reverse engineering på dem med henblik på at identificere

manglende overensstemmelse og indhente dokumentation, jf. artikel 14, stk. 4, litra j. Endeligt manglende

hjemmel til at hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, beføjelsen til at

påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en onlinegrænseflade er at påbyde, at

en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade, jf. artikel 14, stk. 4,

litra k, nr. 1, eller til at påbyde, hvis en anmodning i henhold til bestemmelsen i litra k, nr. i, ikke overholdes,

UDKAST

at udbydere af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at

anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne foranstaltninger, jf. artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at miljøministeren enten bør få hjemmel til at udøve de

nævnte tilsynsbeføjelser eller bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler vedrørende de beføjelser, som

tilsynsmyndigheden som minimum skal have efter markedsovervågningsforordningen. Det er således

vurderingen, at der skal fastsættes nationale regler, der vil skulle supplere markedsovervågningsforordningen,

så der sker opfyldelse af de forpligtelser, som medlemsstaterne har efter forordningen.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at en bemyndigelseshjemmel vil være den mindst indgribende og mest

fleksible fastsættelse af reglerne. Ved en materiel implementering i miljøbeskyttelsesloven er det således

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at tilsynsbeføjelserne vil komme til at omfatte hele

miljøbeskyttelseslovens område og regler fastsat i medfør af loven, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt på

miljøbeskyttelseslovens område. Samtidigt giver en bemyndigelseshjemmel en fleksibel fremtidig mulighed

for at omfatte flere regler, hvis markedsovervågningsforordningens bilag 1 udvides eller det i øvrigt vil følge

af andre EU-retlige eller internationale forpligtelser på miljøbeskyttelseslovens område, jf. lovens § 2. Det er

hertil Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at Miljøstyrelsen

varetager tilsynet.

For så vidt angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegrænseflade, efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, vurderes det dog af hensyn til indgrebets

alvorlige karakter, at det er mest hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes af domstolene ved kendelse.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at manglende overholdelse af et påbud eller anden pligt for

en erhvervsdrivende til at efterleve regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79 e bør strafbelægges i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, hvorefter der i regler udstedt i medfør af § 79 e kan fastsættes straf af

bøde. Dette af hensyn til at sikre en effektiv efterlevelse. Straffen bør endvidere under skærpende

omstændigheder kunne stige til fængsel i indtil to år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 2. pkt. Det er

tillige vurderingen, at en udbyder af informationssamfundstjeneste, som ikke overholder pligten i den

foreslåede § 102, stk. 3, bør kunne straffes med bøde efter miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1. Straffen bør

endvidere under skærpende omstændigheder kunne stige til fængsel i indtil to år, jf. miljøbeskyttelseslovens §

110, stk. 2.

Det foreslås, at miljøministeren tillægges bemyndigelseshjemmel til at kunne fastsætte regler om

tilsynsbeføjelser og

–forpligtigelse

på miljøbeskyttelseslovens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 2, og

hvor disse beføjelser og forpligtelser udtrykkeligt fremgår af EU-retlige eller internationale regler, som

Danmark skal efterleve.

Det er hensigten, at miljøministeren i første omgang konkret vil benytte bemyndigelseshjemlen i den foreslåede

§ 79 e, stk. 1, til at fastsætte de minimumsbeføjelser, som fremgår af markedsovervågningsforordningen artikel

14, stk. 4, og hvor dette ikke allerede er tillagt ministeren via gældende ret. Det drejer sig om beføjelserne i

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, b, c, j og litra k, nr. 1.

Det er hensigten, at ministeren med hjemmel i den foreslåede § 79 e, stk. 1, vil fastsætte regler i de berørte

bekendtgørelser, jf. de seks bekendtgørelser nævnt sidst i afsnit 3.3.1., om, at tilsynsmyndigheden vil kunne

pålægge erhvervsdrivende at give adgang til indlejret software, pålægge erhvervsdrivende at levere relevante

oplysninger om forsyningskæden, pålægge erhvervsdrivende at fremlægge de relevante oplysninger, der er

nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de pågældende oplysninger har relation til

UDKAST

undersøgelsens genstand, at kunne erhverve produktprøver, herunder under en skjult identitet, til at kontrollere

disse prøver og foretage reverse engineering (proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af,

hvordan det fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det lever op til gældende regler) på dem

med henblik på at identificere manglende overensstemmelse og indhente dokumentation. For nærmere om den

foreslåede udmøntning se hertil bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Det foreslås endvidere i § 79 e, stk. 1, 2. pkt., at miljøministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden

kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade, at hvis der ikke findes andre effektive midler til at eliminere en

alvorlig risiko, ændring eller fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede produkter, fra en

onlinegrænseflade.

Det foreslås samtidigt i § 79 e, stk. 2, at miljøministeren fastsætter regler om, at der kan ske blokering af en

onlinegrænseflade for at eliminere en alvorlig risiko, hvorfra der gentagne gange er solgt eller formidlet salg

af produkter, der ikke er i overensstemmelse med nærmere angivne regler i denne lov, regler fastsat i medfør

af denne lov, eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde. Denne bestemmelse går videre end

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, jf. nedenfor. Bestemmelsen i § 79 e, stk. 2,

foreslås medtaget, så de produkter, der er omfattet og reguleret efter de EU-direktiver og -forordninger, der er

omfattet af markedsovervågningsforordningens bilag 1, i Danmark kan blive behandlet og ført tilsyn efter på

samme måde. Dette vil gøre det uafhængigt af, om produktkravenes implementering i Danmark er sket med

hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller er implementeret i lov om kemikalier eller i lov om gødning og

jordforbedringsmidler m.v.

Bestemmelserne i § 79 e, stk. 1, foreslås kun at kunne benyttes, hvor det fremgår af EU-retlige eller

internationale forpligtelser, at sådanne regler skal fastsættes. Bestemmelsen i § 79, e, stk. 2, foreslås kun at

kunne benyttes til at fastsætte regler i det tilfælde, hvor det fremgår af EU-retlige eller internationale

forpligtigelser, at der skal fastsættes lignende regler om, at blokering skal ske kunne ske efter f.eks. manglende

overholdelse af påbud eller andet. Se hertil bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Endelig foreslås det med indsættelsen af § 102, at der kan ske blokering af hjemmesider (onlinegrænseflader),

hvor et påbud om fjernelse af indhold eller om advarsel til slutbruger ikke vises, jf. den foreslåede § 79 e, stk.

1, 2. pkt.

Bestemmelsen supplerer markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2. Efter denne

bestemmelse skal markedsovervågningsmyndigheden tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes andre

effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde, at udbydere af informationssamfundstjenester

skal begrænse adgangen til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at

gennemføre sådanne foranstaltninger, hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke

overholdes.

Når et påbud efter regler fastsat i medfør den foreslåede § 79 e, stk. 1, 2. pkt., ikke efterkommes, foreslås det,

at det skal kunne foranlediges, at adgangen til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produktet

udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker og handelsplatforme, der formidler

et salg af produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

Det foreslås med § 102, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser truffet efter stk. 1 eller regler fastsat i medfør af § 79 e,

stk. 2, om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter tilsynsmyndighedens

anmodning. En kendelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret

onlinegrænseflade der kan blokeres. Retten vil samtidig kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed, idet

UDKAST

blokeringen dog under alle omstændigheder vil skulle ophæves, når betingelserne i de foreslåede § 102, stk. 4

eller 5, er til stede.

Det foreslås endvidere, at inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet

retter sig mod, adgang til at udtale sig. Indehaveren af den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om

blokering, har således mulighed for at komme med sine bemærkninger som part i sagen, inden kendelsen om

blokering træffes over for onlinegrænsefladens udbyder.

Det foreslås, at der i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne

for indgrebet er opfyldt.

Tilsynsmyndigheden forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod, dvs. af

indehaveren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at blokere. Indeholder

onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan disse oplysninger ikke umiddelbart fremskaffes på anden

vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de almindelige

retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.

Det foreslås, at udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå tilsynsmyndigheden ved gennemførelsen

af kendelser efter stk. 2. Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den

onlinegrænseflade, som rettens kendelse vedrører. Tilsynsmyndigheden vil i praksis videreformidle rettens

kendelse til udbydere af informationssamfundstjenester, som derefter forestår den tekniske gennemførelse af

en blokering.

Det foreslås endvidere, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden kan pålægge

udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det

påhviler udbydere at foretage efter den foreslåede bestemmelse i § 102, stk. 3, 1. pkt. Udmøntningen af den

foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse over for udbydere af informationssamfundstjenester i

tilfælde, hvor den pågældende udbyder

–

på trods af tilsynsmyndighedens fremvisning af rettens kendelse om

blokering

–

ikke iværksætter en blokering af den berørte hjemmeside.

Ved myndighedens tilsyn med produkter kan der i de tilfælde, hvor en kendelse ikke efterkommes, være behov

for, at tilsynsmyndigheden anvender tvangsbøder med henblik på, at kendelsen efterleves, således at

muligheden for at erhverve et produkt, som udgør en alvorlig risiko, hurtigst muligt bringes til ophør af hensyn

til beskyttelse af forbrugeren. Det er tillige en grundlæggende forudsætning for myndighedens

tilsynsvirksomhed, at rettens kendelser efterkommes, og muligheden for at pålægge tvangsbøder anses som et

effektivt middel til at sikre, at dette sker. Se hertil nærmere om tvangsbøder i bemærkningerne til § 2, nr. 2.

For at sikre, at blokering kun opretholdes, hvor kriterierne er tilstede for blokering, foreslås det, at

tilsynsmyndigheden skal påse, at et indgreb efter § 102, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 79 e, stk. 2,

ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er til stede.

Det forudsættes, at såfremt tilsynsmyndigheden bliver bekendt med, at grundlaget for blokeringen ikke

længere er til stede, at denne foranlediger, at blokeringen fjernes. Informationstjenesteudbydere vil skulle bistå

ministeren med at gennemføre en ophævelse af en blokering på samme vis, som når der pålægges en blokering.

Det foreslås endvidere, at tilsynsmyndigheden af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter

sig mod, skal træffe afgørelse om ophævelse af blokeringen, når grundlaget ikke længere er til stede. Således

kan ophævelse af blokeringen forløbe så hurtigt som muligt og uden unødige procestrin. Det vil sige uden, at

domstolene skal træffe kendelse om ophævelsen. Tilsynsmyndigheden har dermed en forpligtelse til at følge

UDKAST

op og vurdere, om blokeringen skal opretholdes. Denne forpligtelse omfatter ikke en pligt til at følge op og

vurdere den blokerede onlinegrænseflade oftere end hver sjette måned.

Afgørelse om ophævelse træffes, når det er godtgjort, at påbuddet er efterkommet, eller den erhvervsdrivende

har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå, at der fra onlinegrænsefladen igen sælges eller

formidles salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko.

Endeligt foreslås det, at hvis den, som indgrebet efter den foreslåede § 102, stk. 1, retter sig mod, fremsætter

anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at der er sket væsentlige ændringer i

indholdet af onlinegrænsefladen, skal tilsynsmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i medfør af den

foreslåede § 102, stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten.

Bestemmelsen forudsættes benyttet i de tilfælde, hvor indholdet på hjemmesiden er ændret væsentligt, men

hvor ministeren ikke anser denne ændring for at være af en sådan art, at blokeringen skal ophæves som følge

af den foreslåede bestemmelse i § 102, stk. 4. I disse situationer kan den, som blokeringen retter sig mod, altså

få spørgsmålet indbragt for retten.

For at undgå, at en indehaver af en onlinegrænseflade gentagne gange anmoder om ophævelse af en blokering,

med deraf følgende mulige domstolsprøvelse, foreslås det med bestemmelsen, at der først efter tre måneder

efter indehaveren har fået meddelt en afgørelse om enten blokering eller om afslag på ophævelse af en

blokering kan fremsætte en fornyet anmodning.

Sagen skal indbringes for den ret, der har truffet afgørelse om blokering af den pågældende hjemmeside.

Kendelsen vil kunne kæres efter de almindelige regler herom.

Miljøministerens udnyttelse af bemyndigelsen i § 79 e, stk. 1, til at fastsætte de nævnte tilsynsbeføjelser og

den foreslåede bestemmelse i § 102 vil medføre, at Danmark opfylder sin forpligtelse om at supplere

markedsovervågningsforordningen

i forhold til de minimumsforpligtelser,

der fremgår af

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4.

Det foreslås, at miljøministeren kan fastsætte straf af bøde i regler, der udstedes med hjemmel i § 79 e. Det er

hensigten, at en erhvervsdrivendes manglende overholdelse af en pligt eller efterlevelse af et påbud vil blive

strafbelagt i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3. Straffen vil endvidere under skærpende

omstændigheder kunne stige til fængsel i indtil to år, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 3, 2 pkt., hvilket

gælder miljøbeskyttelsesloven generelt.

Det foreslås, at afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 79 e ikke skal kunne indbringes

til anden administrativ myndighed.

Det er hensigten, at opgaven som tilsynsmyndighed delegeres til Miljøstyrelsen.

3.4. Gødningsloven

3.4.1. Gældende ret

Med lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgøreles. nr. 16 af 4. januar 2017 (herefter

gødningsloven) reguleres produktion, opbevaring, køb, salg eller anden form for overdragelse, distribution,

import og eksport af alle gødninger og jordforbedringsmidler m.v. gennem hele handelskæden.

UDKAST

Formålet med gødningsloven er dels via krav om mærkning af næringsindholdet i produkterne at sikre brugere,

dvs. landmænd, skovbrugere, gartnere, haveejere og andre, fornødne oplysninger om kvalitet og indhold af

indkøbte gødningsstoffer med henblik på kunne gennemføre den bedst mulige gødskning, jordforbedring eller

plantedyrkning. Formålet med loven er endvidere at skabe sikkerhed for menneskers og dyrs sundhed ligesom

at sikre hensynet til miljøet.

De produkter, der er omfattet af gødningsloven, er defineret i lovens § 2, stk. 1, og de omfatter produkter, der

er bestemt til fremme af planters vækst, og hvis virkning helt eller overvejende beror på deres indhold af

plantenæringsstoffer (gødninger), produkter til fremme af omsætningen af indholdet af organisk stof i

komposteringsmateriale (komposteringspræparater), produkter til ændring af jords eller voksemediers fysiske,

kemiske eller biologiske tilstand, og hvis virkning ikke eller kun i ringe grad beror på et indhold af

plantenæringsstoffer (jordforbedringsmidler), produkter til anvendelse som voksemedier for planter og

produkter til fremme af optagelsen af næringsstoffer ved podning på frø, planter, jord eller voksemedier.

Loven indeholder i § 3, stk. 1, en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser

med henblik på gennemførelse af EU-direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af lovens område

samt til at fastsætte regler eller iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige for anvendelse af EU-

forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Der er med hjemmel i bestemmelsen udstedt bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og

jordforbedringsmidler m.v. (herefter gødningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder bl.a.

bestemmelser, der supplerer reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2003/2003/EF af 13. oktober

2003 om gødninger, EU-tidende L 304 af 21.11.2003, s. 1–194, (herefter gødningsforordningen).

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter gødningslovens § 7 fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med overholdelsen af loven eller de i medfør heraf fastsatte regler eller EU-forordninger om forhold

omfattet af loven.

Bemyndigelserne er udnyttet ved gødningsbekendtgørelsen til bl.a. at fastsætte regler om, at Plantedirektoratet

(i dag Landbrugsstyrelsen) fører kontrol med overholdelsen af gødningsforordningen, jf. bekendtgørelsens §

17. Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om, at det er Landbrugsstyrelsen, der

varetager de tilsyns- og kontrolbeføjelser, som det efter markedsovervågningsforordningen tillægges

markedsovervågningsmyndigheden for så vidt angår produkter omfattet af gødningsforordningen.

Efter gødningslovens § 5 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling meddele de forbud og påbud, der

er nødvendige for overholdelse af loven eller af regler udstedt i medfør heraf eller bestemmelser i Det

Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4195, fremgår det, at

beføjelsen strækker sig lige fra forbud mod salg, indtil mærkning af et produkt kan accepteres, til at påbyde

tilbagetrækning eller destruktion af partier, der udgør en fare for menneskers, dyrs eller planters sundhed, eller

udgør en risiko for miljøet. Opremsningen er ikke udtømmende.

Kompetencen til at meddele forbud og påbud efter bestemmelsen samt til at varetage de øvrige beføjelser, der

efter gødningsloven er tillagt ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, er efter § 5, stk. 1, nr. 25, i bkg.

nr. 1273 af 27. november 2017 delegeret til Landbrugsstyrelsen.

UDKAST

Efter gødningslovens § 5, stk. 2, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling lade påbudte

foranstaltninger udføre for den ansvarliges regning, hvis et påbud ikke efterkommes inden en nærmere fastsat

frist.

Som led i varetagelsen af det tilsyn og de kontrolbeføjelser, som ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

er blevet tillagt, og som er delegeret til Landbrugsstyrelsen, er ministeren, eller den ministeren bemyndiger

hertil, efter lovens § 11, stk. 1, tillagt en beføjelse til, til en hver tid og mod behørig legitimation uden

retskendelse at få adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, forretningsbøger, papirer m.v., herunder

også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug

for løsning af opgaver i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven eller bestemmelser i Det Europæiske

Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven.

Bestemmelsen rummer både mulighed for at få adgang uden retskendelse til offentlig og privat ejendom, og

baggrunden herfor er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, at det for de lokaliteter, hvor de kontrollerende

myndigheder har adgang til at efterse dokumenter m.v., gælder, at det ofte ikke vil være muligt at foretage en

opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del.

Bestemmelsen rummer også mulighed for, at den kontrollerende myndighed af hensyn til en effektiv kontrol,

har ret til at gøre sig bekendt med de af loven omfattede personer, virksomheders m.v. skriftlige materiale,

herunder materiale i elektronisk form i det omfang, det er nødvendigt for administration og kontrol i henhold

til loven og til forordningsbestemmelser omfattet af lovens område. I en række tilfælde vil formålet med den

offentlige kontrol forspildes, hvis tilsynsmyndigheden skulle afvente retskendelse før, at kontrollen

gennemføres.

Gødningslovens § 11, stk. 3, vedrører borgerens eller virksomhedens oplysningspligt, og det følger af

bestemmelsen, at den, der er omfattet af reglerne i loven, af regler fastsat i medfør af loven eller af

bestemmelser i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold omfattet af loven, efter anmodning fra

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal give alle

oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som er påkrævet af hensyn til en kontrols

gennemførelse, samt vederlagsfrit yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden bistand

ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som

opbevares i elektronisk form.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4197-4198, følger det, at

oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold kan være et vigtigt led i kontrollen. Kun

oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndighederne kan vederlagsfrit

forlange elektroniske udskrifter og kopier af relevant materiale.

Som led i tilsynet efter loven, kan tilsynsmyndigheden, jf. gødningslovens § 11, stk. 4, udtage prøver til

undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.

I forbindelse med kontrol- og tilsynsbesøg hos producenter og på udsalgssteder m.v. udtager

Landbrugsstyrelsen prøver til kontrolanalyse med henblik på at udføre kvalitetskontrol af anmeldte produkter.

Denne kontrol har til formål at efterprøve, om de af sælgeren angivne oplysninger er korrekte, hvilket vil sige,

at det undersøges, om varens faktiske indhold er i overensstemmelse med det deklarerede, og om reglerne

vedrørende mærkning af varerne er efterlevet. Kontrollen omfatter også mærkning af varer på løsvarelagre og

kontrol af følgesedler til løsvarer. Konstateres det i forbindelse med kontrollen, at der forhandles ikke-anmeldte

produkter, bliver den virksomhed, der markedsfører produktet, anmodet om at anmelde produktet.

UDKAST

Er der en begrundet formodning om, at et bestemt produkt omfattet af loven udgør en sikkerheds- eller

sundhedsfare for mennesker, dyr eller planter eller en risiko for miljøet, kan ministeren for fødevarer, fiskeri

og ligestilling efter lovens § 6 forbyde salg og anvendelse af produktet, indtil resultatet af en iværksat

undersøgelse foreligger.

Bestemmelsen supplerer gødningsforordningens artikel 15, stk. 1, hvorefter en medlemsstat der har en

begrundet formodning om, at en bestemt EF-gødning, selv om den opfylder kravene i forordningen, udgør en

sikkerheds- eller sundhedsfare for mennesker, dyr eller planter eller en risiko for miljøet, midlertidigt kan

forbyde markedsføringen deraf på sit område eller kræve særlige betingelser opfyldt herfor. Bestemmelsen

skal således sikre, at gødningsprodukter, der ikke er omfattet af gødningsforordningen underlægges en

tilsvarende beskyttelsesklausul, som produkter omfattet af gødningsforordningen.

Kontrollen med gødning og jordforbedringsmidler er gebyrfinansieret. Gebyrerne er reguleret i bekendtgørelse

om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.v. (bekendtgørelse nr. 657 af. 31. maj 2018).

Bekendtgørelsen har hjemmel i § 9 i gødningsloven. Virksomheder betaler efter bekendtgørelsen et

anmeldelsesgebyr pr. produkt, et årligt grundgebyr pr. anmeldt produkt og et mængdegebyr. I forhold til

beregningen af mængdegebyret skal virksomheder omfattet af anmeldelsespligten efter gødningsårets

afslutning 31. juli oplyse mængderne af hvert enkelt anmeldt produkt, de har solgt i den forløbne periode.

Oplysningerne danner grundlag for Landbrugsstyrelsens opkrævning af afgifter og gebyrer.

3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af afsnit 2 om markedsovervågningsforordningen, skal de enkelte medlemsstater som

minimum

tillægge

overvågningsmyndighederne

række

beføjelser,

der

følger

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4.

Markedsovervågningsforordningen, og herunder forordningens artikel 14 om minimumsbeføjelser for

overvågningsmyndighederne, finder anvendelse på produkter, der er omfattet af den EU-

harmoniseringslovgivning, der er anført i forordningens bilag 1, herunder gødningsforordningen.

Gødningsforordningen finder anvendelse på produkter, som markedsføres som gødninger under betegnelsen

»EF-gødning«, og ved en gødning eller gødningsstof forstås efter gødningsforordningens artikel 2, litra a, et

materiale, hvis hovedfunktion er at forsyne planter med næringsstoffer.

De nationale regler om håndhævelse af gødningsforordningen er fastsat i gødningsloven og i regler udstedt i

medfør af denne.

Gødningsloven har dog et bredere anvendelsesområde end gødningsforordningen, idet loven regulerer

gødninger, komposteringspræparater, jordforbedringsmidler, og produkter til anvendelse som voksemedier for

planter og produkter til fremme af optagelsen af næringsstoffer ved podning på frø, planter, jord eller

voksemedier.

Hvis gødningslovens håndhævelsesbestemmelser generelt tilpasses de beføjelser, der følger af

markedsovervågningsforordningens artikel 14, vil det indebære en overimplementering, idet

håndhævelsesbeføjelserne vil kunne anvendes til håndhævelse af gødningslovens regler for samtlige produkter

omfattet af loven og ikke kun de produkter, der er omfattet af gødningsforordningen.

For at kontrollen bliver så enkel som mulig af hensyn til både myndigheder og erhverv, og for at undgå, at

kontrol og tilsyn med gødningsprodukter bliver forskellig for de enkelte produkter, der er inden for og uden

UDKAST

for forordningens område, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være mest hensigtsmæssigt at

lade håndhævelsesbeføjelserne omfatte alle produkter, som er omfattet af gødningsloven.

Efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 3, kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om,

at beføjelserne i forordningens artikel 14, stk. 4, skal udøves direkte af markedsovervågningsmyndighederne

under deres egen myndighed, gennem andre offentlige myndigheder i overensstemmelse med

kompetencefordelingen og den institutionelle og administrative struktur i den pågældende medlemsstat eller

ved at indbringe sagen for en domstol, der er kompetent til at træffe den nødvendige afgørelse om at godkende

udøvelsen af denne beføjelse, herunder i givet fald ved klageadgang, såfremt en begæring om at træffe den

nødvendige afgørelse ikke blev taget til følge.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at beføjelserne for

gødningslovens vedkommende tillægges ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, og delegeres til

Landbrugsstyrelsen, idet det ligeledes er Landbrugsstyrelsen, der administrerer og håndhæver den øvrige

regulering efter gødningsloven.

For så vidt angår beføjelsen til at begrænse adgangen til en onlinegrænseflade, efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, vurderes det dog af hensyn til indgrebets

alvorlige karakter, at det er mest hensigtsmæssigt, at afgørelse træffes af domstolene ved kendelse.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at Landbrugsstyrelsen efter den gældende regulering allerede

har adgang til at gøre brug af en del af de beføjelser, der skal tillægges markedsovervågningsmyndigheden

efter artikel 14, stk. 4. Der vil derfor ikke for disses vedkommende være behov for at ændre gødningsloven.

Det drejer sig om beføjelsen efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra d, til uden

forudgående varsel at foretage inspektion på stedet m.v., beføjelsen efter markedsovervågningsforordningens

artikel 14, stk. 4, litra e, til at få adgang til alle lokaler, arealer eller transportmidler, som den pågældende

erhvervsdrivende anvender som led i sit erhverv m.v. og beføjelsen efter markedsovervågningsforordningens

artikel 14, stk. 4, litra f, til at indlede undersøgelser på markedsovervågningsmyndighedernes eget initiativ.

Disse beføjelser vurderes allerede at kunne udøves af Landbrugsstyrelsen efter gødningslovens § 11, stk. 1.

Det drejer sig også om beføjelserne efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra g og h, til

at pålægge erhvervsdrivende at træffe passende tiltag for at bringe et tilfælde af manglende overensstemmelse

til ophør eller at eliminere risikoen og til at træffe passende foranstaltninger, hvis en erhvervsdrivende ikke

træffer passende korrigerende tiltag, eller hvis den manglende overensstemmelse eller risikoen fortsat består,

herunder beføjelser til at forbyde eller begrænse tilgængeliggørelsen af et produkt på markedet eller til at

påbyde, at produktet trækkes tilbage eller tilbagekaldes.

Det vurderes, at disse beføjelser allerede kan udøves af Landbrugsstyrelsen med hjemmel i gødningslovens §

5, stk. 1 og 2.

Endeligt drejer det sig om beføjelsen efter markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra i, til at

pålægge sanktioner i overensstemmelse med forordningens artikel 41.

Det vurderes, at der med straffebestemmelsen i gødningslovens § 13 er hjemmel til at pålægge sanktioner i

overensstemmelse med forordningens artikel 41.

UDKAST

Med henblik på at tilvejebringe

de håndhævelsesbeføjelser, som medlemsstaterne efter

markedsovervågningsforordningens artikel 14 er forpligtede til, og som Landbrugsstyrelsen ikke allerede har

i medfør af reglerne i gødningsloven, foreslås ændringer af gødningslovens §§ 7 og 11, og der foreslås indsat

en ny § 6 a og § 6 b. Med indsættelsen af § 6 a foreslås ligeledes en ændring af straffebestemmelsen i § 13, så

§ 6 a også omfattes heraf.

Efter gødningslovens

7 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om tilsyn og

kontrol med overholdelsen af loven eller de i medfør heraf fastsatte regler eller Det Europæiske Fællesskabs

forordninger om forhold omfattet af loven. Det foreslås tilføjet som bestemmelsens 2. pkt., at ministeren

endvidere kan fastsætte regler om erhvervelse af produktprøver som led i kontrollen.

Den foreslåede tilføjelse indebærer, at der fastsættes den beføjelse til ministeren på området, der er påkrævet

efter artikel 14, stk. 4, litra j, i markedsovervågningsforordningen.

Bestemmelsen skal sikre, at der som en del af bemyndigelsen kan fastsættes regler om, at ministeren kan

erhverve produkter under skjult identitet. Bestemmelsen tiltænkes at skulle anvendes som et supplement i

kontrollen af gødningsprodukter og jordforbedringsmidler.

Med skjult identitet forstås situationer, hvor en tilsynsmyndighed køber et produkt uden at give sig til kende

eller identificere sig som tilsynsmyndigheden i forbindelse med købet. Tilsynsmyndigheden kan skjule sin

identitet på forskellige måder. Det kan eksempelvis ske ved at foretage køb af produkter i en medarbejders

navn, ved brug af et særligt kreditkort til formålet, ved opgivelse af en anden mailadresse end

tilsynsmyndighedens sædvanlige eller ved at få sendt produktet til en anden adresse end tilsynsmyndighedens

officielle postadresse. Der kan også være tale om en kombination af flere forskellige tiltag. Formålet er, at

tilsynsmyndigheden i købssituationen ligestilles med enhver anden aftager af det pågældende produkt.

For så vidt angår anvendelsen af skjult identitet, er der et tungtvejende hensyn til, at Landbrugsstyrelsen kan

føre en effektiv kontrol og sørge for, at der ikke findes handelsplatforme, hvor salg af farlige produkter foregår,

uden styrelsen kan gribe ind.

Landbrugsstyrelsen vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kun erhverve de produkter, som er nødvendige

for en effektiv kontrol. Det er samtidig ikke en forudsætning for, at et produkt kan erhverves, at styrelsen har

en konkret mistanke om, at produktet ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Erhvervelse af produkter kan ske både fra offentligt tilgængelige lokaliteter eller fra webbutikker.

Ved udnyttelse af beføjelsen til at erhverve produkter under skjult identitet forventes en ordning, hvor

virksomheden eller forhandleren af produktet i umiddelbar forlængelse af erhvervelse af produktet orienteres

om, at der indledes en kontrolsag. Dette skal alene ske i det omfang, at orienteringen ikke medfører, at formålet

med erhvervelsen forspildes, f.eks. fordi virksomheden eller forhandleren af produktet bortskaffer eventuelle

ulovlige produkter, imens kontrollen udføres.

Erhvervelse af produkter efter den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne ske med henblik på reverse

engineering. Ved reverse enginering forstås en proces, hvor man undersøger et produkt for at finde ud af,

hvordan det fungerer og er sat sammen med henblik på at fastslå, om det lever op til gældende regler.

Beføjelsen i gødningslovens

§ 11, stk. 3,

foreslås udvidet således, at den, der er omfattet af bestemmelsen, efter

anmodning fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, eller den, ministeren bemyndiger hertil, ud over

UDKAST

oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold også skal give alle oplysninger om

tekniske

forhold,

som er påkrævet af hensyn til kontrollens gennemførelse. Det beføjelsen foreslås endvidere udvidet således,

at den, der er omfattet af bestemmelsen, vederlagsfrit skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger

hertil, fornøden bistand ved kontrol, kopiering, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt

elektronisk

materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.

Med de foreslåede tilføjelser i § 11, stk. 3, tillægges markedsovervågningsmyndigheden de beføjelser, der er

påkrævet efter artikel 14, stk. 4, litra a, b, og c, i markedsovervågningsforordningen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Landbrugsstyrelsen kan få adgang til de oplysninger, der er

nødvendige i kontroløjemed.

Den gældende § 11, stk. 3, rummer allerede mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at forelægge

oplysninger til brug for kontrollen, og Landbrugsstyrelsen vurderer, at muligheden for at pålægge

erhvervsdrivende at forelægge oplysninger til brug for kontrollen også rummer mulighed for at pålægge den

erhvervsdrivende at forelægge oplysninger om tekniske forhold Den foreslåede bestemmelse skal sikre en

præcision af, at der med hjemmel i bestemmelsen også kan pålægges den erhvervsdrivende at forelægge de

oplysninger, der følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a. Det drejer sig om

relevante dokumenter, tekniske specifikationer, data eller oplysninger om overensstemmelse og tekniske

aspekter af produktet, herunder adgang til indlejret software.

Det vurderes i denne sammenhæng, at kredsen af personer, der med hjemmel i gødningslovens § 11, stk. 3,

efter anmodning fra ministeren skal give oplysninger, også omfatter erhvervsdrivende, jf.

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra a, som disse er defineret i

markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 13. Efter markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr.

13 defineres erhvervsdrivende som ”fabrikanten, de bemyndigede repræsentant,

importøren, distributøren,

udbyderen af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridiske person, der har forpligtelser i

forbindelse med fremstillingen af produkter, tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af dem i

overensstemmelse med den relevante EU-harmoniseringslovgivning”.

Det vurderes også, at gødningslovens § 11, stk. 3, med den foreslåede tilføjelse vil rumme mulighed for at

pålægge erhvervsdrivende, som disse er defineret i forordningens artikel 3, nr. 13, at levere de oplysninger,

der følger af markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra b. Det drejer sig om relevante

oplysninger om forsyningskæden, om de nærmere detaljer for distributionsnettet, om mængder af produkter

på markedet og om andre produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende

produkt, når det er relevant for overensstemmelse med de gældende krav i henhold til EU-

harmoniseringslovgivningen.

Det vurderes endelig, at der med den foreslåede ændring af § 11, stk. 3, i overensstemmelse med

markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra c, også kan pålægges erhvervsdrivende at

fremlægge relevante oplysninger, der er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet til et websted, når de

pågældende oplysninger har relation til undersøgelsens genstand.

Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Landbrugsstyrelsen kan udføre en effektiv kontrol.

Vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet i forbindelse med en kontrol, vil altid bero på en

proportionalitetsvurdering og karakteren af den dokumentation, der kan kræves, vil variere fra sag til sag. De

oplysninger, Landbrugsstyrelsen vil kunne kræve, skal være relevante for det, kontrollen skal belyse og være

UDKAST

tilgængelige for virksomheden. Der er således ikke tale om, at Landbrugsstyrelsen kan kræve, at en

erhvervsdrivende foretager nye test, som efterfølgende dokumenteres over for myndighederne.

Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod at udsætte andre for selvinkriminering, som det blandt

andet kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og § 10 i retssikkerhedsloven.

Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at den pågældende har begået noget strafbart,

kan det således ikke kræves, at oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets

efterforskning.

Det forudsættes endvidere, at oplysninger ikke kan nægtes udleveret under henvisning til, at oplysningerne har

karakter af forretningshemmeligheder eller lignende.

Der foreslås indsat en ny § 6 a, hvorefter ministeren kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller

fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat

i medfør af denne lov, eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, i markedsovervågningsforordningen. Efter denne

bestemmelse skal markedsovervågningsmyndigheden tillægges beføjelse til, hvis der ikke findes andre

effektive midler til at eliminere en alvorlig risiko, at påbyde fjernelse af indhold, der henviser til de relaterede

produkter, fra en onlinegrænseflade eller at påbyde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de

får adgang til en onlinegrænseflade.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ministeren, kan påbyde ejere af onlinegrænseflader at ændre den

måde et produkt markedsføres eller helt at fjerne et produkt, der ikke lever op til reglerne, f.eks. fra en

webbutik. Bestemmelsen tænkes også anvendt til at få omtale af produktet fjernet fra f.eks. blogs eller i

forbrugertests, ligesom det sikres, at ministeren kan påbyde ejere at fjerne farlige produkter, selv om det ikke

er sælger, der ejer onlinegrænsefladen. Samtidig sikres det, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan påbyde, at en advarsel skal vises til brugerne, når de benytter sig

af grænsefladen f.eks. hvis et ulovligt produkt har været solgt fra onlinegrænsefladen. I så fald vil kunderne

modtage information om dette, når de besøger webbutikken eller platformen.

Muligheden for at påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at

ændre

indhold skal forstås i overensstemmelse

med markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, og omfatter således muligheden for at

påbyde, at en advarsel til slutbrugerne udtrykkeligt vises, når de får adgang til en onlinegrænseflade.

Bestemmelsen går videre end markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, idet den kan

anvendes i forbindelse med salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, og således ikke

alene produkter, der udgør en alvorlig risiko, som det fremgår af forordningen.

Med den foreslåede bestemmelse tilstræbes endvidere en afgrænsning af muligheden for at påbyde ejeren af

en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der svarer til afgrænsningen i lov om produkter og

markedsovervågning.

Termen onlinegrænseflade skal forstås, som denne er defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3,

nr. 15. Ved onlinegrænseflade forstås således enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted

eller en applikation, der drives af eller på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til

den erhvervsdrivendes produkter. Da der hele tiden sker udvikling inden for området, hvor nye digitale

løsninger og produkter opstår, vil onlinegrænseflade dog også kunne forstås som omfattende disse.

UDKAST

Kompetencen til at meddele påbud efter den foreslåede § 6 a forventes delegeret til Landbrugsstyrelsen, og

styrelsens afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lovens §

10 a, stk. 1.

I forlængelse af den foreslåede bestemmelse, foreslås lovens § 13, stk. 1, nr. 1, suppleret, så den, der overtræder

forbud eller undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 5, stk. 1, § 6 eller § 6 a, straffes med bøde

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

I gødningsloven findes der ikke mulighed for at blokere adgangen til hjemmesider eller andre

onlinegrænseflader på baggrund af farlige eller uoverensstemmende produkter.

Det foreslås derfor med den foreslåede

§ 6 b, stk. 1,

at der kan ske blokering af en onlinegrænseflade for at

eliminere en alvorlig risiko, hvis et påbud efter § 6 a ikke er efterkommet, eller hvis der på onlinegrænsefladen

gentagne gange er solgt eller formidlet salg af produkter, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne

lov, regler fastsat i medfør af denne lov, eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

Den forslåede bestemmelsen vil tillægge markedsovervågningsmyndigheden den beføjelse, der er påkrævet

efter artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2, i markedsovervågningsforordningen. Efter denne bestemmelse, skal

markedsovervågningsmyndigheden tillægges beføjelsen til, hvis der ikke findes andre effektive midler til at

eliminere en alvorlig risiko, at påbyde, at udbydere af informationssamfundstjenester skal begrænse adgangen

til onlinegrænsefladen, herunder ved at anmode en relevant tredjepart om at gennemføre sådanne

foranstaltninger, hvis en anmodning i henhold til artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 1, ikke overholdes.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling skal som led i sine tilsyns- og kontrolopgaver efter

gødningsloven kunne bringe manglende overensstemmelse med loven, regler fastsat i medfør af loven og

forordninger omfattet af lovens anvendelsesområde til ophør hurtigt og effektivt, når den erhvervsdrivende,

der sælger eller formidler et produkt, ikke samarbejder, skjuler sin identitet eller flytter inden for EU eller til

et tredjeland for at undgå håndhævelse. I de tilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade for

brugerne på grund af manglende overensstemmelse, bør tilsynsmyndigheden kunne træffe foranstaltninger,

når det er behørigt begrundet og proportionalt, og såfremt der ikke er nogen anden mulighed for at forhindre

eller begrænse faren for brugerne.

Når et påbud efter den foreslåede § 6 a ikke efterkommes, bør ministeren derfor kunne foranledige, at adgangen

til en onlinegrænseflade blokeres i situationer, hvor produktet udgør en alvorlig risiko. Ydermere kan

bestemmelsen anvendes, hvor der fra onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet salg af

produkter, der udgør en alvorlig risiko. Bestemmelsen kan anvendes over for webbutikker og

handelsplatforme, der formidler et salg af produktet eller videreformidler kontakten mellem køber og sælger.

At der fra onlinegrænsefladen gentagne gange er solgt eller formidlet salg vil sige tilfælde, hvor den

erhvervsdrivende inden for de seneste 2 år har begået mindst to lignende forseelser

–

altså tre i alt. Der behøver

ikke nødvendigvis være tale om identiske forseelser. Det afgørende er derimod, at de er ensartede, og at der er

tale om produkter, der udgør en alvorlig risiko. Det er ikke en forudsætning, at de tidligere forseelser har udløst

en blokering af onlinegrænsefladen eller har været til pådømmelse i det strafferetlige system. Der er

udelukkende tale om, at tilsynsmyndigheden gentagne gange har truffet afgørelse om, at den pågældende

erhvervsdrivendes produkter har vist sig at udgøre en alvorlig risiko. I den forbindelse går bestemmelsen videre

end markedsovervågningsforordningens artikel 14, stk. 4, litra k, nr. 2.

UDKAST

Det foreslås med den foreslåede

§ 6 b, stk. 2, 1. pkt.,

at afgørelse efter stk. 1 om blokering af en

onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter begæring fra ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling.

En kendelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle indeholde oplysning om, hvilken konkret

onlinegrænseflade

der kan blokeres. Kendelse om blokering

træffes over for den

informationssamfundstjenesteudbyder, der er nærmest til at blokere for adgangen til onlinegrænsefladen.

Retten vil samtidig kunne træffe afgørelse om blokeringens varighed, idet blokeringen under alle

omstændigheder kan ophæves, når betingelserne i de foreslåede § 6 b, stk. 4 eller 5 er til stede.

Kendelser om blokering kan kæres efter de almindelige betingelser i retsplejelovens kapitel 37. Kendelser

afsagt med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet i

medfør af lovens § 10 a.

Med det foreslåede

§ 6 b, stk. 2, 2. pkt.,

foreslås det, at inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt

give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig.

Repræsentanterne for den onlinegrænseflade, der rammes af indgrebet om blokering, har, som part, således

mulighed for at komme med sine bemærkninger, inden kendelsen om blokering træffes over for

onlinegrænsefladens udbyder.

Det foreslås i med det foreslåede

§ 6 b, stk. 2, 3. pkt.,

at der i kendelsen anføres de konkrete omstændigheder

i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet

retter sig mod, dvs. af ejeren (registranten) af den onlinegrænseflade, som retten har givet tilladelse til at

blokere. Indeholder onlinegrænsefladen ikke kontaktoplysninger, og kan disse oplysninger ikke umiddelbart

fremskaffes på anden vis, kan underretning undlades. Underretning af personer i udlandet vil ske efter de

almindelige retshjælpsregler om underretning til personer i andre lande.

Det foreslås i med den foreslåede

§ 6 b, stk. 3, 1. pkt.,

at udbydere af informationssamfundstjenester skal bistå

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved gennemførelsen af kendelser efter § 6 b, stk. 2.

Det indebærer bl.a., at udbyderne skal iværksætte en blokering af adgangen til den onlinegrænseflade, som

rettens kendelse vedrører.

Ministeren vil i praksis videreformidle rettens kendelse til udbydere af informationssamfundstjenester, som

derefter forestår den tekniske gennemførelse af en blokering.